STJERNE. September årgang, Nummer 9

Transkript

1 STJRN September årgang, Nummer 9 9

2 Mrmns DN STJRN rgan fr JSU KRISTI KIRK AF SIDST DAGS HLLIG September årgang, Nummer 9 Det øverste Præsidentskab Spener W. Kimball N. ldn Tanner Marin G. Rmney De Tlvs råd zra Taft Bensn Thmas S. Mnsn Mark. Petersen Byd K. Paker Delbert L. Stapley Marvin J. Ashtn LeGrand Rihards Brue R. MCnkie Hward W. Hunter L. Tm Perry Grdn B. Hinkley David B. Haight Rådgivende kmité Hward W. Hunter, David B. Haight Rbert D. Hales,. Leslie Stne Redaktør af kirkens magasiner Dean L. Larsen Internatinal Magazines redaktin Larry A. Hiller, hefredaktør Carl Larsen, medredaktør Rger Gylling, designer Den danske Stjernes redaktin Jørgen Ljungstrøm, Translatin Servies Vdrffsvej 7, DK 1900 København V Peter Berkhahn, Nyt m Kirken Prthstr. 5-7, D-6000 Frankfurt/Main 50 Harry Bhler, layut Tryk Paul Giese KG, ffenbah/main Krrespndenter Københavns Stav: Den danske Missin: Abnnement Tegnes gennem wards/grensrepræsentanten: 12 numre dkr. 42,00 Nævnte priser er inl. mms g prt. Betaling ver gir til Distributins Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. United States and Canada: $ 6.00 (surfae mail) 1976 by the Crpratin f the President f The Churh f Jesus Christ f Latter-day Saints. All rights reserved. INDHLDSFRTGNLS Ransag skrifterne. Spener W. Kimball 1 Belær dine børn m skrifterne: At gøre skrifterne levende. Jeffrey R. Hlland 4 Ansvaret er dit. Tm G. Rse 6 Det begynder med en familie. Arthur R. Bassett 8 Jeg har et spørgsmål 11 versigt ver Mrmns Bg 12 t fredfyldt sind 13 Du kan ikke gøre nget sm helst. Blaine R. Wrthen 14 Bare fr sjv 16 Jseph. Brenda Blxham 18 Mrmnptegnelser 22 Jeg har et spørgsmål 28 Frklaring af frhldet mellem biskpen g ældsternes præsident 29 Kiasmer i Bg 30 Billedet på frsiden, af kunstneren Lyle Beddes skildrer prfeten zekiel, der prfeterede m fremkmsten af t hellige bøger, Bibelen g Mrmns Bg. Studiekurset til de næste t års evangelieklasse handler m Jsefs stav Mrmns Bg. Med dette nummer præsenterer vi det første års studiekursus, 1 Nephi til Alma kapitel 29.

3 I mener dem kirkens lydighed Budskab fra Det øverste Præsidentskap RANSAG SKRIFTRN PRÆSIDNT SPNCR W. KIMBALL Kære brødre g søstre, min hensigt med udarbejdelsen af dette budskab er et pmuntre jer til at studere skrifterne.,,l ransager skrifterne, frdi at have evigt liv; g det i er dem, sm vidner m mig." (Jhannes 5:39). Måske har I lagt mærke til, at generalautriteterne mange år med tiltagende i hyppighed g i en kærlighedens ånd indtrængende har anmdet s alle m at gå ind fr et prgram med dagligt studium af evangeliet i vre hjem, både sm enkeltpersner g sm familier. Ligeledes har standardværkerne erstattet alle andre materialer sm tekst i kirkens kursusplan fr vksne, g næppe nget møde bliver afsluttet uden en inspireret frmaning fra præstedømmets ledere til at læse g studere skrifterne. Vi trr, derer sket bemærkelsesværdig frbedring. Mange flere medlemmer af kirken medbringer skrifterne til de pågældende møder, g de kmmer frberedt til at lære g diskutere. I verensstemmelse med guddmmelig inspiratin gør mange flere frældre brug af standardværkerne, når de skal undervise deres børn m rigets lære. Vi ser på alt dette med glæde g tilfredshed, g vi ved, at mange velsignelser vil blive følgen. Når vi rejser rundt i stave g missiner bliver vi ikke dest mindre bedrøvede ver at erfare, at der stadig er mange af de hellige, der ikke læser g tænker ver skriftens rd regelmæssigt, g sm har ringe kendskab til Herrens instruktiner til menneskenes børn. Mange er blevet døbt g har mdtaget et vidnesbyrd g,,er kmmet ind på den lige g snævre sti" men har dg fejlet med hensyn til at tage det næste skridt, sm kræves,,at stræbe fremad g mætte jer med Kristi rd, samt hlde ud ind til enden." (2 Nephi 31 :19,20; kursiv tilføjet). Kun den trfaste vil mdtage den belønning sm Herren lvede, nemlig evigt liv. Fr man kan ikke mdtage evigt liv uden at blive en rdets gører" (Jakbs Brev 1 : 22) el ler uden at være tapper i md Herrens bud. g man kan ikke blive en rdets gører" uden først at blive en hører". g at være en hører" betyder ikke blt at stå dvent g vente på, at belæringer i småbidder tilfældigt skal kmme til een; det betyder at søge, at studere, at bede g at frstå. Derfr sagde Herren: g den, sm ikke hører min røst, kender den ikke g er ikke af mig." (L&P 84:52). Fruden den bestandige pmuntring g tilskyndelse, sm vi mdtager fra vre dages kirkeledere, synes de gamle prfeter at råbe det ud til s på næsten hver eneste side i skriften, idet de anmder s m at studere Herrens rd, de hellige skrifter, sm kan gøre dig viis til frelse ved tren 1

4 I den verden, frafald mere i en i I en en ' I den på Kristus Jesus" (2 Tim. 3:15). Men vi hører ikke altid, g vi burde nk spørge s selv hvrfr. Smme tider er det sm m vi tager skrifterne alt fr selvfølgeligt, frdi vi ikke fuldstændigt påskønner, hvr sjældent et privilegium det er at besidde dem, g hvr velsignede vi er, frdi vi virkelig har dem. Vi synes at have sat s så mageligt tilrette med vre erfaringer i denne verden g er blevet så vant til at høre evangeliet frkyndt iblandt s, at det er svært fr s at frstå at det ngensinde kunne have været anderledes. Men vi må nødvendigvis frstå, at det kun er 156 år siden, at verden dukkede frem af det åndelige mørkes lange nat, sm vi kalder det stre frafald. Vi må nødvendigvis kunne føle nget af dybden af det åndelige mørke, sm herskede før den dag i fråret 1820, da Faderen g Sønnen viste sig fr Jseph Smith et mørke, sm blev frudset af prfeten Nephi sm denne frfærdelige blindheds tilstand", hvr evangeliet blev hldt brte fra mennesket. (Se 1 Nephi 13:32). I Amerika havde resterne af Mrmns Bgs flk været fuldstændig uden guddmmelig vejledning i end fjrten århundreder, da Mrmns Bg første gang blev udgivet i Deres hellige ptegnelser var blevet frseglet fr at kmme frem i denne frvaltning ag evangeliet. Jeg er dybt rørt, når jeg læser m den stre prfet Mrmn, der std g så sit flk nephiternes sidste kamp g tilintetgørelse i et frygteligt bldbad; fr selv m han ligesm alle Mrmns Bgs prfeter vidste, at frafaldets mørke tidsalder måtte kmme, sm det var prfeteret, var det i str sjælekval, han berettede: Thi se, Herrens ånd er allerede hørt p med at trættes med deres (lamaniternes) fædre, g de er uden Kristus g Gud i g de... bliver ført mkring af Satan, ligesm avner drives af vinden, eller sm et fartøj bliver kastet m på bølgerne, når det er uden sejl eller anker eller nget til at styre det med." (Mrmn 5:16, 18). gamle verden var flk i realiteten gså uden anker, fr den første kristne kirke var hensunket i med apstlenes død; g selv m Bibelens skrifter eksisterede, var de i hænderne på ngle frhldsvis få uinspirerede mænd. Det var på den tid, at mange tydelige g ypperlige ting" gik tabt. (Se 1 Nephi 13:28, 32). Vi er pilgrimme på denne jrd g er sendt hertil fr at udføre en missin, fr at gøre et strt stykke arbejde, g dertil har vi brug fr Herrens vejledning. Den kendsgerning, at jeg ikke blev født i det åndelige mørkes tid, da himlene var tavse g Ånden blev hldt tilbage, fylder mig med taknemmelighed. At være uden Herrens rd til at vejlede s er sandelig ligesm at være vandringsmænd i en vidtstrakt ørken, hvr man ikke kan finde kendte rienteringspunkter i landskabet, eller underjrdisk hules tætte mørke uden lys, sm kan vise s vejen ud. Under vietnamkrigen blev ngle medlemer af kirken taget til fange g hldt næsten ttal islatin. Da de var hindret adgang til skrifterne, frtalte de senere, hvrdan de hungrede efter sandhedens rd, mere end efter mad, mere end efter selve friheden. Hvad ville de ikke have givet fr blt en stump af den Bibel eller Mrmns Bg, der ligger urørt på vre hylder! Af bitter erfaring lærte de nget m Nephis følelser, da han sagde: Thi min sjæl fryder sig ver skrifterne, g mit hjerte vervejer dem, g jeg nedskriver dem til mine børns lærdm g nytte. Se, min sjæl fryder sig i det, der hører Herren til, g mit hjerte tænker idelig på det, sm jeg har set g hørt. (2 Nephi 4:15-16). passage, hvr prfeten sajas henviser til det stre frafald, sagde han: Thi Herren har udgydt ver jer en dvalens ånd, tilbundet eders øjne (prfeterne), tilhyllet eders hveder (seerne). (sajas 29:10; se gså Nephi 27:5). Umiddelbart efter henviser sajas imidlertid direkte til mørkets afslutning g fremkmsten af Mrmns Bg: Derfr er ethvert syn blevet eder sm rdene i frseglet bg; giver man den til en, sm kan læse, g siger: Læs;" så svarer han: Jeg kan ikke, den er j frseglet;" g giver man den til en, sm ikke kan læse... (sajas 29:12). g således begyndte det stre værk, ja det stre g frunderlige værk", sm Herren lvede, at han ville lade udføre. (Se sajas 29:14). Siden begyndelsen af evangeliets gengivelse gennem prfeten Jseph Smith er ver 16 milliner eksemplarer af Mrmns Bg blevet trykt g distribueret på 26 frskellige sprg, tillige med andre 15 versættelser, sm er under frberedelse. n usigelig mængde Bibler er blevet trykt i et antal, sm langt verstiger alle andre værker. Vi har gså Lære g Pagter g Den kstelige Perle. Ud ver den fri adgang til disse kstelige værker har vi i en grad, sm er ukendt på et hvilket sm helst andet tidspunkt i histrien, den uddannelse g den kunnen, sm er nødvendig fr at kunne gøre brug af dem, hvis vi vil. De gamle prfeter vidste, at der efter mørket ville kmme lys. Vi lever i det lys men fatter vi det fuldt ud? Med frelsens lærdmme nemt inden fr vr rækkevidde frygter jeg, at ngle stadigvæk har udgydt en sløvhedens ånd" ver sig, idet de har øjne, der ikke ser g øren, der ikke hører. (Rmerbrevet 11 :8). Fr at vi ikke skal undgå at tænke alvrligt ver det, jeg netp har sagt, vil jeg gøre en pause her g påpege en almindelig fejl i menneskers tankegang det er den tilbøjelighed, man har, når ngle taler m trfasthed eller sues med hensyn til et eller andet, til da at identifiere sig selv sm en del af det, g når ngle mtaler fejl eller undladelser, at man da ønsker at afskære sig selv fra alt, hvad der har frbindelse med det. Men jeg beder m, at vi alle prigtigt vil bedømme vre præstatiner med hensyn til studium af skrifterne. Det er almindeligt, at vi har ngle få skriftsteder til dispsitin g lader dem flyde i tankerne med vre egne rd, g på den måde have en illusin m, at vi kender en hel del til evangeliet. På den måde kan det virkelig være et prblem at have lidt kendskab. Jeg er verbevist m, at hver enkelt af s på et eller andet tidspunkt i vrt liv må udfrske skrifterne fr s selv g ikke blt udfrske dem een gang, men ransage dem igen g igen. henseende er beretningen m kng Jsias i Det gamle Testamente

5 i Judas i Israels i gang. i I kirkens vrt I denne vrt det kursusåret meget udbytterig, fr at vi kan,, anvende den på (s) selv." (1 Nephi 19:24). Det frekmmer mig at være en af de fineste beretninger i alle skrifterne. Jsias var kun tte år gammel, da han begyndte at regere i Juda, g selv m hans nærmeste frfædre var yderst ugudelige, frtæller skrifterne s, at,,han gjrde, hvad der var ret i Herrens øjne, g vandrede nøje i sin fader Davids spr uden at vige til højre eller venstre. (2 Kng. 22:2). Dette erendnu mere verraskende, når vi læser, at de lve, sm Mses havde nedskrevet på det tidspunkt (blt t generatiner før Jerusalems ødelæggelse i År 587 f Kr.) var gået tabt g var fuldstændig ukendte, selv blandt templets præster! Men i sit attende regeringsår gav Jsias rdre til, at templet skulle sættes i stand. På den tid fandt ypperstepræsten Hilkija lvbgen, sm Mses havde anbragt i pagtens ark, g afleverede den til Jsias. Da lvbgen blev læst fr Jsias,,, sønderrev han sine klæder" g græd fr Herrens åsyn.,,... str er vreden, der er blusset p hs Herren," sagde han,,, frdi vre fædre ikke har adlydt rdene i denne bg, der er fundet, g ikke har handlet nøje efter, hvad der står skrevet deri." (2 Kng. 22:13). Kngen læste så bgen fr hele flket, g på dette tidspunkt indgik de alle en pagt m, at de ville adlyde alle Herrens bud,,af hele deres hjerte g helederes sjæl." (2 Kng. 23: 3). Derefter gik Jsias i med at rydde p rige, idet han fjernede alle afgudsbillederne, alle lundene g højene, hvr de tilbad afguderne, samt alle de afskyeligheder, der havde hbet sig p under hans fædres regime, g sm havde tilsmudset landet g flket. Han ld gså afhlde en højtidelig påskefest,,,thi slig en påske var ikke ngensinde blevet hldt g Judas kngers tid, ikke siden dmmerne dømte Israel. (2 Kng. 23:22). Alt dette,,frat pfylde lvens rd, der std skrevet i den bg, præsten Hilkija havde fundet Herrens hus.,,der havde ikke før været ngen knge, der sm han af hele sit hjerte g hele sin sjæl g al sin kraft mvendte sig til Herren g fulgte hele Mse lv; g heller ikke efter ham pstd hans lige." (2 Kng. 23:24-25). Jeg føler stærkt, at vi alle nødvendigvis må vende tilbage til skrifterne, ligesm kng Jsias gjrde, g lade dem virke med str kraft i indre, så de tilskynder s til en fast beslutning m at tjene Herren. Jsias havde kun Mselven. I vre skrifter har vi Jesu Kristi evangelium i sin fylde; g hvis en smagsprøve af nget er sød, så er en mængde af det en str glæde. Herren driver ikke spøg med s, når han giver s disse ting, thi,, enhver, sm har fået meget givet, af ham skal man kræve meget; g den, sm har fået meget betret, af ham skal man frlange des mere." (Lukas 12:48). At have adgang til disse ting betyder at have ansvar fr dem. Vi må studere skrifterne i verensstemmelse med Herrens befaling (se 3 Nephi 23:1-5) g vi må lade dem styre vr tilværelse g vre børns tilværelse; g når vi har skrifterne, må vi erkende det ansvar, vi har, fr at vende vrt hjerte md vre kære frfædre, hvraf mange hldt ud gennem den lange mørke nat, fr at vi kunne blive til, g mange af dem venter måske lige nu ivrigt på vre bestræbelser på deres vegne. Herrens belæringer har altid lydt til dem, der har øjne, der ser, g sm har øren, der hører. Røsten er klar g umiskendelig, g md dem, der afviser så str en mulighed, er vidnerne sikre. Derfr beder jeg alle m at begynde nu med at studere skrifterne fr alvr, hvis I ikke allerede har gjrt det. g måske er den letteste g mest effektive måde at gøre dette på at deltage kirkens studieprgram. kursusplan fr vksne studerer Det melkisedekske Præstedømmes kvrummens søndagsskles senirklasse vangeliets lærdmme fra standardværkerne efter tur. ver en peride på tte år vil Det gamle Testamente, Den kstelige Perle, Det nye Testamente, Mrmns Bg g Lære g Pagter al le sammen blive studeret grundigt. Vi håber, at alle vil støtte dette prgram fr skriftstudium g vil lægge vægt på det g sørge fr, at dette fine samrdnede prgram inden fr kirken ikke bliver tilsidesat eller kmmer i knflikt med andre læse- g studiepgaver. Hvert af standardværkerne bør studeres intenst i år, der er planlagt til dette. måned begynder vi studiet af Mrmns Bg, idet søndagssklen præsenterer den i sin histriske g krnlgiske sammenhæng, g præstedømmets kvrummer giver sig af med devigtigste lærdmme g pligter vedrørende præstedømmet, sm den indehlder. Til august næste år vil vi have nået fra 1 Nephi til g med Alma kapitel 29, g resten af bgen skal studeres i Vi indbyder jer til at tage del i denne fremragende mulighed, fr sm prfeten Jseph Smith sagde:,, Mrmns Bg (er) den mest krrekte bg på jrden g vr religins slutsten, g et menneske vil kmme Gud nærmere ved at efterleve dens frskrifter end ved ngen anden bg." (Prfeten Jseph Smiths Lærdmme side 232 frven) I vil blive velsignede g berigede af dens indhld, fr den blev skrevet fr vr tid fr lamaniterne, sm er en levning af Israels hus g ligeledes fr jøder g ikke-jøder" (titelbladet) en kendsgerning, der understreges igen g igen af dens mest markante skribenter Nephi, Mrmn g Mrni. g selv m vi kan nyde gavn af den på mange måder, måske ved at lære nget m histrie g m krig g m fred er dens vigtigste budskab stadig det mest værdifulde, vi ngensinde kan mdtage: at Jesus er Kristus, verdens Frløser. Må vi alle læse Mrmns Bg med en bøn i hjerte, studere den mhyggeligt g mdtage et vidnesbyrd m dens guddmmelighed. Fr Frelseren selv sagde m den :,,g det er sandt, så vist sm Herren, jeres Gud lever. (L&P17-.6).

6 BLÆR DIN BØRN M SKRIFTRN i ".. tanker At gøre skrifterne levende AF JFFRY R. HLLAND g de plæste stykke fr stykke af bgen med Guds lv g udlagde det, så man kunne fatte det." (Nehemias 8:8). Den første betingelse fr at kunne læse en hvilken sm helst bg er, at man hlder sig vågen. Det betyder naturligvis, at man prøver at hlde sine øjne åbne g en passende del af sit bldmløb i gang. Men fr virkelig at kunne læse betyder det meget mere end dette. Den frm fr læsning betyder, at man hlder sig årvågen g pmærksm g er aktivt engageret, medens man side fr side lader bgen trænge ind i sin tankegang. At skrive en gd bg er et meget strt arbejde; at læse den er heller ikke ngen let sag. Der findes ikke ngen måde, hvrpå man listigt, verfladisk eller hurtigt kan læse skrifterne. De kræver tid, bøn g prigtig meditatin. Det første kapitel i Nephis første bg er sandsynligvis det mest velkendte stf Mrmns Bg fr de fleste af s, g dg vil vi, hvis vi ikke er årvågne g pmærksmme, gå glip af meget af dets betydning. Det er skrevet meget mhyggeligt, g det må nødvendigvis læses på samme måde. Lad s antage, at en fader er ved at hjælpe sin tlv år gamle datter med at kmme i gang med dette første kap itel Hun er en glad g munter pige, sm et par gange før har prøvet at læse Mrmns Bg, men hun har ikke været i stand til at lade sig fange af den. Vi ville måske kunne høre en samtale, mtrent sm denne: Far: Udmærket, lad s læse det første kapitel i Nephis første bg. Det er kun på tyve vers, mindre end t trykte sider. Tænk ver det medens du læser. Stil dig selv ngle spørgsmål." Dnna: Hvad fr ngen spørgsmål?" Far: Åh, spørgsmål sm f.eks.: Hvrfr skulle dette være det første kapitel i bgen?" eller Hvad har dette vers at gøre med det andet?" Dnna: Nå ja, jeg ved ikke nget sm helst m det der, men jeg vil gerne vide, hvrfr vi ikke begynder med at læse m jarediterne. De km j først til Nrdamerika." Far: Det er lige akkurat sådan et spørgsmål, man kunne stille, g så har du ventet minut med at stille det. Når du nu begynder at finde svarene på sådanne spørgsmål Dnna: Far! Jeg er sikker på, du vil kan kmme i frtælle mig svarene, hvis jeg bare m spørgsmålene!" Far: Hvilken utålmdighed! Når du begynder at finde svarene på sådanne spørgsmål, vil hele Mrmns Bg blive klar g tydelig fr dig. Du vil finde ud af, hvrfr thers Bg bør kmmer netp der, hvr den kmmer, når du læser det hele meget mhyggeligt. Vi vil tale m det, når vi kmmer til det, g det vil sige, når vi næsten har nået slutningen på bgen. Lad s nu begynde at læse." Dnna: Sm du vil, far." (Dnna begynder at læse fr sig selv. Med et par dybe furer i panden klarer hun sig igennem det første kapitel). Så, nu har jeg læst det." Far: Fint. Hvad synes du, det frtæller?" Dnna: Far, jeg sagde, at jeg havde læst det. Jeg sagde ikke, at jeg vidste, hvad det betød." Far: Nå, så må vi læse det igen, blt lidt langsmmere denne gang. g højt. Vi vil tale sammen, medens vi går frem." Dnna: Sm du vil, far, (læser højt) Jeg, Nephi, er født af retskafne frældre.." Far: Hvrfr trr du, at Nephi begynder sin bg sådan?" Dnna: Han er måske en pæn ung mand." Far: Måske, hvrfr ellers?"

7 mrgen. klassen, vers i vers seng. Dnna:,, Måske skal bgen handle m hans familie?" Far:,, Måske. Hvad andet kunne du tænke dig?" Dnna:,, Måske vil han, at vi skal vide, hvem der frtæller histrien." Far:,, Måske. Hvad andet." Dnna:,,Far! Dette her kan j frtsætte hele natten, g jeg skal i skle i Hvis jeg læser så langsmt i bliver min lærer vred på mig. Lad mig nu læse det helt igennem, g afbryd mig ikke, medmindre jeg spørger dig m nget. r det i rden?" Far: Lad gå da." (Dnna læser kapitlet højt. Langsmt. Med det ene øje rettet md faderen). Far:,,Gdt. Nå, hvad frtæller kapitlet så?" Dnna: (Med et skævt smil, frdi hun havde vidst, at han ville stille hende dette spørgsmål).,,det handler m en mand ved navn Lehi, sm får et syn g advarer sine medmennesker m deres tilintetgørelse. Men de kan ikke lide ham." Far: (Smilende, frdi han havde vidst, at hun ville læse mere tankefuldt). Strartet! Hvad kalder vi en mand sm Lehi?" Dnna: n prfet." Far:,,Hvad gjrde han, sm fremkaldte synet?" Dnna:,,Det ved jeg ikke. Det står der ikke nget m." Far:,,J, der gør. Se 5." i Dnna: (læser),,åh, han bad. Det lagde jeg ikke mærke til. Jeg trr, jeg bladede fr hurtigt. Det er næsten skjult der frneden på siden, ikke." Far: Det er fint, skattepige. Du er ikke den eneste, der skynder dig så meget, at du glemmer at få bønnen med." Dnna: Hvad?" Far: Ikke nget. Hvad så Lehi egentlig i sit syn?" Dnna: Han så, at Jerusalem skulle ødelægges." Far: Stp! Du kører fr hurtigt på. Hvrdan så han, at Jerusalem skulle ødelægges?" Dnna: (læser igen) Ja, ngle himmelske sendebud bragte ham en bg, g han læste den." Far: Kan du sige mig, hvem de himmelske sendebud var?" Dnna: Jeg synes, at den ene af dem lyder ligesm Jesus." Far: Det synes jeg gså. Du sagde, at da Lehi prøver at frtælle sine medmennesker m, at Jerusalem skal ødelægges, kunne de ikke lide det. hvad gør de?" Dnna: (læser igen) De bliver vrede g gør nar ad ham." Far: Hvr vrede bliver de?" Dnna: Ja, til sidst prøver de at slå ham ihjel." Far: Lad s lige lave en lille versigt ver dette kapitel på et stykke papir. Jeg trr, det skal se ud, mtrent sm dette her." n prfet beder Får et syn Ser himmelske sendebud (sandsynligvis heriblandt Jesus) Mdtager en bg Bliver afvist af størstedelen af menneskene Ja, det er en rå skitse ver den beretning, du gav ud fra det første kapitel. Ser det verhvedet bekendt ud fr dig?" Dnna: Det trr jeg ikke." Far: Tænk ver det." Dnna: Jah, det lyder på en måde lidt ligesm Jseph Smiths plevelse. Du gdeste! Det lyder meget ligesm Jseph Smiths plevelse. Det er spændende, hvrdan kan det være, Far?" Far: Glimrende spørgsmål! Det frekmmer mig, at et muligt svar kan være, at alle prfeter sædvan ligvis har ngle plevelser, der er meget ens. I hvert fald er der een ting, vi ved, at de har fælles, nemlig at de mdtager åbenbaring fra Herren. Jseph Smith sagde engang, at åbenbaringen er den klippe, hvrpå Jesu Kristi Kirke altid skal være bygget, g der vil aldrig være frelse uden den. Jeg trr, vi vil finde ud af, Dnna, at hele denne bg er een lang åbenbaring m åbenbaring. g Jesus vil være hvedpersnen i hele bgen. Disse første tyve vers frtæller en frfærdelig masse m, hvad der vil følge efter. Det er nget af det bedste, man kan gøre, når man skal skrive en bgs første kapitel. g måske er der endnu en grund til at lade Mrmns Bg begynde sådan. Måske hjælper det på sin egen måde med til at belære m, at hvis vi anerkender Lehi g Mrmns Bg, bliver vi afgjrt nødt til at anerkende Jseph Smith sm en prfet, må vi anerkende g trfast efterleve denne bgs belæringer, sm han var medvirkende til at frembringe. Dnna, på en måde er denne ptegnelse ikke blt et vidnesbyrd m Nephi g Alma g Mrmn g Mrni, den er gså et vidnesbyrd m Jseph Smith g Brigham Yung g Harld B. Lee g Spener W. Kimball. Måske er det grunden til, at kirken ikke blev rganiseret, før Mrmns Bg var fuldstændig versat g udgivet. Prfeten Jseph Smith kaldte engang bgen fr vr religins slutsten", g jeg trr, at de fleste af s endnu ikke frstår, hvr betydningsfuld Mrmns Bg var fr alt det, sm skulle ske, efter at Mrni verrakte disse plader til den sytten år gamle prfet. Når jeg tænker på, hvad kirken er blevet til, siden Jsephs første syn g siden udleveringen af denne bg, kunne jeg få lyst til at råbe med Lehi 14: Stre g frunderlige er dine gerninger,, Herre, almægtige Gud!" Dnna, jeg elsker denne bg af hele mit hjerte, g jeg ved, det er Guds rd." Dnna: Far, jeg har aldrig hørt dig tale sådan før." Far: Jamen, jeg har heller aldrig hørt min tlv år gamle datter læse Mrmns Bg fr mig før." Dnna: Den er ver 10! Vi har talt i mere end tre kvarter m eet lille kapitel. Jeg bliver nødt til at gå i Du vil nk skænde på mig." Far: Det tvivler jeg på. Men jeg burde måske gøre det. Skynd dig! Kan du så se at kmme i seng!" Dnna giver sin far et kys g et knus g trasker i seng, mere verbevisende på vej til et vidnesbyrd m Mrmns Bgs sandhed g m gengivelsens realitet, end hun selv er klar ver. Det, sm Dnnas far ved, g det, sm Dnna er ved at finde ud af, er naturligvis, at hver eneste kapitel er ladet med betydning, fte mange betydninger, g altid betydninger, sm plyser g inspirerer. Medens Dnna falder i en dyb søvn, sidder hendes far g tænker g ønsker ikke at lade denne ganske særlige plevelse få ende.

8 stand sin når ngensinde skriften dit 2 Far, den både Ansvaret er dit AF TM G. RS Min hustru Marilyn g jeg havde været gift i knap et år, da præsident David. MKay sagde ved en generalknferene:,, Ingen anden sues kan erstatte fiask i hjemmet." {Knferenerapprt, april 1964, side 5). Vi var et ungt par, sm så frem til at få børn, g denne inspirerede udtalelse gjrde et strt indtryk på s; g ligesm de fleste idealistiske unge sidste dages hellige, der håber på at blive frældre, følte vi s verbevist m, at vi ville være i til at pdrage vre børn på den rette måde. Når vi nu ser tilbage, smiler vi g erkender, at vi ikke vidste nk til at være ængstelige. Det er dit ansvar at sørge fr, at dette barn ikke pågrund af dig går glip af ngen mulighed fr at bevise sin værdighed g retfærdighed i levevis gennem tilværelsen her på jrden...,,i frældre kan ikke verlade dette ansvar til ngen anden." (J. Reuben Clark, Knferenerapprt, ktber 1951, side 57) fter at vrt første barn begyndte at udvikle sin egen udprægede persnlighed, g vi havde vundet lidt erfaring sm frældre, begyndte vi at kunne se ufuldkmmenheder hs s selv g vre børn, sm virkelig gjrde s bange. Dette hjalp s til at frstå, at det at have heldet med sig sm frældre ikke blt pnås ved simpelthen at ønske det. Det kræver, at man er skabende, at man er inspireret g, at man arbejder. Har I haft sådanne følelser? Næsten alle frældre erkender dette på et eller andet tidspunkt. g når I til dette punkt, hjælper det ikke ngen med almengyldige prinipper; så har man brug fr knkrete eksempler. Nget af det mest virkningsfulde, vi har gjrt fr at pfylde dette højst betydningsfulde ansvar sm frældre, har været at skabe traditin fr daglig læsning i i vrt hjem. Hver mrgen vækker vi vre børn tidlig nk til, at vi kan bruge mkring et kvarter til at læse i skriften. Ligesm vre fysiske legemer trænger til næring g mtin hver dag, kræver vr åndelighed gså dagligt at blive styrket gennem studium af skriften. Den systematiske studieplan, sm ertilgængelig gennem kirkens rganisatiner, udgør sammen med vrt daglige studium af skrifterne g vre lektier til familiens hjemmeaften et hele. Fr at gøre Israels børn rede til at drage ind i det frjættede land gav Mses dette råd til frældrene:,,l skal lægge eder disse mine rd på hjerte g sinde... g I skal lære eders børn dem, idet I taler m dem, når du sidder i hus, g når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, g når du står p." (5 Msebg 11 :18-19). Mange familier har haft strslåede erfaringer ved at følge dette råd. Præsident Marin G. Rmney berettede følgende ved generalknferenen i Jeg beder jer indtrængende m at gøre jer bekendt med denne betydningsfulde bg (Mrmns Bg). Læs den fr jeres børn; de er ikke fr små til at frstå den. Jeg husker, at jeg læste den sammen med et af mine børn, da han ikke var ret gammel. Ved en bestemt lejlighed lå jeg i den nederste køje, g han i øverste køje. Vi læste de sidste tre vidunderlige kapitler i Nephi højt fr hinanden efter tur. Jeg hørte hans stemme knække ver g trede, at han var frkølet, men kan frtsatte til slutningen af de tre kapitler. Da vi var færdige, sagde han til mig : græder du smme tider, nar du læser Mrmns Bg?" Ja, min søn," svarede jeg. Smme tider vidner Herrens ånd fr min sjæl at Mrmns Bg er sand, g så græder jeg." Jamen," sagde han. Det er netp, hvad der skete fr mig i aften."

9 sit i gang de den I disse I i vre Jeg ved, at ikke alle vil reagere på den måde, men jeg ved, at ngle af jer vil, g jeg siger jer, at denne bg blev givet s af Gud, fr at vi skulle læse den g leve efter den, g den vil hlde s så nær til Herrens Ånd, sm nget, jeg kender. Vil I ikke nk læse den?" {Knferenerapprt, april 1949, side 41). Præsident Spener W. Kimball talte gså m regelmæssig læsning i skriften hjem, da han var ung: Jeg husker, hvr strt et indtryk det gjrde på mig sm ung, når jeg læste de rørende beretninger m de første apstle g andre brødre g søstre. Da jeg var dreng g endnu ikke diakn, plejede jeg fte at klatre p ad de trapper, der snede sig p til kvistværelset i vrt hus. Der sad jeg i det mørke rum med ukalkede vægge nat efter nat g læste Bibelen ved lyset fra en petrleumslampe. Jeg husker, hvrdan Peter rørte mit hjerte..." (nsign, september 1975, side 3). Disse beretninger har impneret s meget. Da Steven, vres ældste søn, var tte år gammel, gav vi ham hans eget private eksemplar af Mrmns Bg g begyndte på nget, sm fr en tteårs dreng var nget af et stykke arbejde nemlig at læse Mrmns Bg. Steven g jeg std p tidligt m mrgenen, før de mindre børn g skiftedes til at læse et vers ad gangen. På grund af hans begrænsede rdfrråd standsede vi fte p g talte m et rd eller en sætning eller gennemgik, hvad der skete i beretning, vi var med at læse. t par måneder efter at vrt læseprgram var begyndt, skete der nget, sm glædede s meget. ngang da Marilyn, min kne, g jeg deltg i et frældremøde på Stevens skle, km Stevens klasselærer hen til s g spurgte temmelig pstemt, m vi havde lagt mærke til, hvr stre fremskridt han havde gjrt med hensyn til at læse. I løbet af de fregående uger var Stevens læsefærdighed frøget med tre stadier. Vrt læseprgram fr Mrmns Bg havde allerede givet bnus. Hvilke belønninger ligger der mn stadig frude? Ja, vi venter spændt på at få det at se. Men vi kan vidne m følgende udtalelse af præsident Gerge Albert Smith:,,l vre hjem, brødre g søstre, er det i vrt privilegium, nej, det er vr pligt at kalde vre familiemedlemmer sammen, fr at de kan blive belært m sandhederne hellige skrifter. I hvert eneste hjem bør børnene pmuntres til at læse Herrens rd, sm det er blevet åbenbaret fr s i alle evangeliets frvaltninger. Vi bør læse Bibelen, Mrmns Bg, Lære g Pagter g Den kstelige Perle; ikke blt læse dem i hjem, men frklare dem fr vre børn, fr at de kan frstå Guds handlemåde med jrdens flk." (Knferenerapprt, april 1914, side 12). Børnenes læsepgaver kan begynde meget tidligt. Selv når de kun er måneder gamle, kan de sidde på fars eller mrs knæ g se på billederne en bg g føle kærlighed. g det er nøgle-ingrediensen, når man underviser sine børn m skrifterne: kærlighed. Sm præsident Jseph F. Smith sagde: Man kan dressere dem sm en papegøje til at sige vers udenad g til at tale g alt sådan nget, (g) de vil gøre det mekanisk uden at føle nget ved det, g uden at det har den virkning på deres sjæl, sm man ønsker, det skal have." Men,,,hvis man blt kan verbevise sine børn m, at man elsker dem, at man er bekymret fr deres velfærd, at man er deres ven, vil de til gengæld have tillid til een, elske een g prøve på at gøre det, man beder dem m," (Knferenerapprt, april 1902, side 98). dage, da vi g vre børn bliver bmbarderet af Satan fra alle mulige sider, trr vi på det Nephi belærte m at skrifterne er Kristi rd, g hvis vi adlyder dem, vil de vise s alt, hvad vi bør gøre. (Se 2 Nephi 33:10-11; 31:20; 32:3). Ligesm Liahna i gamle dage førte Lehi g hans familie til det frjættede land, sådan kan skrifterne gså føre s hinsides denne srgens dal til et langt mere frjættet land." (Se Alma 37:38-46). er frældrene, ansvaret er jeres. Gennem kursusplanerne fr søndagssklen, primary, det arnske præstedømme g unge piger samt seminar g institut-prgrammerne yder kirken en effektiv g systematisk instruktin angående frelsens plan med alle de tilhørende velsignelser alt dette fr at bistå jer i pfyldelsen ansvar. af jeres

10 kan std deres er kngesltte familieliv Præsident Brigham Yung fremsatte engang en interessevækkende udtalelse, sm frtsat har fasineret mig. Han sagde:,, Læser i skrifterne, mine brødre g søstre, sm m I selv havde lære, hvem han er." {Jurnal f Disurses 7:333). Mange af s går alt fr fte i gang med skrifterne sm uinteresserede iagttagere. Vi ønsker at mdtage instruktiner uden indsats fra vr side. Vi lever i en tidsalder, hvr man er tilskuere, en tidsalder, der frembringer underhldning, der kun kræver ringe anstrengelse af s. Imidlertid vil skrifterne ikke lade s få del i deres spændende indhld uden indsats fra vr side. Præsident Yung har freslået, at vi er nødt til at læse dem med en kreativ hldning, blive en del af dem. Dette er måske i begyndelsen ikke let at gøre, men har man først een gang nået det, begynder skrifterne selv at Mrmns Bg er rig på telgiske sandheder, men den er meget mere end en telgisk håndbg. Når man læser den, vandrer man i Jerusalems sidegader, traver hen ver ørkenens glde vidder, sejler gennem havets i i den skrevet dem fr tusind, t tusind eller fem tusind år siden? Læser I dem, prørte strme, nyder naturens frdige, sm m I i sted, sm skrev plantebevksede mråder, fre- dem. Hvis I ikke føler således, er det tager besøg g jeres privilegium at kunne føle sådan, fattiges hytte. g skønt bgen eenmå blive lige så kendt med fr at I ånden g betydningen af det skrevne Guds rd, sm I er med jeres daglige gang g tale, eller sm I med jeres arbejdere eller husstand." Han frtsatte så med dette løfte:,,l kan kmme til at frstå det, sm prfeterne frstd g tænkte det, de Det begynder med udarbejdede g planlagde at bringe frem fr deres brødre til deres gavn. en familie Når I føle sådan, da kan I måske begynde at tænke, at I kan finde ud af nget angående Gud g begynde at AF ARTHUR R. BASSTT trerer m prblemer på natinalt plan, får man indsigt i g slægtskabsfrhld. Mrmns Bg er den mest familierienterende bg, vi har blandt standardværkerne. Kun den første del af Det gamle Testamente er nærved at give samme livsvigtige indsigt i familiernes prblemer g glæder. Lehi er ikke blt en str prfet, han blive levende. n del af Mrmns Bg er lige så gammel sm Babelstårnet; al ligevel er emnerne i bgen lige så aktuelle sm dagen imrgen. Den histriske baggrund kan ændre sig, flk kan klæde sig anderledes g frandre deres mgivelser, men mennesket frbliver i hvedsagen den samme. De samme prblemer fr menneskeheden bliver født på ny med hver generatin. Det er det, der gør Mrmns Bg til sådan en interessevækkende plevelse, hvis man virkelig er interesseret i livet. Første halvdel af Mrmns Bg giver en fremragende mulighed fr familier 8

11 i andres i synet. bgen, i stand hans deres yderste stand stand ørkenen til at analysere ngle af menneskets hvilken sm helst anden bg. Det er et spændende løfte, sm frtjener alles pmærksmhed. er gså en bekymret familiefader, der kæmper med mange af de samme prblemer sm fædre af idag. Det er evige prblemer, g fr at få indsigt prblemer, sm levede på andre tider g på andre steder. Prfeten nødvendigt, at man husker den side Jseph Smith har sagt, at man af hans liv g sammenligner hans ind- ved at studere Mrmns Bg g efterleve sigt g hans prblemer med vre egne. dens frskrifter kan kmme nær- Alt fr fte prøver vi at læse skrifterne mere til Gud end ved studium af en uden at frestille s, at vi selv er i den samme situatin; vi prøver at lade dem tale uden indsats fra vr side. Skrifterne bliver meget rigere, når vi kmbinerer vre egne erfaringer med dem, der fremstilles i g gør dette frsøg til en slags dialg med skrifterne. Vi kan lade Nephis udtalelse være en livsvigtig vejledning fr s: Jeg anvendte al hellig skrift på s, så at den kunne blive s til gavn g lærdm." (1 Nephi 19:23). Fr eksempel vil frældre sandsynligvis se mange ting i Mrmns Bg, sm vil undslippe deres pmærksmhed, der ikke har haft den erfaring at være frældre. De skulle lettere kunne frstå, hvrfr Lehi i sit syn af livets træ ikke bemærkede, at vandet var snavset, sådan sm Nephi gjrde det, til trds fr at begge prfeter havde det samme syn. Nephi beretter:,,så meget var hans tanker ptaget af andre ting, at han ikke så vandets urenhed" (1 Nephi 15:27). Sm fader havde Lehi ngle bekymringer, sm Nephi ikke havde, nemlig hans ansvar sm verhved fr familien. På det tidspunkt i synet, da Lehi så flden, begyndte han at få bekymringer med hensyn til sin familie. Han så sin hustru g t af sine sønner g bad dem m at ledsage sig. Yderligere blev han bekymret, frdi Laman g Lemuel ikke var hs dem, g hele hans pmærksmhed rettedes md eftersøgningen af de t egensindige brødre, idet han derved frsømte at bemørke synets detaljer. På den anden side havde Nephi endnu ikke haft den erfaring at være fader g var i stand til at betragte synet ud fra et andet synspunkt. Han var mere interesseret i synets enkeltheder g samlede sin pmærksmhed m sådanne detaljer, sm at vandet var snavset, hvilket hans fader gså havde set, men ikke havde bemærket så nøje på grund af sin bekymring fr sin familie. Mødre bør kunne frstå de tunge byrder, der blev lagt på Sariah, da hun frld sit hjem, sine ejendele, frbindelsen med sine venner g rejste ud til det usikre liv i ørkenen simpelthen på grund af tr på sin mand, sm andre kaldte synsk. Husk på, at hun ikke selv havde set nget syn. n mder bør være i til at have medfølelse med Sariah, da hun beklagede sig i nød i g frygtede, at hun ikke blt havde mistet sit hjem g sine ejendele, men gså sine fire sønner. (Se 1 Nephi 5:1-7). Fædre bør gså kunne frstå de lige så tunge bryder, sm Lehi bar, idet hans egen tr blev undermineret g prøvet af hans hustrus tvivl g berettigede bekymringer. At han vidste, Herren ledte ham, g at tingene sandsynligvis ville udvikle sig på en psitiv måde, lindrer ikke øjeblikkets frustratiner g frvirring. Selv m Lehi var en str prfet g havde str tr, var han tvunget til bestandigt at kæmpe med sine bekymringer sm fader. Hans rlle var ret kmplieret, g hvis vi erkender dette kmplierede frhld, vil det hjælpe s til en bedre frståelse af alle livets frhld. De, der kun betragter Lehi i hans rlle sm prfet, går glip af meget af det, bgen åbenbarer m dette at være fader. Søskende vil finde interessante aspekter eget liv belyst af de gnidninger, der udvikler sig blandt Lehis g Sariahs børn. Ngle vil være til at have medfølelse med Nephi nederlagsfølelser, frdi han ikke evner at frstå sine egensindige brødre fuldstændigt, når de ikke kan tr på deres fader, herrens prfet. Andre vil føle med Laman g Lemuel g deres nederlag ver fr deres yngre brder g hans tilsyneladende jeg er bedre end dig"-indstilling. Andre igen vil være i til at identifiere sig med Jakb g hans stilling idet han ønsker at elske g respektere alle sine ældre brødre g se p til dem sm eksempler, kun fr at finde disharmni iblandt dem. De, der læser Jakbs skrivelser g glemmer de stød g knubs, han havde fået tidligere i livet, vil gå glip af en str del af de rørende prædikener, der 9

12 stand sine ansvarsfulde sin i højeste skildrer familiefrhld. Han har været vidne til familieknflikter, han har plevet den frfærdelige rejse ver havet med den yderligere ur det gav, at hans brødre stredes med hinanden. Han havde følt sig syg, på grund af at Lehi g Sariah var døden nær, han havde plevet Nephis hustrus g børns bønner g tryglen han havde plevet familiens splittelse efter Lehis død, g på grund af alt dette indfletter Jakb i prædikener en dyb indsigt i familielivet. Hans senere prædikener genspejler den følsmhed, han havde udviklet i sine tidlige år. Ligesm et barn bliver fader til mennesket, bliver familien fader til natinen i Mrmns Bg. fterhånden sm vi bevæger s fremad i læsningen af Mrmns Bg, bør vi aldrig glemme disse familiebånd. De tilfører beretningen megen interesse g større perspektiv. Når splittelsen pstår mellem brødrene, g krigshandlingerne begynder mellem nephiterg lamaniter, bør vi huske, at disse slag i begyndelsen ikke std mellem fremmede flk, men mellem fætre g mellem mennesker, der kendte hinanden udmærket. Da Sherem kmmer fr at mdarbejde Jakb (se Jakb 7), bør vi huske, at Jakb sandsynligvis kendte hans frældre, eller i det mindste hans bedstefrældre. Hvem blandt s vil, når vi finderen søn eller sønnesøn af en ven, undlade at betragte den persn i lyset af den persn, vi kender? g hvr meget mere intens er da ikke vr bekymring fr den søn eller datter, hvis han eller hun er prørsk, eller hvr meget større er ikke vr glæde, hvis de bliver deres frældre til gavn bliver vre venner eller bekendte. At erkende dette bånd mellem Jakb g Sherem giver beretningen større betydning. Hvr interessant er det ikke at iagttage børn af vre brødre g søstre, børn af vre fætre g kusiner eller børn af nære venner g se dem mdnes g selv påtage sig ansvar. Mrmns Bg sætter s i til at gøre nget i den retning. Disse mennesker havde bekymringer sm vre egne, g vi har behv fr bestandigt at minde s selv m det. De var gså til en vis grad et prdukt af deres familiemæssige baggrund. Mrmns Bg lader s følge disse familier gennem flere slægtled g lader s være vidner til de prblemer, sm kan pstå i en familie gennem lange tidsperider. Kun meget få histriske ptegnelser gør dette med større virkningsfuldhed. Unge mennesker, sm har fædre eller mødre i stillinger i kirken, bør finde særlig interesse i ns' beretning. De bør kunne ane byrden af de tanker, hvrmed han gik ud i skven, idet han var søn af en prfet, nevø af en anden prfet g sønnesøn af en tredie. Når man bliver vksen, må man selv finde ud af visse ting, man må pbygge sit eget værdimønster, man må finde sin egen vej at gå. De, der idag befinder sig i den samme situatin, vil føle det påtrængende nødvendigt at bede sm ns. Smme tider bliver denne byrde fr meget fr ngen af bære. Fejlagtigt kmmer de til den afgørelse, at fr retmæssigt at blive en selvstændig persn, må de frlade den sti, deres frældre har fulgt. Uheldigvis er beretningen m en kirkeleders prørske barn en fte gentaget histrie. I et frsøg på at bevise deres uafhængighed af deres frældre starter de et angreb på deres frældres livsfrm. Sådanne unge mænd g kvinder bør frstå g drage lære af Alma den Yngres g Msiahs sønners erfaring. Sm sønner af en knge g af en prfet fandt de ud af, at prør ikke er vejen til lykke g ej heller til pnåelse af sine egen mål. Atter andre frældre vil befinde sig i samme frlegenhed sm Alma den Ældre, idet de selv har været prørske sm unge, har mvendt sig g mfrmet deres liv i verensstemmelse med evangeliet, fr så at pdage, at deres egne børn begår de samme tåbelige fejltagelser. Hvad vidste Alma den Yngre m Alma den Ældres tidligere liv sm en af kng Nahs nde præster? Prøvede han måske at retfærdiggøre sine egne handlinger på basis af sin faders tidligere erfaringer? Hvrdan bærer en fader, der selv har haft prblemer i ungdm, sig ad med at råde en egensindig søn, når han nøje kender de prblemer g ønsker, der stimulerer prøreren? Hvem blandt s, sm har haft dette prblem, kan læse beretningen m faderen Alma g sønnen Alma uden persnlig interesse i frtællingen? Smme tider har bedstefrældrene større indflydelse på børnebørnene, end frældrene har. Selv m jeg ikke ønsker at antyde, at dette var tilfældet med Msiahs sønner, kan jeg aldrig læse beretningen m deres bestræbelser sm missinærer uden at erindre mig kng Benjamins sidste tale til sit flk. (Se Msiah 1-4). Jeg har fte spekuleret på, m Msiahs sønner havde et eksemplar af denne tale. Deres bedstefader ville bestemt have været stlt ver den måde, hvrpå hans sønnesønner endelig antg hans værdinrmer g førte hans prinipper ud i livet. Mrmns Bg er fyldt med sådanne familiefrbindelser, hvraf mange kun er antydet. Fr eksempel: hvem var Alma den Ældres hustru? Hvem var den kvinde, der gik med Alma gennem ørkenen g kæmpede med ham, da hans søn gjrde prør eller var hun død g havde verladt det til Alma at bære denne tunge byrde selv? g hvad skal vi sige angående Alma den Yngres hustru, sm pfstrede tre sønner (mindst), medens han var brte så meget af tiden g tjente sm missinær fr Herren. Hun må nødvendigvis være en af skriftens stre sjæle. Ngle af de mest interessante aspekter ved Mrmns Bg er disse uskrevnedele. Det bliver nødvendigt, at vi udfylder de tmrum g frsøger at reknstruere de frhld, sm ikke er mtalt speielt, men sm er en del af dette flks slægtshistrie. De væsentligste bekymringer, sm disse flk i Mrmns Bg havde, henvender sig i grad til vr egen tid, frdi de er evige bekymringer. De drejer sig m sider af livet, sm aldrig ændrer sig. Mrmns Bg indehlder sandhed en tekst, der er beregnet fr vr tid. Men fr at få mest muligt ud af den, må vi imidlertid læse den på en kreativ måde. Vi må, sm Præsident Yung freslg det, læse den, sm m vi havde skrevet den. Så kan vi begynde at frstå det, sm prfeterne frstd, g begynde at finde ud af nget angående Gud. 10

13 betragtning, i flks hans det dets Jeg har et spørgsmål Spørgsmål af almen evangelisk interesse besvares sm vejledning, ikke sm en ffiiel udtalelse af kirkens lærdmme. Hvrfr er Mrmns Bg den mest krrekte bg", g hvrledes indehlder den evangeliets fylde? Mnte S. Nyman, prfessr i ldtidsskrifter tilknyttet Brigham Yung Universitetet: Det var prfeten Jseph Smith, der sagde, at Mrmns Bg var den mest krrekte bg på jrden." (Prfeten Jseph Smiths Lærdmme, side 232 frven) Uheldigvis trr mennesker smme tider, at rdet krrekt betyder det samme sm fuldkmmen, g de frventer, at Mrmns Bg skal være fuldkmmen med hensyn til grammatik, stavemåde, tegnsætning, klarhed i sætningspbygningen g på enhver anden måde af teknisk art. Når de pdager, at der er sket talrige frandringer i teksten siden den første udgave, bliver de skuffede. De frandringer, der er blevet fretaget, er frståelige, når man tager i at det riginale manuskript blev skrevet sm diktat g derefter sendt til udgiverne uden ngen tegnsætning. Prfeten gennemså selv t renskrivninger fr at rette disse g andre tekniske fejl g fr at klargøre visse sætninger. Så da han sagde, at Mrmns Bg var,,den mest krrekte bg," henviste han til nget langt mere betydningsfuldt end den verfladiske teknik, en kendsgerning, der støttes af resten af hans udtalelse. Mrmns Bg er," sagde han, vr religins slutsten, g et menneske ville kmme Gud nærmere ved at efterleve dens frskrifter end ved ngen anden bg." (Prfeten Jseph Smiths Lærdmme side 232 frven). Taget i sin helhed henviser prfetens udtalelse til bgens krrekthed angående de religiøse lærdmme. Den er krrekt derved, at den indehlder evangeliets fylde. Hvad er evangeliets fylde? Ngle vil måske indvende, at da Mrmns Bg ikke indehlder alle det gengivne evangeliums lærdmme, dvs. evigt ægteskab g de tre grader af herlighed, kan den derfr ikke indehlde evangeliets i fylde. Men englen Mrni frtalte Jseph Smith, at der var en bg henlangt, der var skrevet på guldplader,... at den indehldt det evige evangelium fylde, sm Frelseren vergav de tidligere indbyggere det." (Se Jseph Smith 2:34) Yderligere siger Herren adskillige gange i Lære g Pagter, at Mrmns Bg virkelig indehlder evangeliets fylde. (Se L&P 20:9; 27:5; 35:1 7; 42:1 2) Hvad mener Herren med evangeliets fylde? Sm det er defineret in 3. Nephi 27: 13-22, betyderdet, at Jesus Kristus km til jrden fr at gøre Faderens vilje med hensyn til frsningen, fr at mennsket kunne mvende sig g kmme til ham. De, der derfr pfylder de betingelser, der blev fremsat af Frelseren, vil blive hldt skyldfri fr Faderen på dmmens dag. Disse betingelser er (1) at udvise tr på hans frsningsffer; (2) at mvende sig fra alle synder; (3) at blive døbt i navn, hvilket indbefatter myndighed g den rigtige fremgangsmåde, sm han har vist dem; g (4) at blive helliget ved mdtagelsen af den Helligånd, hvilket mfatter at blive renset g vervinde alt ndt. vangeliets fylde er således den plan eller de grundsætninger g frrdninger, sm er nødvendige fr mennesket fr at kunne kmme tilbage i Faderens nærhed. Disse samme grundsætninger belæres der m i Bibelen, men ikke så klart g tydeligt sm i Mrmns Bg. Præsident Harld B. Lee sagde: Der er ikke nget bedre, vi kan gøre fr at frberede s selv åndeligt end at læse Mrmns Bg. Mange lærdmme, sm kun delvis er mtalt i Bibelen, er smukt frklaret i Mrmns Bg, Lære g Pagter g Den kstelige Perle." (Imprvement ra, januar 1969, sid 13-14) Lære g Pagter g Den kstelige Perle giver yderligere frståelse af de lærdmme, sm er nødvendige, fr at mennesket han phøjes i elestiale rige. Men de fundamentale frudsætninger, evangeliets fylde, findes i Mrmns Bg. Vi må nædvendigvis kmme til en frståelse af disse frskrifter, før vi kan begynde på vejen md phøjelse. Jeg har været vidne til, at der er sket stre frandringer levevis på grund af, at Mrmns Bgs frskrifter er blevet erkendt g anvendt. Hvis vi blt vil studere Mrmns Bg, vil vi finde ud af, at Mrmns Bg er den mest krrekte bg, g den vil bringe s nærmere til Gud, hvis vi blt vil efterleve dens frskrifter. 11

14 -t-< -1 I 2 tries ræst 9: i r ^5" w _ ọ a N LU LU DC LU z. < u l. s? < = - C K JC u b C < m!" m d r ~ N XI ^~ r l Jri ). ;= (D W "en 5 00 ) IA 01 i«zi.. l... m F t< _l ru j r X C * u <n L xi 01 X! Q im J < -* XI S C 3 C _i 1_ <0 Ib JZ 0) 15 ""CM t TI 'i C k- } - i N CH< 01 ) ~ XI 0). T3 55 XI i (0 = C 1 j* -S. ^ 1_ % C «. <" r JC * 0) 0) 1 JZ s T3-0) «1=! CM JZ <. Q.JS d z t. CM 0) TT _ S hi i«? CM 5 * m C«<3 < <1 h < 5 F S CM < es < LiS S.. 2. «"L S..5 - i_ C ~ i- "^ C/3 N (D»i u l si XI ««"* 0) a-5. w Q t-s e_ "»S r - *_ -i 01 en ST r C0 Q. 5? -*,,2 fl. i_ l) gd «P CM i»i n s** S' *M «7. XI JjJ 01 g g? <0 Q. i ; ti l XI XI i- ty XI l: j CM in 01 0) l -ir 0! L C XI XI Dl CM ' < tt\»t 5r TS4. T fl X! «t <v. r ' s = ~i < id T52. i;s. e -r. ^ ^S^ ^S? ~0J,_ XI m m<^ i r^ «ø m V tus IS Z el Q. <j= a Q. <z '» i^vf XI T" 0) ^ S < <*- < I H 0) XI a mii t" XI t_n N (0 L i*. i l S XI s ) l t < "~ *.*" s-s m ^. B* C - X) 14 ^5 6 _ <s XI z XI Q. C XI n XI XI s XI - _filgl - Dlz S.* «g -, Æ <a._ «<» IS D. 0) l XI D. XI «D_ ) 0<M.1«*" jr d 5 Q' S r a Ih N Q s; "" CM IS < -D «CM»S ~ a Z ^ l 0 til y ) te 5i ) _ L -n -D CM a "-" d < L I re i -, V. S" 3' re n _ i- re re N 2-< r- i -Sr: XJ "P "S"M L C Cl JZ < i_c0 «. 2 S5 3) i n ^*» D s.; C0 T i- 2 <.- ) CM fe js j- ;r X( 3 w. D Q) i *T II d ai il ** l C0J3 f_ J2 C *- i_ S'S re ^*- ~3 l _ j SI 5 JC0 l 3 _a l u T" n TJ ) «"53 CM «I I i «0) XI He ir: i- ^-^ XI XI Z z ) re t.2. ' - 0) a -I «0) t X..- F X XI XI ai rv L 0) «T 01 *" Ql «) 2. ' t^ XI «-3 t 2 re re CA CM XI t- 1 ai 0 T3 Q Q. l 0J ^ w l-t 55 S. (fl Lu a «CM -1 'å7 m -" i-lu rei re ^ 1» m 8 C T = C0CM "S._ " -' -- = L 0)^-. C CM LU «S a 3 t re d 5 01 raz Q_C0 < 2! XI. ~ T20 ) i? XI 2 * CM ic f X3 C 5 <n ai»_ 1 d s:..2 1 t -S is«g re 2. S S? "S ^ f* «pj- I -S Ci «tf i. 0.2 J Z Z 15 " NI t l «( «<æ ^?g ^ S ^ Cl CA _ z Z -5j- _ L 12 s I Z Q. 1-0) Z XI IH «01 2 <0.Q XI. 3. C s -= t0 D t : X).2 1 t *" ætn 1 ^ Cl 00 t- t I ^^ XI « l d z»._ 01C-.2 fif-. S* T^^ ^ IS S H l m: XI _2 XI l CL z XI r «** t ' 0) ***^^ «53 xi 01 jz 0). tx* t- CM CMC- CM 0) r t 3 XI at t J. i in z II B 01 «*- C t Q. C 01 r r C-, 0) ) ixi Zi 10 JC"- 5" --5 m CL z» -^ tf) * _. L 0) CMii njz re 3 0) X! (S a J (S -3 w XI Q J l * ^ «J= -3 V) CM CM LU XI C «CA 01 _ "SW JS l re n d er LU - XI. ai9. "" "S j S ^ «C l JS - - ffi C 111 m 0)5 m Q.CA C CM 2«XI m < JS2 a Sz r i a N. d m XI,_ -.*: z. < -C. il 01 m CM L S XI 1 Q.XI s - ) CA «? Zv. '" a = «XI I -Si-»^ '= i r^ (VI a ~ N tz I CM CQ Q)Ci.2 'in S t " l ffl l X. ja 01 i N JSC _ tn i x r: P3) t0.zi l l ag JH SB5 JZ 01 z z ^S» _ -*-< S«-2 I r 't "g«s' 5, ^2 m t n fl 9. V N-- l l "C «01 Z *»S 1 ' z t 0) XI

15 Perer stand T FRDFYLDT SIND At versætte den ældgamle g mærkeligt udseende skrift på guldpladerne var ikke et stykke arbejde, sm alle g enhver kunne gøre. t så vigtigt arbejde måtte udføres af den, sm var speielt frberedt af Herren at gøre det. til På grund af sin åndelige natur g sin villighed til at lære sandheden blev Jseph Smith prøvet g fundet værdig til at være versætteren af Mrmns Bg. Til at hjælpe sig med versættelsen fandt Jseph, sammen med guldpladerne,,,et mærkeligt redskab, sm de gamle kaldte fr Urim g Tummim, g sm bestd af t gennemsigtige sten indfattet i en bue g fæstnet til en brystplade." Jseph brugte gså en ægfrmet brun sten til versættelsen; denne sten kaldtes en seersten. versættelsen fregik i Whitmers hjem, en ven af prfeten, hvr liver Cwdery, mma Smith (Jsephs hustru), et af familien Whitmers medlemmer, eller Martin Harris nedskrev de rd, sm prfeten udtalte, så snart de blev kundgjrt fr ham. Martin Harris sagde, at der på seerstenen,, kunne kmme sætninger til syne, sm blev læst p af prfeten g nedskrevet af (den, sm fretg nedskrivningen) g når det var gjrt, skulle (vedkmmende) sige: skrevet", g så ville sætningen frsvinde, hvis den var krrekt nedskrevet g en ny tage dens plads; men hvis den ikke var nedskrevet krrekt, blev den stående, indtil det var rettet, så versættelsen blev akkurat, sm den var indgraveret på pladerne." Selv med Urims g Tummims g seerstenens hjælp var det ikke let at versætte de hellige ptegnelser. Det krævede prfetens største knentratin g åndelige styrke. Jsephs ven David Whitmer sagde, at prfeten smme tider, når han ville prøve at versætte,,var åndelig blind" g ikke kunne gøre det. Jseph frklarede, at når det skete, var det, frdi hans sind,, dvælede fr meget ved jrdiske ting". n mrgen var prfeten uenig med sin hustru mma ver et eller andet husligt prblem. Da han gik venpå, hvr liver Cwdery g David Whitmer ventede på at frtsætte med versættelsen, havde han stadig en dårlig følelse i sindet angående sin hustru. Jseph prøvede at versætte, men ikke så meget sm en stavelse km til ham; g han vidste gdt hvrfr. Jseph gik nedenunder g ud i en have, hvr han bad til Herren. fter mkring en times tid vendte Jseph tilbage til huset g følte sig ydmyg g villig til mvendelse. Han bad mma undskylde hans mangel på frståelse. Så gik han venpå, hvr han var i til at versætte uden vanskelighed. David Whitmer frstd gså, hvrfr prfeten ikke kunne versætte fr bare en time siden. Han sagde:,,nu kan vi se, hvr streng Herren er, g hvrdan han kræver af menneskets hjerte, at det skal være helt retfærdigt fr hans åsyn, før det kan mdtage åbenbaringer fra ham." 13

16 i den et rik kunne ikke gøre nget sm helst rigtigt! Da han hjalp sin mr med at bringe mælken ind, tabte han en flaske, g mælk g glasskår flød ver hele køkkengulvet. Da han hjalp sin far med at luge ukrudt i blmsterhaven, rykkede han fire petunia p. Da riks strebrr Allan ld rik flyve med sin drage, fløj den lige p i træ g blev fuldstændig indfiltret i træets grene. rik kunne ikke engang binde sine snørebånd i skene uden at lave knuder på dem. Men en mrgen bestemte rik sig til, at han ville gøre alting fuldstændig rigtigt. Han tg sit tøj på g redte sin seng. Så lagde han sin pyjamas til side rigtige skuffe. Medens familien sad g spiste mrgenmad, sagde mr:,,rik, vil du være rar g række mig sukkeret?" rik rakte hurtigt ud efter sukkeret, men hans albue skubbede til et glas appelsinjuie, g det spildtes ned ver Allans ben.,,rik, hvrfr kan du ikke gøre nget sm helst rigtigt?" skændte Allan, medens saften begyndte at trænge gennem hans bukser. riks underlæbe skælvede, g tårer brød frem i hans øjne. Det var et uheld, Allan," sagde mr rligt.,,prøv at være en lille smule mere frstående." Jamen, jeg håber, at rik lærer at gøre tingene rigtigt, før han bliver syv år," mukkede Allan, idet han gik ud fr at skifte bukser. rik spiste stille sine rnflakes p g gik udenfr. Han satte sig på sin yndlingsplads ved raftehegnet. Du kan ikke gøre nget sm helst AFBLAINR.WRTHN Illustreret af Stephanie Clark 14

17 Jeg kan ikke gøre nget rigtigt, tænkte rik, g jeg prøvede endda så hårdt på det her til mrgen. Måske skulle jeg blive her hele dagen g intet fretage mig. Så vil jeg ikke gøre nget frkert! J længere rik tænkte ver denne idé, dest bedre kunne han lide den. Jeg vil ikke gøre nget sm helst, intet sm helst hele resten af dagen," sagde han højt. Derfr lænede rik sig p md det hvide hegn g skubbede sig til rette i en magelig stilling. Slen varmede, syrenernes duft fyldte luften, g han iagttg t myrer, der km ilende frbi, idet de bar et blad ver hvedet sm en udslået parply. rik kunne lide ikke at fretage sig nget sm helst. Desuden kunne han j ikke gøre nget frkert, når han ikke gjrde nget verhvedet. Just da km der nget summende lige frbi riks øre. Han blev så frskrækket, at hans hjerte begyndte at slå hurtigere, indtil han så, at det kun var en humlebi. Da rik så den flyve brt, begyndte han at le. Jeg fretager mig ingenting, tænkte han, men mit hjerte frtsætter med at slå. Pludselig blev rik klar ver, at han havde gjrt nget andet gså. Han havde set nget! rik lukkede øjnene, så han ikke kunne fretage sig nget sm helst, men netp da mærkede han nget på sin hånd. Han åbnede øjnene g så ned. n dunet gul larve kravlede ver hans fingre. Han smilede g syrenblad. At føle satte nænsmt larven ver på et nget er gså at gøre nget, blev rik enig med sig selv m. Det er svært ikke at gøre nget sm helst. Han trak vejret dybt, sukkede g begyndte at tænke på, at det at trække vejret gså var at gøre nget. Pludselig begyndte han at spekulere på, m det at tænke ikke gså var at gøre nget, g han havde i ikke hørt p med at tænke, siden han satte sig på sin yndlingsplads. Hvis jeg prøver på at tænke på slet ingenting, kan jeg måske lade være med at tænke, tænkte rik. Derfr satte han sig med lukkede øjne g prøvede på ikke at tænke på nget sm helst. Men en fugl beyndte at synge, g rik blev klar ver, at han hørte den, g det at høre var gså at gøre nget. Ngle få minutter efter hørte rik nget andet. Hans mr kaldte på ham til frkst. g han vidste, at han havde gjrt nget mere han var blevet sulten. rik sprang p g løb ind i huset. fter at han havde vasket hænder g sat sig ved brdet, spurgte hans mr ham, hvad han havde lavet hele frmiddagen. Jeg gik ud g satte mig helt alene nede ved hegnet, g jeg bestemte mig til ikke at gøre nget sm helst, frdi jeg altid gør nget frkert," svarede rik. Men Jeg fandt ud af, at man ikke kan lade være med at gøre nget sm helst." Jeg trr nk, at det vil blive temmelig svært," samtykkede mr. Nå, men hvad lavede du så?" Ja," sagde rik, Jeg lugtede syrenerne, jeg mærkede en larve, jeg så en humlebi g t myrer, jeg hørte en fugl synge, g jeg hørte dig, da du kaldte mig ind til frkst. g jeg fandt ud af, at jeg hele tiden blev ved med at trække vejret, mit hjerte blev ved med at slå, g min mave blev ved med at blive mere g mere sulten." Mr smilede, idet hun bøjede sig ned g gav rik et strt knus. Det varen hel gd mrgen," sagde hun. g rik gav hende ret. 15

18 Bare fr sjv u Kan du adskille hver af de 10 punkter fra hinanden ved hjælp af kun 4 rette linier? / \ fes- \ Træk en linie fra IND til UD uden at krydse ngle af de srte linier * 6«il 13. r du sikker på at du smiler? Udfyld alle de figurer, der er markeret med en prik, g find ud af hvilke hunde du kan finde. * 9. 7 mmmwuuimmum lmeds J9p u B 'punu.å9jf3 U9 'ejii ue 'enqengjij 1suei!X9UJ ug :9 snd9punn '.jbas /' M "" ''CWtmié

19 -«:!!3! SI"

20 JSPH BRNDABLXHAM 18