Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode legeplads ud fra børns perspektiv"

Transkript

1 Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på de samme udearealer Udarbejdet af: Lise Nevstrup Andersen Ergoterapeut og Master in Nature, Health and Garden fra Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnarp Projekt fra marts til juni et samarbejde mellem 4 forvaltninger i Aalborg Kommune

2 Indhold Forord 3 Sammenfatning 4 Indledning 5 Viden fra forskning og andre studier 5 1. Historisk 5 2. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6 3. Forforståelse 7 Idéen bag projektet 11 Resultater 15 De gode legesteder udfra børnenes perspektiv Udetvang til udetrang Mødepladsen et generelt mønster Flytbare materialer en stereotyp legeplads til mangfoldigt rum Det bedste sted på børnehavens legeplads Sjov i børnehaven Det bedste sted på skolegården 27 Inspiration og idéer fra skolebørnene Hvad voksne har glemt på skolegården Børns ønsker til skolegården 32 Sammenfatning af børnenes foretrukne legesteder 33 De gode steder for leg og læring - voksnes perspektiv Gode steder udfra voksnes udsagn Favoritsteder for voksne Anvendte omgivelser i nærmiljøet 39 Sammenfatning af voksnes foretrukne steder 41 Idébank med forslag til forbedringer 42 Erfaringer og idéer videregives til andre kollegaer 42 Undervisningslokaler og legetemaer flyttes ud 42 Bogtips 42 Naturen har det hele 43 Diskussion 44 Mere individuelt præg ønskes 44 For ensformig legeredskaber, legetøj og lege 45 Voksne kan vise vejen 47 Ændring af skolegårdene 47 Noget at tænke over i planlægningen 50 Noget at tænke over i samarbejdet 50 Perspektivering 51 Referenceliste 52 Bilagsliste 53 2

3 Forord Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Giver svar på børns tanker om de udendørs arealer ved børnehaver og skoler i henholdsvis 6 børnehaver og 2 skoler i Aalborg Kommune. Giver svar på de voksnes (de ansattes) favoritsteder på de samme udearealer. Giver svar på anvendelsen af de offentlige grønne områder i nærmiljøet Projektet er et samarbejde mellem 4 forvaltninger i Aalborg Kommune foranlediget af Stadsgartner Kirsten Lund Andersen: Teknik- og Miljøforvaltningen, Park og Natur Sundhed og Bæredygtig Udvikling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Medvirkende børnehaver og skoler Børnehaven Ridefogedvej, Hasseris Børnehaven Solsikken, Gug Børnehaven Lundsgårdsgade, Vejgaard Børnehaven Hurlumhejhuset, Kongerslev Børnehaven Strandparken, Nørresundby Børnehaven Rosenvænget, Hals Skansevejens Skole heraf 1.a og 1.b, Nørresundby Kongerslev Skole heraf 3.a, Kongerslev Mange tak Til alle børn for alt det spændende I har vist og fortalt mig, for de ture I har taget mig med på, for de tegninger, sten, blomster og grene I har givet mig. Til pædagoger, fritidspædagoger, studerende, børnehaveledere, lærere og inspektører som velvilligt har deltaget i interviews og samtaler, og som har taget fint imod mig i de dage jeg har gået rundt på legepladsen og skolegården på jeres arbejdsplads. Jeg har hørt og set mere end jeg kunne tage med i denne rapport, og måske kan det anvendes en anden gang. Det ville være interessant at gå endnu mere i dybden i hvert enkelt sted, jeg har besøgt. Lise Nevstrup Andersen, september2008 Aalborg Kommune, Park og Natur Fotos i rapporten: Lise Nevstrup Andersen Layout: Park & Natur, Aalborg Kommune 3

4 Sammenfatning Børns interesse for at lege, bevæge sig og lære i naturen dannes tidligt i børnenes liv. De gode oplevelser, som finder sted i naturen eller på legepladsen, er med til at danne gode vaner og mønstre i voksenlivet og danner baggrund for vores livsstil. Voksne som har gode minder og erfaringer fra barndommen kan bedre præge børnene med positive oplevelser i naturen, og er dermed med til at fremme sundheden hos børnene i børnehaver og skoler og fritidsordninger. Resultaterne viser, at de fleste børn i børnehaver og skoler gerne vil være ude, og i skolen efterlyser nogle børn mere tid ude. På legepladsen mødes børn på mødepladser fx de stationære legeredskaber eller bestemte pladser. Børnene i børnehaven spredes og leger mange steder, hvorimod børnene i skolen overvejende bliver ved samme sted - måske fordi der ikke er så mange andre muligheder at gå til. Favoritsteder beskrives først og fremmest, som steder med stationære legeredskaber (især gynger, klatretårn, område med sand, koldbøttestativ) men også steder med legetøj og flytbare elementer. Børn i skolen har ikke adgang til legetøj og ting og sager, men fortæller, at de savner det i frikvarteret. Børn vil gerne være hvor voksne er og vil gerne deltage, når voksne sætter leg eller aktivitet i gang eller udfører praktisk arbejde. Favoritsteder, som børnene ikke fortæller om, men som de bruger meget tid på i hverdagen, er alle de steder, hvor børnene bare er tilstede med sig selv i ensomhed og ro eller med en ven. Det er dels i huler og gemmesteder og dels på steder, hvor børnene sidder på en plads og kigger på de andre børn og dels på hvilepladser. Steder med vand, sand, træer, buske, grene, plantedele, sten, blomster, sten og små dyr er væsentlige for børn. Børn efterspørger flere blomster og træer på skolegården. Børnene går op i farver og detaljer på de stationære legeredskaber, som ligner noget fx et legehus og et skib. Børn efterspørger, at de males og får flere detaljer, så det bliver mere vellignende. Børn går op i om redskaberne på legepladsen er vedligeholdte eller misligholdte, og om der ligger affald på pladsen. Børnehavers udeareal beskrives ofte positivt af de voksne, og især når der er praktiske opgaver og aktiviteter at gøre samme med børnene. Den positive indstilling øges, når legepladsen er indrettet med hyggelige og praktiske rum med mulighed for at studere planter og dyr, plukke frugt, dyrke grøntsager, tænde bål, arbejde med praktiske afgrænsede opgaver. Det er også positivt, når der er gode siddepladser samt indrettede uderum til leg og læring. Der er variation i favoritpladserne afhængig af de voksnes forskellige interesser og værdier, og afhængig af legepladsernes udformning. Favoritpladser beskrives ofte som steder, hvor voksne kan udrette noget meningsfyldt, og få tiden til at gå på en god måde med børnene i en leg, i en fælles oplevelse i naturen eller i en praktisk opgave. De gode pladser findes, hvor det er muligt at videregive noget fra sig selv i form af interesse, viden eller barndomsminder, og hvor stedet har betydning for den voksne. Nogle voksne har ikke en speciel favoritplads hverken på legepladsen eller i naturen, men foretrækker at være dér, hvor børnene er glade for at være. Mange voksne i børnehaverne vil gerne være ude og mange foretrækker at komme på ture i skoven, ved vandet og offentlige arealer, som er let tilgængelige områder. Skolegårdene er ikke positivt omtalt af de voksne til undervisningsbrug. Her såvel som i fritiden i DUS (Det Udvidede Skoletilbud) forsøges dette kompenseret ved at benytte sig af de lokale naturområder og de kommunale tilbud for undervisning og udeliv. Der er ønsker om at etablere steder på skolegården, hvor børnene kan udfolde sig fysisk fx på en forhindringsbane, og ønske om grønne områder med mulighed for at klatre, bygge hule og bruge fantasien. Der er ønsker om flere muligheder for læring og undervisning udendørs. De voksne på skolen er ikke meget ude. Der er forslag om at etablere en lukket have til pauser og møder for de voksne med henblik på at fremme de voksnes muligheder for at opholde sig udendørs i arbejdstiden. 4

5 Indledning Viden fra forskning og andre studier 1. Historisk Generel indretning af skolens udeareal Skolernes udearealer anvendes mest til pauser og frikvarterernes leg, som et frirum i forhold til skolens mere lærestyrede aktiviteter. Undervisningen foregår overvejende indendørs. Udearealer ved skoler har gennem tiden været anvendt langt mere i skoletimernes undervisning samt til leg og hvile. En typisk skolegård har jævne arealer med fliser, asfalt og græs, hvorpå der står legeredskaber og bænke. I randområderne kan der være mere kuperet terræn med træer og buske. Tidligere har udearealerne også bestået af skolehaver, hvor børn fik viden om naturen og nødvendig erfaring med at dyrke grøntsager. Skolehaverne blev typisk nedlagt, fordi pladsen skulle anvendes til bygninger og udvidelse af skolen. Fra 1960-érne blev store områder omlagt til asfaltbaner, hvor sundhed blev forbundet med fysisk aktivitet og idræt. Det er stadig idrætsfaget som overvejende tilgodeses i skolernes fysiske uderum. Til trods for at miljøundervisning er blevet en del af undervisningen fra érne er skolernes udearealer langt fra ændret i takt med den pædagogiske tanke at børn bedst lærer om naturen ude i naturen (1,2). Kendt viden genoptages Det har længe været kendt, at de grønne områder har betydning for børn. Allerede i érne blev det fremhævet, at børn har behov for at komme ud i frisk luft og sollys samt at kunne bevæge sig og lege. I 1950-érne blev de gode legesteder beskrevet med mulighed for social kontakt, hvile, bevægelse og skabende leg (3). Først i 1980-érne blev der igen sat fokus på de positive påvirkninger, naturen har på børn og voksne. Dette medførte en bevågenhed på den negligerede viden om naturens betydning for mennesker. Dermed blev der sat fokus på de legepladser og omkringliggende naturområder, som børnene anvender i hverdagen i de mange timer de er i børnehave og i skole. Skolens udendørs rum er de færreste steder blevet ændret på trods af den mangeårige viden om naturens betydning for børn 5

6 Fordele ved naturrige områder Forskningsresultater viser, at børn der går i en børnehave med et naturrigt miljø og legeplads, er mindre syge, er bedre til at koncentrere sig og har en bedre motorik og balance - end børn, der leger meget inde eller på en traditionel legeplads uden adgang til natur på legepladsen (4). Studier viser, at det har kvaliteter for leg og læringen, når der bevidst planlægges udegrupper og skovgrupper i børnehavens regi (5). I naturen får børn og voksne tid til fordybelse. Naturen er udfordrende og inspirerende for børns leg og fantasi. Børn tager større hensyn til hinanden og der opstår færre konflikter, når der er plads nok (6). Alle børn behøver ikke gå i en skovbørnehave, men med hyppige planlagte dage i skoven og i naturområder får børnene fordel af den eksisterende viden. Børnehavens udearealer kan med fordel indrettes med naturlignende miljøer eller kompenseres med adgang til grønne områder i lokalområdet Krav til udearealer Der er ikke fastsat krav til udearealets størrelse pr. barn i børnehaver og skoler. Der er ikke krav om, at en børnehave eller skole skal placeres så den har nærhed til grønne områder. Men fx i børnehaver er der lovkrav om at følge de pædagogiske lærerplaner, hvor 2 af de obligatoriske emner er krop og bevægelse og naturen og naturfænomener. Ifølge vejledning fra Sundhedsstyrelsen er udformning af udearealerne vigtig for børns muligheder for fysiske aktiviteter og bevægelse, og Sundhedsstyrelsen anbefaler at der tages hensyn det i udformning af udearealer (6). 2. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Mindre stress Naturen og naturlignende legepladser er gode lege- og indlæringsmiljøer og fremmer børnenes sundhed. Børn bliver mindre stressede ved at opholde sig i naturen. Forskning viser, at naturen giver en modvægt til hverdagens pres og informationsstrøm og at hjernen arbejder mindre og kobler fra, når man befinder sig i grønne omgivelser, ved vandet eller i naturrigt område (7). Børn er også udsat for pres i hverdagen og har behov for ro, hvile og lade op. I en børnehave og skole har børn de bedste forudsætninger for at lade op, når de opholder sig udenfor. Det forudsætter dog, at der er plads til børns individuelle behov for fx fysisk bevægelse, skabende leg og hvile. Børn får mere overskud, og indlæringen forbedres ved at opholde sig i naturen. Mere bevægelse Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge bør være fysisk aktive med moderat intensitet i mindst 60 minutter om dagen. Det kan være ved alsidige former for bevægelse og leg og ophold i naturen (6). Forskning viser, at børn i børnehaver bevæger sig mere når legepladsen er rummelig og er anlagt med kuperet terræn, tæer og buske - end en plan legeplads. Børn bliver mindre rastløse, får færre vredesudbrud og viser større opmærksomhed når legepladsen indeholder mange muligheder for leg, er rig på detaljer, har flytbart og løst materiale og stimulerer til egne lege end børn som færdes på en velordnet legeplads, hvor der er sirlige flisebelagte gangstier, pæne blomsterbede, plant terræn og legeredskaber, som indikerer en given leg og som kan være voksenbestemt (8). Undgå UV-stråler Fremme af sundheden og anvendelsen af de udendørs omgivelser handler om andet end fysisk aktivitet og bevægelse med fokus på forebyggelse af overvægtige børn og diabetes. Det handler også om at nedsætte risikoen for hudkræft. Forskning viser, at børn får færre UV-stråler og dermed mindre risiko for hudkræft, når de leger i naturlignende miljøer og i naturen - end på asfalterede og flisebelagte legeplader ved børnehaver og skolegårde. De 3-årige børn i børne- 6

7 haven er udsat for flest UV-stråler, fordi de opholder sig, hvor de voksne er. Derimod har de ældre børnehavebørn større aktionsradius og løber rundt i børnehavens område med større skyggemuligheder fx ved træer og buske (9). Eget råderum Hvor der er træer og buske er der også mulighed for at bygge huler og lave sit eget territorium. Forskning viser, at det er vigtigt for børn at skabe sin egen plads, og at det bl. a. sker ved at bygge huler. Børn har behov for at kunne bestemme selv og at sætte grænser i det fysiske rum, hvilket er en vigtig del i barnets udvikling. Det giver følelsen af egen kontrol og følelsen af selvstændighed (10). Børnenes tid og rum er i dag hårdt kontrolleret af voksne og indskrænker muligheden for at vælge at være alene og uden opsyn. Det udendørs rum ved børnehaver og skoler bliver derfor ekstra vigtigt som potentielt frit rum for børnenes kreativitet og leg. Friheden til at danne en egen tryg plads og gå rundt på egen hånd i trygge rammer, er starten til at børnene lærer at begå sig i den endnu større verden udenfor legepladsens område. Det handler om at bygge bro og danne sammenhænge fra børnenes verden i børnehaven til skolen og senere til fritiden 3. Forforståelse Børns ret til udvikling gennem leg Børns udviklingsmuligheder skal være alderssvarende og skal blandt andet sikres gennem leg, hvile, kulturelle og kreative aktiviteter, ifølge FN s Konvention om Barnets Rettigheder (11). Børn har brug for sikre og udviklende miljøer og bevægelsesfrihed, udfordringer og tryghed på legepladser og skolegårde. Det må betyde at der skal stilles krav til planlægningen og indretningen. Den fælles Europæisk standard fra 1999 om sikkerheden på legeredskaber er ikke en lov men er frivillige retningslinjer. Et dilemma kan være, at retningslinjer og dermed sikkerhedsniveauet kan tolkes forskelligt. Det kan betyde, at nogle legepladser ved børnehaver og skoler er indrettet med for lave udfordringer - frem for at være indrettet med de rette individuelle og alderssvarende udfordringer. 7

8 Historien bestemmer indretningen De udendørs omgivelser afspejler sig i dag af den historie som er forbundet til stedet. Hyppigst ses, at omgivelserne ikke er ændret til målgruppen, men at målgruppen som børnehavebørn og skoleelever skal tilpasse sig til omgivelserne. For eksempel når skolegården overvejende er anlagt med asfalt til boldspil, fordi man tidligere mente at boldspil og disciplin var måden at få sunde børn. Eller når en børnehave er placeret i et hus som tidligere har været anvendt til et andet formål, f.eks en varmecentral. Tilgængelighed og anvendelighed Miljøer for børn skal være tilgængelige og anvendelige, således at børn med og uden funktionsnedsættelse kan anvende legepladsen og skolegården. Pladsen skal være udformet, så alle børn kan danne erfaringer gennem interaktion med omgivelserne, og pladsen skal danne ramme for at stimulere den fysiske, psykiske og sociale udvikling. Ved overgangen fra børnenes verden i børnehaven til skolen er det vigtigt, at der er sammenhæng i de legemiljøer som børn befinder sig i. Der er behov for en sammenhæng hvor børnene stimuleres alderssvarende og kropsligt, således at de magter de næste funktioner i deres udvikling. Aktiviteter udendørs Leg udendørs giver andre muligheder end legen inden døre. Her er plads til mere kraftfyldt leg og larm og det giver mindre skældud. Lysten til at opholde sig udendørs hænger sammen med trivsel og velvære. Når omgivelserne er spændende, udfordrende og indrettet efter de børn og voksne som benytter sig at stedet, så fremmes lysten til at komme ud og være aktiv. Et attraktivt fysisk miljø er en forudsætning for at børn vælger at være udenfor Voksne må opfatte miljøet som tilstrækkeligt trygt for at give børnene den bevægelsesfrihed, som legen kræver Meningsfuld aktivitet og bevægelse Voksne er aktive og bevæger sig, når det har et formål, og når det er meningsfyldt. For eksempel går voksne, når noget skal hentes, eller balancerer på stigen, når kirsebær plukkes fra træet. Det er individuelt, hvornår en aktivitet eller opgave er meningsfuld, og det som betyder noget for den ene person behøver ikke være meningsfyldt for en anden. Aktiviteters indhold og betydning kan forandre sig i takt med personens erfaring og livslange udvikling. Børns leg og bevægelse Børn derimod bevæger sig for at øve sig. Børn elsker at lære, og de lærer gennem leg, oplevelser og aktiviteter, som er tilpasset deres alderstrin og funktionstrin. De lærer om sig selv, om det sociale samspil og om de opgaver, som de skal kunne klare i tilværelsen. Børn lærer ved at forsøge sig frem og ved gentagelser, indtil at de mestrer det, de øver. Færdigheder skal holdes ved lige og der skal bygges ovenpå. Derfor ser vi fx også store børnehavebørn og skolebørn som kravler de kravler bare på andre flader end gulvet og jorden. De større børn vælger de mere udfordrende steder som højt oppe på klatrestativet, i træet eller på taget af bygningen. De større børn har også brug for kropslige og sansemæssige udfordringer og oplevelser. Hvis børn fx ikke gynger og snurrer og dermed vedligeholder balance- og stillingssansen, så bliver de svimle og utilpasse, når de skal i tivolis rutsjebane, eller når de skal flyve og sejle. 8

9 Sansestimulering Børn er i bund og grund aktive og tager initiativ til at afprøve ting som fremmer sanseoplevelserne. Af egen fri vilje ser vi børn kravle, rulle, klatre, ase og mase, hoppe og løbe, rutsje og gynge. Hjernen udvikles, når sanserne stimuleres. Stimulationen sker ved oplevelser, leg, aktiviteter og læring og det kan foregå såvel inden døre som udenfor. Børns sanser stimuleres i høj grad, når børnene er ude. Børn nyder aktiviteter, som udfordrer dem til at søge nye sanseoplevelser og som udvikler nye motoriske færdigheder. De oplevelser, der påvirker sanserne stærkest, er de oplevelser børn har, når de færdes på egen hånd. Oplevelser vil blive husket i lang tid, når børn er aktivt involveret med sin krop, med sanserne og med opmærksomheden. Mange oplevelser foregår bedst i miljøet udendørs, fordi der er mere plads og færre restriktioner fra de voksne og dermed mere frihed til børnene 9

10 Voksne som medspillere Ved voksnes støtte kan børn bygge videre på de erfaringer de har fået og lære endnu mere. Børn bliver engagerede og aktive, når en voksen er interesseret og deltagende og giver noget af sig selv, fx når børn deltager i opgaver hvor de voksen lærer fra sig. Børn nyder at lære fra de voksne og at se hvordan de voksne legede som barn. Når voksne skal tænke tilbage på lege fra barndommen, viser det sig, at % af alle de voksnes legeminder finder sted udendørs (12). Det skyldes at kroppen husker det, den har gjort. Voksnes gode legeminder er værd at give videre til denne generation af børn Bevægelsesvaner og aktivitetsmønstre Børns bevægelsesvaner grundlægges tidligt i barnets liv. Derfor skal de gode vaner for leg, motion, bevægelse og hvile dannes, imens vi er børn. Aktivitetsmønstre har tendens til at følge barnet til det bliver voksen og gennem hele livet. De gode erfaringer og oplevelser giver gode minder, hvilket danner baggrund for vores livsstil. Vil vi fremme sundheden via leg, læring og fysisk aktivitet udendørs, så må voksne være dem, som viser vejen for børnene. For eksempel er det en styrke, når voksne mindes hvor sjovt det faktisk var at lege, og når voksne genkalder sig egne gode oplevelser. De voksnes gode legeminder er medvirkende til at voksne sætter færre begrænsninger for børnene. Det er også medvirkende til at voksne lettere lader børnene gøre det, som ser farligt ud - men som faktisk er alderssvarende almindelig og nødvendig kropslig træning for at børnene ikke får en for svag og for ubrugt krop. Børn kan mere end de må! 10

11 Idéen bag projektet Børns interesse for at lege, bevæge sig og lære i naturen dannes tidligt i børnenes liv og de gode oplevelser er med til at danne gode vaner og mønstre i voksenlivet. Voksne, som har gode minder og erfaringer fra barndommen, er med til at fremme sundheden hos de børn som de arbejder med i børnehaver og skoler og fritidsordninger. Baggrunden for idéen til projektet, med ministerielle anbefalinger og retningslinjer og andre projekter, er beskrevet i bilag 1. Udgangspunktet for projektet er sammenhængen mellem 1. børn og voksne som anvender udearealerne ved børnehaver og skoler 2. og de aktiviteter som udføres på udearealerne 3. og måden som udearealerne er tilrettelagt og iscenesat på Der skal gerne være sammenhæng mellem målgruppe - aktivitet - omgivelser, således at det gensidigt påvirker og stimulerer hinanden i en positiv retning. Formål 1) At sætte fokus på: den gode legeplads ud fra kendt viden og forskning de gode legesteder og favoritpladser ud fra børns perspektiv de gode steder for leg og læring ud fra voksnes perspektiv de voksnes favoritpladser på børnehavens og skolens anvendte udeareal anvendelsen af de omkringliggende offentlige arealer 2) At inspirere med: ideer og ønsker til udearealet udfra børn og voksnes udsagn forslag til hvad en børnehaves og en skoles udeareal med fordel kan indeholde 3) At være nogle børns talerør, således at der bliver sat fokus på: indretningen af udearealerne ved skoler og børnehaver anvendelige metoder til at fremføre børnenes perspektiv, fx til brug i de obligatoriske børnemiljøvurderinger samarbejde, fx en kommunal legepladspolitik på tværs af forvaltninger Kriterium for valg af børnehaver og skoler Fire forvaltninger finansierede projektet, og dermed grundlag for antal deltagere. Skole- og Kulturforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fandt repræsentative skoler og børnehaver i Aalborg Kommune i henholdsvis Aalborg, Hals, Nibe og Sejlflod/Kongerslev. De adspurgte skoler og børnehaver forventedes at være placeret i Aalborg Kommune med den mangfoldighed det giver at være en del af en storby, havneby og landmiljø o.s.v. Endvidere skulle der være variation i den fysiske beliggenhed, i skolens/børnehavens udeareal og i placeringen ved offentlige naturområder. Børn mellem 3-6 år i børnehaver og børn til og med 3. klasse forventes at deltage. Aldergruppens valgtes for at lægge vægt på sammenhængen, overgangen og brobygningen mellem det udendørs liv i børnehaven og i skolen. 11

12 Deltagere To skoler deltog med to 1. klasser og en 3. klasse samt alle de børn som var på legepladsen i frikvartererne og i DUS (Det udvidede skoletilbud /Fritidsordning). I alt fem børnehaver forventedes at deltage, men det blev under forløbet ændret til seks børnehaver, idet flere børnehaver var ivrige for at deltage. Det kan løbe sig op i 263 børn, som var på børnehavernes legepladser i den tid, jeg var tilstede. Fire børnehaver er beliggende i Aalborg by i lokalområderne Hasseris, Gug, Vejgård, Nørresundby, og to børnehaver er beliggende i Kongerslev og Hals som ligger henholdsvis på landet og ved fjorden. Deltagerne repræsenterer således bredden i hele Aalborg Kommune med børnehaver og skoler i det gamle Aalborg, nye bebyggelser fra 1970-érne og tidligere landzoner med deres traditioner, hvor bykulturen nu er integreret. Metoder Hver børnehave og skole blev besøgt 3 dage i træk, hvor jeg gik rundt på legepladsen og skolegården, medmindre jeg kom med på tur, eller var optaget af interview med børn og ansatte. For at få svar på Hvad gør en legeplads til en god legeplads anvendtes flere metoder: Børn og voksne blev fulgt af observationer på legepladen/i skolegården og ture i lokalområdet. Observationerne blev understøttet af 1. Aktivitetskort - afkrydsning, hvor piger, drenge og voksne befinder sig på det givne tidspunkt, og hvor deres bevægelsesmønster indtegnes. 2. Samtaler og gåtur med børn, som viser deres bedste legested på legepladsen/ i skolegården eller på en tur i lokalområdet. 3. Interview af mindst 1 personale på hvert sted. Metoderne suppleredes med fotos og tegninger af børnenes foretrukne plads og legested. Aktivitetskort Dagligt skrev jeg logbog om vejrforhold og egne tanker. I intervaller markerede jeg på et kort over legepladsen/skolegården, hvor børnene befandt sig, hvad de lavede, og hvor de bevægede sig hen, samt om de var de alene, i grupper eller med voksne. 12

13 Spørgeteknik til børn Nu om dage forventes det, at børn forsøges inddraget i indretningen af deres skolegård og legeplads ved fx legepladsudvalg. Nogle steder er der gode erfaringer med børneinddragelse (13). Andre steder lykkes det ikke så godt. Et dilemma kan være at de fleste legepladser er ens og børnene derfor har den samme reference. Eller når vi spørger børn, hvad de ønsker på legepladsen /skolegården, så giver de svar udfra det de kender eller som de har set, fx gynger, vandrutsjebane fra svømmehallen, trampolinen fra haven, bowlingbane. Dilemmaet er også, at vi voksne hører det vi kender, fx når børnene siger, at de ønsker en forhindringsbane eller en hoppeborg, så tænker vi på det, vi har set. Vi accepterer forhindringsbanen og bygger en kopi af én, som vi har set, og siger nej til hoppeborgen. Måske glemmer vi at tænke kreativt og følge børnenes ønsker; at lave en hoppeborg (af en stor madras fra idrætshallen kombineret med et klatrestativ). Mindre børn tilpasser sig det, de har på legepladsen og er ofte meget tilfredse. Større børn kan bedre konkretisere ønsker og behov. Studier viser, at det er svært at få svar fra børn og derfor valgtes spørgsmål som: hvor kan du bedst lide at lege (inde eller ude) og hvorfor? vil du vise mig din bedste plads - og fortælle om den? hvad har de voksne glemt på legepladsen/skolegården? Børnenes svar blev understøttet af deres tegninger og deres spontane kontakt. Interview af personale Interviews og uformelle samtaler var med henblik på, at få et billede af arbejdspladsen og at få uddybende svar på nogle af de ting, jeg havde set. Spørgerammen indeholdt spørgsmål som: Hvilke steder er gode steder for børnene? Hvor kan du lide at være på legepladsen/skolegården og hvorfor? Hvor er din favoritplads? Anvendes udearealet til andet end legested og pauserum hvad? Hvilke udendørs omgivelser foretrækker du? Har du gode idéer at give til andre? Interviews blev båndet og renskrevet. Samtaler blev nedskrevet efterfølgende. 13

14 Forventninger Nogle af de deltagende børnehaver og skoler havde ønske om, at projektet skulle give dem svar på indretningen af deres legeplads/skolegård og ønske om at få en individuel skabelon eller idé til forandringer. Dette projektet kommer ikke med et individuelt løsningsforslag til hver enkelt sted, men i stedet fremføres børnenes perspektiv og tanker til et godt legested. Med dataindsamlingen kan vi se, hvilke steder børnene og de ansatte lægger vægt på, når de befinder sig udenfor børnehavens og skolens 4 vægge. Det kan give inspiration og erfaringer til forandringer på legepladsen/skolegården og i anvendelsen af de grønne områder i nærmiljøet. Svarene kan forhåbentligt blive en del af børnenes talerør i processen med at udvikle, renovere og nyetablere skolegårde og udearealer ved børnehaver. Periode for projektet Dataindsamlingen strakte sig fra ultimo marts til primo maj I de 7 uger var der en enorm vekselvirkning i vejrforholdene. Det startede med vintervejr med frost og sne, fugtigt vejr uden sol, silende regn, haglvejr, forårsagtigt vejr med sol, hvor flyverdragterne kom af, og endeligt sommervejr med lokalt 22 grader. Generelt mønster for at være ude Igennem hele forløbet var børnene ivrige og glade for at lege uden for, og flere ville gerne ud fra morgenstunden uanset vejrforhold. I nogle børnehaver var børn og voksne ude om formiddagen, men det var ikke obligatorisk. I de fleste børnehaver blev det bestræbt, at de 3-årige børn skulle ud om formiddagen, fordi de sover til middag, og dermed ellers ikke når at komme ud. I samtlige børnehaver var børn og voksne ude om eftermiddagen. Der var udeordning på begge skoler, således at børnene skulle ud i frikvartererne. 14

15 Resultater De gode legesteder udfra børnenes perspektiv 1. Udetvang til udetrang Jubiii der er regn nu, så kan vi lege med mudderbad Josefine, 4 år Jeg kan bedst lide at lege i tumlerummet og i stillerummet, hvor jeg leger krokodilleleg, ninja turtels, pokemon, batmand og supermand Mathias, 5 år Børnehavens udeareal Mange børn leger inde om formiddagen, hvis de får lov - hvorimod mange børn starter dagen på legepladsen, hvis de får lov. Allerede klokken 8 om morgenen er de første børn ude på legepladsen, og især hvis en voksen går med. I de fleste børnehaver har børnene valgmulighed og kan vælge, om de vil lege inde eller ude om formiddagen. Når der er valgmulighed, vælger mange børn at lege inde. Går de voksne ud, så går de fleste børn også ud. Børnene accepterer, at de skal være ude og lege i det tidsrum, som de voksne har bestemt selv på regnvejrsdage. Når de voksne bliver ude og ikke taler om at gå ind ved regnvejr, men i stedet søger ly og synger regnvejrssange, så bliver børnene også ude. Ved forespørgsel hvor det bedste legested er i børnehaven, så kunne svaret være at det er inde sammen med en bestemt legekammerat, i et bestemt rum og med en bestemt leg. Men i det fleste tilfælde er svaret et sted udendørs. På skolens udeareal Når børnene fra både 1. klasse og 3. klasse fik spørgsmålet om de helst vil være inde eller ude, så svarer de fleste, at de helst vil være ude. Ud af 19 elever kunne de 17 svare, at de vil være ude, 1 inde og 1 begge dele. I 3. klasse er det samme svar, at 18 bedst kan lide at være ude og 2 inde. Men når der er mulighed for at svare begge steder, så svarer halvdelen af børnene at de kan lide at være både ude og inde i frikvartererne. Børnene er bevidste om, hvorfor de vil være ude i frikvartererne og svarer, at der er mere plads til legen, at de må mere og at det er sundt. Begge skoler har bevidst indført udeordninger, hvor eleverne skal være ude i frikvartererne. På den ene skole er det en helt ny ordning og en lærer fortæller at de yngste elever gerne vil ud, men at de ældste helst vil være inde. Det viser sig, at efter indførelse af udeordningen, så har de ældste elever været kreative for at blive inde. Men med bedre vejr er det lettere at få de ældre elever ud. De yngre elever har givet udtryk for at det er dejligt med udeordning, fordi det medfører flere børn at lege med i frikvartererne. En lærer beskriver, at de voksne er dårlige eksempler for børnene, fordi de sjældent er ude. Lærerne er kun ude som gårdvagter, eller når de af og til fører undervisningen udendørs. De er aldrig ude i deres pauser. I Det Udvidede Skoletilbud (DUS) på den ene skole må børn og voksne gå ind kl , dvs. efter 1-1 ½ times ophold uden for. Flere benytter sig af at gå ind. 15

16 Af og til lukker personalet hele huset og holder udeeftermiddage og temadage, hvor der bliver gjort en ekstra indsats for at lave aktiviteter sammen med børnene uden for. Stedet har ansat en fritidspædagog med uddannelse og personlig interesse i udeliv, udendørsaktiviteter og varierede ture og bevidst anvendelse af de kommunale tilbud og naturområder. Opsamling Varieret behov for at være inde og ude Svarene viser, at børn er mangfoldige med varierede behov for at lege uden for: 1) Nogle vil helst opholde sig udendørs (den overvejende del), 2) nogle vil helst opholde sig indendørs (ganske få) 3) og nogle vil gerne begge dele (ved valgmulighed i 3. klasse ca. halvdelen) Børn har som voksne varierede behov og interesser i at komme ud. Mange børn foretrækker at komme ud på legepladsen med den begrundelse, at der er mere plads og mulighed for en anden type leg. Andre børn vil gerne lege inde, fordi de har en god leg med en bestemt ven eller bestemt legetøj. Når der er valgfrihed til at være inde contra ude, så foretrækker flere børn at blive inde. Når voksne går ud, viser de vejen for børnene og trækker flere børn med sig ud. 16

17 2. Mødepladsen et generelt mønster Vi mødes ved firkanten Elever 1. klasse Børnehavens og skolens udeareal På samtlige legepladser og skolegårde vises et mønster, at når børnene kommer ud fra bygningen, går de målrettet til et bestemt sted. Langt de fleste børn starter dagen på legepladsen på en naturlig mødeplads, som typisk er tre steder: 1. De stationære legeredskaber, fx en gynge, klatrestativ, rutschebane, legehus, koldbøttestativ 2. De givne pladser, fx på boldbanen, i sandkassen, skuret med legeredskaber, ved træet, flagstangen, på bakken, i krattet med hulen, på bænken eller andet siddested. 3. De givne legeredskaber, fx et køretøj, en bold, en vogn med ting i, en bunke brædder, en spand med mælkebøtter. Børnene samles i mindre grupper og har et fast holdepunkt at starte ud fra. Mødepladserne har navne og fx ud af mange mulige firkanter på skolegården ved alle eleverne, hvor de skal samles. Børnehavens udeareal Børn flytter plads Når børnene har fundet et udgangspunkt og de har fordelt - med eller uden ord - hvor de vil lege og med hvem, begynder de at flytte på sig. Dermed opstår en anden type leg og anvendelse af området. Bevægelse contra ingen bevægelse I løbet af formiddagen bruger den største del af børnene megen energi med løb og bevægelse på legepladsen. Det bemærkelsesværdige er dog enkelte børn, som knap nok bevæger sig, fx ligger de på gyngen det meste af tiden, sidder i sandkassen eller går rundt og venter på at et legested bliver ledigt. Træthed Generelt vises en afmatning og træthed med behov for hvile i løbet af formiddagen. Inden frokost, typisk ved 11-tiden, kan der opstå uro og lidt usikkerhed om legen. Det kan være fordi en gruppe kommer hjem fra en tur og forstyrrer det igangværende, eller andre går tidligere ind for at fejre en fødselsdag og dermed opløses legegrupperne. Andre børn virker trætte og er sultne. Det er det tidspunkt, hvor voksne træder til og sætter en fælles leg eller aktivitet i gang for at samle børnene inden frokosten. Efter frokostpausen gentager mønstrene sig: 1. hvor der kan være uro og gråd. 2. og at børnene starter op ved de stationære legeredskaber eller mødepladser. Børnene skal i gang igen. Nogle børn checker hvilke børn, der endnu ikke er hentet. Andre børn går direkte ud til den leg, de legede før frokost, som om de har holdt pause i legen. Flere børn har behov for, at en voksen sætter en aktivitet i gang. Voksne kan samle mange børn med fælles aktiviteter og lege, fx når de opstiller forhindringsbane, graver efter guld i sandkassen, sætter en fodboldkamp i gang eller finder en balje med vand til mælkebøtter. 17

18 Mange varierede hvilepladser er nødvendige for børnene Skolens udeareal Anderledes leg på skolegården 1. Tiden til leg er tidsbegrænset til et frikvarters-tid på minutter. 2. Der er intet legetøj eller løse materialer at lege med. 3. Mange børn skal dele om pladsen og dele om de stationære legeredskaber. 4. Der er ingen voksne til at sætte leg i gang Børnene møder op på mødepladser, men det viser sig at langt den største del af børnene bliver på samme sted. Legen tager dermed udgangspunkt i mødepladsen og den givne leg som at gynge, klatre og spille bold. Kun de færreste børn går andre veje og finder på helt andre typer af lege, f.eks at bygge et fantasisted som en øde ø med bål, siddepladser og hajer i vandet eller at bygge en katapult af grene og et rest tov. Nogle børn viser tegn på træthed og behov for hvile ved at hænge op af nettene til klatrestativet, ligge i sandet eller i buske, gå rundt alene eller sidde i legehuse. Trods det at 1. klasse har haft undervisning i frikvarters-lege, hvor lærerne har introduceret forskellige lege, er de lege ikke i gang. Begrundelsen fra børnene er, at der ikke er plads nok på skolegården fordi den er fyldt med børn, og fordi børnene ikke selv kan sætte legen i gang. Legeredskaber kommer frem i skolens fritidstilbud Først i 1. klassernes fritid i DUS kommer der en anden form for leg og aktivitet i gang. Her anvender børnene de stationære legeredskaber, som de har ventet på ville blive ledige. Det er især den store gynge, mindre gynger og fodboldbanen. 18

19 Legeredskaber som moon-cars, kridt, petange spil og graveredskaber bliver fundet frem og det medfører en hel anden bevægelse på hele skolens udeareal. Fritidspædagogerne sætter af og til aktiviteter i gang, f.eks at snitte pinde, tænde bål, spille rundbold, tage på ture og arrangere udetemaer, hvilket børnene påskønner. Opsamling Når børn går ud mødes de på mødepladser. I børnehaven fordeler børnene sig derefter på hele arealet - hvorimod skolebørnene typisk bliver på pladserne. I børnehaven især vises en træthed og behov for hvile både før og efter frokosten, men også i skolen ses tegn på træthed og behov for hvile. Børnene sætter sig eller ligger sig på de muligheder de har, men er mulighederne få viser det sig at børnene går rundt og rundt uden at foretage sig noget. Børn starter med at mødes på en plads, leger og hviler sig ind i mellem 3. Flytbare materialer en stereotyp legeplads til mangfoldigt rum Det bedste sted på legepladsen er med tønden, krokodillen og kassen Verden er for stereotyp den skal kunne forandres. Det kræver ting og at børnene får lov at udforske Voksen i børnehaven Jens, 4 år En æske knapper kan være flere ting også et spil til form og farver. Hvorimod et spil til form og farver næsten ikke kan anvendes til andet Voksen i børnehaven 19

20 Børnehavens udeareal På de fleste legepladser i børnehaverne er der flytbart materiale og legetøj. Børn slæber med ting og flytter rundt og bygger op. De bruger skovle, trillebøre, vogne, gryder, spande, presenninger, tæpper, bolde, stiger, papkasser, murerbaljer, juletræer, dæk fra biler og traktorer, grene, sten og alt fra naturen. Børnene bruger plasticmælkekasser, som var det legoklodser. Mælkekasserne anvendes til at sidde på, som trappestige til en gynge, forhindringsbaner, reoler i legehuset og til at bygge en iskiosk. Spande bruges til hjælme og til at samle blade og små dyr. Mange børn bevæger sig rundt på køretøjerne og transporterer ting og sager. Børnene anvender alt det flytbare og løse materiale som de kan finde og skaber selv en leg Skolens udeareal Intet legetøj eller løst materiale På skolegården er der intet legetøj og intet flytbart materiale, bortset fra de enkelte ting som er glemt at blive ryddet i skuret dagen før i DUS-tiden. Børnene efterlyser ting at lege med i frikvartererne. På skolegården anvender nogle børn de få ting, som ligger gemt i buskadset, fx efterladt byggemateriale, brædder, sten og tov. Nogle børn gemmer et par skovle i deres garderobe, da frikvarteret er forbi, for at være sikre på at få skovlene igen. Det er muligt at få en fodbold, bat, bold og sjippetov med ud fra børnenes klasse-kasse, som de selv har ansvaret for. Men det er ikke muligt at bruge skovle, spande, biler, legeredskaber og moon-cars i frikvartererne. Også børnene i 3. klasse fortæller, at de ønsker, de havde moon-cars, køretøjer og legeredskaber ude i frikvartererne. Restriktioner og kampe om løst materiale Enkle børn forsøger at anvende de ting de finder eller har med hjemmefra, men ofte kommer børn og siger, at det ikke må bruges på skolegården. For eksempel har en dreng en flaske med vand og hul i proppen, hvor han sprøjter et mønster på fliserne og er beskæftiget hele frikvarteret. Nogle børn siger til ham, at han ikke må have vand på skolegården. En dreng fortæller, at legepladsen ville være endnu bedre, hvis han havde sin egen bold med, men det må han kun om fredagen. En pige siger dertil, at de gerne må have bamser med hver dag. To grupper af børn holder til i randområdet, hvor de skiftes til at lege på stedet med sten, planker og plasticspande. Jeg holder øje med deres plads over de 3 dage og ser at den hyppigt forandrer sig, og at det er forskellige grupper af børn som leger dér. På et tidspunkt er der et verbalt sammenstød mellem de 2 grupper om pladsen, og en dreng siger, at de andre ikke må bruge hans planke i deres leg og han tager planken med sig. 20

21 Opsamling Børn vil gerne have noget at lege med På børnehavernes legepladser er det mere en selvfølge, at der er flytbart materiale og legetøj ude. Nogle steder er det et bevidst valg, at dukker, plasticdyr og bøger kommer med ud - andre steder er denne mulighed ikke tænkt. Det er ikke en selvfølge, at alle børnehaver har legetøj, værktøj og andet flytbart materiale med ude - bortset fra skovle, spande og cykler. I skolegården vil børn også gerne lege med ting og sager. Dog er skolegården renset for legetøj og andet materiale, som kan bruges i en leg, og det er sparsomt med naturmateriale som kan anvendes. Børn vil gerne have legetøj eller flytbart materiale, og de anvender alt de kan finde til en leg. De efterlyser redskaber til sandkassen og køretøjer til frikvartererne. Børn vil gerne have eget legetøj med på skolegården. Nogle børn savner i det hele taget mulighederne for at lege med noget. Børn vil gerne lege med forskellige ting, materialer og legetøj på legepladsen og i skolegården 21

22 4. Det bedste sted på børnehavens legeplads Jeg kan bedst lide at lege ved vandbanen eller andre steder med vand Nikoline, snart 6 år De legehuse der er malet ikke de 2 nye uden maling Matilde, 3 år Træet med de hvide blomster, fordi der leger vi alle mine kyllinger kom hjem og fordi at blomster er så flotte Josefine, 4 år I går tog jeg det bedste sted ved bakken, fordi der var sol Kristian, 4 år Det bedste sted er alle steder, og ved den store gynge Ida Marie, snart 6 år Stationære legeredskaber Når børn sætter ord på, hvor de gode legesteder er, fortæller de fleste børn om de stationære legeredskaber. Det er typisk gynger, klatretårn, rutsjebane, sandkasse og legehuse. Disse legeredskaber er altid optaget af børn og gerne af mange børn på én gang. De børn, som vælger de stationære legesteder, flytter sig dog i løbet af dagen og leger også andre steder. Det viser sig, at de legeredskaber og legesteder, som ikke bliver brugt om formiddagen, bliver anvendt om eftermiddagen. Gynger er populære hos mange børn og på alle legepladserne. Klatretårne er populære på nogle legepladser og eksisterer ikke på andre legepladser, hvor der i stedet er træer at klatre i. Rutsjebanen er populært de steder, hvor rutsjebanen er placeret på en bakke med mulighed for udfordring. Ud over de stationære legeredskaber og legesteder viser børnene en variation af andre gode legesteder, fx på boldbanen, cyklerne på cykelbanen eller et sted til rolle-, fantasi- og sanglege. Nogle børn går rundt og plukker mælkebøtter eller samler sten. Nogle bygger huler og finder gemmesteder. Andre børn går rundt og balancerer på de ting, de går forbi, eller sætter sig og kigger på de andre børn. 22

23 Hvilepladser Kun få børn fortæller, at hvilestederne er den bedste plads. Men i hverdagen fylder det at hvile sig rigtigt meget. Børnene bruger meget tid på at sidde eller ligge på et hvilested. Det kan være på gyngen eller skjult bag buske. I sandkassen hvor de ligger og roder i sandet med en finger. Bag et skur hvor de sidder på stole eller i trillebøre. Eller i det fjerneste hjørne hvor de finder et sted for sig selv. Børnene synes at have behov for at bare være tilstede uden at gøre noget og uden at blive afbrudt. Efter hvilepausen rejser børnene sig op og leger videre eller opsøger de voksne. Huler Børn siger ikke ordet hule, men de fortæller om alle de gode pladser, hvor de kan gemme sig, eller hvor de kan lege uden at de kan ses af andre. På disse pladser samler de ting og sager fra sten, til blomster, potter, pander og tæpper, som var det en boplads et territorium. Når børn leger på afsides pladser, bliver de sjældent forstyrret af hverken de voksne eller af andre børn. De voksne er vigtige De voksne bliver ikke nævnt af børnene, men det er tydeligt, at de gode pladser også er, hvor de voksne er. De yngste børn fra 3-års alderen bliver i nærheden af de voksne. De opfatter legepladsen som stor. Når der står et læbælte på et par træer, fortæller børnene glædesstrålende, at de har været helt oppe i skoven. Eller når de forcerer en gynge eller klatrer op på legehuset er de glade og jubler, at de klarede det. De børn som ikke selv kan komme i gang med en leg, spørger enten de voksne om de vil gøre noget med dem, eller de voksne ser at børnene flagrer rundt og har behov for at blive sat i gang med en leg eller opgave. Kulturel rekvisit De børn, som går i børnehave i landlige omgivelser, har mulighed for at køre på traktor og samle sten. Nogle af drengene har arbejdsbukser på og deres påklædning bærer præg af at de kopierer deres hverdag. Børnene som bor ved fjorden har rekvisitter, som ligner elementer fra deres hverdag. Klatrestativer er udstyret med et rat fra et skib, således at de kan sejle. Der er vandbane til leg med vand, og der er heste med hestevogn, som viser, at de bor i landlige omgivelser også. Dette er yndede legeredskaber for nogle børn og passer fint i tråd med miljøet og børnenes hverdag. Familien er bedst Ved spørgsmålet om det bedste sted, svarer et par børn, at det er sammen med deres mor og far og søskende enten i deres egen have eller på stranden de nævner ikke noget sted på legepladsen. 23

24 Vand, sand, sten, planter og dyr Kun få børn fortæller, at de bedste steder er, hvor der er vand og sand. Men sandkasser og jordhuller samler mange børn. Regnvand samler mange børn. Bedst er tidspunktet eller dagen efter det har været silende regn, hvor alle børn er ude og er fordybet i leg. En pige fortæller at vandbanen er det bedste sted. Når jeg beder hende fortælle, hvorfor hun ikke legede på vandbanen om formiddagen svarer hun, at hun da legede et andet sted, hvor hun samlede vand. Børn lærer at vand + sand = mudder. Børnene lærer og forundres over, at vandmængden løber over, eller at vandet forsvinder. Mange børn maler med vand. De tager en kost, opvaskebørste eller pensel og maler på vægge af skure, legehuse eller bygningen. Nogle børn smider med mudder op af væggen. Nogle børn bruger meget af dagen på at samle dyr og blade og laver huse til de små dyr, de finder. De graver efter regnorme og samler blade, blomster og sten. Ingen børn fortæller at de steder med dyrene og de ting som de finder i naturen er de bedste steder, men det er tydeligt at børnene bruger meget tid på disse aktiviteter. Nogle børn nævner et klatretræ som det bedste sted. De fortæller ikke om selve legen eller træet, men mere om den funktion som kan udføres på stedet, fx at klatre. Kreativitet De steder, hvor børnene er kreative og selv finder på og bruger sin kreative sans, er der ingen af børnene, som nævner som det bedste sted. Men det er tydeligt, at disse oplevelser er populære og at børnene søger til disse steder med mulighed for at tegne, male, save i træ, spille musik, synge, fortælle historie, flytte rundt på ting og selv forme deres verden. Farver og detaljer Børn går op i farver og detaljer. De er bevidste om at cykler og legehuse har bestemte farver, og de er bevidste om hvilken de foretrækker, at lege med. Børn går ikke op i om legeredskaber er ensfarvet og bygget af naturtræ, bortset fra legehusene. De er bevidste om, at blomster er smukke, og at det bedste klatretræ har svampe på stammen. Børn er bevidste om naturen, og hvad der kan anvendes fra naturen i deres leg. Børn går op i om noget er slidt og i stykker. 24

25 Legehuset skal males Når der står et legehus på legepladsen, som er malet, så foretrækker børnene at lege i det malede legehus. For flere børn er et hus et sted med farver og udsmykning. Børnene bemærker, når legehuset ikke er malet, eller når det er i stykker eller mangler en dør. Huse, som er misligholdte og med manglende farver, bliver nedprioriteret frem for de mere intakte og detaljerede legehuse. Nogle af de huse eller shelters som er bygget af naturtræ og som ligner hundehuse, bliver brugt til at lege hunde eller til at samle ting i. Det bliver ikke anvendt i samme omfang til mor, far og barn -lege som de traditionelle legehuse, der ligner huse. Opsamling De stationære legeredskaber samler mange børn og er populære. Når børnene skal fortælle om det bedste legested, vælger de at fortælle om legeredskaberne. Men ved observationen af børnene viser det sig, at børnene oftest mødes på legeredskaberne, hvor efter de går ud til mange andre steder på legepladsen. Kun få børn fortæller om og sætter ord på de andre gode legesteder, men disse steder kommer oftest frem via deres leg i praksis. De foretrukne pladser indeholder typisk elementerne vand, sand og jord. Vand og sand er meget populært, og er der vand kan børnene lege meget længe ved samme sted. Børn bruger meget tid på kreative elementer i legen, hvor de skaber noget ved at bygge og male, synge og spille musik. Børnene finder private rum til leg og steder til hvile, og deres foretrukne pladser ser ud til at være de trygge og kendte steder. Det kan være i sandkassen med de voksne omkring sig. Eller steder hvor de leger med kammerater og ikke bliver forstyrret og ikke bliver overvåget af andre børn og voksne. Eller et strategisk godt placeret sted på en bakke med udsyn eller beskyttelse mod ryggen, hvor der er plads til hvile, observation eller at nyde vejret. Typiske pladser vælges også, når børnene har et forhold til et sted, hvilket kan være et bestemt klatretræ eller et bestemt træ eller hus som er et mødested til en bestemt leg. Børn vælger legesteder og legeredskaber afhængig af farver og detaljer, fx om legehuset er malet, er pænt og velholdt. De går op i det æstetiske, og at der er træer og blomster med farver. Børn fortæller sjældent om de gode pladser i buskadset, men i hverdagen leger mange børn længe med at finder små dyr og planter. Børn går rundt på legepladsen, og når de går forbi et spændende sted, reagerer de impulsivt og sætter et eller andet i gang. Disse pladser nævner de ikke som det bedste sted, men i hverdagen optager det børnene. 25

26 5. Sjov i børnehaven Ved du hvad det sjoveste er i børnehaven? det er at slå baglæns koldbøtter Daniel, 6 år Børn er taknemmelige og kræver ikke så meget. De tilpasser sig hurtigt det miljø, de færdes i og accepterer det oftest. Børn kræver ikke så meget af børnehavens legeplads. De er glade, når bare der er en god ven at lege med, en voksen som de har en god oplevelse med eller et sted, hvor de har en god leg. Børnehavebørn følger deres impulser og behov og laver det deres krop har brug for, fx trille ned af bakken, hænge med hovedet ned af, stable kasser og klatre højere op, smage på regnvandet, kaste skovle over hegnet, og tage en rask brydekamp. 26

27 6. Det bedste sted på skolegården Jeg valgte klatretårnet hvor jeg kan gå armgang, rutsje og grave og fordi man kan gøre flere ting her Dreng fra 1. klasse Jeg kan lide den store gynge men jeg gynger kun en gang imellem, fordi de store børn har næsten altid gyngen Pige fra 1. klasse Rutsjebanen, fordi det er sjovt at rutsje når det har regnet og så rutsjer vi i vandpytter Pige fra 1. klasse Et sted i sandet hvor jeg lavede en racerbane og kørte med biler Dreng fra 1. klasse Jeg har tegnet bænken, træet, solen og stenen. Jeg synes det er et pænt træ og det kan bruges til at kravle i og til fangeleg Pige fra 1. klasse Legeredskaberne I de tre klasser er det langt de fleste børn som fortæller, viser og tegner, at de vælger de stationære legeredskaber, som det bedste sted på skolegården. Legeredskaberne indikerer en given leg eller fysisk udfoldelse. Børnene fortæller om boldbanen til fodbold, en mur til boldspil, en stor gynge til flere børn, én-persons-gyngerne, kolbøttestativet, klatretårnet, rutsjebanen og sandet nedenunder, hvor de har gravet et hul. De valgte legeredskaber repræsenterer næsten alt legeudstyr som findes på skolegårdene, kun ganske få ting er ikke nævnt fx et skib og et hus af træ. På de valgte steder har børnene en bestemt leg eller færdighed, som de udfører sammen med andre børn fra klassen. En pige fortæller, at hun kun vælger den ene gynge som favoritsted og fravælger den anden, fordi den er slidt. Legeredskaber er vigtige, men mange børn kæmper om pladsen og de kæmper om de få redskaber, som finde på pladsen. 27

28 Ventetid på at komme til legeredskabet Gyngerne bliver valgt af mange børn fra 1. klasse som favoritsted, men bliver ikke anvendt i frikvarteret. Børnenes forklaring er primært, at gyngerne er optaget af de store børn, hvilket også gælder for boldbanen og klatretårnet. Børnene fortæller, at de venter med at lege på de legesteder de godt kan lide, indtil at de store er gået hjem eller til det bliver DUS-tid eller fritid. 3. klasse er de ældste på deres skolegård, som er opdelt til bestemte klassetrin, og de børn kan godt komme til de ønskede legesteder. Tre drenge fra 1. klasse tegner, at deres bedste sted på skolegården er på toppen af et hus, som ligger på det fjerneste sted på skolegården. De fortæller, at det ikke er deres rigtige favoritsted, men at de bruger huset til at sidde og vente til at frikvarteret slutter. På toppen af dette hus er der trygt og overblik over området. De fortæller, at alle de gode legesteder er optaget, og derfor sidder de og venter til timen går i gang og til de efterfølgende får fri. Og når de har fri, kan de bedre vælge de bedste legesteder. En gynge er ikke bare en gynge Nogle børn fortæller, at den store gynge, som kan snurre rundt, er den bedste. Andre fortæller, at den giver dem kvalme og er for vild. Gynger, som kan snurre, er mere vilde og på skolegården er det kun et fåtal af børn som klarer de høje og hurtige ture. Mange forsøger men vil hurtigt af gyngen. Derimod viser det sig, at når der er ringet ind til time, så standser en lille gruppe børn op ved snurregyngen. Disse børn trækker frikvarteret i 5 minutter. De afprøver snurregyngen og ser ud til at nyde tiden ude alene, og at få lov at prøve den gynge som de større børn ellers besætter i frikvarteret. Andre børn vælger gyngerne til én person, og hvor der typisk er 2 gynger ved siden af hinanden. Når der er 2 børn sammen, synger de sange og snakker. Der er brug for mange og varierede gynger på skolegården - fordi børns behov er mangfoldige Kan ikke komme til favoritstedet Fire drenge fra 3. klasse tegner det samme favoritsted på skolegården - i randområdet med træer hvor de leger en leg om drager. Dagen efter kommer én af drengene til mig og fortæller, at stedet faktisk ikke er hans favoritsted, og det er fordi, de ikke må klatre i træerne. Hvis de måtte klatre i træerne, ville det også være hans bedste sted, men nu er det kun stedet med den bedste leg. 28

29 Voksnes regler Børnene på skolegården forsøger at følge de voksnes regler. Skolebørn ved, hvilken lærer som stiltiende giver dem lov at klatre i buske og træer - og hvilken lærer som sætter en stopper for det. Der er uens regler afhængig af de voksne. Børnene kravler ned, når en gårdvagt siger at børnene ikke må kravle op på taget af klatretårnet men de kravler op igen, når den voksne er væk. Flere af drengene fra 3. klasse har én af de andre skolegårde som favoritsted, hvilket er asfaltbanen til basketballspil. Først til næste år må 3. klasserne anvende den skolegård. De fortæller, at de i stedet bruger banen efter skoletid med venner. I 1. klasse er der ingen af børnene som har den indre skolegård som favoritsted. Den indre skolegård anvendes især til boldspil og af de største elever til 9. klasse. Legen og kammerater er vigtige Når børnene fortæller om det bedste sted på skolegården, beskriver de oftest sammenhængen mellem en aktuel leg og de børn, som er med i legen. Det er umiddelbart ikke stedet, som er vigtigt for børnene, men derimod den leg og de børn, de har tilknytning til. Børnene finder på lege og steder at lege, men det er ikke en åben leg hvor hvem som helst kan deltage. Det er typisk en gruppe drenge eller piger, som finder på en leg eller som kopierer en leg fra de større klasser. Flere lege går igen fra år til år, fx en leg, som børnene fra 1. klasse kalder Prop hvor de hænger fast i rutsjebanen og med ét glider ned oven i hinanden. Den leg kender børn fra 2. klasse som Trafikprop og fortæller, at de legede den leg sidste år. Vand og sand Generelt forholder børnene sig til den aktuelle dag eller periode og de fortæller ikke om de lege, som de tidligere har været optaget af. Når børnene fortæller om lege fra fortiden, handler det om lege med tanke på vand, fx fra en regnvejrsdag eller om sommeren på en strand. Børnene er optaget af sandet ved klatrestativet, hvor de graver dybe huller og graver efter ler. Mange samles ved sandet under klatrestativet. Nogle har selv lidt legetøj med eller finder naturelementer og leger i sandet. Buskads og træer Enkelte børn beskriver, at deres bedste plads er et træ, hvor de kan klatre og holde udkig. Det er det træ, som anvendes som mødested på skolegården og hvor flere klasser bruger træet til at samles om en leg fx spark til bøtten. Et andet træ er også et favoritsted, fordi træet er flot og fordi her mødes de om fangeleg. Flere piger har valgt denne plads, fordi de sammen leger hest. To piger har valgt et område med kuperet terræn omgivet af buskads og sten, hvor de leger en fantasileg og bygger boplads. I frikvartererne trækker børnene fra 1. klasse til områderne med varieret terræn, buskads og træer. De kravler i buskene i randområderne og laver selvgjorte stole og siddepladser i buskenes grene. Børnene finder muligheder for siddepladser og kravler op i træer eller sidder på blomsterkummer eller de hegn som findes på skolegården. I 3. klasse er det en gruppe drenge som har valgt stedet i randområdet, som den bedste plads, fordi de har en god leg sammen. Alle de andre børn i 3. klasse har valgt et af de givne legeredskaber og legeområder. 29

30 Overblik og privat plads For både 1. og 3. klasserne anvendes legehuset, et højt tårn eller et skib typisk til en siddeplads. Stederne anvendes også til et privat rum eller som udkigspost med overblik, hvor børnene samtidig kan være usynlige og private uden andre børn og voksnes overvågning. Nogle børn søger til randområderne længst væk på skolegården og bygger private pladser og huler. Flere grupper af børn deles om samme plads. De anvender stedet på forskellige tidspunkter, hvormed at området kan være ændret, når børnene kommer tilbage. Det er altså ikke muligt med et eget territorium eller privat hule. Børnene fra 1. klasse kommenterer, at der mangler farver på de legeredskaber, som ligner et hus og et skib, og at der mangler planter og blomster på skolegården. Børnene fra 3. klasse har ingen kommentarer til form og farver og manglende planter og blomster. Derimod fortæller de, at der kommer en bypark ved skolen, og at de glæder sig til, at der kommer en forhindringsbane. Børnene vælger opholdssteder, hvor de kan skjule sig samtidig med, at de har udsyn og overblik Opsamling Børn er forskellige. Mange spiller bold og især fodbold eller op af væggen. Mange leger på de etablerede legeredskaber med en given funktion fx at rutsje, gynge og klatre, eller de står ved siden af og kigger på de andre børn. Nogle springer rundt på sten og rækværk, og andre klatrer op i et træ eller på hegnet og kigger på de andre børn. Nogle børn giver udtryk for, at de gerne ville have deres eget legetøj med hjemmefra, men at skolen har regler om, at de ikke må have legetøj med i skolen. Nogle børn søger til andre områder af skolegården og finder selv på lege. Det kan være områder med en privat plads eller hule, hvor børnene finder ting, som de kan flytte med og bygge af. Nogle samler sten, sand, grene, blade og blomster. Børnene fravælger de legeredskaber, som de fortæller mangler farve og er slidte. Børnene har fokus på, at skolegården mangler farver, planter og blomster. 30

31 Inspiration og idéer fra skolebørnene 1. Hvad voksne har glemt på skolegården De voksne har glemt at lege Dreng fra 1. klasse De voksne har glemt at male skibet, og det mangler et rat og mast og sørøverkiste de har bare bygget et skib og så er der ikke mere Flere udedage Dreng fra 1. klasse Dreng fra 1. klasse Børnene er bevidste om hvad de kunne tænke sig anderledes, og her er deres svar: at skibet males og at der kommer udstyr på som rat, mast og sørøverkiste at legehuset males, det er for kedeligt og mangler en dør at banen kridtes op ved fodboldmålene at en gynge udskiftes, fordi den er slidt at tovet til klatrestativet udskiftes, fordi det er i stykker at basketnettene, som står på boldbanen, skal udskiftes, fordi de er i stykker at nogle smider skrald over det hele, og det skal ryddes op at der er færre grene, fordi jeg hænger fast, når jeg kravler i buskene at der er flere gynger, fordi de store børn tager den store gynge, og der er ikke plads til at gynge i frikvarteret at vi får en stor gynge som kan gynge frem og tilbage. Den gynge vi har på skolegården kun kan snurre, og den giver kvalme og jeg skal kaste op, når jeg bruger den gynge, det er for vildt. at stien af fliser er for smal til at 2 moon-cars kan køre forbi hinanden, og der er lang ventetid inden at én moon-car er hele banen rundt. Bemærkelsesværdigt har børnene fokus på at legeudstyr er ødelagt og slidt og de vil gerne have det repareret eller udskiftet til nyt. De bemærker, at der er skrald på pladsen. Studier viser, at mennesker foretrækker at være på de områder som ikke er ødelagte, men som er vedligeholdt og renligt. Det fortæller, at her passes på pladsen, og det signalerer et trygt område. Børnene går op i, at legeredskaber skal males og udstyres med detaljer, når det indikerer en given form eller leg, fx et skib eller hus som er farveløs. De ved når legeudstyret ikke fungerer i praksis eller hvilken legeredskab de ikke mestrer eller ikke kan tåle, fordi deres sanseapparat ikke er trænet til det. Både børn fra 1. og 3. klasse ønsker, at der er legeredskaber til sandet. Bemærkelsesværdigt er det især børn fra 3. klasse, som ønsker legeredskaber, de kender fra tiden i børnehaven. Det vil sige, at børnene ønsker kendte legeredskaber eller mulighed for at udfordre sig selv på andre måder end ved de givne muligheder. 31

32 2. Børns ønsker til skolegården Jeg vil gerne have flere blomster, for så ser det mere glad ud Pige fra 1. klasse Ruderne i klatretårnet er i stykker og jeg ønsker nye Jeg ønsker mig et klatretræ Pige fra 1. klasse Dreng fra 1. klasse Børnene er meget bevidste om hvad de ønsker og savner på skolegården: Et ordentligt legehus, der er malet og med borde og bænke, komfur, altan og blomster Flere fodbolde og at målet repareres Flere go-karte, de er punkteret og sæderne kan ikke længere rykkes frem Mangler skovle som kan bruges i frikvarteret Træls at der ikke er legetøj, cykler eller moon-cars i frikvarteret, og at det først kommer frem i fritiden/dus Flere legeting, f.eks gynger som kan snurre rundt Flere gynger En større rutsjebane som er udbygget med en nedkørsel mere En større bane ved legen jorden er giftig ved klatretårnet, hvor der mangler flere ting at træde på, ellers træder man på jorden En forhindringsbane En bane til moon-cars som i børnehaven Samme legeredskaber som vi havde i børnehaven Flere ting på pladsen (på naturområdet med bålplads, hus og gynge) Et sted at lege med vand Badebassin Vandrutsjebane, med rød/grøn lampe som lyser når det er din tur At have bål og at de voksne skal være med At snitte og at de voksne skal være med Fliser til at hoppe i elastik Bowling som til gymnastik Hoppeborg, bowlingbane, golfbane, grillbar 32

33 Bemærkelsesværdigt er det kun få ting som virker som luftkasteller udfra børnenes ønsker. Ønskerne er reelle og mulige. Med en bevidst indsats kan skolegården ændres udfra givne rammer. Det viser sig, at de mindste årgange har meget ventetid og ikke kan komme til det ønskede legested. Børnene venter dels på, at de kan komme ud og lege i længere tid end et frikvarterstid, og dels på at kunne lege med det efterspurgte legetøj. Mange børn skal deles om pladsen og redskaberne i kort tid. Der kan være legetøj på skolegården i frikvarteret. Der kan være behov for at bryde med de gamle traditioner i skolen og tænke i nye strukturer. For at skabe mere plads til børnene kan fx frikvartererne afholdes og fordeles blandt klasserne på andre tidspunkter end de traditionelle og ved at forskyde frikvarteret undgås at alle skolens elever skal deles om den trange plads på samme tid. Der kan også være flere voksne til at sætte lege og aktiviteter i gang. Dermed kan voksne være med til at samle flere børn på ét sted og skabe legelyst og tryghed ved deres tilstedeværelse. Sammenfatning af børnenes foretrukne legesteder Børn vil gerne være ude at lege, og især når voksne har bestemt, at børn og voksne skal være ude. Børn er forskellige - der er børn som helst vil være ude, og børn som helst vil være inde og nogle børn vil begge dele. Børn mødes på mødepladser - dels ved stationære legeredskaber, dels ved uderummets naturlige og menneskeskabte elementer og inventar og dels ved bestemte steder for en leg. Mange børn vælger de stationære legeredskaber, fordi det er sjovt fx at gynge, slå koldbøtter, rutsje, klatre, grave i sand og spille bold. Ved nærmere uddybning af skolebørnenes tanker viser det sig, at der på skolegården ikke er så mange andre valgmuligheder. På børnehavens legeplads vil mange børn gerne lege med legetøj og flytbare elementer, som de kan bygge med og bruge til kropslig udfoldelse og kreativ leg. Derimod har skolebørn ikke adgang til legetøj, naturmaterialer, ting og sager og fortæller, at de savner det på skolegården. Børn vil gerne være, hvor voksne er. Børm værdsætter, når voksne sætter leg eller aktivitet i gang med dem. Dette gælder såvel i børnehaven som i skolen. Børn vil gerne se på elle deltage, når voksne er i gang med praktisk arbejde. Nogle gange er det ikke stedet som er favoritpladsen, men derimod den leg som leges og de kammerater som leges med. Vand, sand, træer, buske, grene, plantedele, blomster, sten og små dyr er væsentligt for børn. Det bliver nævnt af børn utallige gange og den længste tid og den største fordybelse foregår med disse naturelementer. Børn i skolen efterlyser flere blomster og træer på skolegården. Favoritsteder, som børnene ikke fortæller men som de bruger meget tid på i hverdagen, er alle de steder, hvor børnene bare er tilstede med sig selv i ensomhed og ro eller med en ven. Det er dels i børnenes huler og gemmesteder, dels på steder, hvor børnene sidder på en plads og observerer og kigger på de andre børn og endeligt på en hvileplads. Overraskende er at børn i børnehavealderen til og med 1. klasse går op i farver og detaljer på legeredskaber som et legehus og et skib. Børn efterlyser, at legehuse males og udstyres med blomsterkasser og detaljer til legen, og at legeskibe males og udstyres med rat, flag og skattekiste. Det er ligegyldigt med farver på legeredskaber som fx et gynge- og klatrestativ. Overraskende er at børn i børnehavealderen til og med 3. klasse går op i om redskaberne på legepladsen er vedligeholdt eller misligholdt, og om der ligger affald på pladsen. 33

34 De gode steder for leg og læring - voksnes perspektiv 1. Gode steder udfra voksnes udsagn Vi prøver at anvende de udendørs faciliteter så meget som muligt, og kun fantasien sætter grænser Voksen i skolen Først som voksen blev jeg bevidst om hvad mine input fra opvækst og barndom har betydet. Som barn troede jeg at lærdom var inde i klassen og med bøgerne, jeg troede vi snød biologilæreren ved at få ham med til dammen og grusgraven Voksen i børnehaven Ærgerligt at vi ikke har taget det gamle med til den nye legeplads. Alt er nyt. Vi kunne godt have tænkt nogle af tankerne ind fra den gamle skolegård og taget det med som var godt Voksen i skolen Børnehavens udeareal Legepladser ved børnehaverne beskrives generelt som gode og at personale og forældrebestyrelser løbende kommer med forslag og nye behov for forbedringer. Ejerskab og praktisk udfoldelse Udearealer, som er planlagt og anlagt sammen med det nuværende personale, får flest positive ord. Det skyldes at personalet selv har deltaget i processen med ønsker og etablering og dermed har ejerskab for stedet. Derimod kan etablerede områder som en bålplads, bærbuske eller et træværksted ligge ubenyttet hen, hvis ingen af de ansatte har været med i etableringen. Flest positive ord går også til de legepladser, hvor der er flest praktiske ting, som kan udføres af voksne eller som har muligheder for lystbetonet lege for voksne. De legepladser, hvor der ikke er varierede udfoldelsesmuligheder for børn og voksne, beskrives som mindre gode legepladser. Foretrukne og mangelfulde steder Voksne ved hvor børnene foretrækker at opholde sig på legepladsen. De generelle svar er dels, at de mindre børn vil være i nærheden af de voksne, og dels at de større børn foretrækker at lege på steder hvor de umiddelbart ikke ses at de voksne. Endvidere vil børnene gerne være i sandkassen, på køretøjerne, på klatrestativet, i træerne, på gyngerne, på bakken, i legehuset og boldbanen. De voksne beskriver også mangler og ønsker til legepladen. Det kan være, at en voksen er glad for selv at spille bold og ser kvaliteterne i boldspil med de ældre børn, men at der ikke er en tilgængelig boldbane. Det kan være et mere udfordrende klatrestativ eller træer til klatring, flere buske og mere natur på legepladen. Det kan være etablerede steder til at lege med vand eller bare en tilgængelig vandhane tæt på legepladsen. Leg, læring og pause For nogle voksne er det en selvfølge, at børnene skal udvikle sig via læring med egen krop og oplevelser og at det bedst foregår udendørs. Andre voksne derimod har mere fokus på at udeareale skal anvendes til pause og fri leg. I nogle børnehaver understøttes børnene af de voksne, og får rammer til selv at anvende værktøj og at afprøve kræfter og teknikker - i andre børnehaver holdes børnenes udfoldelse tilbage på grund af de voksnes restriktioner. Voksne er ikke altid enige om, hvad børn må på stedet. For eksempel har nogle voksne sværere ved at se på, når børnene klatrer højt op i træer eller når de smider sand på fliserne, hvilket kan medføre uens restriktioner. 34

35 Skolens udeareal Rammerne på de to vidt forskellige skolegårde blev ikke positivt beskrevet. Der er enkelte områder som får positive ord, men helhedsindtrykket er ikke overvældende. Få redskaber og lidt plads Der er generelt få redskaber til mange børn, og fx skal elever fra klasse deles om 2 gynger og en enkelt stor gynge. De store børn anvender den indre skolegård til boldspil, og de mindre børn trækker sig derfra. De anvender den fjernere del af skolegården. Der er generelt lidt plads til mange børn. På den ene skole er der ca. 6 m2 pr. elev på det samlede udeareal, og der ønskes mere plads til frikvartererne og til undervisningen udendørs. Selvom at den anden skole har et stort udeareal, så er arealet delt i 4 områder hvor klasserne er fordelt. Det har fordelen, at alle skolens børn ikke skal anvende det samme område. Det har også ulemper, fordi det kræver at hvert af de 4 områder er indrettet med samme muligheder. Grunden er, at små som store børn har mange af de samme behov for bevægelse, hvile, stimulering, skabende leg og varierede opholdssteder. Glemt det gode fra den gamle legeplads På én af skolerne har de fået nye legepladsredskaber og på trods her af, får den ikke positive ord. Det beskrives, at skolegården ikke er banebrydende og ikke er gennemtænkt. Der er ting ved legeredskaberne, som ikke fungerer fordi børnene skal passe for meget på. På den gamle legeplads var der et sted, hvor børnene elskede at lege; dæk i forskellige højder, hvor de kæmpede om at rive hinanden ned og balancerede. Stedet beskrives som et populært sted og savnes på den nye skolegård. Det konstateres at alt er nyt, men at det kunne have været godt, hvis de gode elementer var tænkt med fra den gamle skolegård. Motorisk stimulation På begge skoler ønskes mulighed for træning af motorik og idræt fx ved en forhindringsbane, multibane eller junglesti. Ønsket opstår blandt andet, fordi der ved indskolingen konstateres, at nogle børn har behov for at blive styrket motorisk, og fordi at udfordringer til at stimulere balancen mangler. Den ene skolegård er en jævn græsmark uden højdevariation og varieret terræn, og her savnes forhindringer til balance og styrke. Restriktioner om at lege i buske og træer På begge skoler leger nogle børn i randområderne med buske og træer og blomster. På den ene skolegård har der været en regel om, at børnene ikke må komme over hegnet til buske og træer. Men efterhånden har de voksne accepteret, at børnene leger i randområderne. På den anden skole er der en regel om, at børnene ikke må klatre i træerne. Disse restriktioner overholdes ikke af alle børn og voksne, og nogle voksne vælger at se i gennem fingrene med det. Der er ønske om, at børnene får materialer til at bygge huler i randområderne og at de må grave og klatre i træerne med mulighed for mere kreativ leg frem for udelukkende at have mulighed for at anvende gynge, klatretårn og boldbane. 35

36 Udeundervisning Til undervisningsbrug er der ønske om fliseområder med plads til at tegne tabeller eller alfabetet, hvor børnene kan hoppe sig til resultaterne. Selv om der gøres en bevidst indsats på at anvende skolegården i flere fag fx idræt, dansk, matematik og natur/teknik, så er skolegårdene ikke specielt anvendelige. Begrundelserne er, at der mangler større områder med træer og buske samt plante- og dyreliv, og at der mangler variation i området og større forhold. Den ene skolegård meget lille, og der er fx ikke plads til, at en hel klasse spiller rundbold sammen. Begge skolegårde beskrives som gode til bogundervisning, hvor eleverne sidder på bænke og læser når det er godt vejr. Lærerne har stort ønske om at forbedre skolegården med undervisning for øje men også for sig selv. Udendørs er der ingen synlige opholdssteder for de voksne på skolen. Der er ønske om at få en have til de voksne med udgang fra lærerværelset, hvor der er mulighed for at sidde ude og holde pause og møder. 36

37 2. Favoritsteder for voksne Bålpladsen og haven. Det er dér jeg kan gøre nogle ting som jeg ved jeg kan, og hvor jeg kan få børnene engageret Voksne i børnehaven Jeg vil gerne hakke i et bed eller feje med børnene - som i min egen have. Savner at kunne gøre noget om vinteren udendørs. Jeg vil hellere gøre noget praktisk med børnene end at lege med dem Voksen i børnehaven Jeg kan lide at gøre noget med børnene udenfor som bevægelses- og sanglege, eller vende sten, se bark og udfolde blade og gå på opdagelse og lade børnene forundres Voksen i børnehaven Ved forespørgsel om de voksnes favoritsteder er der en mangfoldighed af svar. Flere af de voksne kommer ved nærmere eftertanke med mange svar og begrundelser for, at de foretrækker ét sted frem for et andet. De fortæller, at disse spørgsmål sætter egne tanker og bevidsthed i gang og at det kan stimulere dem i processen med at forbedre legepladsen og anvendelsen af udearealerne. Nogle fortæller, at de nu igen har fået øjnene op for de små - men betydningsfulde ting ved legen, samværet med børnene og at være i børnehøjde. Der er forskellige motivationer til at vælge en bestemt plads - citeret: Jeg kan lide at være, hvor børnene er på legepladsen. Ikke et bestemt sted, men det er rart at legepladsen er opdelt i områder til va riation fx et stilleområde uden cykler og et område med cykler. Ved gyngerne, i sandkassen, ved legehusene eller på en stor plads med sang lege, hvor de mindste børn har behov for en voksen. Ved klatrestativet og koldbøttestativet for at se, at børnene gør fremskridt. Udfordre mig selv ved at sjippe eller klatre i træer og overraske børnene. På boldbanen, for jeg elsker selv at spille fodbold (3 personer sagde det) Steder hvor der er mulighed for at gøre noget praktisk på legepladsen eller med at forbedre den: feje, reparere skur, plante blomster, plukke frugt I skoven som er træerne på legepladsen, hvor jeg går på opdagelse med de mindre børn. Nej jeg har ingen favoritplads. Her er noget at gøre alle steder. Vi voksne står jo ikke stille, vi leger med og har samme påklædning på som børnene. Har ingen favoritplads her, men savner det hyggelige gamle og de lukkede rum fra den gamle børnehave med æbletræer og store træer og anemoner i bunden som en skov. Jeg vil gerne have lukkede rum og frugttræer. 37

38 Vil gerne have plads med planter, som tiltrækker sommerfugle og dyr. På græsset hvor vi snakker, hygger og hviler sammen med børnene. På bænken hvor der er overblik og hvor jeg nyder forårssolen. Ved bålpladsen, samler grene, tænder bål og laver mad af og til. Ved bålpladsen og at grave grøntsager op og at anvende det til bålmad. De aktive steder ved bålpladsen og sandkassen, hvor jeg kan være med sam men med børnene Vil gerne være på steder hvor jeg kan gøre noget praktisk med børnene. Jeg kan lide at gå og lave noget, og hvis jeg synes, det er godt for børnene, går jeg i gang med det fx reparere skur. Steder, hvor jeg kan gøre noget sammen med børnene, så de får oplevelsen af, at de kan bruges til noget, og at der er brug for deres hjælp. Arealet udenfor klasseværelset, hvor vi i timerne spontant løber ud for at få adspredelse og ekstra ilt til hjernen og laver en lille opgave udendørs Voksne vil gerne gøre noget praktisk og meningsfyldt med børnene, give viden videre og lade børnene forundres 38

39 3. Anvendte omgivelser i nærmiljøet Aalborg kommune har meget at tilbyde, når man kigger nærmere på det Voksen i skolen Jeg vil gerne på legeplads-turene fordi børnene gerne vil, eller til vandet. Det er ikke det jeg personligt foretrækker, men det er dér børnene kan lide at være Voksen i børnehaven Jeg bruger ikke fjorden så meget selv om vi bor tæt på. Jeg kan lide jord, grene og duftene og se forskellen på de 4 årstider. Det at vi er i naturen sammen betyder utroligt meget Voksen i børnehaven Ture i naturen giver større mulighed for samvær og nærhed med børnene og det nyder de Voksen i børnehaven Børnehavernes udeareal De voksne nævner at turene har stor betydning for dem selv og for børnene. Det kan dels være korte spontane ture til områder meter væk, og dels spontane eller planlagte ture på 3 timers varighed med madpakken. Genkendelighed Der er også heldagsture, hvor børnehaven rykker ud i skoven i en periode på typisk en uge. Én af børnehaverne har skov-uge 6 gange om året med fokus på genkendelighed og ejerskab for stedet, hvor børnene har givet mødepladserne navne og hvor de genoptager bestemte lege. Der er generelt fokus på at børn har behov for genkendelighed og at samme naturområder besøges flere gange med samme børn. Således føler børnene sig trygge i skoven eller på området, og børnene tager stedet til sig og tør gå længere væk for at udforske på egen hånd. Tilgængelighed er vigtigt De nære lokale naturområder benyttes ofte og nogle steder besøges hyppigt. Ligeledes anvendes de lidt fjernere muligheder på 3-4 km afstand, hvortil børnene kan gå eller hvortil der kan anvendes offentligt transport. De børnehaver som ligger tæt ved offentlige naturområder i børnenes gå afstand kommer hyppigere ud fra børnehavens grund til naturområderne. generelt er det lettere at komme af sted, når turene er planlagte og fastsatte - end hvis en tur skal besluttes samme dag. En hæmmende faktor, for at komme til naturområder længere væk, er tid, planlægning og de offentlige transportmuligheder. Når busstoppestedet holder uden for børnehavens dør og holder tæt ved destinationen, er det lettere at komme af sted med en flok børn. Er der toiletadgang har stedet en fordel. En ulempe er naturområder hvor der ikke er busstoppested, men hvor børnene skal sidde i rabatten på landevejen og vente på bussen. 39

40 Skolens udeareal Skolen udvider sit undervisningsrum Når skolegården ikke er anvendelig i undervisningen i det omfang som ønskes, så forsøges dette kompenseret ved at tage på ture i lokalområdet. Begge skoler ligger i nærheden af naturskønne områder og både lærer og elever beskriver mange steder, hvor de tager til. Skolerne er bevidste om at benytte sig af kommunens tilbud om at komme ud og opleve noget, fx i Zoologisk Have. Tid og planlægning kræves Tiden er en hæmmende faktor for at undervisningen spontant og hyppigt kan foregå i de nærliggende naturområder. Det tager en lektion at gå frem og tilbage, hvilket kræver dobbelttimer og frikvartererne med. I DUS-tiden i fritiden påskønnes det, at der er egen minibus til rådighed. Således anvendes der mindst mulig tid på transport, men derimod mere tid på stedet. At tage på ture forudsætter, at der er en given tid til rådighed, hvilket er den hæmmende faktor. Derfor er de fleste ture planlagte og arrangerede, således at børnene er tilmeldte og har praktisk tøj med, og børn, voksne og forældre er forberedte på turen. At tage på kortere spontane ture forudsætter, at der er steder lokalt, som er attraktive at benytte sig af. Opsamling De voksne har mange favoritsteder, hvor de tager til. Voksne har varieret viden og erfaring om aktiviteter og at opholde sig ved vandet, i skoven og i haven. De fortæller at de typisk vælger de naturområder som de har størst kendskab til eller erfaring med at anvende. For eksempel selv om en børnehave ligger lige ved fjorden, så besøges vandet ikke så hyppigt, men i stedet foretrækkes andre områder som skov eller historiske steder. Ved forespørgsel om områder og arealer i og omkring Aalborg Kommune, som typisk anvendes i børnehavernes og skolernes hverdag, nævnes følgende: Bare at komme på ture ud af huset. Vil gerne fortælle at en blomst ikke bare er en blomst, men har et navn og tager bøger med på turene På skov-uge, hvor gruppen får et godt kammeratskab og næsten ingen konflikter. Vi får et andet forhold til de børn og vi bliver en gruppe På gården med et stort naturareal Være ved vandet, kaste sten, hoppe på sten, finde krabber, skaller, sejle På ture i skovområder for at bygge huler og fordybe sig i naturen Listen med de anvendte omgivelser i Aalborg Kommune er uddybet i bilag 2. I tråd med forskning har de voksne fokus på: Jo kortere gåafstand til naturområdet jo hyppigere anvendes stedet. Naturområder med toiletadgang, god skiltning og offentlig transport prioriteres. Børn og voksne kommer mere ud, når der er bevidsthed om naturens betydning, og ved planlagte udetider, temaer og aktiviteter om udeliv. 40

41 Sammenfatning af voksnes foretrukne steder Voksne som arbejder i børnehaven I projektet er legepladserne ved børnehaverne ofte positivt beskrevet, især når der er praktiske opgaver og aktiviteter at gøre for de voksne sammen med børnene. På flere af børnehavernes udearealer kan de voksne udpege et sted, hvor den voksne foretrækker at opholde sig. Der er ikke tale om én god plads, men der er variation i de nævnte favoritpladser afhængig af de voksnes forskellige interesser og værdier samt afhængig af legepladsernes udformning. Favoritpladser beskrives ofte som steder hvor de voksne kan udrette noget meningsfuldt og få tiden til at gå på en god måde med børnene i en leg, i en fælles oplevelse i naturen eller i en praktisk opgave. Legepladser bliver positivt beskrevet, når de er indrettet med hyggelige og praktiske rum med mulighed for at studere planter og dyr, plukke frugt, dyrke grøntsager, tænde bål, steder med gode siddepladser samt indrettede uderum til leg og læring. Mange voksne vil gerne videregive oplevelser, lege og viden. De gode pladser findes, hvor det er muligt at videregive noget fra sig selv i form af interesse, viden eller barndomsminder, og hvor stedet har betydning for den voksne. Mange voksne i børnehaverne vil gerne være ude. Mange voksne foretrækker at komme på ture i skoven, ved vandet og offentlige arealer, og ved områder som som er let tilgængelige. Nogle voksne har ikke en speciel favoritplads hverken på legepladsen eller i naturen, men foretrækker at være der hvor børnene er glade for at være. Voksne som arbejder i skolen I projektet er skolegårdene ikke positivt omtalt af de voksne til undervisningsbrug. Her såvel som i fritiden i DUS forsøges dette kompenseret ved at benytte sig af de lokale naturområder og de kommunale tilbud for undervisning og udeliv. Der mangler indretning i skolegården til udeundervisning og flere muligheder ønskes. De voksne ønsker og foretrækker steder i skolegården, hvor der er mulighed for at børnene udfolder sig fysisk fx en boldbane, forhindringsbane eller et grønt område med mulighed for at klatre, bygge hule og bruge fantasien. Der er ønsker om at etablere disse muligheder, da de ikke eksisterer på skolegårdene i tilstrækkelig omfang. De voksne på skolen er ikke meget ude, og der er forslag om at etablere en lukket have til pause og møder for de voksne. 41

42 Idébank med forslag til forbedringer Erfaringer og idéer videregives til andre kollegaer Lærere, pædagoger og fritidspædagoger har fortalt om deres erfaringer med at anvende legepladser, skolegårde og den frie natur udfra deres nuværende arbejdsplads. Det har resulteret i en liste med en mængde idéer og anbefalinger til andre kollegaer. Det er muligt at få inspiration på ting, som er gode at have på legepladsen, eller en tilgang til at komme i gang med mere ude-liv. Erfaringer med anvendelse af udearealer er uddybet i bilag 3. Undervisningslokaler og legetemaer flyttes ud Voksne kan med fordel tænke på, at legen og læringen inden døre kan flyttes til legepladsen eller skolegården i rum eller nicher, som er indrettet dertil. Men dette for øje følger en liste med idéer til indretning af udearealerne med tanke på at overføre de indendørs aktiviteter til de udendørs rum. Listen skal ses som hjælp til inspiration på forandringer. Idéer til indretning af udearealer er uddybet i bilag 4. Bogtips Løbende udgives nye bøger om anvendelse af udearealer ved børnehaver og skoler, hvilket kan give inspiration til processen med at inddrage de udendørs rum i børnenes hverdag. Bogtips med anvendelse af udearealer er uddybet i bilag 5. 42

43 Naturen har det hele Skoven havde de talt om. Men først nu, hvor hun så den så mørk og forunderlig med alle sine susende træer, forstod hun, hvad skove var, og hun lo stille for sig selv fordi der var elve og skove til Astrid Lindgrens bog, Ronja Røverdatter Børnene viste mig 3 forskellige ture af 1 2 ½ timers varighed. Hver tur foregik i et nærliggende område enten i et parklignende område eller i skoven. Det var tydeligt at børnene kendte området rigtigt godt og gerne ville fremvise deres sted. På turene fik børnene små opgaver af de voksne, fx at løbe fra et sted til en andet, eller at klatre op på sten og finde ud af hvordan de ville komme ned igen, eller et stafetløb. Børnene udforskede stedet og gik længere og længere væk i den udstrækning at gruppen eller en voksen var synlig. Nogle klatrede, nogle lavede redskaber af pinde f.eks til længdespring eller en vippe og nogle samle sten eller blomster. Børnene løb, var aktive og fortalte om den kendskab, som de selv har til stederne. Ingen klagede over, at de var trætte, bortset fra et par 3 årige, som fik ømme ben af at gå. Mine tanker Sådan en tur på en times tid eller mere giver børnene mulighed for at få den dagligt anbefalede mængde motion og luft. Al anden leg og ophold udendørs er således til ekstra gavn. Det er en kæmpe fordel at have et grønt offentligt område i børnehavens baghave, hvor børnene hyppigt leger. Her får de udfoldet sig selv rent motorisk og sanseligt og får gode legeminder. En skovtur er en oplevelse i sig selv. Tænk hvis udearealerne ved en børnehave er indrettet, som i en skov. Så vil børnenes behov blive dækket med mulighed for stimulering af led og muskelsansen, balance og stillingssansen, føle og berøringssansen, og de øvrige kropslige sanser. Der vil være mulighed for bevægelse og hvile, samvær og nærvær, leg og fordybelse, flowoplevelser med forglemmelse af tid og sted, og at gøre det som børnene har lyst og behov for. 43

44 Diskussion Mere individuelt præg ønskes Udfra de mange legepladser og skolegårde jeg har set, er det slående og tankevækkende at langt de fleste legeplader er meget ensformige og med ens legeredskaber. Selvfølgelig er der variation, når legeredskaberne er malet eller i naturlook, og afhængig af producenten af legeredskaberne - men i princippet er redskaberne de samme. Der kan også være små variationer med egne individuelle særpræg og ønsker - men i de store træk er udearealerne ved skoler og børnehaver ensformigt indrettede. Det gør umiddelbart udearealet og legestedet kedeligt. Hver legeplads og skolegård har sin egen historie. Når historien er fortalt, og der kommer sjæl på, vinder udearealet dog ved nærmere bekendtskab, hvormed legepladsen og skolegården virker bedre end ved første blik. Foto: Jens Peter Engedal Legepladser og skolegårde kan med fordel gøres mere personlige ved at male med farver og detaljer, som giver fx et legehus et personligt præg. Jeg tænker, det handler om at sætte sit individuelle personlige præg på legepladsen og skolegården med rekvisitter som er tilpasset målgruppen nemlig de børn og voksne som bruger stedet. Legepladser bør ændres og justeres løbende i takt med at målgruppen ændres. Det vil sige, at er der det ene år mange drenge i børnehaven, så må legehuset males fra et prinsesseslot til en ridderborg eller bondegård - således at stedet bliver et andet for den givne målgruppe. Er der flest drenge eller piger for tiden, og er det nye børn eller børn som kender stedet godt og som eventuelt kræver flere udfordringer? Bliver den gamle bålplads anvendt eller kan pladsen med fordel anvendes til noget andet? Det anbefales, løbende at variere udearealernes muligheder ud fra målgruppens behov. Kultur og historie kan med fordel anvendes og overføres til legepladser og skolegårde, således at der er sammenhæng i børnenes hverdag. Her er der behov for rekvisitter som understøtter det miljø, børnene kommer fra. For eksempel som i Hals ved vandet, hvor der bevidst er et klatrestativ som kan ligne et skib. Endvidere kunne der anvendes ruser til at klatre eller hvile i, eller et kuperet område som var det bølger. Eller i Kongerslev i landzonen, hvor børn kommer i børnehave i arbejdsbukser størrelse 4 år og tager traktor med frontlæsser og vogn ud af skuret. Her kunne der etableres et område med halmballer til klatring og samling. 44

45 Der skal stilles krav til de udendørs omgivelser ved børnehaver og skolegårde, så det udendørs miljø har mulighed for at være stedet, hvor alt sker i barnets verden - fra leg og læring til et frirum i hverdagen For ensformige legeredskaber, legetøj og leg Selv om børn har behov for genkendelighed, behøver alt ikke være ens. Jeg bemærker, at mange legepladser har de samme typer legetøj og løst materiale til at lege med. Børnene er i og for sig ligeglade, og de ved ikke, at alle andre børn også leger med fx grønne mælkekasser, farverige plasticspande og gule moon-cars. Det er i princippet i orden og kan vel ikke være anderledes. Eller behøver det være så ensformigt? På mange legepladser findes de anvendelige mælkekasser, som kan stables og bygges med, som var det legoklodser. Denne form for legeredskaber er stimulerende for børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Men samtidigt skal vi voksne også huske at være kreative og nytænkende, og løbende føre lignende forskellige elementer ind på legepladsen - for at legemulighederne ikke bliver for ens. Der skal gerne være variation i det som bringes ind på legepladserne - som en fortløbende proces. Selvmodsigende vil jeg dog også sige til de børnehaver, som slet ikke har en variation af løst materiale, hvor børnene kan bygge og skabe forandringer at de skal sørge for at anskaffe sig mælkekasser for at give børnene denne udfoldelsesmulighed. 45

46 Ligeledes skal de steder også anskaffe sig alt muligt andet løst materiale, som børnene kan anvende i legen, fx tæpper, presenning, lagner, liggeunderlag, trækvogne, trækasser, papkasser, plastic kasser (beholdere til hynder til havemøbler), vandtønder, murerbaljer, runde plasticrør, nedløbsrør, bolde, graveredskaber, spande, støbejernsgryder og pander. Jeg har set og hørt at børn i børnehaven leger mange af de samme lege, og især legen Alle mine kyllinger kom hjem. Der må findes andre lege end den nævnte, som børnene kan lære. Nogle steder var børnene mere velbevandrede i de danske lege og sangskatte, og det gav en anden glæde at høre og se på disse børn. Børnene på skolegården overtager de ældre elevers lege og legesteder, således at lege går i arv. Børnene kan med fordel have undervisning i at anvende legepladsen. Det kan dels være undervisning fra ældre generationer, eller fra læreren som underviser og videregiver gamle lege og sanglege. Eller det kan være børnene selv, som viser deres lege og favoritpladser til klassekammeraterne til inspiration. Børnene i skolen tilkendegiver, at det er sjovt at være ude på legepladsen med mig, hvor de kan vise deres favoritsteder til klassekammerater og fortæller om de foretrukne pladser. Det overraskende er, at børnene nu ser steder og lege som deres klassekammerater anvender. Dette inspirerer til at flere ville prøve legen, fx aaa-legen hvor piger har lavet sammensatte bevægelsesmønster og lyde, når de bruger kolbøttestativet. Flere børn fortæller at de aldrig har prøvet et kolbøttestativ, og vi øver det sammen. I det efterfølgende frikvarter er flere piger taget med i legen på koldbøttestativet. Ved forespørgsel om, hvor børnene har lært at klatre eller slå kolbøtter, svarer de samstemmende at det har de lært i børnehaven. Børn tager altså færdigheder med sig fra tidligere, og det viser, hvor vigtigt det er, at børnene har mulighed for at udforske motoriske færdigheder og lege på et passende niveau. Overgangen fra børnehaven til skolegården er vigtig, således at børnene kan opøve de motoriske og sansemæssige færdigheder. En af børnehaverne har fordel af at være nabo til skolen, og børnene kan komme over på skolegården i flere etaper først uden at skolebørnene er til stede og siden hen i frikvartererne med legeredskaberne og områderne fyldt med skolebørn. Endvidere kan børnene anvende sportspladsen i deres hverdag og de kan stå ved hegnet og kigge ind på skolen og se på de større elever. Her er overgangen fra børnehave til skolegang ikke så stor. Der er sammenhæng i overgangene og mulighed for brobygning. 46

47 Voksne kan vise vejen Når voksne er ude mærkes det på egen krop, hvor der er gode steder at være på legepladsen, i skolegården og i de omkringliggende arealer. Det er lettere at mærke hvilken type overtøj og fodtøj, som er er nødvendigt til den givne dag, og børn kan lettere guides i det rigtige tøjvalg. Ved at være ude og finde ud af stedets mangler og egenskaber er det lettere at være med i indretningen og forbedringen af legepladsen og skolegården til børnenes og de voksnes trivsel. Et eksempel fra en skolegård hvor børnene fik lov at tage madpakken med ud og spise færdig, viste det sig at bænkene var placeret i skyggen og derfor var de ikke anvendelige fordi det var for koldt. Når voksne spiser madpakken uden for, hvor børnene er, så opleves det hurtigt at bænkene burde stå et andet sted. De voksnes holdning til at komme ud har indflydelse på børnene. Når der er taget en bevidst beslutning om udeordning, så bliver det efterhånden accepteret af børnene. Med den viden kan de voksne med fordel stimulere børnene langt mere til at være ude - ved at vise vejen og selv være ude. Flere af de voksne viser, at det er dejligt at være ude på trods af kulde og regn og har arbejdstøj til al slags vejr. Måske de voksne kan få praktisk arbejdstøj og vandresko af arbejdsgiveren, hvilket kunne medvirke til et sundere arbejdsmiljø? Ligeledes kan gode siddepladser til voksne fremme og forlænge den voksnes lyst til at opholde sig udendørs. Der er klager over ondt i ryggen, når de voksne går og står en hel dag. Er der noget til hinder for, at de voksne får gode stole udendørs fx med lammeskind i kolde perioder? Med fordel kan arbejdspladser arbejde med fælles værdier for udelivet på arbejdspladsen og for børnene, men det er også vigtigt at respektere de voksnes individuelle kompetencer og interesser. Alle ved, hvem der er initiativtager til at komme ud og fx tænde bål, arbejde i udeværkstedet eller planlægge en tur - og omvendt ved alle hvem der holder børnene inde lidt længere tid. Dette kan foregå mere åbent og med sammenhæng til det fælles fodslag om at være ude. Aftaler og regler om at være ude skal ikke blive for rigide. Det skal være muligt at ændre på regler om faste udetider ud fra individuelle hensyn og vejrforhold. Ændring af skolegårdene Børnene kan vente i flere frikvarter og i flere dage, inden at de får fat i den gynge eller det legested, de håber på. De kan også vente længe inden, de bliver så store at de kan indtage stedet, som de ældste børn gør. Børnene kan også vente i flere år inden de får lov at komme på en given plads, når skolegården er inddelt til bestemte klassetrin. Med fordel kan der etableres mange flere stationer og rum med legeredskaber og med en anden tænkning end den traditionelle 47

48 På en skolegård er der behov for mangfoldighed og børnene har behov for rum til at vælge de udfordringer og lege som passer dem bedst i den givne situation. Det betyder også, at en skolegård skal kunne indeholde mange børn og have mange af samme type redskaber og steder, således at der er flere børn der kan komme til stedet på de minutter frikvarteret varer. Det er tankevækkende at alle børnene i en hel skole med ca. 900 elever skal deles om 1 stor gynge og 2 mindre gynger. Så kan børnene vente længe, inden det er deres tur. Det kan være interessant at finde ud af, hvor mange legeredskaber og hvor meget friareal det kræves pr. elev for at flere kan få deres legeønske opfyldt og for at undgå kamp om pladserne eller afventning. Ventetid kan vel også medføre at børnene opgiver at få muligheden for fx at gynge og klatre og at de forspilder den spontane trang til stimulering og dermed forspilder chancen for motorisk udfordring? Kan frikvartererne fordeles forskudt på klasserne, så færre børn er på arealet? Langt de fleste skolebørn valgte de stationære legeredskaber som deres bedste plads. Disse steder er populære og er altid optaget og gerne af mange børn på én gang. De legeredskaber har den egenskab, at mange børn bliver samlet på et sted. Det frigiver arealer til de børn, som har behov for at være alene eller til færre børn sammen. Når jeg kigger mig omkring, er der ikke mange andre muligheder end at vælge de stationære legeredskaber som favoritstedet, fordi der mangler variation, areal og legeredskaber til så mange børn. Alle stederne på skolegården er optaget af børn. Hvis valgmulighederne var større end de stationære legeredskaber, så ville børnene måske have andre favoritpladser på skolegården? 48

49 Det er tankevækkende, at ingen fra 1. klasse udpegede den indre skolegård med asfalt og boldspil og med de ældste elever, som sit favorit sted. Derimod valgte de skolegården bagved, hvor der er stationære legeredskaber, boldbane, vegetation, niveauforskel og ruminddeling. Tør de ikke være hos de store elever med de vilde boldspil, eller er stedet for ensformigt? En spændende tanke ville være at indrette den indre skolegård først og fremmest til de mindre børn med mulighed for et varieret og trygt rum i frikvarteret. Og at de ældre elever fik de fjernereliggende steder med mulighed for at boltre sig og have nicher og rum til privatliv. Disse steder kunne så anvendes af de mindre børn i DUS-tiden eller når de føler sig trygge nok til det. Skolegårdene er gabende tomme og ryddet for enhver flytbar ting og legetøj. Jeg undrer mig og tænker, om det behøver være sådan? Hvor kommer det fra, at børn ikke må have legetøj ude i frikvartererne bortset fra bolde? Er det på grund af en tradition med at skolegårdene er indrettet til boldspil, eller er det for besværligt at rydde op og holde øje med at tingene ikke forsvinder? Kan det organiseres således, at børn får det ønskede legetøj med ud? Bemærkelsesværdigt nævner 3. klasse ikke farver og detaljer, planter og blomster bortset fra træer at klatre i ligesom 1. klasserne og børnehavebørnene gjorde. En grund kan vel være at børnene bor i landlige omgivelser med megen grønt omkring sig, eller fordi at de i 3. klasse har tilpasset sig normerne og standarden for en skolegård, hvor der netop mangler planter og farver. Der er skoler som tænker i andre strukturer og indretninger af udearealerne, fx hvor der er bestemte områder til bestemte årgange af elever. Det er også gode muligheder, og her er det vigtigt at være bevidst om, at selv større børn har behov for det samme som mindre børn nemlig mulighed for mange former for bevægelse på varieret terræn, hvilepladser, skygge i form at træer og buske, noget æstetisk og sanseligt i form at lyd og syn og berøring, rum til privat tid og til mindre grupper uden at kunne ses, og rum til en stor flok. Rum til leg, læring og refleksion. 49

50 Noget at tænke over i planlægningen Hvor er indgangen og hvor er velkomsten ved entreen? Mine tanker Som gæst i børnehaverne og skolerne blev jeg mødt med venlighed og interesse. Mange børn, også fra andre årgange, var interesserede i, det jeg lavede. De spurte til det jeg lavede. De ville vise deres kunne og legesteder. De satte krydser for mig på mit aktivitetskort. De sagde se mig og kom med jeg vil vise dig noget og vinkede og sagde hej er det dig igen. Jeg fik sten, blomster, grene og sneglehuse også fra 3. klasses børn. Som gæst blev jeg selv forvirret over modtagelsen fra de fysiske omgivelser. Kunne blive i tvivl om hvor indgangen var til adressen. Kunne også blive i tvivl om, hvor hoveddøren var til bygningen. Kunne også blive i tvivl om denne sti var en kørebane for børn eller en sti til huset. Tydeligere skiltning eller markering kunne være en hjælp for gæster. Som gæst blev jeg forundret over at kun ét sted ud af de 8 besøgte havde en bevidst planlagt velkomst i form af en entré. I den børnehave blev jeg mødt af heste udskåret i træ, som vendte hovederne mod mig, og der var planter som smilede til mig. Det lignede en forhave til et hus, hvor der blev budt velkommen. Kontrasten hertil er skolegårdene, hvor jeg og alle andre, som kommer på skolerne, bliver mødt af asfalt, ødelagt flisebelægning og boldspil fra de større børn. Der var ingen decideret velkomst, men det var et forhindringsløb om at komme ind uden at få en bold i nakken. Det er tankevækkende at indgangene til skolerne er boldbaner frem for en plads for velkomst med hyggelige rum til nydelse, sansning, samvær alene eller med flere, leg og hvile. Studier viser, at det er meget vigtigt, hvordan at indgangen og dermed velkomsten er ved en bygning. Det er med til at øge trivslen og følelsen af, at her vil jeg gerne blive. Det kan børn og voksne givetvis få brug for på en lang arbejdsdag i henholdsvis skolen og børnehaven. Noget at tænke over i samarbejdet Mor der skete noget trist i børnehaven i går (maj 2008). De skar grenene af busken med de gule blomster. Og det er de gule blomster som vi plejer at bruge som bananer i vores leg. De fjernede blomsterne. Min datter, snart 6 år Det giver stof til eftertanke. Der er faktisk mange aktører og mange led og flere forvaltninger, som skal samarbejde og som skal få helheden til at fungere på udearealerne ved børnehaven og ved skolen. Arkitekten, landskabsarkitekten og anlæggerne af bygningerne og udearealerne skal sikre sammenhænge til målgruppen, som anvender stedet og de tanker som ligger bag anvendelsen af stedet. Målgruppen, som både er ansatte og børnene, skal anvende de udendørs rum optimalt og skal kunne ændre miljøet i takt med udviklingen. Forældre skal kende tanken bag børnehavens og skolens bevidste brug af legepladsen, skolegården og de nærliggende omgivelser. De, som plejer og vedligeholder de udendørs arealer, skal kende tanken bag indretningen og anvendelsen om omgivelserne. Er der bare én person, som ikke kender til denne viden om naturens betydning for børn på legepladsen og i skolegården, kan stedet hurtigt miste det gode, som var tænkt. 50

51 Perspektivering Det vil være spændende at: gå et skridt videre i de enkelte børnehaver og skolegårde for at komme med konkrete og individuelle analyser og forslag til at fremme anvendelsen af udearealet; hvor der måtte være behov herfor. arbejde med de voksnes konkrete forslag og ønsker om at kunne udføre mere praktisk arbejde på børnehavernes legeplads. arbejde med børnenes konkrete ønsker, og dermed male legehusene i varierede farver, plante flere buske og blomster og indrette legepladsen udfra stedets individuelle atmosfære og ånd. sætte fokus på, hvor mange legeredskaber og hvor meget friareal med natur, der bør etableres ved hver enkelt sted - udfra det antal børn der opholder sig på udearealet. sætte fokus på minimum krav og retningslinjer for, hvor meget/eller rettere hvor lidt udeareal børnene med fordel kan have ved en skole og en børnehave. sætte fokus på tilgængeligheden og anvendeligheden af de offentlige områder, således at de kan blive anvendt mere i børnenes hverdag. Denne rapport skal gerne medvirke til, at vi voksne - tværfagligt og tværsektorielt - bliver mere bevidste om nødvendigheden af at indrette og anvende de etablerede udearealer eller nærliggende offentlige naturområder i børnenes hverdag i børnehaven og skolen. Målgruppens behov og ønsker skal ses, og løbende skal udearealet justeres og være anvendeligt til hvile, aktivitet, leg og læring. Mottoet må være: Det er in at være ude 51

52 Referenceliste: 1. Attwell K, Hauan A, Olsson T, Schytte B, Tapaninen R. Gode udemiljøer ved nordiske skoler. 16 eksempler fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. By og Byg Resultater 034. Statens Byggeforskningsinstitut, Kirkeby I M. Derfor er det godt ude. Statens Byggeforskningsinstitut, Guldager S. Byens landskaber i børneperspektiv. Park- og Landskabsserien nr. 39. Skov og Landskab, Hørsholm, Grahn P, Mårtensson F, Lindblad B, Nilsson P, Ekman A. Originaltitel: Ute på Dagis, Förlag Movium 1997 Sverige, oversat til dansk: Børns udeleg betingelser og betydning, forlaget Børn og Unge/Pædagogisk Centrum Lamprecht L, Mohr Markmann S, Tybjerg F, Vilhelmsen J. Liv, leg og læring i naturen Børns kropslige- og sansemæssige læring i og om naturen, som den foregår i skovbørnehaver, Socialministeriets KID-Projekt, Toftegårdens Børnehave, Fåborg Kommune > børnehaver 6. Miljø og sundhed i nordiske børnehaver. På tværs af fagområder og sektorer et pilotprojekt. TemaNord 2007:533. Nordisk Ministerråd, København. 7. Kaplan R, Kaplan S. The experience of Nature. A psychological Perspective. Cambridge University Press. Cambridge Mårtensson F. Landskapet i leken: En studie av utomhuslek på förskolegården. Avhandling för doktorexamen, Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp, Boldeman C, Blennow M, Dal H, Mårtensson F, Raustorp A, Yuen K, Wester U. Impact of preschool environment upon children s physical activity and sun exposure. Preventive Medicine 42, pp , Kylin M. Från koja till plan. Om barnperspektiv på utemiljön i planeringssammanhang Avhandling för doktorexamen, Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp, FNs Børnekonvention artikel 31, 1989, Børnerådets Børneinfo: Børnekonventionen 12. Sebba R. The landscapes of childhood. The reflection o fchildhood s environment in adult memories and in children s attitudes. Environment and Behavior, vol. 23 No. 4, pp , Sage Publications, Inc Børn og byudvikling - en eksempelsamling om inddragelse af børn i byfornyelsen. Velfærdsministeriet

53 Bilagsliste: Bilag 1: Baggrund for idéen til projektet - med ministerielle anbefalinger og retningslinjer og andre projekter - referencehenvisning - beskrivelse af projekt Kroppen på Toppen, et andet projekt i Aalborg Kommune Bilag 2: Navne på udendørs områder i og omkring Aalborg Kommune, som anvendes af de børnehaver og skoler der deltager i projektet Idébank: Bilag 3: Liste med erfaringer og idéer til andre kollegaer, med mulighed for at få inspiration på ting som er gode at have på legepladsen eller en tilgang til at komme i gang med mere ude-liv. Bilag 4: Liste med idéer til indretning af udearealer hvor undervisningslokaler og legetemaer flyttes til udendørs rum. Bilag 5: Bogtips aktuelle bøger med henblik på tilgange til og forandringer på børnehaver og skolers udeareal 53

54 Bilag 1 Baggrund for idéen til projektet Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Der har gennem årene været stigende fokus på sundhed blandt børn. Projekter og rapporter fra Ministerier Mange projekter, rapporter og initiativer er offentliggjort i den sammenhæng med fokus på fysisk aktivitet og kropslig bevægelse hos børn. Blandt andet med rapport fra Kulturministeriet i 2003 med fokus på den sundhedsmæssige dimension af idrætten (1), fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse i 2005 med fokus på de stillesiddende børn og at få alle børn i bevægelse (2) og fra Sundhedsstyrelsen som siden 2005 har gennemført en landsdækkende befolkningskampagne om fysisk aktivitet for børn og unge. I 2008 er kampagnen målrettet de 5-18 årige med fokus på 60 minutters daglig fysisk aktivitet (3). Sundhedsstyrelsen Fra 2007 fik kommunerne ansvaret for nye opgaver på sundhedsområdet og skal blandt andet være med til at fremme sundheden og forebygge sygdom. Kommunerne har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis for børnene i deres dagligliv, hvilket i praksis er når børnene er i daginstitution og i skole (4). Aalborg Kommunes Idekatalog Aalborg Kommune har bevidst sat fokus på børn, sundhed og trivsel med flere tiltag. I 2007 vedtog byrådet i Aalborg Kommune en Børne- og Ungepolitik, hvor der blev udgivet et Idekatalog for børne- og ungeområdet (5). Idekataloget er opdelt i temaer. Her er et lille udsnit: Sundhed og trivsel med målsætning om at børn og unge får mange forskellige tilbud om daglige, fysiske aktiviteter og bevægelsesmuligheder. Læring og faglig udvikling med målsætning om at børn og unge skal involveres så, de bliver hørt og inddraget i planlægning af deres læring og faglige udvikling, samt at der skal anvendes hensigtsmæssige og varierede læringsmetoder, der fremmer børn og unges læring og udvikling. Natur og fysiske rammer hvor en målsætning blandt andet er, at arbejde på at skabe inspirerende fysiske rammer inde og ude for leg, udvikling, læring og samvær, samt at inddrage børneperspektivet i beslutninger om planlægning i byens rum, adgang til natur, det fysiske miljø m.v, samt sikre at der findes naturoplevelser i gåafstand og sikker tilgængelighed til de grønne områder til og fra skole og institutioner. Projekt Kroppen på Toppen, Aalborg Kommune Fra udføres projekt Kroppen på Toppen i børnehøjde med grundkursus for ansatte og inspirationsdage for at give idéer til fysiske aktiviteter i institutionen. Det er for at styrke den forebyggende indsats over for børn i 0-6 års alderen med udgangspunkt i at børn ikke bevæger sig tilstrækkeligt i hverdagen og at børn i dagtilbuddet ikke stimuleres og udfordres nok i de fysiske aktiviteter i dagligdagen (6). Supplerende tekst om projektet følger efter referencehenvisningen. Rapport, Aalborg Kommune I 2003 blev der udarbejdet en rapport med aktuelle øjebliksbilleder baseret på iagttagelser og interviews i 14 daginstitutioner i Aalborg Kommune (7). 54

55 Denne rapport udmøntes i 4 temaer, blandt andet Legepladsen. Her kom det frem, at legepladsen er en udfordring for samtlige institutioner. At der er forskel på, hvor aktivt og opmærksomt de voksne i institutionerne ser ud til at involvere sig i forhold til det enkelte barn på legepladsen. Og at der er forskel på hvor aktivt, der tages initiativ til samlende, fælles aktiviteter for grupper af børn. Det iøjnefaldende var de børn, som det meste af tiden på legepladsen ikke var med i noget fælles af betydning. Det var børn, som pendlede rundt og som tydeligvis ikke vidste, hvad de skulle stille op med sig selv. Og det var børn, som var meget stationære og ikke selv opsøgte voksne for at få ideer til noget mere spændende. Det karakteristiske var, at børnene i virkeligheden livede op, når man som voksen var på legepladsen og viste interesse for børnene og snakkede med dem. Flere børn blev på den måde engageret og aktive. Det kom også frem, at forældre gav udtryk for at det er vigtigt at børnene kommer ud og får frisk luft hver dag. Og at de har forventninger om, at daginstitutionen bliver en slags stressfri zone for børnene. At der foreneligt skal være tid og plads til udfoldelse og til en afslappet tid. Forældrene vægter også, at børnene lærer at begå sig med andre børn, og dermed klarer overgangen fra børnehave til skole. Børnemiljøvurderinger Fra og med 2007 er det fastlagt ved Lov (Dagtilbudsloven), at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Derfor skal hvert dagtilbud udforme en børnemiljøvurdering, som i princippet er en arbejdspladsvurdering med fokus på børn set ud fra børnenes perspektiv (8). Natur og miljø i læringen Undervisningsminister Bertel Haarder udtalte i medierne i maj 2008, at han har fokus på, at naturfagene bliver optimeret i skolerne og i gymnasierne, da det er vigtigt for børn at lære om naturen. Undervisningsministeren og Miljøministeren efterspurgte i april 2008 idéer og erfaringer, hvor børn og unges uddannelse indenfor natur og miljø kan blive styrket. Referencehenvisning til baggrunden for projektet 1. Børn og unge i bevægelse perspektiver og idéer. Kulturministeriet Alle børn og unge i bevægelse idéer til initiativer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse og 3. Børn og bevægelse. Sundhedsstyrelsen Sundhed i kommunen nye opgaver og muligheder. Sundhedsstyrelsen Idekatalog til arbejdet med Børne- og Ungepolitiken i Aalborg Kommune Familieog Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen. mune.dk > børn og skole > børne- og ungepolitiken 6. Kroppen på Toppen i børnehøjde. Projekt i Aalborg Kommune penpåtoppen.dk 7. Bundgaard Nielsen J. Jeg kan råbe højt et aktuelt øjebliksbillede baseret på iagtta gelser og interviews i 14 daginstitutioner i Aalborg Kommune, Børnemiljøvurdering. Dansk center for undervisningsmiljø. børnemiljø > love og regler > børnemiljøvurdering 55

56 Projekt i Aalborg Kommune Af projektleder og fysioterapeut Helle Fuglsang og Annette Toft Projektet er en helhedsorienteret indsats, hvor alle børn i de 149 småbørnsinstitutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere sanseoplevelser og mere bevægeglæde implementeret i hverdagens aktiviteter. Dette for at få en god fornemmelse af egen krop og få mange bevægeoplevelser, som skal danne gode vaner for en sund livsstil med naturlig bevægeglæde. Projektet er to-benet og indeholder opkvalificering af alle medarbejdere samt flere forskelligartede inspirationsbesøg i institutionerne med blandt andet DGI (danske gymnastik og idrætsforeninger), drama og foreningslivet. Medarbejderne undervises i, hvilken betydning fysiske aktiviteter har for børns helbred, udvikling og muligheder for at få et godt liv. Hvordan børn sikres et sundt liv, et veludviklet sansesystem og gode motoriske færdigheder. I den forbindelse er det vigtigt, at børnene udfordres fysisk i såvel motorisk kunnen som udholdenhed. Børneterapeuterne oplever, at der henvises børn pga. urolig adfærd, hvor årsagen er ubrugt motorik, manglende muskelstyrke og udholdenhed. Hvis det er svært for børnene at koordinere, holde balancen og blive ved fysisk udfordrende opgaver, skyldes det oftest manglende basal stabilitet og muskelstyrke på forsiden og på bagsiden. Derfor er det vigtigt at der i børnenes lege er udfordringer til mavemuskulatur, rygmuskulatur, generelle udfordringer hævet over underlag (svinge op om, kravle over, op, ned, armgang, springe ned fra, svinge sig i, balancere på, hoppe på samt plads og lov til at blive ved over tid med pulsstimulerende aktiviteter. Det såvel i legeredskaberne på legepladsen (der bør være på et ujævnt terræn med skråplan), på gulvpladsen i institutionen som i de igangsatte aktiviteter. Hvis et barn har eksempelvis problemer med at hoppe på et ben, holde balance på rulleskøjter eller sjippe, så hjælper det oftest ikke at træne funktionen, men i stedet skal barnet lavet masser af aktivitet på et lidt lavere niveau for at få basis trænet op først. Det kræver god stabilitet i hele kroppen samt udholdenhed at lave krævende aktiviteter. Det er nytænkning at arbejde bevidst med forebyggelse og sundhed i småbørnsinstitutionerne, at sundhedspersonale uddanner pædagogisk personale og efterfølgende deltager i inspirationsbesøg i institutionerne. Fysioterapeuter har en anden tradition for at arbejde med bevægelse og sundhed. Den tværfaglige indsats har allerede halvvejs i projektet vist, at den påvirker den pædagogiske praksis på en ny og anderledes måde. 56

57 Bilag 2 Ved forespørgsel om områder og arealer i og omkring Aalborg Kommune som typisk anvendes i børnehavernes og skolernes hverdag, nævnes følgende: Rotonden, et parkområde Skoven ved Vestre Allé med skovhytte og varieret område Lilleskoven på Thulebakken, en samling træer Mølleparken Kridtgraven Fjorden Skrammellegepladsen Gåserød i Vestbyen, hvor bussen stopper udenfor stedet Kildeparken med legeplads Bussens endestation ved Mølholm ved vandet Lokale legepladser ved boligforeninger som ikke ligner børnehavens legeplads Gå en tur i byområdet og se hvor børnene bor Børnenes legepladser i byen Grønne nærliggende arealer (afstand meter) Lundby Krat, en uge i skovbørnehave, 1 gang om året. Hytten koster 500,00 kr. pr. uge. Der er toiletfaciliteter. Nordjyllands Trafikselskab (NT) kan bestilles og kører børnene direkte dertil. Signalbakken i Vejgård, Vandtårnet Golfparken Østre Anlæg Lergraven med mulighed for bål og snitte pinde Ved vandet fx Surferklubben i Nørresundby Lindholm å Naturlegepladsen på Skansen i Nørresundby Lindholm Høje Strandparken Bådlauget ved Hesteskoen 57

58 Østerådalen Hammer Bakker Heden i Kongerslev med spejderhytte og træer En gård mellem Egense og Dokkedal Kongerslev børnehave Hurlumhejhuset kan kontaktes for yderligere oplysninger Besøge forældres gårde og fodre dyr Tage til de omkringliggende byer Bælum, Nørre Kongerslev Tofte Skov Lille Vildmose Mølledammen Mulbjerge Stranden ved Dokkedal Højen ved Monshøjvej i Kongerslev Rold Skov Rebild Bakker Aalborg Zoo Skolens boldbane, udeareal og skolegård Skoleskoven med skov, vandløb, bakke og eng Skansen i Hals Havnen Grønt areal ved plejehjemmet Skilteskoven /Præstens Plantage nord for Bisnap med toiletfaciliteter og offentlig bus 58

59 Bilag 3 Erfaringer og idéer som gives videre til kollegaer Børn og voksne skal ud dagligt Voksne fortæller, at de bliver trætte i hovedet efter en hel dag inde og bliver mere irritable når de kommer hjem. Ude kan børn lettere opnå den dagligt anbefalede tid til at bevæge sig. Blive opmærksomme og bevidste om, hvor godt det er at komme ud Er voksne bevidste om at børn og de selv har gavn af at komme ud, så bliver det mere en integreret del af hverdagen. Opdager at der opstår færre konflikter og mindre træthed. Alle skal ud over middag for at skabe bedre indeklima i huset Indføre faste udetider og udedage med faste udevoksne Jo mere børn og voksne er vant til at være ude, jo længere tid kan de holde til at være ude. Komme ud, når det er planlagt. Sørge for at alle børn er ude i én periode i løbet af dagen De 3-årige børn kommer typisk ud om formiddagen, da de skal hvile over middag. Det kræver planlægning, at der ikke kommer for mange dage i træk med bundne inde-aktiviteter, hvor børnene som følge deraf ikke kommer ud. Blive gode til at bruge legepladsen. Børn kommer ud når de voksne går ud Tager de voksne ikke initiativ til at gå ud, så kommer børnene heller ikke så meget ud. At det ikke bliver udetvang med en oplevelse af udetrang Mennesker er forskellige med forskellige interesser og behov. Nogle kan bedst lide at opholde sig udendørs, andre kan bedst lide at være inde og nogle begge steder. Aftaler og regler om at være ude, må ikke blive for rigide Det skal være muligt at ændre på reglen om at være ude på faste tider. Der kan være fælles hindringer eller individuelle hensyn, som gør at det er tid at være inde. Være rummelige i personalegruppen og give plads til hinandens idéer og mulighed for at afprøve og lære noget om at være i naturen. Det er bedre at gøre lidt end slet ingen ting. Legepladsen ses som et rum som anvendes på lige fod med andre rum i huset Muligheder for at de voksne kan udføre praktiske og meningsfyldte opgaver på udearealet fx feje, pumpe cykeldæk, male, plante, bygge, reparere og forandre området. Hermed går tiden bedre for de voksne og børnene lærer noget. Børn og voksne kan også hvile sig udendørs En børnehave har fast indendørs middagshvil for børn og voksne efter idé fra en norsk børnehave, hvor de hviler og finder roen i 20 minutter. Middagshvilet og al anden hvil vil også kunne foregå udendørs, fx ligge i sovepose i shelter / overdækket skur, hængekøje, thermo-underlag, små flytbare kurvemøbler til børn, gode siddepladser til voksne, da der er klager over ondt i ryggen, når de voksne går og står en hel dag. Stativ med thermokrus og kaffested til voksne så bliver pausen ikke så vigtig, men kunne integreres med et hvil af og til i tiden uden for. Det bliver også synligt, at voksne har behov for pause og noget at drikke. 59

60 Mulighed for at tage vand, når man er tørstig En fast plads til vanddunk og krus eller udendørs vand fra cisterne eller vandhane. Børn og voksne har tøj og fodtøj med, der passer til vejret En politik kunne være at al personale fik overtrækstøj og vandrestøvler. Intet vejr er dårligt vejr, men det findes dårligt tøj. Generelt praktisk tøj til udeliv er nødvendigt. Kommer de voksne i kjoler viser det indirekte, at udelivet dén dag ikke er i fokus. Børn og voksne må gerne bliver beskidte Kurv med vanter til børnene, så der altid er vanter til kolde fingre og spildtid med at finde vanter undgåes. Thermoundertøj til børnene, i koldere perioder hvor de er ude hele dagen. Overgangen for nogle børn er stor, når de ikke er vant til at være ude i længere tid af gangen, og når de fryser kan det hæmme fornøjelsen. Thermodragt til personalet, til kolde dage og fx når der tændes bål, så røglugten ikke bliver en hindring for at der ikke tændes bål. Planlægge på forhånd hvornår der skal tændes bål faste båldage Nogle voksne og forældre vil gerne vide hvornår der er båldag så det er muligt at tage tøj på dertil. Andre kan klare det spontane. Der skal være plads til alles behov. Spontanitet skal ikke forhindre, at der tændes bål Det er bare at alle samler en pind op og lægger den på bålet. Men aktivitet ved bålet kræver 2-3 voksne på legepladsen, da én voksen er optaget ved bålet. Bålplads som ikke behøver at være overdækket men markeret og i læ. Mange muligheder for at lave mad over bål, men også bål for oplevelsens skyld. Arbejde med de 4 elementer ild, vand, luft og jord Grundplan og ønsker til udearealet planlægges i personalegruppen Indret med rum til kontraster fx rum til en velkomst som er velholdt - rum til rod, områder til stille leg vild leg, områder til køretøjer - uden køretøjer, rum til bevægelse hvile, stationære legeredskaber løst materiale, plan terræn til boldspil og lege kuperet terræn til skjul og fordybelse Anskaffe et klatretårn som er stort nok og som stimulerer børnene alderssvarende. Et for lille klatretårn bliver hurtigt kedeligt. Der skal være mulighed for flere lege på samme tid, fx at de mindre børn bygger hule under rutsjebanen eller leger købmand. Et klatreredskab er ikke nødvendigt, når der er gode klatretræer på legepladsen. Udeværksted i et skur eller overdækket område Børn har glæde af at gå ind i værkstedet, og det behøver ikke altid at være med voksne. Løbende justeringer af indretning af legepladsen med fokus på målgruppen af børn og voksne Tag op hvem der er ansat og find ud af interesser. Er der flest drenge eller piger for tiden, og er det nye børn eller børn som kender stedet godt og eventuelt kræver flere udfordringer? Bliver den gamle bålplads anvendt eller kan pladsen med fordel anvendes til noget andet? Forsøg løbende at variere udearealernes muligheder udfra målgruppens behov. 60

61 Legehuse skal placeres i grupper af 2-3 huse, hvilket giver mere inspiration og samspil i legen Benytte rekvisitter til at give stedet variation fx male guld på sten og lægge dem i sandkassen til guldgravning, male legehusene og sætte postkasse op på huset, sætte figurer på stigen til klatretårnet, så børn kan se hvor langt de kan kravle op Lave egne legeredskaber fx kasser af træ som kan flyttes rundt, bygges med og som kan males, eller plante en skov af brugte juletræer i sandkassen, bildæk som kan stables og evt. males Anvende vand og sand i læringen fx samle vand i trillebøren og hælde det i et hul som fyldes op og se vandet forsvinde igen, eller bygge dæmninger hvor vandet løber over f.eks lægge sandet op af en væg således at der kan graves ind i sandet, hvilket mindes fra egen leg som barn Bøger med billeder af dyr og planter, som må være ude fx Politikens bog om småkravl. Formålet er at bøgerne skal være tilgængelige i situationen. Bøger med eksperimenter fra Eksperimentariet så børn forundres. Holdningsændring hos personalet, så legepladsen bliver attraktiv og det bedste rum, og man brænder for at komme ud. Uddannelse fx natur/teknik kurser eller videregående uddannelser som fritidsvejleder eller alment viden Uderummet indrettes med tilgængeligt udstyr, så det er velindrettet som rummene indendørs og dermed let at gå i gang med aktiviteter Æbletræer og bærbuske på legepladsen for at følge årets gang og frugtens anvendelse fx samle æbler til komposten eller til æblemosteri (Landkjær i Gudumholm), eller sylte bær til marmelade og saft Et lille stykke jord/en have til børn, hvor de sætter frø, og oplever at et frø ikke er en skrubtudse Opdele skolegården til færre børn, så de er trygge og anvender skolegården bedre. Flere lærere prøver at være gårdvagt, og kan dermed lære børnene at kende gennem legen på skolegården. Emner om træer og blomster på legepladsen fx følge blommetræets cyklus, eller tema som Træerne vågner og tage grene med hjemmefra og følge at blomsterne springer ud, finde blomster og sætte dem i mapper. Emner om træer i skoven fx finde ud af forskellen på hyldetræet og birketræet ved at skravere på papir på barken og se forskellen i overfladen. Emner om bestemte dyr fx høre om, hvorfor rågerne skræpper i reden. 61

62 Melde sig ind i bådlauget, hvor der er en person tilknyttet, som hjælper med sejlads Hyppige ture i de nærliggende omgivelser. Selv den mindste tur er værdifuld og dermed kan anbefalingerne på 1-1 ½ times bevægelse med pulsen oppe hurtigt opnås. Gå til steder som børnene kender børn elsker genkendelighed Børn vil gerne opdage de steder hvor de har været mange gange og føler sig trygge. Tage væk med nogle børn, og dermed give plads til forskydninger og anvendelse af uderummet. Der sker nyt på legepladen, når en gruppe børn tager væk og de tilbageblevne anvender legepladsen på en anden måde. Det frigiver ny plads og legemuligheder til andre. Faste udflugtsdage til det samme sted Turene organiseres og børnene deles i grupper med de mindste børn sammen ved basen for at samle sten og klatre, og de større børn drager på opdagelse for at bygge huler og samle dyr Klub for de ældste børnehavebørn, hvor de kommer på ture på faste dage Det giver plads til, at de mindste børn kan boltre sig på legepladsen. Rend og hop se min krop inspireret af projekt Kroppen på Toppen Skrive i perspektivplanen og læreplanen at der satses på udeliv Det forpligter men gør det også lettere at holde fast i rutiner ved skovture og faste ude-dage. Projekt Skoven i undervisningen, hvor alle fag matematik, dansk, natur/teknik, billedkunst og gymnastik foregik ude i skoven i 2 måneder Bygge fremtidige børnehaver og skoler ved de eksisterende offentlige naturområder. Der er mange fordele for børn og voksne i hverdagen ved at de kan gå over på grønne områder som supplement til legepladsen. Så behøver en legeplads ikke indeholde det hele, men manglerne kan findes i de nærliggende områder. Ting tager tid At opbygge nye traditioner og kulturer på en nyetableret legeplads tager tid for børn, personale og forældre. Et år skal opleves før, man ved hvordan stedet ser ud på de forskellige årstider. Derfor er det godt at vente med at etablere alt så stedet kan opdages. Træer og buske vokser langsomt, og tager tid inden de er store I mange år ser en nyetableret legeplads på en mark meget bar ud. Kan kompenseres med at lave volde og niveauforskelle af 1 meters højde samt plante buske i forskellige rum, eller afgrænsninger med varieret materiale som bjælker, kantsten og bildæk... Opfordre forældre til at børn skal cykle og at sikre tryghed på veje og stier Lære børnene om det vi har i nærområdet, så børnene selv opsøger stederne. DUS-bussen, hvormed vi kan komme rundt og få længere tid hvert sted til fordybelse. Listen er ikke fyldestgørende men ses som inspiration. Hver især vil vi fortløbende få flere og nye idéer og erfaringer i takt med den bevidste anvendelse af udearealerne ved børnehaver og skoler. 62

63 Bilag 4 Undervisningslokaler og legetemaer flyttes ud Liste med idéer til indretning af udearealerne med tanke på at overføre de indendørs aktiviteter til de udendørs rum. Tumle- og motorikrummet med kuperet terræn og arealer som kan anvendes til bevægelse. Remedier som murebaljer eller vandtønder som børnene kan trille rundt i, kasser og planker til balance bum, plastic kasser til hynder til havemøbler til at gemme sig i, nedløbsrør til at trille bolde i, bolde til at kaste med, tørklæder til at svinge med Gymnastiksalen med mange af samme redskaber som anvendes inden døre, motorikbane, forhindringsbane, balancebane, labyrint, selvgjorte idrætsbaner, hoppeborg af stor madras, plads til fysisk kampe som tve-kampe, gynge og klatre i de eksisterende legeredskaber Musikrummet til dans og sanglege og evt. med selvgjorte musikinstrumenter, som raslebægere med grus, slagtøj af sten og pinde, spande med varieret højde og form... Værkstedet til kreative aktiviteter med malestaffeli eller en væg beklædt med en tavle, som børnene kan tegne på, eller en væg hvor der må kastes eller males med mudder... Træværksstedet med værktøj, redskaber og byggemateriale Teaterrummet med en stationær kasse med udklædnings tøj eller stof som børn kan tegne på og lave dragter af til udendørs teater, og et forhæng som løseligt kan hænges op til markering af, at nu er det teaterforestilling... Rum til skabende leg med trækasser, papkasser, plastickasser, tagrør, plastic rør, tæpper, presenninger og andet som børnene kan bruge i deres opbygning af legen... Et samlingssted hvor der kan foregå klasseundervisning. Et klasselokale på en plads eller scene i et indkredset rum og siddepladser med bænke, kasser eller træstammer. Pladsen til historiefortælling og læsesalen med markering af siddepladser i form af liggeunderlag, hængestole, bænke, flytbare kævler, træstammer Hvilepladsen med hængekøje, hængestol, kurvestol, liggeunderlag, fiskenet til at sidde i, shelter med sovepose, tæpper og lammeskind Udkigsposten, en bakke med udsigt, et tårn eller hus hvor der er mulighed for at have udsyn og betragte andre, men selv være skjult. 63

64 Hulen fx en pilehytte, et indianertelt, en hule af bambus beklædt med klatrende blomster, et par brædder eller europaller, tæpper, sten og pinde, som viser, at her er det et territorium - en plads til at være sig selv eller trække sig tilbage med andre og selv bestemme over det sociale spil Natur- og teknikrummet med forstørrelsesglas, lupper, dolke, kasser til at samle dyr i, blomsterpressere og telefonbøger, fiskenet, bøger om dyr og planter Haven med mulighed for havedyrkning og anvendelse af grøntsager, frugt, urter, og buske med mulighed for at lære om de 5 kropslige sanser som syn, duft, høre, smage og føle Bålpladsen med mulighed for at bare være til stede, lytte til ilden og have nærvær med en voksen. Det kræver et velafgrænset rum i form af en høj hæk med sten eller andet, som markerer en kreds og intimitet. Erfaringsmæssigt siges det, at et overdækket bålhus i virkeligheden ikke er nødvendig for at holde gang i ilden, og at der ikke altid skal laves mad over bål for at børn vil deltage Vandstedet til leg og læring, hvor vand + sand = mudder. Udnytte regnvandet, samle vand, lave vandbaner, ligge rør under fliserne til sandkassen så vandet ledes deri. Have vandhaner ved flere steder udendørs, så der i det hele taget er mulighed for at få vand. Atriumrum, vindfang, overdækket terrasse eller veranda - et rum som anvendes i overgangen fra inde til ude og som forlænger muligheden for at være udendørs trods køligt og fugtigt vej. Her kan et rum anvendes til at sidde og spise madpakker, til at søge læ, til at lave kreative aktiviteter og hvor der gerne må komme snavs på gulvet. Studier viser, at et rum som anvendes til overgangen fra inde til ude forlænger muligheden for at opholde sig udendørs med flere måneder. Mødelokalet for personale en have, en mødesplads eller et rum i skolegården/på legepladsen, som er indrettet til møder og pause for personalet. Således har voksne også mulighed for at komme mere ud og drage fordele af at være udendørs med afveksling til indemiljøet. Det offentlige rum med en varieret natur som giver mulighed for at lære at begå sig i skov, strand, eng og mark og at få de naturlige stimuli fra den ikke-menneskeskabte verden Det kræver tid at etablere et stationært rum med de redskaber og remedier som kan anvendes. Men når først alt er fundet eller indkøbt og opsat, så bliver udelivet meget lettere at føre ud i livet på legepladsen og i skolegården. 64

65 Bilag 5 Bogtips 1. Ellneby Y. Se hvad jeg kan! Hvad forældre har brug for at vide om børns udvikling. Originaltitel: Titta vad jag kan! 2004 dansk udgave Høst og Søn 2. Gjesing G, Pachai M A, Ørnsholt R N. Den daglige dosis i skolegården sådan! 2007, Kroghs Forlag 3. Hansen M, Nagbøl S. Det ny skoleliv om krop, rum, bevægelser og pædagogik 2008, Forlaget Klim 4. Klarlund Pedersen B. Børn og Motion 2005, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 5. Knoop HH. Leg, Læring & Kreativitet. Hvorfor glade børn lærer mere og 2006 Aschehoug Dansk Forlag A/S og Hans Henrik Knoop 6. Nebelong H. Vi leger at Tanker om leg, læring og indretning af legepladser og sansehaver for børn. 2008, Dafolo Forlag 7. Sveriges Kommuner och Landsting. Mer åt fler på lekplatsen. Bra lekplats för barn med funktionshinder bliver bättre lekplats för alla. 2006, Stockholm 8. Videnscenter for Bevægelseshandicap. Legepladsen for alle. Fokus på legepladser for børn med bevægelseshandicap Wilde K. Med børnene i haven. Originaltitel: Gardening with Children dansk udgave Aschehoug Boglisten er ikke fyldestgørende og vil løbende forandres med udviklingen.

66 Teknik- og Miljøforvaltningen Park & Natur Tlf Stigsborg Brygge Nørresundby 2008

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Tanker om legepladsen ved Doravej 99

Tanker om legepladsen ved Doravej 99 Tanker om legepladsen ved Doravej 99 - ud fra øjebliksbilleder 4. 6. november 2008 11.11..08 Side 1 Indtryk Børnehaven er placeret i et boligområde i en boligforening. Når man ikke er kendt i området er

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 FÆLLES Sommerferien nærmer sig og vi vil være i det Gl. Hus hele ferien. Med mindre andet er aftalt skal børnene være her senest klokken 9.30. Hvis tilmeldte børn ikke møder i

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Temaplanche 1 - På stuen

Temaplanche 1 - På stuen Temaplanche 1 - På stuen Fald-, kontakt- og klemskader indendørs Formål: Planchen lægger særligt op til en snak om bevægelsesformer indendørs, og hvordan møbler og andre større redskaber bruges til leg.

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

BMV. Børnemiljøvurdering. Børnehaven Kollegieparken. 2012

BMV. Børnemiljøvurdering. Børnehaven Kollegieparken. 2012 BMV Børnemiljøvurdering Børnehaven Kollegieparken. 2012 Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Profil for Gandrup Idrætsdus

Profil for Gandrup Idrætsdus Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.

Læs mere

Velkommen til Delfinen

Velkommen til Delfinen Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

En legeplads for livet

En legeplads for livet Eventyr Leg Orehøjvej 9 a, Gl. Lejre, 4320 Lejre Tlf. 2227 9820 eventyrleg@eventyrleg.dk En legeplads for livet www.eventyrleg.dk Designlinje Info Eventyret starter her! Eventyr Leg designer naturlegepladser

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

AMAGER FÆLLED SKOLE. Workshop - Procesopstart for udviklingen af nye udearealer //Uredigeret opsamling - BY X

AMAGER FÆLLED SKOLE. Workshop - Procesopstart for udviklingen af nye udearealer //Uredigeret opsamling - BY X AMAGER FÆLLED SKOLE Workshop - Procesopstart for udviklingen af nye udearealer //Uredigeret opsamling - BY X 2 // AMAGER FÆLLED SKOLE AMAGER FÆLLED SKOLE// Udgivet af BY X 2010 Lay-out: BY X Fotos: BY

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen! SPRING UD I NATUREN Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk En quiz Fakta: Børn lærer

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme GRANBOHUS SKOVLYST Tryg fritid for børn og unge med autisme Tryg fritid med kammerater og gode oplevelser I Skovlyst vil barnet hver gang møde de samme børn og voksne Skovlyst er et ferie- og aflastningstilbud,

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2.

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. 21: Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. 21 Stk. 2: Dagtilbud

Læs mere

Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave

Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave Mariehønen Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave ariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 grs@struer.dk http://mariehonen.struer.dk Velkommen hos os i Mariehønen Når Jeres barn starter

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Den Interaktive Legeplads

Den Interaktive Legeplads Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere