kolofon Den gode cykelby 2014 Dansk Arkitektur Center Strandgade 27B 1401 København K ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kolofon Den gode cykelby 2014 Dansk Arkitektur Center Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk ISBN 978-87-90668-67-9"

Transkript

1 Den gode cykelby

2 kolofon Den gode cykelby 2014 Dansk Arkitektur Center Strandgade 27B 1401 København K ISBN Redaktion Anna Bisgaard-Nøhr Charlotte Buch Nina Kirstine Busk Design Signe Bisgaard Nielsen Marie Joensen Fotokreditering Forside og side 22 Rasmus Hjortshøj COAST Studio, Dissing+Weitling Side 4, 14, 16 og 25 Teknik- og Miljøforvaltningen, Kommunikation, Københavns Kommune Side 8 Ty Stange, copenhagenmediacenter.com Side 13 René Strandbygaard, DSB Side 14, 16 og 25 Kasper Thye, copenhagenmediacenter.com Side 18 og 19 Design Management AS, Norge Side 21 Roskilde Kommune og Cyklistforbundet Side 26 Mikael Colville-Andersen, copenhagenmediacenter.com Bagside Michael Damsgaard, Visit Aalborg 2

3 indhold 5 Forord Kirsten Brosbøl Miljøminister 6 Baggrund Derfor cykler vi 10 interview Det siger eksperterne 14 Frontløbere Tre cases om gode cykelbyer Vauban Trondhjem Roskilde 21 interview Klaus Bondam Cyklistforbundet 24 opsamling Næste skridt for kommunerne 25 referencer 3

4 Introduktion Nærværende publikation har til formål at formidle eksperters viden om hvordan danske byers struktur, placering og udbud har indflydelse på antallet af borgernes ture på cykel i byen. Temaet den gode cykelby tager afsæt i rapporten Bystruktur og cyklisme der undersøger bystrukturens betydning for cyklingen i danske byer med over 9000 indbyggere (Skov-Petersen og Nielsen 2014). Ønsket er at formidle hovedpointer og resultater fra denne rapport, samt at inspirere læseren med en række konkrete eksempler på hvordan man som kommune kan løse de udfordringer der måtte være i forhold til byens struktur, placering og udbud, og således fremme antallet af cykelture. Gennem interviews og samtaler med eksperter og praktikere peges der på en række kendetegn for den gode cykelby samt løsningsforslag til hvordan eventuelle udfordringer i forhold til at skabe en god cykelby kan imødekommes. Dertil kommer yderligere inspiration til konkrete tiltag og metoder, som fx karmakampagner, elcykler og påvirkning af børns cykelvaner, der ikke direkte omhandler byens struktur, men er konkrete løsninger der også kan være med til at påvirke byernes borgere til at hoppe i sadlen. God læselyst! 43

5 forord Cyklen kan blive familiens foretrukne transportmiddel I Danmark cykler vi meget. Mange af os cykler, når vi skal til og fra arbejde. Mange børn og unge cykler i skole. Vi snupper ofte cyklen, når vi skal købe ind eller til tandlægen. Vi tager også tit cyklen, når vi skal besøge familie og venner, eller hvis vi skal en tur i skoven en søndag eftermiddag. Men vi skulle gerne være mange flere, der tramper i pedalerne. For cykling er godt for både sundheden og miljøet. Cykling giver masser af motion og frisk luft, og så er cykling en bæredygtig og stort set CO 2 -neutral transportform, der ikke forurener miljøet. Og når man cykler, får man frihed til at komme hurtigt omkring, og vejene i byerne og i vores skønne landskaber bliver levende. Dansk cyklisme er verdensberømt, og metropoler som New York og London ser mod Danmark, når de skal udvikle fremtidens cyklisme. Men hvad er så en rigtig cykelvenlig by? Det har Københavns Universitet undersøgt for Miljøministeriet, og Dansk Arkitektur Center, DAC, har ud fra forskningsprojektet og internationale undersøgelser lavet denne publikation om cyklisme i byer. Faktisk viser det sig, at omkring 15 procent af alle transportture sker på cykel - lidt afhængigt af hvor i landet man bor. I København, Odense og på Frederiksberg er det 20 procent af alle transportture, der sker på cykel, mens det i nogle områder, hvor der er langt til en større by, er under 10 procent, der vælger cyklen fremfor andre transportmidler. Jeg tror derfor på, at der er mulighed for at få endnu flere danskere til at cykle. Når tallene varierer så meget byerne imellem, så er det fordi, omfanget af cyklisme afhænger meget af, hvordan vi skruer byerne sammen. Den aboslut mest optimale cykelby er en by, hvor arbejdspladsen, børnehaven, butikken og boligen ligger samlet og inden for korte rejseafstande på 3-4 kilometer. Har byen samtidig et stort udbud af servicetilbud og jobmuligheder, så cykler vi endnu mere. Og så betyder det - ikke overraskende - en del, om man er fra en by med stejle bakker eller en by, der er helt flad. Vi skal have flere til at vælge cyklen. Det kræver velovervejet og veltilrettelagt byplanlægning, hvor vi tænker på at tilpasse byerne til cyklisterne. Jeg håber, at denne publikation og forskernes resultater vil inspirere kommunerne til for alvor at sætte cyklisme på dagsordenen i den kommunale byplanlægning. Kirsten Brosbøl Miljøminister 5

6 Baggrund Derfor cykler vi Cykeltrafik er vigtig for at vores byer udvikler sig i en bæredygtig retning. Et tilbagevendende spørgsmål er hvordan man får flere over på cyklen og dermed øget andelen af cyklister. Nogle kommuner i Danmark er langt med tiltag indenfor cyklisme og arbejder med strategier der sigter mod bæredygtig transport og dermed byens langsigtede, positive udvikling. Den nyeste forskning viser at der er en sammenhæng mellem bystruktur og hvor mange og hvor ofte folk bruger cyklen som transportmiddel. Grundlæggende har byens regionale placering, opbygning og struktur stor indflydelse på andelen af cyklister blandt befolkningen (Nielsen og Skov-Petersen 2014). Byer af en hvis størrelse og med et stort serviceudbud har som udgangspunkt bedre forudsætninger for at en stor andel af borgerne cykler. Men forskningen viser også at lokalt funktionsudbud og befolkningsstørrelse ikke altid følges ad, hvorfor mindre byer også sagtens kan have en stor andel af cyklister. På landsplan er der fra sket en minimal nedgang i antallet af ture på cykel. I større byer ses til gengæld en vækst. København og Frederiksberg, samt en række mindre ø-kommuner, er kommuner med en signifikant positiv fremgang. Herudover har en række bykommuner, bl.a. Odense, Aarhus og nogle forstadskommuner til København, en mindre stigning i cyklingen. Den største nedgang findes i Nordjylland, dele af Sydjylland, på Nordvestfyn og de områder af Sjælland der er mere end 30 km fra Hovedstaden. København, Frederiksberg og Odense er de eneste byer i Danmark hvor over 20 % af alle befolkningens ture tages på cykel. En række bykommuner, samt forstads- og ø-kommuner har cykelandele på %, mens de mindste cykelandele findes på hele nordvest-siden af den jyske højderyg, på Vestfyn og den del af Sjælland der er mere end 30 km fra Hovedstaden. Resultater fra forskning peger på en række bystrukturelle kendetegn der er væsentlige for at danne grundlag for en god cykelby.* Tre kendetegn for den gode cykelby : En større by med udbud af lokal detailhandel, kommunale servicer og arbejdssteder. En kompakt by med institutioner inden for 3 km og detailhandel og arbejdspladser inden for 4 km. En flad by, uden store højdeforskelle. På de følgende sider ses modeller der viser cyklingens udvikling i Danmark. Herudover er der på side 10 og 11 listet en række kendetegn for funktioner i byer der giver større og mindre sandsynlighed for at borgerne cykler. Kendetegnene viser bl.a. den konkurrence der er mellem biler, gang, kollektiv trafik og cykling. Det er nødvendigt at være opmærksom på hvilke skift der sker mellem transportformer, og hvordan eventuelle policy-tiltag, i forhold til at fremme brug af cykler, påvirker transportsystemet i sin helhed. Ønsker man at fremme andelen af cyklister, bør man derfor, som kommune, støtte op om tiltag hvor grønne transportformer som kollektiv trafik, cyklen og gang støtter hinanden og således, set som samlet system, bliver de foretrukne transportformer frem for bilen. I de kommende afsnit uddybes forskellige mulige løsninger og initiativer der kan fremme cyklismen i danske byer. * Resultaterne i rapporten er beregnet ud fra andelen af borgeres ture i de enkelte byer og sammenlignet med den faktiske cykelandel fra DTU Transports Transportvaneundersøgelse. Undersøgelserne i rapporten tager udgangspunkt i danske byer med over indbyggere. DTU Transports Transportvaneundersøgelse bygger på ca personers transportadfærd i perioden (Nielsen og Skov-Petersen 2014, side 7) 6

7 Cykelandele og udviklingstendenser i Danmark < Udviklingstendenser for den bosiddende befolknings cykelandel i danske kommuner (en række kommuner er lagt sammen aht. datagrundlaget, se Nielsen et al. 2014) Stor vækst i cykelandel Vækst i cykelandel Ingen signifikante ændringer Fald i cykelandel Stort fald i cykelandel 7

8 8

9 Cykling i danske byer > Den røde graf viser andele af ture på cykel med destination i de nævnte byområder (uanset om respondenten bor i byen eller ej). Den grønne graf viser andele af ture på cykel for bosiddende i nævnte byområder. Begge grafer er baseret på Transportvaneundersøgelsen % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Birkerød Brønderslev Dragør Esbjerg Farum Fredericia Frederikshavn Frederikssund Frederiksværk Grenaa Grindsted Haderslev Haslev Hedehusene Hedensted Helsingør Herning Hillerød Hjørring Hobro Holbæk Holstebro Horsens Humlebæk Hørsholm Ikast Jyllinge Kalundborg Kolding Korsør Køge Lillerød Lystrup Middelfart Nakskov Nyborg Nykøbing F Nykøbing M Næstved Nørresundby Odder Odense Randers Ringkøbing Ringsted Roskilde Rønne Silkeborg Skagen Skanderborg Skive Slagelse Smørumnedre Solrød Strand Storkøbenhavn Struer Svendborg Sønderborg Thisted Trørød Taastrup Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Værløse Ølstykke-Stenløse Århus Aabenraa Aalborg 9

10 Kendetegn ved byer der giver større sandsynlighed for at borgerne cykler Kort adgang til et stort udbud af detailhandelskoncentration Tæthed i trafiknetværket inden for 1,5 km Et stort antal arbejdspladser i forhold til den bosiddende befolkning Uddannelsesinstitutioner inden for 3 km Hvis byen er den største by inden for 30 km* * Kendetegnene bygger på undersøgelser fra projektet Bikeabillity cities for zero emission and public health samt data fra Transportvaneundersøgelsen

11 Kendetegn ved byer der giver mindre sandsynlighed for at borgerne cykler Service og detailhandel inden for 1 km giver flere fodgængere, men færre cyklister Kollektiv trafik inden for gangafstand og med hyppige afgange Koncentration af detailhandel i storcentre reducerer cykelandelen Mange vejkryds inden for 500 meter giver færre cyklister* * Kendetegnene bygger på undersøgelser fra projektet Bikeabillity cities for zero emission and public health samt data fra Transportvaneundersøgelsen

12 interview > Det siger eksperterne Da det blev gjort gratis at medbringe cykler i S-togene resulterede det i et stort positivt spring i passagerantallet. Hans Skov-Petersen Seniorforsker ved Landskabsarkitektur og planlægning på Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Skov-Petersen har arbejdet med Geografiske Informationssystemer (GIS) siden 1987 hvor han var med til initieringen af undervisningen og udvikling på Geovidenskab og Naturforvaltning indenfor området. Skov-Petersen har siden arbejdet med GIS, digital kortlægning og remote sensing såvel i amtsligt regi, i forbindelse med kommerciel softwareudvikling, indenfor DANIDA og endelig som koordinator for forskning og drift i forbindelse med GIS ved FSL nu Skov & Landskab. Thomas A. Sick Nielsen Seniorforsker ved Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet. Nielsen arbejder med sammenhængene mellem transporten, regional struktur og det bebyggede miljø. Det omfatter bl.a. betydningen af det bebyggede miljø som forudsætning for cykling, udviklingen i pendlingen og konsekvenser for regionale sammenhænge og strukturer, samt betydningen af bystruktur og lokalisering for persontransportens omfang og sammensætning. Metoder inkluderer især statistikanalyse og kortlægning, men også i nogen grad kvalitative studier. Hans Skov-Petersen (HSP) og Thomas A. Sick Nielsen (TASN) har begge en lang karriere inden for mobilitet med særligt fokus på cyklisme. I marts 2014 udgav de, i samarbejde med Naturstyrelsen, rapporten Bystruktur og cyklisme. Dansk Arkitektur Center har interviewet begge forskere. Hvad skal der til for at skabe grundlag for en større andel af cyklister i de danske byer? TASN: I bund og grund kræver det at der er et incitament for borgeren til at vælge cyklen frem for bilen. Dette kan gøres ved at arbejde med de kendetegn der gælder for den gode cykelby (se første afsnit, red.). Herudover er der selvfølgeligt mange andre greb man kan arbejde med, men opdraget for undersøgelsen har været at undersøge sammenhængen mellem bystruktur og cyklisme. HSP: Grundlæggende er der tre gode grunde til hvorfor man bør planlægge efter at få flere til at skifte over til cyklen som det fortrukne transportmiddel: For at nedbringe CO 2 og partikulær forurening For at nedbringe tidsspild i transportsystemet - trængsel på vejene og problemer med parkering For at få en sundere og mere aktiv befolkningsgruppe der har større sandsynlighed for at leve længere Ændringer kan ikke gøres ved hjælp af en cykelstrategi, men kræver en mobilitetsstrategi som den man fx har indført i Aalborg.* Der har man satset på mere sammenhængende * Aalborg Kommune, Teknik og miljø-forvaltningen: Mobilitetsstrategi

13 Det nytter ikke noget at lave en cykelstrategi, men det nytter noget at lave en mobilitetsstrategi transport ved at arbejde med strukturen, hvor tingenes fysiske placering i forhold til hinanden har betydning, og ved ikke at se på mobilitet som transportmidler, men på mobilitet som transportsystemer. Det nytter ikke noget at lave en cykelstrategi, men det nytter noget at lave en mobilitetsstrategi. Hvordan kommer man, som kommune, i gang med en mobilitetsstrategi? HSP: I en mobilitetsstrategi kan man anvende tre metoder der giver et incitament til at cykle: pisk, gulerod og tamburin. Ved pisk gør man det fx dyrt og besværligt at være bilejer; det kan være høje p-afgifter eller ensrettede og bilfrie bydele. Når man benytter guleroden skaber man gode vilkår for cyklisterne i form af fx et udvidet cykelnet, fodstøtte ved lyskryds eller grøn bølge på cykelstien i myldretiden. Tamburin-metoden består af kampagner der opfordrer til at cykle, så som Københavns Kommunes Karmakampagne eller Dansk Cyklistforbunds årlige kampagne Vi cykler til arbejde. De forskellige metoder virker bedst som en delmetode af en større mobilitetsstrategi og ikke som enkeltstående metoder. Bystrukturen hænger også i nogen grad sammen med pisk- og gulerodsmetoderne. Der er en vifte af grundprincipper der er implicitte når man taler om den gode cykelby. Det drejer sig om cykelstiudbud, parkeringsudbud, serviceniveau for vejtrafik, hastighedspolitik og kollektivudbud. TASN: På planlægningssiden, som både omfatter by og transport, er der mange aspekter, og det kommunale politikfelt er meget bredt. Men det vi kan lære af resultaterne fra Bystruktur og Cyklisme, er at når vi laver om på byerne så har det nogle konsekvenser i forhold til cykling som vi er nødt til at vide noget om for at kunne tage det med i betragtning - altså for og imod. Herefter er det op til politikerne at vælge om de vil understøtte cykling eller ej. HSP: Kombinationen af offentlig transport og cyklen er også væsentlig når man taler grøn mobilitet og reduktion af trængsel på vejene. En sammentænkning af byens struktur og den offentlige transport kan formentligt bruges til at øge cykelandelen selv om den regionale placering betyder at mange forlader byen for at gå på arbejde og finde service. TASN: Et godt eksempel på en investering i den offentlige transport der har haft betydning for cykelandelen, er da det 13

14 > Københavns Kommune har bl.a. satset på tamburineffekten. Her ses et eksempel fra karmakampagnen. > Et andet tiltag for cyklister i Københavns Kommune var at gøre Nørrebrogade bilfri. Udover at styre bilerne uden om gaden, har man udvidet cykelstierne i bredden og sikret grønne bølger i trafiksignalerne for et bedre cykelflow. pisk, gulerod eller tamburin? 14

15 blev gjort gratis at medbringe cykler i S-togene. Dette resulterede i et stort positivt spring i passagerantallet. Hvis man i højere grad også indtænker cykeladgang og medtagning i busser og regionaltog ude i landdistrikterne, kan det også have en positiv effekt på cyklingen. Kunststykket er dog samtidigt at undgå at den kollektive trafik inden for byen kommer til at konkurrere med cyklingen. Er der bystrukturelle indgreb man bør realisere hvis man ønsker at skabe grobund for flere cyklister? TASN: Man skal være meget opmærksom når man etablerer store handelscentre, da storcentre uden for midtbyen betyder at udvalget af servicer og handel inden for behagelig cykelafstand formindskes for de fleste borgere. Samtidig er adgangen oftest fordelagtig for bilister hvilket svækker cyklismen. Undersøgelser viser at jo flere forretninger der er inden for 4 km, desto mere bliver der cyklet. HSP: Hvis man laver centerdannelser uden for byen, så har det også en negativ konsekvens for cyklisten. Det er ikke noget politisk spørgsmål, det er et faktum! Og så kan man diskutere hvordan man undgår eller roder bod på de negative konsekvenser, men det er et faktum at det er sådan det hænger sammen. I forbindelse med strukturering af detailhandel findes der positive eksempler på hvordan man har lavet nogle handelsgader om fra trafiktunge gader til bilfri gader. Men handelstandsforeningerne er ofte imod at man nedlægger parkeringspladser og laver cykelstruktur i stedet for, da de har en opfattelse af at en driftig kunde er en kunde der kommer i bil. De to forskere er enige om at der i det at fremme cyklisme overordnet set er tale om et strukturspørgsmål. Det betyder at der er nogle politiske tiltag man virkelig bør sætte i værk for at modvirke de negative effekter af fx den centralisering vi ser. Det handler om at prioritere de tunge investeringer i infrastruktur og byudvikling som har stor betydning for cykelandelen. Når de først er lavet, ligger de der i mange år hvorfor det er vigtigt at de beslutninger der bliver truffet, er til gavn for cyklismen og bæredygtig transport. 15

16 Frontløbere Tre cases om gode cykelbyer Camilla van Deurs Arkitekt MAA, ph.d., partner ved Gehl Architects og bestyrelsesmedlem i Arkitektforeningen. Van Deurs beskæftiger sig primært med bylivsundersøgelser undersøgelser af sammenhængen mellem byens liv og byens form og strategier for udvikling af storbyer og masterplaner for nye byområder. I dette afsnit peger Camilla van Deurs på en række eksempler og løsninger på konkrete udfordringer i tre kommuner. Løsningerne er ikke unikke for de enkelte kommuner, men viden og erfaringer der kan overføres til andre steder med lignende udfordringer. I Vauban ved Freiburg er en hel ny bydel blevet opbygget ud fra de cyklendes og gåendes præmisser og behov. I Trondhjem har man forsøgt at løse terrænudfordringerne med en cykelhejs, og i Roskilde Kommune er de største byer blevet forbundet med et stinet, og der er satset på parkering ved transportknudepunkter. 16

17 case 1 Vauban, Tyskland belønnede cyklister Ved etableringen af den freiburgske forstad Vauban ønskede man at engagere de kommende indbyggere tidligt i processen og i samarbejde planlægge et både miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt område. Visionen var at skabe en helt ny form for bydel hvor byens centrum er bilfrit. I praksis er det blevet gjort mere besværligt at være bilejer, og de som færdes uden bil, belønnes. Institutioner, indkøbsmuligheder og erhverv er placeret i gå- eller cykelafstand fra boligerne. Af byens husstande ejer 40 % ikke en bil og bliver i stedet belønnet med fri benyttelse af sporvogn og billigere boliger da de undgår at betale for parkeringsplads. Ved at etablere 500 km cykelsti i Freiburg og Vauban, samt lave cykelparkeringspladser har man gjort det attraktivt og nemt at cykle. Har man alligevel behov for bil, kan man låne en gennem et delebilssystem. Etableringen i Vauban peger på at en tidlig involvering af borgere smitter af på engagementet og er med til at indfri målet hvad end det er flere cyklister eller færre bilister. Van Deurs forklarer at meget tyder på at en stærk cykelkultur opstår når befolkningen får den ind fra barnsben som man gør i Danmark. I den planløsning man har lavet i Vauban, hvor man har taget udgangspunkt i den tætte by og hvor cyklen er det centrale befordringsmiddel, opfordres alle aldersgrupper til at cykle hvilket skaber en sikker og varig cykelkultur. Udover de allerede nævnte, er der en række andre faktorer der også spiller ind når man arbejder med at fremme cyklismen. Det er faktorer som vejret, kritisk masse og tryghed. Vejret kan man ikke gøre så meget ved, men man kan arbejde med tiltag der gør det nemmere at cykle hvis det har sneet eller hvis det regner. Eksempelvis kan man prioritere at etablere overdækket cykelparkering på offentlige steder, eller sikre at cykelstierne ryddes som det første, som man gør i København. Kritisk masse og tryghed hænger i nogen grad sammen. Det har betydning for den enkelte cyklist at han/hun ikke er alene på vejene, men er en del af en større mængde af cyklister. Dette skaber både tryghed og giver et incitament til at cykle da man bliver en del af det cyklende fællesskab. 17

18 case 2 Trondhjem topografi er ingen hindring En af de større udfordringer der er svær at ændre på, er højdeforskelle og terræn. I Bystruktur og cyklisme kan man blandt andet se at en by som Vejle ligger lavt i andelen af cyklister, formentligt fordi den er udfordret på sin topografi. Van Deurs forklarer at det i bund og grund handler om den tilgang man har til byens udfordringer. Topografien har nemlig ikke hindret Trondhjem i at være en af de byer i Norge med flest cyklister. Som svar på det bakkede terræn etablerede byen, som den første i verden, en cykelhejs. Trondhjem har været dygtige til tidligt at sige: Vi cykler selv om vi er en bakket by! De har altså tænkt bakkerne ind i byens øvrige infrastruktur. Problematikken med højdekurver ses tydeligt i alle de byer der har et bycykel-system. Folk tager bycyklerne ned og stiller dem neden for bakken, og kommunen må derfor fragte dem op igen med bil. Det handler om at tænke mulighederne ind i infrastrukturen frem for at tænke begrænsninger, og det kan, som i Trondhjem, ende med at blive en turistattraktion. Trondhjems cykelhejs åbnede i 1993 og har siden da fragtet cyklister op ad bakken årligt. Med hejsen føres cyklisten op ad en bakke med en hældning på 20%. Den blev i sin tid etableret for at gøre forholdene bedre for byens cyklister, men endte med også at tiltrække cykelentusiastiske turister til byen. I 2010 lukkede den originale hejs af sikkerhedsgrunde og som følge af slitage, og man åbnede en ny og forbedret version i 2013 til en pris af knap 6 millioner DKK. Hvor den tidligere hejs krævede et medlemskab og en nøgle, er den nye gjort gratis at benytte. Herhjemme er Aarhus Kommune blevet inspireret af Trondhjem og har nu også planer om at bygge en cykelhejs. Hejsen skal placeres i Grønnegade og løbe cirka 300 meter op til Sejerøgade hvor en supercykelsti fortsætter. 18

19 < < Cykelhejsen Trampe i Norge løser udfordringen med bakket terræn. Den åbnede i 1993 og er den første cykelhejs i verden. 19

20 case 3 Roskilde et samlende stinet - én samlet kommune I 2012 samarbejdede borgere og politikere i Roskilde Kommune om at udvikle ideer og tanker for Roskildes fremtid som cykelkommune. Dette resulterede i en gennemgribende cyklistplan over fire år ( ) som Roskilde allerede nu kan se resultater af. Mange af de tiltag kommunen valgte at fokusere på, kan sidestilles med de faktorer rapporten Bystruktur og cyklisme peger på som værende essentielle for at fremme cyklisme. Grundlæggende var det et ønske at opbygge et cykelstinet der samler kommunens større byer, og herigennem få flere til at cykle til og fra arbejde, institutioner, fritidsbeskæftigelser og ærinder i bymidten. På baggrund af dette valgte man at: Udbygge stinettet i Roskilde bymidte for at skabe større sikkerhed og tilgængelighed Forbinde væsentlige aktiviteter ved et stinet fra Ringvej 01 til periferien, ca. 4 km fra bymidten pedalzonen Etablere et sikkert stinet langs indfaldsveje der sikrer forbindelsen til og fra byzonen i Roskilde. Styrke kombinationen mellem cykel og bus eller tog Stinettet er endnu ikke fuldt udbygget, men der er etableret 5 superbusstoppesteder hvor der er kædelås til cykler, cykelpumpe, og overdækket parkering. Kommunen har investeret i ny cykelparkering ved Viby Station samt bedre cykelparkering ved stoppesteder i Jyllinge. Herudover har kommunen i samarbejde med DSB etableret næsten 800 nye cykelparkeringspladser på Roskilde Station. Ifølge Van Deurs bør man udover parkering også indtænke andre funktioner i forlængelse af stationen: Det er en fordel at placere kommunale servicer tæt på stationer så det rent faktisk bliver nemt at bruge cykel og tog altså fx lægge en børnehave ved siden af togstationen og så opfordre til et forholdsvist bilfrit område omkring børnehaven, herunder at man cykler, stiller cyklen og tager toget videre på arbejde. Hun pointerer også at man ligesom at arbejde med et stationsnærhedsprincip som definerer hvor tæt man kan bygge og hvor man må placere virksomheder og store arbejdspladser, kunne arbejde med et cykelnærhedsprincip så man betragter supercykelstier som en lige så vigtig transportåre som en motorvej eller S-tog station. Her kunne man op ad supercykelstierne støtte op om placering af virksomheder og andre funktioner som kræver en stor tilstrømning af mennesker. Parallelt til Bystruktur og cyklisme kan man se Roskilde Kommunes udviklingsplan der samler flere forskellige byer i kommunen som én samlet bystruktur: Et stinet der forbinder de forskellige funktioner i kommunen i form af de større byer. Således sikres det at også de mindre byer cykler til og fra funktioner i de større byer. Roskilde Kommune har på baggrund af cyklistplanen samlet en del erfaringer. Ifølge trafikkonsulent Jens Falk Jensen fra Roskilde Kommune er en væsentlig erfaring at det er godt at involvere borgere i processen og lade dem være med til at udvikle strategien. 20

21 < I Roskilde Kommune har man udbygget stinettet langs indfaldsveje til Roskilde by samt sikret gode parkeringsmuligheder der understøtter muligheden for at kombinere cykel og bus. Ved de nye cykelparkeringsskure er der bl.a. mulighed for at pumpe sin cykel samt sikre den mod tyveri med en særlig indbygget wirelås. 21

22

23 interview Klaus Bondam Cyklistforbundet Klaus Bondam Bondam har som tidligere teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune ( ) beskæftiget sig en hel del med cyklisme og byudvikling, og har en bred viden om Danmarks cykelkultur. Herudover har han, bl.a. som direktør for Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, kæmpet for at udbrede den danske cykelkultur i både ind- og udland. Direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam, mener at Bystruktur og cyklisme peger på nogle områder der egentligt er ret logiske, og som ikke kun er fordelagtige for cyklismen, men også for byernes udvikling: Det er jo egentlig ret logisk at hvis man lægger detailhandel og arbejdspladser i en bynær kontekst, så opfordrer det også flere til at cykle, end hvis de skal cykle ud over pløjemarker og gennem industrikvarterer for at komme til store shoppingcentre. En ting er at det skaber flere cyklister, noget andet er at det også øger byliv, og det er jo rigtigt godt. forklarer han. TrygheD sammenhæng parkering Der er tre punkter der ikke berøres direkte i rapporten, som Bondam ønsker at fremhæve: Tryghed, sammenhæng og parkering. Ifølge Cyklistforbundet er øget tryghed noget af det der kan få folk til at cykle. Derfor er det vigtigt med god cykelinfrastruktur, altså gode cykelstier, fordi det også skaber mere tryghed. I forlængelse af trygheden kommer sammenhæng. Bondam forklarer: Det er connectivity der er det afgørende, altså at skabe sammenhæng i forhold til infrastruktur. Ruter der hænger sammen, skaber også sikkerhed og tryghed. Stærkt trafikerede veje du skal over, eller ubehagelige tunneler du skal igennem, bomme du skal passere, hvor du er nødt til at stige af cyklen, det er alle sådan nogle ting der får folk til at holde op med at cykle. 23

24 > Inden cykelbroen Cykelslangen åbnede i 2014 (foto side 22) skulle cyklisterne trække deres cykler op og ned ad en trappe. Den nye bro knytter Islands Brygge og Vesterbro sammen og sikrer flow og sammenhæng gennem byen. En sidste afgørende faktor ifølge Cyklistforbundet er cykelparkeringsforhold. Det er væsentligt at man har mulighed for at parkere sin cykel, hvad enten det er i et detailhandelsområde eller ved en station. Bondam er positivt indstillet over for den generelle udvikling i Danmark og fortæller: Der er en relativ stor viden om de ovenstående parametre i de store danske byer. Mange byer er allerede godt i gang og har efterkommet et krav fra danskerne om at kunne fortsætte den cykelkultur de havde som barn, og derfor har de krævet og forventet at der er en ordentlig cykelinfrastruktur i deres by. For danskere handler det jo ikke om at være økobevidste eller lignende, men om at have en hurtig og effektiv måde at bevæge sig rundt på. Det er positivt at planlæggerne retter sig ind efter det. Satsninger for mindre byer og yderområder De mindre byer der ikke har direkte adgang til arbejdspladser og detailhandel inden for bymidten, kan ifølge Bondam også sagtens efterkomme danskernes krav. Et godt udgangspunkt er at fokusere på børnecykelkultur: Børn har ikke noget alternativ, og det der er væsentligt med børnecykelkultur, er at det også skaber en varig cykelkultur. En tidlig cyklist er en livslang cyklist. Tiltag kan f.eks. være at sikre at der er trygge veje fra beboelsesområder ned til sportspladsen, over til skolen osv. og den cykelinfrastruktur kan jo også bruges af voksne. Det er altså der man altid skal starte med cykelinfrastruktur for børn, som dog ikke er alene kun for børn At planlægge byen for de yngste cyklister er i god tråd med det billede der gives på en god cykelby i Bystruktur og cyklisme, da det netop handler om lokalisering af boligområder, skoler og detailhandel, og herunder at skabe den rette infrastruktur mellem disse steder. De faktorer der skaber den gode cykelby, kan potentielt påvirkes af kommunale politikere og planlæggere gennem lokal- og kommuneplanlægningen hvorfor det ifølge Bondam bare handler om at komme i gang. De regionale strukturer er derimod sværere at påvirke på kort sigt da de i første omgang er fastlagt af byområdernes placering samt byens styrkeposition og størrelse i forhold til de nærliggende byer. De regionale og nationale strukturelle forudsætninger for cykeltransport kan dog via en overordnet planlægning af fx infrastruktur, offentlig transport og placering af offentlige serviceudbud påvirkes på længere sigt. Elcyklen indhenter de lange distancer Elcykler kan ydermere være en løsning på de store regionale distancer eller hvis den lokale bystrukturs placering af boligområder overfor serviceudbud osv. overstiger det maksimale afstandskriterie på 3-4 km mellem bolig og serviceudbud. Danmark har endnu ikke så mange erfaringer med elcykler, men kan lade sig inspirere af Holland hvor den ifølge Bondam længe har været fast inventar i bybilledet: I Holland udgør elcyklen 30 % af den samlede handel af cykler, og 1/10 hollandske husstande har en elcykel. Det er klart at det kommer til ændre på både hvor lange afstande du kan cykle, og i forhold til hvad du kan have med på din cykel uden at det er en irriterende måde at bevæge sig på. Cyklistforbundet har allerede set en stigning i salget af elcykler i Danmark og mener at man kommunalt bør støtte op om dette. Også i rapporten understreges det at man kan støtte op omkring elcykler ved at etablere mulighed for genopladning ved offentlige transportknudepunkter, i togene og på arbejdspladserne. Ifølge Cyklistforbundet er der 4.5 millioner cyklister på landsplan, men som tidligere nævnt er tallet i nogle kommuner faldende. Hvis Danmark skal blive ved med at være et cykelland, er det derfor vigtigt at holde fast i arbejdet med at skabe bedre vilkår for cyklisterne og herunder netop være opmærksomme på byernes strukturelle udvikling. 24

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

institut for geovidenskab Bystruktur og cyklisme Hans Skov-Petersen og Thomas Sick Nielsen

institut for geovidenskab Bystruktur og cyklisme Hans Skov-Petersen og Thomas Sick Nielsen institut for geovidenskab o g n at u r f o r va lt n i n g kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Bystruktur og cyklisme Hans Skov-Petersen og Thomas Sick Nielsen IGN Rapport Marts 2014 Titel Bystruktur

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet.

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet. Gyldig fra 0. januar 0 Om priser og rabatter DSB Zonekort DSB Pendlerkort til og fra Hovedstadsområdet Om priser og rabatter Priserne for billetter og kort til rejser med DSB s tog afhænger af, om du på

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT ALM. BRAND ALM. BRAND NETBANK SÅDAN STARTER DU NETBANKEN Gå ind på hjemmesiden www.almbrand.dk Vælg Netbanken under Genveje nederst

Læs mere

FAMILIEGAVEN. Hvis nøgleordene for din direkte markedsføring er: Målrettethed Opmærksomhed Respons

FAMILIEGAVEN. Hvis nøgleordene for din direkte markedsføring er: Målrettethed Opmærksomhed Respons 1 FAMILIEGAVEN Hvis nøgleordene for din direkte markedsføring er: Målrettethed Opmærksomhed Respons så er Familiegaven som skabt for dig og din virksomhed! 2 Opmærksomhed Med Familiegaven får du maksimal

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere