Kvalitetsrapport for Dagtilbud i Lemvig Kommune for 2007/08

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Dagtilbud i Lemvig Kommune for 2007/08 Side 1 af 23 sider

2 Forord På dagtilbudsområdet er der ikke noget lovkrav om kvalitetsrapporter, men fokus er fra politisk side (Regering, KL etc.) i stigende grad drejet over på, hvordan man på dagtilbudsområdet kan dokumentere, hvad der er god kvalitet. I 2007 udarbejdede fagsekretariatet i samarbejde med dagtilbudene i Lemvig Kommune den første kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Rapporten blev alene forelagt Familie & Kulturudvalget - og uden den dokumentationsdel, som denne kvalitetsrapport hviler på. Dokumentationsdelens indhold er et udtryk for, hvad vi i Lemvig Kommune anser for tegn på kvalitet. Det betyder at der i denne kvalitetsrapport er en række indikatorer - eller tegn, der danner grundlag for en vurdering. Disse indikatorer er udarbejdet af en følgegruppe bestående af ledere af dagtilbud og fagsekretariatet. I forhold til nogle indikatorer, sker der en antalsmæssig opgørelse - for andre laver dagtilbudene en selvevaluering i forhold til hvor langt dagtilbudet er med at implementere den pågældende indikator. I disse tilfælde anvendes fra trin 0 til 5. Betydningen af trinnene kan variere lidt, men dækker som hovedregel over: Trin 0: Der er ikke taget initiativer i forhold til den aktuelle indikator Trin 1: Der er truffet overordnet beslutning om, at en indikator er et tegn på en ønsket udvikling. Trin 2: Indikatoren er beskrevet, og relevante parter er involveret. Trin 3: Der handles i forhold til indikatoren. Trin 4: Udviklingen på indikatoren dokumenteres. Trin 5: Der evalueres, vurderes og følges op. Trin MÅL I fagsekretariatet tænkes kvalitetsrapporten som et nyttigt redskab, der kan skabe fælles fokus og definere hvilke områder indenfor dagtilbudsområdet, der bør kvalitetsudvikles i fællesskab. Den handleplan, der skal komme ud af kvalitetsrapporten, tænkes formuleret på baggrund af kvalitetsrapportens resultater, vurderinger og anbefalinger. Handleplanen tænkes at være det dokument, som indgår i Dialog & Aftale. Både kvalitetsrapport og handleplan behandles i kommunalbestyrelsen. Side 2 af 23 sider

3 Formål Kvalitetsrapportens mål er at tydeliggøre institutionens arbejde i forhold til det overordnede mål eller den overordnede strategi: - i samarbejde med forældrene at sikre omsorgen for børnene - at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring - give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af dagtilbud - at understøtte udvikling af børn og unges personlige ressourcer - at sikre en god overgang mellem de forskellige tilbud Kvalitetsrapporten for dagtilbud skal dels dokumentere en række kvantitative, direkte målbare indikatorer, dels give et billede af, hvordan kvaliteten er i det pædagogiske arbejde i Lemvig Kommunes dagtilbud og dels give et indtryk af, hvor langt det enkelte dagtilbud er i forhold til implementering af indsatsområder. Resultater og konklusioner vil blive retningsanvisende for den handleplan, der tænkes udarbejdet efterfølgende. Kvalitetsrapporten for dagtilbud har følgende formål hæftet op på forskellige målgrupper, nævnt i parentes: Kontrol og kvalitetssikring (tilsyn / fagsekretariatet, politikere og forældre) Kvalitetsudvikling (fagsekretariatet og dagtilbud) Overblik og indsigt (fagsekretariatet, politikere og dagtilbud) Information og åbenhed om kommunens tilbud ( fra kommunen til borgere ) Side 3 af 23 sider

4 Rapportens indhold Rapporten er udarbejdet efter samme disposition, som skolernes kvalitetsrapport: 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Sammenfattende vurdering...5 Vurdering og anbefaling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Sammenfattende vurdering...6 Vurdering og anbefaling Faglighed Sammenfattende vurdering...7 Vurdering og anbefaling Udviklings- og læremiljøer Sammenfattende vurdering...9 Vurdering og anbefaling Overgange, herunder områdets aftaler Sammenfattende vurdering...10 Vurdering og anbefaling Forældre Sammenfattende vurdering...11 Vurdering og anbefaling Ledelse og organisation Sammenfattende vurdering...12 Vurdering og anbefaling Ressourcer - herunder mål og rammer Sammenfattende vurdering...14 Vurdering og anbefaling...14 Bilag 1.1 og 1.2 Kvalitetssikring og -udvikling...15 Bilag 2.2 Fokusbørn...16 Bilag 3.1 Faglighed...17 Bilag 3.2 Sproglige kompetencer...18 Bilag 4.1 Børnemiljøvurdering...19 Bilag 5.1 Overgange...20 Bilag 6.1 Forældresamarbejde...20 Bilag 7.1 Efter- og videreuddannelse...21 Bilag 7.2 APV...22 Bilag 8.1 Ressourcer...23 Følgegruppen peger på, at Kvalitetsrapporten giver mening, hvis den opfylder denne simple "læresætning": Vi skal sige og beskrive det, vi gør. Så kan vi gå i dialog med dagtilbudets samarbejdsparter og drøfte, om vi også gør, det vi siger vi gør - og om vi gør det på den måde, vi siger, vi gør det på. Side 4 af 23 sider

5 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering På dagtilbudsområdet er der ikke tradition for at arbejde med kvalitet efter ét fælles koncept. Følgegruppen har vurderet, at det giver mening at vurdere kvalitet, hvis dagtilbudet har formuleret et værdigrundlag, en vision og en mission samt arbejder med et anerkendt redskab til kvalitetssikring og -udvikling. Som inspiration til dagtilbudene har Familie- & Kulturudvalget besluttet et sådant overordnet grundlag for dagtilbudenes arbejde, som indeholder værdigrundlag, vision og mission. Der indgår i alt 19 dagtilbud i denne kvalitetsrapport. Af disse 19 dagtilbud har 16 dagtilbud skriftligt formulerede værdier. 12 dagtilbud har skriftligt formuleret vision og 12 dagtilbud har skriftlig formuleret mission for deres arbejde. Tallene her fremgår af Bilag 1.1. Dagtilbudene anvender forskellige former for redskaber i deres kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Der er tale om den såkaldte SMTTE-model, KIF-Stjerne, Programteori eller andet. Dagtilbudene er blevet bedt om at vurdere på en skala fra 0 til 5, hvor de er i en implementeringsproces: 0: Institutionen anvender ikke det valgte kvalitetsredskab 1: Institutionen har truffet beslutning om at anvende det valgte kvalitetsværktøj 2: Institutioner har skriftlig formuleret ét eller flere temaer, hvor redskabet anvendes. 3: Institutionen har skr. formuleret mål for anvendelsen 4: Institutionen har skriftligt formuleret tegn 5: Institutionen evaluerer, vurderer og følger op på effekten af indsatsen MÅL Trin 0 Bilag 1.2 Omkring halvdelen af dagtilbudene anvender et anerkendt redskab, og alene nogle få dagtilbud har opnået erfaringer med redskabet. Ingen har fuldt ud implementeret deres redskab. Der henvises til det enkelte dagtilbuds kvalitetsrapport med henblik på at finde eksempel på redskabets anvendelse. Side 5 af 23 sider

6 Vurdering og anbefaling Det er fagsekretariatets vurdering, at kvalitetsarbejdet i dagtilbudene som grundlag bør have skriftlig formulerede værdier, vision og mission, samt at arbejdet med kvalitet bedst kvalificeres ved et fælles kommunalt redskab. Dette fremmer samarbejdet mellem dagtilbudene og muliggør videndeling på tværs af dagtilbudene. Fagsekretariatet anbefaler at Familie- og Kulturudvalgets værdier, vision og mission lægges til grund for, at alle dagtilbud formulerer: - værdigrundlag - vision - mission Fagsekretariatet anbefaler, at alle dagtilbud anvender samme redskab til kvalitetssikring og -udvikling. Det overlades til fagrådet for dagtilbud at vælge det fælles redskab. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børne- og ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering Det er endnu for tidligt at vurdere på dagtilbudenes arbejde med Den Sammen - hængende Børne- og ungepolitik. Politikken blev besluttet i 2007, og rummer såvel Børne- og Familiecentrets arbejde, samt samarbejdet om udsatte børn og unge i forhold til dagtilbud og skoler. Til gengæld har dagtilbudene arbejdet målrettet med en børnegruppe, som har en snitflade til Børne- og Familiecentret - uden dog at være henvist til PPR og uden specialpædagogisk indsats eller uden at der er tale om underretning til Familieafdelingen. I forbindelse med projektet "Helt ude i skoven" er "gråzonebørn" blevet til en ny kategori af børn - nemlig fokusbørn. Fagrådet for dagtilbud har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Fokusbørnene indgår i "Dialog & Aftale". Det ekstra pædagogiske fokus sker i dagtilbudet, og der ligger en skriftlig plan til grund for indsatsen, hvortil der er besluttet en dato for opfølgning eller afslutning af indsatsen. Det pædagogiske fokus er etableret efter aftale med barnets hjem. Dagtilbudet søger eventuelt vejledning og rådgivning i TværTeamet 1 i området. 1 TværTemaet er BørneTeamet, som består af tale-hørekonsulent, socialrådgiver, sundhedsplejerske evt. en leder af dagtilbud og skole. Side 6 af 23 sider

7 Der er i alt børn i alderen 0-6 år i forskellige dagtilbud i Lemvig Kommune. Antallet af fokusbørn udgør 108 børn. Det svarer til 9,9%. Når der spørges til hvilket dominerende fokus, der er tale om hos det enkelte barn, er svaret: For 44 børn er der tale om et udviklingsmæssigt fokus, for 31 børn er der tale om et adfærdsmæssigt fokus og for 33 børn er der tale om et netværksmæssigt fokus. I forhold til om indsatsen er kortvarig 2 eller langvarig er der for 73 børn tale om et kortvarigt fokus og for 35 børn om et langvarigt fokus. Det skal bemærkes, at opgørelsen baserer sig på at der vælges ét dominerende fokus - også selv om der for nogle børn kan være to eller flere. Det er aftalt, at der til et fokusbarn er udarbejdet en handleplan i institutionen. Indholdet af handleplanen fremgår af svarene her: For 73 børn beskriver handleplanen, hvad institutionen gør. For 16 børn beskriver handleplanen, hvad det øvrige netværk gør. For 24 børn beskriver handleplanen, hvad det faglige netværk gør (Helt ude i skoven). For 47 børn beskriver handleplanen, hvordan forældrene inddrages. For 7 børn beskriver handleplanen, at der hentes faglig sparring fra BørneTeamet. Vurdering og anbefaling Det er fagsekretariatets vurdering, at projektet "Helt ude i skoven" har haft stor betydning for dagtilbudenes egen indsats i forhold til den børnegruppe, som vi nu benævner fokusbørn. Fagsekretariatet anbefaler at udviklingen i antallet af fokusbørn følges i forhold til de oplysninger, der genereres i Bilag Faglighed Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering. 3.1 De pædagogiske læreplaner I 2004 blev det vedtaget ved lov at der udarbejdes en pædagogisk læreplan i det enkelte dagtilbud. Der arbejdes på dette i alle dagtilbudene i Lemvig Kommune, men på forskellig måde. Der udarbejdes læreplaner på baggrund af 6 læringstemaer. 2 Kortvarigt er, når indsatsen forventes at være afsluttet inden overgang til skole og fritid. Side 7 af 23 sider

8 Af Bilag 3.1 fremgår, hvor langt det enkelte dagtilbud er med opgaven. Dagtilbudet har vurderet implementeringen på en skala fra 1 til 5: Trin 1: Institutionen har truffet beslutning om at udarbejde læreplan på området Trin 2: Institutioner har skriftlig formuleret læreplan. Trin 3: Institutionen handler på baggrund af læreplanen. Trin 4: Institutionen dokumenterer arbejdet med lærerplanen. Trin 5: Institutionen evaluerer, vurderer og følger op på effekten af læreplanen. 1. Alsidig personlig udvikling MÅL Trin 1 2. Sociale kompetencer MÅL Trin 1 3. Sproglig udvikling MÅL Trin 1 4. Krop og bevægelse MÅL Trin 1 5. Naturen og naturfænomener MÅL Trin 1 6. Kulturelle udtryksformer og værdier MÅL Trin 1 Af de i alt 19 dagtilbud har i alt 8 dagtilbud fuldt ud implementeret Naturen og naturfænomener. Tilsvarende har 7 dagtilbud fuldt ud implementeret sproglig udvikling. Begge læreplanområder har enten været fokusområde eller er i øjeblikket fokusområde. Således indgår sproglig udvikling i "Dialog & Aftale". Tallet over "MÅL" er et udtryk for, hvor mange dagtilbud, der i alt er i gang med læreplanområdet på ét af de 5 trin. 3.2 Sproglig udvikling Sproglig udvikling er fokusområde i denne kvalitetsrapport og samtidig en del af "Dialog & Aftale". Området omfatter tilbud om sprogvurdering af alle tre-årige. Dette tilbud gives i det enkelte dagtilbud i henhold til Dagtilbudsloven. Dagplejebørn og vuggestuebørn sprogvurderes i det dagtilbud, der starter i som ca. tre-årige. Desuden omfatter området en sprogscreening af tre-årige børn med en to-sproget baggrund. Denne screening foretages af specialuddannet fagperson fra Lilleskolen i Ramme og i henhold til folkeskolelovens 4a stk. 4. Af Bilag 3.2 fremgår, at 77% af alle forældre til tre-årige har taget imod en sprogvurdering i deres dagtilbud. I alt 131 børn er blevet sprogvurderet og 108 børn har ikke behov for opfølgning. 14 børn har brug for en intern opfølgning i eget dagtilbud og 9 børn har brug for særlig specialpædagogisk indsats fra PPR. Side 8 af 23 sider

9 Antallet af to-sprogede, der er blevet sprogscreenet er på 6 børn. Der er i alt 15 tosprogede børn i alderen 3-5 år i Lemvig Kommune per 1. september Antallet af 0-2 årige to-sprogede er på 17 børn. Vurdering og anbefaling Det var fagsekretariatets forventning, at læreplanområdet Natur og naturfænomener var fuldt ud implementeret i næsten alle dagtilbud. Forventningen er begrundet i, at området i "gammel" Lemvig Kommune var et to-årigt fokusområde. Sproglig udvikling er fokusområdet til og med august 2009, hvorfor det er en forventning, at læreplanområdet er fuldt ud implementeret og dokumenteret i næste års kvalitetsrapport. Der er endnu ikke offentliggjort nationale opgørelser over, hvor mange forældre til tre-årige, der tager imod dagtilbudets tilbud om sprogvurdering, hvorfor en sammenligning i denne kvalitetsrapport ikke er mulig. Det samme gør sig gældende for to-sprogedes sprogscreening. De øvrige læreplanområders implementering kan med fordel planlægges implementeret over en årrække. Fagsekretariatet anbefaler, at læreplanområderne Natur og naturfænomener og Sproglig udvikling er fuldt implementeret inden august Fagsekretariatet anbefaler, at fagrådet for dagtilbud udarbejder en proces- og tidsplan for de øvrige læreplanområder til kommunalbestyrelsens godkendelse. Fagsekretariatet anbefaler, at opgørelser over den procentvise andel af forældre der dels modtager tilbud om sprogvurdering og dels andelen af to-sprogede, der bliver sprogscreenede, medtages i kvalitetsrapporten fremover. Fagsekretariatet anbefaler, at fagsekretariatet udarbejder forslag til en plan med mål og rammer for sprogvurderingen i henhold til Dagtilbudslovens 11 stk Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se Sammenfattende vurdering Lov om børnemiljøvurdering i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli Året efter blev loven en del af dagtilbudsloven. Loven betyder, at alle landets dagtilbud skal udarbejde en skriftlig BMV, som skal lægges på dagtilbudets hjemmeside. Vurderingen skal omhandle både det fysiske, det psykiske og æstetiske børnemiljø og der skal arbejdes med børneperspektivet (dette betyder, at børnene skal høres og inddrages som informanter vedr. deres trivsel og miljø). Ved lovens vedtagelse blev kommunerne kompenseret via bloktilskuddene i 2006 og Side 9 af 23 sider

10 En BMV skal indeholde en kortlægning, beskrivelse og udarbejdelse af handleplaner, hvis der er problemer. Vurder på en skala fra 1-5 1: Ikke tilfredsstillende 2: Mindre tilfredsstillende 3: Tilfredsstillende 4: Meget tilfredsstillende 5: Særdeles tilfredsstillende Vurdering og anbefaling Børnemiljøvurderingen skal i henhold til lovgivningen foreligge inden udgangen af Fagsekretariatet anbefaler at alle dagtilbud har gennemført Børnemiljø vurderingen inden udgangen af 2009 og har udarbejdet handleplaner på de områder, som det viser sig har problemer. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen / vuggestuen og børnehaven / usfo, mellem børnehaven / usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering Overgange fra én institutionsform til en anden er for et barn blevet sammenlignet med flyvning, idet start og landing er de mest kritiske faser af flyets drift. Der har været megen opmærksomhed på overgange gennem de senere år, hvilket også tabellerne herunder viser. Trinnene er et udtryk for i hvilken grad dagtilbudene har implementeret overgangene. Dagtilbudene er blevet bedt om at vurdere på en skala fra 0 til 5, hvor de er i implementeringsprocessen: Trin 0: Institutionen har ikke skriftlige aftaler eller nedskrevne procedurer. Trin 1: Institutionen har truffet beslutning om at udarbejde nedskrevne aftaler. Trin 2: Institutioner har skriftligt formulerede aftaler eller procedurer. Trin 3: Institutionen har skriftligt formulerede delmål for området. Trin 4: Institutionen har skriftligt formulerede tegn på at målene nås. Trin 5: Institutionen evaluerer, vurderer og følger op på effekten af indsatsen. I forbindelse med projektet "Helt ude i skoven" indgår overgange, som et fokusområde, og der vil i løbet af 2009 blive gennemført efteruddannelse af pædagoger, børnehaveklasseledere, sfo-pædagoger og lærere med henblik på at optimere overgangene yderligere. Overgange - Hjem - Dagtilbud MÅL Trin 0 Overgange - Dagtilbud - Dagtilbud MÅL Trin 0 Side 10 af 23 sider

11 Overgange - Dagtilbud - Skole MÅL Trin 0 Overgange - Vi anvender "Barnets Bog" MÅL Trin 0 Vurdering og anbefaling Der er fagsekretariatets vurdering, at dagtilbud og skoler har gjort meget for at lette overgangene bedst muligt for børnene. Der er imidlertid ikke foregået en systematisk metodeudvikling, hvilket også er baggrunden for at fagsekretariatet har medtaget dette område i ansøgningen til projektet "Helt ude i skoven". Fagsekretariatet anbefaler, at der i forbindelse med del-projektet overgange i projektet "Helt ude i skoven" sker en optimering af implementeringsprocessen. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering Forældresamarbejdet i dagtilbudene i Lemvig Kommune har i vid udstrækning samme omfang. De fleste dagtilbud arbejder med enten 3-mdrs. samtaler og herefter samtaler efter behov. Alle dagtilbud har årlige forældresamtaler og enkelte har fast to eller flere årlige forældresamtaler. Information til forældrene sker dels gennem daglig information via opslagstavle, skriftlige forældrebreve / institutionsblad. De fleste dagtilbud har to eller flere årlige forældrearrangementer. Forældrenes involvering i f.eks. evalueringer sker via bestyrelsen, breve og på dialogmøder. 2 dagtilbud har gennemfører forældretilfredshedsundersøgelser. Vurdering og anbefaling Forældresamarbejdet synes at have fundet et leje, som både dagtilbud og forældre er tilfredse med i en kombination af forældremøder, forældresamtaler og sociale og kulturelle arrangementer. En yderligere involvering i evalueringsprocesserne kunne - ud fra et kvalitetssikringsog udviklingsperspektiv være ønskeligt. Ikke mindst en yderligere involvering i forhold til børn med særlige behov. Det er fagsekretariatets vurdering, at der kan være behov for at sætte yderligere fokus på forældresamarbejdet i forbindelse med projektet "Helt ude i skoven", idet området Side 11 af 23 sider

12 her er genstand for såvel intensiv efter- og videreuddannelse som konkrete initiativer i forhold til udvikling af forældre samarbejdet. Fagsekretariatet anbefaler, at der fokuseres på en øget involvering af forældregrupper i forhold til evalueringer af det pædagogiske tilbud i dagtilbudene. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV) 7.0 Sammenfattende vurdering Ledelsens organisering fremgår af det enkelte dagtilbuds kvalitetsrapport. 7.1 Efter- og videreuddannelse Dagtilbudene i Lemvig Kommune har de seneste år gennemgået en massiv efter- og videreuddannelse. Det er sket - dels gennem såkaldte rotationsprojekter, hvor ledige pædagoger har været vikarer, medens det faste personale har været på uddannelse, og dels gennem projektet "Helt ude i skoven". Ikke mindre end 226 uddannelsesforløb har været gennemført inden for de seneste år. Der er tale om såvel efteruddannelse i form af korte kurser - dog ikke mindre en ugekurser af 37 timer og videreuddannelser på diplomniveau af 6 ugers varighed. Dagtilbudene har i mange tilfælde været helt eller delvis kompenseret for vikarudgifter - enten i form af midler fra Statens Voksen Uddannelse (SVU) eller gennem projektet "Helt ude i skoven". Vurdering og anbefaling 7.1. Efter- og videreuddannelse En massiv efter- og videreuddannelse har givet dagtilbudene i Lemvig Kommune et meget stort løft. Det er fagsekretariatets vurdering, at uddannelsesniveauet blandt personalet i Lemvig Kommunes dagtilbud rangerer blandt de højeste i Danmark. Med det høje efter- og videreuddannelsesniveau følger et mere kvalificeret pædagogisk arbejde i dagtilbudene. Desuden følger et ønske om at fastholde det høje niveau, hvilket ses gennem dannelse af både faglige og tværfaglige netværk mellem de seks geografiske områder i Lemvig Kommune. Netværksdannelsen betyder også en fortsat tilknytning til VIA University College, Campus Holstebro, idet underviserne herfra understøtter de netværk, der dannes i forbindelse med projektet "Helt ude i skoven". Med netværksdannelsen følger et øget behov for at være fælles om de redskaber, der anvendes i kvalitetssikringen og -udviklingen. Fagsekretariatet anbefaler at netværksdannelsen fortsat understøttes, når projektperioden for "Helt ude i skoven" afsluttes med Fagsekretariatet anbefaler, at fagrådet beslutter et fælles redskab til kvalitetssikring og -udvikling, og at redskabet herefter indgår som redskab i den efter- og videreuddannelse der finder sted, samt at redskabet anvendes i forbindelse med netværksarbejdet og videndelingen her. Side 12 af 23 sider

13 7.2 Arbejdspladsvurdering (APV) Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 15 fastslår, at alle dagtilbud skal udarbejde en arbejdspladsvurdering - senest hvert tredje år. Datoerne for den senest udarbejde APV fremgår af Bilag 7.2 Fagsekretariatet anbefaler at datoerne for seneste APV tages til efterretning. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? Overordnede principper for normering er vedtaget således fra 1. august 2008: Overordnede principper: Bruttonormering Børnehavebørn Vuggestuebørn - det dobbelte Skolebørn - halvdelen af børnehavebørn Seniorpladser - halvdelen af skolebørn Morgenplads i Sfo - 20% Forlænget skoledag til kl ,40 timer pr. barn 10,8 timer pr. barn 2,70 timer pr. barn 1,35 timer pr. barn 0,54 timer pr. barn 2,01 timer pr. barn Personalenormering er 60% pædagoger og 40% medhjælpere inkl. lederen. Åbningstid Almindelig åbningstid er 52,5 timer pr. uge. Ved udvidet åbningstid tildeles 1 time for hver åbningstid udover 52,5 time pr. uge Modulordning for vuggestuebørn og børnehavebørn 25 timers modul - 60% af fuldtidsplads 35 timers modul - 80% af fuldtidsplads Der tildeles institutionen 5 timer om ugen til administration. Særlige ordninger Børnehuset, Harboøre, 9 handicappladser i Lærkereden Bøgespiren, Bonnet, ekstra timer til flygtningebørn på Menighedsbørnehaven, Udegruppe ekstra Klinkby Børnehave, Udegruppe ekstra Børnegården, Småbørnsgruppe 18,5 timer pr. barn 25 timer om ugen 25 timer om ugen 25 timer om ugen 15 timer om ugen Minimumsnormering Minimumsnormeringen tager afsæt i et antal personaletimer på 166,50 om ugen svarende til 4½ fuldtidsstilling dækkende indtil 31 børn. Herefter forhøjes normeringen med 5,37 timer pr. barn op til 40 børn, uanset hvorledes forældrene har valgt modul. Hvis der er indskrevet færre end 31 børn i institutionen er den altid sikret en normering på 4½ fuldtidsstilling. Side 13 af 23 sider

14 Vuggestuebørn vil ved beregning af minimumsnormering tælle for 2 børn. I Usfo anvendes minimumsnormeringen ligeledes, men ved opgørelsen af antallet af børn tæller skolebørn 50%, børn på seniorplads 25% og morgenbørn 10% I september måned 2008 blev anvendt 2,35 stilling svarende til 87 ugentlige timer til opfyldelse af minimumsnormeringen, fordelt med 32 timer i Bøvling Børnehave, 14 timer i Tangsø Børnehus, 8½ time i Gudum Børnehus og 32½ time i Fristedet i Møborg. 8.0 Sammenfattende vurdering Antal indskrevne børn pr. 1. september Der er indskrevet i alt børn, fordelt med 295 børn i dagplejen, 89 børn i private institutioner, 704 børn i daginstitutioner heraf 85 vuggestuebørn. Den 1. september 2007 var der indskrevet i alt børn, fordelt med 336 børn i dagplejen, 57 børn i private institutioner, 734 børn i daginstitutioner heraf 84 vuggestuebørn. Faldet har således været på i alt 39 børn. I dagplejen er der sket et fald på 41 børn, heraf 26 børn i dagplejen i Lemvig og 17 børn i dagplejen i Thyborøn, medens der har været en stigning på 2 børn i dagplejen i Harboøre. Der har været en stigning på 32 børn i private institutioner. Stigningen skyldes flere børn i den private institution i Bøvling. I daginstitutioner har faldet været på 30 børn, som hovedsageligt har været i Solstrålen i Fabjerg, som blev nedlagt den 1. august 2008 og Bøvling Børnehave. Vurdering og anbefaling Udviklingen i børnetallet er nøje beskrevet i rapporten om Bæredygtige institutioner, dateret august Fagsekretariatet anbefaler, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om den fremtidige struktur på baggrund af høringssvarene på rapporten om Bæredygtige institutioner samt en efterfølgende politisk drøftelse. Fagsekretariatet anbefaler, at der i næste års kvalitetsrapport medtages nøgletal for uddannelse, IT - inventar og materiel og materiale- og aktivitetsudgifter. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af fagsekretariatet og drøftet og godkendt af fagrådet for dagtilbud den 3. november Side 14 af 23 sider

15 Bilag 1.1 og 1.2 Kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Bilag 1.1: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Institutionen har skr. formulerede værdier (1= Ja og = Nej) Institutionen har en skr. formuleret en vision (1= Ja og = Nej) Institutionen har en skr. formuleret en mission (1= Ja og 0 = Nej) Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Bilag 1.2: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Vi anvender: SMTTEmodellen Vi anvender: KIF-stjernen Vi anvender: Programteorien 0 3 Vi anvender: Andet værktøj 2 0 Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Side 15 af 23 sider

16 Bilag 2.1 Fokusbørn Fokusbørn Fokusbørn Brug tal Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Antal børn, der kan beskrives som fokusbørn Hvilket dominerende fokus? Udviklingsmæssigt fokus Adfærdsmæssigt fokus Netværksmæssigt fokus Tidsperspektiv: (Kortvarigt er når indsatsen forventes at være afsluttet inden næste overgang) Kortvarigt fokus Langvarigt fokus Handleplanen, udarbejdet i institutionen, indeholder: Beskriver, hvad institutionen gør Beskriver, hvad det øvrige netværk gør Beskriver, hvad det faglige netværk gør (Helt ude i skoven) Beskriver, hvordan forældrene inddrages Faglig sparring fra TværTeamet Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Side 16 af 23 sider

17 Bilag 3.1 Faglighed Læreplaner LoD 8-10 Pædagogiske læreplaner Brug skalaen Alsidig personlig udvikling Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Side 17 af 23 sider

18 Bilag 3.2 Sproglige kompetencer Sprogvurdering i henhold til LoD 4,2 Sprogvurdering af 3-årige i perioden 1. september 2007 til 1. september 2008 Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Antal børn, der har fået tilbud om sprogvurdering Antal børn, der har taget imod tilbud om sprogvurdering Antal børn, der har afslået Antal børn, der er sprogvurderet Heraf, antal børn, der ikke har behov for opfølgning Heraf, antal børn, der har behov for opfølgning (interne sprogunderstøttende aktiviteter) Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Antal børn, der har behov for særlig talepædagogisk bistand (PPR) Antal børn, der er sprogscrenede (To-Sprogede) FS 4 a stk Side 18 af 23 sider

19 Bilag 4.1 Børnemiljøvurdering Børnemiljøvurdering LoD 12 Børnemiljøvurdering Sæt 1- taller Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Vi benytter DCUM Vi benytter BUPL Vi benytter Udviklingsforum Vores BMV er færdig i Vores BMV er færdig i Vores BMV indeholder: Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø I år har vi: Kortlagt Beskrevet Lavet handleplan 1 1 Lavet opfølgning 1 1 Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren På en skala fra 1-5: Vurder din institution ud fra BMV'en: En positiv og åben atmosfære Demokrati og medbestemmelse Udfordrende ude- og indearealer Muligheder for sanseoplevelser Oplevelser i naturen Sunde og behagelige bygninger Hygiejniske toiletter og puslepladser Sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold Velovervejede materialevalg Konstruktiv konfliktløsning Ingen mobning eller eksklusion Kulturen og værdimæssig rummelighed til alle børn Synlige og tilgængelige voksne Side 19 af 23 sider

20 Bilag 5.1 Overgange Overgange Skriftlige aftaler om ovegange Brug tallene på en skala fra 0-5 Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Hjem - Dagtilbud Dagtilbud - Dagtilbud Dagtilbud - Skole Evt. overgange internt i institutionen Vi anvender "Barnets Bog" - eller en lignende portfoliomodel Bilag 6.1 Forældresamarbejde Forældresamarbejde Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Forældresamarbejde Sæt 1-taller Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre mdrs-samtaler Derefter samtaler efter behov Årlig forældresamtale To eller flere årlige forældresamtaler 1 1 Daglig information via opslagstavle Skriftlige forældrebreve / institutionsblad Årligt forældrearrangement To eller flere årlige forældrearrangementer Forældrene involveres i evalueringer gennem.. Information via bestyrelsesmøder Information via breve, mail el. lign Dialoger på forældremøder Tilfredshedundersøgelse (r ) 1 1 Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Side 20 af 23 sider

21 Bilag 7.1 Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse Skriv antal personer Én person må gerne stå flere steder! Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Dannelse, etik og læring Læreplanmodul Pædagogiske begreber og teorier Pædagogisk Udviklingsarbejde Videnskabsteori og pædagogik HuS Natur diplom HuS Natur ugekursus HuS Marte Meo Terapeut HuS Marte Meo Grunduddannelse HuS Forældresamarbejde diplom HuS Forældresamarbejde ugekursus HuS AKT diplom HuS AKT ugekursus HuS Overgange 1 4 Diplomuddannelse afsluttet Sprogvejleder Praktikvejleder Ledelse i offentlige organisationer (Ledelsesmodul - DL) 1 1 Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Side 21 af 23 sider

22 Bilag 7.2 APV Skriv dato for seneste APV: f.eks. 09/01/2007 Dato for seneste APV Side 22 af 23 sider April - ingen Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Arbejdspladsvurdering (APV)

23 Bilag 8.1 Ressourcer Ressourcer Ressourcer 1. september 2008 Skriv antal Daplejen Lemvig Dagplejen Thyborøn Dagplejen Harboøre Nørlem Børnehave Børnegården Sct. Georgsgården Menighedsvuggestuen Menighedsbørnehaven Thyborøn Børnecenter Børnehuset Harboøre timer timer Fuld tid I alt Fristedet Tangsø Børnehus Bøvling Børnehave Bøvling Børnehus Degneparken Gudum Børnehus Klinkby Børnehave Lomborg Børnehave Bøgespiren Specialpædagogiske timer Åbningstid Fra Kl. (mato) Åbningstid Til Kl. (ma-to) Åbningstid Fra Kl (to) Åbningstid Til Kl (to) Åbningstid Fra Kl. (fr) Åbningstid Til Kl. (fr) Side 23 af 23 sider