OBM 4907, Hedegårdsvej, Asperup sogn

Transkript

1 OBM 4907, Hedegårdsvej, Asperup sogn - Arkæologisk udgravning af bopladsspor, grave fra ældre jernalder, vikingetid og middelalder samt moseofferfund fra ældre jernalder udført af cand. Mag. Fredrik Strandmark og Museumsinspektør Jakob Bonde m.fl. i perioden 14. april- 29. maj 2008 for Odense Bys Museer Af mag art Jakob Bonde Arkæologisk rapport nr. 332, 2011

2 Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Landskabet... 4 Andre fortidsminder i området... 5 Udgravningsmetode... 6 Dataliste... 7

3 Indledning Forud for byggemodning nord for E20 ved Nørre Aaby forundersøgte Odense Bys Museer et areal på ca. 23 ha. Herved afdækkedes flere områder med bebyggelsesspor fra ældre jernalder samt vikingetid/ældre middelalder. Derudover afdækkedes enkelte brandgrave samt et helt bevaret skelet nedlagt på kanten af et mindre mosehul. På baggrund af forundersøgelsen indstilledes et areal på ca. 13 ha til udgravning (fig. 1). Undersøgelsen er udført på foranledning af bygherre. Daglig udgravningsleder var stud mag Jesper Jensen og cand mag Fredrik Strandmark. Museumsinspektør Jakob Bonde havde det administrative ansvar. vest, men fortsatte ind under den asfalterede vej Hedegårdsvej, som ligger mellem det gamle og det nye undersøgelsesområde. Ud fra både disse undersøgelser, de topografiske forhold samt iagttagelser af mulige strukturer på luftfotos fra 2006 var det meget sandsynligt at den forhistoriske bebyggelse kunne fortsætte ind på det aktuelle areal. Udgravningens hovedresultater På den østlige og sydøstlige del af arealet registreredes omfattende bopladsspor med bevarede stolpehuller fra mange huse og hegnsforløb. Dette område udgør sandsynligvis en Fig. 1. Hele det forundersøgte areal vest for Hedegårdsvej. De arealer der blev indstillet til udgravning er markeret med grøn skarvering. Øst for Hedegårdsvej ses udgravningsfelterne fra udgravningen Udgravningens forhistorie Forud for byggemodning på et areal på ca. 23 ha nord for E20 ved Nørre Åby indstilledes hele området til forundersøgelse. Baggrunden for forundersøgelsen var, at der er på det aktuelle areal er opsamlet flintredskaber fra store dele af yngre stenalder/ældre bronzealder (3500 f.kr-1100 f. Kr). Desuden har Odense Bys Museer tidligere undersøgt bebyggelsesspor fra ældre vikingetid og ældre middelalder. Denne bebyggelse blev ikke afgrænset mod vestlig udløber af bebyggelsen umiddelbart øst for Hedegårdsvej, der udgravedes i I den forbindelse blev der fundet massive bebyggelsesspor i form af velbevarede hustomter, gruber og brønde, der bl.a. indeholdt bevarede rester af en tveje, der senere er blevet dateret til yngre vikingetid (ca 1000 e. Kr). Denne bebyggelse dateredes overordnet til yngre vikingetid og tidlig middelalder (ca e. Kr). Den samme datering formodes at gøre sig gældende for den østlige del af OBM Dog skal det nævnes, at der ved forundersøgelsen også er påtruffet hustomter med en sandsynlig 2

4 datering til yngre førromersk/ældre jernalder i dette område (300 f.kr-200 e.kr). På den vestlige og midterste del af arealet blev der fundet omfattende bebyggelsesspor med bevarede stolpehuller fra mindst 11 tre-skibede hustomter. Dertil kom en mængde stolpehuller fra hegn samt mange gruber, brønde og kulturlag. Dateringen af dette område dateres foreløbig til yngre førromersk/ældre romersk jernalder (århundrederne omkring år 0). Dog skal det nævnes, at der i flere udvidelser foretaget ved prøvegravningen er konstateret store mængder stolpehuller, der givet stammer fra bebyggelser i flere faser. Det kan derfor ikke udelukkes, at der ved en udgravning her vil kunne findes bevarede huse fra andre perioder af forhistorien. I den nordøstlige del af arealet blev der ved forundersøgelsen registreret kulturlag på op til 50 centimeters tykkelse. Kulturlagene indeholdt keramik fra ældre jernalder (500 f.kr400 e.kr) samt knoglerester. Kulturlaget lå ned mod en mindre naturlig lavning. Kulturlaget tolkes som et udsmidslag med tilknytning til den massive bebyggelse fra ældre jernalder i området. På den sydøstlige del af arealet er der registreret en enkelt brandgrav (fig. 2). Den lå i et område, hvor der ved udvidelse af søgegrøften blev konstateret et tre-skibet langhus. Der er ikke fundet yderligere grave ved forundersøgelsen, men der er stor sandsynlighed for, at der kan ligger flere grave i dette område. I brandgra- ven fandtes de brændte knoglerester af et voksent individ, der oprindelig har været placeret i en nu meget fragmenteret urne. I mellem de brændte knogler lå der desuden de splintrede rester af en grøn glasperle fra romersk jernalder (ca e. Kr.). På den nordlige del af arealet blev der i en grube på en flad terrasse, der strækker sig ned mod et mindre moseområde, registreret et velbevaret skelet (fig 4 og 5). Skelettet var placeret i en vandførende grube på delvist våd bund. Området var karakteriseret af mange drængrøfter, Fig. 2. Brandgraven som den tog sig ud i fladen. I graven fandtes brændte knoglerester samt en splintret glasperle. Fotot: Christina Lütken. Fig. 3. Splintret grøn glasperle fra romersk jernalder (ca e.kr). Foto: Jørgen Nielsen. 3

5 der tyder på, at området tidligere har været endnu fugtigere end i dag. Skelettet var placeret i fosterstilling på bunden af gruben og ved optagningen (i præparat) blev der konstateret velbevarede ekstremitetskonogler fra hest under individet. Skelettet stammede fra en ca. 40-årig mand (mundtlig meddelelse fra Niels Lynnerup, Panum instituttet). Udover et lerkarskår blev der ikke fundet oldsager ved eller omkring skelettet. mand, der en gang i ældre jernalder er blevet dræbt og derefter ofret til de guder, der boede i mosen. Hesteknoglen understreger fundets religiøse klang, da ofringer af parterede dyr er et velkendt fænomen igennem hele ældre jernalder. Jernaldermanden fra Nr. Åby knytter sig dermed til en række mere kendte moselig fra ældre jernalder, hvor de to mest berømte eksemplarer vel nok udgøres af Tollund- og Grauballemanden, der begge er fundet i Østjylland Fig. 4 (Herover): Det velbevarede kranie på skelettet. Foto: Fredrik Strandmark. Fig. 5 (til højre): Skelettet i sin helhed. Bemærk hvordan skelettet, der blev fundet i prøvegravningens nordlige del, er placeret i fosterstilling. Bemærk desuden den meget vandfyldte undergrund omkring skelettet. Foto: Fredrik Strandmark. Skelettet, der tolkes som et (mose-) offerfund, blev taget op i præparat og hjembragt på museets regning. En 14C-analyse af en tand fra skelettet viste at der er tale om en person der har levet en gang inden for tidsrummet 200 f. Kr 20 e. Kr (yngre førromersk jernalder). At skelettet netop fandtes i forbindelse med en gammel mose gør fundet meget interessant og spændende. I ældre jernalder var der nemlig tradition for at udføre religiøse handlinger i og omkring sådanne moseområder. Det er derfor sandsynligt, at skelettet udgør resterne af en Ved udvidelse omkring gruben, hvori skelettet blev fundet registreredes flere lignende anlæg. Disse er delvist udgravet i forundersøgelsesfasen uden, at der derved fremkom yderligere spor efter grave/ofringer. Det kan dog ikke udelukkes, at lignende fund kan dukke op i området. På baggrund af forundersøgelsen blev ca. 13 ha indstillet til udgravning. Landskabet Den østlige del af det arealet består af et fladt 4

6 moræneplateau, der falder jævnt i alle retninger. Mod vest bliver terrænet lavere. I den nordvestlige udkant af undersøgelsesområdet falder terrænet jævnt ned mod et nuværende vandhul. Undergrunden bar her tydelige præg af at have stået under vand i perioder. Fordelt på hele arealet kunne der ved muldafrømning desuden observeres flere lokale lavninger. Disse lavninger var, på grund af muldflydning, langt mere markante under end over muldlaget. Flere af dem har tydeligvis stået under vand og er derefter gradvist blevet fyldt op. Ved prøvegravningen registreredes kulturlag i flere af disse lavninger, særlig i områdets østlige del. Undergrunden i området bestod fortrinsvis af gult sandet ler afløst af partier med leret sand og mere sten og grusfyldte partier. med flere samtidige bygninger, der har ligget på stort set samme sted i flere faser igennem en periode på flere hundrede år. Intet i bebyggelsen udskiller sig som ekstraordinært via størrelse eller rigdom. det gør imidlertid et skattefund, der er fundet i 1960 erne i forbindelse med markarbejde øst for Kjærbyholm, ca 2 km øst for Hedegårdsvej. Skatten indeholder flere sølvgenstande, der via deres udformning kan dateres til 800-tallet - altså samtidig med dele af bebyggelsen omkring Hedegårdsvej. Det er således ikke usandsynligt at det er beboerne af de gårde der er registreret på OBM 8377 og OBM 4907, der har Andre fortidsminder i området Umiddelbart øst for OBM 4907 Hedegårdsvej er der udgravet en boplads fra vikingetid og ældre middelalder i 2006 (OBM 8377) (ca e.kr). Bebyggelsen fortsætter efter al sandsynlighed ind på arealet for OBM 4907 og skal ses i sammenhæng med denne plads (fig 6). Udgravningerne i 2006 øst for Hedegårdsvej afdækkede rester af en gård Fig. 7. Sølvskatten fra 800-tallet. Skatten indeholdt både armringe og såkaldt brudsølv, der har været brugt som betalingsmiddel i vikingetiden. Fig. 7: Placeringen af OBM 8377 og OBM 4907 samt sølvskatten fra vikingetid på højkantskort fra 1800-tallet. Gamle kort er ofte brugbare i arkæologisen idet de giver et udtryk for landskabet som det har taget sig ud før den intensive dræning af landbrugsarealer påbegyndtes. de giver derfor et mere realiastisk billede af situationen i forhistorien. Kort- og Matrikelstyrelsen. 5

7 begravet sølvskatten. Om der er tale om en deponering, der har skullet graves op igen, men af uvisse årsager ikke er blevet det, eller en religiøs ofring til datidens guder, kan selvsagt ikke afgøres. Udgravningens data : Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard svarer på lokalplansforslag til lokalplan nr 90 - erhvervsområde ved Asperup vest for Hedegårdsvej og gør opmærksom på museets interesser i det pågældende område : Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard modtager materiale om byggesag ved Hedegårdsvej i Nørre Aaby fra bygherre Morten K. Larsen : Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard fremsender budgetudkast for forundersøgelse til KUAS : KUAS godkender det fremsendte budget : Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard fremsender forundersøgelsesbudget til bygherre Morten K. Larsen : Byghherre godkender det fremsendte budget : Forundersøgelse opstartes : Det forundersøgte areal frigives til anlægsarbejde. Undtaget er 13 ha, der er indstillet til udgravning : Forundersøgelse afsluttes : Budgetudkast til udgravning af 13 ha fremsendes til KUAS : Bygherre udbedes oplysninger omkring projektets samlede anlægsudgift : KUAS orienteres om bygherres manglende svar omkring projektets samlede anlægsudgifter : KUAS orienteres om, at projektets samlede anlægsudgifter ikke kan tilvejebringes : KUAS godkender regnskab for forundersøgelsen : Regning for forundersøgelsen fremsendes til bygherre : KUAS godkender budget for den arkæologiske undersøgelse : Budget og følgebrev for den arkæologiske undersøgelse fremsendes til bygherre : Budget for tildækning af søgegrøfter samt ansøgning om midler til tildækning af søgegrøfter fremsendes til KUAS : KUAS godkender ansøgning og budget for tildækning af søgegrøfter : Regning for tildækning af søgegrøfter fremsendes til KUAS : Lårbensknogle fra skelet X38 indsendes til AMS-laboratoriet i Aarhus med henblik på datering : AMS 14C dateringscentret kvitterer for modtagelsen : AMS 14C Dateringscentret meddeler, at lårbensknoglen fra x38 ikke kan dateres pga manglende collagen : Tand fra skelettet x38 fremsendes til AMS 14C dateringscenteret med henblik på datering : AMS 14C Dateringscenteret kvitterer for modtagelsen af tandmateriale til datering fra skelet x : Resultat af AMS-datering modtages. Ansvarlig inspektør var Kirsten Prangsgaard. I maj 2008 blev sagen imidlertid overdraget til inspektør Jakob Bonde og konstitueret overinspektør Mads Runge. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Udgravningsmetode På hele undersøgelsesarealet blev der gravet søgerender med en bredde på 2 meter. Søgerenderne udlagdes i tilnærmelsesvis nord-sydlig retning med en indbyrdes afstand af maksimalt 20 meter. I de områder, hvor der fremkom mange stolpehuller/gruber eller mulige spor af bevarede huse blev der lavet udvidelser af søgegrøfterne for at på at få et mere præcist indtryk af, deres datering og form.. Alle anlæg, der observeredes i søgegrøfterne, indridsedes i overfladen, blev tildelt et unikt anlægsnummer og indmålt med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Alle søgegrøfter og udvidelser indmåltes ligeledes med GPS. Alle registrerede anlæg blev beskrevet i fladen, udvalgte anlæg blev desuden snittet og tegnet i 1:20. I en af 6

8 søgegrøfterne registreredes en brandgrav. Graven tegnedes i 1:10 og fotograferedes i fladen og blev herefter taget op i præparat til udgravning på museets konservatorafdeling. Dataliste Forundersøgelsen påbegyndtes 14. april 2008 og afsluttedes 29. maj samme år. Til anlæggelse af søgerender anvendtes en gravemaskine på larvefødder med en 2 meter bred rabatskovl. Gravemaskine stilledes til rådighed af bygherre. Daglig udgravningsleder var i den første fase af udgravningen stud. mag Jesper Jensen, der senere blev afløst af cand. mag Fredrik Strandmark. Øvrige deltagere på udgravningen var stud mag Christina Lütken og stud mag. Karin Lövkvist. Ansvarlig inspektør var indtil primo maj Kirsten Prangsgaard. Herefter blev sagen overdraget til Jakob Bonde. Vejret var generelt godt under hele udgravningsforløbet. Enkelte dage besværliggjordes iagttagelsesforholdene dog af stærk sol eller regn. 7

9 Tidstavle År f./e. Kristus Historisk tid Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jægerstenalder Rensdyrjægerkultur Kystkultur Middelalder (1050/1536) Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur 8