Muligheder for et besøgscenter ved Rubjerg Knude

Transkript

1 NOTAT Side 1 Sag nr A Muligheder for et besøgscenter ved Rubjerg Knude Indledning I forbindelse med flytningen af Rubjerg Knude Fyr og lukningen af Vendsyssel Historiske Museum s udstilling på Strandfogedgården er der kommet særlig fokus på, hvilke muligheder der er for at etablere et samlet besøgscenter under en eller anden form i området. Byrådet har i lyset af dette ønsket, at der bliver udarbejdet et notat, som beskriver, hvilke muligheder, der er for etableringen af et anlæg under en eller anden form, samt skitserer oplæg til, hvad et besøgscenter kan bestå af. Da et besøgscenter i princippet kan være alt fra det eksisterende ankomst- og parkeringsområde ved Rubjerg Knude Fyr, med f.eks. virtuel eller punktvis formidling i landskabet, til et nybygget service- og formidlingscenter, er det en relativ kompleks opgave at beskrive mulige typer, placeringer og drift, og de mange indbyrdes kombinationer. Derfor forsøger dette notat at beskrive de rammer - som f.eks. beskyttelsesbestemmelser og placeringsmuligheder som et besøgscenter ved Rubjerg Knude skal forholde sig til. Under arbejdet med notatet har der vist sig en mulighed for at få lavet en decideret forundersøgelse af et muligt besøgscenter, idet Realdania har inviteret kommuner langs Vestkysten til at søge midler til at udvikle, koncentrere og øge kvaliteten af lokale attraktioner. Dette bliver beskrevet sidst i notatet. Rubjerg Knude i dag Området omkring Rubjerg Knude er unikt i Danmark. Samlet på ét sted er her klint som på Møn, sandflugt og -fygning som i Råbjerg Mile og en dramatisk kyst, der nedbrydes, som ingen andre steder i Danmark. Og midt i det hele står fyret og minder os om, at naturens kræfter kan være svære at kontrollere. Rubjerg Knude tiltrækker nu omkring besøgende om året, et besøgstal, der er sammenligneligt med attraktioner som Tirpitz og Kongernes Jelling. I dag er stedets helt særlige landskabs-, natur- og kulturhistorie dog ganske underformidlet. Til nu har formidlingen bestået af Vendsyssel Historiske Museum s lille udstilling med begrænset åbningstid på Strandfogedgården. Men det er en stor udfordring, at der fra udstillingen på Strandfogedgården er knap to kilometer til, hvad man kan kalde hovedindgangen til Rubjerg Knude - parkeringspladsen, hvorfra man kan gå op til Knuden og fyret. Afstanden har bl.a. haft den konsekvens, at det årlige besøgstal ikke overstiger 4000 besøgende, og udstillingen er nu gået ind i sin sidste sæson. Denne snart fraværende formidling, sammenholdt med fyrets forlængede levetid og den store interesse for at besøge Rubjerg Knude, gør det forventeligt, at der er opmærksomhed på at undersøge mulighederne for at samle og styrke området som attraktion.

2 Natur- og landskabsbeskyttelse Det er ikke uden udfordringer at gribe ind i området omkring Rubjerg Knude, fordi stedets mange natur-, landskabs- og kulturværdier er beskyttede af fredninger og andre beskyttelsesbestemmelser. Men der er dog også åbnet mulighed for udvikling og formidling af Rubjerg Knude, og herunder vil dette samt fredninger og beskyttelser i området blive opridset. Landskabsbeskyttelse Først og fremmest gælder det, at hele området er omfattet af kystnærhedszone A. Arealer i kystnærhedszone A er de særlige værdifulde kystlandskaber uden bebyggelse og med markante landskabsog naturinteresser, som hovedregel med visuel forbindelse med kysten. Indenfor kystnærhedszone A kan der som hovedregel ikke planlægges for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg m.v. må der kun inddrages nye arealer eller planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, og planlægningen skal ske på grundlag af hovedprincipperne om størst mulig afstand til kystlinjen og fortrinsvis bag ved eksisterende bebyggelse. Findes der sådanne særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser, kan der, såfremt det sker uden at tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn, f.eks.: etableres støttepunkter/mindre, rekreative anlæg i områder af stor naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi. skabes aktiviteter, der sigter på formidling af væsentlige natur-, landskabs-, kulturhistoriske eller geologiske værdier, der kan etableres inden for eksisterende bygningsrammer, hvis det er foreneligt med hensynet til arealinteresserne og er planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet. Udover, at området omkring Rubjerg Knude er beskyttet ved at ligge i kystnærhedszone A, er det også omfattet af kommuneplanens landskabsbeskyttelser: Bevaringsværdige landskaber og større, sammenhængende landskaber. Særligt for bevaringsværdige landskaber gælder, at de skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg og andre anlæg, der støjer og/eller slører og forstyrrer landskabet. Det skal de med den begrundelse, at de bevaringsværdige landskaber er kommunens mest unikke og markante landskaber. Disse landskaber har ofte en særlig status, ikke bare lokalt, men også nationalt og internationalt. De bevaringsværdige landskaber har bl.a. stor betydning for borgernes livskvalitet og fælles bevidsthed, men er, som det danske landskab i almindelighed, under pres. Derfor skal særligt disse landskaber bevares og styrkes ved helt at undgå, at der opføres slørende eller forstyrrende elementer i dem. Lønstrup Klint, som Rubjerg Knude er en del af, strækker sig fra nord for Løkken til Lønstrup og er, som én ud af 14 danske lokaliteter, udpeget som et Geosite. Et Geosite er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning og bl.a. derfor er klinten også udpeget i kommuneplanen som et særligt værdifuldt geologisk område. Naturbeskyttelse På internationalt plan er området udpeget som Natura 2000-område, en udpegning, der skal sikre den biologiske mangfoldighed i EU. Og for at bevare arter og naturtyper på stedet skal kommunen sikre de internationale naturbeskyttelsesområder mod forurening, forringelser og forstyrrelser. Det betyder bl.a., at der for planer eller projekter skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper. Side 2

3 Rubjerg Knude-området er også omfattet af fredninger og beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven. Disse, og Natura 2000-områderne, er i kommuneplanen samlet i én udpegning: Særligt værdifulde naturområder. Det er således kommunens vigtigste naturområder og områder af international og national betydning. I de særligt værdifulde naturområder må der ikke anvendes arealer eller bygges, hvis det medfører forringelse af naturværdierne. Her skal kommunen arbejde for at styrke den biologiske mangfoldighed, forbedre naturtilstanden, beskytte eksisterende natur, fremme udviklingen af ny natur og skabe sammenhæng mellem og udvide de enkelte eksisterende naturområder. De særligt værdifulde naturområder kan bruges i forhold til turisme, bosætning og friluftsliv, hvis naturværdierne samtidigt sikres eller fremmes. Eller med andre ord, naturværdierne er en vigtig ressource i forhold til bosætning, turisme og friluftsliv, som omvendt kan være en trussel for naturværdierne. Derfor er det vigtigt, at såfremt der planlægges eller gives tilladelser i de særligt værdifulde naturområder, skal det ske under hensyntagen til naturværdierne. Kulturmiljøer Hele Rubjerg Knude-området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Stedet fortæller om kystnedbrydningens og sandflugtens betydning for lokalbefolkningens livsbetingelser, og den kamp, der har foregået langs vestkysten mellem mennesket og naturen i de sidste 200 år. Her er ikke kun fyret, men også Strandfogedgården, Mårup Kirke og Rubjerg gl. Kirke og kirkegård samt Rubjerg Knude Klitplantage inkluderet i udpegningen af kulturmiljøet. Generelt om kulturmiljøer betragtes de i som en vedvarende stedbunden ressource og det ønskes, at de skal bruges som en strategisk brik i kommunens udvikling: Kvaliteterne og værdierne i kulturmiljøerne kan medvirke til at skabe dynamiske og spændende miljøer, der kan tiltrække investeringer og fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme. De væsentligste kulturmiljøer med en synlig historiefortælling skal derfor beskyttes. Specifikt om Rubjerg Knude-området anbefaler kommuneplanen, at formidlingen af kulturmiljøet bør nytænkes. Hvad kan vi så? Der er tungtvejende beskyttelseshensyn, der skal respekteres i store dele af Rubjerg Knude-området. Samtidig udtrykker kommuneplanen ønske om, at der sker en nytænkning af hele formidlingen af det omfangsrige kulturmiljø ved Rubjerg Knude - omfangsrig både, hvad angår udstrækning og fortællinger. Uanset hvor indenfor området, man vil kunne forestille sig at etablere et velkomst- og formidlingscenter under en eller anden form, må man skulle forholde sig til beskyttelsesbestemmelser. Og, afhængig af omfanget og karakteren af beskyttelsesbestemmelserne på den ønskede lokation, også imødese større eller mindre grad af indsigelser og modstand fra myndigheder, interesseorganisationer m.fl. Opførelse af et fysisk besøgscenter i Rubjerg Knude området vil kræve, at der udarbejdes en lokalplan. Derudover vil det kræve et kommuneplantillæg, da området er udpeget som Bevaringsværdigt landskab. Forvaltningen har vurderet, at opførelsen af et besøgscenter strider imod kommuneplanens retningslinje 16.1: De bevaringsværdige landskaber jf. kortet skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg og andre anlæg, der støjer og/eller slører og forstyrrer landskabet. Det, der taler for at placere et besøgscenter her, er nærheden til det område, som formidlingen omhandler. En lokalplan vil derfor sandsynligvis også kun give mulighed for netop et besøgscenter med det formål og ikke andet. Side 3

4 Mulige placeringer Indenfor kulturmiljøet Rubjerg Knude er der især to arealer, der er interessante i denne sammenhæng. Størstedelen af matriklerne i området ejes af private lodsejere og enkelte af Naturstyrelsen og fonde. Men ejer tre matrikler, hvoraf de to, som vises herunder, kunne have potentiale som lokation. Arealerne er kun underlagt landskabelig og geologisk beskyttelse og ikke fredninger og naturbeskyttelse, men er dog begge udpeget som særlig værdifuldt naturområde i kommuneplanen og ligger i kystnærhedszone A. Derudover har begge arealer direkte adgang til Rubjergvej og ligger i omtrent samme afstand til Rubjerg Knude og fyr. Side 4 Afhængig af størrelsen, udformningen og karakteren af et besøgscenter kan man umiddelbart mene, at en placering på vest-arealet må være at foretrække. En placering her vil dog vanskeligere kunne leve op til bestemmelserne om landskabsbeskyttelse i hhv. kystnærhedszone A og et særligt værdifuldt landskab. Der vil nemmere kunne argumenteres for en placering på arealet på østsiden af Rubjergvej, hvor et anlæg under en eller anden form ikke ville forstyrre det samlede beskyttede landskab i samme grad. En placering på vest-arealet vil sandsynligvis fordre, at der anlægges nye stiforbindelser igennem fredet område op mod Knuden og fyret, mens der ved en østlig placering vil kunne anvendes eksisterende vej og sti. Rubjergvej udgør en barriere for besøgende en udfordring, der skal løses ved en placering øst for vejen. Det er vigtigt, at den besøgende kan se målet for turen. Sandmilen er stort set ikke synlig i det nuværende ankomstområde, men man ser øverste del af fyret. Det vil man sandsynligvis - også kunne fra det vestlige

5 areal. Sandsynligvis, fordi landskabet er dynamisk, milen flytter sig og ændrer form, og endelig flyttes fyret jo til en ny placering, hvor indkigget til det vil blive ændret. På arealet på østsiden skærmer beplantning for udsyn til fyret, men det kunne der arbejdes med, ved f.eks. at lave kiler i beplantningen, der skaber særligt visuelle kig til fyret. Østarealet er ca. fire gange større end vestarealet. Det åbner mulighed for, at der kan arbejdes friere med placeringer af forskellige anlæg, f.eks. parkeringsarealer og udstilling/formidling indenfor matriklen, og dermed er det også nemmere underordne sig og respektere stedets skala samt landskabsværdi. Side 5 Eksempler på besøgscentre Der er de seneste år åbnet flere markante besøgscentre i forbindelse med landets store naturattraktioner. Af særlig arkitektonisk spektakulære og samtidig landskabeligt indpassede centre kan nævnes Vadehavscentrets nye tilbygning, Tirpitz museet, Hammershus Besøgscenter og GeoCenter Møn. Vadehavscentret Hammershus Besøgscenter GeoCenter Møn Tirpitz museet Dette notat vil ikke gå nærmere ind i programmerings-, finansierings- og etableringsprocesserne omkring de enkelte centre, men blot konstatere, at der om nødvendigt findes ny og aktuel viden på området. Også processen, fra 2013 til dato, frem mod et endnu ikke etableret velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge kunne være interessant at følge, som et eksempel på en mindre bygning (5-600 m2), der ønskes opført i et område med stærke landskabs- og naturbeskyttelser.

6 Anderledes er det med velkomst- og formidlingscentre, -områder eller -events, der ikke nødvendigvis har sit udgangspunkt i en bygning. Her er der ikke helt så mange inspirationskilder. I princippet er der ved Rubjerg Knude allerede et fint eksempel på diskret og respektfuld formidling i landskabet: pæle Side langs 6 vejen op mod fyret, der markerer, hvor sandmilen befinder sig for hvert tiår i fremtiden. Et andet, og større, eksempel på landskabelig formidling kan ses i Kongernes Jelling, hvor der er arbejdet æstetisk med spor i og udenfor Jelling by, for at vise omfanget af vikingetidens palisade- og gravanlæg. En formidlingsform, der ikke griber ind i natur og landskab, er digitale teknologier, f.eks. brug af augmented reality, AR, som bl.a. kendes fra tablets og mobiltelefoner: et billedlag, der f.eks. viser sandmilens fremmarch, afspilles henover det real-tids billede, der viser sig, når man retter sit mobilkamera mod noget af interesse i omgivelserne. Herunder ses en sammenligning af forskellige attraktioner. Mest interessant i denne sammenhæng er GeoCenter Møns Klint, som netop er et besøgscenter ved et af landets ikoniske natur- og landskabsområder. Centret åbnede i 2007 og har gennemsnitligt haft betalende gæster om året. Dette skal holdes op imod de gæster, der er gået ud til klinten altså har kun hver femte valgt at besøge centret! Modsat GeoCenter Møn, så tages der ikke entré i det nye besøgscenter ved Hammerhus. Desværre er der endnu ikke tal for, hvor mange af de omtrent årligt besøgende, der i dette tilfælde vælger at gå ind på besøgscentret. Attraktion Størrelse Indhold Besøgende (2018) Entré Rubjerg Knude - Fyr, natur, sandmile, skrænt Ca Gratis Strandfogedgården (VHM) 400 m² Kultur- og naturhistorisk udstilling sandflugt mv Lille kiosk, kaffestue og toilet 3055 V: 30 kr. B: gratis Vadehavscentret 2800 m² Centret er udvidet fra 1400 m2 til 2800 m m2 udstilling, formidlingslokaler, kontorer, Ca V: 100 kr. B: 50 kr. servicearealer mødelokaler, café og butik. Kultur og trækfugle/natur i Vadehavsområdet Tirpitz (Vardemuseerne) 2800 m² Kulturhistorie, 2. verdenskrig, rav Udstillinger, café, butik V: 145 B: gratis Skagen Odde Naturcenter 3000 m² Privatejet - Natur, kunst, design, galleri Udstillinger, café, butik Ved salget i 2003 ca årligt V: 70 kr. B: 30 kr. Kornets Hus, Hjørring 520 m² Formidling af sanselige oplevelser, inspiration og viden om korn Endnu ikke åbnet - GeoCenter Møns Klint 3000 m² Formidling af geologien omkring Møns Klint Udstillinger, café, butik Hammershus Besøgscenter m² Service, café/restaurant, udstilling/skolestue, tagterrasse (finansieret af A.P. Møllers Fond) Ca pr/år siden start i 2007 ca besøgende pr/år på klinten Åbnede i marts Naturstyrelsen anslår på borgruinen ingen tal endnu for centret V: 145 kr. B: 95 kr. Gratis Det videre forløb - mulighed for et egentligt udviklingsprojekt I 2017 gik de 11 kommuner langs Vestkysten sammen med områdets tre regioner i et Partnerskab for Vestkystturisme. Formålet var at lave en fælles udviklingsplan, der gør Danmarks Vestkyst til en af Nordeuropas med attraktive kystdestinationer. Planen ser på Vestkysten som en samlet destination og viser, hvordan man kan bevare og beskytte naturen og samtidig koncentrere turismeudviklingen på

7 Side 7 udvalgte feriesteder. Et par af planens anbefalede tiltag er Tilgængeliggørelse og oplevelsesudvikling i naturen og Stærke formidlingscentre og attraktioner og her synes udvikling af Rubjerg Knude at være et oplagt bidrag til at styrke Vestkysten som destination. Efterfølgende har Realdania valgt at støtte implementeringen af Udviklingsplan for Vestkysten med indsatsen Vestkysten Viser Vejen og de ønsker derigennem at medvirke til at skabe en lokalt forankret vækst og udvikling med turisme som løftestang. Målet er et markant løft af vestkystens attraktioner og oplevelser, og i sidste ende gøre det mere attraktivt at besøge, arbejde og bo ved vestkysten. Realdania har nu inviteret vestkystkommunerne til at søge ind med projekter, der vil bidrage til flere styrkede og markante stedbundne oplevelser langs vestkysten. Realdanias invitation er to-delt: I 2019 stilles en pulje til rådighed for udarbejdelse af planer, herunder foranalyser for formidlingscentre og ikkekommercielle attraktioner, og i 2020 er det så muligt at søge om støtte til realisering af fysiske projekter. Der var ansøgningsfrist 16. maj 2019 og har udnyttet muligheden og søgt om midler til en forundersøgelse af grundlaget for en samlet attraktion omkring Rubjerg Knude. Der forventes svar på ansøgningen primo juni. Får del i midlerne, vil arbejdet med foranalysen - som vil involvere kommune, Vendsyssel Historiske Museum, Naturstyrelsen og Lønstrup Turistforening løbe i perioden juni 2019 til januar Her skulle det fysiske, forretningsmæssige og økonomiske grundlag for Rubjerg Knude som en styrket og samlet attraktion gerne være belyst, og der kan træffes beslutning om, hvorvidt byrådet ønsker at gå videre med et etableringsprojekt. På de følgende sider vises følgende kort: Kystnærhedszoner Bevaringsværdige landskaber Større, sammenhængende landskaber Særligt værdifulde geologiske områder Natura2000-områder Særligt værdigfulde naturområder Værdifuldt kulturmiljø Ejerforhold i Rubjerg Knude-området

8 Kystnærhedszoner Side 8

9 Bevaringsværdige landskaber Side 9

10 Større, sammenhængende landskaber Side 10

11 Særligt værdifulde geologiske områder Side 11

12 Natura2000-områder Side 12

13 Særligt værdifulde naturområder Side 13

14 Værdifuldt kulturmiljø Side 14

15 Side 15

16 Side 16 Ejerforhold i Rubjerg Knude området

17 Side 17 Røde matrikler: Blå matrikler: Grønne matrikler Gule matrikler Grå matrikler: Private lodsejere Hjemmeværnet, Hjørring Naturstyrelsen Danmarks Naturfond og Aarhus Kommunes Feriefond