Titter solen også frem i Nordgrønland...?

Transkript

1 Titter solen også frem i Nordgrønland...?

2 Historie Velkommen til Nordgrønland Det varme lys fra midnatssolen giver naturen et nærmest drømmeagtigt skær. For de eventyrlystne er Nordgrønland et stort paradis. Fra Kangaatsiaq i syd til Qaanaaq i nord ligger km uberørt natur, parat til gavmildt at dele ud af helt enestående oplevelser. Du er nord for polarcirklen, så om sommeren skinner solen 24 timer i døgnet for senere på året at gå i sort og overlade scenen til det farvestrålende nordlys. Kulturen er grønlandsk - nordgrønlandsk. Langs kysten ligger mere end 30 små bygder, hvor fangererhvervet stadig dominerer, og hvor fangerkulturens helt specielle færdigheder lever i bedste velgående. Det er i disse små nære samfund, at hundeslædekørsel, kajakroning og kunsthåndværk er blevet perfektioneret gennem århundreder. Det er også her, du møder den nordgrønlandske gæstfrihed, der som en nødvendighed ligger dybt i Ja 24 timer i døgnet befolkningens natur. På disse kanter har gæstfrihed traditionelt ikke været et spørgsmål om venlighed, men om overlevelse. Meget er uforandret i Nordgrønland, men for den rejsende er livet i dag blevet meget mere behageligt. Du behøver ikke som en anden eventyrprins begive dig ud i ingenmandsland, men kan opleve Nordgrønland med bekvemmeligheden som base - et moderne hotel eller et krydstogtskib - og herfra tage for dig af en natur, du ikke kan opleve noget andet sted i verden. Velkommen til Nordgrønland. Indhold: Den danske kronprins Frederik gennemførte i foråret 2000, sammen med fem andre, en mere end km lang slæderejse med start i Qaanaaq i Nordgrønland og endemål i Daneborg på den grønlandske nordøstkyst. Rejsen varede 110 dage. 2-3 Velkommen til Nordgrønland 4-5 Hundeslæden 6-7 Inuitkulturen 8-9 Isen 10 Rejsen til Nordgrønland 11 Kangaatsiaq, Aasiaat 12 Qeqertarsuaq, Qasigiannguit 13 Ilulissat 14 Uummannaq, Upernavik 15 Qaanaaq 3

3 4 Kan man more sig i Nordgrønland...?

4 Historie Hundeslæden Husk at hundeslæder i Grønland altid har forkørselsret. Hundeslæden er nationalkøretøjet i Nordgrønland. Det tilsyneladende primitive transportmiddel er udviklet og forfinet gennem årtusinder og udkonkurrerer i dag let diverse snescootere og bæltekøretøjer. Derfor foretrækker f.eks. fangerne hundeslæden, når de er ude, hvor de skal kunne stole 100% på deres køretøj. Hundeslæderne i det allernordligste nord adskiller sig fra de sydligere ved at være længere, fordi de skal kunne passere revner og sprækker i havisen. Slæden er desuden kun bundet og ikke sømmet sammen for derved at give den en smidighed, der sætter den i stand til at forcere ujævnheder i terrænet. En sand off-roader hk (hundekræfter) er den mest almindelige motorstørrelse, nok til at skyde en betragtelig fart på det hurtige underlag. Som passager er en slæderejse en fantastisk oplevelse, og som hund er det heller ikke værst. Hundenes haler står lige i vejret som et tegn på glæde, når de får lov at trække igennem. At hundene er glade er dog ikke et argument, der bider på en nordgrønlænder. For fangeren er hundene et uundværligt redskab, og derfor skal de passes og plejes. Ja... kongeligt! Klap ikke hundene. De ser søde ud, men de er ikke kæledyr. Nordgrønland har været udgangspunkt for utallige historiske slæderejser - fra Knud Rasmussen til Kronprinsen. Og ingen, der sætter deres fod på den nordgrønlandske sne, bør snyde sig selv for oplevelsen af at følge i slædesporet på berømthederne i fuld fart henover isen efter et kobbel halsende hunde. Siger du ILI, ILI, ILI drejer dit hundespand til højre, og siger du IU, IU, IU går det mod venstre, men overlad hellere disse kommandoer til din slædefører. Han kender sine slædehunde ud og ind og kan styre dem gennem sine råb og den pædagogiske pisk, hvis snert ikke rammer hundene men indikerer retningen. 5

5 Findes der også økologer i Nordgrønland...?

6 Historie Inuitkulturen Selv hvalknogler blev taget i brug til husbygning. Den nordgrønlandske kultur har dybe rødder. Og det er meget svært at forstå nutidens samfund uden at kende den ældgamle fangerkultur og dens totale afhængighed af naturen. Allerede omkring år før Kristus kom de første inuit til Grønland fra det amerikanske kontinent. Det var jægere, der fulgte moskusoksens spor. Denne endeløse jagt på føden var selve livsbetingelsen for inuit. Hvis føden flyttede sig, måtte inuit være klar til at bryde op. Det gav en helt særegen kultur, hvor det gjaldt om at eje så lidt som muligt. Kun få ting var absolut nødvendige. For mændene var det fangstredskaber som harpun og spyd, for kvinderne synålen. Senere kom kajakken, konebåden og sommerteltet, men så heller ikke ret meget mere. Så godt som alle redskaber og klæder blev fremstillet af de dyr, man fangede. Intet gik til spilde, for dyrene var inuits eneste råstof. Ikke engang træ havde de, bortset fra det drivtømmer, der nu og da skyllede ind på kysterne. Det var et barskt liv, hvor kun de mest hårdføre overlevede. Et liv, hvor man var prisgivet vind og vejr. Man fandt derfor hos inuit en naturnødvendig respekt for Sila - det deroppe. Inuit kunne aldrig finde på at krænke naturen, Ja... det har der gjort i ca år for de vidste, at det var til fare for dem selv. Inuit var økologer år før, det blev moderne. Det hårde liv gjorde dog ikke inuit sortsynede og indadvendte. Der skulle ikke meget til, før latteren kom rullende, og gæstfriheden var uovertruffen. Man vidste intet bedre, end når der kom fremmede, måske med nye versioner af myterne - fantastiske vandrehistorier, som man fortalte hinanden i de lange, mørke aftener. En grønlandsk kvinde har ofte mindst tre nationaldragter i sit liv: En til skolestart, en til konfirmation og en som voksen. I dag støder du på den ældgamle inuitkultur overalt i Nordgrønland. Først og fremmest hos de fangere, der stadig holder det gamle håndværk i hævd. Dernæst i befolkningen som helhed, hvor gæstfriheden, humoren og respekten for naturen lever videre. Og endelig på de mange museer, hvor du kan opleve de redskaber og det kunsthåndværk, der er vidner om en ældgammel 100% økologisk levevis. Den oprindelige befolkning, der i dag bebor de arktiske områder i Sibirien, Alaska, Canada og Grønland kaldes i dag inuit, der kan oversættes til mennesker. Betegnelsen eskimoer bruges ikke længere. I Grønland betegner man sig som kalaallit, og Grønlands navn på grønlandsk er Kalaallit Nunaat, der betyder kalaallits land. 7

7 8 Kan man flytte bjerge i Nordgrønland...?

8 Historie Isen På grønlandsk er der over 30 ord for forskellige typer af sne og is. Isen er simpelthen den nordgrønlandske naturs primære udtryksform - og den udtrykker sig på imponerende vis og med stor skønhed. De nordgrønlandske isfjelde kan således blive op til 100 meter høje - og det er blot, hvad der er over havoverfladen. Det er kolosser, der rejser sig lodret op af vandet i mægtige former og faconer. Men samtidig er de yndefulde og fantastisk smukke, når de lige så stille flytter sig på havoverfladen. Isfjeldene skabes af indlandsisen, der spytter dem ud i vandet med en overvældende kraft. Den mest produktive gletscher på den nordlige Ja... det foregår helt flydende ro, både når du skuer ud over det fantastiske landskab, og når du kigger ind i din sjæl. halvkugle ligger i Ilulissat Isfjord. Den producerer 20 millioner tons is i døgnet - eller lige så meget vand, som New York bruger på et helt år! Indlandsisen selv dækker 85% af verdens største ø. På sit højeste sted er den over meter tyk, og den er op til år gammel. Borer man ned i indlandsisen, kan den fortælle om klimatiske forandringer og vulkanudbrud på den nordlige halvkugle. Indlandsisen er med andre ord verdenshistorien på frys, og den er derfor et yndet mål for forskere. For os andre er den blot en helt overvældende naturoplevelse. Står du på indlandsisen, vil du opleve en total I Grønland kan man se endog meget langt. Den grønlandske is skal dog behandles med respekt - ellers bliver skønheden farlig. De gigantiske isbjerge smelter og kan pludselig tippe. Gletscherne kan fremkalde flodbølger på 10 meter, når de kælver. Og indlandsisen er fyldt med sprækker og kløfter, som er synlige ude i kanten, men ofte dækket af et snelag længere inde. Men omgås du isen med forsigtighed, venter der dig naturoplevelser, som er noget af det smukkeste, verden kan byde på. Isen er kold, men den smelter hjerter så let som ingenting. Skulle den grønlandske indlandsis smelte, ville verdenshavene stige med op til syv meter enorme ferskvandsressourcer er bundet i den grønlandske indlandsis. Indlandsisen blev krydset for første gang i 1888 af nordmanden Fridtjof Nansen, og i dag udgår der mange ekspeditioner på tværs af isen både fra Kangerlussuaq i vest og Isortoq i øst. Tilladelse skal indhentes fra 9

9 Rejsen til Nordgrønland De nordgrønlandske byer beflyves med helikopter eller som her et firmotorers DASH-7 fly, der medbringer maksimalt 50 passagerer. landet om sommeren opleves temperaturer tæt på plus I højsommeren kan der være ganske mange myg, så husk myggenet og myggebalsam. Sådan kommer du hertil: Indfaldsporten til Nordgrønland er den internationale lufthavn Kangerlussuaq/Sdr. Strømfjord. Flyvetiden hertil er blot 4,5 time fra København og 2,5 time fra Island. Fra Kangerlussuaq er der flyforbindelse til Aasiaat, Ilulissat, Qaarsut, Upernavik og Pituffik, mens Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Qaanaaq betjenes med helikopter fra nærmeste lufthavn. Der kræves særlig tilladelse til at rejse til Qaanaaq, da der undervejs mellemlandes på den amerikanske luftbase Pituffik. Tilladelsen søges hos det danske Udenrigsministerium eller på danske ambassader. I den isfrie periode betjener Arctic Umiaq Lines passagerskibe området fra Kangerlussuaq til Uummannaq. Påklædning: Uanset om det er vinter, forår eller sommer anbefales påklædning efter lag-på-lag princippet, hvor det yderste lag skal være vind- og vandtæt. Da havtemperaturen om sommeren kun er et par grader, er det fornuftigt at medbringe handsker og hue til sejlturene. Både vinter og sommer er det vigtigt at medbringe det rigtige fodtøj, hvilket vil sige vandtætte sko eller vandrestøvler med en kraftig profilsål. Til hundeslædeture er det som oftest muligt at leje skindtøj, der er rigtig varmt. Sundhedsvæsen: Der findes velfungerende hospitaler og tandlægeklinikker i de nordgrønlandske byer, og i bygderne findes sygeplejestationer. Sygehjælp i akutte sygdoms- og ulykkestilfælde ydes som hovedregel gratis. Det tilrådes, at man selv medbringer medicin eller øvrige medikamenter til regelmæssig brug, da specielle produkter ikke altid kan fremskaffes. Valuta: Dansk valuta er gyldigt betalingsmiddel, og der er ingen begrænsning med hensyn til ind- og udførsel af kontanter. I de byer i Nordgrønland, hvor der ikke er en bank, yder posthuset bankservice. I de større butikker og på hoteller og restauranter kan kreditkort benyttes. Klima: Fra Kangaatsiaq i syd til Qaanaaq i nord er der mere end km, så naturligvis er der store forskelle i klimaet. Generelt kan det siges, at der både vinter og sommer er koldest i nord og mildest i syd. I de koldeste måneder februar og marts kan temperaturen være minus 25 0 eller mere, mens temperaturer på plus er almindeligt om sommeren. På grund af den tørre luft føles klimaet varmere end termometeret viser, og lokalt kan der inde i Grønlands nationaldag er den 21. juni og hedder Ullortuneq, hvilket betyder den længste dag. Dagen festligholdes overalt i Grønland med kulturelle aktiviteter og fælles, udendørs spisning. 10

10 Historie Kangaatsiaq Aasiaat Kangaatsiaq Tørrestativer til fisk og kød præger de nordgrønlandske bygder. Her er det fileterede hellefisk til hundefoder. Kangaatsiaq betyder det ret lille forbjerg. Byen er Grønlands yngste by, idet den først fik bystatus i men bebyggelsen som sådan er naturligvis meget ældre. Der bor ca. 600 mennesker i selve byen og 900 i de fire bygder, Attu, Niaqornaarsuk, Ikerasaarsuk og Iginniarfik. At fiskeri og fangst efter sæler spiller en stor rolle i området er tydeligt i bybilledet. Mellem hunde og slæder ses tørrestativer til fisk og kød, udspilede sælskind, garn, bøjer og kajakker, og i havet omkring Kangaatsiaq findes stort set alle de grønlandske arter af havpattedyr. Øst for byen åbner det 150 km lange fjordsystem sig for den besøgende med utallige småøer, vige og bugter, og der er gode muligheder for at udforske det beskyttede farvand med båd, kano eller kajak. Undervejs er der også rig lejlighed til at stifte kontakt med dyrelivet, der omfatter rensdyr, ræve og harer samt et væld af fugle. I havet omkring Grønland lever flere sælarter med ringsælen som den mest dominerende, men ingen af arterne er udrydningstruede. Der nedlægges årligt ca sæler. I vinter- og forårsmånederne er hundeslæden det mest velegnede køretøj. Faktisk tager det blot fire dage at køre fra Kangaatsiaq til lufthavnen Kangerlussuaq. Mere normalt er det dog at benytte enten helikopter eller ruteskibet, når man skal til og fra Kangaatsiaq. Aasiaat Aasiaat blev anlagt i 1759 af Hans Egedes søn Niels Egede for at forhindre de europæiske - især hollandske - hvalfangeres tuskhandel med den grønlandske befolkning. Byen ligger på en ø i den yderste kant af et meget smukt skærgårdsområde, de tusind øers land. Flere af øerne i området er fredede, og her er fantastiske muligheder for blandt andet at opleve et enestående fugleliv og for at iagttage de hvaler, der oprindeligt var årsagen til at byen blev grundlagt. Aasiaats omegn byder på gode vandremuligheder, men det er først og fremmest til vands, de store oplevelser ligger og venter. Skærgården er ideel til kajakture og anden sejlads, og der er fine muligheder for undervejs at overnatte i telt eller fangsthytter. Det er også med båd, du kan aflægge besøg i de to bygder Akunnaaq eller Kitsissuarsuit, hvor 300 af kommunens knapt indbyggere bor. Fiskeri er det altdominerende erhverv, men byen har også traditionelt været det nordgrønlandske uddannelsescentrum med blandt andet gymnasieuddannelse. Kulturelt har byen også meget at byde på, blandt andet den gamle smukke bydel, der både huser museet og et forsamlingshus, der er udsmykket med 24 billeder af maleren Per Kirkeby. I Grønland er der 52 fuglearter, der yngler fast, og blandt sommergæsterne er havternen, der kommer flyvende helt fra Antarktis. Den største fugl er havørnen med et vingefang på små 2,5 meter. 11

11 Qeqertarsuaq Træhuse malet i klare og stærke farver liver op i byerne. Qeqertarsuaq Qasigiannguit Byen Qeqertarsuaq er beliggende på sydspidsen af øen med samme navn. Qeqertarsuaq betyder den store ø, og den er da også langt den største af de øer, der ligger langs Grønlands kyst. Ifølge de gamle grønlandske sagn lå øen faktisk i Sydgrønland. Øen var dog til hinder for fangerne, og derfor besluttede to mænd i kajak at trække den op mod nord. Ifølge sagnet tog det bare en dag at flytte den km 2 store ø til dens nuværende placering. Går man fra sagnenes fantastiske verden til historiens mere nøgterne kendsgerninger, så blev byen på øen grundlagt af hvalfangeren Svend Sandgreen i Basaltfjeldene omkring byen er nærmest porøse, og holder derfor på fugtigheden. Derfor er området efter grønlandske forhold meget frodigt og grønt med en særdeles varieret vegetation. Hvalfangst har haft meget stor betydning for byen gennem de seneste par hundrede år. Fangst er sammen med fiskeri stadig hovederhvervet for øens indbyggere, der fordeler sig med ca i hovedbyen og godt 50 i bygden Kangerluk nogle timers sejlads mod nordvest. Der er her, at forskerne i et dalområde i 1999 fandt en galopperende gletscher, der bevæger sig op til 100 meter om dagen. Som noget ganske enestående i Grønland er der i Qeqertarsuaq mulighed for at køre hundeslæde om sommeren under midnatssolen. Det foregår på indlandsisen i ca. 800 meters højde på fjeldene bag byen. Du vandrer til toppen, hvor anstrengelserne belønnes med en fantastisk udsigt over Diskobugten og de gigantiske isfjelde ved Ilulissat næsten 100 km væk. Vil du ud at vandre på egen hånd, er der gode muligheder i området. Du kan også prøve lykken som lystfisker eller blot nyde det rolige byliv med besøg i den meget specielle ottekantede kirke, Vorherres blækhus. Qasigiannguit Qasigiannguit ligger i den sydøstlige del af Diskobugten. Navnet, der oversat betyder de små spraglede sæler, refererer til de traditionelt gode fangstbetingelser i området, hvor der bor mennesker, heraf de ca. 100 i kommunens eneste bygd, Ikamiut. Fiskeri og fangst er hovederhvervene, og på byens fiskefabrik er det først og fremmest hellefisk og krabber, der forarbejdes. De mange farvestrålende træhuse er karakteristiske for byen. Her i Qasigiannguit finder du også Grønlands ældste træhus, der i dag er indrettet som byens museum. Området er et skatkammer for den historisk interesserede, der kan finde fortidsminder fra flere tusinde års bosættelse langs kysten i form af hustomter, kødgrave og skydeskjul. Der er blandt andet fundet spor efter den højtudviklede Saqqaq-kultur, og fundene kan i dag opleves på byens museum. Byens bagland med afrundede fjelde, dalstrøg og tundrasletter skaber gode muligheder for aktiviteter både sommer og vinter. Om sommeren indbyder området til vandreture af enhver længde, lige fra dagture i egnen omkring byen til vandreture for den trænede til indlandsisens kant. At sejle i kano på søen Tasersuaq er også en fantastisk mulighed for at nyde det storslåede sommerlandskab. Om vinteren er det hundeslæderne, der sammen med snescooterne dominerer både i baglandet og på den isdækkede bugt. At se den smukke vinterklædte natur, susende af sted på hundeslæde, er en helt enestående oplevelse. Den grønlandske nationalblomst er storblomstret gederams, hvis grønlandske navn Niviarsiaraq betyder ung pige. Planten kæruld hedder Ukaliusaq, der oversat betyder noget der ligner en hare. 12

12 Historie Ilulissat Ilulissat Det er forår, og isen i havnen er ved at bryde op. Ordet kajak stammer fra det grønlandske qajaq. I de seneste år har der været en stigende interesse for kajaksejlads blandt unge i Grønland. Bare et par kilometer fra byen finder du den frodige Sermermiut-dal, der strækker sig ned mod isfjorden. Her fandtes i 1727 Grønlands største boplads med 250 mennesker. Udgravninger har siden vist, at den smukke dal har været beboet gennem årtusinder. Isfjelde hedder på grønlandsk Ilulissat, og det kan ikke undre nogen, der har været her, at dette er byens navn. Ilulissat ligger smukt ved mundingen af den 40 km lange isfjord, der er fyldt med enorme isfjelde produceret af den nordlige halvkugles mest produktive gletscher. De største isfjelde strander ved mundingen - på en dybde af meter - og kommer først fri ved næste springflod, eller når de er eroderet så meget, at balancen forrykkes. Nord for Ilulissat ligger bygden Oqaatsut, hvor nogle af de gamle huse fra kolonitiden i dag er indrettet som vandrehjem og restaurant, og efter endnu et par timers sejlads nordpå kommer man til den imponerende Eqi-gletscher, hvor der er mulighed for at overnatte i moderne hytter. I Ilulissat bor der mennesker og ikke mindre end slædehunde. Det fortæller bedre end noget andet, hvor vigtigt et transportmiddel hundeslæden er selv i en stor moderne by. Havnen er fyldt med fiskekuttere og trawlere, der vidner om fiskeriets store betydning for byen. Der bygges stadig kajakker i Grønland, men i dag er skindbetrækket ofte udskiftet med et betræk af bomuld. Kajakken bygges til personen, der skal bruge den, tilpasset højde og drøjde. Der afholdes årligt Grønlandsmesterskab i kajakroning. 13

13 Uummannaq Upernavik Midnatssolen kan opleves i hele Nordgrønland. I Qaanaaq fra 19. april til 24. august, i Uummannaq fra 16. maj til 28. juli og i Ilulissat fra 25. maj til 25. juli. Uummannaq ligger på en ø for foden af det hjerteformede fjeld, som byen er opkaldt efter - Uummannaq betyder det hjerteformede. Her, 600 km nord for polarcirklen, er der vintermørke i to måneder, men til gengæld også midnatssol fra midten af maj til hen i august. Uummannaq Dermed er der mange lyse timer i sommerhalvåret til at opleve naturen og kulturen i én af Grønlands nordligste kommuner. I byen og dens omegn finder du bl.a. et museum, flere gamle specielle huse og den gamle vinterboplads Qilakitsoq, hvor Grønlands måske mest bemærkelsesværdige arkæologiske fund blev gjort. I 1972 fandt man nemlig otte helt utroligt velbevarede mumier af seks voksne og to børn, der kan dateres tilbage til ca Mumierne kan i dag ses på museet i Nuuk. Og så er det i Uummannaq, at man hvert år i april afholder verdensmesterskabet i isgolf - og golfkuglerne er naturligvis ikke hvide! Upernavik Upernavik betyder forårsstedet - det var hertil fangerne rykkede ud, efter at have overvintret længere inde i landet. Upernaviks beliggenhed på en lille ø ud til det åbne hav giver Upernavik sit særpræg i forhold til andre grønlandske byer. Placeringen på en fjeldskråning giver et fantastisk udsyn over Davisstrædet. Byens vartegn, det meter høje fjeld Qaarsorsuaq, kan ses 10 km fra byen i horisonten mod syd. Området har desuden et helt enestående fugleliv og huser blandt andet verdens største fuglefjeld, Apparsuit. Flere steder i Nordgrønland støbes kisterne ind i beton, da der ikke er jord nok til, at de kan graves ned. Selve Upernavik by blev grundlagt i De over to hundrede år gamle bygninger, skolen fra 1911 og et tørvehus er nu indrettet som verdens nordligst beliggende frilandsmuseum. Over halvdelen af kommunens 3000 indbyggere bor i ti bygder spredt langs kysten over en strækning på 450 km. Her er hovederhvervet fiskeri efter hellefisk, men fangst spiller fortsat en afgørende rolle for beskæftigelsen i bygderne. I Mellevillebugten drives der fangst efter narhvaler på traditionel vis fra kajak, ligesom der jages hvidhvaler og isbjørne. I perioden fra december til juni er havet frosset til. Derfor foregår transporten ud til fiskepladserne med hundeslæde eller snescooter, hvor fiskeriet foregår med langline under isen. Sælerne fanges enten i garn eller jages om foråret, når de soler sig på isen - sådan som man har gjort det i årtusinder. Der findes mange forskellige hvaler i de grønlandske farvande, eksempelvis finhval, blåhval, vågehval, pukkelhval, narhval og hvidhval. I de fleste byer i Nordgrønland arrangeres der hvalfotosafari med båd. 14

14 Historie Qaanaaq Qaanaaq Kajakkerne fragtes til fangstområderne pr. speedbåd. Qaanaaq er verdens nordligst beliggende kommune og bygden Siorapaluk verdens nordligst beboede sted. I kraft af den korte afstand til det nordamerikanske kontinent har området gennem årtusinder været indfaldsporten til Grønland. Den seneste indvandring fandt sted for blot ca. 130 år siden. Det er i dette område, man kommer tættest på, hvad der forbindes med traditionelt, grønlandsk fangerliv. Fangst efter sæler, narhvaler, hvalros og isbjørne er livsgrundlaget, og fangstrejser af flere ugers varighed er ikke ualmindelige. At fangererhvervet lever i bedste velgående, fortæller en lokal fredningsbestemmelse. Den siger, at hvalrosser og narhvaler kun må fanges fra kajak og kun med harpun for at sikre, at der ikke fanges mere end bestanden kan tåle. Alt fra fangstdyrene bliver udnyttet. Kødet anvendes naturligvis til føde for mennesker og hunde, isbjørneskind bruges til bukser og sælskind til anorakker og kamikker (støvler). Tænder fra narhval og hvalros benyttes til fremstilling af fangstredskaber og kunsthåndværk. Denne ældgamle levevis udfolder sig i en ganske moderne lille by. I forbindelse med udvidelsen af den amerikanske luftbase ved Thule (Dundas), blev befolkningen nemlig i 1953 flyttet ca. 100 km mod nord, hvor en helt ny by blev opført. I dette allernordligste område har der udspillet sig mange dramaer og mange lidelser. Det var herfra syv af Knud Rasmussens ekspeditioner udgik, og det var også herfra, at Peary i 1909 søgte mod Nordpolen. Grønlands nationalspise er suaasat, der er sælkød kogt med ris og løg en særdeles kraftig suppe, hvor kødet spises ved siden af. 15

15 Historie 2001 Gør drømmen til virkelighed... Kontakt det lokale turistkontor, eller tag allerede nu forskud på glæderne på Kangaatsiap Kommunea, Tourist Information, Boks 155, 3955 Kangaatsiaq, Tlf: , Fax: , Aasiaat Tourist Service, P.O.Box 241, DK-3950 Aasiaat, Tlf: , Fax: , Discobay Tourism, P.O.Box 140, DK-3951 Qasigiannguit, Tlf: , Fax: , Qeqertarsuaq Tourism, P.O. Box 507, DK-3953 Qeqertarsuaq, Tlf: , Fax: , Ilulissat Tourist Service, P.O.Box 272, DK-3952 Ilulissat, Tlf: / , Fax: , info@its.gl Uummannaq Tourist Service, P.O.Box 202, DK-3961 Uummannaq, Tlf: , Fax: , hotel.uummannaq@greennet.gl Upernavik Tourist Service, P.O.Box 130, DK-3962 Upernavik, Tlf: , Fax: , turist@greennet.gl Qaanaaq Tourist Office, P.O.Box 95, 3970 Qaanaaq, Tlf: , Fax: Tekst: Greenland Tourism og Lowe Lintas & Partners Foto og illustrationer: Kristjan Fridriksson, Greenland Tourism, Lars Reimers, Manfred Horender, Lars Mjaaland, Rolf Müller, H.C. Gulløv m.fl. Tryk & repro: ComGraphic / Sept. 2000

16 Historie Nordgrønland Oplevelser af en helt anden verden 17