Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
|
|
- Lone Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren og i processen ændret energiudsigterne betydeligt. Stigende energiefterspørgsel, kraftigt stigende oliepriser, usikre energiforsyninger og frygt for global opvarmning har åbnet vores øjne for det faktum, at vi ikke længere kan tage energi for givet. EU's ledere har derfor forpligtet sig til at øge anvendelsen af vedvarende energikilder til erstatning for fossilt brændsel, sprede energiforsyningen og reducere kulstofemissionerne. Fremme af investering i vedvarende energikilder, energieffektivitet og ny teknologi bidrager til bæredygtig udvikling og forsyningssikkerhed og hjælper med til at skabe job, økonomisk vækst, større konkurrenceevne og udvikling i landdistrikterne. Der kræves en overordnet forskriftsramme for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder. Kun det vil give virksomhederne den nødvendige stabilitet på sigt, for at de kan foretage rationelle investeringsbeslutninger i sektoren for vedvarende energi og lede EU mod en renere, mere sikker og mere konkurrencedygtig energimæssig fremtid. 2. BAGGRUND I januar 2007 fremsatte Europa-Kommissionen et integreret energi- og klimaændringsforslag, der dækkede spørgsmål omkring energiforsyning, klimaændringer og industriel udvikling. To måneder senere vedtog Europas statsledere planen og blev enige om en energipolitik for Europa. Planen krævede: 20 % forøgelse af energieffektiviteten 20 % reduktion af drivhusgasemissioner 20 % vedvarende energikilder i EU's samlede energiforbrug i % biobrændstofindhold i køretøjers brændstof i 2020 Disse mål er meget ambitiøse: i dag kommer 8,5 % energi fra vedvarende energikilder. For at nå 20 % andel inden 2020 kræves der en betydelig indsats i alle økonomiske sektorer og af alle medlemsstater. Det er nødvendigt med en europæisk tilgang for at sikre, at indsatsen for at nå målet på 20 % deles ligeligt mellem medlemsstaterne. Der skal desuden være en sikkerhed for investorer, hvad angår de fulgte mål og veje. 3. KOMMISSIONENS FORSLAG
2 For at nå målene for den vedvarende energipolitik har Europa-Kommissionen foreslået et direktiv. Sigtet er at opstille nationale mål for vedvarende energi, der resulterer i et samlet bindende mål på 20 % vedvarende energi i energiforbruget i 2020 og et bindende mindstemål på 10 % for biobrændstoffer i transportsektoren, der skal nås af hver enkelt medlemsstat. Tre sektorer er berørt af vedvarende energi: kraft, opvarmning og køling samt transport. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvordan fordelingen af bidrag fra disse sektorer skal være for at nå de nationale mål ved at vælge de måder, der er bedst egnede til de nationale forhold. De vil også kunne vælge at nå deres mål ved at støtte udviklingen af vedvarende energikilder i andre medlemsstater og tredjelande. Minimum 10 % andel biobrændstof i transportsektoren gælder i alle medlemsstater. Biobrændstoffer skal mindske transportsektorens olieafhængighed, der er et af EU's alvorligste problemer, hvad angår energiforsyningssikkerheden. Direktivet sigter også mod at fjerne unødvendige hindringer for væksten i de vedvarende energikilder f.eks. ved at forenkle de administrative procedurer for udvikling af nye vedvarende energikilder og fremmer udviklingen af bedre typer vedvarende energikilder (ved at fastsætte bæredygtighedsnormer for biobrændstoffer osv.). 4. BEREGNING AF MÅL Hvis det overordnede mål på 20 % for vedvarende energikilder skal nås på en effektiv måde, skal de individuelle mål for hver enkelt medlemsstat fastsættes så retfærdigt som muligt. Kommissionen har derfor foreslået en enkelt femtrinsmetode: - Andelen af vedvarende energikilder i 2005 (basisåret for alle beregninger i pakken) afpasses således, at den afspejler nationale udgangspunkter og den indsats, der allerede er gjort i medlemsstater, der opnåede en stigning på over 2 % mellem 2001 og Der tilsættes 5,5 % til den tilpassede 2005-andel af vedvarende energikilder for hver medlemsstat - Den resterende indsats (0,16 toe pr. person i EU) vægtes efter et indeks for BNP/indbygger for at afspejle medlemsstaternes forskellige velstandsniveauer, og derefter ganges med den enkelte medlemsstats befolkning - Disse to faktorer lægges sammen for at udlede den fulde andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug i Endelig anvendes der et generelt mål for andelen af vedvarende energi i 2020 for individuelle medlemsstater. Denne metode til fastsættelse af målet giver en retfærdig fordeling af indsatsen medlemsstaterne imellem. Samtidig indføres der en ordning for omsættelige oprindelsesgarantier, der giver medlemsstaterne mulighed for at nå deres mål på den mest omkostningseffektive måde: i stedet for at udvikle lokale vedvarende energikilder kan medlemsstaterne købe oprindelsesgarantier (certifikater, der er bevis for vedvarende energi) fra andre medlemsstater, hvor udviklingen af vedvarende energikilder er billigere. 5. BIOBRÆNDSTOFFER Målet med 10 % vedvarende energi i transportsektoren er sat på samme niveau for alle medlemsstater for at sikre overensstemmelse i specifikationerne for og tilgængeligheden af motorbrændstoffer. Medlemsstater, der ikke har de relevante ressourcer til fremstilling af biobrændstoffer, vil let kunne opnå vedvarende motorbrændstoffer fra andre steder. Det ville teknisk set være muligt for Den 2
3 Europæiske Union at opfylde biobrændstofsbehovet udelukkende fra egen produktion, men det er både sandsynligt og ønskeligt, at disse behov opfyldes ved en kombination af EU-produktion og import fra tredjelande. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om biobrændstofsproduktionen er bæredygtig. Biobrændstoffer er et væsentlig element af politikken for vedvarende energi og en vigtig løsning på problemerne med de stigende emissioner i transportsektoren, men de skal imidlertid ikke promoveres, medmindre de fremstilles på en bæredygtig måde. Selv om størstedelen af biobrændstoffer, der i øjeblikket forbruges i EU, fremstilles på en bæredygtig måde, er spørgsmålet berettiget og bør behandles. Direktivet fastsætter derfor strenge miljøbæredygtighedskriterier for at sikre, at biobrændstofferne, der skal regnes med i de europæiske mål, er bæredygtige, og at de ikke modvirker vores overordnede miljømål. Det betyder, at de skal opnå et minimum af drivhusgasbesparelser og overholde en række krav vedrørende biodiversitet. Det vil bl.a. forhindre, at der anvendes arealer med en høj biodiversitetsværdi, såsom naturlige skove og fredede områder, til fremstilling af råmaterialerne til biobrændstoffer. Biobrændstoffer koster mere end andre former for vedvarende energi, og uden et separat mindstemål for biobrændstoffer ville de ikke blive udviklet. De er vigtige, for drivhusgastendenserne er værst i transportsektoren, og biobrændstoffer er en af de få foranstaltninger sammen med køretøjers brændstofeffektivitet der realistisk set kan være af betydning for transportsektorens drivhusgasemissioner. Transportsektorens olieafhængighed er desuden det alvorligste forsyningssikkerhedsproblem af alle. Og endelig må vi ikke glemme at sende de rigtige signaler for fremtiden: de biler, der er gamle i 2020, fremstilles i dag. Bilfabrikanterne skal vide, hvilke brændstoffer de skal udformes til at bruge. 6. HVILKE FORDELE ER DER VED VEDVARENDE ENERGIKILDER? Der er bred enighed om de talrige fordele ved vedvarende energikilder: virkningerne for klimaændringer, energiforsyningssikkerhed og langsigtede økonomiske fordele. Kommissionens analyse viser, at vi ved at nå målene for vedvarende energi vil vi: - spare mio. t CO 2 -emissioner om året og bremse klimaændringstakten samt sende et klart signal til andre lande om at gøre det samme - reducere forbruget af fossilt brændsel med mio. t pr. år, hvoraf det meste importeres og derved gøre energiforsyningerne mere sikre for Europas indbyggere - fremme højteknologiske industrier og skabe nye økonomiske muligheder og job. Det vil tilsammen koste omkring mia. EUR om året. Denne investering vil imidlertid presse prisen ned på vedvarende energiteknikker, der vil udgøre en stadig større andel af vores energiforsyning fremover. Vedvarende energi giver økonomisk mening Så høje som oliepriserne er i dag, ser vedvarende energikilder stadig mere ud til at være et økonomisk fornuftigt alternativ. Med stadig større anvendelse af vedvarende energi kan vi med tiden forvente et stadigt fald i omkostningerne ved vedvarende energi, som det var tilfældet med informationsteknologien. Omkostningerne er faktisk faldet betydeligt i de senere år. Sidste år steg den globale investering i vedvarende energikilder med 43 %. Markedsindtægter fra solenergi, vindenergi, biobrændstoffer og brændselsceller forventes at stige til omkring 150 mia. EUR inden 2016, medens rekordhøje investeringer i vindenergi, solenergi og biobrændstoffer afspejler teknologisk modenhed, en vækst i politiske tiltag og stadig større tillid i investorkredse. 3
4 Med stadig større anvendelse af vedvarende energikilder vil processen fortsætte. Omvendt er omkostningerne ved fossile brændsler, navnlig olie, steget stødt siden Dynamikken er let at gennemskue: faldende priser på vedvarende energikilder, stigende priser på fossile energikilder. Anvendelsen af vedvarende energi kan imidlertid også bidrage til at øge lokale og regionale beskæftigelsesmuligheder. Vedvarende energikilder i EU har en omsætning på mio. EUR og tegner sig for omkring job. Beskæftigelsesmulighederne er vidt forskellige fra højteknologisk fremstilling af solcellekomponenter til vedligeholdelse på vindkraftanlæg eller i landbrugssektoren til fremstilling af biomasse. EU's proaktive politik for vedvarende energikilder er en chance for industrien. Ved at starte overgangen til en kulstoffattig økonomi tidligere, end det ellers ville være tilfældet, reduceres behovet for en mere radikal og pludselig tilpasning. Der spares penge i forbindelse med importen af fossilt brændsel og opnås større spredning i energikilderne, hvilket vil beskytte Den Europæiske Union bedre mod udefra kommende påvirkninger. Vedvarende energikilder giver miljømæssig mening Målet for vedvarende energi er tæt knyttet til målet for drivhusgasemissioner. Uden en væsentlig forøgelse af de vedvarende energikilders andel i EU's energiblanding vil det være praktisk umuligt at opfylde EU's mål for nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Men udtrykket "ren energi" gælder ikke kun for nedbringelse af drivhusgasemissioner det dækker også de traditionelle forurenende stoffer, såsom kvælstofoxider, svovldioxider og partikler. De er lige så skadelige vor sundheden som for miljøet. Fossile energikilder forårsager miljøvirkninger i hele kæden: fra udvinding og produktion til transport og slutanvendelse. Med de vedvarende energikilder minimeres disse negative virkninger, og fjernes helt i nogle tilfælde. Vedvarende energi er selvfølgelig ikke altid en ufejlbarlig løsning, og man kan ikke benægte visse miljømæssige og æstetiske aspekter, men nye teknologiløsninger vil bidrage til at mindske dem i tidens løb. Når vi ser på det store billede, er der imidlertid ingen tvivl om, at klimaændringernes negative virkninger er af langt større betydning. Vedvarende energi betyder sikker energiforsyning Vores afhængighed af et begrænset antal energikilder (olie og gas) giver årsag til stigende bekymring. Olie er ikke længere en billig vare, som vi kan tillade os at tage for givet. Oliepriserne svingede omkring $ i de første år af dette årti, men svæver nu omkring de 100 $ pr. tønde. Set fra et forsyningssikkerhedsperspektiv fremstilles EU's vedvarende energi i EU. Det betyder, at den er mindre udsat for forsyningsafbrydelser og mildner stigningerne i brændstofprisen. Det giver derfor mening at producere mere af vores egen energi og fra et stigende antal forskellige vedvarende energikilder. En mangestrenget energiforsyning er en sikrere energiforsyning. EU-borgerne går ind for vedvarende energi Ændringer i forbrugernes indstilling til miljøvenlig energi bliver også stadig tydeligere. Undersøgelser viser, at forbrugerne sætter mere pris på de vedvarende energikilders miljøvenlighed end på de konventionelt forurenende energikilder, og at de 4
5 foretrækker elselskaber, der i det mindste får en del af deres kraft fra vedvarende energi 1. I henhold til en Eurobarometer-opinionsundersøgelse gennemført i januar 2007 finder 55 % af europæerne, at brugen af vedvarende energi giver lovende udsigter for fremtiden. 60 % mener, at energiforskning burde være en prioritet for Den Europæiske Union. Borgerne synes desuden at gå ind for en ændring af energistrukturen ved at fremme forskning og udvikling og garantere stabilitet på energiområdet. Mange forbrugere finder, at de nationale regeringer burde prioritere garanterede lave energipriser og kontinuerlig energiforsyning meget højt, og 40 % af dem er parat til at betale mere for energi fra vedvarende energikilder. Disse oplysninger understreger tydeligt, hvor vigtige vedvarende energikilder er for Europas borgere. Flere og flere finder, at det er altafgørende for os at øge brugen af vedvarende energi for at leve i et rent, bæredygtigt og sikrere miljø. 7. VEDVARENDE ENERGI I EU I DAG Den Europæiske Union indtager allerede en førerplads, hvad angår vedvarende energi, og sektoren har en enorm og voksende økonomisk betydning på verdensplan. Det er EU's ambition at beholde førertrøjen på dette hurtigt voksende område. Hidtil har udviklingen være ujævn i EU, og vedvarende energikilder udgør stadig en lille andel af EU's samlede energiblanding i forhold til gas, olie og kuls dominans. De forskellige vedvarende energikilder befinder sig på forskellige stadier i den teknologiske og kommercielle udvikling. På visse steder og med bestemte forhold er nogle kilder, såsom vind, vand, biomasse og solvarme, allerede økonomisk levedygtige. Andre derimod, som f.eks. solcellesystemer, vil afhænge af større efterspørgsel for at øge stordriftsfordelene og mindske omkostningerne. I øjeblikket finder to EU-direktivet anvendelse for vedvarende energikilder: det ene om elektricitet og det andet om biobrændstoffer. Det tredje område, opvarmning og afkøling, har hidtil været undtaget fra det europæiske plan. Det at fastsætte et mål for 2020 er i sig selv en mulighed for at foreslå et overordnet direktiv, der dækker alle tre vedvarende energisektorer. Det gør det muligt at indføre både individuelle foranstaltninger i de forskellige sektorer og at behandle fælles aspekter (f.eks. støtteordninger og administrative barrierer). Et enkelt direktiv og en enkelt national handlingsplan vil anspore medlemsstaterne til at tænke på energipolitik på en mere integreret måde og koncentrere den om den bedste ressourceallokering. Europa-Kommissionens nye direktiv fastsætter mål for vedvarende energi og sigter mod at give stabile og integrerede rammebestemmelser for alle vedvarende energikilder, hvilket er altafgørende for at give investorerne den nødvendige tillid, således at de vedvarende energikilder kan komme til at spille den ønskede rolle. Samtidig er rammebestemmelserne tilstrækkelig fleksible til, at der kan tages hensyn til de specifikke forhold i medlemsstaterne og sikre, at de har mulighed for at nå deres mål på en omkostningseffektiv måde, herunder gennem en forbedret ordning for overførsel af oprindelsesgarantier. Direktivet indeholder desuden specifikke foranstaltninger til at fjerne hindringerne for udviklingen af vedvarende energikilder, såsom overdreven administrativ kontrol og at tilskynde til mere udbredt anvendelse af bedreydende typer af vedvarende energi. 1 Union of concerned scientists, 5
EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industri, Forskning og Energi ÆNDRINGSFORSLAG 114-259. om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 2008/0016(COD) 18.6.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 114-259 Udkast til betænkning Claude Turmes (PE405.949v01-00) om fremme af anvendelsen af
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2010 SEK(2010) 851 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE Ledsagedokument til forslag til Rådets forordning om statsstøtte
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereEuropa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke
Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 17. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Resumé Europa-Kommissionen
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mereRES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne
RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV. Birger Lauersen Dansk Fjernvarme
TEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV Birger Lauersen Dansk Fjernvarme PÅ DEN HELT LANGE BANE - EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsministeriet
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 9-24
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 30.9.2011 2011/0092(CNS) ÆNDRINGSFORSLAG 9-24 Udkast til udtalelse Angelika Werthmann (PE469.857v01-00) om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv
Læs mereI. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 23. oktober 2014 (OR. en) SN 79/14 NOTE Vedr.: Det Europæiske Råd (den 23.-24. oktober 2014) Konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken I. 2030-RAMME FOR
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Energiunionen, KOM(2015)80 25. marts 2015 Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereDen europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.
Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.10.2006 SEK(2006) 1239 KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Ledsagedokument til Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om eftermontering
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereSpørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet!
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 30 Bilag 6 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 18. november 2015 Vedr. L 30 Forslag
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION
Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 L 181 Svar på Spørgsmål 27 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 23. april 2009 (OR. en) 2008/0016 (COD) LEX 1023 PE-CONS 3736/2/08
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereKOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen
Læs mereBedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet
Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereElsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen "Fra benzin til VEnzin".
NOTAT Elsam Kraft A/S 26. august 2004 Vor ref.: NH/BLU Version: 1 VEnzin-visionen - en kortfattet beskrivelse Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har
Læs mereGrundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.3.2014 COM(2014) 121 final 2014/0065 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om afslutning af den delvise
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereLANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger
LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling
Læs mereBuksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer
Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2010 KOM(2010)280 endelig 2010/0168 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om obligatorisk anvendelse af FN/ECE-regulativ nr. 100 i forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-11
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel PE494.801v01-00 4.9.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 1-11 Vital Moreira (PE492.946v02-00) Foranstaltninger til beskyttelse af EU's marked mod ekstremt
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereNOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg om delegeret retsakt om energimærkning af professionelle lagerkølemøbler KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse
Læs mereBeskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.03.2002 KOM(2002) 144 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse Af Det Forenede Kongerige til i medfør af artikel 8, stk. 4, i
Læs mereBliver solvarme rentabel og moderne igen?
Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-211
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 11.10.2010 2010/2107(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-211 Udkast til betænkning Bendt Bendtsen (PE448.774v03-00) om revision af handlingsplanen
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.10.2015 COM(2015) 494 final 2015/0238 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til fortsat at anvende en særlig
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mere