FOR FREMTIDIG VÆKST HELE DETTE TILLÆG ER EN ANNONCE FRA OFFSHORE CENTER DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOR FREMTIDIG VÆKST HELE DETTE TILLÆG ER EN ANNONCE FRA OFFSHORE CENTER DANMARK"

Transkript

1 HELE DETTE TILLÆG ER EN ANNONCE FRA OFFSHORE CENTER DANMARK FOR FREMTIDIG VÆKST REJSER TRE DAGE OM UGEN Jobbet i Rambøll Olie og Gas, bringer Neel Strøbæk til tre forskellige destinationer om ugen. SIDE 21 REGERINGEN SATSER STORT PÅ ENERGI En milliard kroner forventer regeringen at bruge på energi forskning i 2010, lyder meldingen fra videnskabsminister Helge Sander. SIDE 32 FOTO: MÆRSK OLIE OG GAS ESBJERG DANMARKS OFFSHORECENTRUM På få årtier har Esbjerg udviklet sig til at være offshore branchens by nummer ét. STORT POTENTIALE I OLIEUDVINDING Danmark går glip af milliarder af oliekroner i statskassen, fordi samfundet ikke satser på forskning i olieudvinding. Det er realistisk at få 20 procent mere olie op, end vi gør nu, mener forsker Erling H. Stenby fra DTU. SIDE SIDE 6 7 Distribueres sammen med Børsen den 24. november 2009.

2 LEDER Peter Blach, Direktør Offshore Center Danmark Offshore Center Danmark har hovedsæde i Esbjerg, som er Danmarks centrum for offshore. Centerets formål er at styrke den danske offshore sektor olie/ gas, offshore vindmøller, offshore maritimt samt bølgeenergi. FOTO: JENS ASTRUP DANSKE VIRKSOMHEDER FØRENDE INDEN FOR ENERGIOMRÅDET Danmark har været olieproducerende siden midten af 1960erne og er i dag selvforsynende med energi. Målt på produktion af olie per indbygger rangerer Danmark blandt de førende olieproducerende lande i verden, og fra et omfattende antal boringer i Nordsøen indvindes både olie og naturgas. Selvom produktionen i Nordsøen de seneste år har været faldende, vil Danmark mange år frem være en vigtig aktør på det internationale energi marked. Erfaringerne fra 40 års olie- og gasaktiviteter har blandt andet skabt en underskov af virksomheder med en ekspertise, som efterspørges internationalt. Den ekspertise er vigtig, når nye oliefelter opdages i vanskeligt tilgængelige områder, under ekstreme vejrforhold eller på ekstreme havdybder, for danske virksomheder har ry for at kunne finde og udnytte olie, hvor andre har givet op. Da verdens energiforbrug er stigende, kan vi heller ikke undvære olie og gas, så samtidig med udbygningen af alternative energikilder skal vi konkurrere på at få mest ud af den olie og naturgas, som findes. Samtidig kan teknikker og know how fra olieog gasindvindingen bruges inden for udnyttelse af vindenergien, og netop derfor er Danmark i dag verdens førende nation inden for havvindmølleparker. I efteråret åbnede verdens hidtil største havvindmøllepark, Horns Rev 2, ud for Esbjerg, og flere vil følge de kommende år. Danmark og danske virksomheder står således stærkt på energiområdet, uanset om det handler om fossile brændstoffer eller vedvarende energi og sådan vil det også være i fremtiden. Peter Blach, Direktør Offshore Center Danmark FAKTA OFFSHORE CENTER DANMARK Offshore Center Danmark er det nationale viden- og innovationscenter for offshore sektoren. Centeret indsamler, koordinerer, udvikler og formidler viden indenfor sektoren. Centret igangsætter og koordinerer udviklingsprojekter, afholder kurser, konferencer og netværksmøder samt markedsfører offshore industrien over for samarbejdspartnere, myndigheder og investorer i ind- og udland. Offshore Center Danmark blev etableret i 2002 og har i dag over 200 medlemsvirksomheder, blandt andre Mærsk Olie & Gas, DONG Energy, Hess Denmark, Vestas og Siemens Wind Power samt en lang række nichevirksomheder. Spørgsmål om indholdet besvares af Søren Dybdahl eller Morten Holmager hos Offshore Center Danmark Tlf: , Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle Annoncer: Esben Gadsbøll og Kristian Dickow Redaktør: Marianne Sommer Grafisk Udformning: David Eliasson Repro: Bildrepro Trykning: Dansk AvisTryk A/S Information om annoncetillæg i Børsen fås hos Stefan Grevle,

3 Esbjerg Kommune købte Esbjerg Havn af staten i 2000 og har følgende investeret i at udvikle de rigtige rammer til vækst. Investeringerne har båret frugt : I 2008 var omsætningen på havnen 120 millloner kroner og overskuddet 40 millloner kroner, som for en stor del anvendes til yderligere investeringer i havnens udbygning. Det resultat glæder Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup. Hjemby for Siemens Wind Powers nye fabrik Esbjerg satser på at blive hjemby for Siemens Wind Powers nye vindmøllefabrik i konkurrence med lokaliteter i England og Tyskland. Esbjerg Kommune har reserveret to mio. kvadratmeter jord til projektet, og kan efterkomme de krav og ønsker, Siemens måtte have. Siemens er i forvejen er en af de største kunder på Esbjerg Havn, og vindmøllefabrikken vil skabe mange nye arbejdspladser og styrke Esbjergs placering som centrum for energiteknologi Esbjerg stærk på offshore og energiteknologi Særlig viden, kompetencer og erfaring opbygget gennem fire årtier. Offshore erfaring inden for olie og gas videreudviklet inden for offshore vind. Up to date offshore supply baser. Hjemsted for Danmarks officielle offshore center: Offshore Center Danmark. Stærkt rådgivningsmiljø med blandt andre 500 rådgivende ingeniører. Permanente faciliteter inden for rigvedligeholdelse og -opgradering. Offshore sikkerhed og overvågning fra lokaliteter i Esbjerg. Kvalificerede medarbejdere på alle niveauer. Globale engagementer og international erfaring. Esbjerg det naturlige centrum for offshore og energiteknologi Esbjerg er Danmarks centrum for offshore og går målrettet efter at blive Danmarks centrum for energiteknologi med udgangspunkt i en stor virksomhedsklynge i tæt samarbejde med et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø. Allerede i dag er der arbejdspladser inden for offshorebranchen i Esbjerg Kommune. Formkurven har været stærkt stigende inden for offshorebranchen i de 16 år, Johnny Søtrup (V) har været borgmester i Esbjerg Kommune, og ved siden af olie og gas har vindmøllerne nu skabt en ny stærk platform for vækst. Det er en udvikling, der er til at få øje på, og når du kører forbi vores travle internationale havn, kan du se i hundredvis af vindmøllekomponenter ligge klar til udskibning. De 80 virksomheder i Esbjerg, som beskæftiger sig med vindenergi, er med til at udvikle Esbjergs kompleksitet inden for offshore, forklarer Johnny Søtrup. Som borgmester og kaptajn på den skude, der skal placere Esbjerg som centrum for offshore og energiteknologi, arbejder Johnny Søtrup koncentreret med to store udfordringer ; dels at sørge for en optimal udbygning af infrastrukturen, dels at opgradere uddannelses- og forskningsmiljøet i Esbjerg. Og Esbjerg er godt på vej. Den centrale infrastruktur En god infrastruktur betyder alt, og med en målrettet indsats er det lykkedes for os at få Folketinget til at bevilge 150 millioner kroner, så motorvejen føres frem til havnen, og yderligere 100 millioner kroner til etablering af godsbanespor til havnen, oplyser Johnny Søtrup. Men der mangler et vigtigt element, før Esbjerg og resten af landet får det optimale ud af opgraderingen af infrastrukturen, og det er elektrificering af jernbanestrækningen Lunderskov-Esbjerg. Først når den er på plads, er infrastrukturen i top og miljøet tilgodeset, ved at godstransport flyttes fra vej til bane, siger Johnny Søtrup. Samspil mellem erhverv, uddannelse og forskning Esbjerg er hjemby for Danmarks nationale videncenter inden for offshore, Offshore Center Danmark, og to universiteter, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, og kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne samarbejder aktivt for at styrke Esbjergs centrale rolle på området. Vi ønsker, at erhvervslivets ekspertise spiller optimalt sammen med forskning og uddannelse og har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommune, universiteter, erhvervsliv og videnskabsministeriet med det formål at styrke universitetsuddannelserne blandt andet inden for energiteknologi. Over en femårig periode vil kommunen bidrage med 50 millioner kroner til optimering af campusområdet, erhvervslivet bidrager med 25 millioner kroner til institutsponsorater og ErhvervsPhD-stipendier, og universiteterne udvikler flere studielinjer inden for energiteknologi. Det er vejen frem, slår Johnny Søtrup fast. Vigtigst af alt har havneselskabet betydelig erfaring i at arbejde med behovene hos en offshore industri, og samtidig har Esbjerg i forvejen en stor erfaring med vindmøller. John Westwood, bestyrelsesformand i det internationale analysehus Douglas-Westwood med speciale i energisektoren 3

4 SIKKERHED Der er stor fokus på sikkerhed i offshorebranchen VIDSTE DU, AT......det rent statistisk er mere sikkert at arbejde på en offshore platform, end det er at arbejde på en byggeplads på land. Det skyldes, at det øgede fokus på sikkerhed i de senere år har bragt antallet af ulykker væsentligt ned til trods for, at de ansatte arbejder under vanskelige forhold og med brændbare materialer. VIDSTE DU, AT......industrien siden slutningen af 80 erne i stigende grad har boret horisontalt frem for vertikalt. Udviklingen af denne teknik har været revolutionerende for olieindustrien af flere årsager. Blandt andet kan der udvindes fire til fem gange så meget fra en horisontal som fra en vertikal brønd. SIKKERHED OG EFFEKTIVITET GÅR OP I EN HØJERE ENHED Sikkerhed, produktivitet og reduktion af omkostninger går op i en højere enhed, når ABB leverer kontrol- og overvågningssystemer til offshore industrien. TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: ABB Et uheld på en olie- eller gasplatform kan få katastrofale følger for både miljøet og personalet, der er samlet på et lille område langt fra land og er vanskelige at komme til undsætning i en kritisk situation. Derfor står sikkerhed højt på agendaen hos olie- og gasselskaberne. Men samtidig er selskaberne også omkostningsbevidste, og det er to faktorer, der går hånd i hånd, når ABB leverer udstyr til offshorebranchen. Vores mål er at bidrage til at reducere udgifterne og øge produktiviteten på offshoreinstallationer samtidig med, at vi tager hånd om sikkerheden både i forhold til personalet og udstyret, fortæller Carsten Sørensen, som er direktør i ABB s Process Automation division, der servicerer kunder inden for marine, olie- og gassektoren samt den petrokemiske industri. For at optimere og sikre processen er selskabet involveret i processen fra en platform designes, til den står klar til brug flere år senere. Man kan sige, at ABB leverer hjernen, som reagerer instinktivt. Det er vigtigt, at systemerne reagerer automatisk på en farlig situation og selv lukker ned, så det ikke er mennesker, der skal tage stilling til, hvad de skal gøre, forklarer Carsten Sørensen. Så sikkerheden kommer i første række, men samtidig er olie- og gasselskaberne ikke interesserede i at stoppe hele processen og lukke en platform. Derfor arbejder ABB på konstant at udvikle systemerne, så risici for fejl spores tidligst muligt. Vi kommer til at se endnu flere målinger og analyseværktøjer, som vil kunne se flere sammenhænge og trends til, hvordan en proces vil køre fremover. Det betyder bedre mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt og dermed undgå fejl med alvorlige konsekvenser og samtidig opnå justeringer for at optimere processerne, siger Carsten Sørensen og tilføjer: I fremtiden vil overvågning i højere grad foregå på land langt fra platformene. Olieproduktion foregår under mere og mere ekstreme forhold for eksempel på store dybder, i arktiske områder langt væk fra kysten. Derfor vil vi i fremtiden se at et selskab i Danmark for eksempel har fingrene i et system i Sydamerika. Dette vil dog skærpe kravene til sikkerhed både hvad angår mennesker, miljø og udstyr FAKTA ABB har leveret sikkerhedssystemer til offshorebranchen i hele verden igennem mere end 30 år. Herunder kontrol- og styresystemer,, ESD-systemer (Emergency Shut Down systems) og brand- og gasalarmer. Sikkerhedssystemerne gennemgår denne livscyklus: Behov og krav for sikkerhed identificeres. Sikkerhedssystemerne udvikles og designes. Systemerne installeres. Sikkerhedssystemerne overvåges og vedligeholdes for at sikre, at de hele tiden lever op til deres ydeevne. Læs mere på 4

5 COPSØ A/S EXTRA* ORDINARY Velkommen til en verden, der rækker ud over det ordinære. Med projekter der bryder grænser og mennesker der brænder for det de laver. Lidt ud over det ordinære. Læs mere på og ramboll-wind.com 5

6 FORSKNING Verden har stadig brug for olie, og der forskes inden for olieudvinding GRAFIK: DEFOA offshore gasfelt offshore oliefelt olie pipeline gas pipeline GRAFIK: DEFOA UK N DK D NL Sådan er retten til at bore efter olie og gas fordelt mellem landene. Professor Erling H. Stenby er netop blevet centerleder for det nye Center for Energiressourcer på DTU, som er et tværgående center, der kombinerer forcer inden for kemi, matematik, geologi og geofysik. Centeret skal gavne forskningen inden for en øget olieudvinding. Her står han ved en CT-scanner, som scanner boreprøver, så man kan se strukturen af stenlaget, der indeholder olie. DANMARK GÅR GLIP AF MILLIARDER AF OLIEKRONER Hvis Danmark satsede på at udvikle nye teknikker, kunne olieudvindingen i Nordsøen stige med 20 procent, mener forsker. Det ville betyde milliarder af ekstra oliekroner i statskassen. TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: JENS ASTRUP Danmark kunne få meget mere olie - og dermed også kroner - ud af oliefelterne i Nordsøen, hvis samfundet satsede på det. I øjeblikket henter olieselskaberne omkring 30 procent af olien i undergrunden op, men der er potentiale til at udvinde omkring yderligere 20 procent, mener professor og centerdirektør for Center for Energiressourcer på DTU, Erling H. Stenby. Jeg mener, at det burde være en national målsætning at udvinde 50 procent af olien. Udfordringen er at udvikle teknologiske løsninger, som er økonomiske. Hvis vi formår at hæve udvindingen med bare få procent, vil det betyde milliarder af ekstra kroner i statskassen. Også når man regner medudgifterne til at få den ekstra olie med op, udtaler Erling H. Stenby, der har forsket i olieudvinding i over 20 år. Han er godt klar over, at regeringen primært har fokus på de vedvarende energikilder, men for forskeren er det ikke enten eller. Han mener, at vedvarende energi er vejen frem, men han gør opmærksom på, at det ikke rokker ved prognoser, der viser, at olien stadig vil være et vigtigt brændstof de næste mange år fremover. En prognose fra IEA (som er det internationale Energiagentur under OECD, red.) viser, at der om år vil være procent større efterspørgsel på olie, end der er i dag. Det skyldes både en øget befolkningstilvækst og øget velstand i udviklingslandene, forklarer forskeren. Så selvom Danmark satser på vedvarende energi frem for de fossile brændstoffer, vil der stadig være efterspørgsel efter olie på verdensplan. Og Erling H. Stenby står uforstående over for at have guldårer liggende i Nordsøen, som langt fra udnyttes optimalt. Derfor efterlyser han en politisk strategi for at udnytte ressourcerne til gavn for det danske samfund. Der skal handles nu Grunden til, at det er svært at få olien op af Nordsøen er, at den ligger i de bittesmå porer i et kridtlag. I 1970 erne fik man for eksempel kun omkring fem procent olie op. Der eksperimenteres allerede med forskellige teknikker til at øge udvindingen, men det går langsomt, mener Erling H. Stenby: For en platform skal vedligeholdes for at være klar til at gå i gang igen, og det koster mange millioner kroner hvert år så der skal handles nu. Der forskes i flere forskellige teknikker, men den, der skønnes at have størst potentiale, er én, hvor CO 2 pumpes ned i oliefeltet under tryk. Når olien blandes med CO 2 en, bliver den mere tyndtflydende og dermed nemmere at få med op. En teknik, der samtidig kunne være miljørigtig, idet det ville være muligt samtidig at lagre CO 2 en i undergrunden. 6

7 VIDSTE DU, AT......udnyttelse af vindenergi har været kendt i mere end år, idet man i Asien og i Mellemøsten begyndte at anvende vindmøller til at male kornprodukter og til at pumpe vand med. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at eksperimentere med elektricitetsproduktion ved hjælp af vindmøller. Boreprøverne viser, hvordan olien ligger i det porrøse stenlag. Vi ønsker at være en værdifuld medspiller i offshorebranchen. Vi ser med nye øjne på opgaverne og har samtidig global viden som bagland, understreger markedsdirektør i Atkins Danmark, Finn Ewert Christensen. Atkins ser åbning på det globale marked FORSKELLIGE METODER TIL AT ØGE OLIEUDVINDINGEN De fleste oliefelter i Nordsøen består af kalk, der ligner brunt skolekridt. Den brunlige farve skyldes, at der ligger olie i de bittesmå porer i kridtet, og det er en stor udfordring at få olien ud. I 1970 erne fik man kun et par procent ud - et tal, der nu er steget til omkring 30 procent. Olien udvindes ved hjælp af en såkaldt vandinjektion. Det betyder, at et system med vandrette boringer fører vand ind i kalken. Det øger trykket i feltet, og dermed skubbes olien op. Det forskes i at benytte andre teknikker. Blandt andet én, der går ud på at pumpe CO 2 ned i feltet under tryk, så CO 2 en blander sig med olien, og gør den mere flydende. En anden metode, som er under udvikling, er at tilsætte nogle sæbelignende kemikalier til vandet, når det pumpes ned i felterne. Dermed løsnes olien nemmere fra kalken. At opvarme olien med damp eller pumpe ilt ned, som antændes sammen med olien, er endnu en metode, der er potentiale i, hvis oliefelterne skal udnyttes bedre. For det gør olien blødere og dermed mere flydende og nemmere at få op. Der forskes desuden i at tilsætte mikrober til oliefeltet. Mikroberne skal udvælges, så de producerer kemikalier, der skal blødgøre olien. Teknikken er dog kun på et tidligt forskningsstadie. DER FORSKES I NYE TEKNIKKER TIL AT FÅ OLIEN OP AF NORDSØENS UNDERGRUND. AT PUMPE CO2 NED I FELTET, SER UD TIL AT VÆRE EN METODE MED STORT POTENTIALE. Det globale marked er ved at åbne sig, og markedsdirektør for Industri Finn Ewert Christensen, fra Atkins Danmark A/S, ser optimistisk på fremtiden og fortsætter vækststrategien. I den nuværende recessionsperiode er vores strategi så vidt muligt at fastholde en bred og dygtig medarbejderstab samt at investere i nyt software, som kan imødekomme de ønsker, operatørerne har fra dag ét. Som rådgiver kan vi være den katalysator, der virkelig får tingene til at ske, siger markedsdirektør i Atkins Danmark, Finn Ewert Christensen. Atkins Danmarks strategi om vækst er funderet i evnen til at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere, og i at Atkins Danmark kan se på offshorebranchen med nye øjne samtidig med, at virksomheden har global viden og netværk som et solidt bagland. Sagt populært er vi som en veluddannet og ung medarbejder med 35 års erfaring, siger Finn Ewert Christensen med et smil. På globalt plan har Atkins netop 35 års erfaring i branchen og dermed stor viden og mange internationale specialister på området. Medarbejderne på kontoret i Esbjerg arbejder således på tværs af landegrænser, og mange har været udstationeret på Atkins kontorer i England, Mellemøsten, USA og Asien og har derigennem fået et stærkt netværk. Vi er i brændpunkterne Nye fokusområder for Atkins i Danmark er decommissioning, nedtagning af olieog gasplatforme, hvor Atkins på den globale scene kan løfte flere store projekter. Et andet fokusområde er risikostyring. Vi er på stort set alle kontinenter, og i de brændpunkter, hvor udviklingen sker. Fra kontoret i Esbjerg samarbejder vi dagligt med vores olie- og gaskolleger i koncernen på projekter i olie og gas sektorer verden over. På den måde sikrer vi, at vi kan trække den globale erfaring til Danmark. Det er vores mål og udfordring, slår Finn Ewert Christensen fast. Atkins Danmarks olie og gas kontor i Esbjerg åbnede dørene i marts 2005 med blot én ansat. I dag er der 20, og målet er 60 ansatte om blot fire år. Rådgivning med global forankring Atkins er en af verdens største multidisciplinære rådgivningsvirksomheder med medarbejdere på verdensplan. Atkins Danmark tilbyder rådgivning inden for olie og gas, management, jernbane, industri, miljø, GIS og arkitektur, som er baseret på stor viden, mange års erfaringer i branchen og global ekspertise fra afdelinger verden over. Atkins Danmark A/S Arne Jacobsens Allé København S Tlf Olie og gas kontoret i Esbjerg Dokvej 3, 6700 Esbjerg Tlf

8 Investering i en spændende fremtid i oliesektoren En nylig overstået aktieemission for Atlantic Petroleum kunne ikke være forløbet bedre. Det skal for fremtiden skabe værdi for deres aktionærer. Det gik så godt, som man kunne ønske. Atlantic Petroleum har netop gennemført en fuldt tegnet aktieemission, der har fremskaffet 188 millioner kroner ekstra i egenkapital. Det gik rigtig godt, og vi er meget tilfredse. Det viser ikke mindst at vores aktionærer og markedet generelt har bakket os op, siger Wilhelm E. Petersen, administrerende direktør i Atlantic Petroleum og påpeger at aktien efterhånden er spredt over mange aktionærer. De eksisterende aktionærer har haft fortegningsret. Men der er også nye og større aktionærer, der er kommet med. Aktieemissionen skaber luft for på længere sigt at opsøge nogle interessante muligheder. Det kunne eksempelvis være i stil med de aktiver, Atlantic Petroleum opkøbte i 2003, da de investerede i andele i de to oliefelter Chestnut og Ettrick. De 172 millioner skal straks afsættes til at afdrage på selskabet gæld. Men det interessante er fremtiden og de aktiver, som er sat i gang. Siden september 2008 har Atlantic Petroleum modtaget olieproduktion fra Chestnut og siden august 2009 fra Ettrick. Og dertil er to andre felter på vej i produktion inden for de kommende år. Det skal hjælpe til at skabe værdi for vores aktionærer og positionere Atlantic Petroleum stærkt for fremtiden. Som påkrævet stiller Atlantic Petroleum et mellemfinansieringslån til rådighed for Føroya Banki og Eik Banki. En del af kapitalforhøjelsen bruges altså til at nedbringe dette lån. Bankerne er uundværlige medspillere for fremtiden, og derfor er det også et vigtigt skridt. Fundamentet er skabt for en spændende fremtid. Nu handler det om at udbygge til at blive en større spiller på markedet. Fakta Atlantic Petroleum er et færøsk uafhængigt udforsknings- og produktions selskab, med olie og gasinteresser i Nordsøen, det østlige irske hav, det Keltiske Hav og den færøske kontinentalsokkel. Firmaet har interesser i 15 licenser, der indeholder over 28 felter. Desuden har Atlantic Petroleum partnerskab med 17 internationale oliefirmaer, der ope-rerer i Nordvest-Europa. Firmaet investerer i mindre prospekter og opdagelser, som større olie og gasselskaber typisk ikke fokuserer på, da de ikke prioriterer de mindre felter. Af samme grund er Atlantic Petroleum ikke direkte involveret i konkurrencen med de større olie- og gasselskaber. Blue Water Shipping tilbyder transportløsninger til hele verden med bil, bane, skib eller fly samt er integrerede it-løsninger. Her stifter af Blue Water Shipping og administrerende direktør Kurt Skov (t.v.) og udviklingschef Thomas Bek. Blue Water : Vi er hvor udfordringerne er Blue Water skrev historie, da firmaet transporterede en stor gasproduktionsplatform godt kilometer fra Singapore via Sortehavet, russiske floder og 19 sluser til Baku ved Det Kaspiske Hav. Blue Water er i dag det største shippingfirmaer på Esbjerg Havn og har foretaget meget store investeringer i pakhuse, terminaler og kostbart udstyr til godshåndtering. Firmaet råder over 10 pakhuse med kvadrameter og kvadrameter indhegnet areal direkte på kajkanten. Blue Water ekspederer alle former for skibstyper og godsarter, ro-ro færger, trailere, containere, sværgods, vindmøller, olie- og gasudstyr, foderstoffer, kartofler, fødevarer og sten. I Trafikhavnen, hvor Blue Water har hovedsæde, tilbyder firmaet basefaciliteter til olie- og energiselskaber og kunder inden for olie, gas og vindmølleindustrien. Blandt kunderne er Schlumberger, M-I Drilling Fluids, Tess Global Offshore, Weatherford, SubCPartner, Odfjell, Esbjerg Tubular Services og DONG s pipeyard. Midt i udviklingen Esbjerg Havns fremtidige udvikling vil hovedsageligt foregå i Sydhavnen, hvor Blue Water også råder over store arealer. Vi har egen Ro-Ro Terminal, hvor vi ekspederer fragtfærgerne Cobelfret til Zeebruegge, Sea-Cargo til Vestnorge og Smyril Line til Færøerne og Island. Desuden er vi dybt involveret i globale udskibninger af vindmølleprojekter for Vestas og Siemens, og vi er i gang med 36 afskibninger for rederiet BBC Chartering med 140 3,6 MW Siemens vindmøller til havvindmølleparken Greater Gabbard ud for Harwich. Vi har netop afsluttet DONG s offshore projekt Horns Rev 2, hvor vi havde ansvaret for lastningen af vindmøllerne, oplyser firmaets stifter og administrerende direktør Kurt Skov. Veluddannet team Skibsekspeditioner med planlægning, teknisk beregning og stuvning kræver stor ekspertise, og der stilles i dag store krav til sikkerhed, kvalitet og miljø. Vi er nok det eneste transportfirma i Danmark, som råder over et team sammensat af navigatører, skibsingeniører, skibsmæglere, skibsbefragtere og projekt- og offshore espeditører, som både arbejder i Esbjerg og globalt, oplyser Kurt Skov. Siden han grundlagde Blue Water i 1972 med tre ansatte, er firmaet vokset til 900 medarbejdere på 49 kontorer i 26 lande og en omsætning på tre milliarder kroner. Blue Water Shipping Trafikhavnskaj Esbjerg

9 Vidste du at Horns Rev 2 er for tiden verdens største havvindmøllepark beliggende i Nordsøen 30 km. vest for Esbjerg. De 91 vindmøller i Horns Rev 2 kan levere vedvarende energi svarende til husstandes årlige elforbrug. Danmark kan være selvforsynende med olie og gas i mindst 10 år endnu Den danske stat havde indtægter på 35,9 mia. kr. fra olie og gas i Nordsøen i 2008 Der er i alt fire danske havmølleprojekter på vej, der i alt vil bidrage med 1,6 GW Dongenergy har en målsætning om at have 3 GW vindkraft i 2020 Indtil 2015 har landene ud mod Nordsøen planer om at etablere havvindmølleparker med en samlet effekt på 16,7 gigawatt svarende til 7200 stk. af de Siemens møller, som er på Horns Rev 2 Der er mere end beskæftigede i den danske offshorebranche, heraf i Region Syddanmark. Det tal vil vokse til i løbet af de næste 10 år som følge af et dynamisk samarbejde mellem virksomhederne i branchen, myndighederne og de offentlige institutioner, fastslår Mikkel Hemmingsen, direktør for regional udvikling i Region Syddanmark. Region Syddanmark : job i offshorebranchen 2020 Syddanmark satser stort på offshorebranchen med bl.a. projekterne Energi på Havet og Offshore innovationsnetværk, der tilsammen har et budget på 50 mio. kr. Virksomheder, offentlige institutioner og myndigheder i Syddanmark vil sammen skabe i tusindvis af nye arbejdspladser i den regionale offshorebranche. Offshorebranchen er en kraftfuld dynamo for fremtidens erhverv i Region Syddanmark, og Syddansk Vækstforum, der er et samarbejde mellem virksomheder og offentlige institutioner i Region Syddanmark, har en målsætning om, der skal være job i offshorebranchen i Når det handler om offshore, fastholder vi styrken inden for olie og gas samtidig med, at regionen får andel i det voksende marked inden for vedvarende energi, primært vindenergi, siger Mikkel Hemmingsen, direktør for regional udvikling i Region Syddanmark. Offshorebranchens store styrke i regionen hænger i høj grad sammen med erhvervslivets, offentlige institutioners og myndighedernes evne til at løse udfordringer i fællesskab. Således samarbejder over 40 offentlige og private aktører i Syddansk Vækstforum om at optimere områdets kompetencer inden for ny teknologi, offshore vindsektoren og uddannelse og på at skabe grundlag for flere leverandører og rekruttering til branchen. Turbo på udviklingen Mikkel Hemmingsen roser offshorebranchen for dens evne til at vokse og omstille sig efter efterspørgslen på energi, men han ser også en stor fælles udfordring for interessenterne på vindmøllemarkedet i at få industrialiseret produktionen og tænke globalt i den proces fra dag ét. Den nuværende produktion er omkostningstung, fordi den stadig er meget håndværkspræget, så der er behov for at industrialisere produktionen yderligere. Med projekterne Energi på Havet og Offshore innovationsnetværk sætter vi turbo på udviklingen. Vi skal sikre, at vi udnytter det store potentiale inden for offshore fuldt ud ikke blot til gavn for regionen men for hele landet, slår Mikkel Hemmingsen fast. En bid af kagen Når direktøren for regional udvikling taler om offshore, sammenligner han med en stor kage, som ingen får det hele af, men som så mange som muligt skal have så stort et stykke af som muligt. I Region Syddanmark har vi mange interessenter i offshorebranchen, og det gælder om, at de forskellige interessenter udvikler deres styrkepositioner, så branchen styrkes samlet set, siger Mikkel Hemmingsen. Esbjerg og Lindø Syddansk Vækstforum støtter Offshore Center Danmark i Esbjerg med 30. mio. kr. og understøtter hermed Esbjerg som nationalt center for offshore. Esbjerg skal holde fast i sin styrkeposition som serviceleverandør til olie og gas og udvikle samme førerposition som gateway til Nordsøen, når det handler om offshore vind. Desuden skal Offshore Center Danmark udvikle koncepter på serviceproviderrollen og gøre dem til globale kompetencer, siger Mikkel Hemmingsen. Syddansk Vækstforum vil have afklaret, om der kan etableres et forsknings- og udviklingscenter for offshore energiteknologier med særligt fokus på produktion af vindmøller, og med de produktionsfaciliteter, Lindø besidder, har stedet stort produktionspotentiale inden for offshorewind. Men det kræver, at der kan skabes en bred både national og regional forankring. Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf:

10 HAVMØLLER Det skyder op med havmølleparker i Danmark. SÅDAN MONTERES OG FUNGERER EN HAVMØLLE En vindmølle langt fra kysten kan producere op til 50 procent flere kilowatt-timer end en tilsvarende mølleplacering på en middelgod landplacering. Det skyldes, at der er mere vind til havs end på landjorden, og at vinden på havet er mere jævn end på land. Der er mindre turbulens. Selvom de producerer mere bliver havvindmøller således belastet mindre end møller på land. Kun landmøller på de bedste kystnære placeringer kan producere, hvad der svarer til havvindmøllerne. Til gengæld er det væsentligt dyrere at konstrueremøller til havs ikke mindst fordi de skal kunne holde til påvirkninger fra bølger og i nogle tilfælde is. Når en havmøllepark planlægges, er det ikke kun omkostningerne til møllerne, fundamentet, installationen og den elektriske forbindelse til land, der bliver vurderet. Prisen for hvor meget elektricitet (MWh) møllen kan generere over sin levetid spiller også en større rolle. Havmøllerne sættes typisk ud på meters dybde, men fremover forventes flere projekter at blive installeret på vanddybder over 30 meter. En moderne vindmølle er en kompleks konstruktion, der indeholder mere end forskellige dele. Alle arbejdsprocesser designes og testes på land for at minimere mængden af arbejde, som er påtvunget offshore. Selve bladene bliver typisk magasineret i særlige transportkamre og derefter samlet til en rotor ude på offshore-stedet, men i enkelte tilfælde sejler man et komplet rotorblad af sted fra land. Rotoren består af tre vinger, der er udformet aerodynamisk. Denne teknik er hentet fra flyindustriens udvikling af flyvemaskinevinger. Vindmøllen udnytter ikke kun vindens tryk på et skråtstillet blad, men også at luftstrømmen rundt om bladet skaber et undertryk på bladets bagside set i forhold til vinden. Dette undertryk giver det træk, som får vingen til at rotere. Vægtforhold afhænger af mølletype, men vingerne vejer typisk et sted mellem 9-18 ton, rotorerne ton og nacellen (den boks, der sidder bag rotoren) ton. NYE OFFSHORE VINDMØLLEPARKER I PIPELINE Fem havvindmøllepark-projekter er de kommende år planlagt i danske farvande. Projektet ved Anholt er blandt de mest spændende. Det bliver et af verdens største, hvis ikke det største, når det står færdigt. TEKST: CHRISTIAN ERIN-MADSEN GRAFIK: SVENSKA GRAFIKBYRÅN Danmark er blandt de førende lande på verdensplan, hvad angår at konstruere vindmølleparker til havs. En af de bærende grunde er det såkaldte one stop shop. Denne unikt smidige proces betyder, at man som projekt-ejer ansøger hos Energistyrelsen, hvorefter man ad denne vej får sine primære tilladelser. Der er ikke manglende tilladelser fra andre myndigheder, der kan stoppe projektet, og netop derfor kan Anholt meget vel komme først på verdensplan. I andre lande skal man typisk indhente tilladelser fra forskellige myndigheder, og der kan blive brug for helt op til stykker. Man ved typisk ikke, hvor man står uden at have dem alle. Her har Danmark udnyttet sin flerårige ekspertise på havet til at skabe et smidigere system. Dertil kommer, at når et projekt først står færdigt i Danmark, har man også tilladelse til at føre strøm i land og afsætte denne. Man kan altså producere med det samme. Det er ikke tilfældet i mange andre lande, hvor ekstratilladelser er påkrævet. Avedøre Holme DONG Energy har fået til opgave at opføre tre store demonstrationsvindmøller i havet umiddelbart syd for diget på den sydligste del af Avedøre Holme. Tæt ved Bella Center. Planen er at udskifte de 13 møller, der allerede er opført med 3 nye og større og dermed mere effektive møller. Møllerne bliver på i alt MW. De to af møllerne skal være funktionsdygtige op til klimakonferencen, mens den tredje skal være klar i Navnet demonstrationsmøller kommer af, at de skal bruges til at afprøve og demonstrere ny mølleteknologi. Frederikshavn NearshoreLAB har fået tilladelse at lave forundersøgelser i et område på havet ved Frederikshavn. Her er det planen at stille seks demonstrationsmøller op, som bliver placeret forholdsvist langt ude i vandet. Tilladelsen er ikke givet endnu og derfor heller ikke møllernes endelige størrelse. De bliver dog på minimum 18 MW. Navnet demonstrationsmøller er i dette tilfælde valgt, fordi møllerne skal bruges til at teste forskellige fundamentstyper. Rødsand 2 E.ON Sverige AB skal opføre en vindmøllepark på circa 200 MW hvilket svarer til elforbruget i omtrent husstande. Det bringer den op blandt de to største offshore vindmølleparker i Danmark og faktisk samtidig på verdensplan. Den største er Horns Rev 2 og er også på omtrent 200MW, men når Rødsand 2 bliver indviet, er de begge formentlig overhalet af større parker andre steder i verden. Sprogø Konsortiet Sund & Bælt har opført syv havvindmøller på i alt 21 MW nord for Sprogø. Møllerne forsyner Storebæltsbroen og Øresundsbroen med strøm. Møllerne skal give Sund & Bælt en grønnere profil og fungere som udstillingsvindue for dansk vindmølleteknologi op til klimakonferencen COP15 i december. 10

11 Tager man udgangspunkt i den vindmøllemodel Siemens har produceret flest af (SWT 2.3 MW) producerer vindturbinen energi fra en vindhastighed på 3 m/s. Herefter øges produktionen i takt med øget vindhastighed indtil møllen producerer den maksimale energi på 2.3 MW. Det sker fra en vindhastighed på 15 m/s. Hvis vindhastigheden overstiger 25 m/s slår vindturbinen fra af sikkerhedshensyn. Tårnet er typisk svejset sammen af stålplader. Indvendigt er der lifte, der om nødvendigt kan bringe personer op til møllehatten med maskineriet. Et forproduceret strøm-modul er placeret ved foden af tårnet. Heri foregår den elektriske styring og kontrol. Der findes grundlæggende tre typer faste fundamenter. Monopile-, tripod- og gravity-fundamenter. Her er vist et tyngdekraftsfundament (gravity), som benyttes ved de fleste offshore-projekter. Den består af en stor grundstøbning, der hviler på havbunden, skabt af enten stål eller som det typisk er: cement. Teknikken bruges også ved konstruktioner af broer og er derfor velkendt. Tyngdekraften holder vindmøllen stående deraf navnet. Rødsand og Middelgrunden i Danmark er eksempler på havvindmølleparker, hvor denne fremgangsmåde er brugt. Kilder: Simens Wind Power, Danmarks Vindmølleforening og Offshore Center Danmark. Anholt Energistyrelsen har i april 2009 sendt denne offshore vindmøllepark i udbud. Den skal være på 400MW og bliver dermed størst, om end der i når parken efter planen står færdig - meget muligt findes større parker i andre lande. Vindmølleparken er en del af den energipolitiske aftale fra februar 2008 mellem den danske regering og alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten. Parken skal levere miljøvenlig elektricitet svarende til det årlige elforbrug i husstande, eller hvad der svarer til circa 4 procent af den samlede danske elproduktion. Kriegers Flak Et muligt fremtidigt projekt er at bygge en havmøllepark på Kriegers Flak, som er et lavvandsområde i Østersøen. Her er der planer om at opføre 4x200 MW havvindmøller, ligesom der vil blive opstillet svenske og tyske møller alle forbundet i et fælles elnet, der skal forsyne alle tre lande. GRAFIK: DEFOA Fredrikshamn Sprogö Rödsand 2 Anholt Læs mere om planlagte og eksisterende hav vindmølleparker i Danmark og udlandet på offshorewindfarms. Se desuden Energistyrelsens hjemmeside: Avedøre holme Kriegers Flak Ved hjælp at Rope Access kan C&P Inspection lave prøvnings- og inspektionsopgaver der, hvor det normalt er dyrt eller umuligt at komme til. Der anvendes altid to reb et arbejds- og et sikringsreb. Teknikeren er altid sikret til begge reb. C&P Inspection kvalitetssikrer kundernes udstyr C&P Inspection kan ved hjælp af klatring og ultralydsscreeninger analysere ledningers tilstande på en kvalitetssikker, men billigere måde end andre firmaers løsninger. Ofte er det dyrt eller umuligt at bruge stilladser, kraner eller lifte, når et stykke materiel skal inspiceres eller efterprøves. Men det behøver C&P Inspection heller ikke. De leverer inspektion og prøvning kombineret med Rope Access-klatring på højeste sikkerhedsniveau. For nylig var vi i Holland på en opgave og fik tilført ny ekspertise i at klatre i trange konstruktioner. Det er der ikke Om Long Range Ultralydsscreening: Ved denne metode kan rør hurtigt og effektivt inspiceres for ud og indvendig korrosion og andre defekter i rørvæggen. Det foregår ved, at en ring af såkaldte ultralydstransducere spændes rundt om røret. Herfra sendes overfladebølger i begge retninger langs røret og reflekteres fra svejsninger og fra områder med korrosion eller fejl i rørets tværsnit. Om Rope Access: Inspektions- og prøvningsopgaver fra reb, hvor det er dyrt eller umuligt at komme til via stilladser, kran eller lift. En tekniker firer sig via et bælte og reb derhen, hvor arbejdet er påkrævet. C&P Inspections teknikere har for at overholde sikkerhedskravene blandt andet gennemgået og bestået et eksternt kursus i at klatre, ligesom der altid er to teknikere på et job for at sikre gensidig overvågning. så mange, der gør herhjemme. Faktisk er vi det eneste firma af sin art i Danmark, siger Hans Henrik Christiansen, direktør for C&P Inspection A/S. Kombinerer rebinspektion og screeninger Rope Access bruges på alt fra vindmøller, master, tårne og tanke til offshore-konstruktioner og broer. Klatringen kan desuden kombineres med en anden af C&P Inspections kvalitetsfinesser, Long Range Ultralydsscreening, som er en metode til at analysere et rørs tilstand og finde eventuel korrosion. Hvis man skal undersøge et rør, skal man normalt tæt på alle de steder, hvor der skal tages målinger. Men med kombinationen af disse to teknikker kan vi screene lange længder hurtigt og herefter sende en mand præcis derhen på røret, hvor problemet er. Det sparer tid i forhold til en traditionel prøvning, siger Hans Henrik Christiansen. Prisvindende C&P Inspection vandt i 2007 Dansk Industris Regionale Initiativpris, der gives til en mindre eller mellemstor virksomhed som gennem særligt initiativ og virkelyst har skabt grundlag for vækst. Hans Henrik Christiansen siger: Det var en dejlig anerkendelse af, at vi blev anerkendt som initiativrige og har gjort det godt, siden vi startede i C&P Inspection A/S 11

12 FREMTID I fremtiden vil olie og gas måske komme fra Arktis Indtil videre ser der ud til at være et spændende potentiale for at finde olie og gas i grønlandske farvande, men det vil ifølge Flemming Getreuer Christiansen fortsat tage tid og kræve mange investeringer fra industrien og dermed i sidste ende betyde fortsat høje eller endnu højere oliepriser. POTENTIALE FOR OLIE- OG GASFUND I GRØNLAND OG ARKTIS Undersøgelser peger på, at der er muligheder for at udvinde olie og gas i Arktis herunder ud for de grønlandske farvande. Man har dog endnu ikke gjort nogen fund og er i bedste fald år fra at producere. En amerikansk geologisk rapport anslår, at Nordøstgrønlands farvande kan indeholde en oliebeholdning, der svarer til et års global produktion. TEKST: CHRISTIAN ERIN-MADSEN FOTO: ENVIRONMENTAL GRAFFITI Der er et stort potentiale for at udvinde olie og gas i Arktis, herunder ikke mindst i Vest- og Nordøstgrønland. Der er ganske vist ikke fundet forekomster af olie og gas, der kan produceres. Endnu. Men olieudsivninger og kendskab til bjergarter, der kan danne olie, tyder på muligheder, og skal man tro amerikanske geologer i US Geological Survey (USGS), kan mængden være betydelig. Man har anslået, at der ligger 31,4 milliarder tønder råolie, gas og naturgas ud for Nordøstgrønland, nærmere betegnet ved det såkaldte Rift Bassin. Ressourcerne er endnu ikke påvist, men hvis det er rigtigt, svarer det til hen ved et års global olieproduktion eller lidt under en tredjedel af den olie, der er påvist i den samlede Nordsø. Imidlertid er det vigtigt at understrege, at selv med det bedste scenario ligger det stadig en del år ud i fremtiden at kunne udvinde olie og gas. I bedste fald er man år fra produktion i Vestgrønland og formentlig mere end 20 år fra produktion i Østgrønland. Dette kræver først og fremmest, at der bliver boret hurtigt, og at der bliver gjort store fund i nogle af de første boringer, siger Flemming Getreuer Christiansen, vicedirektør for Det Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland (GEUS). Siden begyndelsen af 1970 erne har der været gennemført en lang række oliegeologiske undersøgelser såvel som konkret efterforskning, specielt af havbundsområderne ud for Øst- og Vestgrønland. USGS taler stadig kun om uopdagede ressourcer eller mulige ressourcer, man stadig mangler at finde. Tallet for det samlede område mellem Grønland og Canada er ifølge USGS, hvad der svarer til 17 milliarder tønder olieækvivalent, det vil sige olie og gas regnet sammen. Heri skal indregnes en relativt stor risiko for, at der ikke findes noget. Overhovedet. Til sammenligning ligger den danske del af Nordsøen på over fem milliarder tønder olieækvivalente reserver, og der er allerede produceret olie. Et tal, der dog ifølge Flemming Getreuer Christiansen givetvis bliver større, når der findes mere, eller når teknologien udvikles til at få mere ud af de felter, der allerede producerer. Det arktiske potentiale Går man op og ser overordnet på hele det arktiske område, tegner der sig nogle imponerende muligheder. For Arktiks har man således påvist oliereserver i en 12

13 Vækst i offshorebranche øger behovet for maskinmestre Der skal laves meget store investeringer før en produktion kan sættes i gang. Dette gælder især i områder, hvor der ikke i forvejen er produktion, samt hvis der er specielt store problemer med is, vejr og sårbart miljø, siger Flemming Getreuer Christiansen. Der uddannes omkring 250 maskinmestre i Danmark om året, men Per Jørgensen skønner, at behovet ligger på mindst det dobbelte og opfordrer blandt andre unge til at se offshore som en spændende karrieremulighed. I bedste fald er man ifølge Flemming Getreuer Christiansen år fra produktion i Vestgrønland, og formentligt mere end 20 år fra produktion i Østgrønland. Dermed bliver det også muligt at nå at omlægge en del af det grønlandske samfunds arbejdskraft til at kunne bistå denne olie- og gasbranche, såfremt den en dag bliver virkelig. størrelsesorden af 40 milliarder tønder, mens der tales om mulige ressourcer, man stadig mangler at finde på 90 milliarder tønder. Og det er ikke gas og olie regnet sammen men kun olie. Findes de fulde nævnte mængder olie, svarer det til fire til fem års global produktion. Hvad angår gas, er det samlede tal for Arktis påviste reserver på 1140 TCF. Det står for trillioner kubik fod - en enhed, der bruges i olie- og gasindustrien ved opmålinger. Mulige ressourcer, man stadig mangler at finde er på 1670 TCF. Hvis alt dette forefindes, svarer det til års global produktion og understreger, at Arktis er specielt interessant, hvad angår gas. USGS forventer, at en stor del af ressourcen findes i det nordlige Rusland/Sibirien, samt i den nordlige del af Barentshavet. Indtil videre ser det således ifølge Flemming Getreuer Christiansen spændende ud, men det handler stadig om udover at bore at indsamle seismiske data. Desuden vil det stadig tage tid og kræve mange investeringer fra industrien, hvilket i sidste ende igen vil kræve fortsat høje eller endnu højere oliepriser. Læs mere på FINDER MAN FULDE NÆVNTE MÆNGDER OLIE I ARKTIS, SVARER DET TIL FIRE TIL FEM ÅRS OLIEPRODUKTION. Offshorebranchen vil vækste voldsomt i de kommende år, og det skærper behovet for veluddannet arbejdskraft med kompetencer indenfor ledelse og teknologi, en kombination som netop de danske maskinmestre besidder. Ajour Vi står overfor en stærk vækst i offshorebranchen med et stort potentiale både for den danske økonomi og beskæftigelse, siger Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, der tæller maskinmestre, tekniske managers offshore og skibsofficerer. Per Jørgensen baserer sin udtalelse på, at det vil tage mange år at udfase de fossile brændstoffer, og at der samtidig investeres massivt i vedvarende energi. Selvom olieprisen er høj, tyder noget på, at den vil stige yderligere. Det vil forstærke væksten både i olie- og gassektoren og indenfor vedvarende energi, og vi vil se en voldsom efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, som kan løse de komplekse opgaver indenfor offshoreindustrien, siger Per Jørgensen. Han opfordrer unge til at søge ind i en udfordrende branche med utallige jobmuligheder og appellerer til maskinmestre om at se offshore som en spændende karrieremulighed. Solid platform af viden En maskinmester er Bachelor of Technology Management and Marine Engineeringog er uddannet indenfor maskinteknologi, sikkerhed, kvalitetsstyring, ledelse og multikulturel ledelse. Denne platform af viden åbner for en verden af karrieremuligheder, og indenfor offshore er maskinmesteren den, som får komplekset mennesker og avanceret teknik til at spille sammen, samtidig med at havmiljøet, det enkelte menneskes sikkerhed og driften er i centrum, forklarer Per Jørgensen. Som præsident for nordiske maskinmestre og skibsofficerer arbejder Per Jørgensen på at få de nordiske lande til at udarbejde en politik for den maritime sektor, som understøtter områder som offshoreindustrien, energi- og miljøpolitikken, mobiliteten af arbejdskraft, transport af gods, fiskeri og turisme. Det er vigtigt for dansk økonomi og beskæftigelse og falder i tråd med EU s politik for havene, slår Per Jørgensen fast. Ajour 09 Odense Congress Center Torsdag 26. november & Fredag 27. november 09 Maskinmestrenes Management and Technology Forening Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads København K Tlf Fax: Management and Technology Erhvervskonferencen Ajour 09 den 26. og 27. november i Odense Congress Center sætter fokus på management and technology og på maskinmestrenes bidrag til energioptimering og et bedre klima. Sæt allerede nu kryds i kalenderen til Ajour 2010 den 25. og 26. november. Maskinmestrenes Forening, Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K tlf , 13

14 Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark OLIEFUND DONG kan få adgang til grønlandsk olie og gas DONG ENERGYS LANGE VEJ MOD ET OLIEFUND Et af de danske firmaer, der har størst erfaring med efterforskningsaktiviteter i de grønlandske farvande er DONG Energy. Her taler man bestemt også om et mærkbart potentiale. Grønland er generelt interessant, fordi det er et område, der stadig er dårligt udforsket. Vi ved, at der i området ved Diskobugten (ud for Midt- og Vestgrønland, red.) forekommer udsivende olie. Vi ved bare ikke, hvor store mængder, der er samlet i undergrunden. Baffin Bay er hertil spændende, fordi det bliver et helt nyt område, der lukkes op for, siger Arne Rosenkrands, efterforskningschef, DONG Energy. Den danske energigigant erfaringer stammer fra en bred vifte af aktiviteter. Fra 1999 til 2006 var DONG Energy medejere af det grønlandske olieselskab Nuna Oil, hvortil netop Arne Rosenkrands over en fireårig periode var udlånt som administrerende direktør. DONG Energy har derudover deltaget i adskillige efterforskningsaktiviteter siden midt-halvfemserne i samarbejde med Statoil og Phillips. Ikke mindst i en boring ved Fyllas Banke, der ligger ud for hovedstaden Nuuk i Vestgrønland. Dertil kommer, at mange Til næste år udbydes en stribe olieefterforskningsområder ved Nordvestgrønland. DONG Energy er et af de selskaber, der kan komme i betragtning, men det er stadig usikkert, om man overhovedet finder olie i området. TEKST: CHRISTIAN ERIN-MADSEN FOTO: NASA MODIS Et kapløb er i gang blandt en stribe selskaber for at opnå licens til at kunne udvinde olie og gas fra grønlandske farvande, når der fra 1. maj 2010 udbydes i alt 14 enorme blokke af olieboringslicenser ved Baffin Bay ud for Nordvestgrønland. Der er dog stadig tale om et såkaldt high-risk, high-reward område. Det vil sige, at der er stor risiko for ingen fund. Til gengæld vil der efter alt at dømme blive tale om en stor fangst, hvis man faktisk gør et fund. 95 0'0"W 90 0'0"W 80 0'0"W 70 0'0"W 55 0'0"W 40 0'0"W 25 0'0"W 10 0'0"W 0 0'0" I øjeblikket er DONG Energy operatør for én aktiv licens, som ligger i Diskobugten. Den har virksomheden i samarbejde med de amerikanske selskaber Exxon og Chevron. Dertil kommer, at DONG Energy har søgt om at blive prækvalificerede til den kommende runde af olieboringslicenser ved Baffin Bay. Trods disse tiltag er det imidlertid ifølge Arne Rosenkrands vigtigt at påpege, at der er lang vej endnu. Man er ikke særligt langt, siger han og henviser her primært til Vestgrønland, hvor man indtil videre er nået længst. Mange af de data og informationer man har indsamlet er spredt ud over kæmpe areal. Det gælder ikke mindst de seismiske data. Et af de store problemer er, at man har gennemført meget få boringer, og de er FORTSÆTTELSE, SIDE 16» 10 0'0"E 78 0'0"N 76 0'0"N Acte Triumf le Icefjeld. QNQ 76 0'0"N 74 0'0"N! '0"N 11 12! UPV 13 ODP borehole '0"N 9 10 ª 6 8 ª Umiivik '0"N 72 0'0"N '0"N 2 3 Sigguk 68 0'0"N 14 Eqqua ªªªª GANT-1 GANW-1GRO#3 UUM! GANK-1 Marraat-1GANE-1 ILT! Puilasoq! QEQ ILU 68 0'0"N Kangerluk! AAS QAS Orsivik! KAT Hellefisk-1 ª!! Naternaq Ikermiut-1 SIS 66 0'0"N 66 0'0"N ª Ikermiut! Kangâmiut '0"N ª ªª Nukik-2 Nukik-1! MAN TAS 62 0'0"N Qulleq-1! NUK 60 0'0"N! 62 0'0"N ª PAA Kingittoq Legend Culture!! Cities ª ª NAN 56 0'0"N Encana (47.5%), Cairn (40.0%), Nunaoil (12.5%) Cairn (87,5%), Nunaoil (12.5%) Chevron (29.17%), DONG (29.17%), Exxon (29.17%), Nunaoil (12.5%) Exxon (43,75%), Husky (43,75%), Nunaoil (12.5%) Husky (87.5%), Nunaoil (12.5%) PA Resources (87.5%), Nunaoil (12.5%) Cairn (92.0%), Nunaoil (8.0%) Licensing Areas Open Door Kilometers 300 KANUMAS EAST Old KANUMAS UTM Zone 24 Projection (WGS 1984) 55 0'0"W 50 0'0"W Exploration Well ODP Well Exploration Licenses Salliit '0"N 58 0'0"N! Uummannarsuaq Text Petroleum Exploration Greenland Updated August '0"N BASELINE 3NM 12NM 200NM MEDIANLINE NAR! QAQ Saqqamiut BB License Blocks '0"W 40 0'0"W Verdens største kommune bidrager til fremtidig olieudvinding 64 0'0"N! Atammik Lady Franklin 35 0'0"W 30 0'0"W Plats & motiv. Is omkring Ilulissat. 13 efterforskningstilladelser er givet til olie- og gasselskaber i Diskobugten. Vi vil blandt andet gøre følgende for at servicere selskaberne: Kommunens uddannelsessektor vil allerede i år kontakte AMU Center Vest for at få en afklaring af uddannelsesbehovet inden for de mere fundamentale kompetencer. Vi vil fokusere på uddannelse i engelsk. I samarbejde med AMU Center Vest vil vi desuden arbejde for, at fjernundervisning på uddannelsessøgendes egne computere bliver muligt. Alternativt skal der være tilgang til kommunale uddannelsesfaciliteter. 14 Prækvalificeret ved Baffin Bay 80 0'0"N 100 0'0"W af firmaets medarbejdere har gennemført geologistudier i Grønland eller har erfaringer fra arbejde hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Qaasuitsup Kommunia samarbejder med danske virksomheder for at sikre den grønlandske servicesektor en fast rolle i fremtidens olie- og gasefterforskning. somhed. Qaasuitsup Kommunia, ligger i Vestgrønland og er med sine kvadratmeter verdens største kommune eller 14 gange større end Danmark. Hvis Grønland fremover producer olie og gas skal den grønlandske servicesektor være en vigtig del heraf. Qaasuitsup Kommunia arbejder allerede nu på, at man for fremtiden kan servicere de 13 selskaber, der har fået efterforskningstilladelser i området. Olieefterforskning og eventuel udvinding er et langsigtet projekt. Det giver os en chance for at omstille Grønland fra fiskerierhverv til at kunne levere arbejdskraft til en helt anden branche. Vi vil arbejde for at få folk i fast arbejde i en ny rolle inden for olieindustrien, siger Henrik Rafn, direktør for Ressourcer og Teknik, Qaasuitsup Kommunia. Aasiaat Erhvervsforum og Ilulissat Erhvervsråd begge under Qaasuitsup Kommunia har allerede gennem flere år arbejdet målrettet mod at kunne servicere de mange nye virksomheder, der forventes til området i forbindelse med offshorevirk- Samarbejdsaftaler 25 0'0"W Der skal via Offshore Center Danmark (OCD ) lægges op til samarbejdsaftaler mellem danske virksomheder, der allerede opererer i branchen og vores lokale virksomheder, som kan bidrage med målrettet knowhow inden for lokale servicekompetencer. Qaasuitsup Kommunia har i forbindelse med de nye offshoreaktiviteter nedsat en arbejdsgruppe, siger borgmester Jess Svane. Den består af såvel embedsmænd som private virksomheder både lokale og fra andre lande, så vi på den måde kan optage dialogen med de virksomheder, der ønsker at etablere sig eller sondere mulighederne i Qaasuitsup generelt. Henrik Rafn supplerer: Vi er allerede gået sammen med OCD, AMU Center Vest, Esbjergs Erhvervsråd og Blue Water, så vi for fremtiden kan levere nogle hænder og fødder i efterforskningsfasen. Qaasuitsup Kommunia Postboks 520, 3952 Ilulissat, Grønland www. qaasuitsup.gl

15 I ØJEBLIKKET ER DONG ENERGY OPERATØR FOR EN AKTIV LICENS I DISKOBUGTEN. DONG Energy er i øjeblikket operatør for én aktiv licens i Diskobugten, som de har i samarbejde med de amerikanske selskaber Exxon og Chevron. Desuden har DONG Energy søgt om at blive prækvalificerede til den kommende runde af olieboringslicenser ved Baffin Bay. Nunaoil A/S sikrer grønlandske interesser Bag et olieeventyr ligger enorme mængder dataindsamling. Grønlands nationale olieselskab Nunaoil A/S har sponsoreret store mængder af disse indsamlinger og deltager som båret partner i de foreløbigt 13 licenser, der er givet til olie- og gasefterforskning i grønlandske farvande. Vi sikrer, at der er noget viden, der bliver på Grønland, og at Grønland deltager aktivt i efterforskningen af olie og gas. På den måde hjælper vi også til, at Grønland selv bliver olieproducerende på sigt, siger Mette K. Runge, geolog, Nunaoil A/S. Næsten kilometers seismisk data er siden 2007 blevet indsamlet af firmaet TGS-Nopec med Nunaoil A/S som medsponsor. Det er en kraftig stigning sammenlignet med tidligere år. Og de mange kilometers data er netop en vigtig del af arbejdet mod en dag at gøre Grønland olieproducerende. Ikke mindst de såkaldte olie-slick- og isstudier er i den forbindelse meget spændende. Studiet af isbjergenes størrelse og deres bevægelser er centralt for at afklare, hvornår det er bedst at bore og er vigtig viden i en senere produktionsfase. De såkaldte slicks er olieudsivninger, der via satellitfotos kan ses som kontrast til vandet på radarbilleder. Nunaoil A/S har i år iværksat et slick- og is-studie i Baffin Bay-bugten i samarbejde med selskabet Infoterra. Mette K. Runge fortæller: Det er et interessant studie lige nu. Også fordi Baffin Bay udbydes i ny licensrunde i Hvis vi finder et positivt resultat på havoverfladen, kan det være et tegn på, at der bliver genereret olie i undergrunden i det område. Satellit radar foto der viser olieudsivning på havoverfladen. Arctic Group klar til offshore aktiviteter i Grønland Det skal være nemt, hurtigt og sikkert at handle med det grønlandske/danske selskab Arctic Group. Det er en central del af koncernens mission og har altid været et ufravigeligt løfte over for kunderne. Den grønlandske offshore industri kan derfor uden vanskeligheder have disse forventninger til Arctic Group. Vi bliver gang på gang bekræftet i, at vores kompetencer i de logistiske specialfunktioner og bredden i handelsplatformen skaber stor værdi for kunderne og fordele i deres værdikæde siger Peter Freiesleben, koncerndirektør i Arctic Group, og fortsætter Arctic Group er medlem af Offshore center Danmark og har over de senere år etableret omfattende kompetencer og netværk, der sætter os i stand til at være en stærk og bred samarbejdspartner til offshore industrien i Grønland. Specialist i logistik Med salgsselskaberne Arctic Import og XL-BYG Arctic Import, har Arctic Group i løbet af de seneste 30 år opbygget betydelig erfaring med de forhold, der mødes på de nordatlantiske markeder og er specialister i logistik, pakkeoptimering og udførsel af varer. I alle handelssammenhænge er det centralt for kunderne, at være garanteret hurtighed og sikkerhed i leverancerne. Det er ikke anderledes for vores kunder i svært tilgængelige geografiske områder. I alle handler optimerer vi derfor naturligvis processerne til kundens fordel. fastslår Peter Freiesleben. Nemt at være kunde Med hvert sit specialiserede produktprogram tilbyder Arctic Import og XL-BYG Arctic Import tilsammen kunderne en handelsplatform med over varenumre. Selskaberne har stort fokus på at skabe koncepter, der gør det nemt for kunderne. Arctic Import tilbyder blandt andet et catering koncept med alt lige fra fryse-, køle- og tørvarer, færdige menuplaner og intelligente ovnsystemer, der optimerer kantinedriften, til møbler og tilbehør til boliger og indkvartering, samt indretning af storkøkkener og rengøringskoncept. Også XL-BYG Arctic Import har fokus på offshore industrien med et bredt produktprogram indenfor værktøj, svejsning og byggematerialer. Derudover har de med Arctic Hallen skabt et modulopbygget koncept for landbaserede bygnings- og halløsninger, der er fleksibelt og dimensioneret efter arktiske forhold. Arctic Group har mere end 30 års erfaring med levering af varer til svært fremkommelige egne

16 Forside annonce Ittukasiup Aqq. 10, B 1577, Postboks 174 Værksted tlf , Tlf , Fax Mobil / Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark Sisimiut by med sit karakteristiske fjeld og vartegn som baggrund ; Kællingehætten / Nasaasaaq. Grønland er generelt interessant, fordi det er et område, der stadig er dårligt udforsket. Vi ved, at der i området ved Diskobugten (ud for Midt-Vestgrønland, red.) forekommer udsivende olie, påpeger Arne Rosenkrands. Her nyder han en kaffepause efter feltarbejde i Grønland. For at kunne sætte navn på det, man ser i undergrunden, skal man have foretaget en del boringer. Så man er stadig langt fra en facitliste, siger Arne Rosenkrands. Her efter en ekspedition i Godthåbsfjorden. koncentreret syd for Diskobugt-området. For at kunne sætte navn på det, man ser i undergrunden, skal man have foretaget en del boringer. Så man er stadig langt fra en facitliste, siger Arne Rosenkrands. Der er desuden omfattende udfordringer ved at udvinde olie så langt mod nord. Dels er der store miljøhensyn at tage, da det grundet klimaet vil være langt sværere at rydde op efter et eventuelt olieudslip - af samme grund skal installationer på havbunden beskyttes ekstra godt. Dels bliver de kommende års forsknings- og materialeindsamlinger afgørende. Der er rigtig mange teknologiske udfordringer. Fra den dag man i givet fald laver et fund, kommer der igen til at gå en årrække med at udbygge fundet med de bedste og mest moderne teknologier. Det er noget som selskaberne bliver nødt til at være meget opmærksomme på. DE KOMMENDE ÅR FOR DONG ENERGY: DONG Energy kigger i øjeblikket på områder ved Baffin Bay, som er næste område, der åbnes for olieefterforskning i de grønlandske farvande. Et massivt efterforsknings- og undersøgelsesarbejde bliver centralt i de kommende år for at kortlægge områder, som kunne indeholde oliefelter. DONG ENERGY SØGER DISSE PROFILER FOTO: ARNE ROSENKRANDS, DONG ENERGY Primært geologer, geofysikere og ingeniører, fordi tekniske udfordringer kommer i højsædet. Det kommer dels til at handle om at identificere noget, som er værd at gå efter. Dels er det et spørgsmål om at påbegynde en produktion, hvis man finder olie eller gas. Desuden bruger man ingeniører til blandt andet at vurdere de udfordringer og omkostninger, der vil være forbundet med at udbygge et fund. Vestgrønlands kommende centrum for olieefterforskning Grønlands næststørste by Sisimiut kan meget vel blive centrum og trafikknudepunkt for de kommende års olieefterforskning og industri. Særligt fordi byen har en isfri havn hele året. Der er passage- og transportmuligheder hele året. Og kommunen presser på hos de nationale myndigheder for at udvide havneområdet af hensyn til erhvervsudviklingsmulighederne. Mulighederne i Sisimiut by tegner med andre ord spændende for fremtiden. Byen er relativ stor, og der er livligt i forhold til erhverv og trafik. Netop det vil kunne give en fordel i forhold til forsyninger og arbejdskraft. Dertil kommer, at det vil være et naturligt sted for erhvervslivet at slå sig ned, siger Hans Henrik Olsen, direktør, Qeqqata Erhvervsråd. Centrale rådgivere Qeqqata Erhvervsråd er en privat organisation, der har til formål på tværs af brancher og politiske holdninger at sikre og fremme en sund erhvervsudvikling og beskæftigelse i den Vestgrønlandske Qeqqata-region. Regionen består udover Sisimiut by og Maniitsoq by af seks bygder og har desuden Kangerlussuaq International Airport, hvorfra der er daglige flyvninger til Danmark. Som en del af erhvervslivet i stedet for at være et kommunalt anliggende rådgiver rådet Qeqqata Kommunia om strategier for erhvervslivet. I kommunen har DTU også en afdeling for Arktisk Center for Teknologi. De kommende års olieefterforskning og eventuel udvinding vil være et af de centrale emner, som erhvervsrådet vil have i fokus på. Grønland er selvfølgelig meget afhængig af fiskeri. Og den produktion ligger centralt i det. Men vi har udviklet nogle strategier og metoder, der er med til at udvikle erhvervslivet, siger Hans Henrik Olsen. Mest moderne af sin art Tag for eksempel den største Royal Greenland fiskefabrik i Grønland, som ligger på Sisimiut Havn. Den er den mest moderne af sin art i verden. Royal Greenland har udviklet nogle moderne teknologier og en måde at producere og håndtere råvaren, som optimerer mulighederne for et godt produkt samt at være højproduktive, siger Hans Henrik Olsen og påpeger, at ikke langt derfra ligger flere administrative bygninger for flere af landets store virksomheder, herunder også et erhvervssekretariat. Inden for den senere tid har man ifølge Hans Henrik Olsen desuden sat fokus på miljøet og opnået en milepæl, hvad angår udnyttelse af vedvarende energi. Eksempelvis har man på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut forsøgt at udnytte solenergi til opvarmning. En metode, der i tæt samarbejde med erhvervslivet i Sisimiut og Arktisk Center for Teknologi forhåbentlig inden længe udbredes til resten af Grønland. Læs mere : Sisimiut havn. Sisimiut VVS Teknik ApS Udfører alt indenfor vvs - blikkenslager - isoleringsarbejde - oliefyrs service samt skorstensfejning Arctic Circle Race (ACR) Verdens hårdeste langrendsløb Det bliver ikke hårdere end dette langrendsløb, som strækker sig over tre dage og sammenlagt 160 kilometer. Løbet foregår hvert år i marts eller april og tager tre dage. De to nætter overnatter deltagerne i telt I 2008 lavede engelske BBC og tyske ZDF et tv-program om ACR. Det har medvirket til at flere og flere er begyndt at interessere sig for løbet, der har tiltrukket langrendsløbere fra næsten 30 forskellige nationer gennem sin 14-årige historie og tidligere udover elitefolk fra Sverige og Italien har haft norske eliteløber Bjørn Dæhlie blandt deltagerne. I 2009 deltog 133 personer, hvoraf 70 var fra udlandet. Der findes ikke rigtig noget lignende den disciplin i skisporten. Der overnattes i telte uden opvarmning og sammenholdt med, at det hele foregår ude i den arktiske natur appellerer det også til mange ekstremsportsudøvere, siger Hans Henrik Olsen. Qeqqata Erhvervsråd fungerer som sekretariat for løbet. Læs mere på : Qeqqata Erhvervsråd Qeqqata Trade and and Industrial Council P.O. Box 399, 3911 Sisimiut, Greenland

17 Hvem siger nej til milliarder kroner? Danmark kan hente mia. kr. mere op af undergrunden. Lige nu kan vi nemlig kun hente godt 30 pct. af olien op. Kan vi bare hente halvdelen i stedet, får Danmark tilført værdier, der svarer til, hvad det i dag ville koste at bygge 29 Storebæltsbroer. arbejde på tværs af faglige skel og tæt sammen med private aktører for at cementere Danmarks stærke position inden for energiressourcer. Dermed vil centret bidrag til, at mia. kr. ikke bliver glemt i undergrunden. Det bør være en national ambition at få mest muligt ud af værdierne i undergrunden. Med en målrettet forsknings- og uddannelsesindsats inden for energiressourcer er DTU med til at realisere ambitionen. DTU har nu oprettet Center for Energiressourcer. Det er et nyt, stærkt og fokuseret center, der skal Center for Energiressourcer bygger videre på de resultater og det tætte erhvervspartnerskab, som Center for Faseligevægte og Separationsprocesser (IVC-SEP) har etableret igennem 30 år. Og det vil tilføre arbejdet flere ressourcer, øget fokusering, mere tværfaglighed samt styrke masteruddannelser og efteruddannelse inden for energiressourcer. LÆS MERE PÅ 250x355.indd 1 06/11/09 11:32:27 17

18 PLATFORM et eksempel på en produktionsplatform SÅDAN FUNGERER EN PLATFORM En kran gør det muligt at flytte tungt udstyr rundt på platformen. Helipad er fagudtrykket for helikopter-landingsbanen, som gør det muligt at flyve personalet til og fra platformen. Det er i øvrigt obligatorisk at gennemgå et kursus Helicopter underwater escape training for at få lov til at sætte sine ben på en platform. Personalet har ikke så meget plads at bo på, men der er alligevel en del komfort på en moderne borerig. Blandt andet TV, internet, motionsrum, massage og ikke mindst god mad. Det hårdtarbejdende personale skal have det godt, når de har fri. De to platforme til venstre minder om de typer, vi har stående i Nordsøen. De egner sig til at stå på mellem meter dybt vand. De øvrige platforme er designet til dybere vand. Ved særligt store vanddybder, pumpes olien op på et tankskib, der sejler i land med olien. 18

19 Konstruktion til flaring en sikkerhedsforanstaltning, der fungerer som trykaflastning under produktionen. GRAFIK: SVENSKA GRAFIKBYRÅN Rederibranchens første offshore-medlem kom først til i 1990, men offshore har haft betydning for branchen i over 40 år i forbindelse med olieboringer, fortæller Peter Bjerregaard. Offshore en vigtig brik i rederibranchen Rederibranchen nyder godt af at have selskaber, der arbejder inden for offshoresektoren, med ombord i foreningen. De tilfører blandt andet innovation, ekspertise og byder på spændende karrieremuligheder. Offshoresektoren og rederibranchen hænger uløseligt sammen. For uden eksempelvis boreskibe, forsyningsskibe, hjælpefartøjer, vagtskibe, og fartøjer til at transportere olie og gas samt at opsætte havmøller, ville det ikke være muligt at hive hverken olie, gas eller energi i land. Og det er et stort aktiv for Danmarks Rederiforening, at en del af deres medlemmer arbejder helt eller delvist inden for offshore. Engang var fartøjer, der servicerede offshoresektoren, mere simple, men i takt med udviklingen er de blevet mere komplicerede. Offshoreaktiviteterne omfatter i dag også håndteringen af de store havmøller, hvilket også er fremmende for produktudviklingen i rederibranchen, siger direktør i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard. Som ét af de seneste eksempler på innovation i branchen nævner direktøren, at rederiet Lauritzen har udviklet en ny skibstype. Den fungerer som flydende værksted og kan håndtere en lang række reparationer samt vedligehold, som det ikke tidligere var muligt at foretage på søen. Men der findes mange eksempler på, at der er rift om den danske knowhow og dansk isenkram uden for landets grænser. At en række medlemmer er så vigtige brikker i en branche i konstant udvikling betyder samtidig spændende uddannelses- og karrieremuligheder inden for Det Blå Danmark. For eksempel kan ingeniører, geologer og akademikere finde spændende jobs både i Danmark og i resten af verden. Derudover giver en lang række maritime uddannelser også adgang til et job i for eksempel et olieselskab eller inden Rederiet J. Lauritzen har ombygget et tidligere ro-ro skib for over 700 millioner kroner. Det fungerer nu som et flydende værksted for offshoresektoren og kan klare mange opgaver på stedet. På skibet er der plads til 291 logerende besætningsmedlemmer. for vindenergi også med mulighed for en international karriere. Men erfaringsudvekslingen og inspirationen går begge veje. Aktørerne inden for offshore nyder naturligvis også godt af ekspertisen fra de danske rederier, der har været i rivende udvikling, og i dag står for transporten af op mod 10% af den samlede verdenshandel. Offshore en del af rederibranchen i 40 år Offshore har haft betydning for rederibranchen siden 1970 erne, hvor AP Møller s skibe var involverede i olieboringerne. Senere begyndte flere rederier også at arbejde i branchen. Danmarks Rederiforening varetager interesserne for en række medlemmer, der arbejder både i forbindelse med vindenergi samt udvinding af olie og gas. Især markedsadgang, arbejdsmarkedsforhold og sikkerhedsarbejde er i fokus. 19

20 8% 7% KARRIERE VIDSTE DU, AT... Offshorebranchen byder på 4% Olie- og gasreserver pr. januar 2007 spændende jobs...det med seismiske undersøgelser er muligt at kortlægge undergrunden uden at skulle foretage boringer i den. Fra et skib sendes 3% Eurasien 33% 41% 4% Europa 3% der kraftige lydbølger mod havbunden. Det er dog nødvendigt at Mellemøsten 41% Afrika 8% foretage en boring for at være sikker på, at der er olie og gas. Asien og Oceanien 7% 33% Mellem- og Sydamerika 4% GRAFIK: Nordamerika 4% DEFOA TIL DANMARK FOR AT ARBEJDE MED VINDENERGI Santiago Paredes Pinzón blev forelsket i vindteknologi i Columbia, men måtte til Danmark for at realisere sin drøm. TEKST: CHRISTIAN ERIN-MADSEN FOTO: JENS ASTRUP Han var i gang med sit afgangsprojekt, da det skete. Det foregik i hans hjemby Bogotá i Columbia. Projektet handlede blandt andet om en vinge på en lille vindmølle og var sidste forhindring, inden han kunne kalde sig maskiningeniør. I forbindelse med projektet var jeg nødt til at læse en masse om vindenergi og blev forelsket i vindenergikonceptet, siger Santiago Paredes Pinzón, designingeniør hos Rambøll Olie og Gas. Jeg vidste, at jeg gerne ville læse videre, og det var ikke muligt i Columbia. Jeg søgte også Spanien, Tyskland og England, men når man tænker vindenergi, så tænker man Danmark. Det var det bedste sted, og mit valg har levet fuldt ud op til mine forventninger. I august 2003 kom han til Danmark for at læse en master i vindenergi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og han har boet her lige siden. I dag taler han flydende dansk og går op i arbejdet med liv og sjæl. Han arbejder med det såkaldte finite element det vil sige, at han er med til at computersimulere, hvordan strukturer opfører sig, når man belaster dem, og af samme årsag er han inde over stort set alle vindmølleprojekter hos Rambøll Olie og Gas. Santiago Paredes Pinzón kom til Danmark fra Bogotá i Columbia i 2003 for at læse en master i vindenergi på DTU. Det var dengang det eneste sted i verden, han for alvor kunne få sine ønsker opfyldt. Han fik efterfølgende job i Offshore Wind-regionen hos Rambøll Olie og Gas i Esbjerg. ENERGI MED STÆRK VIND Havvindmølle industriens udvikling eksploderer i disse år. Grænserne for vindmøllernes størrelse og de dybder, de etableres på, bliver hele tiden skubbet. TEKST: CHRISTIAN ERIN-MADSEN FOTO: JENS ASTRUP Det skal være billigere, møllerne skal være større, og man skal kunne byde ind på havvindmøllekonstruktioner, der stikker dybere end nogensinde før. Det er det, det handler om, hvis man vil følge med udviklingen. Netop derfor er forskningen i højsædet. Der er behov for mere forskning og udvikling. Tag for eksempel arbejdet med aerodynamik og for at gøre møllevingerne større, hvor man har brug for virkelig at arbejde med materialeteknologi. Der kan man i høj grad lære noget fra luftfartsbranchen, men også fra andre beslægtede fagområder, siger Søren Juel Petersen, forretningsudviklingsdirektør, Ramboll Oil and Gas, som står for over 50 procent af alle fundamenter til havvindmøller, hvilket gør dem verdensførende på området. Han giver et par eksempler på den rivende udvikling i vindmølleindustrien sammenlignet med for blot få år siden. For tre-fire år siden ville det blive alt for dyrt, hvis man gik ud på 15 meters vand, men nu har vi lige designet fundamenter til 35 meter. Vi har lavet forslag til havvindmøller ved Østersøen, der går Vi rekrutterer mange, der er skarpe på ny viden, og som kommer med spidskompetencer fra universitet. De kommer også hurtigere frem, og mange af dem arbejder kort tid efter som lead-ingeniører på trods af deres yngre alder, påpeger Søren Juel Petersen, forretningsudviklingsdirektør, Offshore Wind Rambøll. 20

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen

Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Energi

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 i hovedtræk 2014 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 INDLEDNING Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 var det første år i Esbjerg Havns nye 10 års-strategi. Dermed giver året fingerpeg

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010. Muligheder i OCD regi

Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010. Muligheder i OCD regi 2010 Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010 Muligheder i OCD regi 1 Muligheder i OCD Oversigt over muligheder Innovation Netværk Projekter Kurser Foredrag/ gåhjemmøder

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Basiskursus. Offshore Olie og Gas - Sikkerhed. Sikkerhed

Basiskursus. Offshore Olie og Gas - Sikkerhed. Sikkerhed Basiskursus Offshore Olie og Gas - Sikkerhed Sikkerhed Basiskursus - Offshore Olie og Gas - Sikkerhed Offshore Center Danmark inviterer i samarbejde med sikkerhedseksperter alle interesserede til kursus.

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Offshore vind sikkerhed og sundhed

Offshore vind sikkerhed og sundhed Offshore vind sikkerhed og sundhed 1. marts 2012 Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet Advokat Bo Sandroos, Sandroos advokatfirma 1 Baggrunden for vort oplæg Stigende risici inden for

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Maskinmesteren. management and technology

Maskinmesteren. management and technology Mediainformation 2014 Maskinmestrenes Forening oktober 2013 nr. 10 Maskinmestrenes Forening maj 2013 nr. 5 xxx xxx Planet med syv millioner liter vand Bjørn Koefoed er teknisk chef på Den Blå Planet, Danmarks

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

Historien om en brumbasse

Historien om en brumbasse OFFSHORE CENTER DANMARK Historien om en brumbasse eller: Hvordan skaber vi synlighed i pressen? Af Søren Dybdahl Kommunikationskonsulent FREMHÆVET SOM VELFUNGERENDE KLYNGE 2010: Offshore Center Danmark

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Odense Havn og Lindø Industripark A/S

Odense Havn og Lindø Industripark A/S Odense Havn og Lindø Industripark A/S Historie 1918 Odense Staalskibsværft blev grundlagt som et personligt ejet firma af A.P. Møller 1959 Indvielse af Lindø Skibsværft ved Statsminister H.C. Hansen 2009

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere Mediainformation 2013 Udgivet af Maskinmestrenes Forening juli 2012 nr. 7 Udgivet af Maskinmestrenes Forening september 2012 nr. 9?????????? Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5 Nye vinde

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

energi til det hele olie gas energi

energi til det hele olie gas energi energi til det hele olie gas energi anytime anywhere offshore eller onshore - vi har energi til det hele! YIT Olie & Gas har base i den danske offshore-by Esbjerg. Her arbejder vi tæt sammen med verdens

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

HAVET SOM RESSOURCE KONFERENCE I ESBJERG 24.- 25. MAJ 2013 PROGRAM

HAVET SOM RESSOURCE KONFERENCE I ESBJERG 24.- 25. MAJ 2013 PROGRAM HAVET SOM RESSOURCE KONFERENCE I ESBJERG 24.- 25. MAJ 2013 PROGRAM HAVET SOM RESSOURCE Konferencen HAVET SOM RESSOURCE har som formål at sætte fiskeriet i perspektiv som historisk ressourceudnyttelse overfor

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Havnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S

Havnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Godskonference 2009 Havnen som vigtigt led i logistikkæden ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Cargo Service Største stevedoreselskab i havnen Håndterer ca. 5 mio. tons last årligt Driver

Læs mere

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan VELKOMMEN Kære Læser Mühlhan Danmark er et datterselskab af Mühlhan Surface Protection International, der er et af verdens største firmaer inden for overfladebehandling. Vi har mere end hundrede års erfaring

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN

NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN DECEMBER 2014 SØFARTSTYRELSEN NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2014

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com www.useb.dk www.fossiloil.com www.choiceexploration.com Der udbydes hermed et spændende olie projekt i Alabama bestående af 2 kilder, som skal bores til en dybde af 14.500 fod. Projekt navn: Fossil-Smackover-Multi-Well-JV

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE Computershare Din globale leverandør af investorservices Lokal ekspertise med global rækkevidde Computershares innovative investorservices sikrer value for money for dit selskab,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog De første godt 2½ år Formål: Sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offshore energibranchen i fremtiden.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Samarbejde fører til optimalt afkast

Samarbejde fører til optimalt afkast Samarbejde fører til optimalt afkast Projektudvikling Projektsalg Projektadministration Grib vindens værdier Henrik Amby Jensen Koncerndirektør Hos Global Wind Power udvikler, sælger og administrerer vi

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Lette transportløsninger

Lette transportløsninger Fuel Tank Solutions Lette transportløsninger Kundeudtalelse Energikompaniet AS Kunde: Energikompaniet A/S Energikompaniet A/S har gennem mange år benyttet HMK BILCON som leverandør af tankpåbygninger og

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere