Dispensation fra Tøndermarskloven til etablering af stisløjfer i tilknytning

Transkript

1 Miljø og Natur Foreningen Tøndermarsk Initiativet Wegners Plads Tønder Att. Grethe Bruntse og Kristina Larsen Direkte tlf.: Mail: sp@toender.dk Sags id.: P Ks: KK 15. marts 2019 Dispensation fra Tøndermarskloven til etablering af stisløjfer i tilknytning til Marskstien. Foreningen Tøndermarsk Initiativet har søgt om tilladelse til at opsætte markeringspæle og andre forskellige anlæg og foranstaltninger i forbindelse med etablering af stisløjfer i tilknytning til Marskstien. Oversigtskort 1. Orange streg viser Tøndermarsklovens afgrænsning. Blå streg viser Marskstien, som blev etableret i Med forskellige farver er de 7 stisløjfer vist. Stisløjferne er på nogle strækninger sammenfaldende med Marskstien og nogle gange også med hinanden. I forbindelse med etablering af stisløjfer i tilknytning til Marskstien er der søgt om dispensation fra Tøndermarskloven 1 til følgende: trampestier på diger, bærmeveje og arealer nedenfor diger samt på eksisterende veje, 1 Lov nr. 940 af 3. juli 2013 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 opsætning af markeringspæle med piktogrammer opsætning af piktogrammer på eksisterende pæle, klaplåger og andre faste genstande placering af reflekser på markeringspæle langs veje opsætning af klaplåger Der er udarbejdet et projekt, hvor stisløjfer i tilknytning til Marskstien på strækninger kommer til at ligge inden for Tøndermarsklovens område (Lov om beskyttelse af ydre koge i Tøndermarsken). Marskstien og stisløjfernes forløb kan ses på oversigtskort 1. Stisløjferne i tilknytning til Marskstien vil i Tøndermarsklovens område ligge på digekroner, på bærmeveje, på arealer nedenfor digerne samt på eksisterende veje eller grusveje. I den forbindelse skal der opsættes markeringspæle langs stisløjferne, samt opsættes klaplåger. Stisløjferne i tilknytning til Marskstien anlægges som trampesti med græs, på de strækninger, hvor stierne ikke ligger på eksisterende veje. De enkelte anlæg er nærmere beskrevet i Redegørelsen Bilag 1. Dispensation fra Tøndermarskloven til anlæg af stisløjfer i tilknytning til Marskstien inden for Tøndermarsklovens afgrænsning. Dispensationen gives efter Tøndermarsklovens 38 stk. 1, jvf. 10 stk. 1 pkt. 2 (faste konstruktioner og anlæg) og pkt. 3 (veje) samt 37 stk. 3 (begrænse færdselsret). Der meddeles dispensation til, at etablere trampesti på diger, bærmeveje og arealer nedenfor diger samt på eksisterende veje på de strækninger, som er vist på oversigtskortene i Bilag 1 nedgrave markeringspæle langs stisløjferne, montere piktogrammer på markeringspæle og andre faste genstande, montere reflekser på markeringspæle langs veje opsætte klaplåger Alle anlæggene med deres placeringer og beskrivelse kan ses i Redegørelsen - Bilag 1. Dispensationen gives på følgende vilkår: Trampesti På stisløjfer i tilknytning til Marskstien inden for Tøndermarsklovens område, må der ikke udlægges grus eller anden belægning, som ikke efterfølgende bliver græsdækket. Dette gælder dog ikke for eksisterende grusveje. Stimarkering Der må ikke opsættes flere nye markeringspæle end de ca. 35 stk. som fremgår af ansøgningsmaterialet, og som er vist i Bilag 1. Markeringspælene skal udføres med træpæle med en maksimal dimension på 12,5 x 12,5 cm. Markeringspælene må højst være 1,10 meter over terræn. Piktogrammerne må ikke være større end pælenes dimensioner. Reflekserne på markeringspælene langs veje skal være synlige, men må ikke være dominerende. Markeringspæl nr. 116 skal placeres minimum 2 meter fra kommunevejens kørebane. Hvis pælene skal males, skal det være i dæmpede brun-grønne farver. Klaplåger og stenter Klaplåger skal udformes som ansøgt, og så de ligner eksisterende hegn og led i området. Klaplåger skal udføres i træ. Hvis de skal males, skal det være i dæmpede brun-grønne farver. 2

3 Begrundelse Formålet med Tøndermarskloven er at sikre og bevare det unikke og ganske særlige marsklandskab og dets natur- og kulturværdier. Det enestående område skal bevares som et samlet naturområde af national og international betydning, samt oplyse om fredningsmæssige værdier. Af bemærkningerne til loven fremgår det, at der skal lægges vægt på, at sikre oplevelsesmuligheder i og forståelse for Tøndermarsken som et enestående natur- og kulturlandskab. Tøndermarskloven er meget restriktiv med hensyn til ny-byggeri, ny plantning, terrænændringer og anlæg af nye veje. Dette skyldes, at man ikke vil ødelægge det lange blik i det helt specielle kulturlandskab. Ligesom man også vil undgå forstyrrende og skæmmende anlæg i det åbne landskab. Der skal tages hensyn til naturen, landbrugsdriften og især fuglelivet. I dag er det allerede tilladt at gå på digekronerne og på grusvejene i området. Stisløjferne i tilknytning til Marskstien anlægges som trampestier, dvs. at der ikke lægges ny belægning. Der vil altså ikke ske terrænændringer. Der hvor, der er græs på stisløjferne i tilknytning til Marskstien, vil græsset fremover blive slået op til 8 gange pr. år. Tøndermarsk Initiativet forventer, at Marskstien vil blive populær, og at den vil tiltrække mange turister til området. Det er vurderet, at den øgede trafik af vandrere samt græsslåningen af Marskstien og stisløjferne op til 8 gange årligt, ikke vil få væsentlig skadelig indvirkning på naturen, landskabet og landbrugsdriften. Markeringspælene er i træ og de piktogrammer, som skal sættes på pælene er små. Pælene ligner hegnspælene i området. På markeringspælene langs veje bliver der monteret reflekser. Dette er nødvendigt, af hensyn til trafiksikkerheden. Reflekserne skal være synlige, men må ikke være dominerende. Samlet set er det vurderet, at etablering af stisløjfer i tilknytning til Marskstien med tilhørende anlæg er i tråd med hensynet om, at det skal sikres oplevelsesmuligheder i og forståelse for Tøndermarsken som et enestående natur- og kulturlandskab. Det er vurderet, at stisløjferne i tilknytning til Marskstien med dens anlæg ligger inden for det, der kan dispenseres til efter den restriktive Tøndermarsklovs bestemmelser. Med materialevalg og anlæggenes placeringer er der taget hensyn til natur- og kulturlandskabet, fuglene og landbrugsdriften. Forhold til anden lovgivning Ansøger har selv sørget for at indhente udtalelser og/eller tilladelser efter anden lovgivning. Redegørelse Redegørelsen er i Bilag 1. Bemærkninger Et udkast til afgørelse har været i partshøring hos ansøger og berørte parter i perioden 15. februar til 4. marts Digelaget for Marsken ved Tønder har ikke haft bemærkninger til udkastet. Ansøger, Foreningen Tøndermarsk Initiativet, har bemærket, at det alene er Marskstien, som ønskes certificeret. Ligesom de har bemærket, at klaplågerne etableres, så de ligner eksisterende hegn i området og ikke Naturstyrelsens standard låger. Tønder Kommune har som vejejer (matrikel 232 Gl. Frederikskog, Højer) udtalt, at markeringspæl 116 skal stå mindst 2 meter fra vejens kørebanekant. De har også bemærket, at drift, vedligeholdelse og reparationer af Marskstien og de tilknyttede stisløjfer med tilhørende anlæg er Tønder Kommune som vejejer uvedkommende. 3

4 Klagevejledning Der kan klages over denne afgørelse. Klagefristen er 12. april Klagevejledning kan ses i Bilag 3. Venlig hilsen Susanne Bekker Miljømedarbejder Afgørelsen er sendt til: Miljøstyrelsen Digelaget for Marsken ved Tønder Frederikskogene Tønder Kommune, digedriftsansvarlig Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet 4

5 Bilag 1 Redegørelse Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge samt bo og leve i. Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen. Investeringen skal sikre en bæredygtig udvikling af området. Hovedindsatsområderne er: Byomdannelse i Højer Højer Byfond Ruter, stier og formidling Klimatilpasning langs Vidå Klimatilpasning i Tønder midtby Udvikling af erhverv og turisme i området Nye ruter, stier og formidling skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. Som en del af dette er der i 2018 etableret en ca. 54 km lang vandrerute (Marskstien) gennem Tøndermarsken. Der ønskes etableret 7 stisløjfer i tilknytning til Marskstien. Stisløjferne vil på nogle strækninger være sammenfaldende med Marskstien og nogle gange også med hinanden. Stisløjferne i tilknytning til Marskstien vil blive etableret som trampestier. Det vil sige, at der ikke etableres ny belægning på stierne, og at det eksisterende underlag bevares. Denne dispensation omhandler alene stisløjfernes anlæg og forløb inden for det område, som er omfattet af Tøndermarskloven. Der er søgt om følgende: trampesti på diger, bærmeveje og arealer nedenfor diger samt på eksisterende veje, opsætning af markeringspæle montering af piktogrammer på markeringspæle og andre faste anlæg montering af reflekser på markeringspæle langs veje opsætning af klaplåger På oversigtskort 1 er Marskstien og stisløjfernes forløb vist. Stisløjferne i tilknytning til Marskstien - trampesti Stisløjferne i tilknytning til Marskstien etableres som trampestier. Det vil sige, at der ikke etableres ny belægning på stierne, og at det eksisterende underlag bevares. Der er stillet vilkår om, at der ikke må udlægges grus eller anden belægning, som ikke efterfølgende bliver græsdækket. På de strækninger, hvor der er græs på stisløjferne, vil græsset blive slået op til 8 gange om året. Tøndermarsk Initiativet forventer, at Marskstien med de tilknyttede stisløjfer vil tiltrække mange turister til området. Den øgede trafik af vandrere og græsslåning op til 8 gange årligt vil samlet set være en forøgelse af forstyrrelsen på digerne og i det åbne landskab. Det er dog vurderet, at det ikke vil være til væsentlig skade for naturen, det åbne landskab og landbrugsdriften. Markeringspæle og piktogrammer For at vandrerne kan finde vej, skal der opsættes markeringspæle på diger, bærmeveje og andre veje i området. Marskstien ønskes certificeret som en samlet kvalitetsvandrerute. I mærkningsordningen stilles der specifikke krav til markering af ruterne. Nogle af kravene er markering for hver 250 m, hvor der kan være tvivl om retning, og tvivl om hvor man skal skifte retning. Projektet benytter eksisterende pæle og andre faste anlæg, hvor det er muligt. På de strækninger, hvor 5

6 Marskstien og de tilknyttede stisløjfer ligger på digerne, markeres stierne ved at anvise, at diget skal følges et givent antal meter, således at der sættes så få pæle på diget som muligt, af hensyn til drift af diget og det åbne landskab. Certificeringsordningen kan dispensere til dette. Der er søgt om i alt ca. 35 nye markeringspæle med piktogrammer, ca. 35 piktogrammer på eksisterende markeringspæle eller andre faste genstande og 6 nye klaplåger i forbindelse med etablering af sti-sløjfer. Placering af nye markeringspæle, nye klaplåger og eksisterende markeringspæle, der skal anvendes til stimarkeringen, kan ses i Bilag 2. Markeringspælene er firkantede egetræspæle. Der er stillet vilkår om, pælene ikke må være større end 12,5 x 12,5 cm og højst rage 1,10 meter over terræn. Med tilladelsen efter Vandløbsloven, er der taget stilling til markeringspælenes placering på digerne og der er også taget stilling til den fremtidige vedligeholdelse af alle Marskstiens og stisløjfernes anlæg, herunder de enkelte markeringspæle, for de strækninger, som berører ådiger og vandløbsnære områder. På markeringspælene vil information blive placeret med piktogrammer. Der vil også blive placeret piktogrammer på eksisterende pæle og hegn i området. Der er stillet vilkår om, at piktogrammerne ikke må være større end pælenes dimensioner. På markeringspæle langs veje er det, af trafiksikkerhedsmæssige hensyn, nødvendigt at montere reflekser. Reflekserne skal være synlige for den kørende trafik, men må ikke være dominerende i landskabet. Der vil blive sat reflekser på ca. 25 markeringspæle. Markeringspælene ligner eksisterende pæle og hegn i området. Ansøger har forsøgt at minimere antallet af markeringspæle til et minimum inden for certificeringskravene. Det er vurderet, at opsætning af markeringspæle ligger inden for det, som der kan dispenseres til efter der restriktive Tøndermarsklov. Der er stillet vilkår om, at hvis pælene skal males, så skal det være med dæmpede brun-grønne farver. Foto 1 viser markeringspæl med piktogram. Foto 2 viser markeringspæl, hvor der også er monteret reflekser. Klaplåger Mange af digerne anvendes også til landbrugsmæssig drift afgræsning med får. Derfor er flere digestrækninger indhegnet og forsynet med låger. Lågerne bruges blandt andet i forbindelse med digedriften. For at vandrerne kan komme forbi hegnene, skal der etableres klaplåger eller stenter. Der skal etableres 6 klaplåger i forbindelse med etablering af stisløjferne inden for Tøndermarsklovens område. 6

7 Klaplågerne udføres i træ. Klaplågerne vil blive udformet så de bliver tilpasset de eksisterende hegn, som findes i området. På foto 3 og 4 nedenfor ses to eksempler på eksisterende klaplåger i området. Det er vurderet, at etablering af klaplåger ligger inden for, hvad der kan dispenseres til fra den restriktive Tøndermarklov. Klaplågerne vil blive udformet og placeret i nærheden af/opad eksisterende hegn i området. De vil derfor ikke syne i landskabet ud over de eksisterende nødvendige hegn. Foto 3 viser ny klaplåge til venstre og foto 4 viser eksisterende metallåge med klaplåge på dige. Udtalelser Marskstien og dens anlæg har været forelagt Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken. Udvalget hilser Marskstien velkommen og håber, at den bliver en succes. Udvalget havde ikke bemærkninger til etablering af trapper, udbedring af rampe, opsætning af markeringspæle, klaplåger og stenter. Generelt var der et ønske fra Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken, at der både i en pjece om Marskstien og med skiltning på selve ruten, er meget tydeligt, hvor man må gå og ikke gå. Dette gælder ikke mindst på Højer-Siltoft diget, hvor man i fuglenes yngleperiode skal gå nedenfor diget på østsiden. Der var en mindre bekymring for, at der kan komme personer med heste og mountainbikes. Også her var der enighed om, at tydelig skiltning vil være nødvendig. Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken foreslog en evaluering af Marskstien om 2 3 år. Blandt andet for at se, om der skal ske justeringer af skiltning og begrænsning af adgang. Til spørgsmålet om en evaluering af Marskstien, har Foreningen Tøndermarsk Initiativet oplyst, at der arbejdes med en løsning, hvor besøgende kan komme med tilbagemeldinger. Der arbejdes også med opsætning af tællere flere steder på Marskstien. Begge dele kan indgå i en eventuel evaluering af Marskstiens forløb og brug. Den endelige formidling af Marskstien og Tøndermarsken som helhed er endnu ikke afklaret. Etablering af stisløjfer i tilknytning til Marskstien har ikke været forelagt Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken, idet vi vurderer, at etablering af yderligere markeringspæle og klaplåger ligger i tråd med det, som blev forelagt i tilknytning til Marskstien. 7

8 Bilag 2 Beskrivelse af de enkelte stisløjfer, som ligger inden for Tøndermarsklovens afgrænsning er beskrevet nedenfor. Antal og placering af markeringspæle inden for Tøndermarsklovens beskyttelsesområde kan ses på detailkort herunder. Markeringspælene er nummererede og pæle og klaplågers placering er beskrevet. På kortudsnittene er Tøndermarsklovens beskyttelsesområde vist med orange streg. Nye pæle er vist med røde prikker og nye markeringer på eksisterende pæle, låger, skilte mv. er vist med grønne prikker. Magisterkog mellem Lægan og Lyst ved Rudbøl Sort stisløjfe følger Marskstien langs Magisterkog. Da der er kommet kritik af manglende stimarkering ved overkørslerne langs diget, søger vi her supplerende stimarkeringer på diget. Disse skal dække behovet for både Marskstien og stisløjfer, og vil være med til at sikre at Marskstien kan blive certificeret som kvalitetsvandrerute. Oversigtskort 2. Seks nye stimarkeringer - røde prikker, (nr. 94, 95, 96, 97, 98 og 100) Fire nye markeringer på eksisterende pæle, låger og skilte - grønne prikker, (nr. 89, 99, 101 og 102) Øvrige prikker ligger enten uden for Tøndermarsklovens område eller inde i Rudbøl By. 8

9 Rudbøl Sønderkog Lyseblå stisløjfe følger Marskstien på hele den sydlige strækning, hvor der ikke er behov for yderligere pæle, men hvor der udelukkende suppleres med piktogrammer til stisløjfen. Ti nye markeringer på eksisterende pæle og andre faste genstande grønne prikker, (nr ). Ny klaplåge med stimarkering ved nr Oversigtskort nye markeringer på eksisterende pæle, låger og skilte - grønne prikker, (nr ). En ny klaplåge ved 105. Oversigtskort 4. Del af oversigtskort 3 tættere på. Ny klaplåge ved nr

10 Oversigtskort 5. Del af oversigtskort 3 blot tættere på. 10

11 Gammel Frederikskog mellem Rudbøl og Nørremølle Rød stisløjfe følger Marskstien langs Det grønne Dige. Der ønskes etableret 13 nye markeringspæle langs grusveje og en (115) på diget røde prikker, (nr ). Se oversigtskort 6 og 4. To markeringer på eksisterende pæle og andre faste genstande grønne prikker, (nr. 113 og 114) resten følger lyseblå rute Rudbøl Sønderkog. Se oversigtskort 6 og 7. Oversigtskort 6. Tretten nye markeringspæle røde prikker (nr ) og to markeringer på eksisterende markeringspæle grønne prikker (nr. 113 og 114). Oversigtskort 7. Viser markeringspælene 114 og

12 Ny Frederikskog Sort stisløjfe følger Marskstien på Det krumme dige og langs 1861 diget = Højer-Siltoft Diget. På disse strækninger vil der ikke være behov for nye pæle, men udelukkende supplering af piktogrammer til stisløjfen. Langs Vidå og nede i Ny Frederikskog er der behov for nye stimarkering: I alt vil der være brug for 7 nye markeringspæle, 14 stimarkeringer på eksisterende pæle eller andre faste genstande og 4 nye klaplåger. Oversigtskort 8. To nye pæle på diget røde prikker (nr. 63, 64), Fire nye pæle langs grusveje i Ny Frederikskog (nr. 65, 66, 67 og 72), En ny pæl langs vejen hvor den krydser Vidå (nr. 62) mellem autoværn og fårehegn. Fjorten stimarkering på eksisterende pæle og andre faste genstande grønne prikker Nye klaplåger ved stimarkering 62, mellem 64 og 65,samt ved nr. 68 og

13 Ny Frederikskog (fortsat) Sort stisløjfe nord for Vidå: Her vil der blive opsat 3 markeringer på eksisterende markeringspæle eller andre faste anlæg. En på hver af de eksisterende klaplåger nr. 20 og 21 samt på markeringspæl nr. 60. Højer Havn til Højer Grøn stisløjfe, som ligger syd for Højer By langs Vidå og gennem Højer By. Her skal der etableres 8 nye markeringspæle, en markering på et eksisterende skilt og en ny klaplåge. Oversigtskort 9. Sort stisløjfe nord for Vidå. En markering på eksisterende pæl grøn prik nr. 60). Grøn stisløjfe. Fem nye markeringspæle røde prikker (nr. 11, 13, 14 og 15), en ny markering på eksisterende skilt grøn prik (nr. 12) og en ny klaplåge ved markeringerne nr. 12. Langs Højer Havn etableres tre nye markeringspæle røde prikker (nr. 17 og 18), samt markering på eksisterende markeringspæl nr

14 Oversigtskort 10. Nye piktogrammer på eksisterende markeringspæle nr. 22 og 23 samt på klaplåge nr. 21. Oversigtskort 11. To nye piktogrammer på eksisterende pæle (nr. 81 og 82) tilhørende sort stisløjfe Ny Frederikskog. En ny markeringspæl nr. 131 til Grøn stisløjfe Højer Havn til Højer. 14

15 Margrethe-Kog Nord Rød stisløjfe følger Marskstien hele vejen bortset fra, at den skyder genvej på diget mellem Højer sluse og Højer. Markeringen følger Marskstien, men suppleres med to stimarkeringer på eksisterende klaplåger på diget mellem Højer sluse og Højer grønne prikker. Oversigtskort 12. Der opsættes to stimarkeringer på eksisterende klaplåger på diget mellem Højer Sluse og Højer By. (nr. 20 og 21) 15

16 Klagevejledning Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Bilag 3 Du klager via Klageportalen, som du finder ved at søge på klageportal på eller Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr, på kr. 900 for private og kr for virksomheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret bliver også betalt tilbage, hvis klager får helt eller delvis ret. Klagen skal være tilgængelig for førsteinstansen i Klageportalen (det vil sige, at du har godkendt og betalt/bestilt en faktura i Klageportalen) inden midnat den 12. april 2019, hvor klagefristen udløber. Sagen kan indbringes for domstolene. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, Digelaget for Marsken ved Tønder Enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen, Offentlige myndigheder, Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet, når afgørelsen berører væsentlige rekreative interesser. 16