Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Transkript

1 Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune... 2 Kapitel 2 Hvorfor en masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud?... 2 Paradigmeskift på Dagtilbudsområdet... 2 Kommunale udfordringer og understøttende foranstaltninger... 2 Kapitel 3. Masterplanens sammenhæng med nationale og lokal politikker... 3 Halsnæs Kommunes udfordringer... 3 Kerneopgave for Dagtilbud i Halsnæs Kommune... 3 Halsnæs Kommunes børnesyn og læringssyn... 4 Halsnæs Kommunes servicepolitik... 5 Kapitel 4. Kvalitetsbegreb for Dagtilbud i Halsnæs Kommune... 5 Kapitel 5. Konkrete indsatsområder for arbejdet med kvalitet i Dagtilbud i Halsnæs Kommune En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer... 8 Kapitel 6. Handleplan for arbejdet med kvalitet i dagtilbud Hvad dækker børns udvikling og læring?... 9 Projektområder i Projektområder Videnbaseret metodisk tilgang i arbejdet med projektområder

3 Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i fremtidens dagtilbud i Halsnæs Kommune er en politisk plan. Planen angiver de politiske intentioner med kvalitetsudvikling af Dagtilbudsområdet og prioriterer, hvorledes arbejdet med kvalitetsudvikling og læringsmiljøer i Dagtilbud skal udfoldes lokalt, ud fra de samfundssatte rammer. Målet er derfor, at Masterplanen giver borgere et billede af de politiske intentioner og grundlaget for de politiske intentioner bag den fremtidige udvikling af kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud i Halsnæs Kommune at Masterplanen udstikker retning for administrationens og institutionernes arbejde med kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud Formålet er, at der på baggrund af Masterplanens indsatsområder og tilhørende handleplan kan formuleres en konkret prioriteret udviklingsplan for perioden frem til 2018 at der på baggrund af Masterplanen arbejdes målrettet, struktureret og videnskabeligt funderet med udviklingen af kvalitet i Dagtilbud i Halsnæs Kommune Kapitel 2 Hvorfor en masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud? Paradigmeskift på Dagtilbudsområdet Som led i en større reformpakke bebuder regeringen i 2005 et paradigmeskift på Dagtilbudsområdet. Reformen gør op med holdningen om at Dagtilbud er en social foranstaltning, der passer børn. Dagtilbud skal i stedet påbegynde udviklingen af børnene til den samfundsborger, der skal understøtte udviklingen af det danske velfærdssamfund. I 2007 vedtages den første selvstændige Dagtilbudslov. Loven har til formål, at fremme børns trivsel, udvikling og læring at give familier mulighed for at tilrettelægge familie og arbejdsliv at forebygge negativ social arv og eksklusion Arbejdet med det enkelte barn skal have et pædagogfagligt indhold, der bygger på pædagogiske metoder og afspejler den videnskabelige viden på området. Derfor får Danmarks evalueringsinstitut til opgave at formidle videnskabelig viden til dagtilbud. Arbejdet skal udvikle børnene, sætte læring og inklusion i fokus og leveres med kvalitet og service. Kommunale udfordringer og understøttende foranstaltninger Regeringen er klar over, at paradigmeskiftet stiller de kommunale dagtilbud overfor store udfordringer og igangsætter derfor en række tiltag og projekter, der skal hjælpe kommunerne i processen. 2

4 Fra 2005 til 2007 arbejder kvalitetsreformudvalget 1 med hvordan kvaliteten i den offentlige sektor kan udvikles og i 2007 barsler regeringen, regionerne og KL med 9 principper for god offentlig service som et grundlag for det offentliges arbejde med kvalitet. Der igangsættes særlige statslige udviklingsprogrammer på Dagtilbudsområdet såsom Fremtidens Dagtilbud og Ny Nordisk Skole. Udviklingsprogrammerne gennemføres i samarbejde med dagtilbud i kommunerne og har til formål at sætte fokus på videndeling og den nye pædagogiske praksis for læring og inklusion, der skal føre til at alle børn og unge bliver så dygtige, de kan uanset social baggrund. Endelig gennemføres i 2013 en reform af pædagoguddannelsen, så den kan leve op til de nye udfordringer pædagogerne stilles overfor. Erkendelsen er, at øget fokus på udvikling, læring, inklusion og forældresamarbejde kræver specialiserede pædagoger. Uddannelsen deles derfor op i 3 specialiserede grene. A. Småbørnspædagogik (0-5-årige). B. Skole- og fritidspædagogik (6-18-årige). C. Social- og specialpædagogik. Kapitel 3. Masterplanens sammenhæng med nationale og lokal politikker Halsnæs Kommunes udfordringer Udviklingen af kravene til Dagtilbuds opgaveløsning stiller Halsnæs Kommunes Dagtilbud overfor meget store udfordringer. Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud er et første skridt i en proces, der kan møde disse udfordringer. Fundamentet for Dagtilbud vil sammen med en række andre opgaver være anderledes i fremtiden. Fundamentet i Dagtilbud er fælles forståelse af og konsensus om kerneopgaven. Det er Halsnæs Kommune der beslutter, hvad kerneopgaven for Dagtilbud i Halsnæs Kommune er. Men med de rammer som skiftende regeringer, ministre og lovgivning har sat de sidste 10 år, er Kerneopgaven næsten givet. Udfordringen består mere i, hvordan Halsnæs Kommune vil/kan løfte kerneopgaven i de kommende år. Kerneopgave for Dagtilbud i Halsnæs Kommune Kerneopgaven for Halsnæs Kommunes dagtilbud kan med udgangspunkt i Dagtilbudsloven defineres som: At understøtte børns udvikling og læring 1 Kvalitetsbegrebet på velfærdsområderne indeholder tre dimensioner: Den kvalitet, brugeren oplever Den faglige kvalitet Den organisatoriske kvalitet God kvalitet forudsætter, at alle tre dimensioner af kvalitet er i orden. 3

5 hvor udvikling og læring er dækkende for alle de aspekter der indgår i barnets transformation til samfundsmæssigt individ. Det betyder, at politiske beslutninger på Dagtilbudsområdet, administrationens arbejde samt arbejdet i de enkelte institutioner og Dagplejen skal understøtte børns udvikling og læring. Halsnæs Kommune besluttede i juni 2014, hvad der skal være mål for den fremtidige udvikling og vækst De brændende platforme. Den ene af de 3 brændende platforme er Faglighed og Uddannelsesniveau. Udfordringen er mere og bedre uddannelse til børn og unge så de får bedre jobmuligheder, bliver sundere og får større velstand. Og det starter i Dagtilbud, hvor Halsnæs Kommune sigter mod at børn, der starter i 0-klasse har kendskab til tegn, symboler og bogstaver. En anden brændende platform er Sundhed og Velvære. Alle skal kunne foretage det sunde valg og det gælder også børnene i dagtilbud. Med de brændende platforme, Børne- og ungepolitikken, Inklusionspolitikken samt servicepolitikken, har Halsnæs Kommune et godt udgangspunkt for det fremtidige arbejde med kerneopgaven. Politikkerne udstikker retning for det arbejde der skal fokuseres på i dagtilbud og den pædagogiske praksis i arbejdet. Ud fra disse politikker er det også muligt at uddrage Halsnæs Kommunes børnesyn, Halsnæs Kommunes læringssyn samt et kvalitetsbegreb for Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børnesynet og læringssynet er vigtige for den måde vi møder børnene i Halsnæs Kommune og dermed vores evne til at udvikle børn. Kvalitetsbegrebet er centralt for udvikling af børnene i fremtidens Dagtilbud. Halsnæs Kommunes børnesyn og læringssyn Fra Børne- og ungepolitikken og Inklusionspolitikken kan der uddrages følgende elementer af Halsnæs Kommunes børnesyn: Det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling er fundament for barnets øvrige udvikling. Børn og unge har en medfødt lyst til at lære og reflektere over, hvad der foregår omkring dem samt at vurdere egne muligheder. Børn og unge er forskellige og vil respekteres som dem de er. Halsnæs Kommunes læringssyn tager udgangspunkt i børnesynet. Barnet skal først og fremmest betragtes som aktiv i sin egen udviklings- og læreproces og ikke som objekt for andres krav til kvalifikationer og kompetencer. Barnet har krav på at blive mødt med respekt og forståelse for dets egen helt unikke personlighed, som er den kvalitet, der udvikler barnet. Børn skal opmuntres og støttes i deres medfødte lyst til at lære og have mulighed for at reflektere over deres muligheder og hvad der foregår omkring dem. 4

6 Læring baseres på relationerne mellem børnene og de voksne. Med udgangspunkt i barneperspektivet, at møde barnet der hvor det er, vil der opstå et positivt samspil. De voksne kan gå foran barnet, vise vej, gå ved siden af barnet og følge barnets spor og initiativer eller følge efter barnet, det vil sige barnet sætter dagsordenen. Der er god overensstemmelse mellem Dagtilbuds Kerneopgave og børnesynet og læringssynet og det er en vigtig forudsætning for arbejdet med kvalitet og læringsmiljøer i det fremtidige Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommunes servicepolitik Servicepolitikken er Halsnæs Kommunes målsætning for medarbejdernes betjening af kommunens brugere. Brugerne er alle de personer, der møder kommunens service, altså også brugere af Halsnæs Kommunes Dagtilbud. Servicepolitikken tager afsæt i, at brugerne i højere grad end hidtil opfattes som naturlige og aktive parter i servicen, og at service afstemmes med brugerne. Den gode service opnås ved at: møde brugeren med åbenhed og respekt kommunikere klart og tydeligt, hvad brugeren kan forvente og ikke forvente af kommunen udnytte brugernes tid og penge så effektivt som muligt ved at yde den bedst mulige service for færrest mulige ressourcer agere professionelt og skabe læring af opståede fejl. Levering af god service er, som det vil fremgå af Kapitel 4, en forudsætning for at levere god kvalitet i opgaveløsningen. Kapitel 4. Kvalitetsbegreb for Dagtilbud i Halsnæs Kommune Som en del af arbejdet med kvalitet i Dagtilbud er det ligeså vigtigt at arbejde med begrebet service. En definition af kvalitet, der kan anvendes i det fremtidige arbejde med kvalitet i dagtilbud kan derfor være: Kerneopgave + service = kvalitet forstået sådan, at der er kvalitet i Dagtilbud når den organisatoriske og faglige kvalitet er høj og er leveret med en god service. Det vil sikre, at brugeroplevelsen også er høj kvalitet. Den brugeroplevede kvalitet af Dagtilbud står helt centralt. Som det fremgår af kapitel 2. anser samfundet sig som bruger af dagtilbud. Dagtilbud skal skabe den samfundsborger, der kan sikre fremtidens velfærdssamfund. I den sammenhæng formuleres i love og andet, krav til den kvalitet Dagtilbud skal levere i form af fremtidige samfundsborgere. 5

7 Forældrene er også brugere af Dagtilbud. Deres kvalitetskrav er ikke nødvendigvis de samme som samfundets. Børnene er i særdeleshed brugere af Dagtilbud og en meget stor del af børnenes behov for sociale relationer, for fordybelse, tænkning og opmærksomhed opfyldes af dagtilbud. Den optimale kvalitet i Dagtilbud opnås når samfundets, forældrenes og børnenes ret forskellige kvalitetskrav opfyldes samtidigt i det daglige arbejde. Et sammenfattende kvalitetsbegreb for Dagtilbud i Halsnæs Kommune kan formuleres således: Dagtilbud har høj kvalitet når: Dagtilbud lægger et solidt grundlag for udvikling af den samfundsborger, der skal arbejdes videre med i uddannelsessystemet. (Samfundet) Dagtilbud sikrer, at forældrene kan opretholde et arbejdsliv og at barnet sikres den udvikling, som forældrene mener, barnet har behov for.(forældrene) Dagtilbud anerkender, møder og skaber relationer med barnet som den personlighed det er. (Børnene) Fordelen ved dette kvalitetsbegreb er, at det kan måles gennem effektmål, om end der skal anvendes forskellige måleredskaber for at afdække kvalitet for samfund, forældre og børn. Kapitel 5. Konkrete indsatsområder for arbejdet med kvalitet i Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Kriterierne for indsatsområder for arbejdet med kvalitet og læringsmiljøer i dagtilbud i Halsnæs Kommune er, at indsatsområdet skal medvirke til at understøtte børns udvikling og læring, at effekten af indsatsområdet skal være påvist i videnskabelige undersøgelser og kunne måles at indsatsområdet skal arbejde med et eller flere elementer i Halsnæs Kommunes kvalitetsbegreb at indsatsområdet skal udvikle Dagtilbuds faglighed at indsatsområdet skal medvirke til at udvikle Dagtilbudsorganisationen til en serviceorganisation Kriterierne opfyldes af det arbejde der er udført af Taskforce for Fremtidens Dagtilbud 2 i regi af Undervisningsministeriet. De 4 indsatsområder Taskforcen fastlægger som grundlag for kvalitetsudvikling i Dagtilbud, anvendes derfor også som grundlag for kvalitetsudvikling af Dagtilbud i Halsnæs Kommune. De 4 kriterier er, 2 Task Force om Fremtidens Dagtilbud blev nedsat i april 2011 af Undervisningsministeren, for at finde og fremme gode måder at arbejde med læring og inklusion på i dagtilbud og dermed sætte dagtilbudsområdet på dagsordenen. %20pejlemaerker.pdf 6

8 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion. 2. Målrettet forældresamarbejde. 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Der er ikke tale om en prioriteret rækkefølge, men om fire forudsætninger, der understøtter hinanden. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion. Der er efterhånden en del undersøgelser, som netop fremhæver vigtigheden af, at det pædagogiske personale arbejder målrettet med læring og inklusion i dagtilbud. Fælles for disse undersøgelser er, at de konkluderer, at kvalitet i dagtilbud har stor betydning for senere skoleresultater og livschancer det gælder især for børn i udsatte positioner. Kvalitet vil i denne sammenhæng sige en fagligt kvalificeret pædagogisk indsats i dagtilbud med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og emotionelle kompetencer (Jespersen, 2006). (Taskforce for Fremtidens dagtilbud, s. 15) Der igangsættes initiativer, der kvalificerer arbejdet med læring og læringsmiljøer i institutionerne der giver refleksion over fysiske og metodemæssige rammer, der skaber dynamiske læringsrum, som understøtter børns udvikling der udvider børns kendskab til naturvidenskab, IT, logik m.v. der sikrer at børnene er parate til skole der sikrer at børnene inddrages i fællesskaber Målrettet forældresamarbejde. Personalet skal tage udgangspunkt i familiens behov og kunnen. Personalet skal kunne vejlede forældrene i forhold til at understøtte barnets udvikling og læring, uden at det faglige ansvar for at sikre børnenes læring og trivsel under dagtilbudsopholdet flyttes til forældrene. Dette kan understøttes af aftaler og forventningsafstemning mellem dagtilbud og forældre. Samarbejdet og arbejdet med børnene kan kvalificeres gennem en bevidst praksis, hvor dagtilbuddene inddrager den viden, forældrene har om barnet. ( Taskforce for Fremtidens dagtilbud, s. 20) Der igangsættes initiativer, med nye former for inddragelse af forældre som ressourcepersoner i det pædagogiske arbejde med nye former for samarbejde og dialog med forældre, der tydeliggør det pædagogiske arbejde med det enkelte barn med at udvikle servicering og vejledning af forældre i dagligdags og svære situationer En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. Ideelt set er en stærk evalueringskultur kendetegnet ved en refleksiv praksis, hvor man kontinuerligt arbejder med: 1) at sætte mål og planlægge aktiviteter, 2) at gennemføre aktiviteterne, 3) systematisk at indsamle dokumentation for, om målene nås, 4) at vurdere, 7

9 hvad der lykkes godt, og hvad der lykkes mindre godt. På den baggrund sætter man nye mål og justerer planlægningen af nye aktiviteter ud fra den erfaring, man har opnået. ( Taskforce for Fremtidens dagtilbud, s. 22) Der igangsættes initiativer, der sikrer at pædagogisk praksis er i overensstemmelse med kerneopgaven der udvikler en kultur, hvor medarbejdere tør udfordre hinanden på den pædagogiske praksis og servicering af forældre der betyder at dokumentation anvendes til læring og udvikling af pædagogisk praksis med nye former, hvor børn viser hvad de har lært Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Ledelsen, fra kommunalt niveau til dagtilbudsniveau, skal være tydelig og angive retning. Ledelsen skal tænkte strategisk og sætte mål for, hvad der skal til, for at børnene lærer mest muligt og ikke ekskluderes fra de fællesskaber, som er i dagtilbuddene. Ledelsen på dagtilbudsniveau skal tage ansvar for og har en vigtig opgave i at tilrettelægge, organisere og prioritere, så kommunale og dagtilbudsbestemte strategier og mål kan gennemføres og følges. ( Taskforce for Fremtidens dagtilbud, s. 30) Der igangsættes initiativer, der sikrer overensstemmelse fra de politisk udstukne mål til det konkrete pædagogiske arbejde med fokus på kerneopgaven der sikrer kontinuerlig faglig og personlig udvikling af personalet så personalet kan honorere nye krav, f.eks. IT, pædagogisk didaktik m.v. der udvikler nye former, hvor ledelse og personale kan planlægge, reflektere over og drøfte den pædagogiske praksis. Kapitel 6. Handleplan for arbejdet med kvalitet i dagtilbud. På baggrund af de 4 indsatsområder i Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Dagtilbud udarbejdes en Handleplan. Handleplanen beskriver og prioriterer enkelte initiativer under hvert af de 4 indsatsområder som Taskforce for Fremtidens Dagtilbud opstiller som grundlag for kvalitetsudvikling af Dagtilbud. Når Masterplan med tilhørende Handleplan er politisk besluttet som grundlag for arbejdet med kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens dagtilbud, udarbejder administrationen en egentlig Udviklingsplan med konkrete projekter og handlingsinitiativer. I Udviklingsplanen beskrives hvert projekt i en projektbeskrivelse, hvor succeskriterier, effektmål, delmål og tidsplan ligeledes opstilles. 8

10 I forbindelse med udviklingsplanen opstilles også en plan for implementering af projekterne i institutionerne. Hvad dækker børns udvikling og læring? Udvikling og læring er meget overordnede begreber. For at arbejde med kerneopgaven, At understøtte børns udvikling og læring, er det nødvendigt at folde den ud i mere praksisnære formuleringer. Dagtilbudslovens formålsparagraf, bl.a. om at modvirke negativ social arv, samt lovens pædagogiske læreplanstemaer er en præcisering af minimumskrav til understøttelse af børns udvikling og læring. I læreplanstemaerne differentieres hvad der som minimum indgår i arbejdet med børns udvikling. De 6 pædagogiske læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Temaerne er meget rummelige og i praksis er det nødvendigt at differentiere dem yderligere. F.eks. omfatter Krop og bevægelse motorisk udvikling, fysisk aktivitet, sansesystemet m.v. Og Sproglig udvikling omfatter f.eks. ord, bogstaver, kommunikation, IT m.v. Læring er barnets tilegnelse af omverden og barnets omverdenforståelse. Læring opnås bedst ved at understøtte barnets medfødte trang til aktivitet og nysgerrighed og hele tiden at arbejde med det barnet har fokus på. At understøtte barnets udvikling og læring betyder derfor i den pædagogiske praksis, at det er nødvendigt at springe mellem de 6 læreplanstemaer i takt med at barnets/børnenes fokus skifter. Det betyder også at det er nødvendigt at arbejde meget pædagogisk reflekteret med delelementer af de enkelte læreplanstemaer. Projektområder i 2015 I tråd med formålet i Dagtilbudsloven og de brændende platforme sættes der i 2015 særligt fokus på følgende områder, hvor der arbejdes med Taskforce kvalitetskriterie En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Krop og bevægelse Sundhed Sproglig udvikling og arbejdet med IT, digitale medier og science Læringsmiljøer Inklusion 9

11 Herudover udvikles koncepter for en række projekter, der skal igangsættes efter 2015, hvor der arbejdes med de øvrige kvalitetskriterier som Taskforce for Fremtidens Dagtilbud opstiller: Ledelse Forældresamarbejdsformer Dokumentation og evaluering Forebyggelse af negativ social arv Projektområder De projekter der igangsættes/ fortsættes i perioden vil være afhængig af forløbet af projekterne i I 2016 skal projekterne fra 2015 enten være afsluttet eller være selvkørende. Ud fra denne forudsætning kan de projekter, hvor der er udviklet koncept blive igangsat i Videnbaseret metodisk tilgang i arbejdet med projektområder Som nævnt i kapitel 5 er der en række kriterier som arbejdet med de enkelte projektområder skal opfylde. Arbejdet med projektområderne skal opfylde kerenopgaven at understøtte børns udvikling og læring, udvikle faglighed og kvalitet. Herudover skal effekten af indsatsområdet være påvist i videnskabelige undersøgelser og kunne måles. Det betyder i praksis, at der bag den pædagogiske praksis ligger en videnskabelig/evidensbaseret viden omkring børns udvikling og læreprocesser samt, at denne viden omsættes til praktiske handlinger/ aktiviteter for børn. at pædagogen kan tilrettelægge aktiviteter ud fra de effekter hun ønsker for børnenes udvikling. at pædagogen kan dokumentere progressionen i børns udvikling. Og at hun i den forbindelse tilrettelægger en pædagogisk praksis der tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, men samtidig indtænker fællesskabet som ramme for denne udvikling. 10