Legen, lege-udvikling og et godt legemiljø i pædagogisk praksis. Ditte Winther-Lindqvist konsulent og forsker på DPU Medlemsmøde i LFS

Transkript

1 Legen, lege-udvikling og et godt legemiljø i pædagogisk praksis Ditte Winther-Lindqvist konsulent og forsker på DPU Medlemsmøde i LFS 1

2 program Hvorfor er legen så vigtig for børns udvikling, trivsel og dannelse? Hvad betyder legen for børnene? Det pædagogiske arbejde og de professionelles rolle refleksion og spørgsmål 2

3 Hvad er leg? LEGEN Bestemt aktivitet Laden som om Legen er målet i sig selv DET LEGENDE En måde at være i verden på hvad nu hvis? tænkning Kan knyttes til alle aktiviteter 3

4 Legen er social Børn lærer at lege af deres voksne Den første leg er med kroppen ved brystet, på puslebordet, og i putningen Senere med ting som spædbarnet kan få fat i Senere igen rigtig gensidig social leg (borte tit-tit) Jo mere legende de voksne er des mere legende bliver børnene 4

5 Barnet udfordrer sig selv i legen Legen er frivillig og om det barnet synes er spændende Barnet laver regler for sig selv i legen Reglerne udfordrer barnet og er sat af legen og barnet selv Derfor yder barnet noget og udfordrer sig selv når det leger 5

6 Nyeste forskning Børn der har gået i daginstitutioner der er legebaserede (fri leg) klarer sig bedre i skolen (bl. a. i matematik, sprog og science) end børn der har gået i daginstitutioner der laver skoleaktiviteter (Sommer og Klitmøller) 6

7 Vygotskys begreb om leg Legen = læringsmedium for førskolebarnets udvikling Legen styrker udviklingen af de højere psykiske funktioner (abstrakt tænkning, sprog, selv-regulering, planlægning og problem-løsning) 7

8 Hvorfor er fantasilegen vigtig? Leg er kimen til al senere kreativitet I legen bliver man til som person for sig selv og andre (i virkelig og symbolske varianter) I legen lærer man at skille tingen i sig selv, fra tingens betydning (udvikling af symbolsk/abstrakt tænkning) I legen lærer man at styre sig, og styre sig sammen (udvikling af selvregulering og autonomi) I legen skaber og nyder børn venskaber 8

9 Legens funktion for udviklingen Fantasi og kreativitet kommer ikke af sig selv det opstår gennem legeaktiviteter Leg => aktivitet som fantasi, kreativitet, sprog, selvregulering, koncentration, planlægning, og socialitet udvikler sig igennem Leg = modstandsdygtighed (jv resiliensforskningen) 9

10 Legens forskellige former Genstandsrettet og parallel leg Bevægelsesleg og den fysiske leg Konstruktionsleg Rolle i handlingen Den sociale fantasileg Regel-leg og spil 10

11 Den frie leg er udviklende Forskellige former for leg, bidrager til forskellige sider af udviklingen Det er fantasilegen der er bedst undersøgt og den jeg fokuserer på Vi skal værne om den frie leg: legens egenværdi for barnet Barnets læring og udvikling 11

12 Udvikling i legen 2-3 parallel leg med det de kender og det de har (det mulige) 3-4 leger gensidigt med roller de kender og det de har 5-> større gensidighed roller/positioner ud fra fantasien med det de ikke har og det de ikke kender (det umulige) Ting og rums betydning 12

13 Abstrakt og symbolsk tænkning Den første øvelse i at forbinde ting der ellers eksisterer adskilt = kreativitet Legen er kilde til alle senere former for kreativitet Denne her pude er et skib, gulvet er et hav og se nu sejler jeg ud 13

14 Leg og læring i børneperspektiv Læring er et personligt forehavende ligesom legen er det. Hver gang man lærer noget om verden lærer man også noget om sig selv i verden (Bang 2009) Børn lærer af alle deres erfaringer særligt småbørn lærer mest af de erfaringer de får på baggrund af eget engagement (indre motivation) Det som barnet er optaget af lærer barnet af 14

15 Leg er frivillig Børn lærer når de leger - men de leger ikke for at lære Når læring sniges ind i legen holder det op med at være leg (spontan, frivillig, selvgeneret, uden faste endemål) 15

16 Legen i vuggestuen De voksne pusler barnet på en legende måde De viser barnet hvordan det kan lege med tingene De leger med børnene, og støtter dem i at lege sammen med hinanden De små leger med kroppen og udfordrer sig selv motorisk Rytmisk gentagelse, ritualer og samordning (tur) 16

17 Legen i Børnehaven Bliver mere socialt avanceret Bliver mere sproglig Der er mere gensidighed i rollerne Mere/større fantasi-indhold De kan lege længere tid selv, sammen, uden de voksne hjælper Gode leg: Fordybet og samordnet leg 17

18 Den sociale fantasilegs sfærer 18

19 Legens Kaos og Orden Alt kan frit forbindes og skilles ad = kaos MEN ikke alt giver mening at forbinde/skille Reglerne regulerer forbindelser og rammer = orden Reglerne tilfører spænding/mening til legen og sikrer at barnet udfordrer sig selv når det leger 19

20 Al leg involverer regler I regellegen er det formelle regler der gælder for alle og afgør om nogen vinder spillet I fantasilegen er reglerne af social karakter og afspejler kulturelle normer Kreativiteten balancerer altid på kanten af reglerne og kender man dem ikke, mestrer man dem ikke er det kaos ikke kreativitet 20

21 Vigtige legekompetencer: Kende kulturen og have noget til fælles Have ideer og formidle dem Forhandle og enes Følge fælles spilleregler Være fleksibel og lytte Opgive kontrol og selv kunne tage kontrol Vente og give plads til andre Tage hensyn og dele Koncentrere sig og følge en fælles plan Fælles opmærksomhed Sproglig udvikling 21

22 Legens værdi for barnet Børn leger for at lege Hvad er det bedste ved børnehaven? at lege med sine venner! Et Eksistentielt projekt for børn 22

23 Leg fra barnets perspektiv adgang til fællesskab og venskaber sjov, alvorlig og vigtig hvem må være med? hvem skal være hvem? Hvem bestemmer hvad? Hvem skal have hvad? Positioner (social identitet) 23

24 Legens attraktive fællesskab En legegruppe mødes ofte om mange motiver 1) at være sammen om legen 2) at lege med bestemte andre 3) at lege en bestemt leg (tema) 4) at agere i en bestemt rolle og position 24

25 Den sociale identitet I fantasilegen agerer man i en rolle og har en særlig funktion positionen i legen. Peger tilbage i børnenes relationer og erfaringer med hinanden fra hverdagen = hvem er jeg i de andres øjne (social identitet) 25

26 Leg og venskaber For børn er en ven, en man leger godt sammen med Gennem leg opøver barnet erfaringer med hvordan man er venner VIGTIGT Sjovt, alvorligt, glædesfyldt og konfliktuelt 26

27 Forskellig legestil Nogle børn har én bedsteven og leger altid med den bestemte person Andre leger med mange og har mest kammerater, eller en gruppe af venner Nogle børn vil helst lege noget bestemt, andre vil helst lege med nogle bestemte andre Nogle har ofte lyst til/brug for at lege alene 27

28 Leg giver alsidige erfaringer Børn har ikke lige adgang til lege og legegrupper -> Venskaber giver adgangen. Opmærksomhed på socialt hierarki (alder, køn og popularitet) forskellige legegrupper =>forskellige erfaringer med den sociale identitet Alsidige erfaringer er godt! Permanent udgrænset position er skidt! 28

29 Børn leger med: Kulturel viden og kulturelle ressourcer (manuskripter) personlig erfaringsverden sociale identitet i børnehaven NB: børn kan mangle (fælles) viden at lege ud fra 29

30 Legestrategier og legekultur Børnene udvikler legestrategier og overdrager normer til hinanden = legekultur (Corsaro) Strategiernes funktion: adgang, justering, beskyttelse Nogle børn behøver hjælp til at benytte og aflæse strategierne 30

31 Normer i Legegrupper Indgangsstrategier Eksklusionsstrategier Udgangsstrategier 31

32 Indgangsstrategier - hvordan de virker Må jeg være med? (direkte verbal strategi ) Må jeg være faren? (direkte verbal strategi + observation) Skulle jeg ikke lave is til Jer? (indirekte verbal strategi, der bygger på observation af legen, hvor barnet handler sig ind i legen og udfylder en funktion ) 32

33 At få alle med Udfordring: i DK daginstitutioner er at sikre alle børn en værdig adgang til legens fællesskab Fokus på sociale kompetencer Fællesskab og inspiration udefra Opmærksomhed på glidninger og skift i børnegruppen: venskaber og relationer 33

34 Konflikter handler om: 1) Legegruppens sammensætning 2) Adgangen til rum og ting 3) Legens tema (hvilken leg?) 4) Rollefordeling og legeposition 5) Anerkendelse og respekt 6) kommunikations-brist/misforståelser 34

35 Ikke al leg er god leg Det er den fordybede leg der er udviklende Fordybet leg kræver nogle gode rammebetingelser og nogle kompetencer i barnet/børnekulturen Den frie fordybede leg er under pres i dag? Hvordan får vi øje på denne leg og støtter den? 35

36 Kvalitetskriterier Fordybelse i legen (den varer noget tid) Fællesskab om legen (legegruppen leger samordnet ud fra et fælles tema) Legen skrider frem (børnene udvikler deres leg (udvidelser, nye temaer, nye steder) Legen behøver ikke være specielt sjov for at være god! God leg roder!!! 36

37 Kvalitets parametre Mange veje til det gode og mange måder at indrette sig godt på! At arbejde bevidst med det vigtige lege- og læringsmiljø (arbejdsdeling, observation, tilrettelæggelse) God balance mellem fri leg og aktiviteter med voksne (50/50) 37

38 Fysiske steder har sociale konsekvenser lidt plads store grupper For få lege-remedier Åbne rum uden opdeling = konflikter, støj-niveau, ufokuseret aktivitet, flere sygedage (for både børn og voksne) Nogle sociale problemer har fysiske løsninger 38

39 De små og de store børns behov i indretningen 2-3 parallel leg med det de kender og det de har (store bløde genstande, faste installationer som de små kan udvikle hilse-ritualer og gentagelseslege omkring legetøj der ligner) 3-4 leger gensidigt med roller de kender og det de har (udklædningstøj, rigelige remedier, gemmesteder og afskærmede rum) 5-> større gensidighed roller/positioner ud fra fantasien med det de ikke har og det de ikke kender (det umulige) (samme behov, men mere flertydighed og byggematerialer der kan bruges efter eget hoved ) 39

40 Hvad virker i det fysiske udendørsmiljø? Anderledes bevægemønstre Naturlige miljøer (skov/strand) =>mere varieret leg og bevægelse Legepladser: løse dele og stier barnet kan bevæge sig rundt i (kreativ leg) Faste installationer uden løse dele (mindre variation i leg og bevægelser) Gemmesteder/huler=> fantasileg 40

41 Teorien om løse genstande Børn leger bedst når de har adgang til at flytte, bytte og blande LØSE GENSTANDE Rod i alle kasserne = god leg Gælder både ude og inde rigelighed (ofte mere end tre slags ting (klodser, dukker, madlegetøj), (klæd ud tøj, mad, madrasser) kombinationen er det spændende udelivet byder på mange naturlige løse genstande 41

42 At skabe gode legerum Tilgodese legen ved selv at være legende Opmuntre til variation og tage initiativer til at udvide børnenes egne lege Tilrettelægge stimulerende miljøer for forskellige lege: ting, indretning, afskærmning - TID Observere og inspirere legen (intervenere, forebygge/håndtere konflikter) 42

43 Leg som primær aktivitet En legende attitude hos personalet opfordrer til leg blandt børn Betragt legen som primær aktivitet og projekt for børnene også i hjemmet Al den viden børn har kan de bruge til at lege med jo mere de oplever og bliver inddraget i des mere materiale har de at lege med 43

44 Måder at arbejde med legen At gå foran (tage initiativ, træne legestrategier ved at lege med- instruere i nyt legemateriale og lære fra sig) At gå ved siden af (observere og assistere løbende, give idéer, remedier og mægle) At gå bagved barnet (at observere i baggrunden kun gribe ind ved konflikt) 44

45 Den voksnes rolle Alle børn har brug for en fælles kulturel platform at lege ud fra det er en myte at børn bare kan lege sammen For de fleste store børnehavebørn er det tilstrækkeligt at den voksne går bagved eller ved siden af (for at støtte legen) men i mange grupper vil det kræve mere. 45

46 At gå foran At gå foran ved at tage initiativ og lade barnet lege med børn der har gode samspils kompetencer. Når legen er i gang trækker den voksne sig stadig mere tilbage og til sidst observerer den voksne legen Den strategi forudsætter: imitation = god opmærksomhed og selvregulering 46

47 Indirekte intervention: Det er i aktiviteter med voksne at barnet udvikler de færdigheder de har brug for til at kunne lege med deres venner fælles opmærksomhed (f.eks. gennem dialoger og sanglege) Fælles oplevelser: ture, aktiviteter, projekter, viden, inspiration 47

48 Få forældrene med Opmuntre forældrene til leg og give plads til leg (sluk Ipaden og leg ind i mellem) Sørg for at sikre ro til at barnet kan komme i legestemning hjælp barnet med at fastholde koncentration/fordybelse Ved f.eks. selv at være fordybet og fastholdende i forskellige gøremål Hvad har I leget i dag? Frem for hvad har I lært/lavet i dag? 48

49 Legen i et godt legemiljø Et godt legemiljø er også et miljø hvor der tilbydes gode inspirerende aktiviteter som voksne sætter i gang og deltager i Gennem interaktion med voksne lærer børn de færdigheder de har brug for til at kunne lege sammen! 49

50 litteratur Agnes Andenæs, Hvilket barn? Om barneliv, barnehage og utvikling, nordisk barnehageforskning, vol. 5, nr. 1. s Jytte Bang, 2008, An environmental affordance perspective on the study of development: artefact, social other, and self ', i M Fleer, M Hedegaard & J Tudge (red), Childhood Studies and the Impact og Globalization: Policies and Practices at Global and Local Levels World Yearbook of Education, vol. 2009, Taylor & Francis, s Ivy Schousboe 2000, Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I nærheden- en antologi om børneperspektiver. Schousboe, I. (2002). Et livsforløbsperspektiv på leg. Psyke & Logos, 23, Stig Brostrøm Preschool teachers view on learning in preschool in Sweden and Denmark, link til artiklens resultater: Klitmøller, J. & Sommer, D. (2015). Læring, dannelse og Udvikling. Hans Reitzels Forlag. Kragh-Müller, G. (2010). Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner. Forskningsrapport, DPU, Aarhus Universitet. Kvello, Ø. (2013).Børn i risiko. Samfundslitteratur Ringsmose, C. (2010). Kvalitet I Systemperspektiv. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 47 (2), s Tema: kvalitet I daginstitutioner. Skolepsykologi. Dk Schousboe, I. (1993). Den onde leg- En udvidet synsvinkel på legen og dens funktioner. In, Nordisk Psykologi, vol. 45 (2), pp Vygotsky, Lev (1933). Play and its role in the mental development of the child. Winther-Lindqvist, D. (2006) Skal vi lege? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven. Frydenlund. Winther-Lindqvist, D. (2013). Iagttagelse af børns leg I børnehaven, I Mark, K. (red.). Pædagogers arbejde med sprog og billeder. 2 oplag. Professionsserien. Akademisk Forlag Corsaro/Eder children s peer culture. Howes, C. (2012). Social play of children with adults and peers, in The Oxford handbook of the development of play. Oxford University Press. 50