Dag 2 den 9. februar Peter Hansen og Klaus Georg Hansen

Transkript

1 Dag 2 den 9. februar 2017 Peter Hansen og Klaus Georg Hansen

2 Bostedprofil Hvad kendetegner et bosted med forskellige udviklingspotentialer Udstrækning store forskelle i erhvervsgrundlag Bæredygtighed klima, kultur og sprog, økonomisk Valg af parametre helt afgørende for den samlede profil Model med tre basisparametre til at sikre helhedsperspektiv Tænk også i funktionelle regioner

3 Ikke statiske parametre Eksistensgrundlag Svært at forudsige udviklingen og dermed at planlægge Menneskelige ressourcer er kontekstafhængige Stor social mobilitet i mindre byer og bygder Lille social mobilitet i Nuuk Institutionelle rammebetingelser mange ting Infrastruktur understøtter det en positiv udvikling sektorisering Rammebetingelser mm. Handelsbalancen generelt negativ faldende eksportværdi Hvor meget bidrager bostedet til handelsindkomsten? Husk eksport af tjenesteydelser (turisme mv.)

4 Bostedudvikling Hvorfor landsplanlægning? For at finde steder med uudnyttet erhvervspotentiale Bosteder har forskellige roller og funktioner Kan ikke se på bosteder enkeltvis se på funktionelle regioner Vigtigt med helhedsforståelse og et samlet socioøkonomisk perspektiv bedre datagrundlag til at måle, herunder subsistensøk. Mulige relevante parametre for Børns trivsel behov for metodeudvikling pas på ud over 14 år Sundhed tid til at få adgang til akut lægebetjening

5 Debat om måling af udviklingspotentiale KNAPK Meget stor samfundsdynamik folk tilpasser sig Trekantsmodel anvendelig Indfrysningskapacitet væsentlig sammenhæng udskibning Adgang til servicefag en begrænsning ift. at få profitabel drift Folk med uddannelse flytter til steder med større muligheder / bedre vilkår Større konkurrence vil være en fordel GE Sammenhæng mellem uddannelsesudbud og behov Potentiale interessant, men både valg og fravalg Kriminalstatistik relevant ift. opfølgende sociale indsatser Savner bedre parametre på den erhvervsmæssige og sociale side DTU Kvalificeret beslutningsgrundlag som forudsætning for prioritering Naturgivne potentialer, menneskelige potentialer, rammer til understøttelse af at udnytte disse

6 Bostedparametre gruppearbejde Generelt: Gode input fra gruppearbejdet Ikke voldsom indvending mod de brugte parametre Konkrete supplerende forslag: Erhvervsaktivitet og -potentiale gerne koblet til lokale uddannelse og kompetence Social- og sundhedsområdet skal med Socioøkonomiske parametre er også vigtig Her gælder det begrænsningens kunst der skal være tilstrækkelige parametre og ikke for mange

7 Lovgivning og nationale sektorplaner Lovgivning Planlægningen skal sikre det koordinerede helhedsperspektiv. En styrke, at fysisk og økonomisk planlægning nu bor sammen. Planloven skal justeres. Nationale sektorplaner Arbejdet med sektorplaner startede i Det går fortsat langsomt med at udarbejde sektorplaner. Vi skal væk fra silotænkning og suboptimering.

8 Kommunale sektorplaner Forskellig tilgang fra kommune til kommune Forskellige behov mellem selvstyre og kommuner Også i kommunerne forskellig holdning til sektorplaner Sektorplaner skal sikre sammenhænge og koordinering Fra silotænkning til tværgående samarbejde En dynamisk proces at udarbejde sektorplaner

9 KNI s brug af nationale planer Inddrager bostedprofil i overvejelser om investeringsplaner Der er foretaget tilstandsvurdering skala 1-10 Vedligeholdsefterslæbet er på et trecifret millionbeløb Efterslæbsfaktor samlet for hvert bosted Bostedets sårbarhedsscore skeles der til Økonomisk potentiale Praktiske udfordringer (adgang til håndværker m.m.)

10 Fremdrift og koordinering gruppearb. Nukissiorfiit, kommuner og TelePost samarbejder om at koordinere gravearbejde til ledninger m.m. Samarbejde mellem kommuner og KNI om anlæg. KNI har behov for at kunne koordinere flere år frem med andre aktører i de mindre bosteder omkring anlæg. Alle aktører bør komme med en årsplan og koordinere med entreprenører om placering tidsmæssigt og geografisk Det vil give væsentlig effektivisering og store besparelser. STORT behov for koordinering og samarbejde!!

11 Fremdrift og koordinering gruppearb. Sektorplaner er noget nyt for kommunerne. Kommunerne er i fuld gang med at tage det til sig. Koordineringen internt i kommunen er en udfordring. Sektorplaner er et vigtigt nyt redskab i kommunerne. De skal give samlet overblik i kommunerne over anlægsopgaver. Sektorplaner skal sikre koordinering Nationale sektorplaner skal være på hvert enkelt bostedniveau for at det kan være nyttigt i den kommunale (sektor)planlægning.

12 Transparens Departementet: National strategi for Geodata NunaGIS 2.0 Grønlands Statistik: Adgang til data Administrative offentlige registre er primære kilder Det er vigtigt med data af god kvalitet Data-kvalitet er bedst, når data bliver brugt af dataejer. IT-reg er et eksempel på, at data-kvalitet ikke er optimal. Udarbejdelse af sektorplaner, redegørelser m.m. Tjek med GS, før konsulenter hyres til statistik-opgaver. Det er ofte en samfundsmæssig fordel at lægge opgaver i GS. GS har etableret en API-løsning til visning af data. GS tager gerne imod ønsker til nye tabeller.

13 NunaGIS Trend: Mikrotjenester. Kooperativ platform. Dette er grundstrukturen for Asiaq til blandt andet NunaGIS. Asiaq er landets næststørste dataleverandør. Kun sundhedsvæsenet er større. Stor interesse i Grønlands Datafordeler, som er kernen ved fordeling af grønlandske data. Kooperativ GIS Greenland er etableret for at sikre GIS-fremdrift. GLOG-systemer (Grønlands Landkort og Geografi). Konkrete ønsker arbejdes der videre med på Plandage.

14 Frem mod LPR17 Tak for den gode og konstruktive stemning! Det har handlet rigtig meget om samarbejde og tak for det! En del af temaerne var der bred konsensus omkring. Mange brugbare bidrag, som vi kan tage med hjem. Der er sket en modning inden for flere af emnerne. I LPR17 planlægger vi at benytte tekstbokse, og til det vil vi nok kontakte nogle af jer, som har givet oplæg på seminaret, og spørge, om I vil bidrage.