Miljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN

Transkript

1 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering Baggrund Landbrugsstyrelsen opdaterer hvert år bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden (herefter gødskningsbekendtgørelsen) med henblik på bl.a. at fastsætte aktuelle normer for husdyr. Normtallene udgør beregningsgrundlaget for indholdet af kvælstof og fosfor i bedriftens produktion af husdyrgødning og opgøres i gødningsregnskabet, der indsendes til LBST. I gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019, der trådte i kraft den 1. august 2018, er der som noget nyt indført normtal for produktion af næringsstofindhold i husdyrgødning for økologisk svineproduktion. Frem til 1. august 2018 har økologiske svineproducenter pga. manglende fagligt grundlag anvendt normtal for konventionel svineproduktion. For at give økologerne tid og mulighed for at indrette sig på de nye reguleringskrav og med mulighed for at korrigere ud fra de faktiske produktionsforhold ønskes implementeringen af beregningsgrundlaget for den økologiske svineproduktion udskudt til den næstkommende planperiode. Med de foreslåede ændringer til gødskningsbekendtgørelsen udgår de særlige normer for økologiske svineproducenter således, og der vil ved økologisk svineproduktion skulle bruges normtal for konventionel svineproduktion, som det også var tilfældet før 1. august Endvidere indeholder ændringsforslaget opdaterede tal for høsten 2018 (høstværdier). Udstedelsen af høstværdierne er foranlediget af ændret mulighed i gødskningsbekendtgørelsen fra planperioden 2018/2019, hvor bedrifterne har fået mulighed for at anvende det faktiske foderforbrug (foderplaner) til beregning af produktionen af kvælstof og fosfor og kan dermed anvende det faktiske foderbrug (foderplaner), som dokumentation for den såkaldte foderkorrektion. Foderkorrektionen (såkaldt type 2 korrektion) giver en bedrift mulighed for at nedjustere sin produktion af husdyrgødning, hvis en mere effektivt produktion kan dokumenteres ud fra de faktiske produktionsforhold - særligt gennem en mere effektiv fodring. Miljøvurderingsloven Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@lbst.dk

2 Det følger af 8, stk. 1, nr. 1, i miljøvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), at der skal gennemføres en miljøvurdering, når en myndighed udarbejder en plan eller et program, hvis planen eller programmet tilvejebringes inden for bl.a. landbrug og fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2. Landbrugsstyrelsen vurderer, at de foreslåede ændringer af reglerne ikke for så vidt angår konsekvenserne for reglerne i gødskningsloven og gødskningsbekendtgørelsen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, og at planen derfor ikke af den grund er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 1. Opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof har betydning for beregning af, hvor stort et harmoniareal virksomheden skal råde over, og opgørelsen af virksomhedens produktion af fosfor har betydning for beregningen af virksomhedens fosforarealkrav. Denne regulering er fastsat i husdyrbrugloven og bkg. nr. 116 af 23. januar 2019 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., som det tidligere er vurderet fastlægger rammerne til fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. Det vurderes, at de pågældende ændringer ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000 områder væsentligt under hensyn til bevaringsmålsætningerne for disse, og derfor er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 2. Reglerne i gødskningsbekendtgørelsen indgår i nitrathandlingsprogrammet, og de foreslåede justeringer af normerne for økologisk svineproduktion står derfor i relation til nitrathandlingsprogrammet. Det er Landbrugsstyrelsens vurdering, at de påtænkte ændringer af gødskningsbekendtgørelsen alene har en begrænset betydning for de nævnte planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, og at der derfor skal gennemføres en vurdering af, om udkastet til ændring kan få væsentlig indvirkning på miljøet (screening), jf. miljøvurderingslovens 8, stk. 2, nr. 1. Myndigheden træffer efter miljøvurderingslovens 10 afgørelse om, hvorvidt planen eller programmet efter miljøvurderingslovens 8, stk. 2, nr. 1, er omfattet af kravet om en miljøvurdering. Ved afgørelsen inddrager myndigheden de relevante kriterier fra lovens bilag 3. Hvis det vurderes, at ændringen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der gennemføres en miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 3. Landbrugsstyrelsens har på denne baggrund foretaget et udkast til en screening af den foreslåede ændring til gødskningsbekendtgørelse. 2

3 Udkastet til screeningen fremgår af vedlagte bilag 1. Afgørelse Landbrugsstyrelsen vurderer, at bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse nr af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, og at bekendtgørelsen derfor ikke skal miljøvurderes efter miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 3. Landbrugsstyrelsen har herved lagt vægt på, at ændringen alene kommer til at berøre ca. 230 bedrifter, og at ændringen er tidsbegrænset til planperioden 2018/2019 i form af udskydelse. Landbrugsstyrelsen har også lagt vægt på, at de økologiske svineproduktioner indtil august 2018 har brugt normerne for konventionel svineproduktion, og at virksomhederne efter erhvervets vurdering generelt ikke har nået at omstille sig til de nye højere normer. Det forventes derfor ikke, at der som følge af de ændrede normer vil blive udvasket flere næringsstoffer til vandmiljøet, end hvad der har været tilfældet indtil indeværende planperiode. Høring af berørte myndigheder I henhold til miljøvurderingslovens 32 skal den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelse af en plan, høre berørte myndigheder, før der træffes screeningsafgørelse om, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering. De berørte myndigheder udgøres i denne sammenhæng af Miljøstyrelsen og Miljøog Fødevareministeriets departement Landbrugsstyrelsen har gennemført en høring af disse myndigheder i perioden fra den 25. marts til og med den 29. marts Landbrugsstyrelsen har ikke modtaget bemærkninger til screeningsudkastet. Klagevejledning 4-ugers klagefrist Der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Landbrugsstyrelsens afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering (screeningsafgørelsen), for så vidt angår retlige spørgsmål inden 4 uger efter screeningsafgørelsens annoncering på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, jf. miljøvurderingslovens 51. Klageportalen Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til Landbrugsstyrelsen ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen), jf. miljøvurderingslovens 52, jf. dog 21, stk. 2-4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Se mere om, hvordan man klager via Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Klageberettiget 3

4 Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. 4

5 Bilag 1 Udkast til screening af udkast til ændring af gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019 I det følgende er der foretaget en vurdering af, om den planlagte ændring af gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019 kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3. (1) Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til: - i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler: Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og sammensætning fordelt på husdyrarter og staldsystemer, som gennemsnit over planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og forfor skal og kan endvidere korrigeres ud fra faktiske produktionsforhold. F.eks. skal beregningen tage højde for anderledes indgangs og afgangsvægt og kan korrigeres på baggrund af anden fodersammensætning- og forbrug. Husdyrnormerne opdateres årligt på baggrund af nyeste viden om udskillelsen af næringsstoffer fra husdyrene. Opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof har betydning for beregningen af, om virksomheden har brugt mere kvælstof end virksomhedens samlede kvælstofkvote. Produktionen har også betydning for beregning af, hvor stort et harmoniareal virksomheden skal råde over, hvor der må udbringes husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 170 kg N pr. ha harmoniareal. For virksomheder, der anvender kvægundtagelsen, må der udbringes op til 230 kg N pr. ha harmoniareal. En ændring af normen for indholdet af kvælstof i husdyrgødningen har dermed betydning for, hvor stort et harmoniareal en virksomhed skal have. Opgørelsen af virksomhedens produktion af fosfor har betydning for beregningen af virksomhedens fosforloft og beregningen af fosforarealkravet. Kravet gælder for husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning herunder afgasset biomasse og der fastsættes forskellige fosforlofter for de forskellige typer af gødning. En ændring normen for indholdet af fosfor i husdyrgødningen har dermed betydning for, hvor mange arealer en virksomhed skal have, for at overholde fosforarealkravet. - i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki: 5

6 Husdyrnormerne har betydning for beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof og derfor for den samlede vurdering af, om virksomheden overholder ligevægtsprincippet, hvorefter der ikke må forbruges mere kvælstof end den samlede kvote. Ligevægtsprincippet fremgår af 5 i gødskningsloven, jf. lbkg. nr. 996 af 25. juni Princippet indgår tillige i nitrathandlingsplanen, jf. nitratdirektivets bilag III, Regler om harmonikrav og fosforlofter, som husdyrnormerne har betydning for, jf. ovenfor, er fastsat i husdyrbrugloven, jf. lbkg. nr af 6. juli 2018 og husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. bkg. nr. 116 af 23. januar planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling: Husdyrnormerne er ét element i den samlede regulering, der skal begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Landbrugsstyrelsen vurderer, at en ændring af normerne for planperioden 2018/2019 for økologiske svineproducenter ikke kan forventes at få væsentlig betydning for miljøet i form af øget udvaskning. Landbrugsstyrelsen har herved lagt vægt på, at ændringen alene kommer til at berøre ca. 230 bedrifter, og at ændringen er tidsbegrænset til planperioden 2018/2019 i form af udskydelse. Det forventes således, at de nye normer for økologisk svineproduktion vil gælde for den kommende planperiode 2019/2020. Landbrugsstyrelsen har også lagt vægt på, at de økologiske svineproduktioner indtil august 2018 har brugt normerne for konventionel svineproduktion, og at virksomhederne efter erhvervets vurdering generelt ikke har nået at omstille sig til de nye lavere normer. Det forventes derfor ikke, at der som følge af de ændrede normer vil blive udvasket flere næringsstoffer til vandmiljøet, end hvad der har været tilfældet indtil indeværende planperiode. Det vurderes, at de med ændringen fastsatte høsttal for 2018 ikke har miljømæssige konsekvenser, da tallene alene udgør en administrativ forenkling i forhold til brug af en korrektionsmulighed, der allerede er gældende. - miljøproblemer af relevans for planen eller programmet: Husdyrnormerne er et element i den samlede regulering, der skal begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet. - planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse): Husdyrnormerne vedrører elementer, der indgår i den danske implementering af nitratdirektivet, og de er indeholdt i nitrathandlingsprogrammet. (2) Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til: 6

7 - indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet: Ændringen af normerne vil betyde, at virksomheder med økologisk svineproduktion ikke vurderes at producere ligeså meget kvælstof og fosfor, hvilket vil igen vil betyde, at virksomhedens samlede beregnede forbrug af gødning vil være lavere end efter de gældende regler for planperioden 2018/2019. Tilsvarende vil virksomhedens samlede beregnede produktion af fosfor være lavere end efter de gældende regler for planperioden 2018/2019, hvilket vil betyde, at der fastsættes et lavere fosforarealkrav. Det kan hertil bemærkes, at erhvervet har oplyst, at de økologiske bedrifter generelt set ikke har nået at indrette sig på de lavere husdyrnormer for planperioden, og at konsekvenserne anses som tidsbegrænsede, idet der allerede fra den kommende planperiode fra 1. august 2019 igen forventes fastsat særlige normer for økologisk svineproduktion. Samlet set vurderes konsekvenserne af den foreslåede ændring at være meget begrænset. - indvirkningens kumulative karakter: Ændringerne vurderes ikke at have indvirkning på miljøet med hensyn til indvirkningens kumulative karakter. - indvirkningens grænseoverskridende karakter: Ændringerne vurderes ikke at kunne få indvirkning på miljøet af grænseoverskridende karakter. - faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker): Ændringen vurderes ikke at have betydning for menneskers sundhed. Ændringen vil kunne føre til en mindre øget udledning af næringsstoffer fra de berørte bedrifter i forhold til, hvis ændringen ikke blev gennemført. Ændringen indebærer dog, at normerne fastsættes på samme vis, som det var tilfældet i tidligere planperioder, hvorfor konsekvenserne for miljøet vurderes at være meget begrænset. Endvidere er det kun en meget lille del af de danske landbrug, der berøres, og der vil alene være tale om en tidsbegræsnet udskydelse af de nye normer til planperioden 2019/ indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt): Det vurderes ikke, at befolkningen vil blive berørt at ændringen. Ændringen omfatter i alt ca. 230 økologiske svineproduktioner. - værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier og - Intensiv arealudnyttelse: Det vurderes, at ændringen ikke vil berøre særligt sårbare områder. 7

8 - indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan: Det vurderes ikke, at ændringen særligt vil berøre områder eller landskaber med anerkendt beskyttelsesstatus. 8