Godkendt af Akademisk råd 31.juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godkendt af Akademisk råd 31.juni 2014"

Transkript

1 1.0 Det formelle lovgrundlag for læreruddannelsen Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik. Kapitel b) Professionsrettet bacheloruddannelse på 240 ECTS point. 3. Bacheloruddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse, kandidatuddannelse og ph.d.- uddannelse udbydes som forskningsbaserede heltidsuddannelser. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.27 af 1.september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.14 af 23.juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik. Landstingsforordning nr. l af 6. april 1995 om ændring af landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelser. Godkendt af Akademisk råd 31.juni Formål med læreruddannelsen ved Institut for Læring Er at uddanne lærere til folkeskolen og tillige give et grundlag for anden undervisning Er at være adgangsgivende for videreuddannelse på master- og kandidatuddannelser Med særligt fokus på en sammentænkning af det faglige og det pædagogiske skal læreruddannelsen give den faglige og pædagogiske indsigt, som er nødvendig for at kunne virke som lærer. Koblingen af teori og praksis står centralt i læreruddannelsen, hvor praktikken har til formål at give øvelse i og skabe afsæt for refleksion over lærerpraksis. 1.2 Ikrafttrædelse / Lovgrundlag Denne studieordning er en revision af studieordningen fra Studieordningen er gældende fra 1.august 2014, og er gældende for studerende fra Adgangskrav Den studiesøgende kan optages på læreruddannelsen, når én af følgende betingelser for optagelse er opfyldt: Den studiesøgende har bestået en gymnasial uddannelse med mindst 5,5 i gennemsnit efter 7-trins skalaen. har bestået en gymnasial uddannelse med et gennemsnit under 5,5 suppleret med o studierelevant erhvervserfaring i minimum 4 måneder eller o almen erhvervserfaring i minimum 8 måneder eller o højskoleophold eller andre uddannelsesforløb og kurser af minimum 16 ugers varighed eller o udlandsophold i minimum 4 måneder eller har anden relevant uddannelse svarende til et gymnasialt niveau Afdelingsleder afgør, hvem der skal optages, i tilfælde af flere ansøgere end der kan optages. Dispensation fra optagelseskrav kan søges iht. til Ilisimatusarfiks regler. 1

2 2.0 Introduktion til læreruddannelsens opbygning og indhold 2.1 Fagenes tidsmæssige omfang Læreruddannelsen består af en række kurser. Kurserne varierer i form og indhold alt afhængigt af formålet med kurset. Nogle kurser på læreruddannelsen strækker sig således over flere semestre med et ugentligt antal undervisningstimer, mens andre kurser er korte intensive kurser. Med udgangspunkt i det europæiske meritoverførselssystem (European Credit Transfer System) tildeles de enkelte kurser ECTS-point. Antallet af ECTS-point afspejler arbejdstiden for den studerende pr. kursus samt kursets omfang set i forhold til et årsværk. Den studerendes arbejdstimer pr. kursus indeholder al studieaktivitet tilknyttet forløbet dvs. forberedelse/selvstudie, deltagelse i undervisning, gruppearbejder, projekter, studieture og ekskursioner, forberedelse til eksamen, opgaveskrivning, skriftlig/mundtlig eksamen mv. Læreruddannelsen består af i alt 240 ECTS-point. 1 årsværk svarer til 60 ECTS-point, fordelt over i gennemsnit 36 studieuger. Antal ECTS point kan variere på baggrund af antal undervisningsuger. 1 ECTS-point svarer til ca. 28 arbejdstimer for den studerende. En væsentlig del af den studerendes arbejde med studiet foregår som selvstudium. For at optimere udbyttet af selvstudiet organiseres de studerende i studieteams til gensidig støtte og inspiration. De studerende organiseres i faget LLS på første semester. På uddannelsen er der i gennemsnit ca undervisningslektioner pr. uge for den studerende. I perioder med projekter og intensive kurser er timetallet højere. 1 uges arbejde svarer til ca. 1,5 ECTS-point. I studiet vil arbejdsbyrden svare til timers arbejde pr. uge. Uddannelsen der giver 240 ECTS, omfatter følgende: Det pædagogiske område, krea, i alt Tre linjefag, samt evt.tillæg, i alt Praktikker, i alt Bachelor incl. Praktik (4 ECTS) 55 ECTS 150 ECTS 19 ECTS 20 ECTS 2

3 2.2 Indhold og struktur Læreruddannelsen er en 4-årig uddannelse, som består af fire dele; en linjefagsdel, det pædagogiske område, praktikdelen og den afsluttende del (bachelorprojekt). 1) Linjefagsdelen: Den studerende skal have tre linjefag (1. 7. semester). På 1. studieår starter den studerende 2 linjefag og fra 2. studieår starter den studerende det tredje linjefag. Et af linjefagene kan afsluttes på 5. semester, såfremt denne ikke er afsluttet på 5. semester afsluttes alle fag på 7. semester. På linjefagsdelen udvikler den studerende solide faglige og fagdidaktiske kvalifikationer og kompetencer inden for de tre linjefag. 2) Det pædagogiske område: (1.-6. semester). På 1. semester introduceres den studerende til en grundlæggende viden om og forståelse af lærerprofessionen og den grønlandske folkeskole samt centrale pædagogiske begreber. Igennem semester udvikler den studerende solide faglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer rettet mod lærerprofessionen. Denne del består af 3 dele med følgende overordnede overskrifter: a) semester: Kommunikation, interaktion og læring samt personlig udvikling b) semester: Centrale pædagogiske strømninger samt almen specialundervisning c) 6. semester: Professionsrettet handlekompetence 3) Praktikdel: På læreruddannelsen er der 5 praktikker, som den studerende skal bestå. Disse er: 1. semester: observationspraktik af en uges varighed. 2. semester: linjefagspraktik af 3 ugers varighed 4. semester: linjefagspraktik på kysten eller i udlandet af 6 ugers varighed 5. semester: linjefagspraktik af 5 ugers varighed 8, semester: bachelorpraktik af 4 ugers varighed 4) Den afsluttende fase (8. semester), hvor bachelorprojektet er omdrejningspunktet. Her skal den studerende demonstrere sin evne til selvstændigt at sammentænke det faglige og det pædagogiske område samt koble teori og praksis med afsæt i empiri fra den sidste praktik. Følgende strukturmodel skitserer studieenhedernes placering og vægtning i læreruddannelsen. Modellen er opdelt i søjlerne: A som består af linjefag. B består af fag vedr. det pædagogiske område. C skitserer praktikkens placering. 3

4 2.2.1 Strukturmodel 1.S 1. sem. A: Linjefag B: Pædagogisk område C: Praktik Linjefag 1, 8 ECTS Linjefag 2, 8 ECTS Læring, lære(r)roller og skole 8 ECTS Metodekursus I, 2 ECTS 1 eksamen 1 uge Observationspraktik 1 ECTS 2. sem. Linjefag 1, 8 ECTS Linjefag 2, 8 ECTS 2.S 3. sem. Linjefag 1, 8 ECTS Linjefag 2, 8 ECTS Linjefag 3, 8 ECTS 4. sem. Linjefag 1, 8 ECTS Linjefag 2, 8 ECTS Linjefag 3, 8 ECTS Kommunikation, interaktion og læring 3, ECTS Æstetiske lærerprocesser, 8 ECTS Personlig udvikling 3, ECTS DID, 2 ECTS Lejrskole Kommunikation, interaktion og læring, 3 ECTS Personlig udvikling, 3 ECTS 1 eksamen Centrale pæd. Strømninger, 9 ECTS 3 uger 2 Semester Praktik 3 ECTS 6 uger Kyst-/udlands praktik. 6 ECTS 3.S 5. sem. Linjefag 1, 8 ECTS Linjefag 2, 8 ECTS* Linjefag 3, 8 ECTS *1eksamen i mindre linjefag Specialundervisning, 2 ECTS Hovedfags praktik 5 uger 5 ECTS 6. sem. Linjefag 1, 7 ECTS Linjefag 2, 7 ECTS** Linjefag 3, 8 ECTS Centrale pæd. Strømninger, 6 ECTS Professionsrettet handlekompetence, 6 ECTS 1eksamen 4.S 7. sem. Linjefag 1, 8 ECTS Linjefag 2, 8 ECTS** Linjefag 3, 8 ECTS 3 eksaminer 8. sem. Bachelorprojekt 20 ECTS Incl redskaber til bachelor og praktik 1 Bacheloreksamen Bachelorprojekt praktik 4 uger 4ECTS Pilene viser fokus på tværfagligt samarbejde mellem fagene og det pædagogiske fagområde **tillæg til et mindre linjefag 4

5 2.3 Strukturmodellens indhold Søjle A - Linjefag På læreruddannelsen undervises der i følgende linjefag inden for søjle A: De store linjefag er: Grønlandsk, dansk, engelsk, matematik samt naturfag. Disse forløber fra semester. De mindre linjefag er følgende med tillæg der forløber fra 2.-7.semester eller uden tillæg fra semester. Rækkefølgen er alfabetisk, og ikke efter område. Biologi, Fysik/kemi, Hjemkundskab og design, Håndarbejde og design, Idræt og udeliv, Kunst og arkitektur, Musik, sang, drama og bevægelse, Naturgeografi Religion & Filosofi, Samfundsfag & Historie, Sløjd og design, Specialpædagogik Tillæg Søjle B - Det pædagogiske fagområde. På læreruddannelsen undervises der i følgende pædagogiske fag inden for søjle B: Rækkefølgen sker efter i hvilket semester de undervises i. Læring, lære(r)roller og skole Metodekursus Kommunikation, interaktion og læring Æstetiske læreprocesser Personlig udvikling Didaktik Centrale pædagogiske strømninger Specialundervisning Professionsrettet handlekompetence Redskaber til bachelorprojektet Søjle C - Praktikken På læreruddannelsen er praktikken et centralt element. Her opnår den studerende praktiske erfaringer med lærerprofessionen samt et grundlag for refleksion over professionen. Praktikdelen består af en uges observationspraktik i 1. semester, 3 ugers linjefagspraktik i 2. semester, 6 ugers kyst-/udlandspraktik i 4. semester, 5 ugers linjefagspraktik i 5. semester og 4 5

6 ugers bachelorprojektpraktik i 8. semester. Praktikforberedelsen sker i fagene på 1.semester, 2. semester, 3.semester og 5.semester. praktikdelen består af i alt 19 ECTS point. Erfaringer fra praktikken og refleksioner over praksis integreres i linjefagene i læreruddannelsen. Se beskrivelserne af praktikkerne. Praktikforløb Varighed Observationspraktik, 1. semester 1 uge 2. semester linjefagspraktik 3 uger Kyst-/udlandspraktik, 4. semester 6 uger 5. semester linjefagspraktik 5 uger Bachelorprojektpraktik, 8. semester 4 uger 2.4 Tværfagligt samarbejde Solide faglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer samt sammentænkningen af disse er dét, der skaber en lærer. På baggrund heraf er der i læreruddannelsen lagt vægt på at arbejde på tværs af søjlerne A, B og C. Fagdidaktiske aspekter er derfor en integreret del af undervisningen indenfor linjefag, hvor fagdidaktiske teorier og studerendes praktiske erfaringer fra praktikforløb kobles med den fagligt rettede undervisning. De studerendes erfaringer fra praktikken integreres både i linjefagsundervisningen og i det pædagogiske område for at fremme koblingen mellem teori og praksis. 2.5 Andre aktiviteter under studiet I slutningen af det første studieår deltager alle i en lejrskole. Under studiet er det muligt at komme på studierejse i fagene, eller tage på ekskursioner. Se beskrivelser for disse under punkt Frivillig undervisning Der er mulighed for at oprette andre kurser efter ønske fra de studerende. De studerende, der tilmelder sig og optages på et frivilligt kursus, er forpligtet til at deltage aktivt i kurset. Kurset kan standses, hvis der er svigtende fremmøde. Følgende kurser tilbydes som frivillig undervisning Kor Sammenspil Instrumentalspil Svømmelæreruddannelsen. Det tilbydes studerende, der vælger Idræt og udeliv som hovedfag. 6

7 2.7 IT som tilbud Følgende kurser tilbydes som frivillig undervisning: Tekstbehandling Præsentationsprogrammer Billedbehandling (foto-, tegne- og maleprogrammer) Talbehandling (regneark, statistikprogrammer, graftegning osv.) Internetsøgning Kurserne vil blive tilbudt løbende, uden skelen til antal deltagere. De studerende vil få et diplom efter endt kursus. Se beskrivelse under punkt Internationale aktiviteter Formålet med internationale aktiviteter er, at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en udenlandsk institution som Ilisimatusarfik/Ilinniarfissuaq samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med uddannelseslederne udarbejde en Learning Agreement hvoraf det fremgår hvilke aftaler om merit, der er indgået. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. 3.0 Kompetencer i kursusforløbene 3.1 Den æstetiske dimension i undervisning Målet er, at den studerende i løbet af studiet erhverver sig grundlæggende pædagogiske, håndværksog udtryksmæssige kompetencer til at gennemføre, udvikle og reflektere over mulighederne i den æstetiske læreproces. Den studerende skal desuden erkende den æstetiske dimension som led i læring i alle undervisningsområder i folkeskolen. Det forventes, at den studerende inddrager aspekter af den æstetiske dimension i relevante områder af sit studie, således at den æstetiske læreproces, i forhold til centrale temaer, bliver en integreret side af studiets indhold. 1. Centrale temaer i den æstetiske dimension i undervisningen er faglighed og indhold at give et fagligt indhold form et fagligt indholds betydning for den studerende 2. Sprogformer, opmærksomhedsområder og udviklingsmuligheder, handler om kvaliteter som lys, farve, form 7

8 lyd, tone, rytme lugt, smag fysiske bevægelser i tid og rum ord, kropsudtryk, billeder rolleudtryk af forskellig art håndværk, stoflighed, følesans 3. Den studerende skal blive opmærksom på betydningen af at anvende varierede indtrykskilder og udtryksformer i undervisningen. Centralt i den æstetiske dimension er at forstå betydningen af sansningen som vitalt element i læreprocessen. En indsigt, som har at gøre med forholdet mellem sproglig udvikling og undervisningens muligheder for kropslig, sansemæssig virksomhed. 4. Den æstetiske virksomheds sprogformer er kendetegnet ved, at selve formen spiller en afgørende rolle for udtrykket. Det vil sige, at indholdet og formen er to sider af den samme sag. På den måde bliver udtrykket og indholdet afhængige af hinanden, beskrivelsen kan rumme en situations sanseog følelsesmæssige aspekter. Eksempler: Området rummer en mangfoldighed af undervisningssituationer, hvor der f.eks. arbejdes med at skrive tekster, arbejde med billeder og billedmanipulation på computer, øve skuespil, opbygge udstillingsområde - på samme tid. Set under en traditionel faglig synsvinkel kan virksomheden forekomme spredt og tilfældig. Men der er tale om, på forskellige måder, at give form til et indhold. I den proces er der flere elementer på spil. Der anvendes værktøj og materialer i den tekniske fremstilling af tekster, billeder, scene m.v. Der vælges udtryksformer, som kan formidle indtryk og oplevelser til andre, dvs. at ordene, billederne, dramaet bruges til konkret at formgive en kommunikation. Der videregives et indhold, som for den, der udfører det, giver mening og sammenhæng gennem bearbejdelse i teknik og formgivning. 3.2 IT I løbet af studiet tilegner den studerende sig IT-pædagogiske og -håndværksmæssige kompetencer, der danner grundlag for at gennemføre og reflektere over integrationen af IT i alle undervisningsområder i folkeskolen. Arbejdet med IT er en integreret del af undervisningsforløbene på læreruddannelsen. Der er desuden indlagt en IT- introduktion på 1. semester. Under uddannelsen tilbydes en række kortere IT- kurser. Disse kurser afsluttes med en internt evalueret prøve. De studerende kan indstille sig til prøven uden at have deltaget i kurset, såfremt den studerende på egen hånd har studeret området eller på forhånd er i besiddelse af de nødvendige kompetencer. I boksen nedenfor skitseres eksempler på, hvordan integrationen af IT kan foregå i uddannelsens forskellige områder: 8

9 Eksempler på integration af IT i læreruddannelsen Sprog IT-områder, der inddrages i undervisningen Eksempler Tekstbehandling som et didaktisk redskab Brug af IT-baserede informationskilder Billedbehandling Netkommunikation Konferencer og Elektronisk retning og respons Elektronisk logbog Desktop publishing Logbog og elektronisk portefølje Billedanalyse Brug af webbaserede biblioteker Digitale tekster Sproglaboratorium Elektroniske ordbøger Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform Kultur og samfund IT-områder, der inddrages i undervisningen Eksempler IT-baserede informationskilder Digitale kort Netkommunikation Netpublicering Anvendelse af databaser Logbog og elektronisk portefølje Billedbehandling Vurdering af kildeværdi Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform Webpublisering Anvendelse af digitale kort Billedanalyse 9

10 Matematik / naturfag IT-områder, der inddrages i undervisningen Eksempler Lokale valg IT-områder, der inddrages i undervisningen Eksempler Anvendelse af UTM-nettet til præcis stedsangivelse (GPS) Optagelse og redigering af digitale fotos til naturfagsprojekter Talbehandling (regneark) Diagrammer Simulering Præsentationsprogrammer Webpublicering Billedbehandling Logbog og elektronisk portefølje Opstilling af matematiske modeller Sandsynlighedsberegninger Naturfagsprojekter på nettet Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform Behandling af digital lyd Billedbehandling IT-baserede informationskilder Layout og grafisk tilrettelæggelse Webbaserede opgaver Logbog og elektronisk portefølje Kostberegningsprogrammer Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform Mønsterkomposition Nodeskrivning Komposition Det pædagogiske fagområde IT-områder, der inddrages i undervisningen Eksempler IT-baserede informationskilder Konferencer Logbog og elektronisk portefølje Konferencer i forbindelse med praktik Anvendelse af personlig logbog og undervisningslogbog Fremlæggelse af portefølje Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform 10

Institut for læring I l i n n i a r f i s s u a q Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Institut for læring I l i n n i a r f i s s u a q Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet Institut for læring I l i n n i a r f i s s u a q Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet Studieordning for den centrale bachelorlæreruddannelse 2014 Justeret 2015 Forside: Foto og layout: Annga Lynge Studieordning

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Tæt på skolens hverdag!

Tæt på skolens hverdag! Læreruddannelsen i skive Tæt på skolens hverdag! enkeltfag Åben Uddannelse Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... viauc.dk/laereriskive ENKELTFAG OG OPTAGELSESBETINGELSER undervisningsfag

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Specialpædagogiske kompetencer

Specialpædagogiske kompetencer Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik

Læs mere

8.0 Det pædagogiske fagområde Beskrivelse af fagene foregår semestervis.

8.0 Det pædagogiske fagområde Beskrivelse af fagene foregår semestervis. 8.0 Det pædagogiske fagområde Beskrivelse af fagene foregår semestervis. 8.1 1. semester 8.1.1 Introdage et med introdagene er, at den studerende introduceres til de overordnede rammer for læreruddannelsen,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Infomøde: 16. august 2010 kl. 17-1830 sydhavns plads 4 PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND i samarbejde med Københavns Kommunes Børne-

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Institut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008

Institut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008 Institut for Uddannelsesvidenskab Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008 Institut for Uddannelsesvidenskab Instituttet varetager flg. opgaver: faglig konsulenttjeneste

Læs mere

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1 Linjefag - Åben Uddannelse Læreruddannelsen i Skive 2010 Linjefag som enkeltfag Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens linjefag som enkeltfag under Åben Uddannelse med start i august 2010.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

11.11 Sløjd og design

11.11 Sløjd og design 11.11 Sløjd og design Fagets identitet Sløjd og design har afsæt i menneskers skabertrang og ønske om at finde nye løsninger på hverdagsproblemer. Faget knytter sig til design processer, håndværksmæssig

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Bilag 2 Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Fra og med 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I ODENSE... 3 2. OVERSIGT

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Studieaktivitetsmodel Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn UCC

Studieaktivitetsmodel Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn UCC Studieaktivitetsmodel Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn UCC Studieaktivitetsmodellen er en grafisk fremstilling af de forskellige læringsrum, du og dine medstuderende møder i pædagoguddannelsen på PS. Hvis

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Kurser og frivillig undervisning... 161 Kursus indenfor folkeskolens timeløsefag... 161

Kurser og frivillig undervisning... 161 Kursus indenfor folkeskolens timeløsefag... 161 Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for læreruddannelsen... 4 Læreruddannelsens studieordning... 4 Læreruddannelsens formål og mål... 4 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor som

Læs mere