Folkeskolelærer, Bachelor i Læring. Institut for Læring

Transkript

1 Folkeskolelærer, Bachelor i Læring. Institut for Læring 2018 STUDIEORDNING Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 1

2 1. Præambel 4 2. Uddannelsens forma l og kompetenceprofil Indledning Forma l og undervisning og kompetenceprofil Sikkerhesvurdering Adgangskrav Merit 7 3. Uddannelsens tilrettelæggelse, normering, indhold og faglige profil Strukturmodel Professionfag Linjefag 8 4. Undervisning Undervisnings-, arbejds- og læringsformer Modulbeskrivelser af linjefagene og professionsfagene Modulbeskrivelser af praktik Bachelorprojekt Digital kompetence Litteraturkrav Kvalitetssikring Aktiviteter under uddannelsen 9 5. Bestemmelser om mødepligt og deltagelsespligt Mødepligt Deltagelsespligt Generelle bestemmelser om eksamener og evalueringer i uddannelsen Generelt om eksamen Eksamensbestemmelser Generelle bestemmelser om opgaver Definition af skriftlige opgaver Gruppestørrelser Studieportefølje Krav til fortsættelse af studiet 12 Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 2

3 9. Uddannelsesbevis Ikrafttrædelse og overgangsordning Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser Professionsfag Læring, trivsel og udvikling, Pædagogik, skole og samfund, Specialpædagogik It-Didaktik Sprogspor Metode og udvikling, MoU Projektuger Praktik Bachelorprojekt Fag beskrivelser Linjefag på 50 ECTS Dansk med fokus på fremmed- og andet sprog Engelsk Grønlandsk Kulturfag med specialisering i historie Kulturfag med specialisering i samfundsfag Kulturfag med specialisering i religion og filosofi Matematik Naturfag Naturfag Fag beskrivelser praktisk-musiske fag på 35 ECTS Idræt og udeliv Kunst og håndværk Mad, kultur og sundhed Musik 92 Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 3

4 1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Institut for Læring under Ilisimatusarfik og er godkendt af Akademisk råd xx.xx.2017 ved Ilisimatusarfik. Studieordningen træder i kraft d. 1. august Studieordningen har hjemmel i: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.14 af 23.juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 4

5 2. Uddannelsens forma l og kompetenceprofil 2.1. Indledning Professionsrettet bacheloruddannelsen i læring, er en integreret, professionsrettet og forskningsbaseret læreruddannelse for grundskolens 1. til 10. årgang. At studiet er integreret, betyder at fag, fagdidaktik, professionsfag og praksis er koblet sammen gennem hele studieforløbet, både organisatorisk, strukturelt og indholdsmæssigt. Læreruddannelsen giver mulighed for videreuddannelse Forma l Læreruddannelsen er målrettet mod den grønlandske folkeskole. Uddannelsen forholder sig til internationale krav for tilsvarende uddannelse. Formålet med uddannelsen til bachelor i læring er, at kvalificere den studerende til: velovervejet at begrunde, målsætte, designe, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle undervisning fra årgang. selvstændigt at igangsætte og varetage en begrundet og refleksiv lærerpraksis i samspil med kollegaer, elever, forældre og øvrige fagprofessionelle i hele skolevæsenet at udføre en lærerpraksis i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling at udvikle den studerendes fagperspektiv og professionskompetence, ud fra en udviklingsorienteret og forsksningsbaseret tilgang yderligere læringsorienteret videreuddannelse 2.3. og undervisning Læreruddannelsen udgøres af teoretisk undervisning, professions- og praksisrelateret didaktisk undervisning samt praktik, som samlet skal give grundlag for at tilegne sig de kompetencer, som udgør en færdiguddannet lærers kompetenceprofil. Uddannelsen foregår på uddannelsesinstitutionen og på godkendte praktiksteder. Der er hermed tale om to forskellige læringsrum, hvor der er forskellige betingelser og muligheder for læring og tilegnelse af viden. Fagene beskrives i moduler, hvor kompetence niveauet kommer til udtryk og kompetenceprofil Efter endt uddannelse, har den studerende erhvervet viden, færdigheder og professionskompetencer indenfor fagfag, professionsfag og lærerpraksis. Efter endt uddannelse har de studerende opnået følgende læringsresultater: Viden Den uddannede lærer har: faglig og fagdidaktisk viden i linjefagene som svarer til folkeskolens fagområder viden og kompetencer som bidrager til at skabe gode læringsresultater for den enkelte elev viden om relationskompetencer indgående indsigt i mangfoldigheden blandt elever, både i forskellige sociale, flerkulturelle og flersproglige kontekster, i faglige sammenhænge samt i måder at tilegne sig viden og at lære på en solid forståelse for skolens formål, mandat og handlingsplan samt betydning i samfundet viden om national og international forskning- og udviklingsarbejder med relevans for lærerprofessionen viden om børn i vanskelige læringssituationer og om børns rettigheder nationalt og internationalt Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 5

6 Færdigheder Den nyuddannede kan planlægge og designe undervisning således elevenes grundlæggende viden og færdigheder udvikles omkring mundtlighed, skriflighed, læsning, regning og brug af digitale værktøjer, gennem arbejdet i og på tværs af fag foretage selvstændige vurderinger i forhold til personlig og faglig udvikling vurdere og udvikle egen praksis og bidrage til kollegial fornyelse, både fagligt, didaktisk og organisatorisk målsætte, designe, planlægge, begrunde, gennemføre og vurdere samt udvikle differentieret læring ud fra lærerplaner og lovgivning, samt reflektere over egen praktis og erfaringer planlægge, facilitere og evaluere innovative, entreprenørielle samt æstetiske processer involvere lokalsamfundet i elevernes læring etablere skole-hjem samarbejder som grobund for børns trivsel og faglige udbytte i skolen Kompetencer Den nyuddannede kan anvende sin professionsfaglighed i arbejdet som lærer kan anvende lærerplaner som et grundlag for at reflektere kritisk og konstruktivt over egen lærerpraksis har udviklet solid faglig bevidsthed og god vurderingsevne har autoritet og kompetence til at lede læringsarbejdet har indsigt og vilje til at se skole og lærerarbejde i et mere overordnet institutionelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv kan pædagogisk og didaktisk integrere it i undervisningen kan stimulere til demokratiforståelse, demokratisk deltagelse og evne til kritisk refleksion kan anvende sine ændrings- og udviklingskompetencer for at imødekomme fremtidens skole 2.5 Sikkerhesvurdering Alle studerende er underlagt retskrav om børneattester, i henhold til Inatsisartutlov nr. 8 af 19. maj 2010 om pligt til at indhente børneattest Adgangskrav Adgangskravet til læreruddannelsen er, at nedenstående er opfyldt. Ansøgere til læreruddannelsen optages i 2 grupper. Første gruppe, der udgør 70%, optages gennemsnittet på den adgangsgivende eksamen fra GUX med mindst 5,5 i gennemsnit efter GGS skalaen samt en motiveret ansøgning. For valg af linjefag gælder, at den studerende minimum har afsluttet det valgte fag på en gymnasial uddannelse med følgende karakter: Min. C/7 på A-niveau i grønlandsk og dansk Min. D/4 på B-niveau i matematik og engelsk Min. D/4 på C-niveau i øvrige linjefag Anden gruppe, der udgør 30%, optages efter adgangsgivende eksamen fra GUX eller tilsvarende med lavere gennemsnit, suppleret med anden erfaring eller med individuelle samtaler samt en motiveret ansøgning. I den gruppe foretages en individuel vurdering af ansøgerne. Her vurderes ansøgeren således på, hvad vedkommende har foretaget sig udover den adgangsgivende eksamen. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 6

7 Hvis der ikke skønnes at være et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere i anden gruppe, vil der i stedet kunne optages flere fra første gruppe. En motiveret ansøgning skal indeholde en præsentation af ansøgeren og hvorfor vedkommende søger ind til uddannelsen, hvad der motiverer vedkommende, om interesser, evt. erfaring med at undervise, evt erhvervserfaring herunder fritidsjob, evt. frivilligt arbejde, efterskole, højskole og udlandsophold. Max 1 side Merit Afgørelse om meritoverførelse fra andre tilsvarende uddannelser træffes efter indstilling af Institutrådet på baggrund af en individuel bedømmelse. 3. Uddannelsens tilrettelæggelse, normering, indhold og faglige profil Bacheloruddannelsen er normeret til 240 ECTS. jf. Landstingslov nr. 19 af 19.november 2007 om Ilisimatusarfik. Læreruddannelsen er normeret til 4 årsværk. Et årsværk på 60 ECTS. Uddannelsen består af 8 semestre, omfattende 30 ECTS pr. semester. 1,5 ECTS svarer til ca. 1 uges arbejde på ca. 40 timer. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. 3.1 Strukturmodel Følgende strukturmodel skitserer fagenes placering og antal ECTS i læreruddannelsen. 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem i alt Linjefag linjefag 7,5 7, ,5 5 7, linjefag 7,5 7, ,5 5 7, linjefag 2,5 2,5 2,5 3, Professionsfag 105 Læring, trivsel og didaktik 4 4,5 7 4,5 20 Pædagogik, skole og samfund 2 0, ,5 Specialpædagogik IT-didaktik Sprogspor Bachelorprojekt Metode og udvikling 1 1 1, ,5 Praktik 1,5 6 7, Professionfag På læreruddannelsen består professionsfag af: Læring, trivsel og udvikling; Pædagogik, skole og samfund; Specialpædagogik; IT- Didaktik; Sprogspor; Praktik; Metode og udvikling samt Bachelorprojekt. Hvert år bidrager alle fag til den årlige projektuge, hvor emnerne er rullende: Årets gang på en skole og skolens interessenter, livstil og levevilkår, samarbejde og kommunikation samt uddannelse og erhverv. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 7

8 3.1.2 Linjefag Den studerende skal have tre linjefag. To fag vælges mellem: Grønlandsk, Dansk, Engelsk, Matematik, Naturfag1, Naturfag 2 eller Kulturfag. Ét fag vælges mellem: Kunst og Håndværk, Mad og sundhed, Idræt og udeliv eller Musik. 4. Undervisning På læreruddannelsen introduceres den studerende til de overordnede rammer for uddannelsen, og det forventes at de studerende agerer og deltager aktivt som lærerstuderende. Studerende har fællesfag inden for professionsfag, men har forskellige valg af linjefag. Studerende vælger linjefag inden studiestart. For at sikre at den studerende træffer det rette valg, såvel fagligt, som udfra interesse, gennemføres der en samtale, umiddelbart efter studiestart. Der indgår en vifte af undervisnings- og arbejdsformer i bacheloruddannelsen til lærer. Med henblik på at understøtte motivation og læring, vil der være fokus på en didaktisk tilgang med studenteraktiverende læringsmetoder, projekter, vejledning og øvelser, suppleret med lærestilladseret undervisning. Som en del af undervisnings- og arbejdsformerne sigtes der på udvikling af professionskompetencer som f. eks. samarbejdsevne, kommunikation og strukturering, kritisk tænkning, problemløsning og innovation. Der indgår digital baseret undervisning i uddannelsen. Den studerende forventes at være aktiv og ansvarlig i forhold til forberedelse til undervisning og lærerprocesser, gennemførelse af studieaktiviteter og og praktik Undervisnings-, arbejds- og læringsformer Den studerende får gennem uddannelsen erfaring med forskellige fagrelevante undervisnings- og arbejdsformer, såsom: Forelæsninger Individuelle faglitteraturstudier knyttet til konkrete problemstillinger og projekter Forskellige tekst-/multimodale produktioner og opgaveskrivning Deltagelse i reflektionsgrupper og seminarer som kræver aktiv studenter deltagelse Øvelser, rollespil og cases Monofaglige og tværfaglige projekter i som stiller krav til samarbejde mellem de studerende Forskellige digitalt støttede undervisnings- og læringsformer 4.2 Modulbeskrivelser af linjefagene og professionsfagene Hvert modul angiver undervisning, læringsmål, evaluering og arbejdsformer. 4.3 Modulbeskrivelser af praktik Praktik foregår på godkendte praktiksteder. De studerende møder folkeskoleelever på alle trin. Praktik er en integreret og central del i læreruddannelsen. Fagdidaktiske og professionsdidaktiske aktionslærings projekter integreres i de studerendes praktikforløb. Praksiksted og praktiklæreren skal gennem vejledning og opfølgning bidrage til udvikling af de studerendes professionsfaglige kompetencer i samarbejde med lærerne på Institut for læring. Læreruddannelsen er tilrettelagt med 5 praktikker, observationspraktik og periodepraktik, linjefagspraktik, kyst- eller udenlandspraktik og professionspraktik samt bachelorpraktik. Praktikforberedelse, praktikgennemførelse og efterbehandling af praktikken skal være betået, for at kunne fortsætte studiet. Institut for læring har ansvaret for praktikkerne. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 8

9 4.4 Bachelorprojekt Bacheloropgaven er et mindre, praksisforankret aktionslæringsprojekt, hvor den studerende individuelt eller i gruppe op til 3 personer, dokumenterer, vurderer og formidler erfaringerne fra et aktuelt tema som er valgt ud på baggrund af teoretisk/praktisk interesse. Temaet skal have et fagdidaktisk udgangspunkt. Den studerende skal demonstrere sin evne til selvstændigt at sammentænke fagdidaktiske og pædagogiske teorier og metoder, samt koble teori og praksis med afsæt i empiri fra bachelorpraktik. 4.5 Digital kompetence De studerende skal igennem uddannelsen udvikle en grundlæggende digital kompetence i tråd med de krav som ligger til integrering af it og medier i skolens planlægning. De studerende skal være i stand til at vurdere og forholde sig til hensigtsmæssig brug af digitale værktøjer i lærings- og undervisningssammenhæng. 4.6 Litteraturkrav Det samlede litteraturkrav i læreruddannelsen udgør sider. Litteraturkravet omfatter samtlige linjefag, professionsfag og praktik. Den anvendte litteratur forefindes i semesterbeskrivelser og skal afspejle de enkelte fags overordnede formål. 4.7 Kvalitetssikring Ved hvert semester foretages der en undervisningsevaluering i overensstemmelse med Ilisimatusarfiks samlede evalueringspolitik. foretages i alle fag. I god tid før praktikken starter, bliver de studerende informeret om kriterier og procedurer for vurdering af praktikken, både når det gælder vurdering af praktikskolen og den praksis hver enkelt studerende skal have. 4.8 Aktiviteter under uddannelsen Den studerende har mulighed for at tage et semester i udlandet enten som studieophold ved en uddannelsesinstitution eller som praktikophold. Studieopholdet skal have et omfang af mindst 30 ECTS og kan tidligst finde sted efter gennemført af første studieår. Formålet er, at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. 5. Bestemmelser om mødepligt og deltagelsespligt Der er mødepligt til undervisningen og det forventes at den studerende er studieaktiv. Opfyldelsen af mødepligten og deltagelsespligt er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fag og til praktikken. Studieaktivitet defineres gennem mødepligt og deltagelsespligt. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, fx dokumenteret sygdom, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb Mødepligt Den studerende skal have et fremmøde på minimum 75% i al undervisning og praktik på hele uddannelsen. Obligatoriske opgaver for at bestå et semester er beskrevet under de enkelte fagbeskrivelser. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 9

10 5.2. Deltagelsespligt Deltagelsespligt betyder at den studerende skal deltage aktivt som studerende i alle sine fag på læreruddannelsen i alle 8 af uddannelsens semestre. Det betyder, at den studerende: Møder til tiden, er velforberedt, og afleverer opgaver til tiden Er nærværende og yder et konstruktiv bidrag til undervisning og læreprocesser, i form af fx oplæg og fremlæggelser Er ansvarlig i forhold til gruppearbejde /studieteams, og andre arbejdsformer, som øvelser og lignende, der indebærer samarbejde med medstuderende Løbende holder sig orienteret om sin studieaktivitet, så der kan rettes op på eventuelle mangler I tilfælde af fravær fra undervisningen, skal den studerende selv holde sig orienteret om, hvad holdet har arbejdet med og udarbejder de manglende opgaver Afleverer semesteropgaver/semesterprøve/studieportefølje som godkendelse af et semester 6. Generelle bestemmelser om eksamener og evalueringer i uddannelsen 6.1. Generelt om eksamen Den studerende indstilles automatisk til eksamen såfremt alle studieaktiviteter er gennemført i et pågældende semester, i henhold til kriterierne i de enkelte modulbeskrivelser. Den studerende skal desuden have opfyldt sin møde- og deltagelsespligt. Alle interne og eksterne prøver skal være bestået som forudsætning for indstilling til bachelorprojektet. 6.2 Eksamensbestemmelser Sidste frist for framelding til ordinær prøve er 14 dage før prøven afholdes. Regler vedrørende eksamen og klager over eksamen: der henvises til gældende regelsæt ved Ilisimatusarfik. Ved intern censur bedømmes prøven af eksaminator og en underviser ved uddannelsen. Ved ekstern censur bedømmes prøven af eksaminator og en ekstern censor beskikket af Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke samt godkendt til censorkorpset ved Ilisimatusarfik. Prøver bedømmes efter GGS eller bestået/ikke bestået. Genindstilling følger eksamensreglerne vedtaget af Ilisimatusarfik. Brug af hjælpemidler, vil fremgå af eksamenskriterier. Eksamenssprog følger eksamensreglerne vedtaget af Ilisimatusarfik Eksamenssnyd behandles efter Ilisimatusarfiks regler. 7. Generelle bestemmelser om opgaver 7.1 Definition af skriftlige opgaver En skriftlig opgave er en fællesbetegnelse for skriftlige produkter af forskellig karakter og længde alt afhængigt af det aktuelle fag. Ved skriftlige opgaver er der følgende standarder: 1 side udgør 2400 anslag inkl. Mellemrum. Sideantallet er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Sideantallet er uafhængigt af det valgte sprog. Hvis maximalt sideantal for opgavebesvarelsen overskrides, afvises opgaven og den studerende har brugt et (1) eksamensforsøg. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 10

11 7.2 Gruppestørrelser En gruppe består af 2-5 studerende med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelserne. Ved en skriftlig gruppeopgave reduceres det maksimale sidetal, som beskrevet i eksamenskataloget. 7.3 Studieportefølje Produkter til bedømmelse af et semester kan være eget produceret undervisningsmateriale til skolen, præsentationer, litteraturanmeldelser, egne filmklip, fotos, beskrivelser af undervisningsforløb og meget andet. 8. Prøver i uddannelsen 1.semester Censur ECTS 1. og 2. linjefag Intern 15 Bestået/ikke best Ekstra: Grønlandsk Ekstern 7,5 GGS 3.linjefag Intern 2,5 Bestået/ikke best Metode og udvikling Intern 1 Bestået/ikke best Læring, trivsel og udvikling Intern 4 Bestået/ikke best Sprogspor Intern 2 Bestået/ikke best Pæd, skole og samf Intern 2 Bestået/ikke best IT-didaktik Intern 2 Bestået/ikke best Praktik Intern 1,5 Bestået/ikke best 2.semester 1.linjefag Ekstern 7,5 GGS 2.linjefag Ekstern 7,5 GGS 3.linjefag Intern 2,5 Bestået/ikke best Læring, trivsel og udvikling Intern 4,5 Bestået/ikke best Sprogspor Intern 2 Bestået/ikke best Praktik Intern 6 Bestået/ikke best 3.semester 1., 2. og 3. linjefag Ekstern 12,5 GGS Metode og udvikling Ekstern 1 GGS Læring, trivsel og udvikling Ekstern 7 GGS Sprogspor Ekstern 2 GGS Praktik Intern 7,5 Bestået/ikke best 4.semester 1. linjefag Intern 10 Bestået/ikke best 2.linjefag Intern 10 Bestået/ikke best Ekstra: Linjefag naturfag 2 Ekstern 5 GGS 3.linjefag Intern 3,5 Bestået/ikke best Sprogspor Intern 2 Bestået/ikke best Læring, trivsel og didaktik Ekstern 4,5 GGS 5.semester 1.og 2. linjefag Intern 15 Bestået/ikke best 3.linjefag Intern 6 Bestået/ikke best Metode og udvikling Intern 1,5 Bestået/ikke best Pædagogik, skole og samfund Intern 0,5 Bestået/ikke best Sprogspor Intern 2 Bestået/ikke best Specialpædagogik Intern 5 Bestået/ikke best 6.semester Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 11

12 1., 2. og 3. linjefag Intern 16 Bestået/ikke best Ekstra: Grønlandsk Intern 5 GGS Ekstra: Linjefag Musik Ekstern 6 GGS Pædagogik, skole og samfund Ekstern 5 GGS Praktik Intern 9 Bestået/ikke best 7.semester 1., 2. og 3. linjefag Ekstern 15 GGS 3.linjefag Intern 6 Bestået/ikke best Metode og udvikling Intern 1 Bestået/ikke best IT-didaktik Ekstern 3 GGS Specialpædagogik Intern 5 Bestået/ikke best 8.semester Pædagogik, skole og samfund Intern 5 GGS Metode og udvikling Ekstern 3 GGS 3.linjefag Ekstern 6 GGS Bachelorpraktik Intern 6 Bestået/ikke best Bachelorprojekt Ekstern 10 GGS Se indholdsbeskrivelse af de enkelte prøver og bedømmelser i studieordningens modulbeskrivelser. 8.1 Krav til fortsættelse af studiet Den studerende skal have bestået 2.semester i linjefag 1 og linejfag 2. Den studerende skal have bestået en samlet prøve i semestrets fag Den studerende skal have bestået pæd.del 1 prøven i 4. semester for at fortsætte studiet Den studerende skal have bestået pæd.del 2 prøven i 6. semester for at fortsætte studiet Den studerende skal have bestået alle sine fag for at gå til den afsluttende bacheloreksamen Den studerende skal have bestået sine praktikker for at fortsætte sit studie. 9. Uddannelsesbevis Ilisimatusarfik udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse med ret til titlen Lærer. I beviset angives resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver, prøvernes omfang i ECTS, karaktervægte og det opna ede karaktergennemsnit. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at fa dokumentation for besta ede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS. 10. Ikrafttrædelse og overgangsordning Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2018 og har virkning for alle studerende, der er optaget pa uddannelsen pr. 1. august og senere. Der kigges på følgende mulighed. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen per 1.august 2017 overføres til denne studieordning. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2017, kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i studieordningen 2009 og 2014 indtil udgangen af studieåret 2019/2020. Herefter aflægges der ikke længere prøver efter disse studieordninger. Beståede prøver aflagt efter tidligere studieordninger overføres til 2018 studieordningen. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 12

13 11. Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser Fag der udbydes pa læreruddannelsen, inddelt i 3 områder: 1: professionsfag, 2: fag til 50 ECTS, 3: praktisk-musiske fag til 35 ECTS 11.1 Professionsfag Læring, trivsel og udvikling, Omfang Undervisning Litteratur sider Formål 20 ECTS. Fordelingen ses i modulbeskrivelserne 140 timer Fagets formål at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle undervisning og læreprocesser. Endvidere tilegner den studerende sig kompetencer til at tage ansvar for børn og unges læring, trivsel og udvikling i en skolekontekst. Fagets indhold Modul 1: 1.semester. 4 ECTS Faget er inddelt i 4 faglige moduler, hvor fokus på elevens læring og didaktik er en naturlig del af de faglige områder Læring og lærerens relationskompetencer Børns udvikling og læring, lærerens klasse og læringsledelse Læring, undervisningsdifferentiering og inklusion Trivsel, inklusion, konflikthåndtering Læring og lærerens relationskompetencer Vidensmål læring og motivation almen didaktik som værktøj for planlægning af undervisning og læring betydningen af lærerens relationelle kompetence som klasseleder samarbejde og gruppeprocesser kommunikation læreren som facilitator af læreprocesser lærerrollens professionsetiske udfordringer. Færdighedsmål Den studerende har på baggrund af undervisningen færdigheder i at: motivations betydning for elevens læring redegøre og drøfte professionsetiske udfordringer i lærerollen reflektere, observere og diskutere relationskompetencers betydning for lærerprofessionen etablere og facilitere rammer for samarbejde, gruppeprocesser og videndeling kommunikere forståeligt mundtligt og anvende aktiv lytning og dialog planlægge, gennemføre og dokumentere observation af elever Arbejdsform Kompetencemål Den studerende kan bruge læringsmål og trinmål som grundlag for elevens læring, refleksion over egen rolle som studerende og kommende lærer, samt reflektere over egen relationskompetence sammen med medstuderende, og ud fra observationer i praktikken. Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur. Bestået/ ikke bestået. Forelæsninger, studenteroplæg, vejledning, diskussion i dialoggrupper. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 13

14 Modul 2: 2. semester 4,5 ECTS Børns læring, lærerens klasse og læringsledelse Vidensmål Den studerende har med baggrund af undervisningen viden om: læringsmålenes betydning for planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisning sammenhængen mellem vurdering, vejledning og læring børns og unges udvikling og identitetsdannelse børn i komplicerede læringssituationer betydningen af lærerens relationelle kompetence som klasseleder Færdighedsmål Den studerende har med baggrund af undervisning færdigheder i at: fremstå som en tydelig leder, som didaktisk medinddrager eleverne i undervisningen redegøre, analysere og reflektere didaktisk over planlægning, gennemførelse og vurdering af egen og medstuderendes undervisning. redegøre for udviklings og læringsteorier set i relation til praksiserfaringer Kompetencemål Den studerende skal være i stand til på begrundet teoretisk grundlag at planlægge, redegøre for og demonstrere vurderingskriterier og vejlede elever i deres individuelle læringsprocesser. Redegøre, analysere og diskutere sammen med medstuderende over egen professionelle relationskompetence. Være i stand til at lede gruppeprocesser i en undervisningssituation. Arbejdsform Modul 3: 3. semester 7ECTS Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur. Bestået/ ikke bestået. Oplæg, gruppearbejde, de studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Læring, undervisningsdifferentiering og inklusion Elevens læring som udgangspunkt for undervisningsdifferentiering Forholdet mellem undervisningsdifferentiering og specialundervisning og muligheder og udfordringer når det gælder elever med særlige behov lærerens relationskompetence og dens betydning for klassemiljøet Samarbejde mellem skole og hjem formativ og summativ evaluering og handleplansarbejdet i folkeskolen Den studerende har på baggrund af undervisningen færdigheder i at Planlægge og anvende undervisningsplaner, med baggrund i principper for undervisningsdifferentiering i et fysisk såvel som online læringsrum Arbejde med formativ og summativ evaluering, og demonstrere brug af evaluering som basis for undervisningsdifferentiering i et alment fagdidaktisk perspektiv. Anvender elevers mål og handleplaner som baggrund for undervisningsplanlægning Etablere og facilitere rammer for samarbejde, gruppeprocesser og videndeling Kompetencemål Den studerende kan med baggrund i teorier om undervisningsdifferentiering, planlægge, designe, anvende og demonstrere didaktisk refleksion og rammesætning af Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 14

15 undervisning, hvor samarbejde mellem elever er i fokus. Har praktisk og didaktisk viden om klasseledelse, som sætter den studerende i stand til at gennemføre undervisningsdifferentiering i sit linjefag. Arbejdsform Modul 4: 4,5 ECTS 4.semester Studieaktivitet skal gennemføres. Faget afprøves ved semesterafslutning med semesterets øvrige fag. Ekstern censur. GGS-skala. Oplæg, workshop, gruppearbejde, producere undervisningsplaner. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning, samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Trivsel, inklusion, konflikthåndtering Den studerende har med baggrund af undervisningen viden om: børns rettigheder i lovgivning og skolens praksis inklusion, og hvordan læreren som leder didaktisk kan skabe et inkluderende læringsmiljø. viden om forebyggelse af mobning trivsel og robusthed børn i sorg og krise konflikthåndtering Den studerende har med baggrund i undervisningen færdigheder i at: forholde sig til, forebygge og reagere på mobning, børns rettigheder og den skærpede underretningspligt fremstår som en tydelig leder som planlægger et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elevers deltagelse er i fokus. håndtering og forebyggelse af mobning i klasseledelse kommunikere forståeligt mundtligt og anvende aktiv lytning og dialog kan anvende verbal og non-verbal kommunikation, stemmebrug, kropsbrug, mimik og gestik, tilpasset forskellige kontekster Kompetencemål Den studerende skal have teoretisk viden som giver grundlag for en didaktisk refleksion, på at skabe et inkluderende læringsmiljø. Skal med baggrund i teori identificere mobning og kan handle professionelt på hvordan dette kan håndteres. Arbejdsform Ekstern eksamen 4.semester Studieaktivitet skal gennemføres. Ekstern censur. GGS-skal. Oplæg, gruppearbejde, case, rollespil. De studerende er aktive i planlægning, udførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Eksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del. Skriftlig opgave Den studerende udarbejder en skriftlig opgave som rummer en professionsrettet problemstilling. Sidetal følger gruppestørrelse. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling. 30 min. eksamen. Der gives en samlet karakter for de to prøver. Eksterne censur. GGS-skala. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 15

16 Pædagogik, skole og samfund, Omfang 12,5 ECTS Undervisning 90 timer Litteratur sider Formål Formålet med faget er at den studerende tilegner sig viden om centrale pædagogiske retninger og reflektere over disse i forhold til den grønlandske folkeskoles formål, indhold og praksis. At den studerende på selvstændig, reflekterende og perspektiverende vis kan anvende pædagogiske, psykologiske og sociologiske teorier. At den studerende får et grundlag for at tage ansvar for skolens pædagogiske virke og udvikling, hvordan skolen fysisk, organisatorisk og kulturelt kan udformes, ledes og udvikles for at varetage sit samfundsmandat. Fagets indhold 1.modul 1. Semester 2 ECTS Fagets indhold Faget er inddelt i 4 faglige moduler, hvor viden om skole samfundsmandat, pædagogisk, sociologisk og organisatorisk er en del af de faglige områder Grønlands skolehistorie og lærerrollen Skolen i et udviklingsperspektiv Pædagogiske Strømninger, socialisering og skolen som organisation Skole, samfund og kultur Grønlands skolehistorie og lærerrollen Formålet med faget er at den studerende får grundlæggende viden om og forståelse af den grønlandske folkeskoles historie, lovgivning og viden om lærerroller og lærerprofessionsidealer før og nu. Grønlands skolehistorie. Lærerprofessionens idealer før og nu. Grundlæggende viden om lovgivning, læreplaner og bekendtgørelser og deres betydning for skolen som organisation, og for lærerensprofessionen. Vidensmål lovgivning, læreplaner og bekendtgørelser som arbejdsredskab i lærerprofessionen tilegner sig grundlæggende viden om den grønlandske folkeskoles historie tilegner sig viden om og forståelse af folkeskolens nuværende struktur, lov og regelgrundlag og læringssyn didaktik som værktøj for planlægning af undervisning og læring, herunder itintegrering Færdighedsmål Den studerende har på baggrund af undervisningen færdigheder i at: redegøre og drøfte professionsetiske udfordringer for en lærer redegøre og drøfte lærerens relationelle kompetence som klasseleder og gruppeleder Kompetencemål Den studerende kan bruge læreplaner som grundlag for refleksion og egen rolle som studerende og som kommende lærer. Arbejdsform Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur. Bestået/ ikke bestået. Faget løber igennem hele 1. semester. Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion og gruppearbejde. Undervisningen varetages af lærere fra det pædagogiske område samt gæstelærere fra det grønlandske folkeskolesystem. Faget Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 16

17 hænger nøje sammen med observationspraktikken på 1 semester. 2.modul 5 semester 0,5 ECTS Skolen i et udviklingsperspektiv Formålet er at styrke de studerendes kompetencer til indsamling af empiri under linjefagspraktikken, således at de udvikler deres undervisningskompetencer og deres fagdidaktiske refleksioner gennem de undersøgelser, de laver i linjefagspraktikken? Vidensmål kendskab til startegier og metoder til at gennemføre en mindre undersøgelse under kystpraktikken, med særlig vægt på aktionslæring Færdighedsmål Den studerende har på baggrund af undervisningen færdigheder i at: vurdere og udvikle egen praksis og bidrage til kollegial fornyelse, både faglig, didaktisk og organisatorisk Kompetencemål Den studerende skal kunne samarbejde med medstuderende, vejledere og andre før og under kystpraktikken for at udvikle egen og kollegial praksis gennem aktionslæring. Arbejdsform Modul 3: 5 ECTS 6 semester Studieaktivitet skal gennemføres.intern censur. Bestået/ ikke bestået. Planlægning af empirisk undersøgelses, aktionslæringsprojekt til kyspraktikken. Pædagogiske Strømninger, socialisering og skolen som organisation Vidensmål centrale pædagogiske retninger, socialisering og menneskessyn, læringssyn og dannelsessyn skolens rolle i samfundet lokalt, nationalt og globalt børns rettigheder i relation til en skolekontekst Færdighedsmål Den studerende har på baggrund af undervisningen færdigheder i at: formulere mundtligt og skriftligt forskellige sider ved forholdet mellem skole kultur og samfund kunne redegøre for skolens samfundsmandat ud fra pædagogiske teorier kunne redegøre for hvordan børns rettigheder indgår i hele tænkningen om skolen Kompetencemål Den studerende har udviklet et kritisk analytisk blik for skolens opdragelsespraksis og hvordan elevernes dannelse og læring kan analyseres ud fra forskellige pædagogiske lærings og dannelsessyn. Har en bevidsthed om og vilje til at samarbejde med kolleger, ledelse, forældre og andre som indgår i skolens virksomhed. Arbejdsform Studieaktivitet skal gennemføres. Ekstern censur. GGS-skala. Oplæg, gruppearbejde, projekter med fremlæggelser. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 17

18 Ekstern eksamen 6.semester Eksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del. Skriftlig opgave Den studerende udarbejder en skriftlig opgave som rummer en professionsrettet problemstilling. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling. 30 min. eksamen. Der gives en samlet karakter for de to prøver. Ekstern censur. GGS-skala. Modul 4: 5 ECTS 8 semester, Skole, samfund og kultur Viden forståelse for opdragelse, undervisning og viden lærerens rolle og kollegialt samarbejde viden og forståelse for sammenhængen mellem organisering, ledelse og læring på forskellige niveauer Færdigheder Den studerende har på baggrund af undervisningen færdigheder i at: redegøre og formulere indsigt om forskellige sider ved forholdet mellem skole, kultur og samfund forholde sig til og reflektere over egen praksis som lærer i forskellige skolekontekster vurdere og udvikle egen praksis og bidrage til kollegial fornyelse, både faglig didaktisk og organisatorisk Kompetencer Den studerende kan kritisk analysere og vurdere den institutionaliserede skolepraksis. Bevidsthed om lærerens professionelle forpligtelse. Evne og vilje til at se skole og samfund og lærerarbejde i et mere overordnet institutionelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Arbejdsform Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur. Bestået/ ikke bestået. Forelæsninger, studenteroplæg, diskussion i dialoggrupper, gæstelærere Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 18

19 Specialpædagogik Omfang 10 ECTS Undervisning 70 timer Litteratur sider Formål Fagets formål er at den studerende få viden om og forståelse af børn og unge i komplicerede læringssituationer, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte. Det er endvidere formålet, at den studerende erhverver sig viden om og redskaber til at varetage undervisning med hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og behov. Kompetencemål Kompetencemål Fagets indhold Den studerende kan anvende fagets teorier som fundament for begrundet at reflektere over, målsætte, designe, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle almen- og specialundervisning i folkeskolen. Faget specialpædagogik hører under det pædagogiske fagområde og forløber over to semestre. Faget er inddelt i seks moduler over to semestre: 5. semester, 5 ECTS: Modul 1: Kognitive, emotionelle og sociale problemstillinger Modul 2: Samfundsmæssige og institutionelle forudsætninger for det specialpædagogiske område i folkeskolen herunder lovgrundlaget. Modul 3: Inklusions- og eksklusionsprocesser herunder normalitetsbegrebet 7. semester, 5 ECTS: Modul 4: Omsorgssvigt Modul 5: Samarbejde og relationer i specialpædagogisk og almenpædagogisk virksomhed Modul 6: Differentiering og metodekendskab Opdelingen af faget i moduler har det til formål at den studerendes udbygger faglig viden og færdigheder gennem forskellige forløb. De specifikke moduler vil løbende øge den studerendes faglige progression og kompetence i en veksling mellem det faglige og didaktiske samt det specialpædagogiske og tværdisciplinære arbejde. Modul 1: 5.semester : Kognitive, emotionelle og sociale problemstillinger I modulet arbejdes der med problemstillinger lærerne kan opleve i mødet med børn og unge i komplicerede læringssituationer. Kognitivie, emotionelle og sociale problemstillingers kan gøre læringssituationer komplicerede. teorier om kognitive, emotionelle og sociale vanskeligheder særlige forhold, der gør sig gældende for elever i komplicerede læringssituationer. brug af it og andre lærermidler Den studerende kan på baggrund af undervisningen: anvende didaktiske og metodiske redskaber til at håndtere de komplicerede læringssituationer, elever kan komme i skolesammenhæng analysere og beskrive udviklingsmuligheder for børn og unge i komplicerede læringssituationer. Den studerende kan forholde sig til og handle på baggrund af og i forhold til de særlige problemstillinger, som kan gøre sig gældende i forbindelse undervisning af elever med Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 19

20 kognitive, emotionelle og sociale vanskeligheder. Arbejdsformer Modul 2. 5.semester. : Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur. Bestået/ ikke bestået. Forelæsninger, studenteroplæg, vejledning, diskussion. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Samfundsmæssige og institutionelle forudsætninger / lovgrundlaget. Modulets indhold giver viden om og indblik i samfundsmæssige og institutionelle forudsætninger samt lovgrundlaget og forudsætninger for organisering af specialpædagogiske indsatser. internationale hensigtserklæringer og konventioner om børn, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau, paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til specialpædagogiske problemstillinger Den studerende kan på baggrund af undervisningen: begrundet redegøre for, analysere og diskutere specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling, Den studerende kan forholde sig til, diskutere og handle på baggrund af specialpædagogikkens udfordringer og muligheder i folkeskolen. Arbejdsformer Modul 3. 5.semester Studieaktivitet skal gemmføres. Intern censur. Bestået / ikke bestået. Forelæsninger, studenteroplæg, vejledning, diskussion. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Inklusions- og eksklusionsprocesser / normalitetsbegrebet. I modulet arbejdes der med inkluderende og ekskluderende undervisning. Med indholdet i modulet sigtes der på at gøre du studerende i stand til at reflektere over den betydning, de grundlæggende værdier i inklusion har for skolen og undervisningen. om inklusions- og eksklusionsprocesser og normalitetsbegrebet forebyggende, foregribende og indgribende indsatser, herunder klasseledelse klasseledelse af en elevgruppe med forskellige forudsætninger konflikthåndtering Den studerende kan på baggrund af undervisningen: analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 20

21 arbejde, planlægge inkluderende undervisning på grundlag af psykologisk, pædagogisk, faglig, fagdidaktisk og almen didaktisk viden. Den studerende kan reflektere over og udvikle læringsindhold- og situationer, hvor eleverne oplever sig socialt inkluderet i læringsfællesskabet Arbejdsform Modul 4. 7.semester Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur. Bestået / ikke bestået. Forelæsninger, studenteroplæg, vejledning, diskussion. Erfaringer fra de studerendes empiri fra praktikkerne inddrages i undervisningen. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Omsorg og omsorgssvigt Modulets indhold sigter på at gøre den studerene bevidst om tilknytningsmønstres betydning for børns udvikling, læring og trivsel og hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan have for elevens skolegang. omsorgspersoners / tilknytningens betydning for positiv udvikling tegn på forskellige former for omsorgssvigt og hvilke konsekvenser dette kan have for elevens trivsel, udvikling og læring kendskab til betydningen af forskellige døgninstitutioners arbejde begrebet skærpet indberetningspligt Den studerende kan på baggrund af undervisningen: sondre mellem de forskellige former for omsorgssvigt skelne mellem personlig og professionel rolle handle på mistanke om omsorgssvigt Arbejdsform Modul 5. 7.semester : : Den studerende kan genkende tegn på omsorgssvigt og forholde sig professionelt og handlende dertil. Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur Bestået / ikke bestået. Forelæsninger, studenteroplæg, vejledning, diskussion. Gæstelærere fra socialområdet (døgninstitutioner o. lign.) inddrages som en del af undervisningen. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Samarbejde og relationer i specialpædagogisk og almenpædagogisk virksomhed I modulet arbejdes der med forskellige samarbejdspartnere og former, der kan være gavnlige i specialpædagogiske indsatser for børn i komplicerede læringssituationer samarbejdet med eleven og hjemmet kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 21

22 Den studerende kan på baggrund af undervisningen: samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner. begrundet vælge, planlægge og gennemføre specialpædagogiske og inkluderende indsatser Den studerende kan ved målsætning, design, planlægning, gennemførelse og evaluering samt udvikling af undervisning, reflektere over samarbejdsprocesser, som grundlag for special- og almenpædagogisk virksomhed. Arbejdsformer Modul 6: 7.semester. : Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur. Bestået / ikke bestået. Forelæsninger, studenteroplæg, øvelser, vejledning, diskussion. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Differentiering og metodekendskab Differentiering og metodekendskab indeholder: principper for undervisningsdifferentiering, evalueringsformer, procesdidaktik. et bygger på proces-didaktisk tilgang til igangsættelse af læringsmiljøer, hvor elevens aktive deltagelse. metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens faglige, personlige og sociale udvikling, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer forskellige evalueringsformer Den studerende kan på baggrund af undervisningen: differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer i et procesdidaktisk perspektiv med inddragelse af it og digitale læringsressourcer tilrettelægge og anvende forskellige evalueringsformer i undervisningen Den studerende kan begrunde, målsætte, designe, planlægge, gennemføre, og evaluere samt udvikle læringsprocesser, som giver eleverne mulighed for aktiv deltagelse. Arbejdsformer Studieaktivitet skal bestås. Intern censur. Bestået / ikke bestået. Forelæsninger, studenteroplæg, øvelser, vejledning, diskussion. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 22

23 It-Didaktik Omfang Undervisning Litteratur Formål 5 ECTS sider Formålet med It og mediedidaktik er at den studerende tilegner sig kompetencer til at kunne integrere it og digitale medier på en pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssig måde i fag og tværfaglige sammenhænge på alle klassetrin i skolen og på læreruddannelsen. Endvidere at den studerende bliver i stand til at forholde sig etisk, selvstændigt og kritisk til digitale medier. Kompetencemål Den studerende kan anvende medie- og it didaktisk teori som grundlag for at designe, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle it og medie integrerede undervisningsforløb og læringsressourser på alle årgange. Fagets indhold er placeret på to semestre: Første og syvende semester. Fagets indhold omfatter: arbejde med it og medieprogrammer, produktion af undervisnings- og læringsobjekter, it-og mediedidaktisk teori med udvikling af didaktiske design af undervisningsforløb og læringsresurser i forhold til forskellige fag og tværfaglig undervisning, kommunikationsteori, børn og unges brug af it og medier, herunder etiske og dannelsesmæssige spørgsmål samt evaluering med brug af it og medier. Modul. 1.og 7. semester Den studerende har på baggrund af undervisningen og pensum viden om: programmer og medier til brug i undervisning mediedidaktiske teorier og positioner mediedidaktisk teori, hvor elevens produktion, læring og kreativitet er i fokus. etiske og dannelsesmæssige spørgsmål omkring børn og unges mediebrug evaluering af undervisning med inddragelse af it og medier Den studerende har på baggrund af undervisningen og pensum færdigheder i at: redegøre for unges etiske og dannelsesmæssige spørgsmål omkring børn og unges mediebrug anvende programmer og medier til brug i undervisning anvende mediedidaktisk teori hvor elevens produktion, læring og kreativitet er i fokus udvikle didaktiske designs, der integrerer it og medier i folkeskolens forskellige fag og fagdidaktikker designe, planlægge og udvikle undervisningsforløb og læringsressourcer med reflekteret og hensigtsmæssig integration af it til årgang Den studerende kan på reflekteret grundlag vælge, analysere, vurdere og anvende de faglige områder, der knytter sig til it-didaktik, i skolen og kan anvende viden om børn og unges it- og mediebrug og forholde sig til etiske og dannelsesmæssige spørgsmål. Studieaktivitet skal bestås. Intern censur. Bestået / ikke bestået. Mediedidaktisk dimension indgår i alle fagene på uddannelsen. Dette bruges til den afsluttende eksamen i faget på 7.semester. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 23

24 Arbejdsformer Afsluttende Eksamen 7.semester Produktorienteret projektarbejde både individuelt og i grupper, produktion af medieprodukter og evaluering heraf, forelæsninger, studenteroplæg, workshops og gruppearbejde. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Eksamen ligger efter forløbet på syvende semester. Det bygger på viden fra begge forløb, samt linjefagene. Eksamen består af tre dele: et medieprodukt, en skriftflig synopsis og en mundtlig diskussion over 20 min. Ekstern censur. GGS skala. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 24

25 Sprogspor. Omfang Undervisning Litteratur Formål Fagets indhold Modul 1 1.semester 2 ECTS 10 ECTS I alt 100 timer med 100 % fremmøde sider At den studerende tilegner sig kompetencer til at reflektere over og agere i en flersproget faglig undervisning i skolen, herunder at inddrage sprog og handle sprogligt bevidst i alle fag. Faget er inddelt i 5 faglige og praktisk-pædagogiske moduler over 5 semestre: 1. Sprog og sproglig bevidsthed samt politiske tekster 2. Sprogtypologi 3. Sprog, fag og akademiske begreber 4. Produktive færdigheder og kreativt sprogbrug 5. Fagsprogpædagogiskpraksis i flersproget sammenhæng Sprog og sproglig bevidsthed samt politiske tekster Semestret inddeles i to semestre henholdsvis sprog og sproglig bevidsthed og politiske tekster. Modulet for sprog og sproglig bevidsthed bygger på sprogvidenskab, sprogforskning og sproglig bevidsthed, hvilket udgør 75 % af modulets ECTS-point. Modulet for politiske tekster tager afsæt i lovgivning og diskursive tilgange, hvilket udgør 25 % af modulets ECTS-point. sprogets udvikling sprogvarianter myter om sprog sprogsyn sprog og sprogsyn i folkeskoleloven og politiske tekster diskursive tilgange i samfundet Den studerende har på baggrund af undervisningen færdigheder i at: forstå sprogs udvikling påvise og demonstrere sproglig mangfoldighed redegøre for og reflektere over forskellige sprogsyn udlede oprindelsen af sproglige myter forklare sprog og sprogsyn i politiske tekster gennemskue diskursive tilgange i samfundet Den studerende kan efter endt modul redegøre for og demonstrere forståelser for forskellige sprogsyn, diskursive tilgange samt sproglig udvikling og diversitet. Arbejdsformer Modul 2 2.semester 2 ECTS Studieaktivitet skal gennemføres. Intern censur. Bestået / ikke bestået. Oplæg, seminar, gruppearbejde, undersøgende observationer og produktioner af multimodalitet. De studerende er aktive i planlægning og gennemførelse af undervisning samt engageret i relevante læringsaktiviteter. Sprogtypologi Modulet bygger på arbejdet med sprogligtypologi og fonetisk forståelse med fokus på en komparativ tilgang mellem polysyntetisk og analytiske sprog. Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Ilinniarfissuaq Side 25