Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare"

Rudolf Asmussen
5 år siden
Visninger:

1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær. Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip:»Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?«men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham:»brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.«en af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham:»der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?«jesus sagde:»få folk til at sætte sig.«der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple:»saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.«så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist. Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de:»han er sandelig

2 Profeten, som skal komme til verden.«jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene. Johannesevangeliet 6,1-15 Salmer: 28, 334, 309, 872, 367, 30 PRÆDIKEN Der er gang i klimadebatten for tiden. Det er både nødvendigt og på høje tid, at der sker noget, det er slet ikke det, men nogle gange kan man næsten synes, at der sniger sig en lidt skinger og frelst tone ind. For nogen tid siden hørte jeg radioprogrammet Mads og Monopolet, hvor man kan skrive ind med et dilemma, man har, for så at få det diskuteret og behandlet af et til lejligheden indkaldt panel, der giver

3 deres mening til kende og giver et vejledende råd til brevskriveren. Denne dag var det en ung mand, der havde det problem, at han var blevet inviteret til sine bedsteforældres guldbryllup. De skulle alle sammen i familien på en ferie sammen et dejligt sted langt væk fra alle hverdagens bekymringer, og alle var helt oppe at køre over det og glædede sig meget, ikke mindst hans bedsteforældre, som han holdt meget af! Hvordan kan det nu være et problem? Jo, problemet var, at invitationen involverede en flyrejse. Alt var betalt af bedsteforældrene, det var ikke det, der var problemet det var det med flybilletten, for den unge mand prøvede at leve så klimabevidst og co2-neutralt som muligt, og derfor have han et alvorligt problem med at skulle flyve. Hans første indskydelse var at sige nejtak, det passer ikke med mine principper, jeg er meget ked af det, men så alligevel. Han elskede jo sine bedsteforældre, og de var meget tætte i familien, og kunne man på en eller anden måde komme ordentligt om ved det? Dilemma: familierelationer og kærlighed overfor principper og klima. Jeg skal ikke gøre mig klog eller pege fingre, men det er interessant, at det kan blive et dilemma for nogen. Eller eksemplerne på, at veganere, der næsten er militante i deres sprogbrug og facon nedgør

4 og generer mennesker, der lever på almindelig kost, eller begår hærværk overfor slagterforretninger. Det er klimadebat skruet op i et gear, der får den til at køre helt af sporet. Men at debatten til tider kan blive skinger, betyder ikke, at den ikke er nødvendig. Det er på høje tid, at vi får den, at vi går ind i den, ikke mindst i lyset af de mange og utroligt stærke kræfter, der trækker i den anden retning for tiden, dem, der af økonomiske og selvcentreret politiske årsager prøver at få det til at se ud som om talen om global opvarmning er et gigantisk fupnummer og såkaldt FakeNews, en skræmmekampagne sat i værk af venstreorienterede mørkemænd, der vil industrien til livs. Det virkeligt bekymrende er, at de kræfter er så stærke, og at de har held til at få så meget vind i sejlene. Det er på høje tid at skrue op for klimadebatten i stedet for at afspore eller nedtone den, at gøre, hvad vi kan, for at råbe de politikere op, der tænker på andet og mere end sig selv og deres egne snævre interesser. Det handler ikke bare om os selv. Det handler om vore børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn, det handler om den klode, vi har fået betroet, og om det ansvar, Vorherre har givet os.

5 Og set i det perspektiv er det slet ikke så tosset, at der er kommet mere fokus på elbiler, brintmotorer, vedvarende energi og bæredygtig produktion, nedbringning af CO2-udslippet og plasticforureningen, sundere kost med flere grøntsager og fibre og lidt mindre røde bøffer. Sagde jeg virkelig det? Jeg ved godt, det ikke ligner mig, men selv ikke jeg er uimodtagelig for fornuft. Jamen hvad nytter det altsammen? Jeg er jo kun en dråbe i havet, og hvad nytter det, at jeg holder op med at bruge så mange plasticposer, prøver at cykle mere i stedet for at køre bil, og måske endda, næsten smerteligst af alt, begynder at spise lidt mere vegetarisk? Hvad i al verden har jeg dog at komme med, jeg, der kun er én af 8 milliarder mennesker? Og hvad skulle det have at gøre med den fortælling, vi lige har hørt fra bibelen? I dagens evangelietekst hører vi om en lille dreng og hans madpakke. Måske hed han Matthias, vi ved det ikke, for det melder historien ikke noget om, men vi ved, at han havde noget med, der egentlig ikke så ud af det helt store, det var bare fem brød og to fisk, men I Herrens hænder blev det til et festmåltid for femtusind mennesker! Det store under sker selvom drengen ikke rigtigt har noget at

6 komme med, det syntes nok hverken han selv eller Jesu disciple, der skeptisk siger: hvad er det til så mange? selvom han ikke rigtigt har noget at komme med, bliver der skabt overflod af det! Selvom vi ikke ved, hvad han hed, taler vi alligevel stadig om ham, for det næsten ingenting, han havde, blev til så meget mere, så meget, at det stadig kan inspirere og motivere os i dag! Sidste sommer i august gik, ikke en lille dreng, men en lille pige, hen og satte sig foran den svenske rigsdag, ikke med fem brød og to fisk, men et papskilt, hvor der stod: Skolestrejke for Klimaet. En 15-årig pige og et papskilt. Hvad skulle det dog kunne nytte? Jo, det viste sig at nytte temmelig meget. Hun gjorde med sin stilfærdige, indædt alvorlige facon, kæmpestort indtryk, og formåede at få taletid i fora, man ikke havde forestillet sig mulige, i FN, i EU, ved klimakonferencer og blandt verdens mægtigste mennesker, hun formåede at stå ansigt til ansigt med fx Jean Claude Juncker og sige: I vil ikke tale med os. Fint, vi vil heller ikke tale med jer. I skal tale med videnskabsmændene, der kan fortælle jer hvor galt det står til, og hvad der skal gøres. Svenske Greta har sat gang i en global ungdomsbevægelse, der i den grad har råbt magthaverne op og vist, at børn og unge er meget ansvarlige og bevidste og ønsker, at de voksne,

7 der sætter dagsordenen skal vise, at de mener det alvorligt, når de siger, de elsker deres børn. For de skal vide, at de forvalter kloden på deres vegne. Jeg har lært, at man aldrig er for lille til at gøre en forskel. Og hvis en håndfuld børn kan skabe overskrifter over hele verden bare ved ikke at gå i skole, tænk så bare, hvad vi alle kunne gøre sammen, hvis vi virkelig ville! I er ikke modne nok til at sige tingene som de er. Selv den byrde overlader I til os børn! Sådan sagde den 15-årige Greta ved FN s klimakonference i Katowice i Polen. Jeg tror ikke bare, det hele er noget, hun gør selv. Jeg tror, at han, der ud af fem brød og to fisk skabte en overflod af mad til fem tusind mennesker, har en finger med i spillet. Og tænk bare, når han kan gøre det med fem brød og to fisk og et papskilt i Stockholm hvad kan han så ikke gøre med for eksempel et smil eller et venligt ord? Og det skulle vi vel nok kunne finde et eller andet sted? Hvad kan jeg dog gøre, hvad har jeg vel at komme med? Siger du måske. Og det ved jeg jo ikke. Men jeg ved, at havet består af dråber. Og jeg ved, at han, der har sat verden i verden og os ind i den, han, der har sået hele universet til med sole, måner og stjerner, han kan noget, med det, vi har at give, og

8 som måske ikke, indrømmet, ser ud af så meget, noget, vi ikke kan forklare, og tit og ofte end ikke har fantasi til at forestille os. Han skabte alt af intet. Det gør han tit. Og selvom vi ikke magter så meget, kan han ud af det lidt, vi har at give udrette mirakler. Heldigvis. For det har vi brug for! AMEN! Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed AMEN! MOTET Fader i himlen, vi takker dig, at du går med os i livet og at du er os nær med de kræfter, der kan skabe alt af intet og gøre smulerne i en lille drengs madpakke til nok til femtusind mennesker! Du ser den nød vi er i i dag, hvor vi risikerer at sætte alt det over styr, som du

9 har betroet os. Foren vore kræfter, ræk os af dit overskud og giv os din kærligheds kræfter, at vi fortsat kan bo og trives sammen på denne vidunderlige klode, den blå planet, vort grønne hjem i himmelrummet. Giv os kærlighed til den, til dig og hinanden, og hjælp os til at vise den kærlighed i tanke, ord og handling. Vær nær hos alle, der lider, fyld vore hænder og hjerter med handlende, helende nærvær og omsorg. Vi beder dig for din kirke, lad den kalde til omsorg, ansvarlighed og respekt for det og dem, du har betroet i vor varetægt. Vi beder dig for vore kristne brødre og søstre, der verden over forfølges for deres tro på dig, og for deres forfølgere. Vi beder dig for mennesker af anden tro, for mennesker af ingen tro, og for dem, der er så fattige, at de ser det som deres opgave at tage troen fra andre. Vi beder dig for vores dronning og for alle, der har magt og myndighed i vores land, giv dem at bruge den til gavn for alle og til skade for ingen. Giv dem og os alle nåde til at leve i din kærlighed lys, at vi m samles hjemme hos dig under din evige glædes sol!

10 AMEN!

Relaterede dokumenter

Prædiken til Midfaste søndag, Joh 6,1-15. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 15. marts 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

1 Nollund Kirke Søndag d. 15. marts 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Midfaste søndag, Joh 6,1-15. 1. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er DDS 298: Helligånden trindt på