MooDFOOD er finansieret under Europa-Kommissionens syvende rammeprogram (FP7-KKBE ).
|
|
- Stig Dahl
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIÆTIST-VEJLEDNING MooDFOOD er finansieret under Europa-Kommissionens syvende rammeprogram (FP7-KKBE ). Forebyggelse af depression via fødevarer I forskningsprojektet MooDFOOD har man udarbejdet evidensbaserede konklusioner om fødevarers rolle ved forebyggelse af depression. I projektet undersøgte man evidens for den rolle, fødevaregrupper, næringsstoffer, kostmønstre, ernæringstilskud og fødevarerelateret adfærd (som f.eks. opmærksom spisning) har. Diætister kan spille en nøglerolle med hensyn til at hjælpe mennesker med at understøtte deres psykiske sundhed gennem sunde madvaner. Depression er en af de væsentligste årsager til invaliditet eller funktionsnedsættelse i Europa. Indtil nu har diætister været begrænset i deres mulighed for at give evidensbaserede anbefalinger for at hjælpe personer med at understøtte deres psykiske sundhed. Det ændrer resultater fra MooDFOOD-projektet på. Vi kan nu sige, at et sundt kostmønster kan bidrage til at reducere depressive symptomer, så psykisk sundhed understøttes. Resumé af konklusioner AF DEPRESSION At følge et sundt kostmønster, i overensstemmelse med officielle kostråd, kan reducere forekomsten af depressive symptomer i den generelle befolkning. Grøntsager, frugt og fisk er særligt vigtige. Der er ikke evidens for forebyggelse af depression ved indtagelse af ernæringstilskud. For overvægtige mennesker kan et vægttab reducere depressive symptomer. AF DEPRESSION At følge et sundt kostmønster kan bidrage til at reducere depressive symptomer hos patienter med en ret alvorlig depressionstilstand (Major Depressive Disorder, MDD). Omega 3-tilskud ( 1 g/dag EPA og DHA) kan have en mindre, positiv effekt på depressive symptomer hos patienter med MDD, som tager antidepressiver. Hvad bør jeg råde mine patienter til? PATIENTER UDEN DIAGNOSTICERET MAJOR DEPRESSIVE DISORDER: Hvilke kostråd kan jeg give for at bidrage til at reducere patienters risiko for at udvikle depression? Råd dine patienter til at følge et sundt kostmønster hver dag, i overensstemmelse med jeres officielle kostråd. For overvægtige personer kan et vægttab også bidrage til at reducere depressive symptomer. Bør jeg foreslå ernæringstilskud? Nej. Der er evidens for, at ernæringstilskud ikke er effektive med hensyn til at reducere folks risiko for depression. PATIENTER MED DIAGNOSTICERET MAJOR DEPRESSIVE DISORDER: Hvilke kostråd kan jeg give patienter, som allerede har en depression? Akkurat som ved forebyggelse af depression kan et sundt kostmønster bidrage til at reducere depressive symptomer. Bør jeg foreslå ernæringstilskud? Omega 3-tilskud ( 1 g/dag EPA og DHA) kan have en mindre, positiv effekt på depressive symptomer hos patienter med MDD, som tager antidepressiver. VIGTIGT BEMÆRK VENLIGST: Når patienter udviser depressive symptomer i den primære sundhedspleje, er det et kritisk tidspunkt til at sikre, at patienterne modtager støtte og henvises til den rette leverandør af psykisk sundhedspleje. Et sundt kostmønster kan måske bidrage til at reducere personers risiko for depression og til at behandle den, men det er ikke nogen erstatning for en relevant psykisk sundhedspleje og medicinering. Desuden bør ernæringstilskud aldrig erstatte relevant psykisk sundhedspleje og medicinering. Hvad er et sundt kostmønster? Masser af grøntsager Masser af frugt Godt med bælgfrugter Fisk hver uge Fuldkornsbrød og -morgenmadsprodukter Mælkeprodukter, fjerkræ, æg og nødder med måde Lavt indtag af rødt og forarbejdet kød såvel som alkohol
2 EVIDENSBASEREDE KONKLUSIONER Inden for området ernæring og depression er der bragt mange informationer baseret på resultaterne af individuelle studier. Det har ført til mange opfattelser og overbevisninger om den rolle, visse fødevarer, næringsstoffer og diæter evt. har i forbindelse med depression. Fejlinformationer om evidens kan have negative følger, fordi de gør folk bange for fødevarer, kan antyde, at den enkelte selv er skyld i sin depression, eller giver folk forkerte opfattelser, som kan afholde dem fra at søge nødvendig hjælp hos psykiske sundhedstjenester. MooDFOOD-forskere har integreret området forskning i fødevarer og depression og er kommet med nedenstående evidensbaserede konklusioner. STÆRK EVIDENS Baseret på konsistent evidens fra metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg D-vitamin, B12-vitamin i kombination med folinsyre og multi-kosttilskud er ikke effektive med hensyn til at reducere depressive symptomer hos den generelle befolkning. Evidens fra forsøg med vægttab såvel som med fedmekirurgi viser, at vægttab reducerer depressive symptomer hos overvægtige personer. Tilskud af omega 3 ( 1 g/dag af EPA og DHA) har en lille effekt med hensyn til at reducere depressive symptomer hos patienter med Major Depressive Disorder (MDD), der tager antidepressiver. Tilskud af B12-vitamin og folinsyre er ikke effektive med hensyn til at reducere depressive symptomer hos patienter med MDD. EVIDENSSTYRKE BEGRÆNSET EVIDENS Baseret på konsistent evidens fra metaanalyse af prospektive observationsstudier Metaanalyse af prospektive kohortestudier viser, at et sundt kostmønster kan reducere depressive symptomer hos den generelle befolkning. Regelmæssig indtagelse af fisk, grøntsager og frugt kan bidrage til at reducere depressive symptomer hos den generelle befolkning. Usunde kostmønstre (i forskellige former som f.eks. vestlige kostmønstre og dem, der er baseret på convenienceeller forarbejdede fødevarer) synes ikke at være forbundet med udvikling af depression hos den generelle befolkning. To små studier viser, at et sundt kostmønster (som anbefalet i de officielle kostråd) kan bidrage til at reducere depressive symptomer hos patienter med MDD. UKLARE RESULTATER Foreliggende studier viser et højt niveau af heterogenitet eller modstridende resultater Selvom der er nogle indikationer for, at usunde fødevaregrupper som f.eks. sukker og raffineret mel samt junkfood/ fastfood kan have en indflydelse på depressioners frembrud, er konklusionerne vedrørende denne sammenhæng i øjeblikket uklare. UTILSTRÆKKELIG EVIDENS Der er for få studier til, at man kan drage evidensbaserede konklusioner Der er for få studier til, at man kan konkludere, om individuelle tilskud af magnesium, calcium, selen, folinsyre, B6- vitamin, B12-vitamin, omega 3 og zink er effektive med hensyn til at reducere depressive symptomer hos den generelle befolkning. Der er for få studier til, at man kan konkludere, om afhjælpning af vitaminmangel med tilskud kan reducere depressive symptomer hos den generelle befolkning. Der er for få studier til, at man kan konkludere, om D-vitamin, magnesium, selen, zink, calcium, B6-vitamin og multikosttilskud er effektive med hensyn til at reducere depressive symptomer hos patienter med MDD. Der er for få studier til, at man kan konkludere, om afhjælpning af vitaminmangel med tilskud kan forbedre depressive symptomer hos patienter med MDD. Der er for få studier til, at man kan konkludere, om vægttab kan bidrage til at reducere depressive symptomer hos patienter med MDD og fedme. Find ud af mere Få mere at vide om MooDFOODs konklusioner, herunder referencer, ved at besøge MooDFOODs hjemmeside på
3 Et sundt kostmønster til opnåelse af psykisk sundhed Kost, som var forbundet med reducerede depressive symptomer, scorede højt på regelmæssigt indtag af grøntsager, frugt, fuldkornsbrød og -morgenmadsprodukter, fisk, bælgfrugter og nødder, sunde olier (som f.eks. olivenolie), lavt indtag af rødt kød, moderat indtag af fjerkræ og mælkeprodukter samt begrænset indtag af alkohol. Brugen af et scoringssystem i studierne tyder på, at et forbedret kostmønster gør noget positivt for psykisk sundhed. Det stemmer godt overens med adfærdsmæssig aktivering, en tilgang, der indebærer ændring af livsstilsfaktorer og hjælper klienter til at arbejde hen imod små, opnåelige mål. Evidens understøtter også fokus på positiv adfærd som f.eks. 'spis flere grøntsager' frem for fokus på begrænsning af fødevarer, idet MooDFOOD-projektet viste, at der er for få studier til, at man kan konkludere, at usunde kostmønstre kan øge forekomsten af depressive symptomer. Faktorer i kostmøntret, som kan reducere depressive symptomer, understøtter generelt kostråd i EU-landene. De specifikke faktorer med positive scorer er opsummeret herunder: Frugt & grøntsager Spis mindst 5 portioner om dagen Fedtstoffer og olier Vælg sundere vegetabilske olier med et højt indhold af monoumættede og polyumættede fedtsyrer. Fisk og skaldyr Spis mindst 1 portion bæredygtig fisk og skaldyr om ugen helst fed fisk Kød Spis mindre rødt kød. Fjerkræ og bælgfrugter er et storartet alternativ. Bælgplanter og -frugter og nødder Spis mere Forarbejdet kød Spis mindre rødt kød. Fjerkræ og bælgfrugter er et storartet alternativ. Fuldkornsbrød og -morgenmadsprodukter Erstat raffinerede produkter som f.eks. hvidt brød og sukkerholdige morgenmadsprodukter med fuldkorn og produkter med højt fiberindhold, som f.eks. fuldkornsbrød og -pasta, brune ris, morgenmadsprodukter med klid og havregryn. Mælkeprodukter Spis mælkeprodukter hver dag Alkohol Undgå alkohol, eller begræns indtaget til højst 14 genstande om ugen Kropsvægt Opnå og bevar en sund kropsvægt via et sundt kostmønster. For overvægtige personer kan et vægttab reducere depressive symptomer. FORTJENER YDERLIGERE FORSKNING Der er et komplekst samspil mellem fødevarerelateret adfærd, psykologiske spisemønstre, opmærksom spisning og depression. Fødevarerelateret adfærd og deraf følgende kostindtag skal betragtes som et forbundet system. Selvom der aktuelt ikke er tilstrækkelig evidens til, at man kan drage endelige konklusioner, er der lovende indikationer på, at fødevarerelaterede adfærdsmæssige strategier, som f.eks. opmærksom spisning, kan bidrage til at reducere depressive symptomer hos den generelle befolkning.
4 Adfærdsmæssig aktivering En dokumenteret strategi, godkendt af psykologer, til fremme af positive ændringer i adfærd og af psykisk sundhed. Adfærdsmæssig aktivering er en form for kognitiv adfærdsterapi, der anvendes til behandling af depression. Fordelene ved denne aktivering rækker også langt ud over behandling af depression, idet det er konstateret, at det med den kan lykkes at tilskynde mennesker til sunde adfærdsændringer. Man har konstateret, at adfærdsmæssig aktivering kan: Bidrage til at kontrollere type 2-diabetes Bidrage til at opnå vægttab hos overvægtige personer Bidrage til at fremme fysisk aktivitet Bidrage til at behandle og forebygge depression Hvor motiverende interviews fokuserer på at opbygge klienters motivation og fremkalde deres egne ændringsstrategier, fokuserer adfærdsmæssig aktivering mere på at opbygge færdigheder for at opnå forudbestemte løsninger/aktiviteter. Adfærdsmæssig aktivering bidrager til at bryde spiralen af negative tanker og følelser hos personer med depressive symptomer. Den opmuntrer mennesker til at foretage positive aktiviteter, som understøtter de værdier, der er vigtigst for dem. At gå i gang med SMARTE aktiviteter og sætte mål, som er specifikke, målbare, opnåelige, realistiske og tidsbundne, bidrager til at skabe en positiv, forstærkende spiral, hvor recipienter hurtigt føler, at de præsterer noget og selv har magten med hensyn til at ændre adfærd. Livsstilsfaktorer som f.eks. kost og fysisk aktivitet er et fremragende område, hvor der kan fokuseres på disse aktiviteter, og adfærdsmæssig aktivering kan anvendes i forhold til både enkeltpersoner og grupper. Aktiviteter kan omfatte ikke blot faktorer, som direkte understøtter et sundt kostmønster (som f.eks. at spise flere grøntsager, mere frugt og flere bælgfrugter), men også adfærdsmæssige strategier som f.eks. opmærksom (mindful) spisning. Nøglefaktorer i adfærdsmæssig aktivering omfatter: selv-overvågning ved at føre dagbog over mad og humør for at overvåge spiseadfærd og fødevareindtag Funktionel analyse identificering af adfærdstriggere og hindringer for at spise sundt for at iværksætte effektive aktiviteter og sætte mål til håndtering heraf. aktivitetsplanlægning bidrage til at prioritere adfærdsændringer og skabe sunde rutiner med aktivt fokus på at reducere undgåelse af aktiviteter og at ændre vaner. Forbedring af fødevarerelateret adfærd navnlig fremme af opmærksom spisning MooDFOOD-forebyggelsesforsøget Selvom der i den primære analyse af MooDFOOD-forsøget ikke blev konstateret en effekt af fødevarerelateret adfærdsmæssig aktivering på udvikling af ret alvorlig depressionstilstand, blev det i den sekundære analyse konstateret, at der hos deltagere med størst mødehyppighed ved sessionerne om adfærdsmæssig aktivering faktisk var en lavere forekomst af depression efter et år.
5 Ofte stillede spørgsmål Hvad forårsager depression? Alle mennesker har depressive følelser, som er en normal del af bekymringer eller sorg. Når depressive følelser bliver til en invaliderende, langvarig lidelse, som går ud over ens dagligdag, kan der muligvis klinisk diagnosticeres en ret alvorlig depressionstilstand (MDD). Selvom den præcise ætiologi stadig er uklar, er depression en multifaktoriel lidelse. Risikoen for depression afhænger af et komplekst samspil mellem sociale, miljømæssige og biologiske faktorer, herunder belastende oplevelser, genetik, livsstilsfaktorer herunder ernæring og hormoners indvirkning på hjernen. Kan vitaminmangel forårsage depression? Ernæringstilskud kan være nødvendige ved diagnosticeret vitaminmangel, men man fandt i MooDFOOD-projektet (herunder MooDFOOD-forsøget) ikke evidens for, at man ved at indtage ernæringstilskud kan reducere depressive symptomer eller forebygge MDD. Der er for få studier til, at man kan afgøre, om afhjælpning af mangler via tilskud kan reducere depressive symptomer. På baggrund af foreliggende evidens bør tilskud derfor kun indtages i overensstemmelse med de officielle kostråd. Er den gavnlige effekt af sunde madvaner med hensyn til forebyggelse af depression blevet dokumenteret i et forsøg? Med MooDFOOD-forsøget, der omfattede 1025 deltagere rundt om i Europa, kunne man ikke dokumentere, at fødevarerelateret adfærdsmæssig aktiveringsterapi kunne forebygge depression. Forsøget indikerede dog, at der kunne være gavnlige effekter for de personer, som havde størst mødehyppighed ved sessionerne om adfærdsmæssig aktivering. Så der er indikationer på, at fødevarerelateret adfærdsmæssig aktiveringsterapi måske kan være gavnlig hvad angår forebyggelse af depression. Metaanalyse af prospektive observationsstudier viste, at mennesker, som havde et sundt kostmønster, og som blev fulgt over tid, havde mindre sandsynlighed for at udvikle depression sammenlignet med mennesker, som havde et mindre sundt kostmønster. Det giver diætister tilstrækkelig baggrund til at tage proaktive skridt til at få patienter og klienter med depressive symptomer til at gå i gang med at sætte sunde mål for en sund livsstil. Kan indtag af bestemte fødevarer bidrage til at forebygge depression? Aktuelt er der ikke tilstrækkeligt med studier til, at man kan drage konklusioner om enkelte fødevarers rolle i forhold til forebyggelse af depression. Ved hjælp af metaanalyse af observationsstudier er der fundet evidens for, at et regelmæssigt indtag af fisk, grøntsager og frugt er forbundet med reduceret forekomst af depressive symptomer. Det er ikke definitivt konstateret, at usunde fødevarer eller fødevaregrupper er forbundet med en stigende forekomst af depressive symptomer. Et højt indtag af tilsat sukker synes at være forbundet med øget forekomst af depressive symptomer, men det begrænsede antal studier og den store variation i designet af dem betyder, at man endnu ikke kan drage konklusioner. Derfor er fremme af et sundt kostmønster, med fokus på fødevarer, man skal inkludere, snarere end fødevarer, man skal undgå, den bedste måde, hvorpå man kan hjælpe personer med at understøtte psykisk sundhed. Se vores pjece Eating for Mental Health, hvor du kan finde de bedste tips og en praktisk tjekliste, som kan hjælpe patienter og klienter med at arbejde hen imod et sundt kostmønster og et sundt mindset. Er det miljømæssigt bæredygtigt at fremme et sundt kostmønster for at understøtte psykisk sundhed? Det har aldrig været vigtigere at fremme miljømæssigt bæredygtig kost, og den gode nyhed er, at et kostmønster, der fremmer psykisk sundhed, også kan være et miljøvenligt kostmønster. I MooDFOODforsøget anvendtes teknikker til adfærdsmæssig aktivering, som betød, at det lykkedes for deltagere at ændre deres kostmønstre, så de kom til at indeholde almindelige grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, sunde olier og mælkeprodukter med lavt fedtindhold. Sådanne ændringer kan have en positiv virkning med hensyn til at mindske det miljømæssige fodspor fra menneskers kost, så længe de også opnår en balance mellem energiindtag og energibehov, har et lavere indtag af rødt kød og spiser bæredygtigt fanget fisk i moderate mængder. De fleste diætistforeninger i Europa har i dag politikker og retningslinjer for miljømæssig bæredygtighed. I disse politikker slår man konsekvent til lyd for at spise en sund mængde mad, reducere indtaget af rødt og forarbejdet kød, sørge for at fremme bæredygtigt fanget fisk og spise flere plantebaserede fødevarer, herunder bønner og bælgfrugter. Eksempler kan ses i British Dietetic Association s Sustainable Diets Policy, de svenske og hollandske kostretningslinjer og Netherlands Nutrition Centres faktaark Eating more sustainably. Hvem var involveret i MooDFOODprojektet? I MoodFOOD-projektet deltog flere centre, der udgjorde et europæisk konsortium med ekspertise i ernæring, psykologi, psykiatri og fødevarerelateret forbrugeradfærd. Projektet blev ledet af Vrije Universiteit Amsterdam og involverede 14 organisationer i 9 europæiske lande, herunder University College London, Azienda Sanitaria Firenze, University of Iceland, Amsterdam UMC på AMC og VUmc, Aarhus Universitet, GGZ InGeest, Universiy of Exeter, Universitat de les Illes Balears og Leipzig University, såvel som kommunikations- og formidlingspartnere i European Association for the Study of Obesity (EASO), European Alliance Against Depression (EAAD) og Global Alliance of Mental Illness Advocacy Networks Europe (GAMIAN). Find ud af mere Få flere informationer, herunder hjælpemidler for patienter & komplette referencelister, ved at besøge
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereStemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?
ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET? Stine Junge Albrechtsen, Autoriseret klinisk diætist og forfatter AGENDA Plantebaseret kost er mange ting (definitioner
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereErnæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.
+ Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.
Læs mereLektion 6 Opsummering af Måltider
Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereEr maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013
Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereGuide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.
Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5
Læs mereOvergangsalderen. Er kommet for at blive! og med egen indsats en overskudsalder. Vi ved i dag, at den starter førend beregnet og visuelt oplagt
Søs Wollesen Overgangsalderen Er kommet for at blive! og med egen indsats en overskudsalder Vi ved i dag, at den starter førend beregnet og visuelt oplagt Så start i god tid Klimakteriet Definitioner.
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereAnders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk
Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta
Læs mereLIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.
LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort
Læs mereMad og læring mad og trivsel
Mad og læring v/ lektor Eva Dollerup Mortensen MEd in Health Promotion and Education Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark, Haderslev Mad og læring mad og trivsel Kan man spise
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereTid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14
Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereEt overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
Læs mereGuide: Sandt og falsk om slankekure
Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereStærkere, gladere, raskere med mad
Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereAf Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet
Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereHar du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...
Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....
Læs mereIndholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun
Læs mereMarkedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017
Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereOplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien
Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKold College Mad & Måltidspolitik
Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mere