Byplanlægning. Indhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byplanlægning. Indhold"

Transkript

1 Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår samtidig forbedres væsentligt. Ændringer i arealanvendelsen og bosætningsmønstret foregår desuden langsomt. Dog kan byplanlægningen umiddelbart have stor indflydelse på lokaliseringen af de enkelte trafikskabende funktioner og påvirke tilgængeligheden og dermed mulighederne for at cykle til disse. Indhold Offentlig styring og planlægning 42 Indbyggertal, befolkningstæthed og byform 42 Lokalisering af arbejdspladser 44 Lokalisering af indkøbsmuligheder 45

2 Byudvikling pågår i byens udkant. Uden for Hovedstadsområdet er det op til den enkelte kommune at bestemme udbygningen og byfornyelsen inden for de bestående byområder bortset fra detailhandel og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Offentlig styring og planlægning Byspredning har været medvirkende til at forøge afstanden mellem boliger og rejsemål. Dette har samtidig fremmet bilbenyttelsen. Regeringen har opstillet en række overordnede mål for landets fysiske planlægning 75, der bl.a. sigter mod at reducere trafikkens energiforbrug og miljøgener samt bevare en alsidig detailhandelsforsyning. Som hovedregel må nyt boligbyggeri kun finde sted inden for eksisterende byzoner samt i områder udlagt til byudvikling, mens erhvervsbyggeri og nye offentlige institutioner skal opføres i regionale og kommunale centre. I Hovedstadsområdet fastlægger boligkvoter bindende retningslinier for byudviklingen i de enkelte kommuner samt for lokalisering af byfunktioner af regional betydning. Bolig- og erhvervsudviklingen ønskes koncentreret til steder med let tilgængelighed til kollektiv transport. På trods heraf viser den hidtidige byudvikling i Hovedstadsområdet, at byudviklingen i højere grad har fundet sted på i denne henseende dårligt beliggende arealer end på gode 6. Forskning viser, at flere vælger cyklen, hvis byen har mere end indbyggere, er tæt befolket og cirkulært formet, er uden bakker og med arbejdspladser placeret i centrum af byen 56. Indbyggertal, befolkningstæthed og byform Terrænforholdene har stor betydning for omfanget af cykling. Er byen flad, cykles der meget, mens der ikke cykles så ofte i bakket terræn 53. Faktisk kan terrænforholdene forklare over to trediedele af forskellene i cykelbrugen i danske byer, se nærmere herom i afsnittet Broer, tunneller, trapper og bakker i kapitlet Udformning af færdselsarealer. Derimod har byens størrelse, tæthed og form begrænset betydning for cykeltrafikkens omfang i de større byer. Resultater fra modelberegninger med anvendelse af data fra transportvaneundersøgelser for en række danske byer med over indbyggere viser, at cyklister udgør lidt over 20% af samtlige ture uanset byens størrelse. For større danske Stationsnært boligbyggeri medfører flere togrejsende. 42

3 KORT: Matrikelstyrelsen FOTO: Erik Nielsen En lille by har få byfunktioner, så ofte må man handle, arbejde osv. i andre byer. byer er der ingen sammenhæng mellem indbyggertallet og cykelandelen 56. Derimod øges den kollektive trafiks andel af turene med voksende bystørrelse, mens andelen i bil falder. For byer under indbyggere øges cykelandelen med bystørrelsen, idet en voksende andel af rejsemålene ligger i byen og dermed kan nås inden for en rimelig afstand. Cykelandelen varierer i de større byer med boligens beliggenhed i byen. Jo tættere på centrum boligen ligger, desto mere bruger beboerne cyklen 41, 56. En højere udnyttelse af byarealerne giver kortere afstande mellem boliger, arbejdspladser, butikker osv. Samtidig indebærer en højere befolkningstæthed, at kundeunderlaget for lokal service øges, således at behovet for længere rejser formindskes. Jo højere befolkningstæthed desto flere vælger kollektiv transport, og færre kører i bil. Derimod er indflydelsen på omfanget af cykling ringe fx viser modelberegninger, at cykeltrafikken kun øges med cirka 20%, når antal indbyggere pr. hektar øges fra 10 til Valg af transport i danske byer Storkøbenhavn over cykel gang bus, tog, fly og færge bil og andet Antal indbyggere i byen Landdistrikter % 43

4 Transportarbejdet i Århus afhænger af boligens placering 41. Tallene angiver antal transporterede km pr. person pr. dag. En bystruktur, hvor en stor del af bebyggelsen er samlet i smalle bånd langs kollektive trafikforbindelser, vil indebære korte gangafstande til den kollektive transport og dermed normalt en høj kollektiv standard. Ønsket om en bolig placeret tæt ved kysten eller en sø er ligeledes medvirkende til at skabe båndbyer i Danmark. Rejseafstandene er imidlertid lange i båndbyer, så afhængigheden af motoriseret transport bliver stor. Resultatet vil derfor være færre cyklister i en båndby end i en mere kompakt byform. Lokalisering af arbejdspladser En balance mellem antallet af erhvervsudøvere og arbejdspladser vil alt andet lige medføre mindre pendling. Dette har ifølge engelske erfaringer dog ikke stor betydning for transportarbejdet og transportvalget. Boligers placering har større betydning for transportarbejdet end arbejdspladsers placering 132. Undersøgelser af trafikken til kontorvirksomheder i Hovedstadsområdet viser, at andelen af de gående og cyklende ansatte vokser med den andel, der er bosat lokalt 42, 47, 80. Blandt de undersøgte virksomheder bor de ansatte inden for offentlig administration tættere på arbejdet end de ansatte inden for privat service. Der er flere lokalt bosatte i centrum end i forstæderne. Virksomheder, der ligger centralt i byerne, har flere cyklende medarbejdere end decentralt beliggende virksomheder. Derimod har placeringen i forhold til kollektive trafikterminaler ingen betydning for omfanget af cykling. I Holland har regeringen udarbejdet retningslinier for lokalisering af virksomheder og omfanget af bilparkering ud fra hensyn til miljøet. En næsten dobbelt så stor andel af medarbejderne cykler til kommunekontoret i centrum af byen end til amtsgården 5 km fra centrum. FOTO: Vejdirektoratet FOTO: Vejdirektoratet 44

5 Ønsket var at samordne virksomheders trafikale behov med tilgængeligheden i trafiknettet under hensyntagen til miljøet 77. Alle eksisterende og fremtidige erhvervsområder blev karakteriseret efter hvor tilgængelige de var med henholdsvis kollektiv og bil. Der skelnes mellem tre lokaliteter: A. Lokaliteter med højklasset kollektiv transport og lav tilgængelighed med bil, hvor der maksimalt må være 1 parkeringsplads pr. 10 ansatte. B. Lokaliteter med både høj tilgængelighed med kollektiv transport og bil, hvor der maksimalt må være 1 parkeringsplads pr. 5 ansatte. C. Lokaliteter med alene høj tilgængelighed for bilister, hvor antallet af parkeringspladser ikke er begrænset. skrænkning af kapaciteten på vejnettet 78. Uden indgreb forventes bilkørslen fremover at vokse 70%, men lokaliseringspolitikken og de maksimale parkeringsnormer reducerer denne med 23% 40. Lokalisering af indkøbsmuligheder Færre cykler til indkøb end til andre formål, da der er mange meget korte indkøbsture, hvor danskerne ofte går. Men samtidig vælger flere cyklen fra på en indkøbstur af samme længde som ture med andre formål. Langt de fleste indkøbsture har udgangspunkt i hjemmet. Kun få handler på vejen hjem fra arbejdet. Bilbenyttelsen til det enkelte butikscenter varierer meget afhængig af centrets opland. For husstandenes samlede indkøbsmønster betyder beliggenheden af det enkelte butikscenter mindre. Når man har bil til rådighed, vælger man butikker uden for gangafstand, hvis vareudvalg og Andel gang og cykelture 35 % % Andel lokalt bosatte Transportmåde til arbejde afhængig af andel lokalt bosatte indenfor 6 km fra 17 kontorvirksomheder i Københavnsområdet 42. I eksisterende erhvervsområder søgte man at begrænse parkeringsmulighederne gennem frivilligt samarbejde mellem virksomheder og de offentlige myndigheder. Virksomheder med mange beskæftigede pr. m 2 eller mange besøgende pr. m 2 samt ringe afhængighed af godstransport blev placeret i den første kategori, mens den sidste kategori blev forbeholdt industri og distribution, og ikke må rumme kontorarbejdspladser og detailhandel. Meget store butikker må ikke etableres længere. Denne politik blev eksempelvis anvendt i Amsterdam, hvor man samtidig forsøgte at forbedre forholdene for cyklister. Allerede i generalplanen fra 1935 var målsætningen, at det skulle være muligt at cykle fra bolig til arbejde inden for minutter. Man har derfor i mange år udbygget et netværk af cykelruter, der flere steder har medført ind- 45

6 prisniveau i den nærmeste butik ikke passer én. En norsk undersøgelse viser, at mens halvdelen af befolkningen havde en dagligvarebutik inden for 500 m, foretog kun 27% så korte indkøbsture 46. I Danmark skal bl.a. en regionplan med særlige planlægningsmæssige begrundelser være godkendt, før dagligvarebutikker på mere end m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutiker på mere end m 2 kan etablers 133. Denne bestemmelse medvirker til at opretholde en decentral butiksstruktur og antallet af butikker, der ellers ville falde. Cyklister bruger næsten kun halvt så mange penge pr. indkøb som bilister i tre danske bymidter. Til gengæld handler cyklisterne oftere ind i bymidten 96. Trafikken til storcentre og lavprisvarehuse i byens udkant adskiller sig markant fra trafikken til butikker i bymidter ved at være langt mere baseret på biltrafik. En af baggrundene er, at storcentre og lavprisvarehuse har et større opland end andre butikker, hvorfor kunderne i snit rejser længere. 100% km Turlængde cykel gang bus, tog, fly og færge bil og andet Valg af transport på indkøbsture i Danmark i 1998 afhængig af turlængden 22. Cyklen bruges ofte til indkøbscentre i centrum, her i Hillerød. Cyklen bruges sjældent til indkøbscentre i byens udkant, her i Næstved. FOTO: Lars Bahl FOTO: Vejdirektoratet 46

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Bystrukturens betydning for cykeltrafikken

Bystrukturens betydning for cykeltrafikken Bystrukturens betydning for cykeltrafikken Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Per Thost, Anders Nyvig Indledning Forskning i sammenhænge mellem bystruktur og transportvalg har længe fokuseret på

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

BYSTRUKTURENS OG AREALANVENDELSENS BETYDNING FOR TRAFIK OG MILJØFORHOLD.

BYSTRUKTURENS OG AREALANVENDELSENS BETYDNING FOR TRAFIK OG MILJØFORHOLD. Per Thost, trafikplanlægger, Anders Nyvig A/S: BYSTRUKTURENS OG AREALANVENDELSENS BETYDNING FOR TRAFIK OG MILJØFORHOLD. 1. Indledning. Interessen for sammenhængen mellem bystruktur/arealanvendelse og trafik

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

På baggrund heraf vurderes fordele og ulemper ved tre forskellige lokaliseringer af nye butikscentre:

På baggrund heraf vurderes fordele og ulemper ved tre forskellige lokaliseringer af nye butikscentre: Per Thost, Anders Nyvig 1. Indledning Udviklingen i butiksstrukturen mod større enheder har sammen med en øget rådighed over bil generelt ført til et større biltrafikarbejde og energiforbrug og mere forurening

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser

Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser v/civ.ing. Per Thost, Anders Nyvig A/S Indledning Gennem VVM-bestemmelserne (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er der gennemført en praksis for at

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Handel og cykler Baggrund Generelle tendenser for detailhandelen Sammenhænge mellem transport og indkøbsadfærd

Handel og cykler Baggrund Generelle tendenser for detailhandelen Sammenhænge mellem transport og indkøbsadfærd Handel og cykler Af rådgiver i transportadfærd, civilingeniør Thomas Krag Wilhelm Marstrands Gade 11, DK-2100 København Ø Tlf +45 35 42 86 24, e-mail tk@thomaskrag.com Baggrund Ofte er der en konflikt

Læs mere

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Af Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab Baggrund og formål På Forskningscentret

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Stationsnærhed på Jysk

Stationsnærhed på Jysk Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi.

Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi. Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi. Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet, 1998 Af Thomas Alexander Sick Nielsen, Center for Alternativ Samfundsanalyse,

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling. Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Strukturbillede 2030

Strukturbillede 2030 Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet

Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet Projektleder Frank Studstrup, COWI Rådgivende Ingeniører AS 1 Introduktion Transportrådet og Miljøstyrelsen igangsatte i 1994 forskningsprojektet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013) ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Hensigt Middel Konsekvens

Hensigt Middel Konsekvens Planlovsreguleringer Tyskland Ja, senest i 2007 Reguleringer indført i 1960 erne England Ja, senest i 2009 Den første seriøse stramning kom i 1996 Hensigt Middel Konsekvens sikre nærhed til detailhandlen

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Serviceområde på Blækhatten 25 Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjerg - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

5. Mennesket og byerne

5. Mennesket og byerne 5. Mennesket og byerne 5.1 Indledning Menneske og Miljø Vi mennesker er den egentlige årsag til de miljøproblemer vi ser i vores samfund. Vi skaber miljøproblemerne gennem vores forbrug. Forbrug af varer,

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Tilgængelighed til stationer

Tilgængelighed til stationer Tilgængelighed til stationer - bedre tilgængelighed = flere kollektive rejsende - teori samt projektforslag Ved Niels Wellendorf, DSB S-tog, Økonomi og Planlægning 0. Indhold og opbygning Nærværende indlæg

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Pkt.nr. 3 Ørestad City Center: Indsigelse mod VVMredegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at principgodkende

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer Parkeringsstrategi Parkeringsnormer NOTAT 12. marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Parkeringskrav... 4 2.1 Funktioner... 4 2.2 Erfaring... 5 2.3 Parkeringsnormer... 6 3 Stationsnærhed...

Læs mere

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes der forinden gennemført en planændring,

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?

Fingerplan 2007. Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Fingerplan 2007 Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Peter Hartoft-Nielsen Civ.ing, lic. techn. Projektleder hovedstadsområdets planlægning By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City

Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City Detailhandelsplanlægning i Århus Kommune. Hvad har Bruuns Galleri betydet? Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City Detailhandelsplanlægning

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

Lokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget)

Lokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget) Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund og formål Kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at give mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde ved Asåvej/Østre Ringgade i Dronninglund.

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere