Dispensation fra Tøndermarskloven til etablering af Marsksti.

Transkript

1 Miljø og Natur Foreningen Tøndermarsk Initiativet Wegners Plads Tønder Att. Kristina Larsen og Grethe Bruntse Direkte tlf.: Mail: sp@toender.dk Sags id.: P Ks: KK 16. maj 2018 Dispensation fra Tøndermarskloven til etablering af Marsksti. Foreningen Tøndermarsk Initiativet har søgt om tilladelse til forskellige anlæg og foranstaltninger i forbindelse med etablering af Marskstien. Oversigtskort 1. Gul streg viser Tøndermarsklovens afgrænsning. Grøn streg viser, hvor Marskstien ligger på digekronen. Pink streg viser, hvor Marskstien ligger på bærmevejen eller på arealer nedenfor diget. Grøn stiplet streg viser strækningen, hvor man går på digekronen i perioden 1. juli til sidste dag i februar og nedenfor diget i perioden 1. marts til 30. juni. Blå streg viser Marskstien, hvor den ligger på eksisterende grusveje, veje, stier eller uden for Tøndermarsklovens afgrænsning. I forbindelse med etablering af Marskstien er der søgt om dispensation fra Tøndermarskloven1 til følgende: trampesti på diger, bærmeveje og arealer nedenfor diger samt ad eksisterende veje, etablering af spang renovering af eksisterende bro 1 Lov nr. 940 af 3. juli 2013 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 udbedring af sider på eksisterende rampe etablering af fem trapper opsætning af markeringspæle opsætning af klaplåger og/eller stenter stabilisering af bærmevej Der er udarbejdet et projekt, hvor Marskstien på strækninger kommer til at ligge inden for Tøndermarsklovens område (Lov om beskyttelse af ydre koge i Tøndermarsken). Marskstiens forløb kan ses på oversigtskort 1. Marskstien vil i Tøndermarsklovens område ligge på jordvold, digekroner, på bærmeveje, på arealer nedenfor digerne samt på eksisterende veje eller grusveje. I den forbindelse skal der opsættes markeringspæle langs hele vandreruten, samt opsættes klaplåger og/eller stenter. Siderne på en eksisterende rampe på bagsiden af Sønderådiget skal udbedres og der skal etableres op/nedgange ved at etablere i alt fem trapper med betontrin. Der skal etableres en ny spang og renoveres en eksisterende bro. Marskstien anlægges som trampesti med græs. De enkelte anlæg er nærmere beskrevet i Redegørelsen Bilag 1. Dispensation fra Tøndermarskloven til anlæg af Marskstien inden for Tøndermarsklovens afgrænsning. Dispensationen gives efter Tøndermarsklovens 38 stk. 1, jvf. 10 stk. 1 pkt. 2 (faste konstruktioner og anlæg) og pkt. 3 (veje) samt 37 stk. 3 (begrænse færdselsret). Der meddeles dispensation til, at etablere trampesti på diger, bærmeveje og arealer nedenfor diger samt ad eksisterende veje på bestemte strækninger, udvide og udbedre siderne på eksisterende rampe på bagsiden af Sønderådiget (station 6935), etablere 5 trapper på bagsiden af diger, nedgrave markeringspæle langs Marskstien, opsætte klaplåger og/eller stenter, etablere en spang, renovere en eksisterende bro og udlægge stabilgrus på bærmevej Alle anlæggene med deres placeringer og beskrivelse kan ses i redegørelsen, Bilag 1 og Bilag 3. Dispensationen gives på følgende vilkår: Trampesti På Marskstien inden for Tøndermarsklovens område, må der ikke udlægges grus eller anden belægning, som ikke efterfølgende bliver græsdækket. Dette gælder dog ikke for eksisterende grusveje. På en ca meter lang strækning, af den sydligste del af Højer-Siltoft diget, må man i perioden 1. juli til sidste dag i februar gå på digekronen. Resten af året skal man gå nedenfor diget på øst siden. Med præcis skiltning skal det sikres, at vandrere ikke går på digekronen i perioden 1. marts til 30. juni. Skiltene må maksimalt være 30 x 40 cm og øverste kant af skiltet må ikke placeres højere end 1,0 meter over terræn. Spang og eksisterende bro Spangen må maksimal være 2,5 meter lang og 2,0 meter bred. Spangen skal udføres i træ og hvis den skal males, skal det være i dæmpede brungrønne farver. Materialet, til renoveringen af eksisterende bro, skal være træ. Broen må ikke være bredere end 2,10 meter 2

3 Broen må ikke være mere synlig i landskabet, end den nuværende bro, Gelænder på broen må ikke være højere end 100 cm. Hvis broen skal males, skal det være i dæmpede brun-grønne farver. Udbedring af rampe Der må ikke påfyldes mere jord, end at det giver en jævn sti fra digekrone til rampe. Etablering af 5 trapper for alle trapper gælder Trappen skal etableres på digets bagskråning. Trappetrinene skal lægges ind i digets profil Der må ikke etableres sider på trapperne Betonfliserne skal være mørke i farven. Der må ikke sættes gelænder på trapperne. Stimarkering Der må ikke opsættes flere nye markeringspæle end de ca. 75 stk. som fremgår af ansøgningsmaterialet, og som er vist i Bilag 3. Markeringspælene skal udføres med træpæle med en maksimal dimension på 12,5 x 12,5 cm. Markeringspælene må højst være 1,10 meter over terræn. Piktogrammer må ikke være større end pælenes dimensioner. Hvis pælene skal males, skal det være i dæmpede brun-grønne farver. Klaplåger og stenter Klaplåger skal udformes som ansøgt, og så de ligner eksisterende hegn og led i området. Klaplåger og stenter skal udføres i træ. Hvis de skal males, skal det være i dæmpede brun-grønne farver. Udlægning af stabilgrus Stabilgrus må maksimalt udlægges på en 400 meter lang strækning nedenfor Højer- Siltoft diget, på østsiden. Strækningen måles fra trappe 4 og så mod nord. Stabilgruset må maksimalt have en tykkelse på 25 cm og en bredde på 1,5 meter. Der må ikke foretages afgravning af terræn, inden udlægning af stabilgrus. Der skal dækkes med et tyndt muldlag eller kompost af flodskarn, og tilsås med græs. Græsblanding skal aftales med den ansvarlige for driften af Højer-Siltoft diget. Begrundelse Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenny Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktiv at besøge samt leve og bo i. Over fem år investerer parterne tilsammen 250 mio. kr. i udviklingen. Investeringen skal sikre bæredygtig udvikling af området. Nye ruter, stier og formidling skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. Som en del af dette etableres en vandrerute (Marskstien) gennem Tøndermarsken. Formålet med Tøndermarskloven er at sikre og bevare marsklandskabet og dets natur- og kulturværdier og området skal bevares som et samlet naturområde af national og international betydning, samt oplyse om fredningsmæssige værdier. Af bemærkningerne til loven fremgår det, at der skal lægges vægt på, at sikre oplevelsesmuligheder i og forståelse for Tøndermarsken som et enestående natur- og kulturlandskab. Tøndermarskloven er meget restriktiv med hensyn til ny-byggeri, ny plantning, terrænændringer og anlæg af nye veje. Dette skyldes at man ikke vil ødelægge det lange blik i det helt 3

4 specielle kulturlandskab. Ligesom man også vil undgå forstyrrende og skæmmende anlæg i det åbne landskab. Der skal tages hensyn til naturen, landbrugsdriften og især fuglelivet. I dag er det allerede tilladt at gå på digekronerne. Marskstien anlægges som trampesti, dvs. at der ikke lægges ny belægning. Der vil altså ikke ske terrænændringer. Der hvor, der er græs på Marskstien, vil græsset fremover blive slået 8 10 gange pr. år. Tøndermarsk Initiativet forventer, at Marstien vil blive populær, og at den vil tiltrække mange turister til området. Det er vurderet, at den øgede trafik af vandrere samt græsslåningen af Marskstien 8 10 gange årligt, ikke vil få væsentlig skadelig indvirkning på naturen, landskabet og landbrugsdriften. Spang og trapper vil alle blive lavet, så de syner mindst muligt i landskabet. Det er blandt andet gjort ved at vælge materialer som træ og mørk beton. Udbedring af siderne på eksisterende rampe udføres ved meget små terrænændringer, som ikke vil syne i landskabet. Rampen ligger på bagsiden af Sønderådiget. Markeringspælene er i træ og de piktogrammer, som skal sættes på pælene er små. Antallet af markeringspæle, der syner i landskabet er forsøgt begrænset til et minimum, samtidig med, at der er taget hensyn til de certificeringskrav, der stilles til en kvalitetsvandrerute. For at undgå, at man går på digekronen på Højer-Siltoft digets sydlige strækning i fuglenes yngleperiode, er der stillet vilkår om begrænsning af adgangen med tilhørende præcis og tydelig skiltning. Der er stillet vilkår om skiltenes størrelse og placering. De sydligste 400 meter på den strækning, hvor man skal gå nedenfor diget i fuglenes yngleperiode, er meget fugtig. Derfor stabiliseres Marskstien på denne strækning med stabilgrus med græstop. Udlægning af stabilgrus er en terrænændring. Det er dog vurderet, som en nødvendig foranstaltning, for at sikre at vandrene går nedenfor Højer-Siltoft diget i fuglenes yngleperiode. Samlet set er det vurderet, at etablering af Marskstien med tilhørende anlæg er i tråd med hensynet om, at det skal sikres oplevelsesmuligheder i og forståelse for Tøndermarsken som et enestående natur- og kulturlandskab. Det er vurderet, at Marskstien med dens anlæg ligger inden for det, der kan dispenseres til efter den restriktive Tøndermarsklovs bestemmelser. Med materialevalg, anlæggenes placeringer og begrænset adgang i fuglenes yngleperiode er der taget hensyn til natur- og kulturlandskabet, fuglene og landbrugsdriften. Forhold til anden lovgivning Ansøger har indhentet udtalelser og/eller tilladelser efter Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Kystbeskyttelsesloven, Margrethe-Kogs Fredningen samt Museumsloven. Redegørelse Redegørelsen er i Bilag 1. Bemærkninger Et udkast til afgørelse har været i partshøring hos ansøger og berørte parter i perioden 8. maj til 15. maj Ansøger/Foreningen Tøndermarsk Initiativet er kommet med bemærkninger til formidling og evaluering af Marskstien. Ansøger har også gjort opmærksom på, at der vil være behov for at stabilisere Marskstien med stabilgrus. Det drejer sig om strækningen fra trappe 4 og ca. 400 meter mod nord, nedenfor diget på østsiden. Der er ikke kommet bemærkninger fra parter til udkastet. Klagevejledning 4

5 Der kan klages over denne afgørelse. Klagefristen er 13. juni Klagevejledning kan ses i Bilag 2. Venlig hilsen Susanne Bekker Miljømedarbejder Afgørelsen er sendt til: Miljøstyrelsen Digelaget for Marsken ved Tønder Frederikskogene Naturstyrelsen Tønder Kommune Ejerne af matrikel 206 Ubjerg, Ubjerg Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet 5

6 Bilag 1 Redegørelse Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktiv at besøge samt bo og leve i. Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen. Investeringen skal sikre en bæredygtig udvikling af området. Hovedindsatsområderne er: Byomdannelse i Højer Højer Byfond Ruter, stier og formidling Klimatilpasning langs Vidå Klimatilpasning i Tønder midtby Udvikling af erhverv og turisme i området Nye ruter, stier og formidling skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. Som en del af dette etableres en vandrerute (Marskstien) gennem Tøndermarsken. Marskstien vil blive etableret som trampesti. Det vil sige, at der ikke etableres ny belægning på stien, og at det eksisterende underlag bevares. Dog etableres en strækning på ca. 2,5 km med løs belægning på digekronen af det gamle havdige mellem Højer og Emmerlev, så denne strækning bliver tilgængelig for både vandrere og for cyklister. Det gamle havdige mellem Højer og Emmerlev ligger ikke inden for Tøndermasklovens afgrænsning. Denne dispensation omhandler Marskstiens anlæg og forløb inden for det område, som er omfattet af Tøndermarskloven. Der er søgt om følgende: trampesti på diger, bærmeveje og arealer nedenfor diger samt eksisterende veje, etablering af spang renovering af eksisterende bro udbedring af sider på eksisterende rampe etablering af fem trapper opsætning af markeringspæle opsætning af klaplåger og/eller stenter På oversigtskort 1 er Marskstiens forløb vist. Her kan man se, om Marskstien ligger på digekrone, bærmevej osv. Marskstien - trampesti Marskstien etableres som trampesti. Det vil sige, at der ikke etableres ny belægning på stien, og at det eksisterende underlag bevares. Der er stillet vilkår om, at der ikke må udlægges grus eller anden belægning, som ikke efterfølgende bliver græsdækket. På de strækninger, hvor der er græs på Marskstien, vil græsset blive slået 8 10 gange om året. Tøndermarsk Initiativet forventer, at Marskstien vil tiltrække mange turister til området. Den øgede trafik af vandrere og græsslåning 8 10 gange årligt vil samlet set være en forøgelse af bevægelse på digerne og i det åbne landskab. Det er dog vurderet, at det ikke vil være til væsentlig skade for naturen, det åbne landskab og landbrugsdriften. På en ca meter lang strækning, af den sydligste del af Højer-Siltoft diget, må man i perioden 1. juli til sidste dag i februar gå på digekronen. For at tage hensyn til de ynglende vadefugle, især i Margrethe-Kog, skal man resten af året, 1. marts til 30. juni, gå nedenfor diget på østsiden. Der er stillet vilkår om, at der skal skiltes, så vandrere ikke er i tvivl om, hvornår de ikke må gå på digekronen. Der er stillet vilkår om, at skiltene maksimalt må have en størrelse 6

7 på 30 x 40 cm, og at øverste kant af skiltene ikke må placeres højere end 1,0 meter over terræn. Disse vilkår er stillet for at skiltene ikke skal syne for meget i det åbne landskab. Etablering af spang og renovering af eksisterende bro Kortet neden for viser, hvor der skal etableres en ny spang og hvor der skal renoveres en eksisterende træbro. Oversigtskort 2, der viser placering af ny spang og eksisterende bro. Der skal etableres en spang af træ over en lille grøft. Spangen vil være ca. 2,5 meter lang og 2 meter bred. Spangen etableres fra en mark og over til en lille vold langs bagkanalen. Spangen skal udføres i træ, og der er stillet vilkår om, at hvis den skal males, så skal det være i dæmpede brun-grønne farver. Det er vurderet, at spangen ikke vil være synlig i det åbne landskab. En eksisterende træbro over bagkanalen ved Sønderå-diget ønskes renoveret. Renoveringen af broen bliver udført i træ, og der er stillet vilkår om, at hvis broen skal males, så skal det være med dæmpede brun-grønne farver. Der er stillet vilkår om, at broen maksimalt må få en bredde på 2,10 meter og at gelænderet ikke må være højere end 100 cm over broens terræn. Det er vurderet, at den renoverede bro ikke vil syne mere i det åbne landskab end den eksisterende bro. Neden for er vist en skitse af den renoverede bro samt fotos af, hvordan broen eventuelt kommer til at se ud foto 1 og 2. Foto 3 og 4 viser den eksisterende træbro over bagkanalen ved Sønderå-diget. 7

8 Skitse 1. Eksempel på den renoverede bro, dog skal der være højere gelænder på. Foto 1 og 2. Den renoverede bro kommer til at ligne en af disse broer. Foto 3. Nuværende bro. 8

9 Foto 4. Nuværende bro. Udbedring af siderne på eksisterende rampe. Ud for ca. station 6935 i Sønderå er der en eksisterende rampe på bagsiden af ådiget. På dette sted skal man på Marskstien ned fra digekronen, over rampen gennem to klaplåger og så op på digekronen igen. For at gøre stien jævn, udlignes siderne på den eksisterende rampe ved at fylde jord i, så der kommer en jævn overgang fra digekrone til rampe. Opfyldningerne tilsås efterfølgende med græs. Udbedring af siderne på den eksisterende rampe er en lille terrænændring. Det er vurderet, at det ligger inden for, hvad der kan dispenseres til efter den restriktive Tøndermarsklov. Terrænændringerne vil ikke syne i det åbne landskab. Oversigtskort 3 viser rampens placering. 9

10 Foto 5 viser rampen med de eksisterende to klaplåger. Skraveringen viser, hvor der skal fyldes jord på. Fotoet er taget fra øst mod vest. Der skal også fyldes op på modsatte side af rampen. Etablering af nye trapper Der skal etableres i alt 5 nye trapper, som skal sikre, at op-/nedgang af digerne sker på faste steder og ikke vilkårlige steder på digeskråningerne. Trapperne etableres med betonfliser, som har en maksimal bredde på 1,0 meter. Betonen er blandet med flyveaske, for at gøre betonen mørkere, så trapperne ikke vil syne så meget i landskabet. Fliserne vil blive lagt ind i digets profil på bagskråningen af digerne. Der vil ikke blive sat sidestykker på trapperne. Det vil bevirke, at græsset kan vokse ind over trappernes sider. Nedenfor er vist trappernes placeringer. Oversigtskort 4, der viser placeringen af ny trappe på Sønderådigets bagskråning trappe 1 10

11 Oversigtskort 5, der viser placeringen af trapperne 2, 3, 4 og 5 Trappe 1 etableres på bagskråningen af Sønderå-diget. Trappen bliver etableret med 6 trappetrin. Trappe 2 og 3 etableres på østsiden af den sydlige ende af det gamle havdige, mellem Ny Frederikskog og Gl. Frederikskog. Trappe 2 etableres med 19 trin og trappe 3 etableres med 18 trin. På denne strækning er digekronen ikke velegnet til vandring, da fårene vil blive unødigt forstyrret af vandrene. Derfor er Marskstien på denne strækning trukket ned på bærmevejen på østsiden af diget. Trapperne etableres, så man kan komme op-/ned fra diget. Trappe 4 og 5 etableres på bagskråningen mod øst af Højer-Siltoft diget Det er sandsynligt, at vandrere vil ønske at gå på diget for at nyde udsigten til både Margrethe-Kog og til Tøndermarsken. Margrethe-Kog og Tøndermarsken er nøgleområder for mange træk- og ynglefugle, og for at sikre at undgå unødvendig forstyrrelse af de vigtigste fouragerings- og yngleområder, skal Marskstien gå på bærmevejen mod østside, forbi klæggravene. Syd for klæggravene må man i fuglenes yngleperiode, 1. marts til 30. juni, ikke gå på digekronen. I denne periode, skal man gå nedenfor diget på østsiden. Resten af året må man gå på digekronen på denne strækning. For at sikre at vandrere kan komme ned på Marskstien, nedenfor diget, etableres trapperne 4 og 5. Vandrene vil have mulighed for at kigge ud over Margrethe-Kog og Tøndermarsken både syd og nord for den strækning, hvor man ikke må gå på digekronen. Se grøn stiplet streg på oversigtskort 5. Trappe 4 (den sydligste trappe på Højer-Siltoftdiget) etableres med 24 trappetrin og trappe 5 etableres med 26 trappetrin. 11

12 Foto 6 viser eksisterende trappe på Nørresødiget. De nye trappers udseende kan sammenlignes med denne trappe, dog med mørkere beton og uden kant. Fotoet viser også en markeringspæl, som eksempel på de markeringspæle, som vil blive sat op i forbindelse med etablering af Marskstien. Markeringspæle For at vandrerne kan finde vej, skal der opsættes markeringspæle på diger og bærmeveje. Marskstien ønskes certificeret som kvalitetsvandrerute. I mærkningsordningen stilles der specifikke krav til markering af ruten. Nogle af kravene er markering for hver 250 m, hvor der kan være tvivl om retning, og hvor man skal skifte retning. Projektet benytter eksisterende pæle mv., hvor det er muligt. På de strækninger, hvor Marskstien går på digerne, markeres stien ved at anvise, at diget skal følges et givet antal meter, således at der sættes så få pæle på diget som muligt, af hensyn til drift af diget og det åbne landskab. Certificeringsordningen kan dispensere til dette. Der er søgt om i alt ca. 75 nye markeringspæle. Placering af nye pæle og eksisterende pæle, der skal anvendes til stimarkeringen, kan ses i Bilag 3. Markeringspælene er firkantede egetræspæle. Der er stillet vilkår om, pælene ikke må være større ende 12,5 x 12,5 cm og højst rage 1,10 meter over terræn. Med tilladelsen efter Vandløbsloven, er der taget stilling til markeringspælenes placering på digerne og der er også taget stilling til den fremtidige vedligeholdelse af alle Marskstiens anlæg, herunder de enkelte markeringspæle. På markeringspælene vil information blive placeret med piktogrammer. Der vil også blive placeret piktogrammer på eksisterende pæle og hegn i området. Der er stillet vilkår om, at piktogrammerne ikke må være større end pælenes dimensioner. 12

13 Markeringspælene etableres af træ og rager højst 1,10 meter over terræn. Det vil sige, at de ligner eksisterende pæle og hegn i området. Ansøger har forsøgt at minimere antallet af markeringspæle til et minimum inden for certificeringskravene. Det er vurderet, at opsætning af markeringspæle ligger inden for det, som der kan dispenseres til efter der restriktive Tøndermarsklov. Der er stillet vilkår om, at hvis pælene skal males, så skal det være med dæmpede brun-grønne farver. Klaplåger og stenter Mange af digerne anvendes også til landbrugsmæssig drift afgræsning med får. Derfor er flere digestrækninger indhegnet og forsynet med låger. Lågerne bruges blandt andet i forbindelse med digedriften. For at vandrerne kan komme forbi hegnene, skal der etableres låger eller stenter. Der skal etableres ca. 13 klaplåger eller stenter inden for Tøndermarsklovens område. Både klaplåger og stenter udføres i træ. Nedenfor på foto 7 er vist et eksempel på en stente. Klaplågerne vil blive udformet som Naturstyrelsens standard klaplåger og blive tilpasset de eksisterende hegn, som findes i området. På foto 8 nedenfor ses en metallåge med to sidestykker af træ. Klaplågerne vil blive udformet, så de ligner sidestykkerne. Det er vurderet, at etablering af klaplåger og stenter ligger inden for, hvad der kan dispenseres til fra den restriktive Tøndermarklov. Klaplågerne og stenterne vil blive udformet og placeret i nærheden af/opad eksisterende hegn i området. De vil derfor ikke syne i landskabet ud over de eksisterende nødvendige hegn. Foto 7, der viser et eksempel på, hvordan en stente kan se ud. 13

14 Foto 8, der viser eksisterende låge med sidestykker på dige. Klaplåger vil erstatte og ligne det ene sidestykke. Udlægning af stabilgrus På strækningen fra trappe 4 og så 400 meter mod nord, nedenfor Højer-Siltoft diget på østsiden er bærmevejen meget fugtig. For at sikre at vandrene går nedenfor diget i fuglenes yngleperiode, er der søgt om at udlægge stabilgrus med et tyndt muldlag eller flodskarns kompost ovenpå. Strækningen vil blive tilsået med græs. Der er stillet vilkår om, stabilgrusets bredde og højde. Der er også stillet vilkår om, at der ikke må afgraves af diget/bærmevejen inden udlægning af grus. Med hensyn til valg af græsblanding, skal den ansvarlige for etablering af Marskstien tage kontakt til den eller de personer, som drifter Højer-Siltoft diget. Træer og buske Mellem trappe 2 og 3, ligger Marskstien nedenfor, på østsiden, af det gamle havdige mellem Ny Frederikskog og Gl. Frederikskog. Marskstien på bagsiden af diget er ikke i konflikt med landbrugsinteresser, idet der ingen anvendelse er af arealet i dag. På bærmevejen er begyndende opvækst af træer og buske, som vil blive fjernet i forbindelse med etablering af stien. På diget ved Toldhuset på Siltoftvej er der en del træer. Der skal fjernes en bræmme af træer for at give passage. Der kræves ikke en dispensation fra Tøndermarskloven til at fjerne enkelte buske og træer i Tøndermarskområdet. Et af formålene med Tøndermarskloven er, at bevare det åbne landskab, så derfor er det en del af lovens formål, at fjerne selvsåede træer og buske. 14

15 Oversigtskort 6, der viser, hvor der skal fjernes buske og træer. Foto 9, der viser træer ved Toldhus og mindre busk midt i billedet. 15

16 Udtalelser Marskstien og dens anlæg har været forelagt Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken. Udvalget hilser Marskstien velkommen og håber, at den bliver en succes. Udvalget har ikke bemærkninger til etablering af trapper, udbedring af rampe, opsætning af markeringspæle, klaplåger og stenter. Der blev stillet spørgsmål om etablering af spang er nødvendig. Det er afklaret med Tøndermarsk Initiativet, at den nye spang skal ligge over en lille grøft, fra mark til lille vold, og ikke over bagkanalen til Sønderådiget. Det er derfor vurderet, at spangen er nødvendig for Marskstien. Generelt var der et ønske fra Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken, at der både i en pjece om Marskstien og med skiltning på selve ruten, er meget tydeligt, hvor man må gå og ikke gå. Dette gælder ikke mindst på Højer-Siltoft diget, hvor man i fuglenes yngleperiode skal gå nedenfor diget på østsiden. Der var en mindre bekymring for, at der kan komme personer med heste og mountainbikes. Også her var der enighed om, at tydelig skiltning vil være nødvendig. Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken foreslog en evaluering af Marskstien om 2 3 år. Blandt andet for at se, om der skal ske justeringer af skiltning og begrænsning af adgang. Til spørgsmålet om en evaluering af Marskstien, har Foreningen Tøndermarsk Initiativet oplyst, at der arbejdes med en løsning, hvor besøgende kan komme med tilbagemeldinger. Der arbejdes også med opsætning af tællere flere steder på Marskstien. Begge dele kan indgå i en eventuel evaluering af Marskstiens forløb og brug. Den endelige formidling af Marskstien og Tøndermarsken som helhed er endnu ikke afklaret. 16

17 Bilag 2 Klagevejledning Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder på forsiden af Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Du logger på ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være tilgængelig for førsteinstansen i Klageportalen (det vil sige, at du har godkendt og betalt/bestilt en faktura i Klageportalen) inden midnat den 13. juni 2018, hvor klagefristen udløber. Sagen kan indbringes for domstolene. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, Digelaget for Marsken ved Tønder, når afgørelsen vedrører spørgsmål af betydning for drift og vedligeholdelse af diger og afvandings- og bevandingsanlæg, Enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen, Offentlige myndigheder, Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet, når afgørelsen berører væsentlige rekreative interesser. 17

18 Oversigtskort, der viser antal og placering af markeringspæle, låger mm. inden for Tøndermarsklovens beskyttelsesområde. Bilag 3 Markeringspælene er nummererede og pælenes placering er beskrevet. På kortudsnittene er beskyttelsesområdet vist med skravering. Nye markeringspæle er vist med røde prikker og markeringen på eksisterende pæle, låger, skilte mv. er vist med sorte prikker. En lysegrøn prik viser en klaplåge i eksisterende hegn, og en gul prik viser, hvor der ønskes anlagt en ny trappe på bagsiden af diget. Østligste del af Tøndermarsken To nye pæle langs matr.nr. 206 Ubjerg (rød) To nye pæle på diget (rød) Fire nye pæle på bærmevejen(rød) Seks markeringer på eksisterende låger eller pæle (sort) Tøndermarsken fra Møllehus til Lægan. Otte nye pæle (rød) Fem markeringer på eksisterende skilte mm. (sort) To klaplåger ved siden af eksisterende låger på Majlandsdiget (lysegrøn). Se fotos herunder.

19 Foto af eksisterende sydlige led ved Majlandsdiget, hvor der skal opsættes en klaplåge ved siden af lågen. Foto af eksisterende nordlige led ved Majlandsdiget, hvor der skal opsættes en klaplåge ved siden af lågen.

20 Detailkort over Møllehus. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. 43 ny pæl (rød) på diget 44, 45 og 46 ny pæl (rød) på bærmevej/markvej 47 markering på vejskilt, eksisterende pæl eller lignende (sort) 48 ny pæl ved ny klaplåge ved låge (rød) 49 ny pæl (rød) på diget Detailkort over Lægan. Nr. 53 markering på vejskilt, eksisterende pæl eller lignende (sort) Nr. 54 markering på vejskilt, eksisterende pæl eller lignende (sort) Nr. 55 ny pæl (rød) på diget Lysegrøn markering er ny klaplåge eller stente ved eksisterende låge

21 Detailkort fra Lægan til Terkelshøl Nr. 50 ny pæl (rød) på diget Nr. 51 og 52 markering på vejskilt, eksisterende pæl eller lignende (sort) Lysegrønne markeringer er ny klaplåge eller stente ved eksisterende låge Detailkort ved Lyst. Ny pæl nr. 56 (rød) på dige

22 Detailkort langs grusvejen ved grænsen vest for Rudbøl Nr. 66, 67, 68, 69: Ny pæl (rød) på grusvej Nr. 70, 71: Markering på eksisterende led (sort) Lysegrønne prikker: Ny klaplåge ved eksisterende låge Detailkort fra Det grønne Dige Nr. 72: Ny pæl på dige

23 Detailkort fra Nørremølle Nr. 73, 74, 75 og 90 er nye pæle gennem Nørremølle og på vej ud af byen. Nr er nye pæle langs grusvejen på diget mellem Ny Frederikskog og Gl. Frederikskog. Der er et eksisterende fårehegn langs vejen, men hegnspælene er ikke velegnede til markering af stien. Nr. 87 er markering på eksisterende låge. Detailkort langs diget mellem Ny Frederikskog og Gl. Frederikskog, hvor stien går på bærmevejen på bagsiden (østsiden) af diget. Nr. 88: Ny pæl på diget Nr. 89, 304, 311, 91-94: Nye pæle på bærmevej.

24 Detailkort ved grænsevogterhuset ved Siltoftvej Nr. 95: Ny pæl på bærmevej Nr : Nye pæle langs vejen forbi grænsevogterhuset Nr. 100: Markering på eksisterende låge Detailkort det sydvestlige hjørne af det gamle havdige fra Højer til grænsen. Nr. 101, 102: Nye Pæle på diget Nr. 103: Ny pæl på bærmevej

25 Detailkort den sydlige del af det gamle havdige fra Højer til grænsen Nr. 104, 105: Nye pæle på bærmevej Nr. 106: Markering på eksisterende hegn Nr : Nye pæle på bærmevej Nr. 112: markering på eksisterende låge

26 Detailkort den nordlige del af det gamle havdige fra Højer til grænsen Nr. 113, 114: Nye pæle på bærmevej Nr. 115: Ny pæl på dige Nr : Markering på eksisterende låger

27 Detailkort ved Højer Sluse Nr : Nye pæle ved Højer Sluse og parkeringsplads