STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV

Transkript

1 STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV

2 HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSENS STANDARD-EMISSIONER Ammoniak Lugt OBS! Ikke udtømmende liste OBS! Ikke udtømmende liste

3 FAGLIGT GRUNDLAG FOR AREALMODEL

4 FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBEREGNING NH 3 -N + lugt NH 3 -N + lugt NH 3 -N

5 BEREGNING AF NH 3 -EMISSION EFTER NORMTALS-METODEN Formål: at beregne N, P og K-indholdene i husdyrgødning Mere end 160 forskellige husdyrarter, -grupper og staldsystemer (gødningsplanlægning/-regnskab) NH3-tab fra stalde og gødningslagre beregnes på grundlag af TAN- og total-n modellen TAN = Total Ammoniakalsk Nitrogen = NH 3 -N og NH 4+ -N Total-N = TAN + organisk N Definitioner: N i urin = TAN N i ekskrementer = organisk N N i Foder N-tab i stald (NH 3 + denitrificering) N i gylle ab stald N-tab under lagring (NH 3 + denitrificering) N i gylle ab lager N i kød, mælk, æg

6 HVORFOR AREALBASERET REGULERING? Emission per dyr ændrer sig over tid som funktion af N-udskillelsen, men tager ikke hensyn til arealets størrelse og kun delvis til ændringer i produktionstiden Er et dyr det samme fra år til år?

7 2018/19 Total = Stald + lager 2008/09 (1,05+2,05) 0,32 (0,27+0,05) 0,40 (0,35+0,05) 0,48 (0,43+0,05)

8 HVORFOR AREALBASERET REGULERING? Emission per dyr ændrer sig over tid som funktion af N-udskillelsen, men tager ikke hensyn til arealets størrelse og kun delvis til ændringer i produktionstiden Er et dyr det samme fra år til år? Dyreenhedsbegrebet er opfundet med henblik på regulering af husdyrgødningen. Antal dyr per dyreenhed ændrer sig over tid Tomme stalde Større fleksibilitet Emissionerne er i høj grad knyttet til emitterende arealer (produktionsarealer) De fleste andre lande anvender stipladsbegrebet, bl.a. EU (se fx BAT ref. dokumentet) (hvad er en stiplads?)

9 PRODUKTIONSAREAL Produktionsareal er defineret i 2, nr. 4, og omfatter alene det areal, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for gødningsafsætning, dvs. areal, hvor dyrene kan stå, gå, ligge m.v., i fast placerede husdyranlæg, herunder stalde og andre bygninger, indretninger m.v. med fast bund eller lign. Servicerum, gangarealer m.v., og stiadskillelser, arealer med nakkebomme, foderautomater, krybber, foderborde m.v., hvor dyrene ikke kan opholde sig og/eller ikke har mulighed for gødningsafsætning, medregnes således ikke.

10 PRODUKTIONSAREALET OMFATTER Stiarealer, herunder bufferstier, sygestier m.v. Boksarealer, herunder sygebokse, separationsbokse m.v. Burarealer, grundarealet af hver etage bortset fra arealet af adgang mellem dobbeltbure i etager Øvrige opholds-, total-, nytte- eller friarealer, herunder arealer med dybstrøelse Udendørs opholdsarealer med befæstelse/fast bund, herunder verandaer, løbegårde, permanente læskure, kalvehytter m.v. Arealer med malkerobotter, som dyrene har adgang til Typer af arealer som kan, men ikke skal, medregnes i produktionsarealet Service- og gangarealer m.v., hvor dyrene kun opholder sig i forbindelse med flytning og lignende Ridebaner i ridehaller og lignende arealer, hvor dyrene opbindes i mindre end 2 timer ad gangen (heste) Udleveringsrum (svin) Malkeområde og opmarch-/opsamlingsarealer, hvor der kun er adgang i forbindelse med malkning (malkekøer)

11 KONVERTERING TIL AREALBASEREDE EMISSIONSFAKTORER Som udgangspunkt uændret emission før og efter konvertering Beregninger: emission per produceret dyr eller årsdyr antal producerede per stiplads (produktionsarealet) per år emission per stiplads per år dividere med arealet per stiplads Dimensionsgivende produktionsareal brugt som grundlag for beregningen af emissionerne per m 2 : Måledata: aktuelt produktionsareal (kvægstalde) Andre tilfælde: lovens minimumsarealkrav + normal dimensionering af stalde

12 SLAGTESVINESTALDE - KONVERTERING Stiplads areal (m2 dyr-1) Vægt ved inds. (kg) Vægt ved Dødelighed afgang (kg) (%) Daglig tilvækst (kg dag-1) Gns. prod.tid per dyr (dage) Gns. tomgagstid per dyr (dage) Prod. per stiplads per år STALD emission (kg NH3-N m-2 år-1) Delvis spaltegulv, 50-75% fast gulv 0, ,7 0, ,71 1,4 Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv 0, ,7 0, ,71 1,9 Drænet gulv + spalter (33/67) 0, ,7 0, ,71 2,3

13 SLAGTESVIN 4 BEREGNINGSEKSEMPLER Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 Ugedrift, 12 sektioner, 1 14 dagesdrift i 7 sektioner Ugedrift, 13 sektioner, Ugedrift, 13 sektioner, separat sygeafdeling, 2 (sygestier i primære separat sygeafdeling Sygeafdeling i primære bufferstalde/opsamlingsstalde sektioner) m. 5% af primære sektioner (2 stier) stipladser Primære sektioner Stier/sektion heraf to sygesti heraf to syge Grise/sti Nettoareal/gris, m2 0,65 0,65 0,65 0,65 Grise/sektion Nettoareal/sektion, m Areal primære sektioner i alt, m Syge/bufferstalde Stier/sektion Nettoareal/sti, m2 7,2 7,2 Nettoareal/sektion, m Nettoareal syge-/bufferstalde i alt, m Stipladser i syge-/bufferstalde, stk Total nettoareal stalde, m Antal stipladser i alt, stk Indsatte grise/hold, stk Dødelighed, % 3,7 3,7 3,7 3,7 Producerede grise/år, stk Producerede grise/stiplads*år, stk. 3,83 3,39 3,69 3,65 Ammoniakemission/prod. svin, kg NH 0,40 0,40 0,40 0,40 Ammoniakemission/m2*år 2,35 2,09 2,27 2,25

14 SO-STALDE Løbe-/drægtighedsstalde Individuel opstaldning Løsdriftsstalde Farestalde (diegivende søer og pattegrise) Individuel opstaldning i kassestier Farestier til løsgående diegivende søer? Ornestier Polte-/gyltestier Sygestier Dimensioneringsgrundlag for antal pladser i smågriseproduktion: SEGES holddriftsprogram

15 SO-STALDE Løsgående drægtige søer Areal/so, m2 Marginalt antal søsamlet antal søe Gns. areal, m søer 2, ,80 2, ,44 2, , søer 2,25 2,25 >39 søer 2,025 2,025 Polte >110 kg levende vægt, m2: 1,00 Løsgående gylte Areal/gylt, m gylte 1, gylte 1,7 >20 gylte 1,5

16 SO-STALDE - BEREGNINGSGRUNDLAG Sohold, 1012 årssøer Antal hold 21 Gns. antal søer/hold 48,2 Antal årssøer inkl. polte 1012 Farestald, antal ugehold 5 Note: indsættelse 1 uge før faring Løbestald, antal ugehold 5 Note: 1 u tomperiode og 4 u drægtighedskontrol Drægtighedsstald, antal ugehold 12

17 SO-STALDE LØBE-/DRÆGTIGHEDSSTALDE Løsgående søer/gylte i løbe-/drægtighedsstalde Individuel opstaldning Antal pladser, stnettoareal/stipl Samlet areal, m2 Nettoareal Samlet areal, m2 Løbestald med løsgående søer 254 2, ,4 1,37 346,7 Syge- og bufferstier i løbestald 2,8 0,0 Orner 5 6,0 30,0 6,0 30,0 Polte 123 1,0 123,0 1,0 123,0 Syge- og bufferstier til polte 1,0 0,0 Drægtighedsstald m/esf 387 2, ,7 1,37 528,3 Gylte, løsgående i stier 177 1,5 265,5 1,37 241,6 Syge- og bufferstier i drægtighedsstald, søer 17 2,8 47,6 0,0 Syge- og bufferstier i drægtighedsstald, gylte 6 1,9 11,4 0,0 Samlet areal 1775,5 1269,6 Areal i gns. Pr. årsso, m2 1,75 1,25 OBS ikke lovligt men def. med henblik på dimensionering

18 MALKEKVÆGSTALDE Sengebåsestald inkl. kælvningsbokse Stor race Jersey Sengebåse bredde, m (A) 1,25 1,1 Sengebåse længde, m (B) 2,85 2,65 Sengebåse længde, m (B2) 3,0 2,8 Sengebåse længde til nakkebom, m (F) 1,80 1,65 Gang mellem sengebåserækker, m (D) 2,6 2,4 Gang bag foderbord, m (C) 3,4 3,2 Gang bag foderbord, m (C1) 4 3,7 Tværgange, m (E1) 2,5 2,3 Tværgange, m (E2) 4 3,7 Tværgange, m (E) 5 4,7 Hvileareal i dybstrøelsesstalde, m2 6,5 5 Enkeltsygebokse, m Fællessygebokse, m2 8 6,8 Enkeltkælvningsbokse, m Fællesforberedelsesbokse, m2 8 6,8 Særskilt hvileareal i fællesforberedelsesbo 4 3,4

19 MALKEKVÆGSTALDE To-rækket sengestald Stor race Lille race Antal sengebåse sengebåse Bredde af sengebåse (A) 1,25 1,1 m Længde af sengebåse (B) 2,85 2,65 m Samlet areal af sengebåse (nakkebom) 441,0 355,7 m2 Antal tværgange med vandkar og børste 4 4 stk. Bredde af tværgange med vand OG børste 5,0 4,7 m Antal tværgange med vandkar 2 2 stk. Bredde af tværgange med vandkar alene 4,0 3,7 m Længde af tværgange 5,7 5,3 m Samlet areal af tværgange 159,6 138,9 m2 Bredde af gang bag foderbord (C) 3,4 3,2 m Bredde af gang bag sengebåse (D) 2,6 2,4 m Længde af staldafnit, (196/2*A+4*E+2*E 150,50 134,00 m Areal af gang bag foderbord 511,7 428,8 m2 Areal af gang bag sengebåse 391,3 321,6 m2 Areal af drikkekar i tværgange -9,8-9,8 m2 Samlet produktionsareal i malkekoafsnit m2 Antal kopladser i fællesforberedelsesboks 4 4 stk. Arealkrav fællesforberedelsesboks 8 6,8 m2/ko Antal kopladser i enkeltkælvningsboks 4 4 stk. Arealkrav enkeltkælvningsboks m2/ko Areal kælvningsområde 80 67,2 m2 Sygebokse 2 2 stk. Areal sygebokse m2 Produktionsareal pr ko inkl. kælvningsb 8,0 6,6 m2/ko

20 KVIEOPDRÆT (6 MDR. KÆLVNING) Opdræt, tung race Opdræt, tung race Opdræt, tung race Opdræt, tung race Opdræt, tung race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder, dage Vægt, kg Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks ,2 Enkeltdyrsboks ,4 Fællesboks ,5 Fællesboks ,7 1,47 Fællesboks ,7 1,66 Fællesboks ,2 3,4 3,9 2,9 1,85 Fællesboks ,8 4,2 4,7 3,7 1,98 Fællesboks ,4 4,8 5,5 4,4 2,59 Fællesboks ,0 5,4 6,3 4,0 2,76 Højdrægtighedsboks ,0 8,0 8,0 8,0 8,0 4,16 4,49 5,10 3,82 2,44 Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks ,2 Fællesboks ,4 1,34 Fællesboks ,4 1,66 Fællesboks ,2 3,4 3,9 2,7 1,85 Fællesboks ,8 4,2 4,7 3,4 1,98 Fællesboks ,4 4,8 5,5 3,4 2,59 Højdrægtighedsboks ,8 6,8 6,8 6,8 6,8 3,56 3,83 4,33 2,99 2,01 Slagtekalve, tung race Slagtekalve, tung race Slagtekalve, tung raceslagtekalve, tung race Slagtekalve, tung race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav INSTITUT Enkeltdyrsboks FOR INGENIØRVIDENSKAB ,2 Enkeltdyrsboks ,4

21 Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Opdræt, lille race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks ,2 Fællesboks ,4 1,34 Fællesboks ,4 1,66 Fællesboks ,2 3,4 3,9 2,7 1,85 SLAGTEKALVE (6 MDR. SLAGTNING) Fællesboks ,8 4,2 4,7 3,4 1,98 Fællesboks ,4 4,8 5,5 3,4 2,59 Højdrægtighedsboks ,8 6,8 6,8 6,8 6,8 3,56 3,83 4,33 2,99 2,01 Slagtekalve, tung race Slagtekalve, tung race Slagtekalve, tung raceslagtekalve, tung race Slagtekalve, tung race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldning Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks ,2 Enkeltdyrsboks ,4 Fællesboks ,5 Fællesboks ,7 Fællesboks ,9 1,55 Fællesboks ,2 3,4 3,9 3,7 1,85 Fællesboks ,8 4,2 4,7 4,4 1,98 Fællesboks ,4 4,8 5,5 4,0 2,59 3,69 4,02 4,56 4,07 2,04 Slagtekalve, lille race Slagtekalve, lille race Slagtekalve, lille race Slagtekalve, lille race Slagtekalve, lille race Dybstrøelse, hele arealet Kort ædeplads Lang ædeplads Sengebåsestald Bindestald Opstaldningsform Alder Vægt Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Arealkrav Enkeltdyrsboks ,2 Enkeltdyrsboks ,4 Fællesboks ,5 1,43 Fællesboks ,7 1,66 Fællesboks ,2 3,4 3,9 3,4 1,85 Fællesboks ,8 4,2 4,7 3,4 1,98 3,29 3,52 4,03 3,17 1,81

22 AMMONIAK-EMISSION PER M 2 STALD emission (kg NH3-N m-2 år-1) Sengestald, spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) MalkekøerTung race 1,33 MalkekøerJersey 1,35 Kvier / studtung race 1,42 Kvier / studjersey 1,37 Opdateret 1,34 1,16 SlagtekalveTung race 1,12 SlagtekalveJersey 1,10 Ammekøe Under 400 kg 0,71 Ammekøe kg 0,95 Ammekøe 600 kg eller derover 0,95 1,12 0,91

23 NYE NH 3 -EMISSIONSMÅLINGER I SENGEBÅSESTALDE Sengebåsestalde med spaltegulv (ringkanal eller bagskyl) 13,5% (16%) af TAN ab dyr 1,16 (1,34) kg NH 3 -N m -2 år -1

24 NYE NH 3 -EMISSIONSMÅLINGER I SENGEBÅSESTALDE Sengebåsestalde med fast drænet gulv 10,4% (8%) af TAN ab dyr 0,89 (0,67) kg NH 3 -N m -2 år -1

25 INGEN EFFEKT AF SKRABNING AF SPALTEGULVE

26 LAGRING AF GYLLE Principielt én emissionsfaktor per dyre- og staldtype (ca. 150) Ofte flere dyrekategorier og stityper og dermed gyller per ejendom Sostalde: løbe-/drægtighedsstalde (flere typer), farestalde, smågrisestalde Slagtesvinestalde: forskellige stityper Kvægstalde: malkekøer og kvier

27 LAGRING AF FAST GØDNING OG DYBSTRØELSE

28 AFSLUTNING Stort arbejde at konvertere fra produktionsrelaterede til arealrelaterede emissionsfaktorer Mange dyrekategorier puljet med samme emissionsfaktor øget fleksibilitet (fx kvier/malkekøer og ammekøer/slagtekalve) ligger indenfor for usikkerheden/variationen medfører, at nogle kategorier skærpes og andre lempes Gyllelagring samme emissionsfaktor af hensyn til fleksibilitet Næste skridt løbende opdatering af emissionsfaktorerne samt opdatering af BAT-grundlag

29

30 LAGRING AF GYLLE Hvilken gylletank udleder mest ammoniak? 1500 m 3 Højde: 3 m Areal: 500 m m 3 Højde: 6 m Areal: 500 m 2

31 LAGRING AF GYLLE Hvilken gylletank udleder mest ammoniak? 3000 m 3 Højde: 4 m Areal: 750 m m 3 Højde: 6 m Areal: 500 m 2