Hvorfor stiller vi cyklen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor stiller vi cyklen?"

Transkript

1 Hvorfor stiller vi cyklen?

2 Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks. et af de elementer, vi gerne vil brande os på som land. Cykling har dog ikke mindst en række positive effekter. Det øger vores sundhed, det er godt for miljøet, og det er med til at aflaste biltrafikken og dermed trængsel mange steder. Imidlertid ses der på landsplan en stagnation eller et direkte fald i cykeltrafikken. Der er forholdsvis store udsving fra år til år, men set over en længere årrække er det tendensen. Der er dog en forholdsvis stor usikkerhed, når det gælder statistik for antallet af cyklende. Det er især på landet og i de mindre byer, at færre tager cyklen. Ser man isoleret på København, stiger derimod antallet af cyklende, og det samme er i nogen grad tendensen i Århus. Vejdirektoratet har på den baggrund bedt konsulentfirmaet Wilke undersøge, hvad der er årsagerne til, at folk holder op med at tage cyklen eller cykler væsentligt mindre i mange dele af landet. Det skal bidrage til en større viden om de faktorer, der ligger bag udviklingen, hvilket kan anvendes til i endnu højere grad at målrette initiativer for at fremme cykling. Undersøgelsen vedrører personer, der bor uden for København og Frederiksberg kommuner. Det er således ikke en undersøgelse om udviklingen i hele landet. Undersøgelsen tager endvidere udgangspunkt i folk, der ikke cykler eller kun cykler sjældent for netop at identificere årsager til, at færre cykler i dag. Nedenfor er først metoden bag undersøgelsen beskrevet. Derefter er de fem årsager til mindre cykling, som undersøgelsen peger på, beskrevet. Til sidst er der trukket nogle perspektiver op i forhold til potentialet, og de barrierer der er for at få flere til at vælge cyklen.

3

4 Om undersøgelsen Wilke gennemførte undersøgelsen i efteråret Undersøgelsen omfatter personer, der bor uden for København og Frederiksberg kommuner, og resultaterne i undersøgelsen dækker derfor ikke udviklingen i hele landet. Undersøgelsen omfatter dels en større spørgeskemaundersøgelse dels en række dybdegående interviews. De dybdegående interviews er gennemført først. Med den viden, der er opnået i interviewene, er spørgeskemaet udarbejdet. Ved at indeholde begge elementer, kan der både drages generelle konklusioner, ud fra det der svares, og samtidig opnås en mere nuanceret forståelse af de forhold, der gør, at cyklen vælges fra eller bruges sjældent. Der er gennemført 12 dybdegående interviews med personer, der har forskellige aldre, køn og som bor forskellige steder i landet, herunder både på landet og i byer. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført med personer. Det store antal betyder, at der kan udledes tilstrækkeligt statistisk, valide konklusioner om de forhold, der gør, at folk ikke cykler. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har kunnet oplyse flere faktorer, der gør, at de ikke cykler. Andele og procentsatser kan derfor ikke lægges sammen på tværs af de bevæggrunde, der oplyses. Når der angives andele og procentsatser, er det baseret på spørgeskemaundersøgelsen, mens udtalelser fra enkelte personer, fremhævet i bokse, er fra interviewene. Transportvaner Deltagerne i undersøgelsen er personer, der cykler i gennemsnit hver 14. dag eller mindre, da formålet er at undersøge, hvorfor cyklen fravælges. Stort set alle personer i undersøgelsen har cyklet mere førhen, herunder alle interviewpersoner. Deltagerne har næsten alle egen bil eller adgang til bil. Kun ca. 10 % har ikke adgang til bil. Hovedparten. ca. to tredjedele, har samtidig også en cykel. Det er hovedparten, cirka to tredjedele, der i dag foretrækker at anvende bil. Af de øvrige foretrækker hovedparten at gå, mens en relativt lille del foretrækker den kollektive trafik. Over halvdelen af deltagerne udtrykker, at de gerne ville cykle mere end de gør i dag.

5

6 Hvorfor vælges cyklen fra Det fremgår af undersøgelsen, at der er mange forhold, der spiller ind, når cyklen fravælges. Men der er overordnet fem årsager. Det drejer sig om for lange transportafstande, travlhed i hverdagen, så den ikke kan gå op med cykel, at det ikke opleves som trygt eller sikkert nok at cykle, at det er mere bekvemmeligt at tage bilen, og endelig er der en tendens til, at hvis man først er holdt op med at cykle, tager man det ikke uden videre op igen. Jeg gider ikke at cykle, hvis det regner. Hvis det blæser, gider jeg heller ikke at cykle, og så er der ikke mange dage tilbage Gitte, 56 år Det er super praktisk at have en bil, fordi det er bekvemt. Samtidig vil det kræve mere tid at cykle og mere planlægning Karsten, 54 år Det er ikke så cykelvenligt i Danmark, som man går og tror André, 24 år

7 1Cyklen ryger typisk ud ved større skift i livet Det forhold, som flest nævner, er et problem for at blive ved med at vælge cyklen, er for lange transportafstande. Det handler både om afstanden mellem job og bolig, men også den videre transport til Førhen fritidsinteresser og til f.eks. daginstitutioner og skoler. Ca. en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen har oplyst, at de har mere end 15 km til arbejdet. Pia, 50 år Det er ofte i forbindelse med større ændringer i livet, at transportafstande og transportmønstre ændres. Sådanne skift i tilværelsen er for eksempel et nyt job eller en ny uddannelse, som ligger længere væk, eller at man selv flytter længere væk. For nogle bliver afstandene så lange, at det ikke er realistisk at bruge cyklen til arbejde. Det kan også være, at man har fået behov for at køre i bil, når man er på jobbet. Andre vigtige ændringer, der nævnes, er, at man har fået børn, eller at et dårligere helbred betyder, at man ikke længere cykler. boede jeg 3 km fra arbejde, men nu bor jeg mere end 50 km fra arbejde, så cyklen er ikke realistisk længere 30 % bruger bil i forbindelse med deres arbejde 30 % siger, at dårligt helbred har en betydning 14 % siger, at det har haft betydning at få børn

8 2 Hverdagen kan ikke hænge sammen med en cykel Ekstra tid på transport er en anden hovedårsag til at cyklen vælges fra. Mere tid på transport går fra tid til familien, venner eller andre aktiviteter. Det er ikke kun transport til og fra arbejde. I en travl hverdag skal mange transportbehov opfyldes. Børnene skal afleveres i institution eller skole inden arbejde, der skal købes ind, børnene skal hentes, og så er der transport til fritidsinteresser. Der skal også være tid til at besøge familie og venner. Praktiske omstændigheder, som behov for at have flere ting med i bilen, end man kan have på en cykel, spiller også ind. Cirka halvdelen af personerne i undersøgelsen synes ikke, at hverdagen kan fungere med cyklen, og at det vil lægge begrænsninger på, hvad man ellers kan nå. Hvis jeg skal på arbejde og tager bilen, tager det et kvarter. Hvis jeg tager cyklen, tager det en halv time. Hvis jeg tager det offentlige, tager det næsten tre kvarter og så er det nemt bare at sætte sig ud i bilen og bare køre Gitte, 56 år Den mere tid man skal bruge på transport, hænger tæt sammen med, at der især uden for byerne er længere til job mm. 42 % synes, at det tager for lang tid at cykle 40 % har brug for at medbringe ting og personer 19 % har ikke indkøbsmuligheder tæt nok på

9 3 Det er ikke sikkert og trygt nok at cykle Utryghed og oplevelsen af at være mere udsat i trafikken er også en grund til, at cyklen vælges fra. Ca. en fjerdedel føler sig udsatte i trafikken. Det handler ikke kun om det rent trafiksikkerhedsmæssige, men også om en generel følelse af utryghed på cyklen. Ca. halvdelen svarer, at bilen opleves som et mere trygt rum at være i. Der er ikke en forskel mellem land og by på, om man føler sig utryg og udsat på cyklen. Overordnet synes hovedparten, at forholdene generelt er gode for cyklende i kommunen, men der er dog stadig en relativt stor del, der ikke synes, at forholdene er tilstrækkeligt gode til, at de vælger cyklen. Generelt synes jeg, at vi har fået bedre cykelvilkår, men der er stadig områder, som ikke er behagelige at cykle på Knud, 75 år Flere cykelstier og bedre belysning på mørke strækninger, nævnes som forhold, der kan betyde, at man i højere grad ville tage cyklen. Tung trafik, i nærheden af hvor man bor og tæt på skoler og institutioner, er også en barriere for at tage cyklen. Derudover gør ting som huller i vejene og glasskår på stierne det mindre attraktivt at cykle. Ca. 10 % fravælger cyklen, fordi de har været ude for en ulykke eller en nærved ulykke. 48 % føler sig mere tryg i bilen end på cyklen 37 % føler sig udsat i trafikken på cykel, uanset om man bor i en stor eller lille by

10 4 Bilen starter som en bekvemmelighed, men bliver en nødvendighed Undersøgelsen viser også, at der er en tendens til, at bilen starter med at være en bekvemmelighed, men efterhånden opfattes som en nødvendighed. Ca. halvdelen i undersøgelsen oplyser, at bilen startede som et bekvemmeligt transportmiddel, men at den nu er en nødvendighed. Bilen åbner op for nogle nye muligheder, som ikke lige så nemt kunne gennemføres tidligere. Der gives eksempler som familieture, weekendture og familiebesøg med stor oppakning. Der er også hverdagsaktiviteter, der bliver nemmere, f.eks. storindkøb og kørsel til arbejde og fritidsinteresser. Jeg kan spare meget tid på at tage bilen. Måske startede det som en bekvemmelighed, men i dag er det en nødvendighed Ejnar, 86 år Det er således i forbindelse med, at der anskaffes en bil, at mange holder op med at cykle. Og det er der flere, der gør i dag. Når cyklen først er fravalgt, oplever mange, at forhold, der ikke tidligere var en barriere, nu er det. Det er f.eks., at det er for besværligt at cykle, at det danske vejr ikke egner sig til at cykle i, og at man er for doven til det. TO DO: 46 % oplyser, at bilen startede som en bekvemmelighed, men at den nu er nødvendig 38 % oplyser, at de er blevet for dovne til at cykle 29 % synes, at det er for besværligt

11 5 Nu Når cyklen først er ude, er den helt ude Undersøgelsen viser også, at når cyklen først er blevet fravalgt, er der en tendens til, at man helt holder op med at bruge den. Det bliver efterhånden opfattet som mere besværligt at cykle end for eksempel at tage bilen, og der opstår barrierer for at cykle, som ikke tidligere var der. Når man først generelt er holdt op med at bruge cyklen, bliver den ofte placeret et sted, hvor den ikke er nem at komme til. Det betyder, at på dage eller ved lejligheder, hvor det ellers ville være oplagt at cykle, gør man det alligevel ikke. her hvor jeg ikke er kommet i gang med at tage cyklen, så er det helt per automatik, at jeg tager bilen Karsten, 54 år På den måde oplyser ca. halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen, at de slet ikke overvejer at cykle mere. Der er således en stor risiko for, at når folk først fravælger at cykle, holder de helt op med at bruge cyklen. Undersøgelsen viser også, at der går lang tid imellem, at man tager sine transportvaner op til revision. Dermed glemmer man at overveje, hvornår man kunne tage cyklen i stedet for bilen, når først den er fravalgt. 46 % overvejer slet ikke at bruge cyklen 30 % har mistet interessen for cyklen

12 Perspektiver Undersøgelsen viser, at der er et stort potentiale for at få flere til at cykle. En meget stor andel af deltagerne i undersøgelsen har en positiv opfattelse af det at cykle. Der nævnes bl.a., at det giver livsglæde, er en kilde til sundhed og motion, og at man gerne vil give det videre til efterfølgende generationer. De fleste i undersøgelsen udtrykker, at de gerne ville, cykle mere, men at de alligevel, under de nuværende omstændigheder, foretrækker andre transportmidler, herunder primært bilen. Men der er en række barrierer i forhold til at få flere til at cykle. Tendensen viser, at cykeltrafikken stagnerer eller ligefrem falder mange steder i landet. Det er bl.a. på grund af for lange afstande, for meget brug af tid på transport, en travl hverdag, at det ikke opleves som tilstrækkeligt trygt og sikkert at cykle, og at det simpelthen er blevet en vane at tage bilen. Nogle af disse barrierer kan være mindre i de større byer, f.eks. kan trængsel og parkeringsforhold for biler gøre det nemmere at tage cyklen, og afstandene til for eksempel job eller indkøbssteder er ofte kortere. Bilandelen er også større uden for byerne, og med bilejerskab bliver cyklen ofte fravalgt. Det er med til at forklare, at cykeltrafikken stiger i København. Undersøgelsen peger på, at initiativer, der øger sikkerheden og trygheden i trafikken, er vigtige. Det drejer sig bl.a. om cykelstier, adskillelse af tung trafik ved boligområder og skoler, bedre belysning og bedre belægning på steder, hvor det er tiltrængt. På trods af at mange danskere generelt har længere transportafstande til for eksempel arbejde, og bilen derfor kan være oplagt, er der ofte også rejsemål, der er inden for cykelafstand. Flere af de adspurgte i undersøgelsen nævner, at gode muligheder for at medbringe cykel i den kollektive trafik vil gøre det mere attraktivt at cykle. Mentale barrierer er sværere at ændre, og effekten af initiativer, som for eksempel kampagner, kommer ofte først på lidt længere sigt. Derimod kan der ofte måles en effekt med det samme, når der anlægges en cykelsti. Med det store potentiale, undersøgelsen viser, er der grund til optimisme. Undersøgelsen peger på, at det er vigtigt med initiativer, der gør det mere attraktivt, trygt og sikkert at cykle. Samtidig viser den også, at det kan kræve en særlig indsats, når det vedrører at appellere til cyklister uden for de største byer.

13

14 38 % angiver, at de får livsglæde af at cykle 65 % mener, at cyklen er en vigtig del af den danske kultur

15 88 % angiver, at det at cykle er gratis motion 91% har en cykel, som kan køre

16 Vejdirektoratet har kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved, Skanderborg og København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Havnegade København K Telefon vejdirektoratet.dk

Stagnerende cykeltrafik

Stagnerende cykeltrafik Stagnerende cykeltrafik Årsager til at danskerne cykler mindre end tidligere Rapport udarbejdet af Wilke og YEAHYEAH for Vejdirektoratet INTRODUKTION NØGLESPØRGSMÅL Hvorfor fravælger danskere uden for

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Stagnerende cykeltrafik

Stagnerende cykeltrafik Stagnerende cykeltrafik Præsentation på konference Maj 2018 NØGLESPØRGSMÅL Hvorfor fravælger danskere uden for København cyklen? Er det muligt at få dem tilbage på cyklen igen? 2017 Side 3 Cyklen forsvandt

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Notat. Transportvaner for Odense 2018 Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Abstrakt. Baggrund og formål

Abstrakt. Baggrund og formål Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%) Hvad er dit køn? Mand (32%) Kvinde (68%) Kvinde Mand Hvor gammel er du? Over 65 år 56-65 år (19%) Under 18 år 18-25 år (3%) 26-35 år (16%) 36-45 år (23%) 46-55 år (39%) Under 18 år 18-25 år 26-35 år 36-45

Læs mere

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

Bløde og hårde virkemidler

Bløde og hårde virkemidler Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse udsendt til 144 borgere, som har lånt elcykler af Svendborg Kommune i 1-2 uger i 2017 (81 besvarelser)

Resultat af spørgeskemaundersøgelse udsendt til 144 borgere, som har lånt elcykler af Svendborg Kommune i 1-2 uger i 2017 (81 besvarelser) Resultat af spørgeskemaundersøgelse udsendt til 144 borgere, som har lånt elcykler af Svendborg Kommune i 1-2 uger i 2017 (81 besvarelser) Konklusion Det er overvejende kvinder, som har lånt elcyklerne,

Læs mere

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Cykeltrafik - noget for sig?

Cykeltrafik - noget for sig? Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet

Læs mere

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår

Læs mere

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

DANSKERNE OM CYKELLANDET DANMARK

DANSKERNE OM CYKELLANDET DANMARK DANSKERNE OM CYKELLANDET DANMARK J ANUAR 2019 2019 side 1 I NDHOLD I NTRODUKTION // S. 3 H OVEDKONKLUSIONER // S. 6 R ESULTATER: HOLDNINGER // S. 11 R ESULTATER: CYKELVANER OG TRANSPORTMØNSTRE // S. 20

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Benchmarking af Øresund som cykelregion. Søren Fischer Jepsen

Benchmarking af Øresund som cykelregion. Søren Fischer Jepsen Benchmarking af Øresund som cykelregion Søren Fischer Jepsen Øresund som cykelregion Del af et større Interreg IVA projekt om cykelforhold i Øresundsregionen Målsætningen er at styrke cykling i et regionalt

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Konklusioner Side 2

Konklusioner Side 2 Københavns Kommune Resumé Ældre og gangbesværede borgeres behov og tilfredshed i forhold til busser Marts 2014 v. Anne Kathrine Zahle, Anders Albrechtsen og Janne Norup 2014 Side 1 Konklusioner De ældre

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere