Mødereferat. Aarhus Kommune. Emne. Møde i Udsatterådet

Transkript

1 Mødereferat Emne Mødedato/-tid 27. september 2012: Mødested Baglandet, Silkeborgvej 259, Åbyhøj Referatdato Den 6. september 2012 Dagsorden Deltagere Fraværende Ad 1 1. Intro til Baglandet 2. Siden sidst 3. Status på rådets arbejde 4. Kvindeudvalget 5. Formidling og distribution af postkort 6. Dagsordenspkt. til kommende møde Erik Morten Jensen, Merete Graabæk, Birthe Esgaard Christensen, Hans Greve, Bente Nielsen, Knud Ramian, Michael Alber og Henriette Andersen (referent) Erik Hansen, Lars Christensen, Mikkel Nørgaard og Dan Boyter Bente byder velkommen til Baglandet. Bente stopper i Udsatterådet dags dato, da hun grundet nyt job flytter til København. Der arbejdes på at finde en afløser. Bente fortæller om sit nye arbejdssted De 4 Årstider, som er et tilbud til børn og unge som har været anbragt uden for eget hjem. Bente skal lave socialt gruppearbejde for børn og unge som har været anbragt uden for hjemmet samt deres forældre. Baglandet blev i 1999 startet af Bente. Baglandet er et rådgivningscenter for nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne. Der er ca. 80 mennesker der bruger Baglandet på årsbasis. Der er ingen tids- eller aldersbegrænsning alle kan komme. Man kan dog ikke være del af Baglandet, hvis man er aktiv misbruger eller sindslidende med destruktiv adfærd. Baglandet driver et mødested, rådgivning, terapi/samtaler, vidensformidling. Ligeledes fungerer Baglandets medarbejdere ofte som bisiddere på forvaltninger og tager med ud og hjælper med at rydde op, gå til tandlægen mv. Alle ydelser er gratis. Baglandets ånd er, at de fleste som arbejder her, selv har været anbragte. Bente er selv tidligere anbragt og er vokset op med en udsat familie og var anbragt på både børnehjem og i familiepleje. Aarhus Kommune Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: M1/2009/ Sagsbehandler: Henriette Andersen Telefon: Telefon direkte: Telefax: E-post: suv@msb.aarhus.dk Hjemmeside: Side 1 af 6

2 Baglandet er oprettet som en fond med en bestyrelse, og Baglandet får ca. 1,7 mio. kr. fra Satspuljerne årligt, hvilket finansierer tre ansatte. Det slår imidlertid ikke til. Nu er Baglandet kommet fast på finansloven. Der er 4 baglande i Danmark: Vejle, Aalborg, København og Aarhus. Læs mere om Baglandet på Ad 2 Michael fortæller, at Dan og Michael har været på besøg hos den nye gadepræst i Aarhus. Den nye gadepræst er en meget engageret person. Hun har en stor berøringsflade, og er meget interesseret i at samarbejde med Udsatterådet. Dan og Michael har også besøgt den helhedsorienterede gadeplansindsats i HotSpot centret. Indsatsen laver opsøgende gadeplansarbejde for unge op til 18 år. Der er ansat 16 gadeplansmedarbejdere som alle har anden etnisk baggrund. Medarbejdere med dansk baggrund har sagt op, da de havde svært ved at blive integreret og accepteret af målgruppen. Det er et spændende arbejde som foregår i øjenhøjde med de unge, dog var der på besøgsdagen meget stille i gadebilledet, da der var EAT-festival. Dan har besøgt Fødevarebanken i København, som er et privat initiativ, der samler mad ind hos grossister, supermarkeder, producenter og andre steder, hvor der er for meget af den, og kører den hen, hvor der er for lidt herunder sociale hjælpeorganisationer, frivillige foreninger og sociale projekter, der hjælper samfundets svageste. Dan var meget inspireret af projektet og kan evt. fortælle mere om det, på næstkommende møde. Rådet har siden sidst lavet høringssvar vedrørende den videre implementering hjemløseplanen. Erik spørger til, om der er afklaring på, om Aarhus Kommune får andel i Særtilskudspuljen, og hvordan midlerne i så fald skal fordeles. Henriette følger op. Medlemmerne orienterer: Merete fortæller at der har været afholdt Brugernes Bazar i Odense. Kim Kromann (fra Skiftesporet) fyldte i den anledning en bus med brugere af de forskellige kommunale og private tilbud, og kørte derned. Café Parasollen havde 30 brugere med i bussen. Side 2 af 6

3 Leif Bønning har reflekteret over drøftelserne omkring brugerinddragelse, ift. at de dårligt stillede, også er dem som tilbuddene har sværest ved at inddrage og få til at deltage. Vi når ikke de svageste! Han er optaget af, hvordan vi kommer fra de teoretiske antagelser og gør en forskel for dem, som virkelig har behov. Det er tankevækkende, at medarbejderne på de kommunale tilbud ikke bruger mere tid med borgerne. Flere medlemmer, som har besøgt tilbuddene, oplever, at mange medarbejdere sidder på kontorerne. Henriette går på barsel i midten af oktober, men det vil hurtigst muligt blive meldt ud, hvem der betjener rådet under Henriettes barsel. Ad 3 Rådet samler følger op på junimødets statuspunkt omkring rådets arbejde. Ift. brugerinddragelse skal vi generere en kultur, hvor vi bliver ved med at minde hinanden om, at vi skal give plads til hinanden og acceptere hinandens sårbarheder og vidensområder. Vi bidrager hver især med den viden vi har man skal ikke være ekspert på hele udsatteområdet. Det drøftes om medlemmerne har nogle mærkesager, som der er ønske om at fællesgøre i rådet: Udsatte østeuropæere og problematikken omkring, at vi ikke kan rumme dem. Lokalerne i Jægergårdsgade bliver ledige ifm. at Blå Kors flytter til Nordbyen det undersøges, om lokalerne kan bruges til natherberg f.eks. for udsatte østeuropæere Mere skæve åbningstider i de forskellige tilbud. Brugerne har meget forskellige behov. Kunne man have hhv. åbent/lukket på skæve tidspunkter? Udskrevne fra psykiatrisk hospital der er ikke nok bofællesskaber. Der skæres både på behandling og de mere intensive tilbud i inklusionens navn, men det er ikke alle, der fra dag 1 er klar til at bo i egen bolig. Hjemmets ukrænkelighed versus handleforpligtigelsen. Omsorgspligten kan ikke varetages ordentligt fordi den er overladt til den enkelte medarbejder at fortolke. Intet regelsæt der er handlingsanvisende ift. den enkelte medarbejder. Her kunne Side 3 af 6

4 man lære noget af psykiatrien, hvor der er præcise procedure for, hvornår og hvordan man skal handle, når handleforpligtelsen (tvang) kommer på tale. Vi skal følge op på høringssvaret ifm. hjemløseplanen. Får kommunen produceret/fremskaffet flere boliger? Ligeledes skal der følges op på det skrigende misforhold mellem Aarhus Kommune og andre kommuner ift. mennesker med en dobbeltdiagnose. Hvis der er behov for en afgrænsning kunne man evt. koble det på ungestrategien. Samarbejdet mellem psykiatrisk hospital og Aarhus Kommune, ift. at fastholde kontakten og relationen med borgeren Det skal formuleres, at vi bestræber os på at følge op, hver gang vi forholder os til noget. Når vi afholder dialogmøder, skal vi lave opfølgning. Kan rådet både udtale og påtale? Når rådet påtaler noget f.eks. i høringssvar, ift. anbefalinger omkring indsatsen for udsatte unge mv. skal rådet følge op på, om kommunen og politikerne lytter. Gør de noget ved det? Ad 4 Udsatterådet drøfter temaet udsatte kvinder og den forestående opgave i Kvindeudvalget. Kvindeudvalget består af Birthe og Merete nu hvor Bente går fra. Kvindeudvalget er også velkomne til at inddrage andre i arbejdet, f.eks. har Center for Misbrugsbehandling vist interesse i at bidrage til udvalgets arbejde. Udsatte kvinder er en meget bred målgruppe med mange forskelligartede problemstillinger f.eks. prostitution, hjemløshed, misbrug mv. ligeledes er udsatte grønlandske kvinder og andre udsatte kvinder med anden etnisk baggrund også meget marginaliserede. Der er forslag om, at invitere relevante videnspersoner ind på kommende udsatterådsmøder f.eks. Inge Lise Allentoft fra Aarhus Krisecenter, Joan Hougaard fra Reden, Jeanett Bjørness som har lavet en undersøgelse om prostitution eller andre. Kvindeudvalget kunne starte med at afdække målgruppen og undersøge, deres behov. Ligeledes kunne det undersøges, om der er behov for særlige indsatser for disse kvinder, eller om behovet er dækket. Forsorgshjemmet Østervang har givet udtryk for, at de har plads til kvinderne, men at der ikke er stort tilløb til pladserne rådet mener dog, at det muligvis også kan skyldes at forsorgshjemmene er Side 4 af 6

5 mandsdominerede. Bente og Michaels erfaringer er, at kvinderne er svære at rumme i de eksisterende tilbud f.eks. er der åbningstider på Reden, og man skal have nogle særlige kvalifikationer for at komme ind. Hvis Udsatterådets primære rolle er at være talerør, er det måske mest relevant at afsøge problemerne ved at gå i dialog med målgruppen. Måske skal rådet drøfte, om det er talerørsrollen eller fagligheden/den socialpolitiske dagsorden Udsatterådet skal beskæftige sig med/satse på. Hvis det er talerørsrollen, er det målgruppens behov og stemmer vi skal lytte til og videreformidle. Rammer og setup for et dialogmøde drøftes. Det foreslås, at dialogmødet afholdes et neutralt sted, da ikke alle udsatte kvinder f.eks. har lyst til komme i Reden. Det kunne være kantinen i Nørre Allé 31, eller et andet sted, som er centralt beliggende og tilgængeligt. I forhold til setuppet, fungerer det godt med en proceskonsulent, der kan styre slagets gang. Ligeledes giver muligheden for følgeskab f.eks. af en medarbejder tryghed både ift. det at komme af sted men også ift. at deltage aktivt i mødet. For sikre deltagelse, er erfaringen, at det ikke er nok at sende invitationer ud. Arrangørerne må være mere proaktive, f.eks. ift. at følge op på invitationerne, bruge deres netværk, følge op på invitationerne via telefoniske henvendelser eller besøg mv. Knud foreslår, at rådet får nedskrevet vores metodikker ift. at få høringer og dialoginitiativer til at lykkedes. Rådet bakker op om, at det skal der eksperimenteres med. Rådet kommer med forslag ift. hvem der kunne inviteres: Krisecentret, det grønlandske hus, AROS, menighedsplejerne hvor de udsatte kvinder holder til? Ellengårdens familiepension m.fl. Øvrige forslag til relevante deltagere fremsendes til Merete. Beslutninger Birthe og Merete arbejder videre med at afsøge temaet og planlægge et dialogmøde i begyndelsen af 2013 Henriette og Michael fremsender relevant information om planlægning af de tidligere dialogmøder Der arbejdes på at invitere personer, som ved noget om udsathed blandt kvinder ind på kommende udsatterådsmøde. Side 5 af 6

6 Ad 5 Udsatterådets postkort er nu blevet trykt. Med postkortene ønsker rådet at styrke dets opgave som talerør for socialt udsatte mennesker. Rådet ønsker derfor meningstilkendegivelser, opfordringer eller tilbagemeldinger på forskellige problemstillinger indenfor udsatte-området. Der er lagt op til at både socialt udsatte mennesker, professionelle eller andre mennesker med særlig interesse for feltet kan sende et postkort til Udsatterådet. I forhold til distribuering har Michael delt postkort ud til de frivillige/private organisationer, han er i kontakt med. Ligeledes fik Kim Kromann en stor stak med til Brugernes Bazar i Odense. Medlemmerne i rådet distribuerer i deres respektive organisationer/tilbud og Hans vil medtage postkortene til Sindets dag d. 10. oktober, som afholdes i Viby Centret. Derudover fremsendes postkortene til forsorgshjem, dagtilbud og behandlingsinstitutioner mv. i Aarhus Kommune og evt. Psykiatrisk Modtagelse i Risskov. Der udarbejdes et følgebrev som sendes ud med postkortene. Af følgebrevet skal det fremgå, at postkortene har en dobbeltfunktion: de skal både gøre opmærksom på Udsatterådets eksistens men også give alternative muligheder for dialog. Ligeledes bør der opfordres til, at tilbuddene uddeler kortene aktivt (f.eks. husker postkortene, når der afholdes brugermøder mv.) og hjælper med udfyldelse og afsendelse hvis behov. Der skal desuden gøre opmærksom på postkortene på intranettet, og der skal lægges en nyhed ud på rådets hjemmeside. Der kan fremsendes nye postkort to gange om året. Der kan eventuelt laves en liste med abonnenter. Ad 6 Rådet drøfter eventuelle dagsordenspunkter til næste møde. Det kunne være spændende at dagsordenssætte problemet omkring dobbeltdiagnosticerede evt. invitere Cheflæge Per Jørgensen fra psykiatrien ind til en drøftelse, og høre dem om, hvilken andel de mener, de har ift. det store antal af dobbeltdiagnosticerede. Det kunne også være spændende at fokusere på politiets indsats. Hvordan håndterer de målgruppen? Side 6 af 6