Turismepuljen. Bevilling. 1. Ansøger. 2. Kontaktperson. 3. Projektinfo. 4. Ansøgningsformular. Afgørelse Afslag Tilsagn

Transkript

1 Turismepuljen Ansøgninger til Turismepuljen bliver vurderet og prioriteret ud fra gældende puljekriterier og Kultur, Turisme & Bosætningsudvalgets prioriteringsværktøj. Der opfordres derfor til, at du gennemlæser vejledningen til Turismepuljen, inden ansøgningens skemaet udfyldes. Skema nr: 33 er blevet indsendt d :54:19 Bevilling Afgørelse Afslag Tilsagn Tilskud 0 kr. Underskudsgaranti Tilskudsbetingelser 0 kr. Dato Internt brug Kategori Værdiscore 0,00 Bemærkninger 1. Ansøger ID Ansøgers navn Adresse Postnr/By CVR Mobil E mail KUF078 Bøtø Nor gl. Pumpestation Møllesøvej 2 Marrebæk 4873 Væggerløse torben.dynesen@mail.tele.dk 2. Kontaktperson Navn Torben Dynesen Telefon E mail torben.dynesen@mail.tele.dk 3. Projektinfo Projekttitel (indeholder 49 tegn, maks. 150 tegn) Landskabsmodel af Sydfalsters vandstand Hvornår starter projektet eller aktiviteten? Hvornår slutter projektet eller aktiviteten? Finder aktiviteten sted i Guldborgsund Kommune Ja nej 4. Ansøgningsformular Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget lægger vægt på, om aktiviteten understøtter fire fokusområder indenfor tre stedbundne temaer for turismeindsatsen. 4.A Tema Sæt kryds

2 Tæt på vandet (indeholder 158 tegn, maks. 250 tegn) Landskabsmodellen er et bord på 2,5 x 5 m. som bygges af Niras,som illustrere Sydfalster med veje, kanaler og diger. Modellen skal stå i den Gl.Pumpestation. Tæt på den gode mad Tæt på den aktive oplevelse (indeholder 122 tegn, maks. 250 tegn) Når man har studeret landskabemodellen kan man gå / cykle rundt i Bøtø Nor, og der med få en forståelse af områdets natur. Andet 4.B Tema fokusområder Sæt kryds Bedre værtskab Løft af standard Systematisk oplevelsesudvikling (indeholder 0 tegn, maks. 250 tegn) Skriv hvordan aktiviteten bidrager til fokusområderne Samarbejde og fællesskaber 5. Beskrivelse af projektet Formålet med projektet/aktiviteten? (indeholder 68 tegn, maks. 250 tegn) Få fortalt hvilken betydening pumpestation og diger har for området. Målgruppen for projektet/aktiviteten? (indeholder 38 tegn, maks. 250 tegn) Turisme, undervisningsbrug for skoler. Kort beskrivelse af indholdet (indeholder 106 tegn, maks tegn) Modellen skal placeres ved siden af den gamle sneglepumpe. Her lægges nyt gulv og der laves elinstalation. Projektet/aktiviteten Skaber netværk på tværs Skaber en ny aktivitet Hvordan/Hvilken? Styrker lokale fællesskaber Sæt kryds (indeholder 67 tegn, maks. 250 tegn) Modellen er en nyskabelse, som giver bedre forståelse for området. 6. Formidling og PR hvordan synliggøres projektet/aktiviteten? Hvilke medier? 7. Opkvalificering/kompetenceudvikling: Indeholder aktiviteten opkvalificering eller kompetenceudvikling? (indeholder 65 tegn, maks tegn) Beskriv hvordan: Folk får større forståelse for Bøtø Nor tilblivelse og betydning. Ja Nej 8. Økonomi Forventede projektudgifter i alt: (inkl. moms) kr.

3 (NB! Udspecificeret budget skal vedhæftes ansøgningen) Finansieringsplan Ansøger tilskud fra Turismepuljen (Denne pulje) Egenfinansiering Forventet tilskud fra andre puljer, fonde m.m. (Specificeres herunder) Samlet forventet finansiering kr. 0 kr kr kr. 9. Tilskud fra andre puljer, fonde m.m. Er der søgt tilskud fra andre puljer i Guldborgsund kommune? Er der søgt tilskud fra andre? Andre kommuner/lag/eu/fonde/sponsorer m.m.) Ja Nej Ja Nej Navn på ansøgt pulje Bevilget Beløb Landbrugets Kulturfond Nej kr. Nordea Nej kr. Mønbogaardfonden Nej kr. SN fonden Nej kr. Navnet på den ansøgte pulje... Ja Nej kr Indtast beløbet i hele kr Samarbejdspartnere (Oplys venligst hvilke samarbejdspartnere der deltager i projektet) Navn Niras Kragh s Tømmer/snedkerfirma MB Consulting Kontaktperson Jim Bosse Per Kragh Michael Buch Indtast navnet... Indtast kontaktpersonen... Bilagsliste Klik på knappen herunder og vælg den ønskede fil og klik derefter på "Gem fil" NB! nødvendige bilag! Budget Tidsplan Vælg fil Der er ikke valgt nogen fil Dokument nr. Filnavn _Bøtø Nor gl. Pumpestation_Turisme2_Model Sydfalster.pdf _Bøtø Nor gl. Pumpestation_Turisme2_Niras landskabsmodel.pdf _Bøtø Nor gl. Pumpestation_Turisme2_Kragh s Tømrer & snedkerfirma.pdf gang _Bøtø Nor gl. Pumpestation_Turisme2_MB Consulting.pdf Hent alle dokumenter på en Gem ansøgningen/ændringer før den indsendes Vejledning: *Vær opmærksom på, at disse dokumenter er påkrævet. Udspecificeret budget skal vedhæftes skal vise alle udgifter og indtægter for aktiviteten Tidsplan for aktiviteten: Planlægning, afholdelse og evaluering. Evt. uddybende projektbeskrivelse Øvrige oplysninger Der skal være offentlig adgang til aktiviteten Aktiviteten skal oprettes i GULDBORGSUND KOMMUNE BORGER OG BRANDING PARKVEJ NYKØBING F. TLF BOOKING1@GULDBORGSUND.DK

4 F R E D N I N G S V Æ R D I E R BØTØ NOR PUMPESTATION GULDBORGSUND KOMMUNE

5 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: Mia Kroer Ræbild / Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår: Omfang: Guldborgsund Kommune Møllesøvej 2, 4873 Væggerløse Bøtø Nor Pumpestation 1970 Pumpestationen (1871) BYGNINGSBESKRIVELSE Bøtø Nor Pumpestation, der er opført i 1871, ligger på nordsiden af Marrebæk Kanal, hvor denne krydser Gedser Landevej. Pumpestationen er orienteret vinkelret på kanalen og skærer sig ind i kanalens græsklædte diger. Bygningen er funderet på egepæle. Den er opført af gule teglsten på en betonsokkel. Hjørnelisener og murede indramninger omkring sidehængte træporte og rundbuede støbejernsvinduer samt en muret sparrenkopgesims udsmykker facaderne. Gavltrekanter er ligeledes udsmykket med trappefriser, sparrenkopgesimser og muret indramning omkring et rundt støbejernsvindue. Tagrender og nedløb i zink. Saddeltag hængt med skifer, båret af stålgitterspær. Vinduer, døre og porte grønmalede. Pumpestationen ligger langs Marrebæk Kanal, kun adskilt af et græsklædt dige. Ved pumpestationens nordgavl står en fritstående skorsten med kvadratisk sokkel, ottekantet base og rundt, let tilspidsende, skorstensrør muret i gule tegl og med samme murstensdetaljer som hovedbygningen. Indvendigt består pumpestationen af fire primære rum samt et par birum. Det nordligste rum er kulkælderen, dernæst kedelrummet med kedelmaskine, dernæst dampmaskine-rummet med dampmaskine, rummet blev udvidet mod øst i 1901, og mod syd sneglerummet med en Arkimedes vandsnegl i stål. Alle rum har betongulve, enkelte steder er der fliser af ølandssten, hvor maskinerne har krævet ekstra stærkt og brandsikkert underlag, og hvidkalkede vægge. Der er åbent til kip, hvor man kan se det faste undertag af brædder bag stållægterne. Kun dampmaskine-rummet har staldhvælvsloft. Ankomstsiden vender mod vest. Bygningen fungerer som levende museum med fast udstilling om afvandingen samt stormfloden i KULTURSTYRELSEN

6 3 BYGNINGSHISTORIE En væsentlig del af Sydfalsters historie begynder ved Bøtø Nor Gamle Pumpestation. Bøtø Nor Gamle Pumpestation blev taget i brug i 1871 til afvanding af den 15 km lange, 1 km brede og ned til 2,8 m dybe sø, der var blevet afsnøret fra Østersøen ved dannelsen af lavtliggende øer af sand. Tanken om at afvande Bøtø Nor opstod allerede i Et forsøg på at tørlægge de højest beliggende arealer mislykkedes i 1790, men tanken blev taget op igen i 1860 af Edvard Tesdorpf, der ejede Orupgaard og Gedser Gaard. Der blev stiftet et selskab: "I/S Bøtø Nors Udgravnings- og Inddæmnings-selskab", som stod bag opførelsen af et 19 km langt og tre m højt dige langs Østersøen. Der blev gravet kanaler, og i 1871 blev den gamle pumpestation ved Marrebæk opført med dampmaskine og vandsnegl. Under stormfloden i november 1872 steg vandet op over diget og ødelagde dette, pumpestationen led ingen skade. Diget blev genopbygget og forhøjet. Gavlen mod nord, til venstre i billedet anes pumpestationens høje, fritliggende skorsten. Initiativtageren Edward Tesdorph ( ) var en fremtrædende politisk skikkelse og landhusholdningselskabets præsident Bøtø Nors tørlægning skulle være et mønsterprojekt, der kunne opmuntre andre landvindingsspekulanter. I 1901 blev den oprindelige dampmaskine taget ud af drift og en ny Atlasmaskine taget i brug, der står i den til formålet opførte tilbygning fra Samtidig blev der opført en vindmotor (vindrose) til supplerende vandløftning med endnu en vandsnegl. Den blev fjernet i I 1949 blev der bygget en lille rød pumpestation i blank mur med sadeltag, der kunne hjælpe den gamle atlaspumpe i spidsbelastningssituationer (kapacitet liter vand i sekundet). Bøtø Nor Gamle Pumpestation blev taget ud af drift i 1967, og er siden blevet ført tilbage til sit oprindelige udseende med vindrose, skorsten og vandsnegl og er indrettet som arbejdende landvindingsmuseum. På østsiden anes tilbygningen fra 1901, som dog er delvist skjult af buskadset, Mod sydøst, umiddelbart ved siden af Bøtø Nor Gamle Pumpestation ligger den nye pumpestation, der blev bygget i 1966/67 for to millioner kroner. 15. november 1967 blev den første af seks elektriske pumper sat i gang. Pumpestationens samlede kapacitet er på liter vand i sekundet eller 55,2 millioner liter vand i døgnet. Den afvander ned i -3,5 meters dybde. Det er cirka det dobbelte af den gamle pumpestations formåen. Den første dampmaskine var fra B&W, Burmeister & Wain. Den fungerede frem til 1901, hvor den blev udskiftet med en Atlas dampmaskine, der drev en Arkimedes vandsnegl, hvis kapacitet var på liter vand i sekundet. KULTURSTYRELSEN

7 4 Vandsneglen, der var af træ, blev i 1919 udskiftet med en snegl af stål. Kombinationen dampmaskine/vandsnegl var i funktion frem til Den gamle murede skorsten var udtjent og blev væltet i Herefter blev en stålskorsten opsat, og den fungerede indtil slutningen af 1990 erne, hvor den oprindelige skorsten blev rekonstrueret. En vindmotor (vindrose) blev opført omkring 1900, til supplerende vandløftning med endnu en vandsnegl. Den blev fjernet i En tro kopi af vindrosen blev senere opført. Den leverede strøm til opvarmning af den gamle pumpestation, men væltede i orkanen december Dampmaskine og vandsnegl er stadig funktionsdygtige og kan, omend med begrænset vandmængde, stadig ses i funktion. Der blev brugt kul til dampmaskinen, og i den gamle kulkælder er indrettet udstillingen "Bøtø Nor fra naturhavn til Miljøbrak". En vigtig brik i udstillingen er en model af Gedesbyskibet fra tallet. Skibet blev fundet i Bøtø Nor ved Gedesby, hvorfra der har været en livlig handel med bl.a. de tyske Hansestæder. Gedesbyskibet har sidst været brugt til transport af kreaturer. Fra den nye pumpestation har man overblikket over den gamle pumpestation med den markante skorsten. Christian II gav i 1520 erne nogle hollændere fæsteret til at bosætte sig på Bøtø og beskytte landet med diger. Området fortæller således om den allertidligste landvindingskolonisering i Østdanmark. Bøtø Nor Pumpestation blev i 1970 fredet med fast inventar, så som maskiner, og er den eneste fredede pumpestation i Danmark. KILDER v. John Holm MILJØMÆSSIG VÆRDI Man ankommer til Bøtø Nor Pumpestation ad Gedser Landevej, hvor denne krydser Marrebæk Kanal, og følger grusvejen på nordsiden af kanalens græsklædte dige. Fra landevejsbroen er der udsigt over kanalen, digerne og de flade marker mod vest, og mod øst er der ligeledes udsigt over kanalen og digerne, men her stoppes blikket af den nye pumpestation, der bryder kanalens vandspejl. Bøtø Nor Pumpestations miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i det flade landskab, ved den vandfyldte kanal, der kun er omlagt i mindre grad ved ibrugtagningen af den nye Treenigheden med den gamle pumpestation til venstre, den nye pumpestation længst væk og den lille hjælpe-pumpestation til højre. KULTURSTYRELSEN

8 5 pumpestation. Placeringen er således yderst vigtig for forståelsen af bygningen, der i høj grad er opført som et samspil med naturen, omend den kontrollerede natur. KULTURHISTORISK VÆRDI Bøtø Nor Pumpestation er den eneste pumpestation med fungerende dampmaskine i Danmark. Den bevarede vandsnegl og Atlasmaskine har stor kildeværdi, som repræsenterer datidens maskinindustri og landvindingsteknologi. Den indgår i et lille miljø af to pumpestationer (1871 og 1967), der repræsenterer to hovedfaser af tørlægningshistorien i Danmark: Den store landvindingsbølge ( ) og velfærdssamfundets landvinding ( ). Den væltede vindrose var karakteristisk for den mellemliggende konsolideringsperiode ( ). Damppumpning var typisk for de største og dybeste tørlægningsprojekter Bøtø Nor Pumpestation tilhører begge kategorier. Bøtø Nor Pumpestation har tillige kulturhistorisk værdi fordi den har skabt tørlægningen, som er en forudsætning for den fortsatte udbygning af sommerhuslandskabet, der er opstået omkring Bøtø og Marielyst siden ca Eksempel på det fredede faste inventar, arkimedes-sneglen. ARKITEKTONISK VÆRDI Bygningen er en enkel og fin repræsentant for 1800-tallets industriarkitektur med sine rige murstensdetaljer, støbejernsvinduer, stålgitterspær med tydelige konstruktive principper, stållægter og skifertag. Endvidere er den detaljerige murede skorsten af stor arkitektonisk værdi for anlægget, idet den er en del af bygningens oprindelige funktion. Indvendigt er det den nære samhørighed mellem rummenes udformning og den funktionelle brug, afstemt af de enkelte maskiner, der er den arkitektoniske værdi. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningen og skorstenen med alle oprindelige murstensdetaljer, porte og vinduer samt den oprindelige farvesætning og materialeholdning, vandindtag og udløb. Gennembearbejdede detaljer i og omkring portåbningen. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige ruminddeling, den oprindelige materialeholdning, alle KULTURSTYRELSEN

9 6 oprindelige detaljer, den oprindelige farveholdning samt maskinerne, vandsnegl og andet væsentligt inventar bl.a. broen og det indefra synlige vandspejl, der fortæller om bygningens funktion. ANBEFALINGER Det anbefales at: - vindrosen genopføres, så miljøet kan styrke fortælleværdien om Bøtø Nors forskellige tørlægningsfaser. - der etableres en sti rundt i Bøtø Nor med pumpestationen som knudepunkt. KULTURSTYRELSEN

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21