Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen
|
|
- Frida Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen Formål Særudstillingen har en tidsramme på de sidste par århundreder f.kr. og det halve årtusind efter Kr.f. og sætter fokus på forholdet mellem Romerriget og de nordeuropæiske stammeområder. Der er tale om to vidt forskellige samfundssystemer, og udstillingen belyser ved genstande, tekst, billeder og scenografi forholdet imellem de to. Udstillingen er bygget op som en rejse fra Rom til Fyn/Gudme, hvor gæsten møder emner, der har relevans for forholdet imellem de to yderpunkter i oldtidens Europa. Generelt Udstillingen er opbygget i lette materialer og udført, så den er relativ let at flytte. Der arbejdes ikke med realistiske gengivelser (scenerier), men med projektioner, lys og lyd. Udstillingen er ikke opbygget kronologisk, men tematisk med emner, der har relevans ikke blot i samtidig kontekst, men med tråde op i tid eksempelvis problematikken centrum/periferi og den heri indbyggede selvforståelse, der kan ligge i et senere introduceret begreb som Det frie Germanien. Der er tilstræbt en betydelig variation i såvel det udstillede materiale som i de historier, der fortælles i de forskellige afsnit. Af samme grund er der inddraget en del lån fra andre institutioner i ind- og udland. #-numre, der henviser til enkeltelementer i udstillingen, er ikke synlige i udstillingen. OBS! Numrene her er IKKE de samme som i udstillingens undervisningsmaterialer. *********************************************************************************************************** INTRO # 1. Den romerske forbindelse - The Roman Connection # 2. Tekst: intro 1 ved døren ind til udstillingslokalet I perioden fra omkring 500 f.kr. til 500 e.kr. blev den moderne civilisation og Europa som begreb født i den antikke verden. Vuggen stod først i Grækenland, senere flyttede romerne den til Rom. I samme periode var Fyn og det øvrige Nordeuropa såvel fysisk som åndeligt udkants Europa. Med floderne Rhinen og Donau som en omtrentlig skillelinje var Europa delt i to meget forskellige verdener. To verdener, der forholdt sig både venligt og fjendtligt til hinanden. På Fyn er der fundet drikkeglas, bronzekar, mønter og andre ting og sager fra det fjerne verdensrige. En tydelig romersk forbindelse men hvilken? # 3. Montre: Lerkar fra Møllegårdsmarken med isat romersk glasskår i bunden. Uden for udstillingslokalet. Glasskår Dette lerkar fra ca. 300 e.kr. er fundet på gravpladsen Møllegårdsmarken i Gudme. I bunden af karet er der indsat et romersk glasskår. Dette ene kar rummer hele fortællingen om forholdet mellem jernalderfolkene i det mørke og kolde nord og det lyse og milde antikke romerske verden i syd. Udstillingen her handler om mødet imellem de to samtidige, men vidt forskellige verdener.
2 TEMA: ROM # 4. Tekst: Intro lige indenfor i udstillingslokalet Den evige stad The Eternal City Rom. Hovedstaden i Romerriget. En by, der allerede i antikken og længe før Jesus tog sine første skridt havde rigtige huse i flere etager, brolagte gader, vandledninger, kloaksystemer, toiletter med rindende vand, butikker, værtshuse, bordeller, offentlige badeanstalter, forretninger, templer, teatre - kort sagt en rigtig by. Rom var modellen for alle byer i riget, og oven over det hele regerede en politisk og en kulturel elite. # 5. Montre: Kasserolle fra Thorvaldsens Museum. Køkkengrej Romersk kasserolle af bronze. Anvendt i en romersk husholdning. Thorvaldsens Museum # 6. Marmorbuste af Augustus - står frit på piedestal Den første kejser Augustus var Romerrigets første kejser (31 f.kr.-14 e.kr.). Det var i hans regeringsperiode, at Romerriget en overgang strakte sig så langt nordpå som til Elben kun et par hundrede km fra den nuværende danske grænse. Ny Carlsberg Glyptotek # 7. Statue Ny Carlsberg Glyptotek. Står frit på egen sokkel Bronzekunst Statue forestillende guden Herakles. Statuen, der er lånt af Ny Carlsberg Glyptotek, blev indkøbt i Italien i 1891 af brygger Jacobsen. Statuer af denne slags var relativt almindelige blandt romerske bedsteborgere. De tjente to formål: dels at pynte, dels til at holde olielamper. I Gudme på Fyn er der fundet flere hundrede stykker af itubrudte statuer af samme slags. # 8. Montre: Pragtgenstande fra Rom fra Nationalmuseet. Uden mad og drikke Tallerkener, glas, service, kogegrej, amfora fra Rom. I de bedre romerske hjem var udsmykning og arkitektur vigtige for livskvaliteten. Ligeså vigtig for det gode liv var mad og drikke, så et romersk køkken og den tilhørende kogekunst havde et højt niveau. Nationalmuseet; Antiksamlingen # 9. Montre: Pragtgenstande fra Rom fra Thorvaldsens Museum. Arven fra antikken Den arkæologiske arv fra Romerriget er overvældende. Det gælder bygninger, skriftlige kilder og genstande fra hverdag og fest, krig og fred, over- og underklasse. Her ses en beskeden del af de mange antikke romerske genstande som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen samlede under sit mangeårige ophold i Rom. Thorvaldsens Museum. # 10. Montre: Romerske mønter fra OBMs egen samling. Penge og magt I det antikke Romerriget var mønterne uhyre vigtige til synliggørelse af magten. Mønterne kunne anvendes i hele riget, og de rejste over større afstande og langt hurtigere end borgerne. Noget af det første en nykåret kejser gjorde, var derfor at slå mønter med sit portræt på den ene side og udvalgte bedrifter på den anden. Odense Bys Museers møntsamling. # 11. Fritstående milepæl ved romersk vej Alle veje En af de væsentligste forudsætninger for, at romerne kunne etablere et imperium, det strakte sig fra Nordafrika i syd til Rhinen i nord, og fra Den Iberiske Halvø i vest til Syrien i øst var en velfungerende infrastruktur. Her spillede velanlagte veje til landtransport og troppeflytninger over store afstande en stor rolle. Milepæle fortalte rejsende om, hvor de var og hvem, der havde anlagt vejen. De germanske og galliske stammer hjemmehørende syd for Rhinen/Donau havde af egen vilje i vid udstrækning taget de antikke værdier med tilhørende infrastruktur til sig før de blev indlemmet i riget. I områderne nord for Rhinen/Donau var en tilsvarende infrastruktur ikke til stede, og der eksisterede heller ingen vilje til at lade sig romanisere. I sidste ende blev dét årsagen til, at Romerriget aldrig ekspanderede længere end til de to floder. Hverken krigsmaskine eller verdensrige lod sig fremføre på mudrede veje, gennem bundløse moser og i utæmmet natur.
3 TEMA: DET FØRSTE MØDE # 12. Montre: Kort + tekst om Kimbrer-toget danner bagvæg i montren De vilde fra nord Første gang romerne stiftede bekendtskab med germanerne fra det kolde nord var da de to stammer, Kimbrerne og Teutonerne hjemmehørende i Jylland - plus hvad, der sluttede sig til undervejs - omkring 100 f.kr. drog hærgende sydpå. Det kom til flere slag to med svidende romerske nederlag - før det endelig lykkedes romerne at nedkæmpe fjenden i år 101 f.kr. 113 f.kr. Kimbrerne og teutonerne besejrer romerne ved Noreia (Neumarkt) 105 f.kr. Romerne besejres ved Arausio (Orange) i Sydfrankrig 102 f.kr. Teutonerne besejres af romerne ved Aquae Sextiae (Aix-en-Provence) 101 f.kr. Kimbrerne besejres af romerne ved Vercellae, vest for Milano i Norditalien # 13. Montre: Fynsk lerkar og romersk bronzekar. Luksus Simpelt, lokalt fremstillet lerkar kontra romersk bronzespand fremstillet i Italien begge fra 1. årh. f.kr. og fundet på Fyn. Den meget synlige forskel i luksus-faktoren på groft, hjemligt håndværk og forfinede, romerske genstande, kan have været ansporende for den drøm om en fremtid i det frodige Norditalien, som måske udløste Kimbrer-toget. Lerkar fra bopladsen????? og bronzekar fra Langågravpladsen på Sydøstfyn. # 14. Montre: To bøger: 1) Cæsar fra Kgl. Bib. 2) Gallerkrigene som gymnasiebog fra 50 erne samt gips-buste af Cæsar fra SMK. Germanerne Germanerne nævnes første gang i historien i Cæsars værk, Gallerkrigene fra ca. 50 f.kr. Her sammenlignes bl.a. gallerne med germanerne, så der ikke er tvivl om, at der er tale om to store befolkningsgrupper med hver deres fællestræk. Og mens 1000vis af danske gymnasieelever har oplevet Gallerkrigene som træls tvangslæsning, har forskere igennem århundreder lystlæst værkerne for at trænge endnu dybere ned i historien. Det Kgl. Bibliotek og Statens Museum for Kunst TEMA: ROMERRIGET TIL ELBEN # 15. Stor kort over de germanske stammer projiceret på midter-forhænget i udstillingen Et stammesamfund Europa øst og nord for Rhinen/Donau var i århundrederne omkring Kr. f. befolket af et sammensurium af stammer, der hver havde deres særpræg. De både kæmpede indbyrdes og etablerede netværk af fredelige forbindelser. Forbund af stammer kunne tillige finde ud af at samles mod en fælles fjende, hvilket det legendariske Varus-slag i år 9 er et godt eksempel på. # 16. Montre: Varus-slaget genstande indlånt fra Kalkriese. Nederlag og sejr I årene lige omkring Kr.f. lykkedes det kejser Augustus på papiret at fuldføre en ambition om, at flytte provinsen Germania Inferiors nordgrænse frem til Elben. Desværre for romerne gjorde de regning uden vært, og i år 9 led tre romerske legioner et totalt nederlag til et forbund af germanske stammer under ledelse af Arminius, cherusker-stammens høvding. I de efterfølgende år gennemførte romerne straffeaktioner ind i det germanske område, men nederlaget i år 9 bevirkede reelt, at romerne opgav de vilde og uciviliserede germanere i området mellem Rhinen og Elben. Varus-slaget blev husket i de skriftlige kilder, men hvor slaget stod gik i glemmebogen. Først i 1980 erne blev stedet, hvor det berømte slag stod genfundet, nemlig ved Kalkriese ca. 10 km nord for Osnabrück. I montren her ses nogle af de arkæologiske fund, der er fremkommet på stedet. Osnabrück, Kulturgeschichtliches Museum. # 17. Montre: Gipsbuste af Tiberius fra SMK og mønt slået under Tiberius Danmark ud af historien I årene omkring Kr.f. var Nordeuropa og dermed det nuværende Danmark en del af den romerske interessesfære og dermed historieskrivning. I år 5 e.kr. gennemførte romerne under hærføreren Tiberius ledelse et flådetogt op langs den jyske vestkyst. Det er ikke helt usandsynligt, at Tiberius på et eller andet tidspunkt på togtet satte fod på dansk jord. Med nederlaget i år 9 opgav romerne reelt men ikke officielt at fastholde den nye provins som en del af riget. Efterfølgende felttog i år skal nok primært ses som forårsaget af et ønske om dels at opnå simpel hævn, dels professionel militær nysgerrighed efter at belyse de nærmere geografiske og politiske årsager til nederlaget. Tiberius, der satte sig på kejsertronen i år 17 havde set skriften på
4 væggen. Nederlaget i år 9 kombineret med hans egne iagttagelser foranledigede ham til at beslutte, at den del af Germanien, der lå nord og øst for Rhinen og Donau kunne det ud fra en simpel cost-benefit analyse ikke betale sig at fastholde som en regulær romersk provins. Mest afgørende har nok været, at en lokal motivation til at lade sig romanisere overhovedet ikke eksisterede i denne barbariske højborg det ville blive op ad bakke i modvind. Hermed gled Danmark, efter et kort ophold, igen ud af den nedskrevne historie for først at vende tilbage mange århundreder senere. Samfundsudviklingen i romersk jernalder i Sydskandinavien og hermed tillige Fyn og det øvrige Danmark - blev således i høj grad præget af denne beslutning truffet i Rom. TEMA: ROMERRIGET TIL RHINEN/DONAU # 18. Montre: Bog: Tacitus Tacitus Omkring 100 e.kr. skrev den romerske historieskriver Tacitus sit værk Germania, der specifikt handlede om de mange stammer, der boede i Mellem- og Nordeuropa. Såvel Cæsars Gallerkrigene som Tacitus Germania er vigtige kilder til forståelsen af Europa for et par tusind år siden. Egentlig var Germania gået tabt, men i 1425 fandt man en middelalderlig afskrift på klosteret i Hersfeld i Tyskland. Eksemplaret her er fra???? Det Kgl. Bibliotek # 19. Montre: Kasserolle fra Germania Inferior. Soldaterudstyr Bronze-kasserolle måske oprindelig anvendt som standartudrustning af romersk legionær. # 20. Limes- og Rom-gengivelse på midterforhæng Limes I løbet af første århundrede e.kr. fik romerne etableret en fysisk grænse Limes dér, hvor floderne Rhinen og Donau ikke slog til. Grænsen bestod af volde, grave, palisader og i den østligste del en stenmur. Fra vagttårne kunne romerske soldater bevogte grænsen. Tæt på grænsen etablerede romerne militærlejre af varierende størrelse fra at kunne huse nogle få soldater til en hel legion. Limes primære funktion var egentlig ikke som grænse i moderne forstand, altså at holde nogen ude og evt. andre inde. Limes var i hørere grad en befæstet vej, der muliggjorde, at militære enheder hurtigt kunne flyttes mellem den østlige og del vestlige del af det erobrede germanske område og hermed sikre forsvaret af provinsen. # 21. Introtekst germanerne. Kun tekst placeres ved indgangen til ( det frie ) Germanien Romanisering Det germanske område frem til Rhinen/Donau gennemgik i århundrederne frem mod Kr. f. en udvikling, der var kraftigt inspireret af antikke forhold. Bylignende samfund blev etableret, og græsk/romersk livsstil og de hertil knyttede værdier og skikke var noget man eftertragtede. Det bevirkede, at området i vid udstrækning var romaniseret allerede inden romerne skabte egentlige provinser. Lige modsat forholdt det sig i den del af det germanske stammeområde, der lå på den anden side af de to store floder. Her havde romersk livsstil ikke vundet indpas, og der eksisterede heller ikke noget dybtfølt behov for at blive en del af det romerske rige. # 22. Montre: Bronzegenstande fra Rhinområdet. Plyndringsgods Romersk køkkenudstyr fundet i Neupotz ved Rhinen. Tilsyneladende gik det ikke sjældent galt, når hærgende germanere på vej hjem til sig selv skulle krydse Rhinen. Det foregik i småbåde tungt lastet med plyndringsgods, der af og til forliste, gik til bunds og først igen så dagens lys igen ved udvinding af sand knap år senere. Genstandene her stammer fra et plyndringstogt gennemført omkring år 260 e.kr. Museum der Pfalz, Speyer. # 23. Montre: Denarskat samt vægt fra NL. Handel og udveksling Under kejser Tiberius (14-37 e.kr.) opgav romerne at indlemme det nuværende Nordtyskland og Sydskandinavien i riget. I stedet opstod et forhold til de ikke-romaniserede germanere baseret på handel- og udveksling i de grænsenære områder. Hvad romerne byttede væk kan dokumenteres arkæologisk. Hvilke varer, der gik den modsatte vej er sværere at påvise. De skriftlige kilder beretter om bl.a. slaver, lyst kvindehår og gåsefjer. Og så er der teorier om, at kvæghuder kan have været en vigtig handelsvare til det meget læderkrævende romerske militær. Ved Tastum i den hollandske marsk blev i 1914 fundet en romersk skrivetavle, der blev tydet som en kontrakt på køb af en ko. Dette passede perfekt til teorien om læder som en handelsvare. Men ak, nyere forskning har imidlertid vist, at teksten omhandler en aftale mellem to romere om lån af penge.
5 Skat bestående af romerske denarer samt romersk vægt, begge fundet i Holland i området nord for rigsgrænsen. Til trods for nærheden til Romerriget er mængden af romerske fund i Holland nogenlunde sammenlignelig med det danske område meget længere væk. Fundene klumper sig sammen, og det er som om deres fordeling i højere grad skyldes interne kontakter germanerne imellem end direkte romersk indflydelse. Drents Museum, Assen, Holland TEMA: EXIT PAX ROMANA # 24. Kun tekst: Exit pax romana I år 16 satte kejser Tiberius en stopper for de hævntogter, som nederlaget i år 9 førte med sig. Nok var nok, og i hans optik var områderne hinsides Rhinen og Donau ikke længere i spil som potentielt romersk territorium. De kommende knap 150 år var præget af fredelig sameksistens romerne og germanerne imellem. Pax Romana romerfreden kaldes denne periode ofte. Der blev handlet og byttet på tværs af grænsen til begge parters bedste. Nye tider oprandt med Markomanerkrigene ( e.kr) i midten af 2. århundrede, og det næste århundrede var præget af uro. Fra Markomanerkrigene og frem til slutningen af det 3.årh. blev Romerriget igen og igen angrebet af større eller mindre grupper af germanere, der trængte hærgende og plyndrende ind i riget. Der gik så at sige hul på Romerriget, og det er i denne periode, at de fleste romerske genstande når så langt væk som til Sydskandinavien. I samme periode herskede der i Romerriget et politisk rod, der bl.a. resulterede i, at der fra år 235 og et halvt århundrede frem regerede ikke færre end 66 forskellige kejsere. Disse kom fra hærens rækker og bliver ofte kaldt for soldaterkejserne. # 25. Montre: Bronzekasserolle fra Neupotz-fundet. Tyvekoster Romersk kasserolle. Plyndringsgods tabt i Rhinen i slutningen af 200-tallet. # 26. Montre: Genstande fra Harzhorn-slaget, sesterts fra Gudme IV og gipsafstøbning fra Marcus Aurelius-søjlen. Konfrontation Til trods for perioder med rimelig fred og fordragelighed til begge parters fortjeneste, så må romernes forhold til de germanske stammer nord for rigsgrænsen beskrives som en lang og ressourceslugende lidelseshistorie. En lidelseshistorie, der dog ikke kun udløste nederlag, men også sejre med efterfølgende triumftog, sejrssøjler og triumfbuer i Rom. Problemet med germanerne søgte romerne at løse med massiv tilstedeværelse af tropper i grænselandet, i perioder suppleret med betydelige udbetalinger i bytte for fred. Endelig kom det også til hævntogter og forebyggende krigshandlinger inde i Germanien. Bl.a. dokumenteret i det skriftlige kildemateriale er den kampagne som kejser Maximinus Thrax gennemførte dybt ind i det germanske stammeområde i år 235/236. Formålet var en opfølgning på et par årtiers gentagne angreb plyndringstogter - ind i Romerriget foretaget af germanske småhære. Det er interessant, fordi en i 2008 opdaget slagmark ved Harzen på lokaliteten Harzhorn viser, at når romerne virkelig ville det og kunne bestemme rammerne, så var de germanerne militært overlegne. (Harzhorn) I år 235 gennemførte romerne på initiativ af kejser Maximinus Thrax et hævntogt ind i det germanske område nord for Romerriget. Skriftlige kilder fortæller om et stort slag, som romerne vandt. Det kom også til mindre træfninger undervejs bl.a. ved Harzhorn i den vestlige udkant af Harzen, hvorfra disse genstande stammer. Også her trak romerne det længste strå. (Mønt) Det er tvivlsomt om jernalderbønderne i Gudme fik kendskab til Maximinus Thrax sejr under hævn-felttoget mod germanerne i år 235. Det kan dog ikke udelukkes, at nyheden også nåede så langt mod nord. En bronzemønt en såkaldt sesterts fundet i Gudme viser, at de i hvert fald vidste, hvordan kejser Thrax så ud. (Gipsafstøbning) Kort før eller lige efter kejser Marcus Aurelius død i år 180 blev der i Rom rejst en søjle for at synliggøre sejrene i kampene mod germanerne i og sarmaterne i Marmorsøjlen, der er knap 30 m høj og består af 27 blokke, beskriver med stor detaljerigdom krigenes forløb. På gipsafstøbningen her ser man kejseren modtage de undertvungne germanere. En barbar knæler og kysser kejserens hånd. Nederst ses mænd, kvinder og børn, der holdes som gidsler. Braunschweigisches Landesmuseum
6 TEMA: GUDME ET GUDDOMMELIGT MØDESTED # 27. Kun tekst Gudme og guderne Hverken Fyn eller andre egne af Sydskandinavien havde på noget tidspunkt af jernalderen direkte kontakt med Romerriget. De romerske genstande, der findes heroppe, var resultatet af et vidt forgrenet kontaktnet de germanske bopladser og stammer imellem. De romerske genstande ankom altså ikke som import på initiativ af politiske magthavere, men som følge af kontaktnet, hvis struktur vi ikke kan afkode i dag. Man byttede med naboerne, der igen byttede med deres naboer o.s.v. Hertil kommer sandsynligvis handel, bytte og udveksling i forbindelse med sæsonbestemte sammenkomster med et større opland end lige nabo-nabo. Sådan havde det været lige siden stenalderen. Det er sandsynligt, at årsagen til disse sammenkomster skal findes i det religiøse univers. Nok meget lig middelalderens kildemarkeder, hvor påskuddet til at mødes var de hellige kilders helbredelseskraft. Og når man nu var samlet, så kunne man lige så godt ordne andre ting så som at handle og bytte samtidig. En sådan centralplads var Gudme fra ca e.kr. # 28. Montre: mange romerske små-genstande Fragmenteret luksus Intet andet sted i Sydskandinavien er der fundet så mange romerske genstande som i Gudme. Årsagen hertil er der delte meninger om, men som det ses i montren her, er materialet så fragmenteret, at det ikke kan komme fra en enkelt eller få kilder. Direkte kontakt med Romerriget må derfor udelukkes. Mere sandsynligt er der tale om, at fundene er et bogstavelig talt tabt spejlbillede af, hvad der har cirkuleret af småfragmenter af guld, sølv, glas, smykkesten m.m. med oprindelse i Romerriget. I Gudme var der i jernalderen fra omkring e.kr. i perioder samlet så mange mennesker, at disse smågenstande er blevet tabt under handel, slagsmål og festlighed. Mange af stykkerne er fundet med metaldetektor. De romerske genstande var meget eftertragtede. Og kunne man ikke få den ægte vare, så kunne man jo lave kopier. Til højre ses en lerkop som er en kopi af et drikkeglas. Karret til venstre er en kopi af et romersk terra sigillatakar bemærk de karakteristiske buer som ses i original udgave på skåret til venstre. Lerkopierne er fundet i grave ved Gudme; skåret er fra en grav ved Sdr. Nærå. Svendborg & Omegns Museum, Nationalmuseet og Odense Bys Museer # 29. Montre: Statuestykker fra Gudme. Ukrainemontre sammen med kopi af statuen Bronzekunst i stumper og stykker Blandt de mange romerske genstande fundet i Gudme er der flere unika. Det mest specielle er nok de noget over 100 stykker af mindst en romersk bronzestatue fremstillet omkring Kr.f. Statuen har fungeret som udsmykning i en romersk villa, måske holdende en olielampe. Det er meget sandsynligt, at Gudme-statuen påbegyndte sit germanske liv som plyndringsgods, måske i forbindelse med et af de mange germanerindfald i Romerriget i 200-tallet. Gennem bytte og udveksling er den nået til Gudme, hvor dens rolle og værdi har været som skrotmetal til bronzestøbning. Den fragmenterede statue fra Gudme forestiller guden Herakles. En rask og hel tvilling indgår i Ny Carlsberg Glyptoteks samling, indkøbt i Italien i af brygger Jacobsen det var ham vi mødte i Rom i begyndelsen af udstillingen. Den viser med al tydelighed, hvilken fremmed fugl en statue selv i itubrudt tilstand har været i Gudme-bygden i jernalderen. Svendborg & Omegns Museum og Nationalmuseet # 30. Montre: Henholdsvis bronzealderbronzer og romersk import. Fremmede fugle I montren til venstre ses romerske genstande fra jernalderen, fundet på Fyn. I montren til højre ses våben, redskaber og smykker fra bronzealderen, ligeledes fundet på Fyn. Bronze er en blanding af kobber og tin, som ikke findes i Danmark, så importen af fremmede genstande var lige så stor i bronzealderen som i jernalderen ja faktisk større. De fynske jernalderbønder mærkede vingesuset fra det store verdensrige, men nogen afgørende og blivende effekt på samfundsudviklingen i Sydskandinavien fik Romerriget ikke. Odense Bys Museer # 31. Foto af jernalderlandsbyen i Næsby i vinterdragt. Bagvæggen. Ingen tekst. # 32. Montre: Kasserolle fundet på Fyn. Trolddom Romersk kasserolle. Anvendt som gravgave i fynsk jernaldergrav fra gården Blidegn ved Hågerup. Her ses et mindre udsnit af den oprindelige grav, der indeholdt en kvinde. Måske en kvinde med ganske særlige egenskaber, da graven indeholdt mange vidt forskellige ting lige fra romerske genstande, over planterester til fragmentet af en stenalderøkse. Odense Bys Museer
7 TEMA: GUDMES FALD ET GYLDENT PUNKTUM # 33. Kun tekst og tegning Et gyldent punktum Gudme-områdets særlige rolle i datidens jernaldersamfund varede i små 400 år. Arkæologiske udgravninger har vist, at bygden ikke ophørte med at eksistere. Det blev bare hverdag igen. Årsagen til Gudmes fald kender vi ikke, men det er påfaldende, at det er samtidigt med dateringen på stort set alle områdets guld- og skattefund. Det kan ikke udelukkes, at skattene blev gravet ned over en periode på meget kort tid. Måske kun en enkelt eller nogle få dage i forbindelse med et angreb på Gudme-bygden. # 34. Montre: Guldskatte fra Gudme, Elsehoved-mønter, Uhrenholdt gård-skatten m.m. Krise De yngste mønter fundet i disse skattefund, er nogle guldmønter fundet ved Elsehoved slået under kejser Anastasius, der regerede frem til år 518. Udløsende faktor til sammenbruddet kan være noget så grotesk som et vulkanudbrud i Indonesien i år 536 eller et meteornedslag, der sendte så meget støv og aske ud i atmosfæren, at der blev skruet kraftigt ned for solen. Det forårsagede bl.a. vinterkulde om sommeren i Europa med manglende afgrøder til følge, hvilket ramte de sårbare jernaldersamfund i Sydskandinavien hårdt. Så hårdt, at sygdom og død svækkede bygdens modstandskraft i en grad, så et angreb fra en ydre fjende ikke kunne bekæmpes. Og i krigstider gravede man sin formue ned i jorden gemt af vejen og ude af syne for den plyndrende fjende. Den østromerske historiker Prokopius oplevede og beskrev år 536 som et år uden sommer: Gennem hele året skinnede solen uden kraft, men kun som månen og fra den tid af var der ingen ende på hverken krig eller pest eller andre dødbringende begivenheder. Nationalmuseet #35. Montre: Kasserolle anvendt til at opbevare søm og skruer i. Søm og skruer Denne romerske kasserolle stammer antagelig fra en grav fra romersk jernalder i Ollerup-området. Den blev indleveret til museet i Svendborg i 1982 i flere år havde den stået på et værksted, brugt til at opbevare gamle søm og skruer i. Svendborg & Omegns Museum # 36. Tekst og billede af jernalder i Rom og jernalder på Fyn Jernalder igen I 1000 år herskede en civilisation i Middelhavsområdet, som på mange måde minder om vore dages samfund. Men den holdt ikke. Det vestromerske rige med Rom som hovedstad blev angrebet igen og igen af barbarer - jernalderfolk som germanere, hunner, goter og vandaler - og i år 476 blev den sidste romerske kejser i Rom styrtet af tronen. De invaderende fjender nord fra trak jernalder med sig, og Rom og romerne kom mere til at ligne dansk jernalder end dansk jernalder på noget tidspunkt var i nærheden af at ligne romersk civilisation. Fra Gudmes blomstringstid i 3-4. årh. til danskerne fandt ud af at brænde den første mursten gik der 1000 år. Romerne hev deres køer ind i husene igen, og opdyrkede Forum Romanum. I de nordeuropæiske bondesamfund fik de først smidt køerne endelig ud af husene i midten af 1900-tallet. Hvorfor besejrede den simple og jernalderlivsførelse den forfinede antikke kultur og ikke omvendt? Tja, det har nok såvel Gud i sin himmel som de antikke guder undret sig over!
Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.
Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mereLærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin
Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin Besøg på Kroppedal Museum Fyrsten fra Ishøj Temaer i udstillingen Det foreliggende skolemateriale kan bruges som forberedelse til et besøg
Læs mereGULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG
September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereSKITSETEGNING OVER FUNDET
SKITSETEGNING OVER FUNDET Herunder kan du se, hvilket syn der mødte arkæologerne, da de startede udgravningen. Glasperler Hornkam Bælteplade Guldarmring Snoreskørt Bronzedolk Arkæologerne kunne se, at:
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereDet var lige, så at hårene rejste sig
Af Torben Sarauw Det var lige, så at hårene rejste sig En storstensgrav ved Visborggård Det var lige, så at hårene rejste sig omme bag nakken... Dette er ikke starten på en kriminalroman, men en udtalelse
Læs mereSVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94.
SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.13. Sb. 94. Registrering af tre romerske denarer, fem middelalderlige mønter og forskellige beslag o.l. fremkommet ved
Læs mereDanmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereVadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe
Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad
Læs mereBILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM
BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereStormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden?
Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden? foto: Nationalmuseet Nordeuropas rigeste grav på Lolland fra tiden omkring Kristi fødsel er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt, hvor Nationalmuseet,
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereFORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM
1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereEVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse
EVENT 2014 Kejser Augustus Magt og Fred Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse Eventen Kejser Augustus magt og fred... 2 Hvornår og hvor?... 2 Kejser Augustus... 3 Eventens arbejdskomite.... 4 Eventens
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for
Læs mereKrigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april.
Side 1 Krigerne kommer Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Verdens premiere Udstillingen er er en rejse igennem tiderne, med udstillinger
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereFornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion
Læs mereJanuar 2015 Godt nytår og godt museumsår!
Januar 2015 Godt nytår og godt museumsår! På rigtig mange måder blev 2014 et rigtigt godt år for Odense Bys Museer. Over 40.000 flere besøgende til trods for den varme sommer og til trods for en bymidte,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereDanmark i jernalderen. Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium
Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium Danmark i jernalderen Skoletjenesten Nationalmuseet 2003 Redaktion: Merete Staack Tekst: Birger Storgaard Illustrutioner: Nationalmuseet og Lejre
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mere- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1
- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs mereKunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia
Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Mål Målene med at læse teksten og tage på tur med museet er, at I skal: Lære noget om Fredericias historie Lære at se efter spor efter Fredericias historie
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereCaecilius (side 8 og 9)
Caecilius (side 8 og 9) Caecilius levede i Italien i det første århundrede efter Kristi fødsel i byen Pompeji. Byen lå ved foden af vulkanen Vesuv, på kysten ud til Napoli-bugten, og har nok haft omkring
Læs mereDet gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang
Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang 2013-2014 Pyramider Manden går ved siden af to okser, fordi okserne skulle trække stenen. Stenen skulle bruges til bygge pyramiderne. Der
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereVikingerne Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mere3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereI slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum
I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mere30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.
30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der
Læs mereUge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje
ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus.
LÆRERVEJLEDNING Jernalderen startede, da bronzealderen sluttede, og sluttede, da vikingetiden startede. Man snakker altså om jernalder fra år 500 f.kr. til år 800 e.kr. Hjemmesiden fokuserer på den tid,
Læs mereSalmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,
Læs mere#1 At finde fred gennem biblen
#1 At finde fred gennem biblen Bibelen er en bemærkelsesværdig bog. Den er verdens mest solgte bog. Den blev skrevet over en periode af 1500 år af over 40 forskellige forfattere. Den består af 66 bøger,
Læs mereJeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.
403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,
Læs mereRapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus
Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mere. Tog magten i Romerriget og blev tildelt navnet Augustus (Den Ophøjede)
Romerne og germanerne (side 47-59) Karakteriser jernalderen Side 54-58 kan du læse om Danmark i jernalderen. Hvad levede man af i Danmark? Beskriv, hvordan en landsby så ud. Hvilke forskellige befolkningsgrupper
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Folkeskolen, 3.-6. klasse Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion Historieundervisningen i folkeskolen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mere- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA
- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereNÆM Kildemarksvej
NÆM 112 Kildemarksvej Kampagne: 09 06 KUAS nr. 7.24.02/NÆM 0004 Arkæologisk overvågning ved Kildemarksvej, Næstved sogn, Tybjerg herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.07.07. NÆM :112. Rapport for overvågning
Læs mereVIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale
Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper
Læs mereROMERSK UGLE. Uglefiblen fra Lavegård; halvanden gang naturlig størrelse. Fot: John Lee, Nat.mus.
ROMERSK UGLE Et smukt og enestående fund var blandt det fine udbytte, da metaldetektorfolkene Kim Lund-Hansen og Michael Møller bistod Bornholms Museum ved en udgravning, som blev foretaget 2013-14 i Nexøs
Læs mereOBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder
OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 260, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke
UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,
Læs mereMÅNEDENS GENSTAND UROKSE-KRANIUM JSH 3578
MÅNEDENS GENSTAND Kraniet i sin montre i jagtudstillingens intro-område. Montren viser nogle af de fund, som fortæller os hvordan naturen så ud i stenalderen og hvordan menneskene udnyttede den. UROKSE-KRANIUM
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereSidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10
1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereSIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn
Linå sogn Journalnummer: SIM 55/2010 Sted: Munkeng SB Stednummer: 16.01.05-? KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning på Munkeng i Matr. nr.:10h Ejerlav: Mollerup By Sogn:
Læs mereStod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta
Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der
Læs mereVarus, giv mig mine legioner tilbage.
Varus, giv mig mine legioner tilbage. Kejser Augustus ved synet af hærføreren Varus' afhuggede hoved umiddelbart efter massakren i Teutoburgerskoven FOR 2000 ROMERNES Germanien blev ÅR S IDEN VIETNAM OS
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs merePrædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere