Foreningen Tøndermarsk Initiativet Wegners Plads Tønder. Att. Kristina Larsen og Grethe Bruntse

Transkript

1 Miljø og Natur Foreningen Tøndermarsk Initiativet Wegners Plads Tønder Att. Kristina Larsen og Grethe Bruntse Direkte tlf.: Mail: sp@toender.dk Sags id.: P Ks: KK dd. mm Udkast til tilladelse efter Vandløbsloven til opstilling af markeringspæle på ådiger og samt medbenyttelse af ådiger i forbindelse med etablering af stisløjfer i tilknytning til Marskstien. Foreningen Tøndermarsk Initiativet har søgt om tilladelse til at opstille markeringspæle samt etablering af trampesti på ådiger i forbindelse med etablering af stisløjfer i tilknytning til Marskstien. Oversigtskort 1, der viser Marskstien, som blev etableret i 2018, vist med mørkeblå streg. Tøndermarsk Initiativet har i 2018 anlagt Marskstien på i alt 54 km, som vist på oversigtskort 1. Marskstien er anlagt som en trampesti og på flere strækninger ligger Marskstien på digekronen eller på bærmevejen. Der er nu lavet et projekt, hvor der skal laves 7 stisløjfer i tilknytning til Marskstien. Stisløjferne ligger på ådiger eller i nærheden af vandløb og kræver derfor TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 en tilladelse efter Vandløbslovens bestemmelser. Stisløjferne etableres som trampestier på digekronerne og der skal opstilles markeringspæle, hvorpå der skal sættes piktogrammer. Oversigtskort 2, der viser Marskstien vist med mørkeblå streg og de 7 stisløjfer markeret med forskellige farver. Stisløjferne er på nogle strækninger sammenfaldne med Marskstien. Regulering af vandløb er omfattet af VVM-loven 1, og derfor er der forud for denne afgørelse, foretaget en VVM-screening af projektet. Der er truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVMpligtigt. Screeningen og afgørelsen om Ikke VVM-pligt omfatter alene de dele af stierne, som ligger på ådiger eller langs offentlige vandløb. Tilladelse til regulering efter Vandløbsloven I henhold til Vandløbslovens 2 2 stk. 4 er diger ved vandløb omfattet af Vandløbsloven. Ændringer på digerne behandles efter lovens bestemmelser om regulering. Tønder Kommune meddeler tilladelse i henhold til kapitel 6 i Vandløbsloven og Reguleringsbekendtgørelsen 3 til regulering af ådiger ved de offentlige vandløb Vidå, Kanal 23 og Sejersbækkens Nedre Løb. Der meddeles tilladelse til, at etablere trampesti på digekroner på de strækninger, som fremgår af oversigtskortene. Hensynet til digernes funktion som højvandsbeskyttelsesanlæg nyder forrang frem for stien. at nedgrave det antal markeringspæle på ådiger og i nærheden af vandløb, som er omtalt og vist på oversigtskortene i Redegørelsen- Bilag 1. Markeringspælenes placeringer og en beskrivelse af stisløjferne kan ses i Bilag 1 Redegørelse. 1 Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 2 Lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2

3 Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Udseende, form og beliggenhed Stierne på ådigerne skal etableres som trampestier, hvor der alene slås græs, og ikke anlægges nogen form for belægning. Færdsel på ådigerne skal foregå på digekronen toppen af digerne. Adgang til digekronen må kun foregå via anlagte trapper, ramper eller direkte fra offentlig vej. Det er ikke tilladt at benytte for- og bagskråning af ådigerne. Anlæg Markeringspælene skal udføres med træpæle med en maksimal dimension på 12,5X12,5 cm. Markeringspælene må højst være 1,10 meter over terræn. Piktogrammerne må ikke være større ende pælenes dimensioner. Markeringspælene skal sættes til mindst mulig gene for ådigedriften og efter anvisning fra den ansvarlige for ådigedriften. Den påtænkte placering af markeringspæle skal i god tid inden etablering drøftes med den driftsansvarlige for ådigerne. Generelt, samt drift og vedligeholdelse Reparation og vedligeholdelse af trampestien, op-/nedgange og markeringspæle påhviler i fremtiden den ansvarlige for Marskstien, og skal ske efter anvisning fra den ansvarlige for ådigedriften. Græsset på Marskstien og stisløjferne må slås i en bredde på maks. 1,5 meter, op til 8 gange årligt og der skal anvendes maskiner, som ikke laver sporskader på ådigerne. Græsslåningen udføres på foranledning af den ansvarlige for ådigedriften. Udgiften afholdes af den ansvarlige for Marskstien. I tilfælde af større reparationsarbejder på ådigerne, er det den ansvarlige for Marskstien og stisløjferne, der sørger for at fjerne eventuelle markeringspæle og genopsætte dem. Det er også den ansvarlige for Marskstien og stisløjferne, der sørger for at forlægge og eventuelt lukke for Marskstien og dens stisløjfer, i perioder, hvor eventuelle ådigestrækninger ikke er tilgængelige for vandrere. Hvis der opstår slid eller skader som følge af Marskstien eller de tilknyttede stisløjfer, er den ansvarlige for Marskstien forpligtet til at frahegne dele af stistrækningen efter den ådigedriftsansvarliges anvisninger. Den stiansvarlige er endvidere forpligtet til i påkommende tilfælde omkring markeringspæle og andre af stiernes faste anlæg at etablere græsarmeringsnet eller tilsvarende, alt efter den ådigeansvarliges anmodning og anvisning. Marskstiens og de tilknyttede stisløjfers etablering, drift og vedligeholdelse samtl benyttelse skal til en hver tid vige for hensyn, der i bredest mulig forstand tjener ådigernes funktion som højvandsbeskyttelsesanlæg. Det gælder i forhold til selve ådiget, dets nærmeste omgivelse og anlæg, samt tilknyttede vandløb og grøfter. Hvis benyttelsen af Marskstien og de tilknyttede stisløjfer får et omfang, der medfører væsentlig slitage og efterfølgende nødvendige reparationer, kan der træffes en ny afgørelse efter Vandløbsloven. Drift, vedligeholdelse og reparationer af Marskstien og de tilknyttede stilsløjfer med tilhørende anlæg er Digelaget for Marsken ved Tønder og den ansvarlige for ådigedriften uvedkommende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Begrundelse Med tilladelsen er der lagt vægt på at sikre den fortsatte funktion, drift og vedligeholdelse af afvandings- og højvandsbeskyttelsesanlæggene, samtidig med at offentligheden får adgang til anlæggene. Det er vurderet, At markeringspælenes placering gør, at de ikke vil påvirke ådigernes stabilitet og drift væsentligt. 3

4 At, når stisløjferne anlægges som trampstier, vil det ikke skade ådigernes stabilitet eller drift. At græsslåning af Marskstien og de tilknyttede stisløjfer op til 8 gange årligt, ikke vil påvirke ådigernes stabilitet og drift. Nogle af vilkårene i denne tilladelse er stillet med baggrund i Vedtægterne for Digelaget for Marsken ved Tønder, som beskriver, at det på diger er forbudt bl.a. at opføre bygninger, ligesom det kun er tilladt at færdes på digekroner for fodgængere og cyklister med almindelig trædecykel. Opgang og nedgang fra digekroner må kun ske ad anlagte ramper eller trapper. Økonomiske forhold Tøndermarsk Initiativet afholder alle udgifter til anlæg af stisløjferne, herunder indkøb og opsætning af markeringspæle. Marskstien og de tilknyttede stisløjfer vedligeholdes i fremtiden af den ansvarlige for Marskstien, som pt. er Tønder Kommune, Natur og Vandløb. Der vil blive oprettet en særskilt konto til formålet, så den fremtidige vedligeholdelse af Marskstien og de tilknyttede stisløjfer er Digelaget for Marsken ved Tønder og den ansvarlige for driften af ådigerne uvedkommende. I den udstrækning at Marskstien og de tilknyttede stisløjfer benytter sig af eksisterende anlæg, så som broer, overkørsler, markveje mm., der ejes af 3. mand, er det et anliggende mellem den ansvarlige for Marskstien og de tilknyttede stisløjfer og ejeren af de enkelte anlæg. Det vurderes, at det forventede antal gæster på stierne ikke vil medføre betydelig slitage på ådigerne og bærmevejene. Hvis den ændrede anvendelse af ådigerne kræver øget vedligeholdelse udover sædvanlig vedligeholdelse, afholdes disse øgede udgifter af den ansvarlige for Marskstien med de tilknyttede stisløjfer. Ved ekstraordinær slitage og dermed omkostninger til reparation af ådigerne, skal der søges særskilt bevilling hertil. Redegørelse Se Bilag 1. Screening i forhold til Natura 2000 og Bilag IV arter Projektet ligger delvist i Natura Kommunen er forpligtet til, at tage hensyn til levesteder for bestemte dyrearter, som er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, også hvis disse levesteder ligger uden for Habitatområder. Der er ikke registreret beskyttede arter i umiddelbar nærhed af projektområdet. Den danske rødliste rummer mere end arter af planter og dyr. Det er derfor overvejende sandsynligt, at området rummer flere arter, der er optaget på den danske rødliste. Det vurderes, at projektområdet ikke er levested for arter optaget under kategorierne RE (regionally extinct, forsvundet), CR (critically endangered, kritisk truet), EN (endangered, moderat truet) eller VU (vulnerable, sårbar). Et af formålene med Naturbeskyttelsesloven er at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Omfanget af færdslen på stierne forventes at blive forholdsvis begrænset, så det ikke vil forstyrre eventuelle bestande i området. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have en negativ indvirkning på beskyttede arter indenfor eller i nærheden af projektområdet. Indkomne bemærkninger Projektforslaget har efter Vandløbslovens bestemmelser været i offentlig høring i perioden 15. februar 2019 til og med den 15. marts Der er kommet følgende bemærkninger til projektet.. Klage Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen er den dd.mm Se klagevejledning i Bilag 2. 4

5 Venlig hilsen Susanne Bekker Miljømedarbejder Kopi til: Berørte lodsejere Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund, lokalt Danmarks Naturfredningsforening, lokalt Danmarks Nationalparker, sekretær Alette Houman Dyhrfeld 5

6 Bilag 1 Redegørelse Tøndermarks Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til Almene Fomaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver mere attraktiv at besøge, samt bo og leve i. Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen. Investeringen skal sikre en bæredygtig udvikling af området. Hovedindsatsområderne er: Byomdannelse i Højer Højer Byfond Ruter, Stier og formidling Klimatilpasning langs Vidå Klimatilpasning Tønder midtby Udvikling af erhverv og turisme i området Nye ruter, stier og formidling skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. Som en del af dette er der i 2018 etableret en 54 km lang vandrerute Marskstien, gennem Tøndermarsken. I tilknytning til Marskstien ønskes etableret i alt 7 stisløjfer. De 7 stisløjfer etableres, så dele af de enkelte stisløjfer har strækninger, som falder sammen med den allerede etablerede Marsksti. Nogle af stisløjferne placeres, så det vil være nødvendigt at opsætte markeringspæle på ådigerne, samt etablere trampesti på digerne. Denne tilladelse omhandler kun de delstrækninger af stisløjferne, hvor der skal vandres på ådigerne. Oversigtskort 2, der viser Marskstien vist med mørkeblå streg og de 7 stisløjfer markeret med forskellige farver. Stisløjferne er på nogle strækninger sammenfaldne med Marskstien og med hinanden. 6

7 Denne tilladelse omhandler stisløjfernes placering på ådigekroner. Tilladelsen omfatter opsætning af markeringspæle med piktogrammer, samt medbenyttelse af ådigerne etablering af trampesti. Tilladelsen er givet med øje for, at ådigernes integritet som højvandsbeskyttelsesanlæg fastholdes. Ådigerne er af afgørende betydning for sikkerheden mod oversvømmelse, ikke kun af dyrkningsarealer, by/beboelse og virksomheder, men også vigtige samfundsmæssige funktioner og infrastruktur, som for eksempel spildevandsanlæg og afvandingspumpestationer. Ådigernes hovedformål går forud for hensynet til rekreative formål. Dele af Marskstien og de tilknyttede stisløjfer ligger inden for Tøndermarsklovens område, der bliver givet særskilt dispensation fra Tøndermarskloven til etablering af stisløjfer i tilknytning til Marskstien. Marskstiens forløb er vist med mørkeblå streg på oversigtskort 1 og 2. Denne tilladelse omfatter, som tidligere nævnt, stisløjferne, og beskrives nedenfor. Magisterkog mellem Lægan og Lyst ved Rudbøl. Vidå. Oversigtskort 3 viser sort stisløjfe på strækningen fra Lægan til Lyst ved Rudbøl. Stisløjfen følger Marskstien på den nordlige del af stisløjfen, hvor der i forhold til certificeringen af Marskstien er rejst kritik af manglende stimarkering på digerne ved overkørsler. For at Marskstien og dens stisløjfer kan blive certificeret, som kvalitetsvandrerute, er der blandt andet krav om, at der skal være en markering for hver 250 meter, og hvis der er tvivl om, hvilken vej man skal gå. Der ønskes opsat seks nye markeringspæle på strækningen, blandt andet ved overkørsler, hvor man kan være i tvivl om, hvilken vej man skal gå. Dele af denne stisløjfe ligger i Tyskland. Denne tilladelse omhandler alene strækningen i Danmark, og strækningen som ligger på ådiget langs Vidåen (Magisterkog og Rudbøl Sø). Der ønskes opsat 6 markeringspæle på denne strækning. Se oversigtskort 3. Oversigtskort 3. Viser sort stisløjfe, som ligger mellem Lægan mod øst og Rudbøl mod vest, og går rundt om Magisterkog og Rudbøl Sø. Hele strækningen i Danmark er sammenfaldende med Marskstien.. De grønne prikker er eksisterende markeringspæle. Der ønskes opsat 6 nye markeringspæle, som er markeret med røde prikker (94, 95, 96, 97, 98 og 100). Markeringspæl nr. 94 står på bærmevejen nord for ådiget. 7

8 Rudbøl Sønderkog - Vidå Oversigtskort 4 viser lyseblå stisløjfe, som følger Marskstien bortset fra diget langs Vidå, den nordlige strækning. På strækningen skal der etableres 1 stimarkering ved Rudbølvej (nr. 104). Der vil blive en trampesti på strækningen langs Vidå. Oversigtskort 4 viser lyseblå stisløjfe, som følger Marskstien på den sydlige del. Mod nord langs Vidå er den nye strækning langs Vidå, hvor der vil blive en trampesti. Der skal etableres én ny markeringspæl (nr. 104), som er markeret med grøn prik og nr. 104 ved navnet Rudbøl. 8

9 Gammel Frederikskog mellem Rudbøl og Nørremølle - Kanal 23 Oversigtskort 5 viser den sydlige røde stisløjfe, som ligger i Gammel Frederikskog, syd for Nørremølle. Denne stisløjfe følger Marskstien langs Vidå på den nordøstlige strækning. Resten af stisløjfen ligger på markveje i Gammel Frederikskog. Der skal etableres 1 ny markeringspæl ved Kanal 23. Stisløjfen har sammenfald med Marskstien og den lyseblå sti Rudbøl Sønderkog. Der skal etableres 1 ny markeringspæl ved Kanal 23. Oversigtskort 5 viser den sydlige røde stisløjfe, som ligger i Gammel Frederikskog syd for Nørremølle. Der skal etableres én ny markeringspæl nr. 116 ved Kanal 23. 9

10 Oversigtskort 6 viser en del af den sydlige røde stisløjfe, som ligger i Gammel Frederikskog syd for Nørremølle. Her skal etableres en ny markeringspæl (nummer 116), vist med rød prik. Oversigtskort 7 og foto 1 viser placering af 1 ny markeringspæl (nummer 116) ved Kanal 23. Den blå streg viser Kanal 23. Pælen kan placeres på begge sider af vejen, men da stisløjfen drejer til højre i Nørremølle, placeres den mest naturligt i højre side (øst) af vejen. Foto 1 er taget fra Nørremølle mod Gammel Frederikskog. 10

11 Ny Frederikskog - Vidå Sort stisløjfe omkring Ny Frederikskog og øst for Margrethe-Kog følger Marskstien på store strækninger. Langs Vidå ligger stisløjfen fra Siltoftvej ved Højer Havn til 2. tværvej i Ny Frederikskog. På denne strækning vil der være medbenyttelse af ådiget, det vil sige etablering af trampesti. Der skal etableres 3 nye markeringspæle på strækningen langs Vidå. Pæl nummer 63 placeres mellem autoværn og fårehegn, pælene 64 og 65 placeres på diget. Oversigtskort 8 viser sort stisløjfe omkring Ny Frederikskog og langs østsiden af Margrethe-Kog. Stisløjfen er sammenfaldende med Marskstien på noget af strækningen. Oversigtskort 9 viser den nye strækning, hvor der skal ske medbenyttelse af digekronen = trampesti. De nye markeringspæle er vist med røde prikker nr. 63, 64 og

12 Højer Havn til Højer - Sejersbækkens Nedre Løb Grøn stisløjfe ligger i den sydlige del af Højer By. Stisløjfen følger Marskstien på den nordlige strækning gennem Højer By. Der skal etableres 4 nye markeringspæle. Nummer 13 og 14 på diget og nummer 15 og 16 på tilkørselsvejen til pumpestationen. Der skal etableres adgangsforhold forbi Højer Pumpestation. Dette vil blive behandlet på et senere tidspunkt. Oversigtskort 10 viser grøn stisløjfe syd for Højer By. Der skal ske medbenyttelse af ådiget langs med Sejersbækkens Nedre Løb. Der skal etableres 4 nye markeringspæle. Nummer 13 og 14 på ådiget og nummer 15 og 16 på tilkørselsvejen til pumpestationen. Ud over de nævnte markeringspæle, som der er søgt om på de enkelte stisløjfer, er der søgt om opsætning af op til yderligere 5 markeringspæle. Pælene skal opsættes på de nævnte strækninger, i tilfælde af, at der bliver behov for yderligere skiltning ved f.eks. oversete overkørsler eller hvor det viser sig, at vandrere ikke forstår skiltningen, og der er behov for yderligere markering. Hvis der bliver brug for de yderligere pæle, skal opsætningen af dem udføres efter samme vilkår, som de øvrige pæle. 12

13 Klagevejledning Bilag 2 Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder ved at søge på klageportal på eller Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for private, og kr for virksomheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret bliver også betalt tilbage, hvis klager får helt eller delvis ret. Klagen skal være tilgængelig for førsteinstansen i Klageportalen (det vil sige, at du har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) inden midnat den x. xxx 2019, hvor klagefristen udløber. Hvis afgørelsen bliver påklaget af andre, underretter kommunen dig om klagen. Sagen kan indbringes for domstolene. 13