ARTEK s forsknings strategi

Transkript

1 ARTEK s forsknings strategi Niels-Jørgen Aagaard, Institutdirektør og centerleder Lisbeth Ottosen, Vicecenterleder Fælles strategi for Grønlandsk forskning Seminar Grønlands forskningsråd

2 Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) Oprettet i 2000 ARTEK drives i et samarbejde mellem KTI (Teknikimik Ilinniarfik) i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby Finansieringen kommer fra Grønlands Selvstyre, DTU og private fonde 2

3 Organisation Styregruppe Formand Brian Buus Pedersen, Grønlands Erhverv Øvrige medlemmer Jørn Skov Nielsen, Dep. for Erhverv og Arbejdsmarked, Grønlands Selvstyre Tina Jensen, Dep. for Erhverv og Arbejdsmarked, Grønlands Selvstyre Peter Hansen, Formandens Departement, Grønlands Selvstyre Janus Köster, Dep. for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Grønlands Selvstyre Jokum Møller, KTI Martin Vigild, DTU Karl Kristian Olsen, Dep. for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Grønlands Selvstyre Aftagerpanel Formand Ujarak Rosing Petersen, Inuplan A/S Øvrige medlemmer Laust Løgstrup, Qeqqata Kommunia Hans Kristian Olsen, Nunaoil A/S Janus Køster, Grønlands Selvstyre Jørgen Jonas Jensen, LH Siunnersorti Jørn Hansen, Rambøll Sisimiut Karsten Lybert Klausen, Grønlands Erhverv Henrik Forsberg, Asiaq Leif Baadh, Kommune Kujalleq Ole Christiansen, CEO, Nuna Minerals Rudi Birkedal, Kommuneqarfik Sermersooq Torkild Narud, Rambøll Aalborg Tuperna Rix Kleist,True North Gems Greenland A/S Pétur H. Gudmundsson, Seniorkonsulent, KANUKOKA 3

4 Hovedformål ARTEK har to hovedformål: 1. At uddanne arktiske ingeniører 2. At udføre forskning og innovation i arktisk teknologi 4

5 Diplomingeniør Arktisk Teknologi 4-årig uddannelse på dansk Feltstudier i Grønland kombineret med teori og praktik 5 specialiseringer: Byggeri: Bygningsdesign og bærende konstruktioner Installationer: Indeklima, bygningsenergi og VVS Miljø: Vand, spildevand, affald og miljøundersøgelser Anlæg: Fjeld, permafrost og råstoffer Planlægning: Infrastruktur og lokal- og landsplanlægning 5

6 Kandidatuddannelse Arktisk Semester 18 ugers ophold i Sisimiut i vinter-/forårsperioden To specialiseringer: Sustainable Building for Extreme Environment Infrastructure Constructions for the Arctic Uddannelsen foregår på engelsk og som led i en kandidatuddannelse Udbudt første gang i foråret

7 Kandidatuddannelse Nordic Master in Cold Climate Engineering 2-årigt kandidatprogram Udgangspunkt: Stor efterspørgsel på arktiske ingeniører i industrien Tre spor: Land: Konstruktion og drift af infrastruktur. Sea: Arktiske skibe og offshore-konstruktioner. Space: Kortlægning og observation af polarområderne fra rummet. Land-sporet inkluderer Arktisk Semester Første hold startede i september 2016 Samarbejde mellem DTU, NTNU (Norge) og Aalto University (Finland) 7

8 DTU forskningsområder i Arktis Mineindustri Det maritime Arktis Marine ressourcer Kommunikationsinfrastruktur Teknologi og samfund Is og klima Droner og satellitter Geomagnetiske målinger Bygget infrastruktur Energiforsyning Energiinfrastruktur 8

9 Artek forskningsområder i Grønland Thomas Ingeman-Nielsen Kåre Hendriksen Pernille Erland Jensen Tove Lading 9

10 Fokus At arbejde henimod forbedret teknologi tilpasset arktiske egne 10

11 ARTEK s vision At hjælpe med at gøre grønlandske erhvervsvirksomheder førende indenfor udvikling af fysiske og teknologiske rammer omkring det gode liv i koldt klima 11

12 Vision 125 Et teknisk universitetscenter i Sisimiut

13 Et Arktisk Teknisk Universitet Vision 125 Vision 125 et Arktisk Teknisk Universitetscenter Årligt optag på 125 studerende (Grønland, Danmark og internationalt) Forskning og forskningslaboratorier BSc- og MSc-uddannelser i tillæg til diplomuddannelserne Hele uddannelsen i Grønland men mulighed for ophold andre steder Ph.d.-studerende i Grønland Forskere permanent i Grønland Inddragelse af industri og myndigheder Implementering over 12,5 år i faser Finansiering Etablering af infrastruktur gennem fonde Drift af infrastruktur gennem stat/selvstyre Drift af uddannelser gennem ARTEK-modellen samt industri

14 Særlige grønlandske udfordringer Specielle krav i forhold til infrastruktur Islægsperioder og sejlads Klimaforhold, permafrost, mv. Store afstande Stort behov for aktiviteter/erhverv, der kan generere indkomst Mangel på kvalificeret arbejdskraft 14

15 Mission ARTEK ønsker at bidrage signifikant til den positive udvikling af et bæredygtigt grønlandsk samfund inden for: Uddannelse Forskning Forskningsbaseret rådgivning Innovation 15

16 Potentialer Et boost af uddannelsesniveauet og videninfrastrukturen har erfaringsmæssigt stor positiv virkning på samfundsudviklingen Relevante uddannelsestilbud af høj kvalitet i Grønland vil kunne hjælpe med til at holde på kvalificeret arbejdskraft DTU s tilgang: Sikre tilbud af relevante arktiske teknologiske uddannelser i Grønland målrettet det moderne Grønlands behov: - Fokus på kort sigt: Byggeri, infrastruktur, planlægning, miljø samt råstofområdet - Fokus på lidt længere sigt: Fiskeriteknologi og rumteknologi

17 Eksempler på potentialer: GreenTech energiforsyning Vandkraft (forsyning af byer og f.eks. mineanlæg) Solenergi og vindenergi (supplement til boliger og industri) Renseteknologi til reduktion af emissioner fra forbrændingskraftværker Eksport af arktisk teknologisk know-how Foto: ConDdiDact A/S Foto: DTU

18 Eksempler på potentialer: CleanTech-affaldshåndtering Innovative løsninger til forbrænding og spildevandsbehandling Reducere energiforbrug ved forbrænding Reducere trafik- og energiforbrug til transport af affald Eksport af arktisk teknologisk know-how

19 Eksempler på potentialer: Zero Footprint-anlæg og -infrastruktur Byggeri som er tilpasset akritiske forhold; klima, samfund og teknologi Anlæg/projektarbejdspladser der smelter ind i landskabet (form/farver) Anlægsløsninger der minimerer landskabsændringer Udvikling af nye løsninger for havne, veje og broer og fundamenter, der kan fjernes helt efter endt brug

20 Tak for ordet Ønske: Grønlands forskningsstrategi baseres på samarbejde Erhverv Universitet Offentlighed Stat 20