Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen"

Transkript

1 Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen Formål Særudstillingen har en tidsramme på de sidste par århundreder f.kr. og det halve årtusind efter Kr.f. og sætter fokus på forholdet mellem Romerriget og de nordeuropæiske stammeområder. Der er tale om to vidt forskellige samfundssystemer, og udstillingen belyser ved genstande, tekst, billeder og scenografi forholdet imellem de to. Udstillingen er bygget op som en rejse fra Rom til Fyn/Gudme, hvor gæsten møder emner, der har relevans for forholdet imellem de to yderpunkter i oldtidens Europa. Generelt Udstillingen er opbygget i lette materialer og udført, så den er relativ let at flytte. Der arbejdes ikke med realistiske gengivelser (scenerier), men med projektioner, lys og lyd. Udstillingen er ikke opbygget kronologisk, men tematisk med emner, der har relevans ikke blot i samtidig kontekst, men med tråde op i tid eksempelvis problematikken centrum/periferi og den heri indbyggede selvforståelse, der kan ligge i et senere introduceret begreb som Det frie Germanien. Der er tilstræbt en betydelig variation i såvel det udstillede materiale som i de historier, der fortælles i de forskellige afsnit. Af samme grund er der inddraget en del lån fra andre institutioner i ind- og udland. #-numre, der henviser til enkeltelementer i udstillingen, er ikke synlige i udstillingen. OBS! Numrene her er IKKE de samme som i udstillingens undervisningsmaterialer. *********************************************************************************************************** INTRO # 1. Den romerske forbindelse - The Roman Connection # 2. Tekst: intro 1 ved døren ind til udstillingslokalet I perioden fra omkring 500 f.kr. til 500 e.kr. blev den moderne civilisation og Europa som begreb født i den antikke verden. Vuggen stod først i Grækenland, senere flyttede romerne den til Rom. I samme periode var Fyn og det øvrige Nordeuropa såvel fysisk som åndeligt udkants Europa. Med floderne Rhinen og Donau som en omtrentlig skillelinje var Europa delt i to meget forskellige verdener. To verdener, der forholdt sig både venligt og fjendtligt til hinanden. På Fyn er der fundet drikkeglas, bronzekar, mønter og andre ting og sager fra det fjerne verdensrige. En tydelig romersk forbindelse men hvilken? # 3. Montre: Lerkar fra Møllegårdsmarken med isat romersk glasskår i bunden. Uden for udstillingslokalet. Glasskår Dette lerkar fra ca. 300 e.kr. er fundet på gravpladsen Møllegårdsmarken i Gudme. I bunden af karet er der indsat et romersk glasskår. Dette ene kar rummer hele fortællingen om forholdet mellem jernalderfolkene i det mørke og kolde nord og det lyse og milde antikke romerske verden i syd. Udstillingen her handler om mødet imellem de to samtidige, men vidt forskellige verdener.

2 TEMA: ROM # 4. Tekst: Intro lige indenfor i udstillingslokalet Den evige stad The Eternal City Rom. Hovedstaden i Romerriget. En by, der allerede i antikken og længe før Jesus tog sine første skridt havde rigtige huse i flere etager, brolagte gader, vandledninger, kloaksystemer, toiletter med rindende vand, butikker, værtshuse, bordeller, offentlige badeanstalter, forretninger, templer, teatre - kort sagt en rigtig by. Rom var modellen for alle byer i riget, og oven over det hele regerede en politisk og en kulturel elite. # 5. Montre: Kasserolle fra Thorvaldsens Museum. Køkkengrej Romersk kasserolle af bronze. Anvendt i en romersk husholdning. Thorvaldsens Museum # 6. Marmorbuste af Augustus - står frit på piedestal Den første kejser Augustus var Romerrigets første kejser (31 f.kr.-14 e.kr.). Det var i hans regeringsperiode, at Romerriget en overgang strakte sig så langt nordpå som til Elben kun et par hundrede km fra den nuværende danske grænse. Ny Carlsberg Glyptotek # 7. Statue Ny Carlsberg Glyptotek. Står frit på egen sokkel Bronzekunst Statue forestillende guden Herakles. Statuen, der er lånt af Ny Carlsberg Glyptotek, blev indkøbt i Italien i 1891 af brygger Jacobsen. Statuer af denne slags var relativt almindelige blandt romerske bedsteborgere. De tjente to formål: dels at pynte, dels til at holde olielamper. I Gudme på Fyn er der fundet flere hundrede stykker af itubrudte statuer af samme slags. # 8. Montre: Pragtgenstande fra Rom fra Nationalmuseet. Uden mad og drikke Tallerkener, glas, service, kogegrej, amfora fra Rom. I de bedre romerske hjem var udsmykning og arkitektur vigtige for livskvaliteten. Ligeså vigtig for det gode liv var mad og drikke, så et romersk køkken og den tilhørende kogekunst havde et højt niveau. Nationalmuseet; Antiksamlingen # 9. Montre: Pragtgenstande fra Rom fra Thorvaldsens Museum. Arven fra antikken Den arkæologiske arv fra Romerriget er overvældende. Det gælder bygninger, skriftlige kilder og genstande fra hverdag og fest, krig og fred, over- og underklasse. Her ses en beskeden del af de mange antikke romerske genstande som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen samlede under sit mangeårige ophold i Rom. Thorvaldsens Museum. # 10. Montre: Romerske mønter fra OBMs egen samling. Penge og magt I det antikke Romerriget var mønterne uhyre vigtige til synliggørelse af magten. Mønterne kunne anvendes i hele riget, og de rejste over større afstande og langt hurtigere end borgerne. Noget af det første en nykåret kejser gjorde, var derfor at slå mønter med sit portræt på den ene side og udvalgte bedrifter på den anden. Odense Bys Museers møntsamling. # 11. Fritstående milepæl ved romersk vej Alle veje En af de væsentligste forudsætninger for, at romerne kunne etablere et imperium, det strakte sig fra Nordafrika i syd til Rhinen i nord, og fra Den Iberiske Halvø i vest til Syrien i øst var en velfungerende infrastruktur. Her spillede velanlagte veje til landtransport og troppeflytninger over store afstande en stor rolle. Milepæle fortalte rejsende om, hvor de var og hvem, der havde anlagt vejen. De germanske og galliske stammer hjemmehørende syd for Rhinen/Donau havde af egen vilje i vid udstrækning taget de antikke værdier med tilhørende infrastruktur til sig før de blev indlemmet i riget. I områderne nord for Rhinen/Donau var en tilsvarende infrastruktur ikke til stede, og der eksisterede heller ingen vilje til at lade sig romanisere. I sidste ende blev dét årsagen til, at Romerriget aldrig ekspanderede længere end til de to floder. Hverken krigsmaskine eller verdensrige lod sig fremføre på mudrede veje, gennem bundløse moser og i utæmmet natur.

3 TEMA: DET FØRSTE MØDE # 12. Montre: Kort + tekst om Kimbrer-toget danner bagvæg i montren De vilde fra nord Første gang romerne stiftede bekendtskab med germanerne fra det kolde nord var da de to stammer, Kimbrerne og Teutonerne hjemmehørende i Jylland - plus hvad, der sluttede sig til undervejs - omkring 100 f.kr. drog hærgende sydpå. Det kom til flere slag to med svidende romerske nederlag - før det endelig lykkedes romerne at nedkæmpe fjenden i år 101 f.kr. 113 f.kr. Kimbrerne og teutonerne besejrer romerne ved Noreia (Neumarkt) 105 f.kr. Romerne besejres ved Arausio (Orange) i Sydfrankrig 102 f.kr. Teutonerne besejres af romerne ved Aquae Sextiae (Aix-en-Provence) 101 f.kr. Kimbrerne besejres af romerne ved Vercellae, vest for Milano i Norditalien # 13. Montre: Fynsk lerkar og romersk bronzekar. Luksus Simpelt, lokalt fremstillet lerkar kontra romersk bronzespand fremstillet i Italien begge fra 1. årh. f.kr. og fundet på Fyn. Den meget synlige forskel i luksus-faktoren på groft, hjemligt håndværk og forfinede, romerske genstande, kan have været ansporende for den drøm om en fremtid i det frodige Norditalien, som måske udløste Kimbrer-toget. Lerkar fra bopladsen????? og bronzekar fra Langågravpladsen på Sydøstfyn. # 14. Montre: To bøger: 1) Cæsar fra Kgl. Bib. 2) Gallerkrigene som gymnasiebog fra 50 erne samt gips-buste af Cæsar fra SMK. Germanerne Germanerne nævnes første gang i historien i Cæsars værk, Gallerkrigene fra ca. 50 f.kr. Her sammenlignes bl.a. gallerne med germanerne, så der ikke er tvivl om, at der er tale om to store befolkningsgrupper med hver deres fællestræk. Og mens 1000vis af danske gymnasieelever har oplevet Gallerkrigene som træls tvangslæsning, har forskere igennem århundreder lystlæst værkerne for at trænge endnu dybere ned i historien. Det Kgl. Bibliotek og Statens Museum for Kunst TEMA: ROMERRIGET TIL ELBEN # 15. Stor kort over de germanske stammer projiceret på midter-forhænget i udstillingen Et stammesamfund Europa øst og nord for Rhinen/Donau var i århundrederne omkring Kr. f. befolket af et sammensurium af stammer, der hver havde deres særpræg. De både kæmpede indbyrdes og etablerede netværk af fredelige forbindelser. Forbund af stammer kunne tillige finde ud af at samles mod en fælles fjende, hvilket det legendariske Varus-slag i år 9 er et godt eksempel på. # 16. Montre: Varus-slaget genstande indlånt fra Kalkriese. Nederlag og sejr I årene lige omkring Kr.f. lykkedes det kejser Augustus på papiret at fuldføre en ambition om, at flytte provinsen Germania Inferiors nordgrænse frem til Elben. Desværre for romerne gjorde de regning uden vært, og i år 9 led tre romerske legioner et totalt nederlag til et forbund af germanske stammer under ledelse af Arminius, cherusker-stammens høvding. I de efterfølgende år gennemførte romerne straffeaktioner ind i det germanske område, men nederlaget i år 9 bevirkede reelt, at romerne opgav de vilde og uciviliserede germanere i området mellem Rhinen og Elben. Varus-slaget blev husket i de skriftlige kilder, men hvor slaget stod gik i glemmebogen. Først i 1980 erne blev stedet, hvor det berømte slag stod genfundet, nemlig ved Kalkriese ca. 10 km nord for Osnabrück. I montren her ses nogle af de arkæologiske fund, der er fremkommet på stedet. Osnabrück, Kulturgeschichtliches Museum. # 17. Montre: Gipsbuste af Tiberius fra SMK og mønt slået under Tiberius Danmark ud af historien I årene omkring Kr.f. var Nordeuropa og dermed det nuværende Danmark en del af den romerske interessesfære og dermed historieskrivning. I år 5 e.kr. gennemførte romerne under hærføreren Tiberius ledelse et flådetogt op langs den jyske vestkyst. Det er ikke helt usandsynligt, at Tiberius på et eller andet tidspunkt på togtet satte fod på dansk jord. Med nederlaget i år 9 opgav romerne reelt men ikke officielt at fastholde den nye provins som en del af riget. Efterfølgende felttog i år skal nok primært ses som forårsaget af et ønske om dels at opnå simpel hævn, dels professionel militær nysgerrighed efter at belyse de nærmere geografiske og politiske årsager til nederlaget. Tiberius, der satte sig på kejsertronen i år 17 havde set skriften på

4 væggen. Nederlaget i år 9 kombineret med hans egne iagttagelser foranledigede ham til at beslutte, at den del af Germanien, der lå nord og øst for Rhinen og Donau kunne det ud fra en simpel cost-benefit analyse ikke betale sig at fastholde som en regulær romersk provins. Mest afgørende har nok været, at en lokal motivation til at lade sig romanisere overhovedet ikke eksisterede i denne barbariske højborg det ville blive op ad bakke i modvind. Hermed gled Danmark, efter et kort ophold, igen ud af den nedskrevne historie for først at vende tilbage mange århundreder senere. Samfundsudviklingen i romersk jernalder i Sydskandinavien og hermed tillige Fyn og det øvrige Danmark - blev således i høj grad præget af denne beslutning truffet i Rom. TEMA: ROMERRIGET TIL RHINEN/DONAU # 18. Montre: Bog: Tacitus Tacitus Omkring 100 e.kr. skrev den romerske historieskriver Tacitus sit værk Germania, der specifikt handlede om de mange stammer, der boede i Mellem- og Nordeuropa. Såvel Cæsars Gallerkrigene som Tacitus Germania er vigtige kilder til forståelsen af Europa for et par tusind år siden. Egentlig var Germania gået tabt, men i 1425 fandt man en middelalderlig afskrift på klosteret i Hersfeld i Tyskland. Eksemplaret her er fra???? Det Kgl. Bibliotek # 19. Montre: Kasserolle fra Germania Inferior. Soldaterudstyr Bronze-kasserolle måske oprindelig anvendt som standartudrustning af romersk legionær. # 20. Limes- og Rom-gengivelse på midterforhæng Limes I løbet af første århundrede e.kr. fik romerne etableret en fysisk grænse Limes dér, hvor floderne Rhinen og Donau ikke slog til. Grænsen bestod af volde, grave, palisader og i den østligste del en stenmur. Fra vagttårne kunne romerske soldater bevogte grænsen. Tæt på grænsen etablerede romerne militærlejre af varierende størrelse fra at kunne huse nogle få soldater til en hel legion. Limes primære funktion var egentlig ikke som grænse i moderne forstand, altså at holde nogen ude og evt. andre inde. Limes var i hørere grad en befæstet vej, der muliggjorde, at militære enheder hurtigt kunne flyttes mellem den østlige og del vestlige del af det erobrede germanske område og hermed sikre forsvaret af provinsen. # 21. Introtekst germanerne. Kun tekst placeres ved indgangen til ( det frie ) Germanien Romanisering Det germanske område frem til Rhinen/Donau gennemgik i århundrederne frem mod Kr. f. en udvikling, der var kraftigt inspireret af antikke forhold. Bylignende samfund blev etableret, og græsk/romersk livsstil og de hertil knyttede værdier og skikke var noget man eftertragtede. Det bevirkede, at området i vid udstrækning var romaniseret allerede inden romerne skabte egentlige provinser. Lige modsat forholdt det sig i den del af det germanske stammeområde, der lå på den anden side af de to store floder. Her havde romersk livsstil ikke vundet indpas, og der eksisterede heller ikke noget dybtfølt behov for at blive en del af det romerske rige. # 22. Montre: Bronzegenstande fra Rhinområdet. Plyndringsgods Romersk køkkenudstyr fundet i Neupotz ved Rhinen. Tilsyneladende gik det ikke sjældent galt, når hærgende germanere på vej hjem til sig selv skulle krydse Rhinen. Det foregik i småbåde tungt lastet med plyndringsgods, der af og til forliste, gik til bunds og først igen så dagens lys igen ved udvinding af sand knap år senere. Genstandene her stammer fra et plyndringstogt gennemført omkring år 260 e.kr. Museum der Pfalz, Speyer. # 23. Montre: Denarskat samt vægt fra NL. Handel og udveksling Under kejser Tiberius (14-37 e.kr.) opgav romerne at indlemme det nuværende Nordtyskland og Sydskandinavien i riget. I stedet opstod et forhold til de ikke-romaniserede germanere baseret på handel- og udveksling i de grænsenære områder. Hvad romerne byttede væk kan dokumenteres arkæologisk. Hvilke varer, der gik den modsatte vej er sværere at påvise. De skriftlige kilder beretter om bl.a. slaver, lyst kvindehår og gåsefjer. Og så er der teorier om, at kvæghuder kan have været en vigtig handelsvare til det meget læderkrævende romerske militær. Ved Tastum i den hollandske marsk blev i 1914 fundet en romersk skrivetavle, der blev tydet som en kontrakt på køb af en ko. Dette passede perfekt til teorien om læder som en handelsvare. Men ak, nyere forskning har imidlertid vist, at teksten omhandler en aftale mellem to romere om lån af penge.

5 Skat bestående af romerske denarer samt romersk vægt, begge fundet i Holland i området nord for rigsgrænsen. Til trods for nærheden til Romerriget er mængden af romerske fund i Holland nogenlunde sammenlignelig med det danske område meget længere væk. Fundene klumper sig sammen, og det er som om deres fordeling i højere grad skyldes interne kontakter germanerne imellem end direkte romersk indflydelse. Drents Museum, Assen, Holland TEMA: EXIT PAX ROMANA # 24. Kun tekst: Exit pax romana I år 16 satte kejser Tiberius en stopper for de hævntogter, som nederlaget i år 9 førte med sig. Nok var nok, og i hans optik var områderne hinsides Rhinen og Donau ikke længere i spil som potentielt romersk territorium. De kommende knap 150 år var præget af fredelig sameksistens romerne og germanerne imellem. Pax Romana romerfreden kaldes denne periode ofte. Der blev handlet og byttet på tværs af grænsen til begge parters bedste. Nye tider oprandt med Markomanerkrigene ( e.kr) i midten af 2. århundrede, og det næste århundrede var præget af uro. Fra Markomanerkrigene og frem til slutningen af det 3.årh. blev Romerriget igen og igen angrebet af større eller mindre grupper af germanere, der trængte hærgende og plyndrende ind i riget. Der gik så at sige hul på Romerriget, og det er i denne periode, at de fleste romerske genstande når så langt væk som til Sydskandinavien. I samme periode herskede der i Romerriget et politisk rod, der bl.a. resulterede i, at der fra år 235 og et halvt århundrede frem regerede ikke færre end 66 forskellige kejsere. Disse kom fra hærens rækker og bliver ofte kaldt for soldaterkejserne. # 25. Montre: Bronzekasserolle fra Neupotz-fundet. Tyvekoster Romersk kasserolle. Plyndringsgods tabt i Rhinen i slutningen af 200-tallet. # 26. Montre: Genstande fra Harzhorn-slaget, sesterts fra Gudme IV og gipsafstøbning fra Marcus Aurelius-søjlen. Konfrontation Til trods for perioder med rimelig fred og fordragelighed til begge parters fortjeneste, så må romernes forhold til de germanske stammer nord for rigsgrænsen beskrives som en lang og ressourceslugende lidelseshistorie. En lidelseshistorie, der dog ikke kun udløste nederlag, men også sejre med efterfølgende triumftog, sejrssøjler og triumfbuer i Rom. Problemet med germanerne søgte romerne at løse med massiv tilstedeværelse af tropper i grænselandet, i perioder suppleret med betydelige udbetalinger i bytte for fred. Endelig kom det også til hævntogter og forebyggende krigshandlinger inde i Germanien. Bl.a. dokumenteret i det skriftlige kildemateriale er den kampagne som kejser Maximinus Thrax gennemførte dybt ind i det germanske stammeområde i år 235/236. Formålet var en opfølgning på et par årtiers gentagne angreb plyndringstogter - ind i Romerriget foretaget af germanske småhære. Det er interessant, fordi en i 2008 opdaget slagmark ved Harzen på lokaliteten Harzhorn viser, at når romerne virkelig ville det og kunne bestemme rammerne, så var de germanerne militært overlegne. (Harzhorn) I år 235 gennemførte romerne på initiativ af kejser Maximinus Thrax et hævntogt ind i det germanske område nord for Romerriget. Skriftlige kilder fortæller om et stort slag, som romerne vandt. Det kom også til mindre træfninger undervejs bl.a. ved Harzhorn i den vestlige udkant af Harzen, hvorfra disse genstande stammer. Også her trak romerne det længste strå. (Mønt) Det er tvivlsomt om jernalderbønderne i Gudme fik kendskab til Maximinus Thrax sejr under hævn-felttoget mod germanerne i år 235. Det kan dog ikke udelukkes, at nyheden også nåede så langt mod nord. En bronzemønt en såkaldt sesterts fundet i Gudme viser, at de i hvert fald vidste, hvordan kejser Thrax så ud. (Gipsafstøbning) Kort før eller lige efter kejser Marcus Aurelius død i år 180 blev der i Rom rejst en søjle for at synliggøre sejrene i kampene mod germanerne i og sarmaterne i Marmorsøjlen, der er knap 30 m høj og består af 27 blokke, beskriver med stor detaljerigdom krigenes forløb. På gipsafstøbningen her ser man kejseren modtage de undertvungne germanere. En barbar knæler og kysser kejserens hånd. Nederst ses mænd, kvinder og børn, der holdes som gidsler. Braunschweigisches Landesmuseum

6 TEMA: GUDME ET GUDDOMMELIGT MØDESTED # 27. Kun tekst Gudme og guderne Hverken Fyn eller andre egne af Sydskandinavien havde på noget tidspunkt af jernalderen direkte kontakt med Romerriget. De romerske genstande, der findes heroppe, var resultatet af et vidt forgrenet kontaktnet de germanske bopladser og stammer imellem. De romerske genstande ankom altså ikke som import på initiativ af politiske magthavere, men som følge af kontaktnet, hvis struktur vi ikke kan afkode i dag. Man byttede med naboerne, der igen byttede med deres naboer o.s.v. Hertil kommer sandsynligvis handel, bytte og udveksling i forbindelse med sæsonbestemte sammenkomster med et større opland end lige nabo-nabo. Sådan havde det været lige siden stenalderen. Det er sandsynligt, at årsagen til disse sammenkomster skal findes i det religiøse univers. Nok meget lig middelalderens kildemarkeder, hvor påskuddet til at mødes var de hellige kilders helbredelseskraft. Og når man nu var samlet, så kunne man lige så godt ordne andre ting så som at handle og bytte samtidig. En sådan centralplads var Gudme fra ca e.kr. # 28. Montre: mange romerske små-genstande Fragmenteret luksus Intet andet sted i Sydskandinavien er der fundet så mange romerske genstande som i Gudme. Årsagen hertil er der delte meninger om, men som det ses i montren her, er materialet så fragmenteret, at det ikke kan komme fra en enkelt eller få kilder. Direkte kontakt med Romerriget må derfor udelukkes. Mere sandsynligt er der tale om, at fundene er et bogstavelig talt tabt spejlbillede af, hvad der har cirkuleret af småfragmenter af guld, sølv, glas, smykkesten m.m. med oprindelse i Romerriget. I Gudme var der i jernalderen fra omkring e.kr. i perioder samlet så mange mennesker, at disse smågenstande er blevet tabt under handel, slagsmål og festlighed. Mange af stykkerne er fundet med metaldetektor. De romerske genstande var meget eftertragtede. Og kunne man ikke få den ægte vare, så kunne man jo lave kopier. Til højre ses en lerkop som er en kopi af et drikkeglas. Karret til venstre er en kopi af et romersk terra sigillatakar bemærk de karakteristiske buer som ses i original udgave på skåret til venstre. Lerkopierne er fundet i grave ved Gudme; skåret er fra en grav ved Sdr. Nærå. Svendborg & Omegns Museum, Nationalmuseet og Odense Bys Museer # 29. Montre: Statuestykker fra Gudme. Ukrainemontre sammen med kopi af statuen Bronzekunst i stumper og stykker Blandt de mange romerske genstande fundet i Gudme er der flere unika. Det mest specielle er nok de noget over 100 stykker af mindst en romersk bronzestatue fremstillet omkring Kr.f. Statuen har fungeret som udsmykning i en romersk villa, måske holdende en olielampe. Det er meget sandsynligt, at Gudme-statuen påbegyndte sit germanske liv som plyndringsgods, måske i forbindelse med et af de mange germanerindfald i Romerriget i 200-tallet. Gennem bytte og udveksling er den nået til Gudme, hvor dens rolle og værdi har været som skrotmetal til bronzestøbning. Den fragmenterede statue fra Gudme forestiller guden Herakles. En rask og hel tvilling indgår i Ny Carlsberg Glyptoteks samling, indkøbt i Italien i af brygger Jacobsen det var ham vi mødte i Rom i begyndelsen af udstillingen. Den viser med al tydelighed, hvilken fremmed fugl en statue selv i itubrudt tilstand har været i Gudme-bygden i jernalderen. Svendborg & Omegns Museum og Nationalmuseet # 30. Montre: Henholdsvis bronzealderbronzer og romersk import. Fremmede fugle I montren til venstre ses romerske genstande fra jernalderen, fundet på Fyn. I montren til højre ses våben, redskaber og smykker fra bronzealderen, ligeledes fundet på Fyn. Bronze er en blanding af kobber og tin, som ikke findes i Danmark, så importen af fremmede genstande var lige så stor i bronzealderen som i jernalderen ja faktisk større. De fynske jernalderbønder mærkede vingesuset fra det store verdensrige, men nogen afgørende og blivende effekt på samfundsudviklingen i Sydskandinavien fik Romerriget ikke. Odense Bys Museer # 31. Foto af jernalderlandsbyen i Næsby i vinterdragt. Bagvæggen. Ingen tekst. # 32. Montre: Kasserolle fundet på Fyn. Trolddom Romersk kasserolle. Anvendt som gravgave i fynsk jernaldergrav fra gården Blidegn ved Hågerup. Her ses et mindre udsnit af den oprindelige grav, der indeholdt en kvinde. Måske en kvinde med ganske særlige egenskaber, da graven indeholdt mange vidt forskellige ting lige fra romerske genstande, over planterester til fragmentet af en stenalderøkse. Odense Bys Museer

7 TEMA: GUDMES FALD ET GYLDENT PUNKTUM # 33. Kun tekst og tegning Et gyldent punktum Gudme-områdets særlige rolle i datidens jernaldersamfund varede i små 400 år. Arkæologiske udgravninger har vist, at bygden ikke ophørte med at eksistere. Det blev bare hverdag igen. Årsagen til Gudmes fald kender vi ikke, men det er påfaldende, at det er samtidigt med dateringen på stort set alle områdets guld- og skattefund. Det kan ikke udelukkes, at skattene blev gravet ned over en periode på meget kort tid. Måske kun en enkelt eller nogle få dage i forbindelse med et angreb på Gudme-bygden. # 34. Montre: Guldskatte fra Gudme, Elsehoved-mønter, Uhrenholdt gård-skatten m.m. Krise De yngste mønter fundet i disse skattefund, er nogle guldmønter fundet ved Elsehoved slået under kejser Anastasius, der regerede frem til år 518. Udløsende faktor til sammenbruddet kan være noget så grotesk som et vulkanudbrud i Indonesien i år 536 eller et meteornedslag, der sendte så meget støv og aske ud i atmosfæren, at der blev skruet kraftigt ned for solen. Det forårsagede bl.a. vinterkulde om sommeren i Europa med manglende afgrøder til følge, hvilket ramte de sårbare jernaldersamfund i Sydskandinavien hårdt. Så hårdt, at sygdom og død svækkede bygdens modstandskraft i en grad, så et angreb fra en ydre fjende ikke kunne bekæmpes. Og i krigstider gravede man sin formue ned i jorden gemt af vejen og ude af syne for den plyndrende fjende. Den østromerske historiker Prokopius oplevede og beskrev år 536 som et år uden sommer: Gennem hele året skinnede solen uden kraft, men kun som månen og fra den tid af var der ingen ende på hverken krig eller pest eller andre dødbringende begivenheder. Nationalmuseet #35. Montre: Kasserolle anvendt til at opbevare søm og skruer i. Søm og skruer Denne romerske kasserolle stammer antagelig fra en grav fra romersk jernalder i Ollerup-området. Den blev indleveret til museet i Svendborg i 1982 i flere år havde den stået på et værksted, brugt til at opbevare gamle søm og skruer i. Svendborg & Omegns Museum # 36. Tekst og billede af jernalder i Rom og jernalder på Fyn Jernalder igen I 1000 år herskede en civilisation i Middelhavsområdet, som på mange måde minder om vore dages samfund. Men den holdt ikke. Det vestromerske rige med Rom som hovedstad blev angrebet igen og igen af barbarer - jernalderfolk som germanere, hunner, goter og vandaler - og i år 476 blev den sidste romerske kejser i Rom styrtet af tronen. De invaderende fjender nord fra trak jernalder med sig, og Rom og romerne kom mere til at ligne dansk jernalder end dansk jernalder på noget tidspunkt var i nærheden af at ligne romersk civilisation. Fra Gudmes blomstringstid i 3-4. årh. til danskerne fandt ud af at brænde den første mursten gik der 1000 år. Romerne hev deres køer ind i husene igen, og opdyrkede Forum Romanum. I de nordeuropæiske bondesamfund fik de først smidt køerne endelig ud af husene i midten af 1900-tallet. Hvorfor besejrede den simple og jernalderlivsførelse den forfinede antikke kultur og ikke omvendt? Tja, det har nok såvel Gud i sin himmel som de antikke guder undret sig over!

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin

Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin Besøg på Kroppedal Museum Fyrsten fra Ishøj Temaer i udstillingen Det foreliggende skolemateriale kan bruges som forberedelse til et besøg

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden?

Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden? Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden? foto: Nationalmuseet Nordeuropas rigeste grav på Lolland fra tiden omkring Kristi fødsel er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt, hvor Nationalmuseet,

Læs mere

Januar 2015 Godt nytår og godt museumsår!

Januar 2015 Godt nytår og godt museumsår! Januar 2015 Godt nytår og godt museumsår! På rigtig mange måder blev 2014 et rigtigt godt år for Odense Bys Museer. Over 40.000 flere besøgende til trods for den varme sommer og til trods for en bymidte,

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse EVENT 2014 Kejser Augustus Magt og Fred Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse Eventen Kejser Augustus magt og fred... 2 Hvornår og hvor?... 2 Kejser Augustus... 3 Eventens arbejdskomite.... 4 Eventens

Læs mere

Danmark i jernalderen. Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium

Danmark i jernalderen. Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium Danmark i jernalderen Skoletjenesten Nationalmuseet 2003 Redaktion: Merete Staack Tekst: Birger Storgaard Illustrutioner: Nationalmuseet og Lejre

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april.

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Side 1 Krigerne kommer Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Verdens premiere Udstillingen er er en rejse igennem tiderne, med udstillinger

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus.

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus. LÆRERVEJLEDNING Jernalderen startede, da bronzealderen sluttede, og sluttede, da vikingetiden startede. Man snakker altså om jernalder fra år 500 f.kr. til år 800 e.kr. Hjemmesiden fokuserer på den tid,

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

. Tog magten i Romerriget og blev tildelt navnet Augustus (Den Ophøjede)

. Tog magten i Romerriget og blev tildelt navnet Augustus (Den Ophøjede) Romerne og germanerne (side 47-59) Karakteriser jernalderen Side 54-58 kan du læse om Danmark i jernalderen. Hvad levede man af i Danmark? Beskriv, hvordan en landsby så ud. Hvilke forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Varus, giv mig mine legioner tilbage.

Varus, giv mig mine legioner tilbage. Varus, giv mig mine legioner tilbage. Kejser Augustus ved synet af hærføreren Varus' afhuggede hoved umiddelbart efter massakren i Teutoburgerskoven FOR 2000 ROMERNES Germanien blev ÅR S IDEN VIETNAM OS

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

ROMERSK UGLE. Uglefiblen fra Lavegård; halvanden gang naturlig størrelse. Fot: John Lee, Nat.mus.

ROMERSK UGLE. Uglefiblen fra Lavegård; halvanden gang naturlig størrelse. Fot: John Lee, Nat.mus. ROMERSK UGLE Et smukt og enestående fund var blandt det fine udbytte, da metaldetektorfolkene Kim Lund-Hansen og Michael Møller bistod Bornholms Museum ved en udgravning, som blev foretaget 2013-14 i Nexøs

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Folkeskolen, 3.-6. klasse Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion Historieundervisningen i folkeskolen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM Illerup Ådal - fjendens ansigt Skolemateriale udarbejdet til Moesgård Museums udstilling om offerfundet fra Illerup ådal 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM Indhold 1. Det store slag... 2 2. Hvad

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Hugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 29 Januar - april 2014

Hugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 29 Januar - april 2014 Hugin og Munin Klubben Midtjylland Nr. 29 Januar - april 2014 Praktiske oplysninger: Program: I bladet finder du klubbens program for Januar, februar, marts og april 2014 Tilmelding: Find ud af hvad du

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Geografi 7. - 9. klasse Verdens Syv Underværker 1. Fælles gennemgang: Kan det lade sig gøre, er det en god idé, at der er computere til rådighed til denne opgave, men

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

#1 At finde fred gennem biblen

#1 At finde fred gennem biblen #1 At finde fred gennem biblen Bibelen er en bemærkelsesværdig bog. Den er verdens mest solgte bog. Den blev skrevet over en periode af 1500 år af over 40 forskellige forfattere. Den består af 66 bøger,

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Skovgård mellem himmel og jord

Skovgård mellem himmel og jord Skovgård mellem himmel og jord Fig. 1. Højkantskort fra midten af 1800 tallet med undersøgelsesområdet markeret. Figur: Michael Borre Lundø. det vist sig, der også kan følges på gravplads- og bopladsniveau.

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere