Bilag: Hjælpeskemaer til den individuelle uddannelsesplan

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: A. Præsentation af Roskilde Sygehus a. Medicinsk afdeling på Roskilde Sygehus b. Præsentation af nefrologisk sektion c. Vagtforhold d. Arbejdstider e. Konferencer, undervisning og møder f. Vigtige telefonnumre B. Præsentation af Rigshospitalet a. Præsentation af nefrologisk afdeling b. Præsentation af endokrinologisk klinik C. Præsentation af uddannelsen a. Beskrivelse af uddannelsen b. Præsentation af uddannelsesforløbet c. Kompetenceudvikling d. Evaluering Bilag: Hjælpeskemaer til den individuelle uddannelsesplan a. Tjekliste for hvor og hvornår kompetencemålene i den fælles grund uddannelses i de interne medicinske specialer skal opnås. b. Hjælpeskema til brug for planlægning af kompetenceerhvervelse og evaluering for den fællesmedicinske del af specialernes hoveduddannelse i intern medicin. c. Tjekliste for hvor og hvornår de nefrologiske ekspertkompetencer skal opnås. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

3 Velkommen til de nefrologiske afdelinger: Roskilde Sygehus og Rigshospitalet. Kære kollega Til lykke med din hoveduddannelsesstilling i Intern Medicin: Nefrologi. Vi glæder os til at se dig! Din uddannelse er bygget op som følger: Tid Afdeling Sygehus Nærværende uddannelseprogram er skrevet på baggrund af målbeskrivelsen for hoveduddannelsen i Intern medicin:nefrologi. Målbeskrivelsen, der sidst er revideret i 2008, finder du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: %20i%20speciallægeuddannelsen.htm I uddannelsesprogrammet kan du i skemaform se, hvornår og i hvilken afdeling i uddannelsesforløbet du forventes at få godkendt de enkelte kompetencer. En mere detaljeret plan, for hvordan du erhverver og evalueres i bestemte kompetencer, lægger du samme med din hovedvejleder. Planen udgør din personlige uddannelsesplan. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

4 A. Præsentation af Roskilde Sygehus Roskilde Sygehus er sammen med Køge Sygehus en del af den samlede sygehusbetjening af borgere i Region Sjælland. På medicinsk afdeling gennemføres hvert år cirka indlæggelser og ambulante besøg.. Organisationsdiagram Region Sjælland Roskilde Sygehus har regionsfunktion i nefrologi, i tæt samarbejde med højtspecialiserede sygehuse. Roskilde Sygehus udgør sammen med en række andre sygehuse/hospitaler Københavns Universitetshospital, som har ansvar for den overordnede sundhedsvidenskabelige forskning og uddannelse i Østdanmark. Sygehuset samarbejder desuden med Odense Universitetshospital og Rigshospitalet på en række specialområder. Sygehuset har uddannelsesfunktion for alle faggrupper i samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner. a. Medicinsk afdeling på Roskilde Sygehus Medicinske afdeling udgøres af 3 afsnit med i alt 68 senge Medicinsk modtagelse Akut Visitationsafsnit Infektionsmedicinsk afsnit B92 Lungemedicinsk afsnit B77 Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

5 Nefrologisk afsnit B72 Øvrige afdelinger på Roskilde Sygehus Anæstesiologisk afdeling Urologisk afdeling Geriatrisk afsnit L80 Kardiologisk sengeafsnit B71 og 32 Apopleksi- og neurologisk afsnit N61 Børneafdeling Rheumatologisk/Fysio-ergoterapeutisk afdeling Gynækologisk/obstetrisk afdeling Kirurgisk afdeling Klinisk biokemisk afdeling Billeddiagnostisk afdeling Øjenafdeling Dermatologisk afdeling Hæmatologisk afdeling Høreklinik Onkologisk afdeling Patologisk afdeling Plastikkirurgisk afdeling Socialrådgiver afdeling b. Præsentation af nefrologisk afdeling. Nefrologisk afsnit 1. Fysiske rammer og funktioner. Nefrologisk afsnit: Nefrologisk afsnit B72 har 22 senge. Herudover findes følgende funktioner: - Et ambulatorium med peritonealdialysesektion til opfølgning af ca specialerelevante ikkedialysekrævende patienter samt 120 nyretransplanterede og hvor 50 peritonealdialysepatienter bliver behandlet. - Et ambulant Centerhæmodialyseafsnit i sammenhæng med ambulatoriedelen. Dialysen varetager behandlingen af 74 hæmodialysepatienter, 6 hjemmehæmodialysepatienter. 2. Bemanding og nøglepersoner Medicinsk afdeling ledes af: Ledende overlæge Lisbet Brandi og ledende oversygeplejerske Gitte Topp. Ledende lægesekretær Tine Gudesen Larsen Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

6 Afsnitsledelser: Sengeantal Afd. Sygeplejerske Overlæge Nefrologisk afdeling B72 22 Hanne Ravn Jørgensen Lars Baumbach Lungemedicinsk afdeling B77 24 Sonja Skov Kirsten Rasmussen Akut Visitations Afsnit/Inf. Med. B92 12/10 Marianne N. Henriksen Arne Kverneland I alt 68 Modtagelsen/ADE Lis Rybjer Jesper Juul Larsen BA10 Ulla Jensen Arne Kverneland BA12 Ulla Jensen Peder Fabricius Dialyse afdeling Liga Graudis Niels Erik Frandsen Nefrologisk ambulatorium Helle Petersen Michael Munch P-Dialyse ambulatorium Helle Petersen Bo Ekelund Ledende sekretærer Tine Gudesen Larsen Kvalitetsenheden Klinisk udviklingssygeplejerske Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kvalitetskoordinator Medicinsk sekretariat Lægesekretær Løn / Vagtplan DRG-Controller Psykolog Jeannette Borchersen Tina Bjerre Susanne Due Lia Gabriella Giarbini Lund Dorthe Arngrimson Berit Davidsen Stephan Jørgensen Praksiskonsulenter for Medicinske afdelinger, Sygehus Nord. Susanne Rygner (Roskilde) og Stig Rahbek (Køge) 3. Udredning og behandling Nefrologisk afsnit varetager udredning og behandling af: Akut og kronisk uræmi (nyrebiopsi og plasmaferesebehandling inklusive) Akut og kronisk hæmodialyse Peritonealdialyse Glomerulonefriter Elektrolytforstyrrelser Calciummetaboliske tilstande ved uræmi Renalt betinget samt kompliceret hypertension (inklusive renal arterie ablation i samarbejde med kardiologisk afdeling) Renalt betinget anæmi Nyretransplantationsudredning- og opfølgning (i samarbejde med RH og Odense) Alle medicinske afsnit deltager i udredning og behandling af almene intern medicinske sygdomme. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

7 c. Vagtforhold Afdelingens lægelige normering (pr. 1. april 2015) 19 Overlæger 1 Afdelingslæge 1 1.reservelæge i hoveduddannelsesforløb 18 Reservelæger, heraf (8 intro-, 3 almen medicinsk blokstillings- og 7 øvrige hoveduddannelseslæger). Vi bistår i vagten med dækning af neurologivagten, såfremt neurologisk vagthavende skal på transport, forestår transporter for kardiologisk afdeling, agerer visitator for selvhenvendende akutte gastrokirurgiske patienter, foretager alkohol-prøver for politiet, er tovholdere i modtagelsen, samt tilser i vagten akut dårlige geriatriske patienter, såfremt geriatrisk vagthavende, der har vagt hjemmefra, skønner at patienten skal tilses inden den halve time han/hun har som maksimalt tilkald. Afhængig af stilling, roteres efter et rul mellem afdelingerne, inklusiv Kardiologisk. Planen for rotation fastlægges af afdelingsledelsen og teamplanlæggere, hvilket meddeles ved ansættelse. Specielle ønsker ud fra tidligere erfaring og karriereplan tilstilles Lisbet Brandi. Fordelingen er underlagt driften, således at der kan være enkelte ændringer i dette i de aktuelle vagtskemaer. Følgende fordeling tilstræbes (rækkefølgen kan variere): Hoved udd. i Nefrologi 6 mdr. Kardiologi, 6 mdr. B92/AVA, 6mdr. lungemed. B77 og 6 mdr. Nefrologi.. Afdelingen er opdelt i funktionelle team med områdeansvarlige overlæger: Intern medicin: Arne Kverneland (arnk@regionsjaelland.dk) Lungemedicin: Ulrik Søes-Petersen (nus@regionsjaelland.dk) Infektionsmedicin: Ulrik Bak Dragsted (uwd@regionsjaelland.dk) Nefrologi: Peter Thye-Rønn (pth@regionsjaelland.dk) Endokrinolog er flyttet til Køge. Specialefunktion dækkes ved Lars Baumbach (laba@regionsjaelland.dk). Desuden er dermatologiske patienter indlagt i afdelingen, ansvarlig overlæge Gregor Jemec. I princippet er der 4 parallelle vagthold. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

8 1. Den generelle medicinske vagt dækkes af Vagt 1, Vagt 2 og Bagvagt, således at der i hele døgnet er 2 yngre læger i tilstedeværelsesvagt, med indeholdt hviletid. Bagvagten dækkes af yngre læger i dagtimerne og af overlæger i eftermiddags-/aften-timerne med efterfølgende tilkald fra bolig. I weekender og på helligdage er der desuden alternerende dagtid som Bagvagt for enkelte overlæger og yngre læger. 2. Nefrologisk vagthavende overlæge med dagtid, efterfulgt af rådighedssvagt*. 3. Lungemedicinsk vagthavende overlæge med dagtid, efterfulgt af beredskabsvagt**. 4. Infektionsmedicinsk vagthavende overlæge med dagtid, efterfulgt af beredskabsvagt**. *tilkald **kan kontaktes for telefonisk rådgivning og i exceptionelle situationer kaldes ind Vi bistår i vagten med dækning af; - tovholder funktionen i Modtagelsen - neurologivagten, såfremt neurologisk vagthavende skal på transport (specialhonoreret ydelse) - transporter for Kardiologisk afdeling (specialhonoreret ydelse) - visitation af selvhenvendende akutte gastrokirurgiske patienter - alkohol prøver for politiet og ligsyn på indbragt døde - tilsyn til akut dårlige geriatriske patienter, såfremt bolig vagthavende læge fra Geriatrisk afdeling, skønner at patienten skal tilses inden den halve time, han eller hun har som tilkald. I vagten er der til sengeafsnittene B72 og B77 tilknyttet Lukke-Slukke funktion på hverdage, som består af en overlæge der følger op på dagens stuegang og gennemgår dagtidsindlagte patienter indtil kl.17.00, og melder tilbage til bagvagten inden de går hjem. På B92/AVA er det Bagvagten der følger op på dagens stuegange og gennemgår de patienter der er indlagt akut i dagtiden, og melder tilbage til vagthold inden denne går hjem. Der bliver ikke gået aftenstuegang på afdelingerne. De kliniske problemstillinger, inklusive tilsyn på andre afdelinger, skal søges løst af det generelle medicinske vagthold før kontakt til øvrige specialer. Medicinske tilsyn på andre afdelinger varetages af Bagvagten når denne er til stede på sygehuset, og ellers af Vagt 2 - lægen. Alle overlæger kan selvfølgelig, af kollegiale årsager, kontaktes i vagten ved udvalgte specialerelaterede kliniske problemstillinger. For yngre læger i intro, hoveduddannelsens common-trunk samt blok-læger er der overvejende vagtarbejde, fordelt på dagtid samt aften og nat (Vagt 1, Vagt 2 og DBV). Vagtarbejdet foregår superviseret ved speciallæge i dagtiden, og der er i vid udstrækning mulighed for, at diskutere kliniske problemstillinger umiddelbart og patientnært, hvilket afdelingen forventer man udnytter. Afdelingen har aktuelt ikke KBU-læger ansat. Der er funktionsbeskrivelser for varetagelse af funktionerne undervejs. Læger i hoveduddannelsesstilling til de intern medicinske specialer tilknyttes Medicinsk ambulatorium (BA10). Der er BA10 funktion mandag, onsdag og fredag, og der stilles mod at de hoveduddannelsessøgende passer ambulatoriet en fast ugedag i en 3 måneders periode i løbet af uddannelsesforløbet. Der er selvstændig introduktion for varetagelse af BA10 funktionen. Til BA10 funktionen er tilknyttet en fast speciallæge, som i samarbejde med BA10-lægen superviserer patientudregningen, og diskuterer det videre forløb for de enkelte patienter. På alle sengeafsnit påbegyndes stuegange almindeligvis ca. kl efter morgenkonferencen efterfulgt af Billeddiagnostisk konference kl Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

9 d. Arbejdstider Tjenestetid dagarbejde (yngre læger) kl (A) Dagarbejde (overlæger) kl (A) Dagvagt (yngre læger) kl hverdage (B1/B2), lør-søn og helligdage kl (B3/B4). Aftenvagt (yngre læger) kl hverdage (C1/C2), lør-søn og helligdage kl (C3/C4). Døgnbagvagt (overlæger) kl. 8 ca. 20 hverdage efterfulgt af tilkald. Lør-søn og helligdage har de enkelte teams overlæger specialedøgnvagt fra kl. 9.. Nefrologerne har delvagt med efterfølgende rådighed (nw) og Lungemedicinerne (LW) samt Infektionsmedicinerne tilkaldevagt. Dagbagvagt (yngre læger) lør-søn, og helligdage kl (DW). Disse vagter udtyndes af to af overlægerne. På hverdage lukkefunktion på sengeafsnit for overlæger til kl. ca Forkortelse i parentes henviser til funktionens betegnelse på vagtskema e. Konferencer Daglige fælleskonferencer/møder i nefrologisk afsnit: Morgenkonferencer: På hverdage er der fælles medicinsk morgenkonference kl Konferencen finder sted i konferencelokalet bag modtagelsen. Vagtholdet fremlægger relevante problemstillinger fra vagten. Computer og projektor til fremvisning af EKG, billeddiagnostik, blodprøver, m.m. er til rådighed. Det er intentionen, at morgenkonferencen skal være et trygt sted at fremlægge vagtens begivenheder samt være et forum for videreuddannelse. Hvis der er syge kolleger, nævnes de her. Mors der skal synes af næste vagthavende nævnes. Procedurer nævnes med henblik på uddannelse af yngre læger. Ledelsesinformation. Fagligt indlæg på skift mellem afsnittene. Hverdage nefrologisk intern konference på sengeafsnit B72. Herunder planlægning af dagens stuegang. Fredag reservelægekonference i medicinsk konferencerum. I week-enden er der fællesmorgenkonference kl Konferencen finder sted i yngrelægelokalet. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

10 Middagskonference: Nefrologisk konference hverdage 12:15 i nefrologisk ambulatoriums konferencerum, opg.1 stuen. I konferencen deltager stuegangslæger og så vidt muligt øvrige nefrologiske læger. Eftermiddagskonference for vagtholdet: Alle dage i yngrelægerummet. I konferencen deltager det afgående og kommende vagthold samt bagvagt. f. Vigtige telefonnumre Sygdom meldes om morgenen ca til vagthavende Udvidet liste over relevante telefonnumre for medicinsk afdeling redigeres hver måned og rundsendes sammen med intern medicinsk afdelings vagtplan. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

11 B.Præsentation af Rigshospitalet Nefrologisk Klinik P, Abdominalcentret, Rigshospitalet Klinikkens funktionsområde Nefrologisk Klinik P er det tidligere H:S-områdes eneste nefrologiske klinik og den har fortsat behandlingsforpligtelsen alle borgere i København og Frederiksberg Kommune med akut og kronisk nefrologisk behandlingsbehov. Dette omfatter akut- og kronisk dialyse- og plasmaferese-behandling inklusive dialysekrævende forgiftninger, udredning og behandling af akutte og kroniske nyresygdomme, svær og/eller renal hypertension, samt patienter med svære forstyrrelser i calciumstofskiftet. Nyretransplantationer fra de østdanske regioner, Grønland og Færøerne foregår på Nefrologisk Klinik P i samarbejde med Urologisk Klinik D. Endelig udfører klinikken pædiatrisk nefrologi og -nyretransplantation. Klinikken behandler ca. 260 patienter i kronisk hæmodialyse samt ca. 65 patienter i kronisk peritonealdialyse. Her udover foretages ca. 200 gæstedialyser årligt. Nefrologisk Klinik P har desuden landsdelsfunktion for akutte nefrologiske vasculitissygdomme fra de østdanske regioner og Færøerne og varetager desuden nefrologi fra Grønland. Funktionen omfatter således alle sygdomme beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning for nyremedicinske sygdomme Nefrologisk Klinik P hører på Rigshospitalet under Københavns Universitet og deltager i studenterundervisningen. Nefrologisk Klinik P har fællesskab med Endokrinologisk Klinik PE hvad angår: vagt, visse konferencer, kontorareal samt laboratorier, ligesom de endokrinologiske senge fysisk er placeret i nefrologisk sengeafsnit Nefrologisk Klinik P har cirka 45 senge, et patientindtag på ca. 8 per døgn, 365 dage om året. Klinikken udfører sammen med Urologisk Klinik D nyretransplantationer om året. Klinikken har en omfattende tilsynsvirksomhed i størrelsesorden 15 pr. døgn på RH. Der er etableret en udefunktion på Frederiksberg Hospital (hæmodialyse) der tillige dækker behovet for nefrologiske tilsyn på Frederiksberg Hospital. Lægestabens sammensætning Nefrologi (P): Klinikchef, 2 professorer, 12 overlæger, 2 afdelingslæger, samt 14 yngre læger - herunder 10 læger i nefrologisk hoveduddannelse samt 2 i intern medicinsk introduktionsuddannelse. Produktion Aktiviteten i 2012 udgjorde sengedage, hæmodialyser (voksen og barn), dialy-ser på indlagte patienter, ambulante besøg, 200 plasmafereser, 23 søjle immunadsorptioner og 151 immunadsorptions behandlinger, 539 infusions- og transfusionsbehandlinger samt takstbelagte hjemmedialyser. Endelig indeholdt aktiviteten 95 patienthotelophold. Personalenormeringen var i 2012 på ca. 225 årsværk, heraf 26 læger, 18 sekretærer, 175 årsværk i plejegruppen, 4 dialyseteknikere, 2 kliniske diætister, ½ fysioterapeut, 1 socialrådgiver, 2 laboranter og en molekylær biolog. I laboratoriet findes også 7 Ph.d. studerende og et varierende antal gæsteforskere. Klinikledelsen Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen Oversygeplejerske Karina Bruun Professorat Professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard Klinikchef, professor, dr.med. Bo Feldt-Rasmussen Uddannelsesansvarlig overlæge (P): Martin Egfjord, dr.med., klinisk lektor Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

12 Overlæger Susanne Bro, dr.med., Ph.d. (ambulatorium afsnit 2134) Peter Clausen, Ph.d. (ambulatorium afsnit 2134) Mette Brimnes Damholt, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Inge Wulf Eidemak, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Thomas Elung-Jensen, Ph.d.(hjemmedialyse og ambulatorier) Jens Schmidt Iversen (hjemmedialyse og ambulatorier) Anne-Lise Kamper, dr.med. (afsnit 3131/3132) Finn Thomsen Nielsen, MPM (delestilling Bornholm) Marianne Rix, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Søren Schwartz Sørensen, dr.med. (afsnit 3133/3134) Ledelsesstrukturen i klinik P Klink P er en meget stor klinik med en naturlig opdeling i forhold til de patientrelaterede funktioner. Medio 2006 etableredes en ledelsesstruktur med 4 funktionsledelser. De 4 funktionsledelser er: Sengefunktionsledelse: Søren Schwartz Sørensen (Overl.) og Metha Frøjk (Afd.spl.), Anne-Lise Kamper (Overl.) og Lotte Jensen (Afd.spl.) Hæmodialysefunktionsledelse: Inge Eidemak (Overl.), Marianne Rix (Overl.), Mette B. Damholt (Overl.), Lisbeth Post (Afd.spl), Anni Nielsen (Afd.spl.), Hanne Tørring (Afd.spl), Karin Bjerre (Afd.spl) og Charlotte Larsen (Afd.spl.) Hjemmedialysefunktionsledelse: Thomas Elung-Jensen (Overl.), Jens Schmidt Iversen (Overl.) og Elsebeth Hildebrandt (Afd.spl.) Ambulatoriefunktionsledelse: Susanne Bro (Overl.), Peter Clausen (Overl.) og Mie Bræmer Jensen (Afd.spl.) Ledelsesekretær Pia Frydendall Se i øvrigt nedenstående organisationsdiagram. Konferencetidspunkter Morgenkonference man-fredag i konf. rum , alternativt i Biblioteket lør-søndag, i biblioteket inkl. morgenmad (BV tager brød med) Middagskonference i konf rum/bibliotek Man-torsdag kl ; Fredag kl Stuegangs-tavlemøde afsnit 3131/2: kl man.-tors. Kl fredag. Transplantationskonference: afd P/D (urologisk afd) Mandag kl afsnit 2132 Patologikonference: 1. fredag i måneden kl Teilumbygningen 4.sal Adgangsvejkonference: efter aftale med klin D, P (HD) og karkirurgisk rtg sektor (tilmelding til mail liste: Lene Molbo) Renovaskulær konf. (rtg./nefro/karkir) ca. hver 6. uge. Spørg AK eller PC. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

13 Undervisning Journalclub: tirsdage kl. 08:30-09:00, ved morgenkonference Torsdagsundervisning: torsdage kl , ved morgenkonference Nefrologisk Klinik P s organisationsdiagram: Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

14 Endokrinologisk Klinik PE, Abdominalcentret, Rigshospitalet Generelt: Klinik PE varetager den medicinske behandling af patienter med hormon- og kirtelsygdomme. Klinikken har lands- og landsdelsfunktion i grenspecialet endokrinologi og behandler foruden thyreoidessygdomme og diabetes mellitus patienter med sygdomme i hypofysen med over- eller underproduktion af hypofysens hormoner, svær øjenpåvirkning ved forhøjet stofskifte, sygdomme i binyrerne med over eller underproduktion af binyrebarkens og binyremarvens hormoner. Klinikken varetager desuden behandlingen af gravide med sukkersyge i samarbejde med Obstetrisk Klinik i Juliane Marie Centret. Klinik P/PE har fællesskab hvad angår: vagter, visse konferencer, sengeafdeling, kontorarealer og laboratorier. Lægestabens sammensætning Endokrinologi (PE): Klinikchef, overlæge, dr. med. Åse Krogh Rasmussen, 4 professorer yderligere 1 overlæge og 4 yngre læger i hoveduddannelse i endokrinologi. Fysiske rammer mm.: PE: 5 senge på afsnit Ved et stort observations/plejebehov (f.eks. ketoacidose) indlægges patienterne i det nefrologiske semi-intensive afsnit 3133/3134. Endokrinologisk ambulatorium, ca. 140 kontakter per uge. Diabetesenheden RH/SDC (Steno Diabetes Center), primært personale fra SDC, ca. 80 kontakter per uge. Endokrinologisk daghospital, ca. 70 kontakter per uge. Diabetes-svangreomsorg på Klinik P/PE 's laboratorium er et udviklings- og forskningslaboratorium. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

15 C.Præsentation af uddannelsen a. Beskrivelse af uddannelsen Uddannelsesprogrammet er udarbejdet på grundlag af målbeskrivelsen for hoveduddannelsen i intern medicin: Nefrologi, se tidligere link. Programmet er et produkt af et samarbejde mellem de forskellige intern medicinske specialer og de enkelte specialselskaber samt de enkelte afdelinger der arbejder sammen i den blokansættelse du har fået. Dvs. at der i programmet er en række elementer der er ens for alle i intern medicinske specialer og en række elementer der er specielle for netop dit speciale, nefrologi. Formålet med uddannelsesprogrammet at beskrive hvilke kompetencer der skal opnås hvor og hvornår i uddannelsesforløbet. Uddannelsesprogrammet beskriver også metoder til at opnå disse kompetencer og hvorledes evalueringen af den opnåede viden/kompetence kan foretages på den enkelte afdeling. For at sikre Programmet er et produkt af et samarbejde mellem de forskellige intern medicinske specialer bredden i uddannelsen såvel som ekspertisen inden for det pågældende speciale, i dette tilfælde nefrologi dækker de anførte kompetencer ikke kun nefrologiske lidelser, men også almindelige intern medicinske lidelser, beskrevet af de øvrige specialer under intern medicin. Formålet er nemlig at gøre dig fortrolig med arbejdet i både det intern medicinske fællesområde, at kunne håndtere den almindelige medicinske patient med en eller flere medicinske sygdomme, og i dit valgte speciale. For at opnå kompetencerne i intern medicin skal du kunne indlede diagnostik og behandling og kunne foretage en evt. videre visitation til relevant speciale. Du skal lære at varetage en vagtfunktion med akut indtag for det fælles intern medicinske område med hjælp af dertil hørende støttende funktioner, herunder intensiv afdeling og højtspecialiserede afdelinger, og vi vil desuden gerne præsentere dig for de værdier og holdninger, der tegner arbejdet i det intern medicinske virkefelt. Derudover skal du opnå specialistviden indenfor dit valgte speciale, der gør dig i stand til fuldt ud at varetage den specialespecifikke patient i bredeste forstand. Herudover indgår en række kurser i hoveduddannelsen. Det drejer sig om både tværfaglige og specialespecifikke kurser. Du kan læse mere om kurserne i målbeskrivelsen, se tidligere link. Afgrænsning af uddannelsen Som uddannelsessøgende i specialespecifik hoveduddannelse i det intern medicinske fællesområde vil du have både teoretisk og praktisk erfaring med intern medicin fra tidligere. Læger i basisuddannelse og introduktionsuddannelse arbejder overvejende med den initiale modtagelse og primærhåndtering af patienter, mens læger i hoveduddannelsen og speciallæger hovedsageligt arbejder med patienter, der er indlagte og med patienter, der ses i ambulatorium eller daghospital, hvor større erfaring og selvstændighed er påkrævet. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

16 b. Præsentation af uddannelsesforløbet Overordnede rammer Det tidsmæssige perspektiv i hoveduddannelsen er 5 år. Første år en en ansættelse i intern medicinsk afdeling på Herlev Hospital, hvor man skal opnå en stor del af sine intern medicinske færdigheder. I dit resterende ansættelsesforløb skal du primært opnå kompetencer i specialefærdighederne. Forløbet er på 4 år med følgende ansættelser: Første år nefrologisk afdeling, Herlev Hospital, 2. og 3. år nefrologisk afdeling Rigshospitalet og 4. år nefrologisk afdeling Herlev Hospital. I sidste ansættelsesår bør man så småt begynde at fungere på specialistniveau og værre sparringspartner for den nye læge i hoveduddannelse i Nefrologi. De specifikke kompetencer, der hører til din uddannelse i den fælles intern medicinske grunduddannelse og dit speciale, er, som anført, nøje beskrevet i Sundhedsstyrelsens målbeskrivelser. Her er anført en række generelle og specifikke kompetencer, der systematisk relaterer sig til rollerne som medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel, der tilsammen udgør fundamentet for den lægelige videreuddannelse. Målbeskrivelsen giver grundlaget for indholdet i uddannelsen og danner sammen med dette uddannelsesprogram basis for din individuelle uddannelsesplan. Retssikkerheden for dig, som uddannelsessøgende, og for det uddannelsesgivende hospital er der redegjort for i Bekendtgørelsen om Speciallæger og Bekendtgørelsen om Uddannelse af Speciallæger. Målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet danner grundlag for udarbejdelsen af din personlige uddannelsesplan. Porteføljen er et redskab til at vurdere og dokumentere dine kompetencer. Uddannelsesplanen er den konkrete udmøntning af dit uddannelsesprogram. Dine individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i et samarbejde mellem dig og din vejledere. Ansættelses- og uddannelsesforløbet bør sikre, at du har været præsenteret for bredest muligt udsnit af patienter som afdelingerne kan byde på, både hvad angår køn, alder og sygdomsspektrum, således at målbeskrivelsen kan opfyldes. Når I udarbejder din individuelle uddannelsesplan, skal I sikre, at uddannelsesforløbet omfatter deltagelse i alle arbejdsgange indenfor det nefrologiske speciale. I Sundhedsstyrelsens publikation Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse fra januar 1998 er angivet en række bilag der knytter sig til udarbejdelse af din personlige uddannelsesplan. Porteføljen er et redskab til at kunne vurdere og dokumentere dine erhvervede kompetencer og yderligere et redskab til at dokumentere progressionen i din læringsproces. Porteføljen indeholder - foruden en logbog (det er den komplette liste over de kompetencer der skal evalueres) - også forskellige checklister etc. Du skal derfor konsultere porteføljen for at få mere detaljerede oplysninger på dette område. Porteføljen vil efterhånden komme til at indeholde systematiserede optegnelser over dine erhvervede kompetencer gennem hele speciallægeuddannelsen, og skal være styrende redskab i den Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

17 videre plan for kompetenceopfyldelse og skal dokumentere målopfyldelsen. Du og din vejleder skal i fællesskab gennemgå porteføljens optegnelser med henblik på udvikling og vurdering af kompetencer. Porteføljen er godkendt af SST for specialet intern medicin:nefrologi. Den kan ses på %20i%20speciallægeuddannelsen.htm c. Kompetenceudvikling Dette afsnit beskriver, hvordan din kompetenceudvikling mest hensigtsmæssigt kan forløbe under din ansættelse. Det skal bemærkes at det på forhånd er bestemt i hvilket uddannelseselement de forskellige kompetencer skal evalueres for yderlige information om dette henvises til bilag bagerst i dette program. Sundhedsstyrelsen har angivet indholdet i den kliniske oplæring samt mulige læringsstrategier og evalueringsstrategier i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram beskriver en række daglige opgaver og situationer, hvor du får mulighed for at træne en flerhed af roller og dermed tilegne dig de i målbeskrivelsen beskrevne kompetencer i kontekst med den kliniske hverdag. Da mange medicinske patienter har symptomer og sygdomme, der involverer flere intern medicinske specialer og andre specialers område, kræves at den eller de modtagende læger har en bred basisviden indenfor hele det intern medicinske område foruden specialist viden i eget område. Det daglige kliniske arbejde omfatter for den enkelte læge typisk kontakt med forskellige patienter enten ved stuegang, i et ambulatorium eller et dagafsnit eller ved funktioner i den akutte modtagelse. Hertil kommer, for visse af specialerne, udførelse af specielle diagnostiske og terapeutiske procedurer. Meget klinisk arbejde varetages i stigende omfang af tværfaglige teams for at sikre velkoordinerede patientforløb. Tæt interkollegialt og tværfagligt samarbejde, fælleskonferencer og gensidig undervisning er en vigtig del af den medicinske hverdag. Den kliniske oplæring i dagligdagen foregår ved refleksion, skabt gennem instruktion og supervision fra andre kolleger samt gennem faglige diskussioner ved konferencer og ved en række planlagte undervisningsseancer i afdelingen. Eksterne kurser vil i mindre omfang indgå i din oplæring. Samtaler og Vejledning Din kompetenceudvikling støttes gennem jævnlige møder mellem dig og din vejleder. I skal som minimum holde møde ved ansættelsens start, samt efter hver 3. måned. Ved det første møde skal du sammen med din vejleder gennemgå målbeskrivelse, uddannelsesprogram og tilrettelægge en logbog/portefølje. Vejlederen vil desuden hjælpe dig med at udarbejde en initial uddannelsesplan. I fællesskab afklarer I, hvad du allerede kan, og på hvilke områder du har specielle uddannelsesbehov. Det afklares også, om du har specielle interesser, og om disse kan indfries under ansættelsen i afdelingen. Uddannelsesplaner Uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere din kompetenceudvikling. Ved hvert møde skal du og din vejleder lægge en plan frem til næste aftalte møde. Sammen fokuserer og prioriterer I dine læringsmål, og I udarbejder separate uddannelsesplaner for de enkelte mål og fastsætter en tidsfrist for opnåelse af målene. Før dit næste møde med din vejleder skal du udarbejde en kort skriftlig disposition over din læring med kommentarer til læringsprocessen samt de specifikke kompetencer, du har arbejdet med. Ved mødet diskuteres dit oplæg med vejlederen. Planlægning er vigtig Planlægning er vigtig, hvis målene skal nås inden for den afsatte tid. Ved vejledermøderne fører I kontrol med, at kurser og kompetencemålinger finder sted i henhold til planen. Uddannelsessøgendes kompetenceudvikling foregår i forskelligt tempo, og de enkelte mål vil nås meget individuelt, afhængig af den enkeltes arbejdsopgaver. Men det er vigtigt at holde sig målene for øje og komme i gang med de forskellige opgaver i god tid. Din vejleder skal hjælpe dig med at overholde deadlines og tids- og handlingsplaner, Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

18 bl.a. ved at følge op på dem. Du er selv ansvarlig for progressionen i din professionelle udvikling, som løbende vurderes af din vejleder. Kompetencelisten (logbogen) er et værktøj til kompetenceudvikling Du er i høj grad medansvarlig for at sikre en løbende kompetenceudvikling under din ansættelse. Du skal huske på at sikre en jævn fortløbende kompetenceudvikling, så du ikke skal nå at lære og dokumentere alle de anførte kompetencer i sidste øjeblik under hvert ansættelsesmodul. Du skal være opmærksom på, at opnå alle kompetencer for hvert stillingsmodul inden du drager videre til det næste. Kompetencelisten tager udgangspunkt i målbeskrivelsens kompetenceliste. Det er en fordel at søge at indpasse træning og dokumentation af kompetencerne i en sammenhæng med den kliniske hverdag. Derved styrkes mulighed for løbende daglig fokusering på lærings- og evalueringspunkter. Den intern medicinske fællesuddannelse indeholder kompetencer der knytter sig til samtlige af de syv roller, der er omtalt i målbeskrivelsen. Specielt inden for rollerne som kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer, leder/administrator, akademiker og professionel vil fællesmængden udgøre en særlig stor andel af målene i disse roller for specialernes hoveduddannelse, således at stort set alle kompetencer inden for disse kan anses for intern medicinske fælleskompetencer. Den samlede vurdering af dine kompetencer vil blive baseret på en dokumentation af de i listen beskrevne kompetencer samt blive baseret på indholdet af de samtaler, du har med din kliniske vejleder og vil bl.a. fokusere på den refleksion og den faglige progression, der kan aflæses i din portefølje og i din individuelle uddannelsesplan. Kompetencelisten findes i målbeskrivelsen for din hoveduddannelse og er opdelt i fællesuddannelsen og den specialespecifikke del af hoveduddannelsen for det valgte medicinske speciale. Opdelingen signalerer ikke ejerskab i enkelte specialer og det er ikke meningen, at man kun kan erhverve de specialespecifikke kompetencer i intern medicin på en specialiseret afdeling. For netop din uddannelsesstilling henvises igen til bilaget. Når du læser kompetencelisten her i uddannelsesprogrammet har du brug for samtidigt at se på målbeskrivelsen. Det er i målbeskrivelsen du finder de præciserede krav til minimumskompetencerne i hoveduddannelsen). Kompetencerne er opstillet som mål for, hvad den uddannelsessøgende skal kunne ved afslutning af uddannelsen. Kompetencerne er handlingsorienterede. Optage anamnese, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer på biomedicinske, sociale og psykologiske områder Informere patienten og evt. pårørende om fund og medicinske overvejelser og sikre forståelse Gennemføre objektiv undersøgelse, der opfylder kravene til en intern medicinsk specifik standard Anvende relevant og tilstrækkelig medicinsk diagnostik Opsøge, fortolke og anvende de opnåede data i patientbehandlingen Opsøge og anvende information, der er nødvendig for patientvaretagelsen Anvende nødvendig viden i udførelse af de specialerelaterede tekniske færdigheder Træffe kliniske beslutninger ud fra den foreliggende evidens Vurdere og tage højde for den enkelte patients evne og indstilling til at gennemføre en behandling (compliance) Vurdere den enkelte patients prognose i relation til relevante risikofaktorer og den givne behandling Vurdere og følge op på behandlingen Mål og strategier. Kompetencelisten (logbogen i porteføljen): Der henvises til logbogen i porteføljen. Under bilag sidst i dette dokument kan du se, hvor og hvornår du skal træne og dokumentere den opnåede kompetence. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

19 Det er vigtigt at være opmærksom på at optimal læring foregår ved refleksion og feedback i den kliniske hverdag. Læringsstrategi For hvert af de i målbeskrivelsen opstillede mål er angivet, hvordan målet kan nås med én eller oftest flere af læringsmetoderne, herunder: Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem din deltagelse i et samarbejdende team: I afdelingen, i skadestuen, på operationsgangen, i ambulatorium mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling i en specifik social struktur og foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Dette princip vil i alle afdelinger blive udmøntet i bl.a. stuegang og ambulatoriefunktion med efterfølgende opfølgning og diskussion af patienter med speciallæge samt tæt samarbejde i vagtarbejdet. I alle situationer vil der blive lagt vægt på at der opstilles klare, opnåelige (del)mål for dagens (situationens) læring og at denne evalueres. Mål og delmål er beskrevet i målbeskrivelsen og nogle evalueres vha. checklister mesteroplæringen vil målrettet sigte mod at den uddannelsessøgende skal opfylde disse checklister. I din kliniske hverdag er det vigtigt at have øje for de mange situationer, hvor reflektiv læring er mulig. Husk at planlægge din læring. Eksempler: Sengeafdelinger: Tavlemøde, stuegang, praktiske procedurer, patientsamtaler og konferencefremlægning. Der tilstræbes, at der både er yngre og ældre læge er tilstedet i dagarbejdet. Ambulatorier: Der vil være mulighed for supervisionstilbud i alle ambulatorier. Generelt, vær åben for læringsmuligheder. Afdelingsundervisning er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer eller demonstreres særlige kliniske håndgreb. Se under lokale rammer. Opgave betyder, at du selvstændigt indsamler data, vurderer og syntetiserer en problemstilling. Det kan f.eks. være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger og andre kilder som f.eks. Internet/Intranet til belysning af et problem. For alle afdelinger gælder at opgavemateriale skal samles i porteføljen og bruges ved evalueringen i forbindelse med vejledersamtalerne. Opgaverne kan være selvstændigt formulerede eller aftalt med vejleder som led i personlig uddannelsesplan. I flere af delkompetencerne i målbeskrivelsen er opgaveløsning en naturlig læringsstrategi indsamle data, vurdere og syntetisere er essentielt grundlag i vores daglige kliniske hverdag. Initialt i din ansættelse bør du være meget opmærksom på din proces i opgaveløsning og gerne konferere den med din vejleder. For alle afdelinger henvises til lokale rammer og introduktionen i afdelingen. Selvstudium er en form for adfærd hvor du, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere dine behov for læring, formulerer dine læringsmål, identificerer ressourcer og læringsstrategier hertil, og selv vurderer resultaterne. Omfatter således bl.a. tilgang til afdelingens samling af fagbøger og tidsskrifter. Lokale ressourcer vil blive diskuteret under den lokale introduktion i de enkelte ansættelser. I alle delkompetencerne i målbeskrivelsen er selvstudium en naturlig læringsstrategi. Initialt i din ansættelse bør du være meget opmærksom på at sætte opnåelige delmål. I læringsprocessen kan det være optimalt at lade et klinisk problem danne grundlag for selvstudium. Husk at definere læringsmål og at foretage evaluering Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH

20 Kursus er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Sundhedsstyrelsen har fastlagt de obligatoriske kurser der skal gennemføres. Ud over de af Sundhedsstyrelsen fastlagte kurser, kan der være en række relevante kurser, som arrangeres af det regionale sygehusvæsen eller det lokale sygehus. Din uddannelsesansvarlige overlæge kan være dig behjælpelig med at gøre opmærksom på disse kurser. For alle afdelinger henvises til lokale rammer og introduktionen i afdelingen. Deltagelse i videnskabeligt projekt er din aktive deltagelse i formuleringen af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling og bearbejdelse af data og udarbejdelse af rapport. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Roskilde/RH