OBM 16100ff. Roulunds Arealer

Transkript

1 OBM 16100ff. Roulunds Arealer Forundersøgelser forud for byggemodning af erhvervs arealer i Odense S. Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 571, 2018

2 Indledning. Udgravningens forhistorie.. Udgravningens hovedresultater og perspektiver.. Landskabet... Udgravningens data. Udgravningens metode. Dataliste. Litteraturliste. Tidstavle

3 Indledning Denne bygherrerapport omhandler Odense Bys Museers forundersøgelser forud for anlægsarbejde på erhvervsarealerne ved Roulund testbanen. Forundersøgelserne finansieres af bygherre; Erhvervspark Odense A/S Gill Sans MT, Kursiv, punkt 8. Farve C= 55% M= 43% Y= 55% K= 40% Odense Bys Museer tidligere har foretaget omfattende forundersøgelser og udgravninger af bebyggelse fra bronzealder og frem til middelalder. Dele af disse bopladser er tidligere undersøgt i forbindelse med anlæggelsen af veje og Forundersøgelsen fandt sted fra 21. august kloakker i området, og de er derfor ikke afgrænseptember 2017 ved arkæolog Line Borre Lun- sede og må således antages at strække sig ind på de aktuelle forundersøgelsesarealer. Se figur 1. dø med flere. Ansvarlig inspektør var Maria Lauridsen. Der blev i alt forundersøgt næsten 19 hektar fordelt på fem lokaliteter og efterfølgende er syv delområder på samlet fem hektar indstillet til udgravning. Udgravningens forhistorie Forundersøgelsen blev iværksat forud for bygherres, Odense Erhvervspark A/S, planer om udstykning af erhvervsarealer ved den nye motorvejsafkørsel ved Munkebjergvej. Arealet ligger i et meget spændende kulturlandskab, hvor OBM16100 På arealerne som denne forundersøgelse dækker, er der tidligere forundersøgt og udgravet dele af en yngre romertids boplads under OBM4936 i forbindelse med, at der skulle nedlægges kloakrør. Udgravningen, som blev foretaget i 2014, er 50x100 meter stor og der var på forhånd en klar forventning til, at denne bebyggelse ville strække sig videre mod syd, og muligvis også mod nord med en ekstensiv del af bopladsen. Lige nord for OBM16100 er der ligeledes i

4 Figur 1: De grønne arealer viser nærværende forundersøgelsesområde og de røde søgegrøfter og blå kontekster viser udbredelsen af tidligere forundersøgelser og udgravninger i nærområdet. Ill. af Line Borre Lundø. udgravet bebyggelsesspor fra yngre romersk jernalder under OBM5841, hvor der ses et velbevaret hegnsforløb som tydeligt indikerer, at der bør kunne erkendes en boplads på indeværende arealer. OBM16101 For det mod øst beliggende areal støder det op til udgravningen OBM5841, hvor der ses intensive bopladsspor og der er således en klar forventning til disse vil kunne erkendes mod syd, Mod vest ses et lignende billede, hvor der i vejforløb både mod nord og syd, er udgravet dele af en bebyggelse. Det er interessant at afklare, om der er tale om to separate bopladskomplekser eller om de er sammenhængende. OBM16103 Der er på dette areal ikke tidligere påtruffet fortidsminder, men det generelle billede i området taget i betragtning kan det på forhånd ikke udelukkes, at der også hér vil kunne erkendes jordfaste fortidsminder. OBM16104 Dette areal er beliggende nord for det øvrige, langs med Hestehavevej. På højkantskort kan OBM16102 Arealerne støder op til samme bopladsområder under det nuværende Drejebænken som OBM16101, og der er ligeledes en forventning om at påtræffe stolpehuller. Figur 2: OBM langs med Hestehavevej, hvor man kan se tilstedeværelsen af to husmandssteder, som i dag er nedrevet. Kortet er fra ca Ill. af Line Borre Lundø 4

5 ses, at der har lagt to husmandssteder på arealet, henholdsvis i den østlige og vestlige del som sandsynligvis har elimineret alle eventuelle fortidslevn. Det er således det midterste af arealet som prioriteres i forundersøgelsen. Generelt: Sandsynligheden for at påtræffe jordfaste fortidsminder under anlægsarbejdet var således stor. De jordfaste fortidsminder er omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Udgravningens hovedresultater og perspektiver 19 hektar stort areal, hvorpå der blev udlagt 88 nord-syd orienterede søgegrøfter, som samlet dækker et areal på m2 hvilket giver en dækningsgrad på 8,6 %. På store dele af arealet fremkom der jordfaste fortidsminder i form af stolpehuller, affaldsgruber og kogestensgruber. På baggrund af hustypologiske træk dateres be- byggelsessporene overvejende til romersk jernalder (0-400 e. kr.), men også førromersk jernalder ser ud til at være repræsenteret. På baggrund af forundersøgelserne blev 7 delområder med et samlet areal på knap 5 hektar indstillet til egentlig udgravning. De resterende arealer blev omgående frigivet til anlægsarbejde. OBM16100 Der fremkom i alt 625 kontekster som fordeler sig på 484 stolpehuller, 33 kogestensgruber og 75 gruber. Resten er udgravningstekniske, dræn og recente forstyrrelser. Forundersøgelsen viste, at der på store dele af arealet fremkom væsentlige spor efter jordfaste fortidsminder. Sporene omfattede fortrinsvis bebyggelse fra jernalderen. Overordnet fordeler bopladssporene sig på tre områder. Se figur 4. Område 1 omfatter m2. Hér ses stolpehuller fra flere velbevarede hustomter, hvor der i enkelte tilfælde kan observeres dele af et dobbelt stolpesat vægforløb. Bebyggelsessporerne koncentrerer sig omkring Figur 3: De grønne arealer viser forundersøgelsens samlede arealer, mens de blå områder viser de 7 delområder som er indstillet til egentlig arkæologisk udgravning. Ill. af Line Borre Lundø. are- 5

6 alets nordlige del op imod et bopladsområde undersøgt i 2014 (OBM5841). Her blev der undersøgt dele af en gård fra yngre romersk jernalder. Det er fortsættelsen af denne vi nu har på OBM16100 område 1. Bopladsen er velafgrænset mod syd, hvor en undergrundsvariation tyder på, at der i fortiden har været et vådområde. Ud fra udgravningerne på OBM4936 kan bebyggelsen foreløbigt dateres til yngre romersk jernalder, da det er fortsættelsen af denne vi nu har på OBM16100 område 2 og 3. Mod nord er bebyggelsen afgrænset af ovennævnte vådområde. Mod vest er der ved forundersøgelser i 2014 erkendt den perifere del af bebyggelsen, som omfatter spredte stolpehuller og en velbevaret brønd udgravet under OB- M5986. Mod syd og øst er der foretaget forundersøgelser under OBM5986 og OBM4936 og i søgegrøfterne hér fremkom der kun spredte anlæg. Det må derfor anses for sikkert, at bopladsen er afgrænset i denne retning. OBM16101 Der fremkom i alt 520 kontekster som fordeler sig på 362 stolpehuller, 36 kogestensgruber og 57 gruber. Resten er udgravningstekniske, dræn og recente forstyrrelser. Forundersøgelsen viste, at der på store dele af arealet fremkom væsentlige spor efter jordfaste fortidsminder. Sporene omfattede fortrinsvis bebyggelse fra jernalderen. Overordnet fordeler bopladssporene sig på to områder. Se figur 5. Figur 4: Tre delområder, som er indstillet til udgravning under OB- M Ill. af Line Borre Lundø. Område 1 omfatter 4675 m2 og der ses en massiv forekomst af stolpehuller fra flere velbevarede hustomter, hvoraf mindst et af husene er i flere faser Bebyggelsessporerne er spredt over hele det indstillede areal, men skal ses i sammenhæng med et bopladsområde undersøgt i 2014 Område 2 omfatter m2 og område 3 omfatter m2. De to områder ligger placeret henholdsvist nord og syd for den i 2014 udgravede bebyggelse på OBM4936. Der ses massive forekomster af stolpehuller fra flere velbevarede hustomter, hvor der i enkelte tilfælde kan observeres dele af dobbelt stolpesatte vægforløb. Mange af stolpehullerne er tagbærende og der gemmer sig med garanti flere huse i området formentligt op mod 20 hustomter. Enkelte af husene ser desuden ud til at være i flere faser. Figur 5. To delområder, som er indstillet til udgravning under OB- M Ill. af Line Borre Lundø. 6

7 (OBM5841). På arealet, som ligger nord for område 1, blev der undersøgt dele af en gård fra yngre romersk jernalder. Det må derfor være fortsættelsen af denne vi nu har på OBM16101 område 1. Område 2 omfatter m2 og også hér ses massive forekomster af især stolpehuller fra flere velbevarede hustomter, hvor der i enkelte tilfælde kan observeres dele af dobbelt stolpesatte vægforløb. Mange af stolpehullerne er tagbærende og der gemmer sig med garanti flere huse i området formentligt op mod 10 hustomter. Ved én huskonstruktion kunne der i konstruktionens østlige ende registreres en væggrøft. Da denne kun var delvist bevaret blev det prioriteret at færdigudgrave denne grøft i forundersøgelsen, da det må anses for sandsynligt at den ikke vil kunne genfindes ved en ny afrømning af mulden i udgravningsfasen. Anlægget er QY. Foto af fladeafrenset anlæg QY, der tolkes som en væggrøft i tilknytning til en huskonstruktion. Foto af Line Borre Lundø. OBM16102 Der fremkom i alt 358 kontekster som fordeler sig på 225 stolpehuller, 11 kogestensgruber og 55 gruber. Resten er udgravningstekniske, dræn og recente forstyrrelser. Over hele arealet er der fremkommet fortidsminder, især i form af gruber, kogegruber og stolpehuller og en stor del af disse er færdigundersøgt i forundersøgelsen To steder er der dog fremkommet så væsentlige fortidsminder, at de indstilles til en egentlig udgravning. Samlet drejer det sig om m2. Figur 6. To delområder, som er indstillet til udgravning under OB- M Ill. af Line Borre Lundø. I område 1 ses en massiv forekomst af stolpehuller fra flere velbevarede hustomter, hvoraf mindst et af husene er i flere faser. Bebyggelsessporerne er spredt over hele det indstillede areal, men skal ses i sammenhæng med et bopladsområde undersøgt i 2014 (OBM5841), som lig- ger syd for område 1. Hér blev der undersøgt dele af en gård fra yngre romersk jernalder. Det kan derfor være fortsættelsen af denne vi nu har på OBM16102 område 1. Mod øst fortsætter markarealerne, men der ses kun spredte anlæg i søgegrøfterne som tydeligt afgrænser bebyggelsen. I område 2 ses forekomster af især stolpehuller. Mange af stolpehullerne er tagbærende og der gemmer sig med garanti flere huse i området. I et enkelt hus kan observeres dele af dobbelt stolpesatte vægforløb. Dette hus er delvist undersøgt i et tidligere udgravet bebyggelsesområde med gårdstomter fra yngre romersk jernalder. (OBM5841) De resterende huse er ud fra afstanden mellem stolpehullerne og de tagbærende stolpesæt dateret til ældre jernalder, formentligt førromersk eller ældre romersk jernalder. Der er dog ikke spor efter de grubekomplekser der ellers kendetegner perioden. Det er meget interessant med disse bebyggelsesspor, da nærområdet ellers er altovervejende domineret af bebyggelsesspor fra yngre romersk jernalder og denne plads kan således være med til at tegne et billede af hvad der er gået forud for de store yngre romertids pladser. 7

8 OBM16103 Der fremkom i alt 14 kontekster som fordeler sig på fem stolpehuller, fire gruber og fem søgegrøfter. Et større grubekompleks (D) blev udgravet ved maskinesnit og registreret. Heri fremkom der en løvkniv af flint, samt skår, som typologisk og på grund af dekorationselementer, kan dateres til yngre bronzealder. Hele arealet blev frigivet til anlægsarbejde. Grubekompleks D, hvori der fremkom en løvkniv og keramikskår fra yngre bronzealder. Foto af Line Borre Lundø Resten er udgravningstekniske og recente forstyrrelser. Hele arealet blev frigivet til anlægsar%. Der fremkom i alt 10 kontekster, som fordebejde. ler sig på to stolpehuller og én kogestensgrube. OBM16104 Generelt: Indstillingerne ligger i et område, hvor museet har fortaget forundersøgelser og udgravninger de seneste fire år. Resultaterne herfra har påvist flere enkeltliggende gårde fra især yngre romersk jernalder, og det ser ud til at bebyggelserne formentlig koncentrerer sig til de afgrænsede knolde der er på arealet. Med de nye indstillinger har vi nu en mulighed for klart at få bekræftet dette billede og belyst bebyggelsesstrukturen i området. Der tegner sig nemlig et billede af et stort bebyggelseskompleks bestående af flere gårdsbebyggelser og som ser ud til at strække sig omtrent 700 meter fra sydvest til nordøst. I det sydvestligste udgravningsfelt ved OBM5867 er der desuden udgravet, hvad der må karakteriseres som en stormandsgård. Der er udlagt 88 nord-syd orienterede søgegrøfter på lokaliteten. Foto af Line Borre Lundø. 8

9 Landskabet Nærværende forundersøgelsesområde er beliggende i et svagt bølgende morænelandskab med gult leret undergrund, hvor koterne svinger fra meter over DNN. Muldtykkelsen varierede fra cm tykkelse, dog op mod Drejebænkens ses muldtykkelser på op til cm. På højkantskortet fra midt 1800-tallet er arealerne tørre og opdyrkede. Stier og skel er urørte og generelt må området have gode bevaringsforhold for jordfaste fortidsminder. De topografiske forhold er ideelle for forhistorisk bebyggelse. Variationer i undergrunden, som skifter fra den karakteristiske sandede lerjord til en grålig gruset sand med jernudfældninger, indikerer at der formentligt har været et større vådområde, som strækker sig fra Glisholmvej og et godt stykke ind på arealet på den vestlige del af Munkebjergvej. Tolkningen underbygges af, at de fremkomne bebyggelsesspor ophører totalt ved overgangen. Vådområdet optræder ikke på noget kendt kortmateriale, så det må være tørlagt inden Udgravningens data Herunder den administrative sagsgang: 31. maj: 2017: Bygherre beder museet tage stilling til, om der skal foretages forundersøgelser forud for anlægsarbejde på Roulunds Arealer ved Munkebjergvej. 12. juni 2017: Museet kontakter bygherre og anbefaler, at der foretages forundersøgelser forud for anlægsarbejde. 20. juni 2017: Museet indsender budget til Slotsog Kulturstyrelsen til godkendelse. 23. juni 2017: Slots- og Kulturstyrelsen godkender budget. 26. juni 2017: Museet sender budget til godkendelse hos bygherre. 30. juni 2017: Bygherre godkender budget. 21. august 2017: Forundersøgelsen påbegynder.. - OBM16100 forundersøges: august. - OBM16101 forundersøges: september - OBM16102 forundersøges: september - OBM16103 forundersøges: september - OBM16104 forundersøges: 28. september 29. september: Bygherre orienteres om områder indstillet til udgravning, samt frigivelse af øvrige arealer. Del af huskonstruktion som den fremstod i søgegrøften. Foto af Line Borre Lundø 9

10 Udgravningens metode Muldafrømningen blev foretaget med en gravemaskine påmonteret en 2 m bred rabatskovl. Grøfterne blev orienteret omtrent nord-syd og udlagt med 20 meters mellemrum. I søgegrøfterne fjernedes muldlaget til undergrundsniveau under overvågning af arkæologen. Alle anlæg (stolpehuller, gruber, drængrøfter, lavninger mm.) der fremkom i den afrensede undergrund markeredes ved en indridsning og blev herefter anlægsnummereret. Efter endt registrering blev søgegrøfterne og anlæg opmålt med GPS. Opmåling blev foretaget med GPS af typen Laica GPS. GPS en opnår via SmartNet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Anlæg der ikke umiddelbart kunne afskrives som recente har fået en beskrivelse i forhold til fyld og størrelse i fladen. Der er benyttet en fyldbeskrivelsesnøgle i beskrivelsesarbejdet. Dataliste Forundersøgelsens hovedjournalnummer ved Odense Bys Museer: OBM Dens journalnummer ved Kulturstyrelsen er: 17/ Forundersøgelsen er opdelt i fem etaper, som hvert har fået eget OBM-nummer.: OBM16100 Roulunds Arealer OBM16101 Roulunds Arealer II OBM16102 Roulunds Arealer III OBM16103 Roulunds Arealer IV OBM16104 Roulunds Arealer V Inger Bech Hebelstrup måler de fremkomne anlæg og fyldskifter op med GPS. Foto af Line Borre Lundø Litteraturliste Tidstavle Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer 10

11 11