Sagen er behandlet i et forpligtende samarbejde mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune efter Lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Transkript

1 «Navn» Att.: «Attention» «Adresse» «Postnr» «By» «Land» Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til vandløbsrestaurering i Bregnemoseafløbet beliggende i Langeland Kommune 28. juli 2016 Sagen er behandlet i et forpligtende samarbejde mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune efter Lov om forpligtende kommunale samarbejder. Langeland Kommune har den 2. oktober 2015 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 1 3 til restaurering af vandløbet, Bregnemoseafløbet. Restaureringen skal forbedre miljøtilstanden i Bregnemoseafløbet og skabe bedre gyde- og yngelforhold for ørreder. Sagsid: 15/19853 Afdeling: Natur og Klima Ref. MNACHV Figur 1: Oversigtskort, den blå streg på kortet angiver Bregnemoseafløbet Åbningstider: Mandag-tirsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Bregnemoseafløbet er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og ændringer i vandløbet kræver således en dispensation efter denne lovs 3. 1 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse nr. 933 af 24/09/2009 Side 1 af 6

2 Baggrund Langeland Kommune har i et samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund udarbejdet et forslag til forbedring af vandløbets fysiske forhold til gavn for dyre- og plantelivet samt for ørreders gyde- og yngelforhold i Bregnemoseafløbet. Bregnemoseafløbet er et omtrent m langt offentligt vandløb. Den fysiske variation af Bregnemoseafløbet er begrænset, og faldet er gennemsnitlig på 2,7. Vandløbet er sandpåvirket, hvilket blandt andet kan tilskrives overbredden af vandløbet sammenlignet med de regulativmæssige dimensioner samt faldforholdene. På trods af de begrænsede fysiske variationer er der observeret enkelte gydebanker, yngel og ældre ørreder i vandløbet. Udlægning af gydegrus og skjulesten kan skabe bedre gyde- og yngelforhold for ørreder samt forbedre miljøtilstanden i Bregnemoseafløbet, hvilket er formålet med restaureringsprojektet. Projektet Langeland Kommune ønsker at: Etablere et sandfang ved st. 108 til st.123 m (15 m i længden) og med en bredde på max 1,5 m. Sandfanget etableres med en dybde på ½-1m under eksisterende vandløbsbund. Udlægge ca. 46 m 3 skjulesten og gydegrus på en strækning på ca. 600 m mellem st. 147m og 745 m. Gydegrus og skjulesten udlægges primært på strækningerne st m og st m. Strækningen fra st. 266 til st. 498 vil blive suppleret med gydegrus og skjulesten, og enkelte skjulesten vil blive udlagt på den resterende strækning. Skjulestenene udlægges spredt i vandløbet for at skabe variation og skjulesteder for smådyr og fiskeyngel. Tiltagene kan ses på bilag 1. Økonomi Projektet finansieres af Langeland Kommune og Havørred Fyn. Tidsplan Projektet forventes gennemført efter høst Side 2 af 6

3 Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven Svendborg Kommune meddeler hermed dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 til etablering af sandfang samt udlægning af gydegrus og skjulesten i Bregnemoseafløbet som beskrevet ovenfor. Dispensationen gives på følgende vilkår: Restaureringsprojektet skal gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet med de ovenfor nævnte dimensioner og placeringer. Anlægsarbejdet må ikke forårsage opstuvning af vand opstrøms i vandløbet. Anlægsarbejdet må ikke medføre skade på de 3 beskyttede enge inden- og udenfor projektområdet. Der skal sikres, at der ikke føres sand eller andre stoffer nedstrøms i vandløbet i forbindelse med etablering af sandfanget samt efter anlægsarbejdet. Sandfanget oprenses efter behov af Langeland Kommune. Arkæologi Sydfyn skal kontaktes, hvis der under gravearbejdet fremkommer oldsager, knogler, større mængder træ eller andet der kan have historisk eller arkæologisk interesse. Dispensationen gælder kun for naturbeskyttelseslovens 3, og bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 3 år fra afgørelsesdatoen. Anden lovgivning Godkendelse efter vandløbsloven vurderes af Langeland Kommune. Svendborg Kommunes bemærkninger Bregnemoseafløbet er ikke målsat i statens Vandområdeplan for Det Sydfynske Øhav, men er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes samtidigt, at etablering af sandfang i Bregnemoseafløbet vil modvirke den nuværende materialetransport og sandvandring i vandløbet. Sandaflejringerne er med til at forringe livsbetingelserne for fisk og smådyr samtidigt med, at de reducerer vandføringsevnen i vandløbet. Side 3 af 6

4 Ved etablering af sandfanget er det muligt at fjerne sandet lokalt i stedet for at oprense længere strækninger i vandløbet. De fysiske forhold forringes lokalt ved sandfangets placering, men forholdene forbedres nedstrøms sandfanget, da der ikke foretages oprensninger her. Herved forbedres de fysiske forhold og levevilkårene for vandløbsfaunaen og floraen i Bregnemoseafløbet. Placeringen af gydegrus og større sten i vandløbet vil forbedre de fysiske forhold og skabe en mere naturlig dynamik i vandløbet. Gydegrus og skjulesten skal fungere som gydepladser og skjulesteder for fisk og smådyr, hvilket er manglende i Bregnemoseafløbet. Der kan i området forekomme flere bilag IV-arter, som Stor Vandsalamander, Spidssnudet frø, Springfrø, Syd-, Trold-, Dværg- og brunflagermus. Projektet vurderes til ikke at have indflydelse på disse arters fouragerings- og opvækstområder. Der er ikke registreret andre bilag IV-arter eller andre sjældne, fredede eller ansvarsarter i området. Det omkringliggende areal fra st. 266 m til st. 498 m er registreret som eng og dermed omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. På denne strækning bliver vandløbet suppleret med enkelte sten og en mindre mængde gydegrus. De afvandingsmæssige forhold forbliver uændret, og der sker derfor ingen af tilstanden af engen. Nedstrøms projektstrækningen ligeledes en beskyttet eng, men denne ligger udenfor projektområdet og vil ikke blive påvirket af projektet. Svendborg Kommune vurderer, at de foreslåede tiltag samlet set vil udgøre en forbedring af den fysiske tilstand og de naturmæssige værdier i Bregnemoseafløbet. Tiltagene vil blandt andet være med til at skabe gode leveforhold for vandløbsfaunaen og forbedre ørreders gyde- og yngelmuligheder. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, efter naturbeskyttelseslovens 78. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort. Afgørelsen vil blive annonceret på Svendborg Kommunes hjemmeside den 28. juli Klagefristen på denne afgørelse er den 25. august Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal du klage digitalt via Klageportalen, som du har adgang til via eller eller via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Side 4 af 6

5 Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Andre kan også klage over afgørelsen. Det betyder, at enhver der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. Når du klager skal du betale et gebyr på 500kr, som du betaler med betalingskort i Klageportalen. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage. Se vejledningen om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Vi giver besked så hurtigt som muligt, hvis der bliver klaget. Kommer der klager, må tilladelsen kun udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer dette. Søgsmål Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Venlig hilsen Christian Vinther Biolog Dir. tlf Vedlagte bilag: Bilag 1: Oversigtskort med projektforslag. Side 5 af 6

6 Kopimodtagere Berørte lodsejere: Flemming Smidt Schou, Kassebøllevej 13, 5900 Rudkøbing (matr. nr. 18c, Kassebølle By, Simmerbølle) Jørgen Andersen Viulm, Kassebøllevej 17, 5900 Rudkøbing (matr. nr. 18b, Kassebølle By, Simmerbølle, og 34h, Klavsebølle By, Tullebølle)) Vagn Eggert Hansen, Kassebøllevej 25, 5953 Tranekær (matr. nr. 11 og 34g, Klavsebølle By, Tullebølle) Erik Voigt-Pedersen, Klavsebøllevej 9, 5953 Tranekær (matr. nr. 34i, Klavsebølle By, Tullebølle) Birger Madsen, Lysbjergvej 2, 5953 Tranekær, (matr. nr. 14c Klavsebølle By, Tullebølle) Ulrik og Janne Møllemand, Kassebøllevej 19, 5953 Tranekær (matr. nr. 12a, 34f og 34e, Klavsebølle By, Tullebølle) Myndigheder og interesseorganisationer: Dansk Botanisk Forening Naturbeskyttelsesudvalget Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening- Langeland Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ornitologisk Forening- Langeland Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund - Fyn, v./frode Thorhauge (frodethorhauge@stofanet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Fiskeriinspektorat ØST (roskilde@naturerhverv.dk) Fiskeriinspektorat ØST- Fredericia v./ Jimmy Langelund Jensen (jlj@naturerhverv.dk) Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (svana@svana.dk) Friluftsrådet (sydfyn@friluftsraadet.dk) Arkæologi Sydfyn (arkaeologi@ohavsmuseet.dk) Side 6 af 6