Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen"

Transkript

1 Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen Formål Særudstillingen har en tidsramme på de sidste par århundreder f.kr. og det halve årtusind efter Kr.f. og sætter fokus på forholdet mellem Romerriget og de nordeuropæiske stammeområder. Der er tale om to vidt forskellige samfundssystemer, og udstillingen belyser ved genstande, tekst, billeder og scenografi forholdet imellem de to. Udstillingen er bygget op som en rejse fra Rom til Fyn/Gudme, hvor gæsten møder emner, der har relevans for forholdet imellem de to yderpunkter i oldtidens Europa. Generelt Udstillingen er opbygget i lette materialer og udført, så den er relativ let at flytte. Der arbejdes ikke med realistiske gengivelser (scenerier), men med projektioner, lys og lyd. Udstillingen er ikke opbygget kronologisk, men tematisk med emner, der har relevans ikke blot i samtidig kontekst, men med tråde op i tid eksempelvis problematikken centrum/periferi og den heri indbyggede selvforståelse, der kan ligge i et senere introduceret begreb som Det frie Germanien. Der er tilstræbt en betydelig variation i såvel det udstillede materiale som i de historier, der fortælles i de forskellige afsnit. Af samme grund er der inddraget en del lån fra andre institutioner i ind- og udland. #-numre, der henviser til enkeltelementer i udstillingen, er ikke synlige i udstillingen. OBS! Numrene her er IKKE de samme som i udstillingens undervisningsmaterialer. *********************************************************************************************************** INTRO # 1. Den romerske forbindelse - The Roman Connection # 2. Tekst: intro 1 ved døren ind til udstillingslokalet I perioden fra omkring 500 f.kr. til 500 e.kr. blev den moderne civilisation og Europa som begreb født i den antikke verden. Vuggen stod først i Grækenland, senere flyttede romerne den til Rom. I samme periode var Fyn og det øvrige Nordeuropa såvel fysisk som åndeligt udkants Europa. Med floderne Rhinen og Donau som en omtrentlig skillelinje var Europa delt i to meget forskellige verdener. To verdener, der forholdt sig både venligt og fjendtligt til hinanden. På Fyn er der fundet drikkeglas, bronzekar, mønter og andre ting og sager fra det fjerne verdensrige. En tydelig romersk forbindelse men hvilken? # 3. Montre: Lerkar fra Møllegårdsmarken med isat romersk glasskår i bunden. Uden for udstillingslokalet. Glasskår Dette lerkar fra ca. 300 e.kr. er fundet på gravpladsen Møllegårdsmarken i Gudme. I bunden af karet er der indsat et romersk glasskår. Dette ene kar rummer hele fortællingen om forholdet mellem jernalderfolkene i det mørke og kolde nord og det lyse og milde antikke romerske verden i syd. Udstillingen her handler om mødet imellem de to samtidige, men vidt forskellige verdener.

2 TEMA: ROM # 4. Tekst: Intro lige indenfor i udstillingslokalet Den evige stad The Eternal City Rom. Hovedstaden i Romerriget. En by, der allerede i antikken og længe før Jesus tog sine første skridt havde rigtige huse i flere etager, brolagte gader, vandledninger, kloaksystemer, toiletter med rindende vand, butikker, værtshuse, bordeller, offentlige badeanstalter, forretninger, templer, teatre - kort sagt en rigtig by. Rom var modellen for alle byer i riget, og oven over det hele regerede en politisk og en kulturel elite. # 5. Montre: Kasserolle fra Thorvaldsens Museum. Køkkengrej Romersk kasserolle af bronze. Anvendt i en romersk husholdning. Thorvaldsens Museum # 6. Marmorbuste af Augustus - står frit på piedestal Den første kejser Augustus var Romerrigets første kejser (31 f.kr.-14 e.kr.). Det var i hans regeringsperiode, at Romerriget en overgang strakte sig så langt nordpå som til Elben kun et par hundrede km fra den nuværende danske grænse. Ny Carlsberg Glyptotek # 7. Statue Ny Carlsberg Glyptotek. Står frit på egen sokkel Bronzekunst Statue forestillende guden Herakles. Statuen, der er lånt af Ny Carlsberg Glyptotek, blev indkøbt i Italien i 1891 af brygger Jacobsen. Statuer af denne slags var relativt almindelige blandt romerske bedsteborgere. De tjente to formål: dels at pynte, dels til at holde olielamper. I Gudme på Fyn er der fundet flere hundrede stykker af itubrudte statuer af samme slags. # 8. Montre: Pragtgenstande fra Rom fra Nationalmuseet. Uden mad og drikke Tallerkener, glas, service, kogegrej, amfora fra Rom. I de bedre romerske hjem var udsmykning og arkitektur vigtige for livskvaliteten. Ligeså vigtig for det gode liv var mad og drikke, så et romersk køkken og den tilhørende kogekunst havde et højt niveau. Nationalmuseet; Antiksamlingen # 9. Montre: Pragtgenstande fra Rom fra Thorvaldsens Museum. Arven fra antikken Den arkæologiske arv fra Romerriget er overvældende. Det gælder bygninger, skriftlige kilder og genstande fra hverdag og fest, krig og fred, over- og underklasse. Her ses en beskeden del af de mange antikke romerske genstande som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen samlede under sit mangeårige ophold i Rom. Thorvaldsens Museum. # 10. Montre: Romerske mønter fra OBMs egen samling. Penge og magt I det antikke Romerriget var mønterne uhyre vigtige til synliggørelse af magten. Mønterne kunne anvendes i hele riget, og de rejste over større afstande og langt hurtigere end borgerne. Noget af det første en nykåret kejser gjorde, var derfor at slå mønter med sit portræt på den ene side og udvalgte bedrifter på den anden. Odense Bys Museers møntsamling. # 11. Fritstående milepæl ved romersk vej Alle veje En af de væsentligste forudsætninger for, at romerne kunne etablere et imperium, det strakte sig fra Nordafrika i syd til Rhinen i nord, og fra Den Iberiske Halvø i vest til Syrien i øst var en velfungerende infrastruktur. Her spillede velanlagte veje til landtransport og troppeflytninger over store afstande en stor rolle. Milepæle fortalte rejsende om, hvor de var og hvem, der havde anlagt vejen. De germanske og galliske stammer hjemmehørende syd for Rhinen/Donau havde af egen vilje i vid udstrækning taget de antikke værdier med tilhørende infrastruktur til sig før de blev indlemmet i riget. I områderne nord for Rhinen/Donau var en tilsvarende infrastruktur ikke til stede, og der eksisterede heller ingen vilje til at lade sig romanisere. I sidste ende blev dét årsagen til, at Romerriget aldrig ekspanderede længere end til de to floder. Hverken krigsmaskine eller verdensrige lod sig fremføre på mudrede veje, gennem bundløse moser og i utæmmet natur.

3 TEMA: DET FØRSTE MØDE # 12. Montre: Kort + tekst om Kimbrer-toget danner bagvæg i montren De vilde fra nord Første gang romerne stiftede bekendtskab med germanerne fra det kolde nord var da de to stammer, Kimbrerne og Teutonerne hjemmehørende i Jylland - plus hvad, der sluttede sig til undervejs - omkring 100 f.kr. drog hærgende sydpå. Det kom til flere slag to med svidende romerske nederlag - før det endelig lykkedes romerne at nedkæmpe fjenden i år 101 f.kr. 113 f.kr. Kimbrerne og teutonerne besejrer romerne ved Noreia (Neumarkt) 105 f.kr. Romerne besejres ved Arausio (Orange) i Sydfrankrig 102 f.kr. Teutonerne besejres af romerne ved Aquae Sextiae (Aix-en-Provence) 101 f.kr. Kimbrerne besejres af romerne ved Vercellae, vest for Milano i Norditalien # 13. Montre: Fynsk lerkar og romersk bronzekar. Luksus Simpelt, lokalt fremstillet lerkar kontra romersk bronzespand fremstillet i Italien begge fra 1. årh. f.kr. og fundet på Fyn. Den meget synlige forskel i luksus-faktoren på groft, hjemligt håndværk og forfinede, romerske genstande, kan have været ansporende for den drøm om en fremtid i det frodige Norditalien, som måske udløste Kimbrer-toget. Lerkar fra bopladsen????? og bronzekar fra Langågravpladsen på Sydøstfyn. # 14. Montre: To bøger: 1) Cæsar fra Kgl. Bib. 2) Gallerkrigene som gymnasiebog fra 50 erne samt gips-buste af Cæsar fra SMK. Germanerne Germanerne nævnes første gang i historien i Cæsars værk, Gallerkrigene fra ca. 50 f.kr. Her sammenlignes bl.a. gallerne med germanerne, så der ikke er tvivl om, at der er tale om to store befolkningsgrupper med hver deres fællestræk. Og mens 1000vis af danske gymnasieelever har oplevet Gallerkrigene som træls tvangslæsning, har forskere igennem århundreder lystlæst værkerne for at trænge endnu dybere ned i historien. Det Kgl. Bibliotek og Statens Museum for Kunst TEMA: ROMERRIGET TIL ELBEN # 15. Stor kort over de germanske stammer projiceret på midter-forhænget i udstillingen Et stammesamfund Europa øst og nord for Rhinen/Donau var i århundrederne omkring Kr. f. befolket af et sammensurium af stammer, der hver havde deres særpræg. De både kæmpede indbyrdes og etablerede netværk af fredelige forbindelser. Forbund af stammer kunne tillige finde ud af at samles mod en fælles fjende, hvilket det legendariske Varus-slag i år 9 er et godt eksempel på. # 16. Montre: Varus-slaget genstande indlånt fra Kalkriese. Nederlag og sejr I årene lige omkring Kr.f. lykkedes det kejser Augustus på papiret at fuldføre en ambition om, at flytte provinsen Germania Inferiors nordgrænse frem til Elben. Desværre for romerne gjorde de regning uden vært, og i år 9 led tre romerske legioner et totalt nederlag til et forbund af germanske stammer under ledelse af Arminius, cherusker-stammens høvding. I de efterfølgende år gennemførte romerne straffeaktioner ind i det germanske område, men nederlaget i år 9 bevirkede reelt, at romerne opgav de vilde og uciviliserede germanere i området mellem Rhinen og Elben. Varus-slaget blev husket i de skriftlige kilder, men hvor slaget stod gik i glemmebogen. Først i 1980 erne blev stedet, hvor det berømte slag stod genfundet, nemlig ved Kalkriese ca. 10 km nord for Osnabrück. I montren her ses nogle af de arkæologiske fund, der er fremkommet på stedet. Osnabrück, Kulturgeschichtliches Museum. # 17. Montre: Gipsbuste af Tiberius fra SMK og mønt slået under Tiberius Danmark ud af historien I årene omkring Kr.f. var Nordeuropa og dermed det nuværende Danmark en del af den romerske interessesfære og dermed historieskrivning. I år 5 e.kr. gennemførte romerne under hærføreren Tiberius ledelse et flådetogt op langs den jyske vestkyst. Det er ikke helt usandsynligt, at Tiberius på et eller andet tidspunkt på togtet satte fod på dansk jord. Med nederlaget i år 9 opgav romerne reelt men ikke officielt at fastholde den nye provins som en del af riget. Efterfølgende felttog i år skal nok primært ses som forårsaget af et ønske om dels at opnå simpel hævn, dels professionel militær nysgerrighed efter at belyse de nærmere geografiske og politiske årsager til nederlaget. Tiberius, der satte sig på kejsertronen i år 17 havde set skriften på

4 væggen. Nederlaget i år 9 kombineret med hans egne iagttagelser foranledigede ham til at beslutte, at den del af Germanien, der lå nord og øst for Rhinen og Donau kunne det ud fra en simpel cost-benefit analyse ikke betale sig at fastholde som en regulær romersk provins. Mest afgørende har nok været, at en lokal motivation til at lade sig romanisere overhovedet ikke eksisterede i denne barbariske højborg det ville blive op ad bakke i modvind. Hermed gled Danmark, efter et kort ophold, igen ud af den nedskrevne historie for først at vende tilbage mange århundreder senere. Samfundsudviklingen i romersk jernalder i Sydskandinavien og hermed tillige Fyn og det øvrige Danmark - blev således i høj grad præget af denne beslutning truffet i Rom. TEMA: ROMERRIGET TIL RHINEN/DONAU # 18. Montre: Bog: Tacitus Tacitus Omkring 100 e.kr. skrev den romerske historieskriver Tacitus sit værk Germania, der specifikt handlede om de mange stammer, der boede i Mellem- og Nordeuropa. Såvel Cæsars Gallerkrigene som Tacitus Germania er vigtige kilder til forståelsen af Europa for et par tusind år siden. Egentlig var Germania gået tabt, men i 1425 fandt man en middelalderlig afskrift på klosteret i Hersfeld i Tyskland. Eksemplaret her er fra???? Det Kgl. Bibliotek # 19. Montre: Kasserolle fra Germania Inferior. Soldaterudstyr Bronze-kasserolle måske oprindelig anvendt som standartudrustning af romersk legionær. # 20. Limes- og Rom-gengivelse på midterforhæng Limes I løbet af første århundrede e.kr. fik romerne etableret en fysisk grænse Limes dér, hvor floderne Rhinen og Donau ikke slog til. Grænsen bestod af volde, grave, palisader og i den østligste del en stenmur. Fra vagttårne kunne romerske soldater bevogte grænsen. Tæt på grænsen etablerede romerne militærlejre af varierende størrelse fra at kunne huse nogle få soldater til en hel legion. Limes primære funktion var egentlig ikke som grænse i moderne forstand, altså at holde nogen ude og evt. andre inde. Limes var i hørere grad en befæstet vej, der muliggjorde, at militære enheder hurtigt kunne flyttes mellem den østlige og del vestlige del af det erobrede germanske område og hermed sikre forsvaret af provinsen. # 21. Introtekst germanerne. Kun tekst placeres ved indgangen til ( det frie ) Germanien Romanisering Det germanske område frem til Rhinen/Donau gennemgik i århundrederne frem mod Kr. f. en udvikling, der var kraftigt inspireret af antikke forhold. Bylignende samfund blev etableret, og græsk/romersk livsstil og de hertil knyttede værdier og skikke var noget man eftertragtede. Det bevirkede, at området i vid udstrækning var romaniseret allerede inden romerne skabte egentlige provinser. Lige modsat forholdt det sig i den del af det germanske stammeområde, der lå på den anden side af de to store floder. Her havde romersk livsstil ikke vundet indpas, og der eksisterede heller ikke noget dybtfølt behov for at blive en del af det romerske rige. # 22. Montre: Bronzegenstande fra Rhinområdet. Plyndringsgods Romersk køkkenudstyr fundet i Neupotz ved Rhinen. Tilsyneladende gik det ikke sjældent galt, når hærgende germanere på vej hjem til sig selv skulle krydse Rhinen. Det foregik i småbåde tungt lastet med plyndringsgods, der af og til forliste, gik til bunds og først igen så dagens lys igen ved udvinding af sand knap år senere. Genstandene her stammer fra et plyndringstogt gennemført omkring år 260 e.kr. Museum der Pfalz, Speyer. # 23. Montre: Denarskat samt vægt fra NL. Handel og udveksling Under kejser Tiberius (14-37 e.kr.) opgav romerne at indlemme det nuværende Nordtyskland og Sydskandinavien i riget. I stedet opstod et forhold til de ikke-romaniserede germanere baseret på handel- og udveksling i de grænsenære områder. Hvad romerne byttede væk kan dokumenteres arkæologisk. Hvilke varer, der gik den modsatte vej er sværere at påvise. De skriftlige kilder beretter om bl.a. slaver, lyst kvindehår og gåsefjer. Og så er der teorier om, at kvæghuder kan have været en vigtig handelsvare til det meget læderkrævende romerske militær. Ved Tastum i den hollandske marsk blev i 1914 fundet en romersk skrivetavle, der blev tydet som en kontrakt på køb af en ko. Dette passede perfekt til teorien om læder som en handelsvare. Men ak, nyere forskning har imidlertid vist, at teksten omhandler en aftale mellem to romere om lån af penge.

5 Skat bestående af romerske denarer samt romersk vægt, begge fundet i Holland i området nord for rigsgrænsen. Til trods for nærheden til Romerriget er mængden af romerske fund i Holland nogenlunde sammenlignelig med det danske område meget længere væk. Fundene klumper sig sammen, og det er som om deres fordeling i højere grad skyldes interne kontakter germanerne imellem end direkte romersk indflydelse. Drents Museum, Assen, Holland TEMA: EXIT PAX ROMANA # 24. Kun tekst: Exit pax romana I år 16 satte kejser Tiberius en stopper for de hævntogter, som nederlaget i år 9 førte med sig. Nok var nok, og i hans optik var områderne hinsides Rhinen og Donau ikke længere i spil som potentielt romersk territorium. De kommende knap 150 år var præget af fredelig sameksistens romerne og germanerne imellem. Pax Romana romerfreden kaldes denne periode ofte. Der blev handlet og byttet på tværs af grænsen til begge parters bedste. Nye tider oprandt med Markomanerkrigene ( e.kr) i midten af 2. århundrede, og det næste århundrede var præget af uro. Fra Markomanerkrigene og frem til slutningen af det 3.årh. blev Romerriget igen og igen angrebet af større eller mindre grupper af germanere, der trængte hærgende og plyndrende ind i riget. Der gik så at sige hul på Romerriget, og det er i denne periode, at de fleste romerske genstande når så langt væk som til Sydskandinavien. I samme periode herskede der i Romerriget et politisk rod, der bl.a. resulterede i, at der fra år 235 og et halvt århundrede frem regerede ikke færre end 66 forskellige kejsere. Disse kom fra hærens rækker og bliver ofte kaldt for soldaterkejserne. # 25. Montre: Bronzekasserolle fra Neupotz-fundet. Tyvekoster Romersk kasserolle. Plyndringsgods tabt i Rhinen i slutningen af 200-tallet. # 26. Montre: Genstande fra Harzhorn-slaget, sesterts fra Gudme IV og gipsafstøbning fra Marcus Aurelius-søjlen. Konfrontation Til trods for perioder med rimelig fred og fordragelighed til begge parters fortjeneste, så må romernes forhold til de germanske stammer nord for rigsgrænsen beskrives som en lang og ressourceslugende lidelseshistorie. En lidelseshistorie, der dog ikke kun udløste nederlag, men også sejre med efterfølgende triumftog, sejrssøjler og triumfbuer i Rom. Problemet med germanerne søgte romerne at løse med massiv tilstedeværelse af tropper i grænselandet, i perioder suppleret med betydelige udbetalinger i bytte for fred. Endelig kom det også til hævntogter og forebyggende krigshandlinger inde i Germanien. Bl.a. dokumenteret i det skriftlige kildemateriale er den kampagne som kejser Maximinus Thrax gennemførte dybt ind i det germanske stammeområde i år 235/236. Formålet var en opfølgning på et par årtiers gentagne angreb plyndringstogter - ind i Romerriget foretaget af germanske småhære. Det er interessant, fordi en i 2008 opdaget slagmark ved Harzen på lokaliteten Harzhorn viser, at når romerne virkelig ville det og kunne bestemme rammerne, så var de germanerne militært overlegne. (Harzhorn) I år 235 gennemførte romerne på initiativ af kejser Maximinus Thrax et hævntogt ind i det germanske område nord for Romerriget. Skriftlige kilder fortæller om et stort slag, som romerne vandt. Det kom også til mindre træfninger undervejs bl.a. ved Harzhorn i den vestlige udkant af Harzen, hvorfra disse genstande stammer. Også her trak romerne det længste strå. (Mønt) Det er tvivlsomt om jernalderbønderne i Gudme fik kendskab til Maximinus Thrax sejr under hævn-felttoget mod germanerne i år 235. Det kan dog ikke udelukkes, at nyheden også nåede så langt mod nord. En bronzemønt en såkaldt sesterts fundet i Gudme viser, at de i hvert fald vidste, hvordan kejser Thrax så ud. (Gipsafstøbning) Kort før eller lige efter kejser Marcus Aurelius død i år 180 blev der i Rom rejst en søjle for at synliggøre sejrene i kampene mod germanerne i og sarmaterne i Marmorsøjlen, der er knap 30 m høj og består af 27 blokke, beskriver med stor detaljerigdom krigenes forløb. På gipsafstøbningen her ser man kejseren modtage de undertvungne germanere. En barbar knæler og kysser kejserens hånd. Nederst ses mænd, kvinder og børn, der holdes som gidsler. Braunschweigisches Landesmuseum

6 TEMA: GUDME ET GUDDOMMELIGT MØDESTED # 27. Kun tekst Gudme og guderne Hverken Fyn eller andre egne af Sydskandinavien havde på noget tidspunkt af jernalderen direkte kontakt med Romerriget. De romerske genstande, der findes heroppe, var resultatet af et vidt forgrenet kontaktnet de germanske bopladser og stammer imellem. De romerske genstande ankom altså ikke som import på initiativ af politiske magthavere, men som følge af kontaktnet, hvis struktur vi ikke kan afkode i dag. Man byttede med naboerne, der igen byttede med deres naboer o.s.v. Hertil kommer sandsynligvis handel, bytte og udveksling i forbindelse med sæsonbestemte sammenkomster med et større opland end lige nabo-nabo. Sådan havde det været lige siden stenalderen. Det er sandsynligt, at årsagen til disse sammenkomster skal findes i det religiøse univers. Nok meget lig middelalderens kildemarkeder, hvor påskuddet til at mødes var de hellige kilders helbredelseskraft. Og når man nu var samlet, så kunne man lige så godt ordne andre ting så som at handle og bytte samtidig. En sådan centralplads var Gudme fra ca e.kr. # 28. Montre: mange romerske små-genstande Fragmenteret luksus Intet andet sted i Sydskandinavien er der fundet så mange romerske genstande som i Gudme. Årsagen hertil er der delte meninger om, men som det ses i montren her, er materialet så fragmenteret, at det ikke kan komme fra en enkelt eller få kilder. Direkte kontakt med Romerriget må derfor udelukkes. Mere sandsynligt er der tale om, at fundene er et bogstavelig talt tabt spejlbillede af, hvad der har cirkuleret af småfragmenter af guld, sølv, glas, smykkesten m.m. med oprindelse i Romerriget. I Gudme var der i jernalderen fra omkring e.kr. i perioder samlet så mange mennesker, at disse smågenstande er blevet tabt under handel, slagsmål og festlighed. Mange af stykkerne er fundet med metaldetektor. De romerske genstande var meget eftertragtede. Og kunne man ikke få den ægte vare, så kunne man jo lave kopier. Til højre ses en lerkop som er en kopi af et drikkeglas. Karret til venstre er en kopi af et romersk terra sigillatakar bemærk de karakteristiske buer som ses i original udgave på skåret til venstre. Lerkopierne er fundet i grave ved Gudme; skåret er fra en grav ved Sdr. Nærå. Svendborg & Omegns Museum, Nationalmuseet og Odense Bys Museer # 29. Montre: Statuestykker fra Gudme. Ukrainemontre sammen med kopi af statuen Bronzekunst i stumper og stykker Blandt de mange romerske genstande fundet i Gudme er der flere unika. Det mest specielle er nok de noget over 100 stykker af mindst en romersk bronzestatue fremstillet omkring Kr.f. Statuen har fungeret som udsmykning i en romersk villa, måske holdende en olielampe. Det er meget sandsynligt, at Gudme-statuen påbegyndte sit germanske liv som plyndringsgods, måske i forbindelse med et af de mange germanerindfald i Romerriget i 200-tallet. Gennem bytte og udveksling er den nået til Gudme, hvor dens rolle og værdi har været som skrotmetal til bronzestøbning. Den fragmenterede statue fra Gudme forestiller guden Herakles. En rask og hel tvilling indgår i Ny Carlsberg Glyptoteks samling, indkøbt i Italien i af brygger Jacobsen det var ham vi mødte i Rom i begyndelsen af udstillingen. Den viser med al tydelighed, hvilken fremmed fugl en statue selv i itubrudt tilstand har været i Gudme-bygden i jernalderen. Svendborg & Omegns Museum og Nationalmuseet # 30. Montre: Henholdsvis bronzealderbronzer og romersk import. Fremmede fugle I montren til venstre ses romerske genstande fra jernalderen, fundet på Fyn. I montren til højre ses våben, redskaber og smykker fra bronzealderen, ligeledes fundet på Fyn. Bronze er en blanding af kobber og tin, som ikke findes i Danmark, så importen af fremmede genstande var lige så stor i bronzealderen som i jernalderen ja faktisk større. De fynske jernalderbønder mærkede vingesuset fra det store verdensrige, men nogen afgørende og blivende effekt på samfundsudviklingen i Sydskandinavien fik Romerriget ikke. Odense Bys Museer # 31. Foto af jernalderlandsbyen i Næsby i vinterdragt. Bagvæggen. Ingen tekst. # 32. Montre: Kasserolle fundet på Fyn. Trolddom Romersk kasserolle. Anvendt som gravgave i fynsk jernaldergrav fra gården Blidegn ved Hågerup. Her ses et mindre udsnit af den oprindelige grav, der indeholdt en kvinde. Måske en kvinde med ganske særlige egenskaber, da graven indeholdt mange vidt forskellige ting lige fra romerske genstande, over planterester til fragmentet af en stenalderøkse. Odense Bys Museer

7 TEMA: GUDMES FALD ET GYLDENT PUNKTUM # 33. Kun tekst og tegning Et gyldent punktum Gudme-områdets særlige rolle i datidens jernaldersamfund varede i små 400 år. Arkæologiske udgravninger har vist, at bygden ikke ophørte med at eksistere. Det blev bare hverdag igen. Årsagen til Gudmes fald kender vi ikke, men det er påfaldende, at det er samtidigt med dateringen på stort set alle områdets guld- og skattefund. Det kan ikke udelukkes, at skattene blev gravet ned over en periode på meget kort tid. Måske kun en enkelt eller nogle få dage i forbindelse med et angreb på Gudme-bygden. # 34. Montre: Guldskatte fra Gudme, Elsehoved-mønter, Uhrenholdt gård-skatten m.m. Krise De yngste mønter fundet i disse skattefund, er nogle guldmønter fundet ved Elsehoved slået under kejser Anastasius, der regerede frem til år 518. Udløsende faktor til sammenbruddet kan være noget så grotesk som et vulkanudbrud i Indonesien i år 536 eller et meteornedslag, der sendte så meget støv og aske ud i atmosfæren, at der blev skruet kraftigt ned for solen. Det forårsagede bl.a. vinterkulde om sommeren i Europa med manglende afgrøder til følge, hvilket ramte de sårbare jernaldersamfund i Sydskandinavien hårdt. Så hårdt, at sygdom og død svækkede bygdens modstandskraft i en grad, så et angreb fra en ydre fjende ikke kunne bekæmpes. Og i krigstider gravede man sin formue ned i jorden gemt af vejen og ude af syne for den plyndrende fjende. Den østromerske historiker Prokopius oplevede og beskrev år 536 som et år uden sommer: Gennem hele året skinnede solen uden kraft, men kun som månen og fra den tid af var der ingen ende på hverken krig eller pest eller andre dødbringende begivenheder. Nationalmuseet #35. Montre: Kasserolle anvendt til at opbevare søm og skruer i. Søm og skruer Denne romerske kasserolle stammer antagelig fra en grav fra romersk jernalder i Ollerup-området. Den blev indleveret til museet i Svendborg i 1982 i flere år havde den stået på et værksted, brugt til at opbevare gamle søm og skruer i. Svendborg & Omegns Museum # 36. Tekst og billede af jernalder i Rom og jernalder på Fyn Jernalder igen I 1000 år herskede en civilisation i Middelhavsområdet, som på mange måde minder om vore dages samfund. Men den holdt ikke. Det vestromerske rige med Rom som hovedstad blev angrebet igen og igen af barbarer - jernalderfolk som germanere, hunner, goter og vandaler - og i år 476 blev den sidste romerske kejser i Rom styrtet af tronen. De invaderende fjender nord fra trak jernalder med sig, og Rom og romerne kom mere til at ligne dansk jernalder end dansk jernalder på noget tidspunkt var i nærheden af at ligne romersk civilisation. Fra Gudmes blomstringstid i 3-4. årh. til danskerne fandt ud af at brænde den første mursten gik der 1000 år. Romerne hev deres køer ind i husene igen, og opdyrkede Forum Romanum. I de nordeuropæiske bondesamfund fik de først smidt køerne endelig ud af husene i midten af 1900-tallet. Hvorfor besejrede den simple og jernalderlivsførelse den forfinede antikke kultur og ikke omvendt? Tja, det har nok såvel Gud i sin himmel som de antikke guder undret sig over!

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus.

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus. LÆRERVEJLEDNING Jernalderen startede, da bronzealderen sluttede, og sluttede, da vikingetiden startede. Man snakker altså om jernalder fra år 500 f.kr. til år 800 e.kr. Hjemmesiden fokuserer på den tid,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM Illerup Ådal - fjendens ansigt Skolemateriale udarbejdet til Moesgård Museums udstilling om offerfundet fra Illerup ådal 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM Indhold 1. Det store slag... 2 2. Hvad

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Napoli. 2y Studietur 2013. Med Jakob Meibom(Bioteknologi) og Freja Schloss(Historie)

Napoli. 2y Studietur 2013. Med Jakob Meibom(Bioteknologi) og Freja Schloss(Historie) Napoli 2y Studietur 2013 Med Jakob Meibom(Bioteknologi) og Freja Schloss(Historie) Søndag 22. september 2:30 Afgang: Sorø togstation(bus) 2:40 Afgang: Torvet ved Sorø Akademi(bus) 5:20 Senest check- in

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich.

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Antikken Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vil beskæftige sig med antik kultur: Nogle har været på ferie i Italien eller Grækenland og

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst,

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, kunsthåndværk, arkitektur, design, debat, kunstlitteratur, kunstformidling,

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

3. - 4. september 2005

3. - 4. september 2005 3. - 4. september 2005 Nakskov Fjorddage Bronzealdermuseum - Bueskydning - Jernaldersmed - Arbejdende boplads Kunsthåndværkermarked - Udstillinger - renæssanceskib - Udgravning på Slotø Isforsker - Kitesurfing

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Sommerferie 2007. Sarau

Sommerferie 2007. Sarau Sommerferie 2007 22.7.2007 kørte vi fra Harlev i regnvejr, ned over Rødby med færgen til Puttgarten, for senere at ende i Østrig som var vores mål. Vores første overnatning var Naturcampingplatz Sarau

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...5 3. REKRUTTERING AF BARBARER FØR KONSTANTIN DEN STORE...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...5 3. REKRUTTERING AF BARBARER FØR KONSTANTIN DEN STORE...7 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...5 3. REKRUTTERING AF BARBARER FØR KONSTANTIN DEN STORE...7 4. BRUGEN AF BARBARER FRA KONSTANTIN TIL ADRIANOPEL...9 4.1

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Agara Regelsæt 1.0. Agara... 1 At starte en karakter... 1 Sådan får du Evne-Point (EP):... 1 Møgvejrs-bonus... 1 Plotcenteret... 1

Agara Regelsæt 1.0. Agara... 1 At starte en karakter... 1 Sådan får du Evne-Point (EP):... 1 Møgvejrs-bonus... 1 Plotcenteret... 1 Agara... 1 At starte en karakter... 1 Sådan får du Evne-Point (EP):... 1 Møgvejrs-bonus.... 1 Plotcenteret... 1 Tjek-in... 1 Våbentjek:... 2 Kamp... 2 Mure/vægge/bygninger... 2 In-game genstande... 2 Livspoint

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Rapport om den arkæologiske udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, Torslunde, Ishøj Kommune, TAK 1355 Kroppedal, Museum for Astronomi

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN

ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN 28.02.15 17.04.15 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til

Læs mere

KOMMENTARER OG BAGGRUNDSSTOF TIL HÆFTET OM AUGUSTUS

KOMMENTARER OG BAGGRUNDSSTOF TIL HÆFTET OM AUGUSTUS LÆRERVEJLEDNING Hæftet er opbygget som en fortløbende historie om kejser Augustus og hans familie. Vi hører, hvordan en dag i den romerske kejsers liv ser ud i år 8 f.kr. Teksten er skrevet i et levende,

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Standardhus Einherjere type VI

Standardhus Einherjere type VI Standardhus Einherjere type VI 2002 Copyright 2002 Thomas Greve / Martin Seliger / Einherjerne Standard hus Type VI 1. Forord 3 2. Intro 4 -Ide -Opbygning 3. Martrialer 5 4 Bygning af elementer -Ramme

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere