Tilladelse til restaurering af en del af Friskærbæk

Transkript

1 Tønder kommune Natur og Vandløb, Projektgruppen Wegners Plads Tønder Att. Simon Petersen Miljø og Natur Direkte tlf.: Mail: kke@toender.dk Sags id.: P KS: SB 23. august 2019 Tilladelse til restaurering af en del af Friskærbæk Tønder Kommune skal gennemføre restaurering af en del af det offentlige vandløb Friskærbæk, vandløbs nr Vandløbet er et mindre vandløb, der er målsat i Statens Vandområdeplan for Målsætningen er ikke opfyldt for fisk, og derfor skal Tønder Kommune gennemføre en indsats, som medvirker til, at målet bliver nået. Projektområdet ligger mellem Roost og Branderup, og vandløbet har udløb i Fiskbæk, og er en del af Brede Å systemet. Oversigt og detailkort Tilladelse Der meddeles tilladelse i henhold til Vandløbslovens 1 37 stk. 1 og reguleringsbekendtgørelsen 2 til at restaurere en del af det offentlige vandløb Friskærbæk. 1 Lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 Tilladelsen bliver meddelt til projektet, som det er beskrevet i ansøgning af 25. juni Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag 3. Projektet omfatter etablering af strømkoncentratorer, udlægning af gydegrus og skjulesten, hævning af vandløbsbunden samt etablering af et midlertidigt sandfang. Vandløbsmyndigheden indføjer vedlagte rettelsesblad (bilag 2) i vandløbets regulativ. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Restaureringen skal gennemføres som anført i projektbeskrivelsen. Sandfanget i station 3415 er midlertidigt og må opretholdes i indtil 3 år efter projektets gennemførelse. Gydegrus må ikke lægges over regulativmæssig bund. Arbejdet skal tilrettelægges, så påvirkningen af de nedstrøms liggende vandløbsstrækninger bliver begrænset mest muligt. Senest tre måneder efter projektets afslutning skal der fremsendes dokumentation for projektets udførelse. Dokumentation skal bestå i en opmåling af hele projektstrækningen. Der skal opmåles tværprofiler ved start- og slutstationerne, og et passende antal for hver delstrækning. Desuden skal opmålingen omfatte 20 meter op- og nedstrøms projektstrækningen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Begrundelse Projektet skal gennemføres som en del af Tønder Kommunes forpligtelse til at bidrage til målopfyldelse i indsatsvandløb, der er omfattet af Vandområdeplan Med gennemførelse af projektet forventer vi at forholdene for såvel smådyr som fisk, bliver forbedret, og bidrager til målopfyldelse for vandløbet. Økonomiske forhold Udgifterne til projektets anlægsarbejder afholdes af Tønder Kommune via tilskud fra Landbrugsstyrelsen. Eventuelle skader på tilstødende arealer i tilknytning til anlægsarbejderne udredes mellem bygherren (Tønder Kommune) og lodsejeren. Redegørelse Den 5. juli 2018 har Tønder Kommune, Projektgruppen i Miljø og Natur, søgt om tilladelse til at restaurere en del af Friskærbæk. Projektet drejer sig om restaurering af en strækning på i alt ca. 2,7 km af vandløbet, og omfatter etablering af strømkoncentratorer, udlægning af gydegrus langs siderne af vandløbsbunden, hæve vandløbsbunden ved at udlægge gydegrus i fuld vandløbsbredde samt udlægning af skjulesten. Der bliver etableret et midlertidigt sandfang for at opsamle det sand, der måtte komme, som følge af anlægsarbejderne og de første år efter at restaureringen er gennemført. Hvis sandfanget skal opretholdes permanent skal det behandles efter Vandløbsloven. Vandløbet er omfattet af Regulativ for Friskærbæk fra 5. oktober På projektstrækningen er vandløbet dybere og især bredere end det, der er fastsat i det gældende regulativ. Alle de ansøgte foranstaltninger bliver gennemført indenfor vandløbets gældende regulativmæssige skikkelse. Det betyder, at der ikke bliver etableret strømkoncentratorer inden for den regulativmæssige bundbredde eller udlagt grus over den regulativmæssige bundkote indenfor den regulativmæssige bundbredde. Vandløbets hidtidige regulativmæssige skikkelse bliver videreført uændret. Vandløbet er målsat i Vandplan 2015 til 2021 med god økologisk tilstand. Vandløbets målsætning er ikke opfyldt. Projektstrækningen ligger ikke i okkerpotentielt område. Screening i forhold til Natura 2000 og bilag IV arter Projektet ligger ikke i Natura 2000 og vil ikke have indflydelse på nærliggende Natura 2000 områder. Dog er kommunen forpligtet til, at tage hensyn til levesteder for bestemte dyrearter, som er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, også hvis disse levesteder ligger uden for Natura

3 Friskærbæk afvander til Brede Å, som er en del af Natura 2000 område 89 - Vadehavet. Projektet sker som realisering af indsatser efter Statens Vandhandleplaner og vurderes ikke at være i uoverensstemmelse med udpegningsgrundlaget for ovenstående Natura 2000 område. Der kan være odder i området, men aktiviteten i etableringsfasen vil kun medføre en minimal midlertidig forstyrrelse af odderen og vil ikke påvirke dens levevilkår. Øvrige forhold Den 8. februar 2019 er der givet dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af projektet. Indkomne bemærkninger Projektforslaget har efter Vandløbslovens bestemmelser været i offentlig høring i perioden 18. juni til 13. august Fiskeriinspektoratet har indsendt høringssvar. Inspektoratet gør opmærksom på, at etablering af strømkoncentratorer ikke giver produktion (af fiskeopvækst). Inspektoratet mener, at det er nødvendigt, at der også bliver udlagt gydebanker på strækningerne, og at DTU Aquas vejledning bør følges i den forbindelse. Det er vandløbsmyndighedens vurdering, at det fremlagte projekt bidrager til genopretning af gydepladser for fisk, og forbedrer forholdene for flora og fauna i øvrigt, så der omkostningseffektivt sikres det af Miljøministeriet fastlagte miljømål i den konkrete vandløbsforekomst. Med projektet bliver der tilført store mængder bundsubstrat i form af gydegrus og sten, som udlægges varieret i vandløbet. På den måde bliver der skabt gydemuligheder for laksefisk. Der bliver skabt stor variation i vandløbsprofilet, herunder lavvandede opvækstområder, og opvækstområder for alle størrelser og stadier af fisk, der opholder sig i vandløb. Vandløbsmyndigheden har endvidere lagt vægt på, at Miljøstyrelsen - som led i udarbejdelse af projektet har foretaget en faglig vurdering i forbindelse med ansøgning om realisering hos Fiskeristyrelsen. I den forbindelse har Miljøstyrelsen bl.a. vurderet, at projektet bidrager til genopretning af gydepladser i et sådan omfang, at projektet er indstillet til tilsagn om tilskud til finansiering. På baggrund vandløbsmyndighedens ovenstående vurderinger har Fiskeriinspektoratets høringssvar ikke givet anledning til ændringer i projektet eller fastsættelse af yderligere vilkår. Et udkast til afgørelsen har været i partshøring i perioden 18. juni til 16. juli Der ikke kommet bemærkninger fra sagens parter. Klage Fristen for at klage over denne afgørelse er 20. september Jeg har vedlagt en klagevejledning som bilag 1. Venlig hilsen Kirsten Kerrigan Miljømedarbejder Kopi til: Berørte lodsejere Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund, lokalt Danmarks Naturfredningsforening, lokalt 3

4 Klagevejledning Bilag 1 Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder ved at søge på klageportal på eller Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for private, og kr for virksomheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret bliver også betalt tilbage, hvis klager får helt eller delvis ret. Klagen skal være tilgængelig for førsteinstansen i Klageportalen (det vil sige, at du har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) inden midnat den 20. september 2019, hvor klagefristen udløber. Hvis afgørelsen bliver påklaget af andre, underretter kommunen dig om klagen. Sagen kan indbringes for domstolene. 4

5 Bilag 2 Rettelsesblad til Regulativet for Friskærbæk, vl.nr På regulativets side 4 B. Vandløbets skikkelse erstattes posterne fra og med station 2522 til og med station 4297 af nedenstående. Kant pæl Nr. Afstand m Bundbredde m Anlæg Fald Bundkote m DVR90 Nedsti k cm x 21, Anmærkninger 2580 x ,8 1,68 19, x 19, Restaureret: Strømkoncentratorer Skjulesten 3330 x ,04 18, Restaureret: Grus langs sider Skjulesten x 17, x 3697 x 3750 x ,26 17, ,00 x 17, Restaureret: Grus i bund Strømkoncentratorer 4110 x ,14 5

6 Bilag 3 Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering Godkendelse og dispensation til udlægning af grus i Friskær Bæk. Projektet foregår i Friskærbæk som har vandløbsnummer: Delstrækningen er beliggende i den nedre del af Friskær Bæk syd for Roost. Projektet har til formål at bidrage til målopfyldelse i vandløbsforekomsten o8184_g som omfatter de nederste 2,7 km af Friskærbæk. Vandløbsforekomst betyder at der er den strækning som staten har peget på skal restaureres i forbindelse med indsatsen i gældende vandområdeplan. Vandløbsforekomsten er stationeret fra st m til st m i vandløbsregulativet. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er ukendt for smådyr og planter, og dårlig for fisk. Overordnet om projektet Der udlægges grus på tre delstrækninger fra st til st Følgende matrikler er omfattet af projektet: Tabel 1, Oversigt over berørte matrikler: Matr. nr. Ejerlav 4 Roost, Arrild 89 Roost, Arrild 97 Roost, Arrild 101a Roost, Arrild 213 Roost, Arrild 227a Roost, Arrild 236 Roost, Arrild Kotesystem: Alle koter er angivet/omregnet til DVR90. Kortet (figur 1) viser vandløbsforekomsten. De tre delstrækninger, hvor der skal udlægges grus beskrives senere. 6

7 Figur 1: Oversigt over vandløbsforekomsten, altså den strækning staten har peget på, som skal restaureres. Formål Projektet skal skabe god økologisk tilstand i Friskær Bæk og er en del af vandløbsindsatsen i Vandområdeplan Forundersøgelser Konsulentfirmaet Bangsgaard og Paludan har udarbejdet et skitseprojekt. Forundersøgelsen indeholder blandt andet en grundig beskrivelse af nuværende forhold, planlagte foranstaltninger, konsekvenser og anlægsbudget. Forundersøgelsen ligger på sagen: P Jeg sender den også gerne, bare sig til. Nuværende forhold I regulativet er bundbredden angivet til at variere fra 0,8 m til 1,2 m på projektstrækningen. Opmåling af vandløbet viser dog, at vandløbet er 1,5-2,0 m i bundbredde (se også Tabel 3). Generelt ligger Friskær Bæk betydelig dybere end beskrevet i vandløbsregulativet (op til 0,5 m) med undtagelse af en ca. 300 m lang strækning omkring st m, hvor bunden ligger som beskrevet i regulativet. Projektet Det vigtigste tiltag i projektet er udlægning af stenbunker i kanten af vandløbet, fra nu af kaldet strømkoncentratorer. Hver strømkoncentrator skal være omtrent 6 m lang, 0,4 m høj ved brink og 0,2 m høj ved spidsen og gå maksimalt 0,5 m ud i vandløbet. Bredden af strømkoncentratorerne varierer afhængig af vandløbets bredde. Krav til regulativmæssig bundbredde overholdes også efter udlægning af strømkoncentratorer. Strømkoncentratorerne udlægges skiftevis på den ene og den anden side ved vandløbets brinkanlæg med en indbyrdes afstand på 6 m målt mellem afslutning og start af strømkoncentratoren (se også Figur 3). Ved gennemgang af Friskær Bæk og efterfølgende analyse af opmåling er der udpeget tre delstrækninger, hvor de fysiske forhold kan forbedres ved udlægning af grus i vandløbet. Vandløbsstrækningerne fremgår af Figur 2. St m, udlægges strømkoncentratorer for at give mere variation i profilet og indsnævre vandløbet (se Figur 3). St m, suppleres med gydegrus, for at give mere variation i profilet og indsnævre vandløbet. Her udlægges ikke egentlige strømkoncentratorer men overbredden udnyttes til at at udlægge gydegrus i kanten af vandløbsprofilet (se også Figur 4) St m, hæves vandløbsbunden ved udlægning grus, for at give mere variation. Vandløbet indsnævres også ved udlægning af strømkoncentratorer. 7

8 Figur 2: Planlagte tiltag. Udlægning af grus og sten st m På strækningen fra st m til st m er vandløbet overbredt med et ensartet strømningsforløb. Bundbredden er i regulativet angivet til at være 0,8 m, men er ifølge opmålingen 1,5-2,0 m. Dybden varierer, fra at ligge i niveau med regulativmæssig bund til at bunden ligger ca. 20 dybere end angivet i regulativet på denne strækning (se også Tabel 3). For at forbedre variationen i vandløbet, udlægges strømkoncentratorer. Strømkoncentratorerne skal påvirke vandløbets strømning og skabe et mere varieret strømningsmønster. Udlægning af strømkoncentratorer foretages skiftevis på hver side af vandløbet vist i Figur 3: Figur 3. Principskitse for udlægning af strømkoncentratorer Supplering af grusforekomsten st m På strækningen er bunden fast med grus flere steder. Bundbredden er i regulativet angivet til at være 0,8 m, men er ifølge opmålingen 1,5-2,0 m. På strækningen er der en overdybde på ca cm i forhold til regulativet (også Tabel 3). Mængden af grus ønskes suppleret ved udlægning af materiale i kanten af vandlø- 8

9 bets profil, som ligeledes foretages med vandløbets naturlige slyngning. Gydegruset udlægges i banker mellem 7-10 m længde i et 0-0,3 m tykt lag. Grusset udlægges varieret i kanten af profilet. Udlægning må ikke medføre en bundhævning i vandløbet i forhold til regulativet, så når der udlægges grus over regulativmæssig bund, sker det i kanten af profilet, dermed udnyttes overbredden som vandløbet har. Formålet er at øge mængden af grus i vandløbet. Figur 4: Eksempel på tværsnit ved udlægning af gydegrus til supplering af eksisterende grus. Udlægning af grus til hævning af vandløbsbund st m På strækningen er vanddybden øget og vandhastigheden sænket sammenholdt med de andre strækninger. Det skyldes en overdybde mellem cm på denne strækning. Vandløbet er også overbredt på denne strækning, bundbredden er målt til 1,5-2m, bundbredden i regulativet som er angivet til 1 m på denne strækning. For at skabe et mere varieret forløb med højere vandhastighed udlægges gydegrus på strækningen fra st m. Gydegrus udlægges så bunden hæves på strækningen med op til 10 cm ved st m. Bundkoten ved start (17,51) og slut (16,71) opretholdes i nuværende niveau. Tabel 2, Hævning af bund foretages som vist her: Station Nuværende bundkote Projekterede bundkote Forskel (m) (m) (m) (m) ,51 17, ,71 16,80 0, ,71 16,71 0 Der udlægges også strømkoncentratorer på strækningen, strømkoncentratorerne udlægges med en indbyrdes afstand på 8 m, og med en højde på 0,2 m ved spidsen og 0,4 m ved brinken. Regulativmæssig bundbredde på 1 m på denne strækning opretholdes både ved hævning af bund og udlægning af strømkoncentratorer. Skjulesten På strækningen st m udlægges større sten i størrelsesordenen ca mm som skjulesten, som fordeles med op til 15 sten pr. 100 m vandløb. Skjulestenene skal skabe større variation i vandløbet og give skjul til fisk og smådyr. Skjulesten placeres ikke midt i vandløbet, men udlægges i kanten. Der er projekteret 150 skjulesten, svarende til 5 m3, på de angivne strækninger. Midlertidigt sandfang Fra laves et midlertidigt sandfang, så det sand der evt. måtte frigives som konsekvens af projektet kan bundfælles og opgraves. Det midlertidige sandfang laves ved at afgrave 1 m af vandløbsbunden over en 10 m strækning. Sandfanget ønskes opretholdt i maksimalt 3 år. 9

10 Projektets dimensioner Projektet foregår indenfor regulativets rammer. Det vil sige, at der ikke udlægges materiale over de bundkoter og bundbredder der er angivet i regulativet. Projektets dimensioner er i Tabel 3 sammenholdt med regulativet og de nuværende forhold. Tabel 3, Oversigt over regulativ dimensioner, nuværende forhold og projekterede forhold. Regulativ Opmåling Projektdimensioner Bemærkning Station Bundkote Bundbredde Bundkote Bundbredde Bundkote Bundbredde (m) (m) (m) (m) (m) (m) (m) ,14 0,8 20,18 * 20,18 * * ,88 0,8 19,65 19,65 Projekt start ,61 0,8 19,63 19, ,03 0,8 18,8 18, ,38 0,8 18,2 18, ,96 0,8 17,73 1,5-2,0 17,73 1-1, , ,71 17, ,8 1 17,51 17,51 Bundhævning start , ,71 16,8 Bunden hæves med 9 cm , ,71 16,71 Bundhævning slut og Projekt slut ,6 1,2 16,42 * 16,42 * * Konsekvenser for vandløbet Projektet fremmer en udvikling, hvor vandløbet får et mere slynget forløb. Vandløbsmyndigheden er ikke forpligtet til at modvirke denne udvikling. Konsekvenser for afvandingsforhold/hydrologi Projektet medfører kun mindre ændringer af afvandingen i forhold til de nuværende forhold. I forhold til regulativet sker der ingen ændringer. Ved gennemførelse af projektet sker der en mindre vandspejlsstigning på 1-4 cm i forhold til nuværende forhold ved stationerne m ved en sommermedianvandføring. Vandspejlsstigningen er indenfor beregningsusikkerheden og vurderes ikke at kunne registreres efter projektet gennemførelse. På strækningen, hvor der foretages en bundhævning på optil 10 cm ved st m, sker der en mindre vandspejlsstigning på 3-5 cm ved st m ved sommermedian. Længdeprofilen i Figur 5 og Figur 6 viser det opmålte vandspejl med det beregnede vandspejl efter projektets gennemførelse ved en sommermedianafstrømning. Forskellen i vandspejlende er størst ved de lave vandføringer, derfor er der taget udgangspunkt i en sommersituation. 10

11 Figur 5: Længdeprofil over opmåling, regulativ og projekterede bundkoter i en sommersituation. Figur 6, Længdeprofil over opmåling, regulativ og projekterede bundkoter i en vintersituation Fremtidig vedligeholdelse 11

12 Vandløbet vedligeholdes i dag med mejekurv, hvor der i overensstemmelse med regulativerne skæres i en slynget strømrende. Det udlagte materiale er formgivende for vandløbet og vedligeholdelsen foretages mellem de udlagte strømkoncentratorer i den regulativmæssige bredte. Større skjulesten og strømkoncentratorer er udlagt i kanten af vandløbet, så det er muligt at slå en slynget strømrende uden om det udlagte materiale. Konsekvens for okkerudvaskning Størstedelen af projektområdet omkring Friskær Bæk ligger i okkerklasse IV, hvor der ikke er risiko for okkerudledning. I øvrigt sænkes vandspejlet ikke i forbindelse med projektet. Konsekvens for vandløbsmålsætning Projektet forventes at føre til målopfyldelse i vandløbsforekomsten. Lodsejere Disse lodsejere har arealer op til projektstrækningen. Tabel 4: Oversigt over berørte lodsejere. Ejer Matr. nr. Ejerlav Klaus Rahbek Andersen 4 Roost, Arrild Herman Jønson 89 Roost, Arrild Preben Olsen 97 Roost, Arrild Helle Poulsen 101a Roost, Arrild Jens Peter Skovsgaard 213 Roost, Arrild Jeppe Rostgaard Johansen 227a Roost, Arrild Tønder Kommune 236 Roost, Arrild Alle lodsejere er blevet orienteret skriftligt og mundtligt ved et personligt møde. Der er ikke indgået skriftlige lodsejeraftaler, da deltagelse i projektet ikke er frivilligt. Projektet medfører ikke ændrede afvandingsforhold, der giver anledning til erstatning. Økonomi: Hele projektet bliver betalt via tilskud fra Landbrugsstyrelsen, Projektet har været i udbud og udgiften til anlæg er kr. ekskl. Moms. Tidsplan Projektet forventes gennemført i perioden 1. august- 30. september Lovhjemmel Projektet kræver godkendelse efter 17 i vandløbsloven, idet der ikke må ændres på et vandløbs skikkelse eller vandføringsevne uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Projektet skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. dec om vandløbsregulering og restaurering m.v. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som der skal dispenseres fra. Tønder Kommune er gennem Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter forpligtet til at gennemføre restaurering af Friskærbæk ved at udlægge grus, Friskærbæk (o8184_g) er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen. Venlig hilsen Simon B. Petersen Miljømedarbejder 12