kolofon Den gode cykelby 2014 Dansk Arkitektur Center Strandgade 27B 1401 København K ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kolofon Den gode cykelby 2014 Dansk Arkitektur Center Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk ISBN 978-87-90668-67-9"

Transkript

1 Den gode cykelby

2 kolofon Den gode cykelby 2014 Dansk Arkitektur Center Strandgade 27B 1401 København K ISBN Redaktion Anna Bisgaard-Nøhr Charlotte Buch Nina Kirstine Busk Design Signe Bisgaard Nielsen Marie Joensen Fotokreditering Forside og side 22 Rasmus Hjortshøj COAST Studio, Dissing+Weitling Side 4, 14, 16 og 25 Teknik- og Miljøforvaltningen, Kommunikation, Københavns Kommune Side 8 Ty Stange, copenhagenmediacenter.com Side 13 René Strandbygaard, DSB Side 14, 16 og 25 Kasper Thye, copenhagenmediacenter.com Side 18 og 19 Design Management AS, Norge Side 21 Roskilde Kommune og Cyklistforbundet Side 26 Mikael Colville-Andersen, copenhagenmediacenter.com Bagside Michael Damsgaard, Visit Aalborg 2

3 indhold 5 Forord Kirsten Brosbøl Miljøminister 6 Baggrund Derfor cykler vi 10 interview Det siger eksperterne 14 Frontløbere Tre cases om gode cykelbyer Vauban Trondhjem Roskilde 21 interview Klaus Bondam Cyklistforbundet 24 opsamling Næste skridt for kommunerne 25 referencer 3

4 Introduktion Nærværende publikation har til formål at formidle eksperters viden om hvordan danske byers struktur, placering og udbud har indflydelse på antallet af borgernes ture på cykel i byen. Temaet den gode cykelby tager afsæt i rapporten Bystruktur og cyklisme der undersøger bystrukturens betydning for cyklingen i danske byer med over 9000 indbyggere (Skov-Petersen og Nielsen 2014). Ønsket er at formidle hovedpointer og resultater fra denne rapport, samt at inspirere læseren med en række konkrete eksempler på hvordan man som kommune kan løse de udfordringer der måtte være i forhold til byens struktur, placering og udbud, og således fremme antallet af cykelture. Gennem interviews og samtaler med eksperter og praktikere peges der på en række kendetegn for den gode cykelby samt løsningsforslag til hvordan eventuelle udfordringer i forhold til at skabe en god cykelby kan imødekommes. Dertil kommer yderligere inspiration til konkrete tiltag og metoder, som fx karmakampagner, elcykler og påvirkning af børns cykelvaner, der ikke direkte omhandler byens struktur, men er konkrete løsninger der også kan være med til at påvirke byernes borgere til at hoppe i sadlen. God læselyst! 43

5 forord Cyklen kan blive familiens foretrukne transportmiddel I Danmark cykler vi meget. Mange af os cykler, når vi skal til og fra arbejde. Mange børn og unge cykler i skole. Vi snupper ofte cyklen, når vi skal købe ind eller til tandlægen. Vi tager også tit cyklen, når vi skal besøge familie og venner, eller hvis vi skal en tur i skoven en søndag eftermiddag. Men vi skulle gerne være mange flere, der tramper i pedalerne. For cykling er godt for både sundheden og miljøet. Cykling giver masser af motion og frisk luft, og så er cykling en bæredygtig og stort set CO 2 -neutral transportform, der ikke forurener miljøet. Og når man cykler, får man frihed til at komme hurtigt omkring, og vejene i byerne og i vores skønne landskaber bliver levende. Dansk cyklisme er verdensberømt, og metropoler som New York og London ser mod Danmark, når de skal udvikle fremtidens cyklisme. Men hvad er så en rigtig cykelvenlig by? Det har Københavns Universitet undersøgt for Miljøministeriet, og Dansk Arkitektur Center, DAC, har ud fra forskningsprojektet og internationale undersøgelser lavet denne publikation om cyklisme i byer. Faktisk viser det sig, at omkring 15 procent af alle transportture sker på cykel - lidt afhængigt af hvor i landet man bor. I København, Odense og på Frederiksberg er det 20 procent af alle transportture, der sker på cykel, mens det i nogle områder, hvor der er langt til en større by, er under 10 procent, der vælger cyklen fremfor andre transportmidler. Jeg tror derfor på, at der er mulighed for at få endnu flere danskere til at cykle. Når tallene varierer så meget byerne imellem, så er det fordi, omfanget af cyklisme afhænger meget af, hvordan vi skruer byerne sammen. Den aboslut mest optimale cykelby er en by, hvor arbejdspladsen, børnehaven, butikken og boligen ligger samlet og inden for korte rejseafstande på 3-4 kilometer. Har byen samtidig et stort udbud af servicetilbud og jobmuligheder, så cykler vi endnu mere. Og så betyder det - ikke overraskende - en del, om man er fra en by med stejle bakker eller en by, der er helt flad. Vi skal have flere til at vælge cyklen. Det kræver velovervejet og veltilrettelagt byplanlægning, hvor vi tænker på at tilpasse byerne til cyklisterne. Jeg håber, at denne publikation og forskernes resultater vil inspirere kommunerne til for alvor at sætte cyklisme på dagsordenen i den kommunale byplanlægning. Kirsten Brosbøl Miljøminister 5

6 Baggrund Derfor cykler vi Cykeltrafik er vigtig for at vores byer udvikler sig i en bæredygtig retning. Et tilbagevendende spørgsmål er hvordan man får flere over på cyklen og dermed øget andelen af cyklister. Nogle kommuner i Danmark er langt med tiltag indenfor cyklisme og arbejder med strategier der sigter mod bæredygtig transport og dermed byens langsigtede, positive udvikling. Den nyeste forskning viser at der er en sammenhæng mellem bystruktur og hvor mange og hvor ofte folk bruger cyklen som transportmiddel. Grundlæggende har byens regionale placering, opbygning og struktur stor indflydelse på andelen af cyklister blandt befolkningen (Nielsen og Skov-Petersen 2014). Byer af en hvis størrelse og med et stort serviceudbud har som udgangspunkt bedre forudsætninger for at en stor andel af borgerne cykler. Men forskningen viser også at lokalt funktionsudbud og befolkningsstørrelse ikke altid følges ad, hvorfor mindre byer også sagtens kan have en stor andel af cyklister. På landsplan er der fra sket en minimal nedgang i antallet af ture på cykel. I større byer ses til gengæld en vækst. København og Frederiksberg, samt en række mindre ø-kommuner, er kommuner med en signifikant positiv fremgang. Herudover har en række bykommuner, bl.a. Odense, Aarhus og nogle forstadskommuner til København, en mindre stigning i cyklingen. Den største nedgang findes i Nordjylland, dele af Sydjylland, på Nordvestfyn og de områder af Sjælland der er mere end 30 km fra Hovedstaden. København, Frederiksberg og Odense er de eneste byer i Danmark hvor over 20 % af alle befolkningens ture tages på cykel. En række bykommuner, samt forstads- og ø-kommuner har cykelandele på %, mens de mindste cykelandele findes på hele nordvest-siden af den jyske højderyg, på Vestfyn og den del af Sjælland der er mere end 30 km fra Hovedstaden. Resultater fra forskning peger på en række bystrukturelle kendetegn der er væsentlige for at danne grundlag for en god cykelby.* Tre kendetegn for den gode cykelby : En større by med udbud af lokal detailhandel, kommunale servicer og arbejdssteder. En kompakt by med institutioner inden for 3 km og detailhandel og arbejdspladser inden for 4 km. En flad by, uden store højdeforskelle. På de følgende sider ses modeller der viser cyklingens udvikling i Danmark. Herudover er der på side 10 og 11 listet en række kendetegn for funktioner i byer der giver større og mindre sandsynlighed for at borgerne cykler. Kendetegnene viser bl.a. den konkurrence der er mellem biler, gang, kollektiv trafik og cykling. Det er nødvendigt at være opmærksom på hvilke skift der sker mellem transportformer, og hvordan eventuelle policy-tiltag, i forhold til at fremme brug af cykler, påvirker transportsystemet i sin helhed. Ønsker man at fremme andelen af cyklister, bør man derfor, som kommune, støtte op om tiltag hvor grønne transportformer som kollektiv trafik, cyklen og gang støtter hinanden og således, set som samlet system, bliver de foretrukne transportformer frem for bilen. I de kommende afsnit uddybes forskellige mulige løsninger og initiativer der kan fremme cyklismen i danske byer. * Resultaterne i rapporten er beregnet ud fra andelen af borgeres ture i de enkelte byer og sammenlignet med den faktiske cykelandel fra DTU Transports Transportvaneundersøgelse. Undersøgelserne i rapporten tager udgangspunkt i danske byer med over indbyggere. DTU Transports Transportvaneundersøgelse bygger på ca personers transportadfærd i perioden (Nielsen og Skov-Petersen 2014, side 7) 6

7 Cykelandele og udviklingstendenser i Danmark < Udviklingstendenser for den bosiddende befolknings cykelandel i danske kommuner (en række kommuner er lagt sammen aht. datagrundlaget, se Nielsen et al. 2014) Stor vækst i cykelandel Vækst i cykelandel Ingen signifikante ændringer Fald i cykelandel Stort fald i cykelandel 7

8 8

9 Cykling i danske byer > Den røde graf viser andele af ture på cykel med destination i de nævnte byområder (uanset om respondenten bor i byen eller ej). Den grønne graf viser andele af ture på cykel for bosiddende i nævnte byområder. Begge grafer er baseret på Transportvaneundersøgelsen % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Birkerød Brønderslev Dragør Esbjerg Farum Fredericia Frederikshavn Frederikssund Frederiksværk Grenaa Grindsted Haderslev Haslev Hedehusene Hedensted Helsingør Herning Hillerød Hjørring Hobro Holbæk Holstebro Horsens Humlebæk Hørsholm Ikast Jyllinge Kalundborg Kolding Korsør Køge Lillerød Lystrup Middelfart Nakskov Nyborg Nykøbing F Nykøbing M Næstved Nørresundby Odder Odense Randers Ringkøbing Ringsted Roskilde Rønne Silkeborg Skagen Skanderborg Skive Slagelse Smørumnedre Solrød Strand Storkøbenhavn Struer Svendborg Sønderborg Thisted Trørød Taastrup Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Værløse Ølstykke-Stenløse Århus Aabenraa Aalborg 9

10 Kendetegn ved byer der giver større sandsynlighed for at borgerne cykler Kort adgang til et stort udbud af detailhandelskoncentration Tæthed i trafiknetværket inden for 1,5 km Et stort antal arbejdspladser i forhold til den bosiddende befolkning Uddannelsesinstitutioner inden for 3 km Hvis byen er den største by inden for 30 km* * Kendetegnene bygger på undersøgelser fra projektet Bikeabillity cities for zero emission and public health samt data fra Transportvaneundersøgelsen

11 Kendetegn ved byer der giver mindre sandsynlighed for at borgerne cykler Service og detailhandel inden for 1 km giver flere fodgængere, men færre cyklister Kollektiv trafik inden for gangafstand og med hyppige afgange Koncentration af detailhandel i storcentre reducerer cykelandelen Mange vejkryds inden for 500 meter giver færre cyklister* * Kendetegnene bygger på undersøgelser fra projektet Bikeabillity cities for zero emission and public health samt data fra Transportvaneundersøgelsen

12 interview > Det siger eksperterne Da det blev gjort gratis at medbringe cykler i S-togene resulterede det i et stort positivt spring i passagerantallet. Hans Skov-Petersen Seniorforsker ved Landskabsarkitektur og planlægning på Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Skov-Petersen har arbejdet med Geografiske Informationssystemer (GIS) siden 1987 hvor han var med til initieringen af undervisningen og udvikling på Geovidenskab og Naturforvaltning indenfor området. Skov-Petersen har siden arbejdet med GIS, digital kortlægning og remote sensing såvel i amtsligt regi, i forbindelse med kommerciel softwareudvikling, indenfor DANIDA og endelig som koordinator for forskning og drift i forbindelse med GIS ved FSL nu Skov & Landskab. Thomas A. Sick Nielsen Seniorforsker ved Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet. Nielsen arbejder med sammenhængene mellem transporten, regional struktur og det bebyggede miljø. Det omfatter bl.a. betydningen af det bebyggede miljø som forudsætning for cykling, udviklingen i pendlingen og konsekvenser for regionale sammenhænge og strukturer, samt betydningen af bystruktur og lokalisering for persontransportens omfang og sammensætning. Metoder inkluderer især statistikanalyse og kortlægning, men også i nogen grad kvalitative studier. Hans Skov-Petersen (HSP) og Thomas A. Sick Nielsen (TASN) har begge en lang karriere inden for mobilitet med særligt fokus på cyklisme. I marts 2014 udgav de, i samarbejde med Naturstyrelsen, rapporten Bystruktur og cyklisme. Dansk Arkitektur Center har interviewet begge forskere. Hvad skal der til for at skabe grundlag for en større andel af cyklister i de danske byer? TASN: I bund og grund kræver det at der er et incitament for borgeren til at vælge cyklen frem for bilen. Dette kan gøres ved at arbejde med de kendetegn der gælder for den gode cykelby (se første afsnit, red.). Herudover er der selvfølgeligt mange andre greb man kan arbejde med, men opdraget for undersøgelsen har været at undersøge sammenhængen mellem bystruktur og cyklisme. HSP: Grundlæggende er der tre gode grunde til hvorfor man bør planlægge efter at få flere til at skifte over til cyklen som det fortrukne transportmiddel: For at nedbringe CO 2 og partikulær forurening For at nedbringe tidsspild i transportsystemet - trængsel på vejene og problemer med parkering For at få en sundere og mere aktiv befolkningsgruppe der har større sandsynlighed for at leve længere Ændringer kan ikke gøres ved hjælp af en cykelstrategi, men kræver en mobilitetsstrategi som den man fx har indført i Aalborg.* Der har man satset på mere sammenhængende * Aalborg Kommune, Teknik og miljø-forvaltningen: Mobilitetsstrategi

13 Det nytter ikke noget at lave en cykelstrategi, men det nytter noget at lave en mobilitetsstrategi transport ved at arbejde med strukturen, hvor tingenes fysiske placering i forhold til hinanden har betydning, og ved ikke at se på mobilitet som transportmidler, men på mobilitet som transportsystemer. Det nytter ikke noget at lave en cykelstrategi, men det nytter noget at lave en mobilitetsstrategi. Hvordan kommer man, som kommune, i gang med en mobilitetsstrategi? HSP: I en mobilitetsstrategi kan man anvende tre metoder der giver et incitament til at cykle: pisk, gulerod og tamburin. Ved pisk gør man det fx dyrt og besværligt at være bilejer; det kan være høje p-afgifter eller ensrettede og bilfrie bydele. Når man benytter guleroden skaber man gode vilkår for cyklisterne i form af fx et udvidet cykelnet, fodstøtte ved lyskryds eller grøn bølge på cykelstien i myldretiden. Tamburin-metoden består af kampagner der opfordrer til at cykle, så som Københavns Kommunes Karmakampagne eller Dansk Cyklistforbunds årlige kampagne Vi cykler til arbejde. De forskellige metoder virker bedst som en delmetode af en større mobilitetsstrategi og ikke som enkeltstående metoder. Bystrukturen hænger også i nogen grad sammen med pisk- og gulerodsmetoderne. Der er en vifte af grundprincipper der er implicitte når man taler om den gode cykelby. Det drejer sig om cykelstiudbud, parkeringsudbud, serviceniveau for vejtrafik, hastighedspolitik og kollektivudbud. TASN: På planlægningssiden, som både omfatter by og transport, er der mange aspekter, og det kommunale politikfelt er meget bredt. Men det vi kan lære af resultaterne fra Bystruktur og Cyklisme, er at når vi laver om på byerne så har det nogle konsekvenser i forhold til cykling som vi er nødt til at vide noget om for at kunne tage det med i betragtning - altså for og imod. Herefter er det op til politikerne at vælge om de vil understøtte cykling eller ej. HSP: Kombinationen af offentlig transport og cyklen er også væsentlig når man taler grøn mobilitet og reduktion af trængsel på vejene. En sammentænkning af byens struktur og den offentlige transport kan formentligt bruges til at øge cykelandelen selv om den regionale placering betyder at mange forlader byen for at gå på arbejde og finde service. TASN: Et godt eksempel på en investering i den offentlige transport der har haft betydning for cykelandelen, er da det 13

14 > Københavns Kommune har bl.a. satset på tamburineffekten. Her ses et eksempel fra karmakampagnen. > Et andet tiltag for cyklister i Københavns Kommune var at gøre Nørrebrogade bilfri. Udover at styre bilerne uden om gaden, har man udvidet cykelstierne i bredden og sikret grønne bølger i trafiksignalerne for et bedre cykelflow. pisk, gulerod eller tamburin? 14

15 blev gjort gratis at medbringe cykler i S-togene. Dette resulterede i et stort positivt spring i passagerantallet. Hvis man i højere grad også indtænker cykeladgang og medtagning i busser og regionaltog ude i landdistrikterne, kan det også have en positiv effekt på cyklingen. Kunststykket er dog samtidigt at undgå at den kollektive trafik inden for byen kommer til at konkurrere med cyklingen. Er der bystrukturelle indgreb man bør realisere hvis man ønsker at skabe grobund for flere cyklister? TASN: Man skal være meget opmærksom når man etablerer store handelscentre, da storcentre uden for midtbyen betyder at udvalget af servicer og handel inden for behagelig cykelafstand formindskes for de fleste borgere. Samtidig er adgangen oftest fordelagtig for bilister hvilket svækker cyklismen. Undersøgelser viser at jo flere forretninger der er inden for 4 km, desto mere bliver der cyklet. HSP: Hvis man laver centerdannelser uden for byen, så har det også en negativ konsekvens for cyklisten. Det er ikke noget politisk spørgsmål, det er et faktum! Og så kan man diskutere hvordan man undgår eller roder bod på de negative konsekvenser, men det er et faktum at det er sådan det hænger sammen. I forbindelse med strukturering af detailhandel findes der positive eksempler på hvordan man har lavet nogle handelsgader om fra trafiktunge gader til bilfri gader. Men handelstandsforeningerne er ofte imod at man nedlægger parkeringspladser og laver cykelstruktur i stedet for, da de har en opfattelse af at en driftig kunde er en kunde der kommer i bil. De to forskere er enige om at der i det at fremme cyklisme overordnet set er tale om et strukturspørgsmål. Det betyder at der er nogle politiske tiltag man virkelig bør sætte i værk for at modvirke de negative effekter af fx den centralisering vi ser. Det handler om at prioritere de tunge investeringer i infrastruktur og byudvikling som har stor betydning for cykelandelen. Når de først er lavet, ligger de der i mange år hvorfor det er vigtigt at de beslutninger der bliver truffet, er til gavn for cyklismen og bæredygtig transport. 15

16 Frontløbere Tre cases om gode cykelbyer Camilla van Deurs Arkitekt MAA, ph.d., partner ved Gehl Architects og bestyrelsesmedlem i Arkitektforeningen. Van Deurs beskæftiger sig primært med bylivsundersøgelser undersøgelser af sammenhængen mellem byens liv og byens form og strategier for udvikling af storbyer og masterplaner for nye byområder. I dette afsnit peger Camilla van Deurs på en række eksempler og løsninger på konkrete udfordringer i tre kommuner. Løsningerne er ikke unikke for de enkelte kommuner, men viden og erfaringer der kan overføres til andre steder med lignende udfordringer. I Vauban ved Freiburg er en hel ny bydel blevet opbygget ud fra de cyklendes og gåendes præmisser og behov. I Trondhjem har man forsøgt at løse terrænudfordringerne med en cykelhejs, og i Roskilde Kommune er de største byer blevet forbundet med et stinet, og der er satset på parkering ved transportknudepunkter. 16

17 case 1 Vauban, Tyskland belønnede cyklister Ved etableringen af den freiburgske forstad Vauban ønskede man at engagere de kommende indbyggere tidligt i processen og i samarbejde planlægge et både miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt område. Visionen var at skabe en helt ny form for bydel hvor byens centrum er bilfrit. I praksis er det blevet gjort mere besværligt at være bilejer, og de som færdes uden bil, belønnes. Institutioner, indkøbsmuligheder og erhverv er placeret i gå- eller cykelafstand fra boligerne. Af byens husstande ejer 40 % ikke en bil og bliver i stedet belønnet med fri benyttelse af sporvogn og billigere boliger da de undgår at betale for parkeringsplads. Ved at etablere 500 km cykelsti i Freiburg og Vauban, samt lave cykelparkeringspladser har man gjort det attraktivt og nemt at cykle. Har man alligevel behov for bil, kan man låne en gennem et delebilssystem. Etableringen i Vauban peger på at en tidlig involvering af borgere smitter af på engagementet og er med til at indfri målet hvad end det er flere cyklister eller færre bilister. Van Deurs forklarer at meget tyder på at en stærk cykelkultur opstår når befolkningen får den ind fra barnsben som man gør i Danmark. I den planløsning man har lavet i Vauban, hvor man har taget udgangspunkt i den tætte by og hvor cyklen er det centrale befordringsmiddel, opfordres alle aldersgrupper til at cykle hvilket skaber en sikker og varig cykelkultur. Udover de allerede nævnte, er der en række andre faktorer der også spiller ind når man arbejder med at fremme cyklismen. Det er faktorer som vejret, kritisk masse og tryghed. Vejret kan man ikke gøre så meget ved, men man kan arbejde med tiltag der gør det nemmere at cykle hvis det har sneet eller hvis det regner. Eksempelvis kan man prioritere at etablere overdækket cykelparkering på offentlige steder, eller sikre at cykelstierne ryddes som det første, som man gør i København. Kritisk masse og tryghed hænger i nogen grad sammen. Det har betydning for den enkelte cyklist at han/hun ikke er alene på vejene, men er en del af en større mængde af cyklister. Dette skaber både tryghed og giver et incitament til at cykle da man bliver en del af det cyklende fællesskab. 17

18 case 2 Trondhjem topografi er ingen hindring En af de større udfordringer der er svær at ændre på, er højdeforskelle og terræn. I Bystruktur og cyklisme kan man blandt andet se at en by som Vejle ligger lavt i andelen af cyklister, formentligt fordi den er udfordret på sin topografi. Van Deurs forklarer at det i bund og grund handler om den tilgang man har til byens udfordringer. Topografien har nemlig ikke hindret Trondhjem i at være en af de byer i Norge med flest cyklister. Som svar på det bakkede terræn etablerede byen, som den første i verden, en cykelhejs. Trondhjem har været dygtige til tidligt at sige: Vi cykler selv om vi er en bakket by! De har altså tænkt bakkerne ind i byens øvrige infrastruktur. Problematikken med højdekurver ses tydeligt i alle de byer der har et bycykel-system. Folk tager bycyklerne ned og stiller dem neden for bakken, og kommunen må derfor fragte dem op igen med bil. Det handler om at tænke mulighederne ind i infrastrukturen frem for at tænke begrænsninger, og det kan, som i Trondhjem, ende med at blive en turistattraktion. Trondhjems cykelhejs åbnede i 1993 og har siden da fragtet cyklister op ad bakken årligt. Med hejsen føres cyklisten op ad en bakke med en hældning på 20%. Den blev i sin tid etableret for at gøre forholdene bedre for byens cyklister, men endte med også at tiltrække cykelentusiastiske turister til byen. I 2010 lukkede den originale hejs af sikkerhedsgrunde og som følge af slitage, og man åbnede en ny og forbedret version i 2013 til en pris af knap 6 millioner DKK. Hvor den tidligere hejs krævede et medlemskab og en nøgle, er den nye gjort gratis at benytte. Herhjemme er Aarhus Kommune blevet inspireret af Trondhjem og har nu også planer om at bygge en cykelhejs. Hejsen skal placeres i Grønnegade og løbe cirka 300 meter op til Sejerøgade hvor en supercykelsti fortsætter. 18

19 < < Cykelhejsen Trampe i Norge løser udfordringen med bakket terræn. Den åbnede i 1993 og er den første cykelhejs i verden. 19

20 case 3 Roskilde et samlende stinet - én samlet kommune I 2012 samarbejdede borgere og politikere i Roskilde Kommune om at udvikle ideer og tanker for Roskildes fremtid som cykelkommune. Dette resulterede i en gennemgribende cyklistplan over fire år ( ) som Roskilde allerede nu kan se resultater af. Mange af de tiltag kommunen valgte at fokusere på, kan sidestilles med de faktorer rapporten Bystruktur og cyklisme peger på som værende essentielle for at fremme cyklisme. Grundlæggende var det et ønske at opbygge et cykelstinet der samler kommunens større byer, og herigennem få flere til at cykle til og fra arbejde, institutioner, fritidsbeskæftigelser og ærinder i bymidten. På baggrund af dette valgte man at: Udbygge stinettet i Roskilde bymidte for at skabe større sikkerhed og tilgængelighed Forbinde væsentlige aktiviteter ved et stinet fra Ringvej 01 til periferien, ca. 4 km fra bymidten pedalzonen Etablere et sikkert stinet langs indfaldsveje der sikrer forbindelsen til og fra byzonen i Roskilde. Styrke kombinationen mellem cykel og bus eller tog Stinettet er endnu ikke fuldt udbygget, men der er etableret 5 superbusstoppesteder hvor der er kædelås til cykler, cykelpumpe, og overdækket parkering. Kommunen har investeret i ny cykelparkering ved Viby Station samt bedre cykelparkering ved stoppesteder i Jyllinge. Herudover har kommunen i samarbejde med DSB etableret næsten 800 nye cykelparkeringspladser på Roskilde Station. Ifølge Van Deurs bør man udover parkering også indtænke andre funktioner i forlængelse af stationen: Det er en fordel at placere kommunale servicer tæt på stationer så det rent faktisk bliver nemt at bruge cykel og tog altså fx lægge en børnehave ved siden af togstationen og så opfordre til et forholdsvist bilfrit område omkring børnehaven, herunder at man cykler, stiller cyklen og tager toget videre på arbejde. Hun pointerer også at man ligesom at arbejde med et stationsnærhedsprincip som definerer hvor tæt man kan bygge og hvor man må placere virksomheder og store arbejdspladser, kunne arbejde med et cykelnærhedsprincip så man betragter supercykelstier som en lige så vigtig transportåre som en motorvej eller S-tog station. Her kunne man op ad supercykelstierne støtte op om placering af virksomheder og andre funktioner som kræver en stor tilstrømning af mennesker. Parallelt til Bystruktur og cyklisme kan man se Roskilde Kommunes udviklingsplan der samler flere forskellige byer i kommunen som én samlet bystruktur: Et stinet der forbinder de forskellige funktioner i kommunen i form af de større byer. Således sikres det at også de mindre byer cykler til og fra funktioner i de større byer. Roskilde Kommune har på baggrund af cyklistplanen samlet en del erfaringer. Ifølge trafikkonsulent Jens Falk Jensen fra Roskilde Kommune er en væsentlig erfaring at det er godt at involvere borgere i processen og lade dem være med til at udvikle strategien. 20

21 < I Roskilde Kommune har man udbygget stinettet langs indfaldsveje til Roskilde by samt sikret gode parkeringsmuligheder der understøtter muligheden for at kombinere cykel og bus. Ved de nye cykelparkeringsskure er der bl.a. mulighed for at pumpe sin cykel samt sikre den mod tyveri med en særlig indbygget wirelås. 21

22

23 interview Klaus Bondam Cyklistforbundet Klaus Bondam Bondam har som tidligere teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune ( ) beskæftiget sig en hel del med cyklisme og byudvikling, og har en bred viden om Danmarks cykelkultur. Herudover har han, bl.a. som direktør for Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, kæmpet for at udbrede den danske cykelkultur i både ind- og udland. Direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam, mener at Bystruktur og cyklisme peger på nogle områder der egentligt er ret logiske, og som ikke kun er fordelagtige for cyklismen, men også for byernes udvikling: Det er jo egentlig ret logisk at hvis man lægger detailhandel og arbejdspladser i en bynær kontekst, så opfordrer det også flere til at cykle, end hvis de skal cykle ud over pløjemarker og gennem industrikvarterer for at komme til store shoppingcentre. En ting er at det skaber flere cyklister, noget andet er at det også øger byliv, og det er jo rigtigt godt. forklarer han. TrygheD sammenhæng parkering Der er tre punkter der ikke berøres direkte i rapporten, som Bondam ønsker at fremhæve: Tryghed, sammenhæng og parkering. Ifølge Cyklistforbundet er øget tryghed noget af det der kan få folk til at cykle. Derfor er det vigtigt med god cykelinfrastruktur, altså gode cykelstier, fordi det også skaber mere tryghed. I forlængelse af trygheden kommer sammenhæng. Bondam forklarer: Det er connectivity der er det afgørende, altså at skabe sammenhæng i forhold til infrastruktur. Ruter der hænger sammen, skaber også sikkerhed og tryghed. Stærkt trafikerede veje du skal over, eller ubehagelige tunneler du skal igennem, bomme du skal passere, hvor du er nødt til at stige af cyklen, det er alle sådan nogle ting der får folk til at holde op med at cykle. 23

24 > Inden cykelbroen Cykelslangen åbnede i 2014 (foto side 22) skulle cyklisterne trække deres cykler op og ned ad en trappe. Den nye bro knytter Islands Brygge og Vesterbro sammen og sikrer flow og sammenhæng gennem byen. En sidste afgørende faktor ifølge Cyklistforbundet er cykelparkeringsforhold. Det er væsentligt at man har mulighed for at parkere sin cykel, hvad enten det er i et detailhandelsområde eller ved en station. Bondam er positivt indstillet over for den generelle udvikling i Danmark og fortæller: Der er en relativ stor viden om de ovenstående parametre i de store danske byer. Mange byer er allerede godt i gang og har efterkommet et krav fra danskerne om at kunne fortsætte den cykelkultur de havde som barn, og derfor har de krævet og forventet at der er en ordentlig cykelinfrastruktur i deres by. For danskere handler det jo ikke om at være økobevidste eller lignende, men om at have en hurtig og effektiv måde at bevæge sig rundt på. Det er positivt at planlæggerne retter sig ind efter det. Satsninger for mindre byer og yderområder De mindre byer der ikke har direkte adgang til arbejdspladser og detailhandel inden for bymidten, kan ifølge Bondam også sagtens efterkomme danskernes krav. Et godt udgangspunkt er at fokusere på børnecykelkultur: Børn har ikke noget alternativ, og det der er væsentligt med børnecykelkultur, er at det også skaber en varig cykelkultur. En tidlig cyklist er en livslang cyklist. Tiltag kan f.eks. være at sikre at der er trygge veje fra beboelsesområder ned til sportspladsen, over til skolen osv. og den cykelinfrastruktur kan jo også bruges af voksne. Det er altså der man altid skal starte med cykelinfrastruktur for børn, som dog ikke er alene kun for børn At planlægge byen for de yngste cyklister er i god tråd med det billede der gives på en god cykelby i Bystruktur og cyklisme, da det netop handler om lokalisering af boligområder, skoler og detailhandel, og herunder at skabe den rette infrastruktur mellem disse steder. De faktorer der skaber den gode cykelby, kan potentielt påvirkes af kommunale politikere og planlæggere gennem lokal- og kommuneplanlægningen hvorfor det ifølge Bondam bare handler om at komme i gang. De regionale strukturer er derimod sværere at påvirke på kort sigt da de i første omgang er fastlagt af byområdernes placering samt byens styrkeposition og størrelse i forhold til de nærliggende byer. De regionale og nationale strukturelle forudsætninger for cykeltransport kan dog via en overordnet planlægning af fx infrastruktur, offentlig transport og placering af offentlige serviceudbud påvirkes på længere sigt. Elcyklen indhenter de lange distancer Elcykler kan ydermere være en løsning på de store regionale distancer eller hvis den lokale bystrukturs placering af boligområder overfor serviceudbud osv. overstiger det maksimale afstandskriterie på 3-4 km mellem bolig og serviceudbud. Danmark har endnu ikke så mange erfaringer med elcykler, men kan lade sig inspirere af Holland hvor den ifølge Bondam længe har været fast inventar i bybilledet: I Holland udgør elcyklen 30 % af den samlede handel af cykler, og 1/10 hollandske husstande har en elcykel. Det er klart at det kommer til ændre på både hvor lange afstande du kan cykle, og i forhold til hvad du kan have med på din cykel uden at det er en irriterende måde at bevæge sig på. Cyklistforbundet har allerede set en stigning i salget af elcykler i Danmark og mener at man kommunalt bør støtte op om dette. Også i rapporten understreges det at man kan støtte op omkring elcykler ved at etablere mulighed for genopladning ved offentlige transportknudepunkter, i togene og på arbejdspladserne. Ifølge Cyklistforbundet er der 4.5 millioner cyklister på landsplan, men som tidligere nævnt er tallet i nogle kommuner faldende. Hvis Danmark skal blive ved med at være et cykelland, er det derfor vigtigt at holde fast i arbejdet med at skabe bedre vilkår for cyklisterne og herunder netop være opmærksomme på byernes strukturelle udvikling. 24

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?

Læs mere

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling. Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2012 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2012 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 18 Juryens bedømmelse 24 Resultater - Danmarks Bedste Handelsby 2012 26 Danmarks

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2014 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2014 3 Kundeinterviews 4 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 19 Juryens bedømmelse 25 Kundernes vs. juryens bedømmelser 27

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Udfordringerne ved cykelfremme i mindre byer

Udfordringerne ved cykelfremme i mindre byer Trafikdage 2016, excecutive session, mandag den 22. august, 16:30-18:00 Udfordringerne ved cykelfremme i mindre byer Thomas A. S. Nielsen, Vejdirektoratet, tasn@vd.dk 1. 2. Byerne med 10-80000 indbyggere

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Transportudvalget 2013-14 (Omtryk - 12-03-2014 - Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Punkt 2: Antallet af kørte tog 4. kvartal 2013 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014 Experians RKI-analyse 2014 Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Analyse Personer Vækst person Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere