Teambuilding på Skoleskibet Danmark

Transkript

1 Teambuilding på Skoleskibet Danmark Af Ebbe Kyrø Siden 1933 har Skoleskibet Danmark sejlet verdenshavene tynde. Togtet i 2006 var nr. 92, og det fulgte ruten Frederikshavn Bergen La Coruña i Spanien Antwerpen Odense Gdynia i Polen - København. Selv var jeg med i ca. 4 uger: de første sejladser i Kattegat, Tall Ships Racet fra La Coruña til Antwerpen og afslutningssejladsen Gdynia til København. I starten af juli mødte 84 forventningsfulde unge i alderen op. Der er kun plads til 80 elever på Danmark, men det er erfaringen, at 4 hopper fra efter nogle dage, og det kom også til at holde stik i år! Togtet startede med nogle dages ophold på den maritime uddannelsesinstitution Martec i Frederikshavn, hvor eleverne fik uniformer, arbejdstøj og søben (gummistøvler) udleveret. Dernæst var der knobkursus på riggerloftet, brandskole i Hvems, søredning i bugten ud for Frederikshavn og træning i riggen på programmet. Og så er der kommet et nyt fag på programmet: dans! Et professionelt danseinstruktørpar gav instruktion i, hvordan kommende søofficerer vil kunne begå sig på de internationale dansegulve. En stor succes blandt eleverne, som viste sig meget lærenemme i denne discipliner. Efter fire dage på skole tog eleverne formelt afsked med familie, venner og kærester, og træningssejladsen i Kattegat kunne begynde. Alt det nye skulle prøves: at sove i køje, at være tæt på andre alle døgnets 24 timer, at styre uden at skibet slingrer for meget, at sætte sejl osv. Ovenpå nogle dage i Kattegat blev jeg sejlet ind til Frederikshavn med skoleskibets motorbåd, og Danmark fortsatte forbi Skagen mod Bergen. Dagligdagen Der er gøremål dagen lang under hele togtet. Også mens kapsejladsen fra La Coruña til Antwerpen stod på, gik hverdagen videre overalt på skibet. På bakkerne var der undervisning i sømandskab, førstehjælp, navigation og vedligeholdelse. På dæk blev der slebet, poleret og malet. I kabyssen blev der skrællet kartofler og lavet mad i lange baner. I bestiklukaf et blev der navigeret, på poopen var der møder, på dækket blev der styret ved det enorme ror, på forbakken blev der holdt behørigt udkig og i baderummene blev der gjort rent. Alle er tæt på hinanden på skibet, og hurtigt udvikler riggen sig til stedet, hvor man søger hen, hvis man vil være i fred eller tale sammen på tomandshånd. Oppe på ræerne kan man stå på en wire og hænge på råen, og så glemmer man alt omkring sig. Udsigten, stilheden, luften og samværet er alt sammen med til at gøre det til en helt speciel oplevelse at opholde sig i højderne. At lære Det er blevet sagt om Skoleskibet Danmark, at det er et kæmpe teambuildingkursus. Gennem 2½ måned er eleverne tæt sammen 24 timer i døgnet under forhold, man ikke kunne forestille sig på landjorden. På bakkerne bor de i to rum, fyrre mennesker i hvert. Her sover og spiser de, og de har undervisning i dagtimerne. Meget af den sparsomme fritid bruger de også her. Eleverne skal være motiverede for at lære, men ellers stilles der ikke nogen specielle krav til deres forudsætninger. Der er ingen tvivl om, at de kan bruge færdighederne senere i tilværelsen, hvad enten de vælger en maritim karriere eller blot tager skoleskibsopholdet som en art højskoleophold. Som skoleskibets kaptajn Kurt Andersen udtrykker det: Hvis eleverne kan lære 220 tovenders navne og funktioner at

2 kende i løbet af få dage, kan de også lære så meget andet! Læringen foregår på mange forskellige måder. På togtet så jeg eleverne gå rundt i grupper på 2-4 med et hæfte og repetere navnene og funktionerne på sejl, fald og skøder. Der er også tæt supervision eleverne og lærerne imellem. Lærerne har alle sejlet som besætning på andre typer skibe: fiskekuttere, coastere, containerskibe, fryseskibe, tankere og færger. Derved kan eleverne trække på deres personlige erfaringer med at sejle, og besætningen deler gavmildt ud af deres viden. Eleverne har også traditionel klasseundervisning som på landjorden. Det er utvivlsomt denne blanding af læringsmetoder, der gør, at eleverne er i stand til at være i aktivitet det meste af døgnet. Disciplin Et skib er båret frem af, at én person normalt kaptajnen har det sidste ord. Sådan er det også på Danmark, men med den modifikation, at eleverne kan stille spørgsmål og komme med forslag. Der bliver råbt en del på skibet, men den meste råben kommer af, at der er store afstande at kommunikere over. Når der f.eks. skal stagvendes i frisk vind, skal der altså bare bruges en vis stemmevolumen for at nå igennem til alle. Ved enhver kommando gentager eleverne den højt. Herved sikres det, at den er forstået og at alle hører ordren. I det hele taget bliver skibet ikke længere ledet ved hjælp af regler, men af værdier. Ved starten af hvert togt gennemgår kaptajnen værdierne med den nye besætning, og de enkelte værdier diskuteres. Nogle gange i løbet af et togt holdes der skibsråd, hvor repræsentanter for eleverne og besætningen mødes for at diskutere forskellige dagligdags emner. Det minder om et samarbejdsudvalg på en almindelig dansk arbejdsplads. Også sikkerhedsudvalgsmøder holdes med jævne mellemrum, og her tages emner op, som berører eleverne. I år var et af punkterne, at eleverne ofte faldt og slog sig på vej ned ad den stejle trappe fra dækket til bakken. Emnet blev diskuteret grundigt. Eleverne mente, at trappen var farlig, mens repræsentanter fra besætningen gav udtryk for, at officererne aldrig faldt eller kom til skade. Eleverne måtte med andre ord lære at begå sig til søs. Det endte med et kompromis, hvor man intensiverede rengøringen af rillerne på trappekanterne. Sådan går dagligdagen også med trivialiteter som på en arbejdsplads på landjorden. Når man samler 20 piger og 60 drenge i alderen år, vil det ikke undre, hvis amorinerne af og til blomstrer. Under togtet må eleverne imidlertid ikke være kærester de skal have 100 % fokus på fællesskabet, skibet og deres egen læring. De må heller ikke indtage alkohol under togtet ligesom det også er forbudt for den faste besætning. I land må de gerne drikke noget, men de skal være værdige repræsentanter for landet og skibet, så promillen må ikke overstige 1, når de går ombord igen. Skibets første kaptajn, Knud L. Hansen, udtalte engang: Til at lære de bedste mænd at sejle skibe kan intet erstatte sømandsuddannelsen i et sejlskib. Den kalder i højeste grad på dristighed, opfindsomhed og omtanke. Den bygger og styrker karakteren, udvikler ansvarsfølelse, energi, selvtillid, hurtighed, disciplin, orden og renlighed, lutter egenskaber, som er nødvendige for en skibsofficer. Disciplin kan også have noget med ligestilling at gøre, for, som en af pigerne ombord sagde: Jeg ønskede at tage et togt med Danmark for at få noget af det pigede pillet af mig. Jeg havde heller ikke prøvet at bo hjemmefra før. Piger går så meget op i småting, og jeg ønskede at kunne tage ansvar for mig selv. Pigerne udgjorde på togtet i % af eleverne, og der var 3 kvinder blandt besætningen: 3. styrmanden, skibslægen og en kvartermester.

3 Teamwork Disciplin har altid været et centralt omdrejningspunkt for læringen på skibet. I dag fokuserer skibets ledelse dog mere på læringsprocesser og teamwork. Begge dele er centrale kompetencer både i den maritime verden og på arbejdspladser på landjorden. Udover at bo tæt sammen, skal eleverne også arbejde tæt sammen. Det er indlysende, at ingen kan smøle med at løse en opgave alle må være med. Når der skal sættes sejl, vil det straks vise sig, hvis én ikke er tilstrækkeligt med. I det hele taget vil skibet ikke kunne sejle for sejl, hvis ikke alle yder deres bidrag til det fælles projekt. Tolerancen i forhold til andre mennesker bliver større efter et skoleskibsophold. Flere af eleverne siger, at de er blevet bedre til at forstå og tolerere andre. Da selv et stort skib i dag er en lille arbejdsplads, er det en central erfaring at få med til senere brug, da man har et mindre antal kolleger, som bare skal kunne enes og arbejde sammen. Begreber ombord Alt på et skib har sit eget navn. Nogle af navnene kender man ikke fra andre steder. Et bestiklukaf er eksempelvis et lukaf, hvor man tager bestik, dvs. et hus til at navigere i. Stikkeriet er forrådskammeret, hvorfra man gennem nogle tremmer kunne stikke mad og proviant ud til besætningen. I dag er døren dog åben, og restriktionerne knap så drastiske. På bakkerne sover man. På poopen (agterdækket) holder besætningen til i fritiden, og her holdes også tit møder mellem officerer og elever. Det er også på poopen, at receptionerne afholdes. Forbakken kalder vi andre fordækket. Her håndteres ankeret fra kapstanerne og ankerspillet, og det er elevernes fristed. I kabyssen tilberedes de varme måltider, og bageren arbejder her sammen med bagergasten fra tidlig morgen. Oplevelserne Alle sejlere er vilde med oplevelser, og eleverne på skoleskibet er ikke undtagelser. Mange af eleverne gav udtryk for, at kammeratskabet med helt fremmede unge havde betydet meget for dem. Også mødet med de andre skoleskibe og byerne rundt omkring i Europa havde været spændende. Og så mærkede man en basal glæde ved at sejle med det gamle skib. Hvis nogen af sidens læsere skulle ønske sig at komme med på et togt, kan det ikke lade sig gøre på Danmark. Det sejler et togt hver sommer og bliver så oplagt på flådebasen i Frederikshavn til næste år. Norge har imidlertid ikke mindre end tre skibe af Danmarks kaliber: Statsraad Lehmkuhl, Christian Radich og Sørlandet, og de sejler alle i perioder med betalende turister også under varmere himmelstrøg. Man skal så være forberedt på at skulle indgå i en del af det daglige arbejde ombord, men det er jog også netop det, der er oplevelsen. Det er også muligt at betale sig til et kortere eller længere togt med en del polske og russiske skoleskibe. Afslutningen på togtet I København afmønstrede halvdelen af eleverne, og der var de store afskedsscener, som sikkert altid har udspillet sig på Danmark. Udover de store oplevelser, gav eleverne udtryk for, at de havde fået masser af kompetencer med fra dette 2½ måneds intense teambuildingkursus: de havde lært at blive sociale, at tage ansvar, at komme hjemmefra, at lære under vanskelige forhold. Alle ting der hvad enten de vil være søofficerer eller noget andet utvivlsomt vil komme dem til glæde resten af tilværelsen. Den tilbageværende halvdel fik en flok på fyrre 10.klasseelever ombord, som de i løbet

4 af en uge skulle give sidemandsoplæring nok til at kunne sejle skibet! Endnu en ny årgang indtog det gamle skib, som har vist sig at være en enestående ramme for læring og oplevelser siden Faktaboks: Skoleskibet Danmark er et statsskoleskib, som drives af den maritime uddannelsesinstitution Martec i Frederikshavn. Under opholdet på Skoleskibet DANMARK skal alle elever betale kr. 625,- pr. uge. Desuden skal eleven betale kr ,- som dækker følgende: Undervisningsmateriale, køjesæk, regntøj, gummistøvler, arbejdstøj, sikkerhedssko, fleece trøje, sweatshirt, varmt undertøj, T-shirts, bælte, kniv m.m. Samlet beløb for et togt af 10 ugers varighed: Kr ,-. På Martecs hjemmeside kan man hente information om optagelse på skoleskibet og om planlagte togter. Danmark er bygget på Nakskov Skibsværft i Det er en fuldrigget tremaster på 790 bruttoregisterton med et deplacement på ton. Længde 59,8 meter. Længde fra nokken af klyveren til nokken af mesanbommen er 77 meter. Bredde 10 meter. Dybgang: 5,7 meter. Højde på stormast over vand 38,6 meter. Længde af storrå 20,1 meter. Den totale længde af stående rig er meter. Total længde af stående gods meter. Total længde af løbende gods er meter. Sejlareal: m2 fordelt på 26 sejl. Hovedmaskineri: 357 kw. Ferskvandsproduktion: 10 ton/døgn. Kaptajn Kurt Andersen, Skoleskibet Danmark Dans_2.jpg: Dans er blevet en ny obligatorisk disciplin for skoleskibets elever.

5 Dans.jpg: Eleverne ser ud til at have accepteret det nye fag på skemaet: dans. Svabring.jpg: Svabring af dæk er sammen med polering af messing en af de mange daglige vedligeholdelsesopgaver ombord. Dagligdag.jpg: Når skibet er i havn, fremstår det repræsentativt og flot. På havet kommer dagligdagens gøremål til syne.

6 At_lære.jpg: Eleverne skal være motiverede for at tilegne sig ny viden og at arbejde tæt sammen. Underviserne er officerer, og de viser tingene i praksis. Her er overstyrmand Dan Fribert i gang med at introducere en flok nye elever til arbejdet i riggen. Mærset.jpg: En af hurdlerne i starten er at komme forbi mærset og salingen. Berit har lært at holde godt fast i vantene.

7 Forfra.jpg: Elever og besætnings fælles projekt: Danmark under fulde sejl. Det portugisiske skoleskib Sagres bjerger sejl efter paradesejladsen ud for La Coruña den 10. august 2006

8 Danmark ved afsejling fra La Coruña i Spanien Elever.jpg: Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Eleverne lærer det vigtige i at kunne arbejde sammen. Undervisning.jpg: Undervisning og læring foregår alle mulige steder på skibet.

9 Sektant.jpg: Astronomisk navigation er ikke et led i skoleskibets navigationsundervisning, men officererne ombord deler gerne ud af deres viden udenfor pensum. Baksmønstring.jpg: Baksmønstring med luftning af køjetøj. Vagt.jpg: Eleverne skal på skift holde behørigt udkig. Over Biscayen kunne de være på vagt uden at se et eneste skib. I stedet kunne de så varsko den øvrige besætning om hvaler eller delfiner i nærheden af skibet.

10 Bakken.jpg: Ikke alt er surt slid der skal også være tid til afslapning på forbakken. Fritid.jpg: Eleverne er tæt sammen hele døgnet. De nyder tit at være alene i riggen. Team_2.jpg: De bedste oplevelser fås ved at lave noget sammen.

11 Bakken_2.jpg: På bakken bor 40 elever sammen. De sover i hængekøjer under dækket, spiser og har undervisning ved bordene. Og de bruger noget af deres sparsomme fritid på bakken sammen. Bakken_3.jpg: Eleverne har faktisk de bedste sovepladser på Skoleskibet Danmark. De ligger ved vandlinjen midtskibs i hængekøjer, og dermed mærker de mindst til søgang. De vænner sig hurtigt til at ligge i køjerne. Maling.jpg: Skoleskibet Danmark skal hvert år gås igennem med maling og lak. Eleverne lærer at udføre arbejdet.

12 Polering.jpg: Skoleskibet skal skinne, når det ankommer til en havn. Det er en af sisyfosopgaverne evig og altid at skulle polere messing.