Peter Uldalls rejse i 1788

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Uldalls rejse i 1788"

Transkript

1 Peter Uldalls rejse i 1788 af Michael Märcher Peter Uldall (fig. 1) blev født i Assens i 1743 og døde i 1798 af et slagtilfælde i København. Efter teologiske og juridiske studier blev han en markant jurist i København. Efter Struensee-intermezzoet og regeringsforandringen i 1772 blev han beskikket som forsvarer for både dronning Caroline Mathilde ( , fig. 2) og Johann Friedrich Struensee ( ). Struensee var livlæge for den sindssyge kong Christian den Syvende ( ). Det lykkedes Struensee at opnå stort set uindskrænket magt som geheimekabinetsminister i løbet af Han blev kuppet og arresteret i januar Han blev blandt andet anklaget for sit flerårige intime forhold til dronningen. Struensee blev henrettet i april 1772 og lagt på hjul og stejle. Dronningen tilstod forholdet til Struensee, hvorefter ægteskabet med kongen blev ophævet, og hun blev sendt til Celle, som ligger lidt nordøst for Hannover. Trods sagernes udfald blev det Uldalls gennembrud som advokat. Han var generalfiskal, det vil sige Danmarks øverste statsanklager. Fra 1788 var han viceborgmester i København. Han blev i 1772 gift med Anthonette Hansen ( ), hvis foretagsomme far blandt andet ejede godset Frydendal (Torbenfeldt) ved Mørkøv i Vestsjælland. 1 I 1914 blev Efterladte Optegnelser af Generalfiskal Peter Uldall: Dronning Mathildes Defensor udgivet som bind 21 i serien Memoi rer og Breve af Julius Clausen ( ) og Peter Frederik Rist ( ). 2 Værket indeholder blandt andet en udgivelse af Uldalls rejsebeskrivelse fra 1788, hvor han sammen med sin kone rejste fra København for at gennemgaa en Badekur ved det meget mondæne Badested Pyrmont i Waldeck (s. X) og tilbage til København igen. Pyrmont ligger mellem Bielefeld og Hildesheim. Pyrmont i Fyrstendømmet Waldeck var paa den Tid og længe efter [det] mest besøgte af alle Badesteder. Egnen var smuk, og Stedets Jernog Kogsaltkilder havde et udbredt Ry. (s. 83). Uldalls rejse varede fra den 9. juni 1788 til den 22. september Der er flere møntrelaterede optegnelser i Uldalls rejseberetning. Beretningen er i møntmæssig sammenhæng især interessant, fordi rejsen fandt sted på samme tid som gennemførelsen af den store speciereform i 1788 i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, herskabet Pinneberg, grevskabet Rantzau og byen Altona (fig. 3). Forordningen af 29. februar 1788 angav, at Den ny speciemønt sættes i cirkulation den 1. april 1788, og møntreformen skal være fuldt indført med udgangen af september Reformen betød blandt andet, at en nyoprettet Speciebank skulle udstede speciesedler, og at værdiforholdet mellem specieog kurantmønt blev fastsat til 100:125. Ved speciemøntfoden skulle en mark (233,855 gram) rent sølv udmøntes til 9,250 daler, mens en mark rent sølv ved den ringere kurantmøntfod skulle udmøntes til 11,333 daler. Det teoretiske forhold for hovedmønten var således 9,25:11,333, altså cirka 100:122,5. Det er her ikke stedet at komme ind på fastsættelsen af forholdet 100:125, der i øvrigt er belyst i den eksisterende litteratur. 3 Til gennemførelsen af reformen skulle der i første omgang udmøntes rigsdaler i kobbermønt og sølvmønt med lave pålydender til det almindelige omløb samt rigsdaler i 1, 2 /3 og 1 /3 speciedalere til Speciebankens sølvfond. Udmøntningerne til reformen startede i slutningen af 1786, men tog først for alvor fart i I midten af 1788 var de første store udmøntninger til hertugdømmernes nye møntvæsen tilendebragte, hvorefter der i højere grad fokuseredes på produktion af enkelte mønttyper især 1 speciedalere. 55

2 Fig. 1: Peter Uldall. Maleri udført af Jens Juel ( ). Illustration fra Efterladte Optegnelser af Generalfiskal P. Uldall. Dronning Caroline Mathildes Defensor. Bind XXI i serien Memoirer og Breve. Udgivet af P. Clausen & P.Fr. Rist i Der var ikke ressourcer til samtidigt også at gennemføre reformen i kongerigerne Danmark og Norge. Hertugdømmerne var blandt andet udvalgt, fordi de lå nærmest pengemarkedet i Hamborg og havde den største cirkulation af kurantmønt, da kurantsedlerne ikke var tvunget betalingsmiddel i hertugdømmerne. Derfor var kurserne (kurserne på dansk valuta i forhold til banco se nedenfor) i Hamborg/internationalt i højere grad påvirket af omløbet i hertugdømmerne end af omløbet i kongerigerne. I 1791 blev speciemøntfoden forsøgt indført i kongerigerne. Alligevel var hertugdømmerne og kongerigerne valutarisk adskilt. Derved undgik hertugdømmerne inflationen i kongerigerne, som var medvirkende årsag til statsbankerotten i Problemerne i kongerigerne var blandt andet, at den i 1791 oprettede Speciebank i København var et privat aktieselskab, hvis seddeludstedelse var baseret på aktiekapital reformen krævede derfor ikke nogen omfattende produktion af mønt. Speciebanken i Altona var i modsætning dertil en statsinstitution, hvis Fig. 2: Forside af medalje til dronning Caroline Mathildes kroning den 1. maj Fremstillet på Mønten i København med stempler graveret af medaljøren Johan Henrik Wolff ( ). Galster 510. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet. 26 seddeludstedelse var baseret på en sølvfond af speciemønt, hvorfor 1788-reformen krævede store udmøntninger. Begge pengereformer fik stor betydning for Mønterne. 4 Her nedenfor gengives de møntrelaterede optegnelser fra Uldalls rejseberetning efter udgivernes læsning, men uden deres kursiveringer og gode noter. Korte optegnelser om f.eks. drikkepenge eller formuer samt oplysninger om kreditbreve eller enkelte kursangivelser er ikke medtaget. Optegnelserne indeholder adskillige iagttagelser i forhold til datidens pengevæsen, hvoraf ikke alle umiddelbart let lader sig gennemskue. Derfor er optegnelserne forsynet med flere uddybende noter, hvortil der henvises for yderligere forklaringer. Generelt må der dog gøres opmærksom på, at der på børsen i Hamborg blev fastsat kurser på blandt andet danske mønter og sedler i forhold til banco (regnemønten Hamborgsk Bancodaler). 5 Hamborg var datidens vigtigste penge- og ædelmetalmarked for den danske konges rige. Det var primært på markedet i Hamborg, at rigets regering 56

3 kunne forsøge at påvirke kurserne på rigets valuta. I Hamborg kunne forskellige mønter, sedler, ædelmetal, værdipapirer etc. handles i forhold til hinanden. Uldalls rejse Uldall rejste sammen med sin kone fra København den 9. juni 1788 over blandt andet Korsør, Nyborg, Odense, Assens (Uldalls fødeby), Haderslev, Aabenraa, Flensborg, Eckernförde, Kiel og ankom den 22. juni til Hamborg. Den 23. Junii gik vi til Dherr Schram & Kerstens 6, som vare mine Bankierer, og udtoge i deres Krambod, hvad vi behøvede til Klæder og deslige. [Efter frokost] gik jeg hen til Kerstens for at giøre min Omsætning af Penge. Jeg erfarede da, at vore danske Ducater 7 vare 3 Procent bedre end vort grove Courant 8, hvilket i Stedet for at Myntfoden burde være 23¼ mod Banco eller saa omtrent nu stod paa 29¼ Procent, hvilken Forskiel reiser sig af, at det eene Myntstykke ei er slaaet af samme Gehalt eller Størrelse som det andet, og at det gode derfor er bleven saa længe kippet og vippet, indtil det blev ligesaa ringe som det sletteste. 9 Toskillinger stode paa 32 Procent mod Banco, og Banco-Sedler [sedler lydende på banco] tabte mod Courant 11½. 10 Saa lavt vare vi bragt ved ufornuftige Foretagender og slet Huusholdning. Som en Anekdote fortiener det vist nok at bevares, at paa samme Tiid Geheimeraad, Grev Ernst Schimmelmann [fig. 4] blev Finantz-Minister, nemlig ved Revolutionen 1784, saae hans Frue sig nødt til at tage hans private Ekonomie fra ham, efterdi han ødelagde sig. Ikke at Danmarks Ulykke dog reiser sig fra ham, thi først Geheimeraad Ahlefeldt [Cai Vilhelm Ahlefeldt ( )] og siden Skatmesteren Grev Schimmelmann [Heinrich Carl Schimmelmann ( )], Ernst s Fader, var de egentlige Ophavsmænd, men at han dog har traadt i deres Fodspor ved urimelige og skadelige Foretagender. Derhen høre Canal-Compagniets 11 Vedblivelse, det Vestindiske og det Østasiatiske Compagnies Interessenters Udløsning foretaget af Kongen med Landets Penge, det hollandske Laans 12 Udløsning paa Kongens vestindiske Øer, den Altonaiske Specie-Banks Oprettelse etc. (s ). Fra Hamborg tog Uldall den 24. juni til Altona, hvor han blandt andet besøgte medlem af Kommercekollegiet i Altona justitsråd Conrad Mathiesen (1722/23-89), som var interesseret i pengeforhold. Ved Samtale om vore politiske Anliggender troede han, at den Altonaiske Specie-Bank ei alleene var en daar lig, men endog en skadelig Indretning. Han talede om, at Altona ei nød den tilbørlige Understøttelse mod Hamborg, og besværede sig at den danske Minister i Hamborg, Kammerherre Grev Schimmelmann [Frederik Joseph Schimmelmann ( )] dirigeredes ved Legationsraad Kunad [Christian August Kunath], hvis Døttre vare gifte med to Hamborgere, hvoraf den eene ved Navn, om jeg husker ret, Ritter, var Senator i Hamborg. (s. 72f.). Tilbage i Hamborg besøgte Uldall den 27. juni amtmand i Segeberg konferensråd Andreas Schumacher ( ). Han sagde mig, der kunne regnes at circulere 3 Millioner courant i Fyrstendømmerne, hvorimod der ei var slagen til at indløse samme uden Specie-Rigsdaler. Resten skulde da ventelig skee ved Specie-Sedler, men at det vilde blive ugiørligt; at man havde giort Forestillinger derom, men blot faaet det Svar: qu on avoit pourvu à tout [at man havde sørget for alt]. (s. 75). Fra Hamborg rejste parret over blandt andet Harburg, Celle, Hannover, Hameln og ankom den 30. juni til Pyrmont, hvorfra de igen rejste en måned senere den 29. juli med retning mod Kassel. De ankom dertil den 30. juli, og Den 4. August var jeg paa Museo for at tage Afskeed fra Regieringsraad Schmincke [museumsdirektør og bibliotekar Friedrich Christoph Schmincke ( )]. Han viiste mig ved den Leilighed Mynt-Cabinettet nøiere, og da jeg just havde en ostindiansk Guld-Rupie, en Specie-Rigsdaler af Christian IV og en dito af Christian V hos mig, som ei vare der, saa bad jeg ham antage dem til en Erindring, da det var saa ringe at præsentere som Tilvæxt 57

4 Fig. 3: Eksempler på mønter fremstillet ca til reformen. Af de ni mønttyper er de syv i sølv, mens 1 sechsling og 1 dreiling er kobbermønter (side 59). Hede Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet. 58

5 Fig. 3 (fortsat) Fig. 4: Heinrich Ernst Schimmelmann ( ) blev i 1784 finansminister og i 1788 statsminister. Han var gift med Charlotte Schubart ( ). Maleri udført 1789 af Erik Pauelsen ( ). Elefantordenens bryststjerne er tilføjet senere. Stiftung Schloss Ahrensburg/Jahrbuch Alsterverein. Beskåret. for Cabinettet. 13 Han sagde at ville tage derimod paa Musei Vegne og bad mig forsikre vor værdige P. F. Suhm [fig.5] om hans Hengivenhed. (s. 115f.). Parret opholdt sig i Göttingen den august, og Uldall nåede blandt andet at besøge August Ludvig von Schlözer ( ), der var professor i statistik og historie. Jeg talede med Schlözer Om Calonnes Forsvarsskrift 14, som mig syntes var temmelig overbeviisende, men Schlözer troede dog, at han havde feilet i at tilstaae Mynt-Directeurerne et for sterkt Remede i Udmyntningen af Louis d orerne. (s. 120). Remedium er den tilladte afvigelse fra over eller under den i møntlovgivningen foreskrevne brutto- og/ eller finvægt. Holsten Fra Göttingen gik turen over blandt andet Braunschweig til Celle, hvor dronning Caroline Mathilde lå begravet. Fra Celle rejste parret over Harburg, og de ankom den 17. august til Hamborg. Den 18. August var jeg om Formiddagen ude for at kiøbe Adskilligt. Om Eftermiddagen toge vi til Altona for at giøre vore Visiter der. Hos Justitsraad Mathiesen fortalte man mig, at Kongen havde tilladt Undersaatterne i Hertugdømmerne, at de i Kiøbstæderne af nogen Betydenhed kunde omsætte deres grove Courant mod Species- Mynten paa den maade, at de for 128 Rdlr. Courant fik 10[0] Rdlr. Specie. Derved og [ved] et strengt Forbud, at Compagnie-Chefferne ei, som hidtil var skeet, maatte betale de 59

6 Fig. 5: Forside af medalje til ære for historikeren og numismatikeren P.F. Suhm ( ). Fremstillet i 1797 på Mønten i København med stempler graveret af medaljøren Daniel Jensen Adzer ( ). Galster 500. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet. Militære i Courant, og sende Specie-Pengene til Hamborg med en Fordeel af 6 Procent, var endeel af de nye Penge kommen i Roulance, og man troede, at Sagen skulde og paa den Maade kunde sættes igiennem. Banken bytter ei fulde[,] 2 /3 og 1 /3 Specier imod den mindre Specie-Mynt, da den sidste er ringere og kun en Scheide-Mynt Den 19. August toge vi til Poppenbüttel [cirka 15 km nordøst for Altona] for at see det nye der for Specierne giorte Mynt-Anlæg Stedet har været et Kobberverk 17, drevet ved Hielp af et der løbende Vand, og dette har tient til Paaskud at påbinde Kongen det for den skamlige Priis af Rdlr., der vist er 50 Procent meere end det er værd, da Bygningen er af ringe Betydenhed, og den tilliggende Grund, som overalt til en Mynt kunde undværes, slet. Har den forrige Eier, Olde 18, derfor, som her aabenlyst siges, skyldt Skatmester Schimmelmanns Arvinger Rdlr., hvilke formedelst dette Salg ere blevne betalte, fortiener Finantzministeren, Grev Schimmelmann vist ikke det Navn af en uegennyttig Mand, hvilket jeg dog troede, han hidtil fortiente. Nu skeer Udmyntningen ikke eengang her, men i Altona. Den Nytte, dette Sted giør, er altsaa kun, at man her smelter Sølvet [fig. 6]... Der behøves kun liden Forstand til at begribe Daarligheden af et saadant Anlæg, helst der allerede i Altona vare alle Mynt-Anstalter, som udfordredes, og dersom man ikke endelig for Skams Skyld vil vedblive fremdeeles i samme Tour, varer det vistnok ikke længe før man foranstalter Smeltningen og Valsningen i Altona; da man vil see, hvad Kongen og Landet vil faa igien for de Rdlr. og de imidlertid paa Stedet giorte Bekostninger. (s ). Uldall fik ret i, at smeltningen og valsningen ville blive flyttet til Altona. Møntproduktionen i Poppenbüttel stoppede i starten af Det skyldtes primært, at der i slutningen af 1788 var sket det uheldige, at Man i Poppenbüttel nu ikke længere kan komme fort med Waltzningen af Mangel paa Vand 19. Derfor blev der lukket ned for valsningen i Poppenbüttel. I Poppenbüttel blev den igangværende udmøntning færdiggjort i februar Det blev den sidste udmøntning i Poppenbüttel. Vandmangel havde hele tiden været en risikofaktor og for eksempel i august 1787 forsinket udmøntningerne flere uger. Hvis ikke forpagteren H.C. Olde var død i 1789, var der muligvis senere igen kommet gang i møntproduktionen i Poppenbüttel. 20 Tilbage i Hamborg var parret flere gange sammen med blandt andre grevinde Bentinck ( , grevinde Charlotte Sophie af Aldenburg), der var enke efter den hollandske grev Wilhelm af Bentinck ( ). 21 Hun havde på rejser skabt sig en betydelig samling af antikke mønter. Den 21. August. Frue Grevinde Bentinck sendte mig i Dag Cataloguet 22 over hendes Medailler (s. 154). Den 23. august forlod parret Hamborg for at drage til godset Sierhagen øst for Eutin. På vej dertil besøgte de tidligere omtalte amtmand Schumacher, som endnu ei vidste af den Foranstaltning, at Kongen vilde indvexle Courant-Mynten med Species. (s. 155). På Sierhagen talte Uldall med gehejmeråd Wolf Heinrich von Thienen ( ), som ejede 60

7 Fig. 6: Mølledammen foran sølvsmelteanlægget i Poppenbüttel (se note 17). Få meter derfra munder dammen ud i floden Alsteren. Dammen, også kaldet Silberteich, dannes af den opdæmmede biflod Mellingbek. Kridttegning fra 1820 erne af Christian Morgenstern ( ). Museum für Hamburgische Geschichte/ Jahrbuch Alsterverein. godset. Geheimeraaden vidste heller intet af, at Kongen vilde indløse Courant-Mynten; derimod forsikrede han, at Qvart-Procent- Skattens 23 Indførsel i en Deel af Holsteen, som før ei havde været kongelig [i 1773 havde den danske konge overtaget de hidtil gottorpske dele af Holsten], og denne Forandring af Mynten, havde giort en høist skadelig Sensation i Fyrstendømmerne, da enhver søgte at bringe sine Capitaler ud af Landet for at have samme i Sikkerhed og Roelighed. Derfor vare Jordegodserne i det Holsteenske noget faldne og derimod i det Mecklenborgske saaledes stegne, at det var sieldent noget Gods, der var at faae. (s. 156). Fra Sierhagen tog parret over blandt andet Pløn til Kiel, hvor Den 6. Sept. besøgte jeg Justitsraad Ihlen og Frue. Han berettede mig at have Kommissionen at indvexle Courant- Mynten med Species-Mynten saaledes, at for 128 Dlr. Grov Courant betales 100-Species i fulde Specier, 2 /3 og 1 /3 Dalere. Han tilstod den mindre Mynt at være slettere, men han sagde tillige, hans Ordre var, ikke at paatvinge nogen enten samme eller Banco-Sedler, og at man havde erklæret, han skulde faae saa meget Specie-Mynt, som han kun behøvede eller forlangede til Indvexlingen. (s. 163). Derfra gik det blandt andet over Eckernförde. Den 9. Sept. Kl. 5¾ om Morgenen reiste [vi] til Apenrade [Aabenraa]... Kl. 11¾ gik jeg derfra til Hadersleb Jeg blev meget forun- 61

8 dret over i det heele Slesvigske, men især i Haderslew, at høre de bittreste klager over, at der ingen Sølvmynt var, ja, at man end ikke kunde faae en Bancoseddel byttet mod den elendige Kobbermynt ringere end med Tab af 4 à 6 Sk. Dette stikker besynderlig af mod Holsteen, hvor man ei seer andet end grov Courant, fordi man ei der kan paatvinge Folk Banco-Sedler eller slet Mynt. Den samme Klage over Mangel paa Mynt var og i Fyen, da jeg siden efter kom der. (s. 167f.). Derefter gik det for alvor mod København ad nogenlunde samme vej som på udrejsen. Den 17. september Kl. 10 reiste vi til Antworskow Slot, hvor vi spiiste til Middag hos Finantzraad Koës [Georg Ditlev Frederik Koës ( )] Koës bekræftede ved egen Eftersøgning, at den nye Species-Mynt ei var forfærdiget med den Nøiagtighed, som vel var at ønske, thi han havde ladet komme deraf for 26 Rdlr. og havde ved Efterveining fundet, at skiønt den i Partie holdt sin Vægt, var det eene Stykke dog ei som det andet, men snart vægtigere, snart ringere, saa at endog paa et Stykke havde manglet 10 Es [cirka 0,537 gram.]. Det er deraf klart, at den, naar den skulde coursere som Mynt, vil være yderst udsat for Kippen og Vippen. (175f.). Efter ophold i Ringsted var parret den september på herregården Lindholm vest for Roskilde. Af dem fra Roeskilde, som kom til Lindholm, erfarede vi i Henseende til Geheimeraad Grev Ernst Schimmelmanns Udnævnelse til Stats-Minister, som nylig var skeet, og hans Glemsomhed, den Anekdote, at da Kron-Prindsen i Junio reiste til Norge, skulde han have Rdlr. med sig til Reise-Penge 24. Schimmelmann modtog dem om Formiddagen hos Justitzraad Ryge [Immanuel Christian Ryge ( )], tog dem i sin Vogn, kiørte til Kronprindsen, tog Afskeed fra ham og hans Marskalk, men talede intet om Pengene. Om Aftenen, da Prindsen vilde af sted, sagde man ham, at der ingen Penge endnu vare komne. Han maatte da sende Bud til Ryge, som sagde, at Schimmelmann havde faaet dem, og siden til Schimmelmann, som vel erindrede sig at have bekommet dem, men ei vidste, hvor de vare afblevne. Endelig fandt man paa at søge i hans Vogn og fandt til Lykke der Pengene liggende. 25 (s. 178f.) Den 22. september 1788 var Uldall endelig, Gud ske Lov! frisk og sund tilbage i Kiøbenhavn. (s. 179). 1 Claus Bjørn: Uldall, Peter i Dansk Biografisk Leksikon, (red.: Sv. Cedergreen Bech), bd. XI, 1984, København, 132f. Ang. dronning Caroline Mathilde i perioden efter 1772 og opholdet i Celle, se Harald Jørgensen: The Unfortunate Queen Caroline Mathilda s Last Years , København, Værket er en udvidet engelsk udgave af Harald Jørgensen: Den ulykkelige dronning Caroline Mathildes sidste leveår , Personalhistorisk tidsskrift, , vol , Værket er fotografisk genoptrykt i 1969 af August Bangs Forlag i København. Mange tak til Mathias Hattendorff (Hamborg) for hjælp i forbindelse med blandt andet fig. 4 og 6 samt for henvisning til Uldalls besøg i Poppenbüttel, hvilket har foranlediget denne udgivelse. Apropos rejsebeskrivelser og Poppenbüttel er der i nyeste årgang af Jahrbuch des Alstervereins en spændende artikel om den danske digter Jens Baggesen ( ). Artiklen fokuserer på Baggesens rejse til og ophold i Holsten, især Poppenbüttel, i 1787 og Se Mathias Hattendorff: Aufbruch in die Welt: Die ersten Reisen des jungen Baggesen, Jahrbuch des Alstervereins, Hamborg, 2008, Dertil hører Jens Baggesen: Die Reise an der Welt Ende, oversat af Carl Friedrich Cramer, bemærkninger af Mathias Hattendorff, Jahrbuch des Alstervereins, Hamborg, 2008, Se f.eks. J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler , København 1929, J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler , 1929, København, 17ff.; Erling Olsen: Danmarks økonomiske historie siden 1750, 1962, København, 244ff.; Hans Chr. Johansen: Dansk økonomisk politik i årene efter 1784, bd. 1, 1968, Aarhus, 171ff.; Erik Hoffmeyer m.fl. (red.): Dansk Pengehistorie, bd. 3, 1968, København, 191; Michael Märcher, upublicerede undersøgelser. 5 Regnemønten Hamborgsk Bancodaler var baseret på en møntfod, der svarede til speciemøntfoden, altså 9,250 daler på en mark rent sølv. 62

9 6 Det hamborgske købmandsfirma Schramm & Kerstens var betydeligt og leverede blandt andet til det danske hof. Firmaet er ligesom blandt andet Uldall omtalt i Mathias Hattendorff: Ihr Wesen ist frey und ungezwungen und es scheint, dass Sie die genirte Lebens Arth nicht liebet Caroline Mathilde und Johann Friedrich Struensee, i Juliane Schmieglitz-Otten & Norbert Steinau (red.): Von Kopenhagen nach Celle. Das kurze Leben einer Königin. Caroline Mathilde Om firmaet, se Percy Ernst Schramm: Neun Generationen. Dreihundert Jahre deutscher Kulturgeschichte im Lichte der Schichsale einer Hamburger Bürgerfamilie ( ), 1963, Göttingen, bind 1, 175ff. og 257ff. 7 Med danske dukater mente Uldall utvivlsomt kurantdukater f.eks. Hede 4, Christian den Syvende. En kurantdukat havde pålydendet 12 mark, hvilket var lig 2 daler. Om kurantdukater og f.eks. Bolle Willum Luxdorps ( ) omtale af kurantdukater som dukater, se Axel Ernst: Kurantdukaten en dansk dukat, Numismatiska Meddelanden XXX, 1965, Stockholm, Med dansk grov kurant menes mønter (større sølvmønter) udmøntet efter kurantmøntfoden som hovedmønt, altså som nævnt 11,333 daler på hver mark rent sølv. 9 Kippen og Vippen er den fremgangsmåde, hvor en person med henblik på økonomisk gevinst med en vægt (Vippen) udsøger (Kippen) de tungeste mønter i cirkulationen. Det vil sige beholder eller indsmelter mønterne med størst sølvindhold og udgiver mønterne med mindst sølvindhold. Datidens møntproduktionsteknik og remedium (se hovedteksten side 59) betød, at de enkelte mønters vægt og lødighed kunne variere, hvorfor Kippen og Vippen kunne være økonomisk rentabelt skillingerne (Hede 33) var udmøntet til 12 daler per mark rent sølv, så deres teoretiske forhold til bancodaler var 9,25:12, altså knap 100:130. Det er næppe overraskende, at 2 skillingerne som småskillemønt stod et par point under den teoretiske kurs i forhold til dalere. Man kan også pege på, at sporene fra erne angående 2 skillinger måske stadig skræmte. Den meget ringe 2 skilling med årstal 1761 var udmøntet til så meget som 16,927 daler på en mark rent sølv, og var da også i 1775 reduceret i værdi med 33 % (så 3 stk. kun svarede til 4 skilling) og indkaldt. 11 Det danske, norske, slesvigske og holstenske Handels- og kanalkompagni blev oprettet som et privat interessentskab ved kgl. oktroj Planen med kompagniet var, at det især skulle udnytte de handelsmuligheder, som ville opstå med den umiddelbart forestående åbning af Ejderkanalen mellem Nord- og Østersøen. Kompagniet var et produkt af den korte højkonjunktur under Den amerikanske frihedskrig, og allerede ved kgl. resolution måtte staten indløse dets interessenter og overtage dets aktier. Kompagniet ophævedes ved kgl. resolution og afvikledes under tilsyn af en realisationskommission i tiden derefter. Wilhelm von Rosen (red.): Rigsarkivet og hjælpemidler til dets benyttelse I, bd. 2, 1983, København, Om den udenlandske statsgæld og lån optaget i Holland, se Hans Chr. Johansen: Dansk økonomisk politik i årene efter 1784, bd. 1, 1968, Aarhus, 106ff. 13 Det omtalte møntkabinet og museum må være den samling, der tilhørte landgreve Wilhelm IX ( ) af Hessen-Kassel. Tak til Wolfgang Böhm (Kassel) for information om datidige møntsamlinger i Kassel. 14 Den franske Finansminister Charles Alexandre de Colonne ( ) havde paa alle Maader søgt at skaffe Midler tilveje til Hoffets udgifter. Han opnaaede kun, at alle vendte sig imod ham, og han blev landsforvist [i april] (s. 120). Calonnes forsvarsskrift må hentyde til den tale/ rapport (på engelsk kaldet The speech delivered, by the order and in the presence of the King, in the Assembly of the Notables, held at Versailles the 22d of February, 1787), som Calonne publicerede i Skillemønt. Det er teoretisk set en ukorrekt opfattelse af 1 /6, 1 /12 og 1 /24 speciedalerne (Hede 42-44), såfremt skillemønt forstås som mønter udmøntet efter en ringere møntfod end hovedmønten. Som deres pålydende også indikerer, så var de tre mønttyper ikke skillemønter. De var udmøntet efter speciemøntfoden altså som hovedmønt. Deres lødighed var dog af størrelsesmæssige hensyn lavere end de større speciemønters, nemlig henholdsvis 687, 500 og 375, mens 1, 2 /3 og 1 /3 speciedalerne (Hede 39-41) var 14 lødige (875 ). Holger Hede: Danmarks og Norges Mønter , 1978, 3. udg, København. Småmønterne cirkulerede desuden mere intensivt end de større mønter, og blev derfor mere slidte. Det kan have ansporet til mistro overfor dem. 16 Om møntproduktionen i Poppenbüttel se Michael Märcher: Stjerner fra 1788, Numismatisk Rapport, 2006, København, Anlæggene i Poppenbüttel lå ved floden Alsteren og bestod ikke blot af et kobberværk. Der var to anlæg. Foruden kobbermøllen var der et betyde- 63

10 ligt sølvsmelteanlæg (fig. 6), som Altonamønten indtil omkring havde stor glæde af i forbindelse med f.eks. sølvraffinering og indvinding af ædelmetal fra produktionsrester. Michael Märcher, upublicerede undersøgelser. 18 Forretningsmanden Hans Christian Olde ( ) solgte i 1786 anlæggene i Poppenbüttel til den danske stat. Han havde ejet dem siden 1765 og blandt andet derfra leveret millionvis af kobberblanketter til Mønten i Altona. Olde forpagtede anlæggene og Mønten i Altona Se mere om Olde samt henvisninger i Mathias Hattendorff: Aufbruch in die Welt: Die ersten Reisen des jungen Baggesen, Jahrbuch des Alstervereins, Hamborg, 2008, 9-76 og Michael Märcher: Presser og prægestempler produktionsproblemer på Mønten i Kongsberg 1776, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 2008, København, s. 67 note Rigsarkivet, Den kgl. Mønt, Mønten i København, Indkomne breve fra Mønten i Altona og Poppenbüttel, , 4/ Michael Märcher, upublicerede undersøgelser. 21 Ligesom adskillige andre danskere er Uldall nævnt i grevindens adressebog. Se Aubrey Le Blond: Charlotte Sophie Countess Bentinck: Her Life and Times, I-II. 1912, London. 22 P. van Damme: Catalogue D une Collection de Medailles Antiques, faite par la Csse Douair. de Bentinck, née Csse D Aldenburg, Dame de Varel, Kniephausen et Doorwerth, I-II, 1787, Amsterdam. Uldall fik muligvis ikke supplementsbindet: P. van Damme: Supplément aux Catalogue D une Collection de Medailles Antiques, faite par la Csse Douair. de Bentinck, née Csse D Aldenburg, Dame de Varel, Kniephausen et Doorwerth, 1788, Amsterdam. 23 skat på ¼ % af værdien af forskellige former for formue, bl.a. rentebærende lån mod pant i fast ejendom. Skatten blev praktiseret i Danmark Jørn Lund (red.): Den Store Danske Encyklopædi, bd. 11, 1998, København, Der er her tale om almindelige dalere, og ikke om Rejsedaleren 1788 (Hede 25), som der i majjuli 1788 blev udmøntet stk. af i Poppenbüttel. 25 Anekdoten findes også hos Georg Galster: Rejsedalere, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 1937, og Jørgen Sømod: Rejsedaleren 1788, [2000], per 12/ Georg Galster: Danske og Norske Medailler og Jetons ca ca. 1788, 1936, Købehavn. Se Axel Ernst: Dronning Caroline Mathildes Kroningsmedaille 1767, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 1953, København, 133f. 64

Nr. 2 Maj 2009. Harald Blåtands mønter. Privat udmøntning af speciedalere under Frederik II og Christian IV. Peter Uldalls rejse 1788

Nr. 2 Maj 2009. Harald Blåtands mønter. Privat udmøntning af speciedalere under Frederik II og Christian IV. Peter Uldalls rejse 1788 Nr. 2 Maj 2009 Harald Blåtands mønter Privat udmøntning af speciedalere under Frederik II og Christian IV Peter Uldalls rejse 1788 Møntfund i Hedeby Digital stempeltegning Bøger om norsk mønthistorie Silvia

Læs mere

Gianelli vikarierede for Bauert

Gianelli vikarierede for Bauert numismatisk rapport 93 5 - hidtil ubeskrevne Gianelli-mønter Efter nogle travle år ved Mønten i Altona i slutningen 1780 erne stilnede aktiviteterne betydeligt af op gennem 1790 erne og nåede et lavpunkt

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang

Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang Nr Medl Kons Opr. Pris Seddel + diverse 1 39 JAK seddel Thisteds amts andelskasse 10 0 110 andele Si10 2 39 JAK seddel Ringkøbing Andelskasse 10 kr 1+

Læs mere

Dansk 2 skilling 1761

Dansk 2 skilling 1761 numismatisk rapport 128 11 Dansk 2 skilling 1761 Kongsbergs prægninger i 1774 identificeret Udmøntningerne Den danske 2 skilling 1761, Hede 36B og 36C, 1 er forholdsvis veldokumenteret. Takket være Wilcke

Læs mere

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk

Læs mere

DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE

DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE af ph.d. Michael Märcher, museumsinspektør på Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den Kgl. Mønt på Gammelholm i starten af det 20. århundrede.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DEN OMFATTENDE PENGEREFORM den

DEN OMFATTENDE PENGEREFORM den 303 Den Kgl. Mønt i Altonas produktion 1813-1848 1) Af Michael Märcher De var flittige på Den Kgl. Mønt i Altona efter Statsbankerotten i 1813. Museumsinspektør ved Nationalmuseet, Michael Märcher, fortæller

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad

Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad Dansk Numismatisk Forening Føroya Myntsavnarafelag Myntsafnarafélag Íslands Norsk Numismatisk Forening Numismatiska Föreningen i Åbo Skånes Numismatiska Förening Nationalmuseets Myntkabinett Den kgl. Mønt-

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 R igsdaler, som betalingsmiddel i Danmark, er en betegnelse, som vi ofte støder på i forbindelse med slægtsforskning

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Konfirmeret 1835 i Hårslev kirke, Skovby herred.

Konfirmeret 1835 i Hårslev kirke, Skovby herred. Ane F12 og F13 Hans Espensen og Sissel Margrethe Johannesdatter Hans blev født 19 apr 1821 i Aalsboe i Rørup sogn, Odense amt, søn af husmand og smed Espen Hansen (1789-1844) og hustru Mette Marie Hansdatter(1798-1840).

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Arrangør: PI-Helsingør

Arrangør: PI-Helsingør Dansk Politiidrætsforbund Arrangør: PI-Helsingør Teglstrupløbet Tirsdag den 7. oktober 2014 Velkommen til Teglstrupløbet 2014 Sidste år var vi i Teglstruphegn Syd og i år skal løberne en tur i den vestlige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I de gode gamle kage dage

I de gode gamle kage dage I de gode gamle kage dage 2/7 Der er mange gode anekdoter forbundet med Københavns ældste konditori. I generationer har prominente personligheder og andet godtfolk nydt dagligdagens søde pause her og bidraget

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Nørreport på en medalje med by-prospekt

Nørreport på en medalje med by-prospekt 2 numismatisk rapport 123 numismatisk rapport 123 3 Fig. 1. Johan v. Wick s prospekt over København fra 1611 Nørreport på en medalje med by-prospekt Af Anders Harck Tårnenes by København er kendt som tårnenes

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere