Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Transkript

1 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf Fax: Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning Nye regler om lugt i "Lov om miljøgodkendelse af hudyrbrug" gør det ofte vanskeligere at udvide landbrug placeret tæt på beboelser. Ud over nye genegrænser er der nu også regler for kumulation ved flere landbrug i nærheden af beboelse og specielle regler ved udflytning af dele af husdyrproduktion. Samtidig stilles der krav om overdækning af gylletanke, som opføres inden for 300 meter fra nabohuse eller følsom natur. Nye genegrænser for lugt Reglerne vedrørende fremtidige udvidelser af husdyrproduktion er ikke givet som en fast afstand, men som en genegrænse, der angiver, hvor mange timer i måneden en bestemt lugtkoncentration maksimalt må overskrides, f.eks. maksimum 5 OU E i 1 % af alle timer i en måned (OU E = odourunits/europæiske lugtenheder). Det vil sige, at grænserne både skal sikre, at lugtniveauet er lavt, og at hyppigheden for lugt ikke overstiger et vist antal timer i måneden. Grænsen på 5 OU E gælder ved nabobeboelse i byzone. Der skelnes fortsat mellem forskellige typer beboelser, idet naboer i landsbyer/samlet bebyggelse skal acceptere 7 OU E lugtenheder, og for naboer i enkelte huse på landet er grænsen 15 lugtenheder. Tabel 1 Der skal anvendes følgende genekriterier for lugt ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, herunder stalde og lign., angivet som 99 % fraktil med en midlingstid på en time. Kategori Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzoneeller sommerhusområde. Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Vejledende geneniveau 5 OU E /m 3 7 OU E /m 3 Etablering, udvidelse eller ændring ved enkeltboliger 15 OU E /m 3 Fortolkning af principper i ny lugtvejledning Dansk Svineproduktion har udgivet et notat, som er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen, hvori der redegøres for de nye regler for eksempel, hvor der skal måles til og fra, når afstande fastsættes, og i hvilke situationer man opfatter en produktion som to selvstændige produktioner osv. Nye standardtal for lugtemission Der er gennemført målinger på svine-, kvæg- og fjerkræstalde i en varm sommerperiode. For svinestalde er der gennemført sammenlignende test af staldsystemer med forskellige gulvtyper. Det viste sig, at lugtemissionen var 30 % lavere for slagtesvin på delvist spaltegulv i forhold til fuldt drænede gulve. For farestalde var der tilsvarende større lugtafgivelse fra stier med fuldt drænede gulve i forhold til delvist fast gulv (1/3). Afstandskravet til naboer er derfor også mindre for ejendomme med delvist fast gulv. I smågrisestaldene var der derimod ikke statistisk sikker forskel (Riis, 2006). 1

2 Tabel 2. Standardemissioner, lugt fra svineproduktion i forskellige staldtyper Søer Løbe- Drægtighedsstald Søer Farestald Delvist fast gulv Søer Farestald Øvrige systemer Smågrise 7-30 kg Slagtesvin over 30 kg > 25 % fast gulv Svin 16 OU E /dyr 72 OU E /dyr 100 OU E /dyr 380 OU E /1.000 kg 300 OU E /1.000 kg Svin bliver beregnet pr stiplads. Søer: Ca 25% af stipladserne er i farestald, ca 25% i løbe/kontrol-afdelingen og ca 50% i drægtighedsstalden. 6,5 hold smågrise pr år = stipladser 3,8 hold slagtesvin pr år = stipladser Smågrise og slagtesvin bliver desuden beregnet pr kg: Smågrise vejer gns 19,6 kg (7,3-32 kg) Slagtesvin 69,5 kg ( kg) Slagtesvin over 30 kg øvrige systemer 450 OU E /1.000 kg Tekstboks indsat marts 2010 af Hanne Bang (OU E : Odour units, europæisk enhed for lugtkoncentration - Emissionen bestemmes vha. lugtpaneler). Kilde: Dansk Svineproduktion, meddelelse nr. 742/ Bekendtgørelse nr bilag 5, tabel 3, Skov og Naturstyrelsen. Tabel 3. Standardemissioner, lugt fra kvæg. Kvæg Alle staldsystemer 170 OU E /1.000 kg Kvæg bliver beregnet på vægt (stor race). Køer gns vægt: Ca 600 kg Opdræt 0-6 mdr: Ca 75 kg Opdræt 6 mdr til kælvning: Ca 350 kg Tekstboks indsat marts 2010 af Hanne Bang Lugtbidrag opgøres ud fra kg dyr på stald om sommeren. Hvis kvier og goldkøer ikke er på stald i perioden 1. maj til 1. september, skal de ikke medregnes. Kilde: Bekendtgørelse nr bilag 5, tabel 3, Skov og Naturstyrelsen. Tabel 4. Standardemissioner, lugt fra fjerkæ. Fjerkræ Æglæggende høner inkl. hønniker, gulvdrift + gødningskumme Æglæggere, Burdrift, alm. Slagtekyllinger, gulvdrift 900 OU E /1.000 kg 400 OU E /1.000 kg 400 OU E /1.000 kg Kilde: Bekendtgørelse nr bilag 5, tabel 3, Skov- og Naturstyrelsen. 2

3 Afstandskurver De vejledende afstande i ny vejledning er beregnet ved hjælp af computerprogrammet OML-multi fra Danmarks Miljøundersøgelser. Programmet simulerer time for time, hvordan spredningen af lugt sker omkring landbruget. Den vejledende afstand for en besætning kan findes ved at gå ind i tabeller eller kurver, som er fremkommet ved en simulering af et typisk staldanlæg. Men stalde ser meget forskellige ud og ventileres meget forskelligt. Derfor vil der fremkomme andre afstande, hvis der foretages OML-beregninger i konkrete sager, hvor stalde er placeret meget anderledes eller har forhøjede og/eller samlede ventilationsafkast. I disse tilfælde kan geneafstanden reduceres, og de nye stalde placeres tættere på huse end de vejledende geneafstande anviser. OML-beregninger accepteres som dokumentation i ansøgninger om udvidelse/ændring af husdyrbrug. Figur 1. Kurver til aflæsning af geneafstand fra landbrugsbedrifter med stalde til slagtesvin og stalde til søer + smågrise samt fjerkræ og andre ikke-drøvtyggere. Kurverne anvendes, når lugtemissionen fra staldanlægget er mindre end OU E /sek. Kilde: Dansk Svineproduktion /DMU 3

4 Figur 2. Aflæsningskurve for landbrugsbedrifter med kvæg samt for heste, får, ammekøer, geder og andre drøvtyggere med en lugtemission mindre end OU E /sek. Kilde: Dansk Svineprodutkion/DMU 4

5 To sæt lugtberegninger For nogle staldtyper ville de nye beregninger betyde lempelser i forhold til tidligere praksis. Da der er en politisk beslutning om, at dette ikke må forekomme, har Miljøministeriet valgt at de gamle vejledende afstande jævnfør FMK-vejledningen også skal være overholdt. I praksis betyder det, at der ved ansøgning via itansøgningssystemet på foretages to beregninger, og ansøger får oplyst, hvilken af de to regelsæt der evt. begrænser ændring af husdyrbruget. De nye genegrænser får størst betydning for slagtesvineproduktion i stalde med fuld gyllekumme under stierne. Her vil der være tale om en kraftig skærpelse i forhold til FMK-vejledningen, især for store brug. Tabel 2 viser, at afstandskravet for slagtesvinehold øges betydeligt i forhold ti tidligere praksis. For besætninger på 500 DE skal der f.eks. være mindst 440 meter til et enkelt hus i landzone, 850 meter til samlet bebyggelse og meter til byzone mod tidligere hhv. 205 m, 360 m og 660 meter. Tabel 5. Eksempel på anbefalet geneafstand i ny lugtvejledning sammenlignet med tidligere praksis (FMKvejledning). Slagtesvin, fuldsp./drænet, 250 DE Slagtesvin, fuldsp./drænet, 500 DE FMKvejledningen Byzone Samlet bebyggelse Enkeltbebyggelse NY- FMK- lugtvejledning vejledningen NY- FMK- lugtvejledning vejledningen NYlugtvejledning 460 meter 660 meter 260 meter 490 meter 145 meter 220 meter 660 meter meter 360 meter 850 meter 205 meter 440 meter Lugt fra pelsdyrproduktion Der findes ingen lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen fra minkfarme. Reguleringen af pelsdyrfarme i forhold til lugt er derfor udelukkende reguleret ved de afstandskrav, som fremgår af pelsdyrbekendtgørelsen, hvor der i forhold til nabobeboelse er et krav om en afstand på 100 meter for andre pelsdyr end ræve og et krav på 200 meter til byzone osv. ved under tæver. Er der over tæver, øges afstandskravene til henholdsvis 200 meter og 300 meter. Ovenstående betragtning løser dog ikke problemerne med at vurdere lugt på husdyrbrug med blandede besætninger. Indtil der foreligger undersøgelser, der kan belyse lugtemissionerne fra pelsdyrfarme, skal der derfor tages udgangspunkt i overstående regel. Det betyder i praksis, at lugtemissionen skal skønnes ud fra afstandskravene sammenholdt med den spredningskurve, som gælder for andre ikke-drøvtyggere. Ved tæver øges afstandskravet fra 100 meter til 200 meter i forhold til nabobeboelse. For at sikre at den skønnede lugtemission giver mindst samme afstandskrav som fastsat i pelsdyrbekendtgørelsen, kan der tages udgangspunkt i denne ændring. Spredningskurven i forhold til nabobeboelse giver 200 meter ved en lugtemission på ca OU/s. Dette svarer til 6 OU/s pr. årstæver eller 264 OU/DE. Ved vurderinger af lugtemissionen på blandede brug skal der tages udgangspunkt i denne lugtemission. For pelsdyrfarme, hvor anden husdyrproduktion ikke overstiger 15 DE, gælder kun afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen. (Kilde: FAQ på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside). 5

6 Placér stalde nord for naboer Der gives reduktion i afstandskravet, hvis stalden ligger hensigtsmæssigt i forhold til spredningen af lugt fra ejendommen. Den hyppigste vindretning i Danmark er en vestlig og sydvestlig vind. Det vil derfor umiddelbart være mest hensigtsmæssigt for omboende, at staldanlæg var placeret øst for omboende. Klimadata har dog også vist, at når det er varmt, og der dermed også er størst lugtemission, kommer vinden hyppigst fra sydøst. Det vurderes på den baggrund, at det samlet set er mest hensigtsmæssigt at staldanlæg osv. er placeret nord for omboende eller nærmere bestemt i intervallet til Geneafstanden skal derfor i disse tilfælde reduceres med følgende: 5 % i forhold til byzone o. lign. 10 % i forhold til samlet bebyggelse 20 % i forhold til nabobeboelse Søg rådgivning og tænk langsigtet! Du kan i tvivlsspørgsmål få en rådgiver til at lave en beregning i OML-multiprogrammet og finde den aktuelle afstand for netop dit staldanlæg, inden du bygger. Din rådgiver kan hjælpe med at finde muligheder for lugtbegrænsende tiltag som f.eks. luftrensning, forhøjede skorstene eller alternativ placering af staldanlægget. Husk at tænke langsigtet! Det er ikke sikkert, det er sidste gang, besætningen skal udvides. Tekniske løsninger som f.eks. luftrensning er stadigvæk meget dyre så dyre at det i mange tilfælde vil kunne betale sig at påbegynde en delvis udflytning af anlægget i stedet for. Artikel nr.: 0022 Landscentret, Plan & Miljø Bekræftet: Oprettet: Revideret: 6