Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)"

Transkript

1 Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas og at det derfor vil være en god ide for samfundet, at deres elomkostningerne ikke belastes yderligere, som det sker ved at fjerne 8- øres tilskuddet og samtidig indføre CO2 afgift? Det ønskes herunder oplyst hvilken gaspris de små værker typisk betaler i dag? Gasprisen består af to elementer. A. Pris for selve den fysiske gas. B Tarif for transport mv. af gassen. A. Prisen for den fysiske gas er markedsbestemt. Hvis kunden finder prisen ved én leverandør for høj kan kunden prøve at finde en billigere leverandør. I et konkurrencemarked vil det føre til, at prisen på gas konkurreres ned mod gas sælgernes alternativ omkostninger. Hvis der er stordriftsfordele ved store handler vil større kunder kunne købe gassen billigere end små kunder. Det har ikke været muligt at få et billede af prisforskellene for store og små decentrale kraftvarmeværker, jf. at der er ofte er tale om individuelt aftalte rabatter. B. Distributionstariffen er degressiv. Det vil sige man betaler mere for de første dele af forbruget end af det marginale forbrug. I følgende tabel er vist DONG s distributionstarif for 2007: Tabel 1: DONG s distributionstarif 2007 Nm3 Øre/Nm , , , , , ,0 Side 1 af 9

2 , ,1 De fleste mindre decentrale kraftvarmeværker har et forbrug på 0,3-10 mio. Nm3. Af 0,3 mio. NM3 = 3,3 mio. kwh kan fremstilles omkring 1,2 mio. kwh el og varme til parcelhuse. Af 10 mio. NM3 = 110 mio. kwh el kan fremstilles ca. godt 40 mio. kwh el og varme til godt almindelige huse. Her er distributionstariffen 23 øre/nm3 for det marginale gasforbrug. For større decentrale værker er distributionstariffen øre/kwh af det marginale gasforbrug. Det er tariffen for det marginale forbrug, der er afgørende for kalkuler over om det kan betale sig at producere el eller ej. På grund af den degressive struktur betaler de små værker dog væsentligt mere i gennemsnit end de store værker. Bruger værket således 0,3 mio. Nm3 gas er gennemsnitstariffen godt 53 øre/nm3, mens et værk, der bruger 10 mio. Nm3 i gennemsnit betaler ca. 24 øre/nm3 Hvad svarer de 8 øre/kwh i elproduktionstilskud. I forhold til at samme varmemængde fremstilles på en naturgaskedel er merforbruget af brændsel ved samproduktion ca. 1,25 gange elproduktionen. Altså ved at bruge 100 kwh gas mere får man 80 kwh el, men samme varmeproduktion. Et elproduktionstilskud på 8 øre/kwh billiggør dermed merforbruget af gas til elfremstilling med ca. 6,4 øre/kwh gas svarende til 17,8 kr./gj gas svarende til ca. 70 øre/nm3 naturgas. Det er langt mere end forskellen i distributionsafgift mellem store og små kraftvarmeværker. Bør mindre værkers merpris for gas kompenseres ved højere elproduktionstilskud? Nej. Det vil ikke være omkostningseffektivt. Ved afgiftsrationaliseringen sikres omkostningseffektivitet ved reduktion af CO2 og NOx udledninger ved elproduktion. Omkostningseffektivitet betyder, at produktionen af el sker på billigste måde, når man korrigerer for forskelle i miljøbelastning. Miljøafgifterne på CO2 og NOx korrigerer for miljøbelastningen. Side 2 af 9

3 Hvis der er stordriftsfordele ved fremstilling af el herunder ved leverance af brændsel, vil det ikke være omkostningseffektivt at prøve at korrigere herfor ved særlige tilskud til de små. Det vil give anledning til et ressourcespild, at man gennem særlige tilskud opretholder produktion, der f.eks. koster 100 kr., hvis samme vare kan fremstilles af en større producent for f.eks. 75 kr. Hvad er prisen for naturgas? Prisen for (fysisk) naturgas er typisk fastsat ved en aftale mellem leverandør og kunde. Aftalen kan være i form af, at man skal betale en listepris der korrigeres med udviklingen i oliepriser mv. fratrukket en individuelt aftalt rabat. Det er meget vanskeligt at få et fuldt billede over, hvordan rabatstrukturen er. I aftalen kan være indbygget forsikringer mod prisændringer. Listeprisen for DONG s naturgas og den gennemsnitlige markedspris for el i Vestdanmark er vist i følgende tabel 2. Tabel 2: Listepris for naturgas og markedspris for el i Vestdanmark Listepris for naturgas Listepris for naturgas Markedspris for el Øre/Nm3 gas Øre/kWh gas Øre/kWh el Januar ,8 21,5 31,1 Februar ,1 22,4 35,1 Marts ,4 22,7 35,6 April ,6 22,8 33,8 Maj ,2 23,7 27,0 Juni ,4 23,1 32,9 Juli ,1 23,1 36,1 August ,6 23,6 39,0 September ,7 23,8 36,1 Oktober ,1 20,9 33,6 November 2006 (1) 222,9 20,3 30,5 December ,1 19,7 25,2 Januar ,0 19,4 19,1 Februar ,8 18,0 21,2 Marts ,9 19,0 18,6 April ,8 19,6 18,1 Maj ,1 20,9 18,3 Juni ,4 21,3 25,1 (2) Fra 1. november 2006 er listepris sat op med 28,6 øre/nm3, men efter det oplyste er rabatter til erhvervskunder sat tilsvarende op. Den angiven pris er efter fradrag af de 28,6 øre/nm3 fra 1. november 2006 (2) uge 23,24 og 25 Side 3 af 9

4 I kalkuler tages udgangspunkt i listeprisen, der ikke indeholder individuelle rabatter, men heller ikke distributionstarif. Derfor regnes med, at listeprisen giver et nogenlunde billede af prisen for naturgas for decentrale kraftvarmeværker. I tabel 2 er priserne til naturgas sammenlignet med markedspriserne for gas. Da man bruger ca. 1,25 kwh gas for at fremstille 1 kwh el, og der yderligere er særomkostninger ved elfremstilling service på kraftvarmeanlæg vil en gaspris på 20 øre/kwh give en omkostning ved elfremstilling på ca. 30 øre/kwh. Hertil kommer virkninger af afgifter og kvoteomkostninger. En kvotepris på 150 kr./ton belaster gas med ca. 33,9 øre/nm3 eller ca. 3 øre/kwh gas. Det ses af tabellen, at det gennem 1 halvår af 2007 har været gældende, at elprisen har været på niveau eller under prisen for naturgas. Ved gældende forhold elproduktionstilskud, treledstarif, og manglende betaling for CO2 udledninger, har det dog været en god forretning for de små værker at fremstille elektricitet. Spørgsmål 2. Kan det ligeledes bekræftes, at forslaget om CO2 afgift for de små værker (dvs uden for kvotesektoren) reelt ikke er udtryk for en ligestilling med de store producenter fordi de betaler for meget for gassen? Nej. Ved afgiftsrationaliseringen skabes lige tilskuds- og afgiftsincitamenter vedrørende elproduktion for værker indenfor og udenfor kvotesektoren. Store værker sælger el til markedspris. Det foreslås også for de små. Store værker får ikke elproduktionstilskud på marginalen. Det foreslås også for de små Store værkers forbrug af brændsel til elproduktion belastes af CO2 kvoteprisen. For de små foreslås, at de betaler en afgift på samme størrelse. Det forhold at små værker måtte betale mere for gassen end store er ikke nødvendigvis udtryk for at de små betaler relativt for meget i forhold til de store, jf. svaret på spørgsmål 1. Er der stordriftsfordele ved levering og salg af gas betyder højere priser for små ikke, at de betaler for meget, men at de betaler i forhold til omkostningerne ved leverancerne. Spørgsmål 3 Kan det bekræftes at forslaget om at flytte elproduktion fra de små naturgasfyrede værker til den kvoteomfattede sektor, vil øge det samlede CO2 udslip fra elsektoren.? Side 4 af 9

5 Nej. Samlet set falder CO2 udledningerne. Udenfor kvotesektoren falder udledningerne ved, at værker bruger mindre brændsel, når de ikke fremstiller el og ved, at de i videre omfang bruger VE til kraftvarme eller varmeproduktion. Der er tale om et fald på 0,45 mio. tons årligt. Indenfor kvotesektoren er de samlede udledninger uændrede jf. udledningerne er fastsat ved de samlede kvoter, der udstedes. Sandsynligvis vil udledningerne fra elværker indenfor kvoterne stige, mens udledningerne fra andre sektorer vil falde. Hvor store bruttobevægelserne vil være, er meget vanskeligt at beregne eller skønne, men nettoeffekten er helt enkelt, at der ikke sker nogen ændring i udledningerne indenfor kvotesektoren. Spørgsmål 4 Kan det bekræftes at andre kvoteomfattede sektorer (industrien) dermed skal løfte en større del af CO2 reduktionen (i Europa) - også i perioden , fordi de skal købe flere kvoter (hvorved både kvote- og elpris iøvrigt stiger)? Ja. Ved mindre elproduktion på værker udenfor kvotesektoren vil prisen på elektricitet på det danske marked og i nabolandene stige en anelse. Det vil føre til øget produktion på andre anlæg/ mindre forbrug af el. Ved større produktion ved CO2 udledende brændsler, vil kvoteprisen stige for hele i EU. Jf. Danmarks udledninger i forhold til hele EU og at faldet i elproduktion fra de berørte anlæg er beskedent i forhold til Danmarks samlede elproduktion, vil virkningen på kvoteprisen være lille, men entydig. Det skal bemærkes, at selv om Danmarks gevinst ved ændringerne i nogen udstrækning modsvares af, at borgerne i andre lande taber, vil der samlet set være tale om en velfærdsgevinst for EU. I øvrigt gælder idet mindste for kraftværkerne i EU, at de i gennemsnit har interesse i, at kvoteprisen stiger. Kulkraftværker der producerer ved kondensdrift taber ved højere kvotepris, mens f.eks. værker, der bruger CO2 fri energi eller samproducerer el og varme vinder. Spørgsmål 5. Er der foretaget en vurdering af, om man ikke mere samfundsøkonomisk omkostningseffektivt kunne opnå en reel CO2 besparelse, der er mindst ligeså stor Side 5 af 9

6 eller højere end de 0,45 mio. tons, der er angivet i notatet ved at udvide fjernvarmenettene i den individuelt naturgasopvarmede boligmasse. Afgiftsrationaliseringen er samfundsøkonomisk gevinstgivende i det omfang værkerne reager på afgiftsændringerne reducerer CO2 udledningerne. Det gælder også forslagene vedrørende de små kraftvarmeværker. Ved afgiftsrationaliseringen belastes udledningerne svarende til omkostningerne for Danmark ved udledninger uden for kvotesektoren. Om udvidelse af fjernvarmenet i den individuelt naturgasopvarmede boligmasse er et omkostningseffektiv har ikke været vurderet i forbindelse med udformningen af afgiftsforslagene. Afgifterne på varme fra kraftvarmeværker er lavere end på individuel varme. Afgiftsincitamentet til at udbrede kraftvarme fra kvotesektoren så fossil brændsel til individuel opvarmning fortrænges, er større end værdien af den mulige CO2 reduktion. Yderligere gælder, at fjernvarmeværker ofte anfører, at den nuværende afgiftsrabat er helt nødvendig for at fjernvarmen skal være konkurrencedygtig i forhold til individuel opvarmning. Dette tyder på, at udvidelse af fjernvarmenet i områder, hvor der ikke tidligere har været fjernvarme, men hvor der allerede er nedgravet gasrør i almindelighed ikke vil være omkostningseffektivt. Tværtimod. Men man kan ikke udelukke at det kan være omkostningseffektivt i visse tilfælde, hvis fjernvarmen kan fremstilles ved billige brændsler og prisen på naturgas er meget høj, samt udgifterne til nedgravning af fjernvarmerør er lav. Spørgsmål 6 Er der korrekt forstået at elproduktionstilskuddet på 8-øre fjernes med afgiftspakken? Ja. Tilskuddet omlægges. For dem, der producerer under 8 mio. kwh afhænger det beløb, der gives i tilskud af elproduktionen. Produceres 1 mio. kwh gives et tilskud på kr. Produceres 2 mio. kwh el gies et tilskud på kr. Ved regeringens forslag afkobles tilskuddet elproduktion. Dem, der tidligere har fået tilskuddet, vil få et tilskud af samme værdi, hvis de ikke ændrer adfærd i forhold til før. Men tilskuddet vil være uafhængig af elpriser og størrelsen af elproduktionen. Side 6 af 9

7 Spørgsmål 7 Er det korrekt forstået, at det indgår i afgiftspakken, at muligheden for at forblive på treledstariffen for decentrale værker på 5 MW eller derunder, fjernes? Ja. Mindre værker vil som de større skulle sælge el på markedsvilkår og som de større værker få et produktionsuafhængigt tilskud. Spørgsmål 8 Hvis det er rigtigt er det også rigtigt, at det først vil være interessant for de små kraftvarmeværker at producere el ved en markedspris på omkring 35 øre, dvs. tab på 8 øre + tab på 3-4 øre pga. CO2 afgift + NOx afgift, der skal lægges oveni marginalomkostningerne? Ved afgiftsrationaliseringen gives de rette prissignaler, således at der bliver sammenfald mellem om det kan betale sig at producere el eller ej for værket og for samfundet. Hvornår det kan betale sig at producere el for små værker vil afhænge af prisen på naturgas, afgifter samt særomkostninger ved produktion af elektricitet, værkernes effektivitet samt omkostningerne ved at forsyne kunderne med varme fra anden kilde end kraftvarme. Da forholdene varierer fra værk til værk og over tid kan man ikke beregne en enkel elpris, der er afgørende for elproduktion for alle. Er prisen for gas omkring 2 kr./nm3 (den nuværende gaspris er højere end den forventede) vil gas koste 18 øre/kwh. Udgifterne til gas til elproduktion på et decentralt kraftvarmeanlæg vil udgøre omkring 22 øre/kwh el. Hertil kommer særomkostninger ved elproduktion ca. 5 øre/kwh. Afgiften på gas til elfremstilling og NOx afgiften vil snarere være omkring 5 øre/kwh, men der vil fortsat være en afgiftstilskyndelse til fremstilling af varme svarende til 2 øre/kwh el, når elpatron forslaget træder i kraft mod omkring 7 øre/kwh el i dag. Efter elpatronforslaget er trådt i kraft vil 30 øre/kwh således være en afgørende pris for, om der produceres el eller ej ved en gaspris på 2 kr./nm3 i eksemplet ovenfor. For hver gang gasprisen stiger 10 øre/nm3 stiger omkostningerne ved elproduktion med godt 1,1 øre/kwh el. Elprisen i 2008 forventes at blive ca. 35 øre/kwh ( 27. juni 2007) Man skal også værre opmærksom på, at elprisen varierer over døgnet og over året. I de 8 dage fra og med den 21. juni til 28. juni 2007 har elprisen således været på mellem 3,7 øre/kwh og 45,8 øre/kwh gennemsnit 22,7 øre/kwh i Vestdanmark. Side 7 af 9

8 Ved en elpris på 22,7 øre/kwh kan elproduktion ved gas klart ikke betale sig, men værkerne vil kunne placere elproduktionen på de tider, hvor der er behov for el, og dermed få økonomi ved elproduktionen. Men oplagt ville elproduktionen og CO2 udledningerne have været klart mindre i de seneste 8 dage, hvis de foreslåede afgiftsregler mv. havde været gældende. Spørgsmål 9 Hvis man skal følge logikken i de hidtdige besvarelser (hvor øget elproduktion i den kvotebelagte sektor ikke har nogen negative konsekvenser) var det så ikke mere logisk at erstatte individuel naturgas- og olieopvarmning med direkte elvarme? EU s kvotesystem er et givet faktum. Hvis man vil opnå reelle CO2 reduktioner må vurderinger af virkninger af forskellige tiltag tage udgangspunkt i de faktiske forhold. Set i et CO2 perspektiv vil det være omkostningseffektivt ikke at have CO2 afgift på elforbrug, men på CO2 udledninger ved elproduktion, mens energiafgiften er ens på alle brændsler mv. ved givet opvarmningsbehov. Hvis det fører til mere individuel elvarme, er det en omkostnings effektiv reduktion af CO2 udledninger. Afgifterne på elektricitet er højere end miljøforholdene kan begrunde. Derfor er der en velfærdsgevinst og større efter indregning af CO2 effekt ved at nedsætte afgifterne på forbrug af el til opvarmning i det omfang elvarmen herved vil blive udbredt. Såvel staten, andre elforbrugere, elværkerne og varmekunden vil vinde samtidig med, at CO2 udledningerne falder. Man kan dog ikke heraf udlede, at det vil være hensigtsmæssigt at påbyde elvarme, jf. at prisen på el ofte også uden afgifter, men inklusive distributionstariffer mv. i sig selv er et dyrt brændsel i forhold til andre brændsler. Spørgsmål 9 ad Nordsøen (svar på mit spørgsmål): Hvad menes der med "Men da indvindingen af olie er energiintensiv ville afgifterne i alle tilfælde blive tæt på 0, hvis der ikke havde været særregler for Nordsøen? I øjeblikket er forbrug af energi i Nordsøen slet ikke omfattet af afgiftslovene. Side 8 af 9

9 Hvis forbrug af energi skulle omfattes af afgiftslovene, ville man skulle tage stilling til, om energiforbruget skulle omfattes af reglerne for tung proces eller let proces. Da aktiviteterne er energiintensive ville energiforbruget skulle omfattes af reglerne for tung proces, hvis Nordsøen skulle behandles på samme måde som tilsvarende aktiviteter i land. Nettoafgiften på forbrug af energi omfattet af tung proces er meget lav. Hvis man pålægger Nordsøen højere skatter end tilsvarende aktiviteter i land, vil DUC efter aftale med staten kunne få kompensation for merafgiften. Spørgsmål 10 Hvem er det, der fortolker EUreglerne således, at man ikke kan pålægge afgifter, der er proportionale med energiforbruget? Blandt andre EU Kommissionen og Domstolen. Afgiften på CO2 vedrørende raffinaderiers brug af eget brændsel er således afviklet. EU-kommissionen gav raffinaderierne ret i, at CO2 afgiften ikke kunne gælde raffinaderiernes brug af egen olie og gas. De danske myndigheder fandt ikke, der var udsigt til, at Danmark kunne vinde en sag ved domstolen. Sverige har måttet afvikle en afgift på udledninger fra fly fordi afgiftsgrundlaget var proportional med brændselsforbruget dog differentieret fra flytype til flytype. Fritagelserne for fly og raffinaderier har samme udformning som for indvinding af olie og gas. Side 9 af 9

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet, Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne

Læs mere

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål

Læs mere

Høringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning.

Høringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning. Høringsnotat Høringspart og det pågældende høringssvar Aalborg Portland: Virksomheden finder det urimeligt, at skulle betale afgift i lyset af, at man har investeret ca. 25 mio. kr. i teknologi til reduktion

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Nyt om solcelleanlæg

Nyt om solcelleanlæg - 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvorfor afgifter på energi? God skattepolitik: Alene punktafgifter på særlige varer, hvis der er en særlig (god)

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme Notat Markedsorientering af decentral kraftvarme 13. juni 2003 610-0318 Det fremgår af regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne fra september 2002, at der fremlægges et forslag om en omlægning

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) 2015/1 LSV 70 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-3155177 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af d. 9. april 2008 til KPMG ang. Daka Biodiesel a.m.b.a.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af d. 9. april 2008 til KPMG ang. Daka Biodiesel a.m.b.a. Skatteudvalget (2. samling) L 168 - Bilag 2 Offentligt J.nr. 2008-321-0008 Dato: 10. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Klik og vælg dato J.nr. 13-0113636 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om afgift af

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet Syd Energi c/o Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 9. februar 2012 Sag 4/0720-8901-0211 /LBA Deres ref. Ansøgning vedrørende pilotprojekt med afregning med dynamiske nettariffer 1. SE (Syd

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere