Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring"

Transkript

1 Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune... 2 Kapitel 2 Hvorfor en masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud?... 2 Paradigmeskift på Dagtilbudsområdet... 2 Kommunale udfordringer og understøttende foranstaltninger... 2 Kapitel 3. Masterplanens sammenhæng med nationale og lokal politikker... 3 Halsnæs Kommunes udfordringer... 3 Kerneopgave for Dagtilbud i Halsnæs Kommune... 3 Halsnæs Kommunes børnesyn og læringssyn... 4 Halsnæs Kommunes servicepolitik... 5 Kapitel 4. Kvalitetsbegreb for Dagtilbud i Halsnæs Kommune... 5 Kapitel 5. Konkrete indsatsområder for arbejdet med kvalitet i Dagtilbud i Halsnæs Kommune En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer... 8 Kapitel 6. Handleplan for arbejdet med kvalitet i dagtilbud Hvad dækker børns udvikling og læring?... 9 Projektområder i Projektområder Videnbaseret metodisk tilgang i arbejdet med projektområder

3 Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i fremtidens dagtilbud i Halsnæs Kommune er en politisk plan. Planen angiver de politiske intentioner med kvalitetsudvikling af Dagtilbudsområdet og prioriterer, hvorledes arbejdet med kvalitetsudvikling og læringsmiljøer i Dagtilbud skal udfoldes lokalt, ud fra de samfundssatte rammer. Målet er derfor, at Masterplanen giver borgere et billede af de politiske intentioner og grundlaget for de politiske intentioner bag den fremtidige udvikling af kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud i Halsnæs Kommune at Masterplanen udstikker retning for administrationens og institutionernes arbejde med kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud Formålet er, at der på baggrund af Masterplanens indsatsområder og tilhørende handleplan kan formuleres en konkret prioriteret udviklingsplan for perioden frem til 2018 at der på baggrund af Masterplanen arbejdes målrettet, struktureret og videnskabeligt funderet med udviklingen af kvalitet i Dagtilbud i Halsnæs Kommune Kapitel 2 Hvorfor en masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud? Paradigmeskift på Dagtilbudsområdet Som led i en større reformpakke bebuder regeringen i 2005 et paradigmeskift på Dagtilbudsområdet. Reformen gør op med holdningen om at Dagtilbud er en social foranstaltning, der passer børn. Dagtilbud skal i stedet påbegynde udviklingen af børnene til den samfundsborger, der skal understøtte udviklingen af det danske velfærdssamfund. I 2007 vedtages den første selvstændige Dagtilbudslov. Loven har til formål, at fremme børns trivsel, udvikling og læring at give familier mulighed for at tilrettelægge familie og arbejdsliv at forebygge negativ social arv og eksklusion Arbejdet med det enkelte barn skal have et pædagogfagligt indhold, der bygger på pædagogiske metoder og afspejler den videnskabelige viden på området. Derfor får Danmarks evalueringsinstitut til opgave at formidle videnskabelig viden til dagtilbud. Arbejdet skal udvikle børnene, sætte læring og inklusion i fokus og leveres med kvalitet og service. Kommunale udfordringer og understøttende foranstaltninger Regeringen er klar over, at paradigmeskiftet stiller de kommunale dagtilbud overfor store udfordringer og igangsætter derfor en række tiltag og projekter, der skal hjælpe kommunerne i processen. 2

4 Fra 2005 til 2007 arbejder kvalitetsreformudvalget 1 med hvordan kvaliteten i den offentlige sektor kan udvikles og i 2007 barsler regeringen, regionerne og KL med 9 principper for god offentlig service som et grundlag for det offentliges arbejde med kvalitet. Der igangsættes særlige statslige udviklingsprogrammer på Dagtilbudsområdet såsom Fremtidens Dagtilbud og Ny Nordisk Skole. Udviklingsprogrammerne gennemføres i samarbejde med dagtilbud i kommunerne og har til formål at sætte fokus på videndeling og den nye pædagogiske praksis for læring og inklusion, der skal føre til at alle børn og unge bliver så dygtige, de kan uanset social baggrund. Endelig gennemføres i 2013 en reform af pædagoguddannelsen, så den kan leve op til de nye udfordringer pædagogerne stilles overfor. Erkendelsen er, at øget fokus på udvikling, læring, inklusion og forældresamarbejde kræver specialiserede pædagoger. Uddannelsen deles derfor op i 3 specialiserede grene. A. Småbørnspædagogik (0-5-årige). B. Skole- og fritidspædagogik (6-18-årige). C. Social- og specialpædagogik. Kapitel 3. Masterplanens sammenhæng med nationale og lokal politikker Halsnæs Kommunes udfordringer Udviklingen af kravene til Dagtilbuds opgaveløsning stiller Halsnæs Kommunes Dagtilbud overfor meget store udfordringer. Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud er et første skridt i en proces, der kan møde disse udfordringer. Fundamentet for Dagtilbud vil sammen med en række andre opgaver være anderledes i fremtiden. Fundamentet i Dagtilbud er fælles forståelse af og konsensus om kerneopgaven. Det er Halsnæs Kommune der beslutter, hvad kerneopgaven for Dagtilbud i Halsnæs Kommune er. Men med de rammer som skiftende regeringer, ministre og lovgivning har sat de sidste 10 år, er Kerneopgaven næsten givet. Udfordringen består mere i, hvordan Halsnæs Kommune vil/kan løfte kerneopgaven i de kommende år. Kerneopgave for Dagtilbud i Halsnæs Kommune Kerneopgaven for Halsnæs Kommunes dagtilbud kan med udgangspunkt i Dagtilbudsloven defineres som: At understøtte børns udvikling og læring 1 Kvalitetsbegrebet på velfærdsområderne indeholder tre dimensioner: Den kvalitet, brugeren oplever Den faglige kvalitet Den organisatoriske kvalitet God kvalitet forudsætter, at alle tre dimensioner af kvalitet er i orden. 3

5 hvor udvikling og læring er dækkende for alle de aspekter der indgår i barnets transformation til samfundsmæssigt individ. Det betyder, at politiske beslutninger på Dagtilbudsområdet, administrationens arbejde samt arbejdet i de enkelte institutioner og Dagplejen skal understøtte børns udvikling og læring. Halsnæs Kommune besluttede i juni 2014, hvad der skal være mål for den fremtidige udvikling og vækst De brændende platforme. Den ene af de 3 brændende platforme er Faglighed og Uddannelsesniveau. Udfordringen er mere og bedre uddannelse til børn og unge så de får bedre jobmuligheder, bliver sundere og får større velstand. Og det starter i Dagtilbud, hvor Halsnæs Kommune sigter mod at børn, der starter i 0-klasse har kendskab til tegn, symboler og bogstaver. En anden brændende platform er Sundhed og Velvære. Alle skal kunne foretage det sunde valg og det gælder også børnene i dagtilbud. Med de brændende platforme, Børne- og ungepolitikken, Inklusionspolitikken samt servicepolitikken, har Halsnæs Kommune et godt udgangspunkt for det fremtidige arbejde med kerneopgaven. Politikkerne udstikker retning for det arbejde der skal fokuseres på i dagtilbud og den pædagogiske praksis i arbejdet. Ud fra disse politikker er det også muligt at uddrage Halsnæs Kommunes børnesyn, Halsnæs Kommunes læringssyn samt et kvalitetsbegreb for Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børnesynet og læringssynet er vigtige for den måde vi møder børnene i Halsnæs Kommune og dermed vores evne til at udvikle børn. Kvalitetsbegrebet er centralt for udvikling af børnene i fremtidens Dagtilbud. Halsnæs Kommunes børnesyn og læringssyn Fra Børne- og ungepolitikken og Inklusionspolitikken kan der uddrages følgende elementer af Halsnæs Kommunes børnesyn: Det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling er fundament for barnets øvrige udvikling. Børn og unge har en medfødt lyst til at lære og reflektere over, hvad der foregår omkring dem samt at vurdere egne muligheder. Børn og unge er forskellige og vil respekteres som dem de er. Halsnæs Kommunes læringssyn tager udgangspunkt i børnesynet. Barnet skal først og fremmest betragtes som aktiv i sin egen udviklings- og læreproces og ikke som objekt for andres krav til kvalifikationer og kompetencer. Barnet har krav på at blive mødt med respekt og forståelse for dets egen helt unikke personlighed, som er den kvalitet, der udvikler barnet. Børn skal opmuntres og støttes i deres medfødte lyst til at lære og have mulighed for at reflektere over deres muligheder og hvad der foregår omkring dem. 4

6 Læring baseres på relationerne mellem børnene og de voksne. Med udgangspunkt i barneperspektivet, at møde barnet der hvor det er, vil der opstå et positivt samspil. De voksne kan gå foran barnet, vise vej, gå ved siden af barnet og følge barnets spor og initiativer eller følge efter barnet, det vil sige barnet sætter dagsordenen. Der er god overensstemmelse mellem Dagtilbuds Kerneopgave og børnesynet og læringssynet og det er en vigtig forudsætning for arbejdet med kvalitet og læringsmiljøer i det fremtidige Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommunes servicepolitik Servicepolitikken er Halsnæs Kommunes målsætning for medarbejdernes betjening af kommunens brugere. Brugerne er alle de personer, der møder kommunens service, altså også brugere af Halsnæs Kommunes Dagtilbud. Servicepolitikken tager afsæt i, at brugerne i højere grad end hidtil opfattes som naturlige og aktive parter i servicen, og at service afstemmes med brugerne. Den gode service opnås ved at: møde brugeren med åbenhed og respekt kommunikere klart og tydeligt, hvad brugeren kan forvente og ikke forvente af kommunen udnytte brugernes tid og penge så effektivt som muligt ved at yde den bedst mulige service for færrest mulige ressourcer agere professionelt og skabe læring af opståede fejl. Levering af god service er, som det vil fremgå af Kapitel 4, en forudsætning for at levere god kvalitet i opgaveløsningen. Kapitel 4. Kvalitetsbegreb for Dagtilbud i Halsnæs Kommune Som en del af arbejdet med kvalitet i Dagtilbud er det ligeså vigtigt at arbejde med begrebet service. En definition af kvalitet, der kan anvendes i det fremtidige arbejde med kvalitet i dagtilbud kan derfor være: Kerneopgave + service = kvalitet forstået sådan, at der er kvalitet i Dagtilbud når den organisatoriske og faglige kvalitet er høj og er leveret med en god service. Det vil sikre, at brugeroplevelsen også er høj kvalitet. Den brugeroplevede kvalitet af Dagtilbud står helt centralt. Som det fremgår af kapitel 2. anser samfundet sig som bruger af dagtilbud. Dagtilbud skal skabe den samfundsborger, der kan sikre fremtidens velfærdssamfund. I den sammenhæng formuleres i love og andet, krav til den kvalitet Dagtilbud skal levere i form af fremtidige samfundsborgere. 5

7 Forældrene er også brugere af Dagtilbud. Deres kvalitetskrav er ikke nødvendigvis de samme som samfundets. Børnene er i særdeleshed brugere af Dagtilbud og en meget stor del af børnenes behov for sociale relationer, for fordybelse, tænkning og opmærksomhed opfyldes af dagtilbud. Den optimale kvalitet i Dagtilbud opnås når samfundets, forældrenes og børnenes ret forskellige kvalitetskrav opfyldes samtidigt i det daglige arbejde. Et sammenfattende kvalitetsbegreb for Dagtilbud i Halsnæs Kommune kan formuleres således: Dagtilbud har høj kvalitet når: Dagtilbud lægger et solidt grundlag for udvikling af den samfundsborger, der skal arbejdes videre med i uddannelsessystemet. (Samfundet) Dagtilbud sikrer, at forældrene kan opretholde et arbejdsliv og at barnet sikres den udvikling, som forældrene mener, barnet har behov for.(forældrene) Dagtilbud anerkender, møder og skaber relationer med barnet som den personlighed det er. (Børnene) Fordelen ved dette kvalitetsbegreb er, at det kan måles gennem effektmål, om end der skal anvendes forskellige måleredskaber for at afdække kvalitet for samfund, forældre og børn. Kapitel 5. Konkrete indsatsområder for arbejdet med kvalitet i Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Kriterierne for indsatsområder for arbejdet med kvalitet og læringsmiljøer i dagtilbud i Halsnæs Kommune er, at indsatsområdet skal medvirke til at understøtte børns udvikling og læring, at effekten af indsatsområdet skal være påvist i videnskabelige undersøgelser og kunne måles at indsatsområdet skal arbejde med et eller flere elementer i Halsnæs Kommunes kvalitetsbegreb at indsatsområdet skal udvikle Dagtilbuds faglighed at indsatsområdet skal medvirke til at udvikle Dagtilbudsorganisationen til en serviceorganisation Kriterierne opfyldes af det arbejde der er udført af Taskforce for Fremtidens Dagtilbud 2 i regi af Undervisningsministeriet. De 4 indsatsområder Taskforcen fastlægger som grundlag for kvalitetsudvikling i Dagtilbud, anvendes derfor også som grundlag for kvalitetsudvikling af Dagtilbud i Halsnæs Kommune. De 4 kriterier er, 2 Task Force om Fremtidens Dagtilbud blev nedsat i april 2011 af Undervisningsministeren, for at finde og fremme gode måder at arbejde med læring og inklusion på i dagtilbud og dermed sætte dagtilbudsområdet på dagsordenen. %20pejlemaerker.pdf 6

8 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion. 2. Målrettet forældresamarbejde. 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Der er ikke tale om en prioriteret rækkefølge, men om fire forudsætninger, der understøtter hinanden. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion. Der er efterhånden en del undersøgelser, som netop fremhæver vigtigheden af, at det pædagogiske personale arbejder målrettet med læring og inklusion i dagtilbud. Fælles for disse undersøgelser er, at de konkluderer, at kvalitet i dagtilbud har stor betydning for senere skoleresultater og livschancer det gælder især for børn i udsatte positioner. Kvalitet vil i denne sammenhæng sige en fagligt kvalificeret pædagogisk indsats i dagtilbud med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og emotionelle kompetencer (Jespersen, 2006). (Taskforce for Fremtidens dagtilbud, s. 15) Der igangsættes initiativer, der kvalificerer arbejdet med læring og læringsmiljøer i institutionerne der giver refleksion over fysiske og metodemæssige rammer, der skaber dynamiske læringsrum, som understøtter børns udvikling der udvider børns kendskab til naturvidenskab, IT, logik m.v. der sikrer at børnene er parate til skole der sikrer at børnene inddrages i fællesskaber Målrettet forældresamarbejde. Personalet skal tage udgangspunkt i familiens behov og kunnen. Personalet skal kunne vejlede forældrene i forhold til at understøtte barnets udvikling og læring, uden at det faglige ansvar for at sikre børnenes læring og trivsel under dagtilbudsopholdet flyttes til forældrene. Dette kan understøttes af aftaler og forventningsafstemning mellem dagtilbud og forældre. Samarbejdet og arbejdet med børnene kan kvalificeres gennem en bevidst praksis, hvor dagtilbuddene inddrager den viden, forældrene har om barnet. ( Taskforce for Fremtidens dagtilbud, s. 20) Der igangsættes initiativer, med nye former for inddragelse af forældre som ressourcepersoner i det pædagogiske arbejde med nye former for samarbejde og dialog med forældre, der tydeliggør det pædagogiske arbejde med det enkelte barn med at udvikle servicering og vejledning af forældre i dagligdags og svære situationer En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. Ideelt set er en stærk evalueringskultur kendetegnet ved en refleksiv praksis, hvor man kontinuerligt arbejder med: 1) at sætte mål og planlægge aktiviteter, 2) at gennemføre aktiviteterne, 3) systematisk at indsamle dokumentation for, om målene nås, 4) at vurdere, 7

9 hvad der lykkes godt, og hvad der lykkes mindre godt. På den baggrund sætter man nye mål og justerer planlægningen af nye aktiviteter ud fra den erfaring, man har opnået. ( Taskforce for Fremtidens dagtilbud, s. 22) Der igangsættes initiativer, der sikrer at pædagogisk praksis er i overensstemmelse med kerneopgaven der udvikler en kultur, hvor medarbejdere tør udfordre hinanden på den pædagogiske praksis og servicering af forældre der betyder at dokumentation anvendes til læring og udvikling af pædagogisk praksis med nye former, hvor børn viser hvad de har lært Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Ledelsen, fra kommunalt niveau til dagtilbudsniveau, skal være tydelig og angive retning. Ledelsen skal tænkte strategisk og sætte mål for, hvad der skal til, for at børnene lærer mest muligt og ikke ekskluderes fra de fællesskaber, som er i dagtilbuddene. Ledelsen på dagtilbudsniveau skal tage ansvar for og har en vigtig opgave i at tilrettelægge, organisere og prioritere, så kommunale og dagtilbudsbestemte strategier og mål kan gennemføres og følges. ( Taskforce for Fremtidens dagtilbud, s. 30) Der igangsættes initiativer, der sikrer overensstemmelse fra de politisk udstukne mål til det konkrete pædagogiske arbejde med fokus på kerneopgaven der sikrer kontinuerlig faglig og personlig udvikling af personalet så personalet kan honorere nye krav, f.eks. IT, pædagogisk didaktik m.v. der udvikler nye former, hvor ledelse og personale kan planlægge, reflektere over og drøfte den pædagogiske praksis. Kapitel 6. Handleplan for arbejdet med kvalitet i dagtilbud. På baggrund af de 4 indsatsområder i Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud udarbejdes en Handleplan. Handleplanen beskriver og prioriterer enkelte initiativer under hvert af de 4 indsatsområder som Taskforce for Fremtidens Dagtilbud opstiller som grundlag for kvalitetsudvikling af Dagtilbud. Når Masterplan med tilhørende Handleplan er politisk besluttet som grundlag for arbejdet med kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens dagtilbud, udarbejder administrationen en egentlig Udviklingsplan med konkrete projekter og handlingsinitiativer. I Udviklingsplanen beskrives hvert projekt i en projektbeskrivelse, hvor succeskriterier, effektmål, delmål og tidsplan ligeledes opstilles. 8

10 I forbindelse med udviklingsplanen opstilles også en plan for implementering af projekterne i institutionerne. Hvad dækker børns udvikling og læring? Udvikling og læring er meget overordnede begreber. For at arbejde med kerneopgaven, At understøtte børns udvikling og læring, er det nødvendigt at folde den ud i mere praksisnære formuleringer. Dagtilbudslovens formålsparagraf, bl.a. om at modvirke negativ social arv, samt lovens pædagogiske læreplanstemaer er en præcisering af minimumskrav til understøttelse af børns udvikling og læring. I læreplanstemaerne differentieres hvad der som minimum indgår i arbejdet med børns udvikling. De 6 pædagogiske læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Temaerne er meget rummelige og i praksis er det nødvendigt at differentiere dem yderligere. F.eks. omfatter Krop og bevægelse motorisk udvikling, fysisk aktivitet, sansesystemet m.v. Og Sproglig udvikling omfatter f.eks. ord, bogstaver, kommunikation, IT m.v. Læring er barnets tilegnelse af omverden og barnets omverdenforståelse. Læring opnås bedst ved at understøtte barnets medfødte trang til aktivitet og nysgerrighed og hele tiden at arbejde med det barnet har fokus på. At understøtte barnets udvikling og læring betyder derfor i den pædagogiske praksis, at det er nødvendigt at springe mellem de 6 læreplanstemaer i takt med at barnets/børnenes fokus skifter. Det betyder også at det er nødvendigt at arbejde meget pædagogisk reflekteret med delelementer af de enkelte læreplanstemaer. Projektområder i 2015 I tråd med formålet i Dagtilbudsloven og de brændende platforme sættes der i 2015 særligt fokus på følgende områder, hvor der arbejdes med Taskforce kvalitetskriterie En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Krop og bevægelse Sundhed Sproglig udvikling og arbejdet med IT, digitale medier og science Læringsmiljøer Inklusion 9

11 Herudover udvikles koncepter for en række projekter, der skal igangsættes efter 2015, hvor der arbejdes med de øvrige kvalitetskriterier som Taskforce for Fremtidens Dagtilbud opstiller: Ledelse Forældresamarbejdsformer Dokumentation og evaluering Forebyggelse af negativ social arv Projektområder De projekter der igangsættes/ fortsættes i perioden vil være afhængig af forløbet af projekterne i I 2016 skal projekterne fra 2015 enten være afsluttet eller være selvkørende. Ud fra denne forudsætning kan de projekter, hvor der er udviklet koncept blive igangsat i Videnbaseret metodisk tilgang i arbejdet med projektområder Som nævnt i kapitel 5 er der en række kriterier som arbejdet med de enkelte projektområder skal opfylde. Arbejdet med projektområderne skal opfylde kerenopgaven at understøtte børns udvikling og læring, udvikle faglighed og kvalitet. Herudover skal effekten af indsatsområdet være påvist i videnskabelige undersøgelser og kunne måles. Det betyder i praksis, at der bag den pædagogiske praksis ligger en videnskabelig/evidensbaseret viden omkring børns udvikling og læreprocesser samt, at denne viden omsættes til praktiske handlinger/ aktiviteter for børn. at pædagogen kan tilrettelægge aktiviteter ud fra de effekter hun ønsker for børnenes udvikling. at pædagogen kan dokumentere progressionen i børns udvikling. Og at hun i den forbindelse tilrettelægger en pædagogisk praksis der tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, men samtidig indtænker fællesskabet som ramme for denne udvikling. 10

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud 2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Pixiudgave Til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv.

Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv. Tidlig indsats 2. december 2015 Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv. V/ Ane Stallknecht Medlem af Børnekulturchefforeningens landsbestyrelse Fagcenterchef for Børn og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

UDKAST Faglig Ledelse

UDKAST Faglig Ledelse UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014.

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014. GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET REGNBUEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014 Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Skoleleder til Glostrup Skole

Skoleleder til Glostrup Skole Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud

Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud 07-09-2015 Oplægget vil tage udgangspunkt i: Hvordan vi startede arbejdet med science didaktik i Hillerød Kommune Hvorfor science didaktik / hvad er science

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler

Læs mere

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget PLR9 2014 Børnehuset Overvænget Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Velkommen til Dagtilbud Gistrups perspektivplan 2016-2017...3 Dagtilbud Gistrups organisation...3 Perspektivplan...4 Dagtilbud Gistrups værdigrundlag...5 De fire spor inklusion, læring,

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere