Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Transkript

1 Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

2 Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen i Odense KOK uddannet

3 Det store spørgsmål Hvordan lære de at spise normalt igen?

4 Hvad er normalt Familien: jeg vil ønske du bliver normal og kan spise normalt Sygdommen: Hvis du bliver normal kan du ikke styre det.. Du er svag Normal = du er uduelig du dør. Du stopper aldrig.

5 Normale spisevaner 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt. Gennemsnitspige ca Kj/ 2200 kcal pr. dag, mere ved fysisk aktivitet. Kan spise kalorierige fødevarer i normale passende mængder uden at føle skyld og angst Kan spise som en reaktion på sult, og stoppe ved følelsen af mæthed.

6 Hvad er sund kost? Tidens kure/diæter Officielle sundhedskampanger De danske vægtkonsulenter Weight Watchers Atkins Fit for life (Lene Hanson) South Beach (Undgå stivelse) Spis efter din blodtype Glykæmisk indeks Den kernesunde familie Osv De nye kostråd 6 om dagen Højst 30 E% fra fedt Spar på sukkeret - spar på fedtet Vælg fuldkorn først Drik masse af vand De skal bare spise normalt!!!!

7 Kropsnormalisering BMI ca. 20 ( ml og 20.6 ) 1. Kognitivt bedre stillet % er igen fertile 3. Mindre risiko for tilbagefald Menstruation

8 Vejlendingen indeholder behov for energi og næringsstoffer konsekvenser for kroppen, af langvarig underernæring kroppens reaktion på re-ernæring måltidsmønster og valg af levnedsmidler Portionsstørrelser almen ernæringslære forslag til øgning i energi- og næringsstofindtag specifikke mål og delmål for kostindtaget Vejning og målsætning.

9 Sådan lever vi sundt

10 Et sundt liv med de nye kostråd Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser alle mulige forskellige fødevarer: -Ikke kun spiser gulerødder, men spiser mange forskellige grønsager -Ikke kun spiser oksekød, men spiser forskelligt kød -Ikke kun spiser havregryn, men spiser forskelligt fuldkorn. Fødevarestyrelsen anbefaler børn over 10 år at spise 600 gram frugt og grønsager pr. dag

11 Et sundt liv med de nye kostråd Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 10 år spiser mindst 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer til 2 dl havregryn og én skive fuldkornsrugbrød. Når man handler ind, er det en god idé at gå efter Fuldkornsmærket så sikrer man sig, at der er masser af fuldkorn i de produkter, man køber. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal man gerne have 350 g fisk om ugen. Mindst 200 g skal helst være fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. De magre fisk er fx torsk, tun og rødspætter.

12 Et sundt liv med de nye kostråd Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger magre mejeriprodukter: Fx skummetmælk, minimælk eller kærnemælk (Mælkeprodukter) Fx yoghurt med maks 0,7% fedt og oste med maks. 17 % fedt (30 +) (Surmælksprodukter). Fødevarestyrelsen anbefaler: at man vælger kød og kødprodukter med max 10 % fedt at man højst spiser 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 gange til aftensmad om ugen og lidt kødpålæg. Man kan vælge fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.

13 Et sundt liv med de nye kostråd Kroppen har brug for fedt. Vælg planteolier (fx rapsolie og olivenolie), flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Eksempler på fødevarer med umættet fedt: olivenolie, sojamælk, avokado, nødder og laks Fødevarestyrelsen anbefaler, at skolebørn højst spiser g sukker om dagen (Der er 50 g sukker i ½ liter sodavand). Man kan spare på sukkeret ved: ikke at drikke sodavand og spise slik og kager hver dag. slukke tørsten i vand. spise grønsager i stedet for andre søde fristelser.

14 Et sundt liv med de nye kostråd Børn og voksne over 9 år bør højst indtage 5-6 g salt om dagen De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fx ost, færdigretter, fastfood og morgenmadsprodukter bidrager også med en del. Det er en god ide, at man smager på maden, før man salter, både når man laver mad og ved bordet. I Danmark, hvor det ikke er så varmt, er det som regel nok at drikke 1-1 ½ liter væske i døgnet. Drik vand i stedet for fx sodavand, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion.

15 Alsidig kost er sundt - det dækker kroppens behov Kulhydrater % af dagligt indtag Energi (hurtig omsættelig) Hjernen, muskelbevægelser Brød (groft og lyst), gryn, ris, pasta, kartofler Frugt, juice, tørret frugt Sukker Proteiner % af dagligt indtag Genopbygning, vedligeholdelse, immunforsvar Intet overskudslager Kød, fisk, fjerkræ, æg, mejeriprodukter, skaldyr Opernæringsfasen ml. 1,5-2 g protein pr. kg de vejer. Sættes ned under vedligeholdelses fasen

16 Alsidig kost er sundt - det dækker kroppens behov Fedt % Ikke kun depotfedt Essentielle fedtsyrer og n-3,n-6 Hormoner, nervebaner, cellemembran, fedtopløselige vitaminer Olie, smør, pesto, mayonnaise, dressing, fede produkter (ost, mælk, feta, yoghurt m.v.) Nødder, avokado, oliven. Justeres op til 35+ hvis dette tillades af klienten. Kostfibre Regulerer mave/tarmfuktionen Mætter Grøntsager, groft brød, gryn, fuldkorn.

17 Fordeling af kcal/kj 3 hoved måltider og 2-3 mellemmåltider Morgenmad 400 kcal /1680 Kj Formiddag 250/1050 Frokost 400/1680 Eftermiddag 250/1050 Aften 600/2520 Sen aften 200/840 Indtag af kcal. drikke til hvert måltid Der startes på mindre indtag hvis klienten har haft spisestop el. maget lille indtag gennem længere tid.

18 Dagen ( diætplan for normalvægtig pige) Morgenmad kl dl. Havregryn med minimælk og lille håndfuld mandler + 1 gl. juice el. mælk Formiddag kl stk. knækbrød med smør og ost+ 1 stk frugt + 1 gl. Juice Frokost kl halve rugbrød med skrabet smør/pesto/osv og pålæg + div. Grønt + 1 gl. mælk Eftermiddag kl Grovbrød med skrabet smør og div. Pålæg/ost Aften Se tallerken model + mini el. skummemælk Sen aften 1. 2 grovkiks kiks med ost + 1 stk. frugt

19 Madrettens 4 byggeklodser Fedtstof Protein Stivelse gerne fuldkorn Grønsager og frugt

20 Formidling af Y tallerkenen Protein og fedtstof Stivelse Grønt og frugt

21 Tallerkenen inddeles: 1/5 kød/fisk (ca g kød/fisk) 2/5 ris/pasta/kartofler ( 4 æggestørrelse kartofler, 2 dl ris/pasta) 2/5 grøntsager( rå/stegte/kogte) + fedtstof til madlavning - brug gerne olie 1 tsk pr. person der laves mad til. + fedtprotion som: ½ dl sovs, 1 spsk. Alm. Dressing, 10 mandler, 1 spsk olie/eddike dressing /½ lille el. ¼ stor avokado Prøv selv at inddele din tallerken som overstående. Serveres der sammenkogt osv. Skal det udgøre sovs og kød delen osv. Det samme gælder ved lasagne her fylder lasagnen for kød og pasta delen.

22 Mekanisk Spisning Fast rytme - indarbejdet spiseprogram Spise efter diætplan Mange små måltider Morgenmad senest 1 time efter de er stået op 3-4 timer mellem måltider Ikke springe måltider over Følges indtil de igen er i stand til at reagere på kroppens sult- og mæthedssignaler.

23 Forældre rollen hjemmeboende Mad er deres medicin Vedholdenhed i rammer og regler - så det op til hende at følge dem. gør som i plejer. Hav en aftale om hvordan måltidet foregår ( evt i samarbejde med behandler ) 1. Hvem øser op 2. Hvor længe vare måltidet ( søskende gør som de plejer) 3. Ligger måltidet fast eller vil det være for svært for familie livet. 4. Hvilken tallerken bruges der Jeres søn/datters allierede mod spiseforstyrrelsen Vigtigt i ikke Lader Jer styre af spiseforstyrrelsen. Skabe trygge rammer/ faste rammer ( ikke til diskussion) I er ikke behandler så overholdes måltiderne ikke, er det en snak ml. behandler og den spiseforstyrrede. Lav maden som I plejer lad hende få hendes portion fra den. Sørg for at hendes mad fra planen er tilgængelig.

24 Forældre rollen udeboende Lad ikke den spiseforstyrrende bestemme alt, hun er gæst på lige vis med jeres andre børn, undgå at gå med spiseforstyrrelsen Jeres søn/datters allierede mod spiseforstyrrelsen Vigtigt i ikke Lader Jer styre af spiseforstyrrelsen. Skabe trygge rammer/ faste rammer ( ikke til diskussion) spis ved normal spisetid- skaber tryghed. Fortæl hende menuen hvis i kender den. I er ikke behandler, så spiser hun ikke så husk hun er myndig, snakken vil være i rummet ml. behandler og den spiseforstyrrede. Lav maden som I plejer lad hende få hendes portion fra den. Drop fokus på det enkelte måltid i observerer, kan ske det er første dårlige måltid denne uge. Drop jeres egen slankekur. Legaliserer hendes valg i er rollemodeller

25 Snakken om bordet Undgå at rose hende, for at hun spiser - det tricker spiseforstyrrelsen ( antag det er normalt)- det at spise ligger i rammerne / reglerne i huset. Drop snakken om det normale- for hvad er det- en følelse aldrig at gøre et godt nok. Undlad snak om mad, vægt osv det gælder også jeres vægt og mad Eks Jens Ole, ikke mere smør til dig, du har jo ikke godt af det Snak om de positive ting, i oplever sker i hendes og jeres liv Spørg til om hun har brug for hjælp/ støtte under måltidet. hvordan ved de ikke altid, men lad hende selv tænke over det. Kommenter ikke på hendes måde at spise- det ville i heller ikke bryde Jer om. Snak om alm. Ting som i ville gøre hvis hun ikke var syg

26 Husk HVORDAN el. HVAD VILLE I GØRE HVIS IKKE HUN HAVDE EN SPISEFORSTYRELSE skab det /gør det

27 Spørgsmål Spørg løs Jeg er til rådighed under frokosten Tak fordi i lyttede

28 Kontakt info Navn: Stine Henriksen Hjemmeside: Tlf: Adr: Hunderupvej sal, Odense M