DE UNGE VILDE. Tekst: Den 29. juni ved midnatstid for snart fire år siden ringer det på døren hjemme hos Svend

Transkript

1 DE UNGE VILDE Rubrik: mistede for fire år siden sin 20-årige søn, som omkom i en trafikulykke sammen med fire venner. De var i alderen år og mænd, en kombination, som betragtes som særlig risikabel, når det gælder fart og biler. Men mener ikke, at de unge skal føres i strammere tøjler Rubrik:»Det er på landet i weekenderne, på vej hjem fra diskoteket og med bilen fyldt med kammerater, at det går galt. Bilen kommer lidt ud i rabatten, de unge mænd mister herredømmet over bilen, og nogen dør. Det er utroligt, at forældrene lader det ske«. Jørgen Gram, Direktør for Rådet for større Færdselssikkerhed, i Politiken, 12. april Rubrik:»Fem unge fra byen Hammel mellem Viborg og Århus blev natten til søndag dræbt i en voldsom trafikulykke«. Ekstra Bladet, 1. juli Tekst: Den 29. juni ved midnatstid for snart fire år siden ringer det på døren hjemme hos Svend og Elly Hylleberg i Hammel. Udenfor står to politibetjente.»er Mads hjemme«, spørger de.»nej, det er han ikke«, svarer og byder de to betjente indenfor. Herefter følger en samtale, som må være alle forældres værste mareridt. Betjentene fortæller, at der er sket en alvorlig ulykke på vejen mellem Hammel og Århus. Fem unge er dræbt, men ingen endnu identificeret.»de er ikke helt sikre på, hvem der er med i bilen. Der er seks muligheder, så derfor tager politiet ud til alle forældrene«, fortæller, der til daglig er professor i økonomi på universitetet i Århus. Hans kone, Elly, arbejder deltids i Bilka. Mads er deres yngste barn og eneste søn. På det tidspunkt, hvor ulykken sker, er han 20 år, en næsten to meter høj kraftkarl, der lige er kommet tilbage til Hammel efter at have aftjent sin værnepligt. Han er student fra gymnasiet i Langkær ved Tilst, ligesom søstrene Rikke og Trine.»De ved ikke helt nøjagtigt hvem de fem er, men Mads kunne være en af dem. En af de seks mulige 1

2 var blevet hjemme, fordi han ikke havde nogen penge, men vi var fuldstændig sikre på, at Mads ville til Århus, og vi vidste også, at han havde penge, så der var ingen tvivl. Og så sidder vi der, Elly sagde ingenting, og jeg sagde meget lidt, der var jo ikke så meget at sige... og faktisk var min eneste tanke at få de ellers meget betænksomme og hjælpsomme betjente ud«. Den lørdag var Elly taget på arbejde, men inden hun kørte af sted mod Tilst, spurgte hun sin mand, om han ikke kunne prøve at tale Mads fra sine planer om tage ind til Århus om aftenen. Ugen før havde deres søn mødt en flot pige på diskoteket Crazy Daisy, som på det tidspunkt lå på et skib i Århus Havn. Hende skulle han efter aftale ind og møde igen, selv om hendes hidtidige kæreste havde advaret og truet ham. Da far og søn senere sad over frokosten sammen forsøgte Svend at snakke Mads fra sit forehavende.»vi havde faktisk en pragtfuld snak, som også viste, at Mads var blevet voksen, men jeg kunne ikke overbevise ham om, at han ikke skulle tage derind«, siger, der i dag er 55. Ingen bitterhed Ulykken satte dybe spor i Hammel, som er en mellemstor provinsby med omkring 5000 indbyggere. Byen er handelscentrum for et stort opland og har ligesom de fleste danske lokalsamfund et livligt sports- og fritidsliv. Fire forældrepar og en enlig mor blev direkte berørt af ulykken, som indtraf, da Mads og hans venner stødte sammen med en minibus, der netop var kørt ud for grønt i det kryds, hvor Viborgvej krydser motorvejen vest for Århus. Ifølge politirapporten røg bussen gennem krydset og væltede, men de tre personer om bord slap med livet i behold. Det voldsomme sammenstød fik derimod tragiske konsekvenser for de fem unge. Da politiet havde forladt Svend og Elly Hyllebergs hjem på Fasanvej i Hammel gik de to forældre en nattetur i haven og den tilstødende skov. Samtalen undervejs mundede blandt andet ud i en beslutning, som fik stor betydning for tiden efter Mads' død. 2

3 »Vi besluttede, og det er lettere at sige, end at eksekvere, at der var to ting, der ikke skulle ske, for intet ville kunne bringe Mads tilbage. Vi skulle ikke blive bitre. Og vi ville ikke bebrejde nogen noget, uanset hvad. Vi snakkede om, at vi ikke ville have vores tilværelse ødelagt af det her, ikke mindst af hensyn til vores andre børn. Og dér tror jeg, at grunden blev lagt til, at vi senere kunne få dagligdagen til at fungere«. Præsten hjalp til. Om søndagen er Hammel ikke til at kende. Et tv-hold fra TV2 tager opstilling på byens gågade for at fiske efter kommentarer blandt byens borgere, og langsomt siver nyheden om den tragiske ulykke ud i lokalsamfundets hjørner. Den lokale præst ringer til de berørte forældre, og der laves en aftale om, at ingen skal udtale sig til pressen. Dagen efter mødes de ni forældre hos præsten, der i kraft af sin indsats kommer til at spille en afgørende rolle, i forløbet efter ulykken. Spørgsmål om hændelsesforløb, skyld og sorg bliver drøftet. På det tidspunkt er det afklaret, hvem der sad bag rattet, samt at han ikke var påvirket af spiritus, og der opstår hurtigt enighed blandt forældrene om at indstille alle tilløb til at udpege en enkelt synder.»vi var enige om, at det kunne have været enhver af dem, og vi sagde til forældrene til ham, der havde kørt, at vi ikke følte nogen bitterhed overfor dem. På den måde fik vi også taget rygterne om, at nogen var sure på nogen i opløbet. Vi har haft et utroligt forhold, som har gjort det lettere for de mennesker, som var direkte indblandet«, siger, og tilføjer at forældrene til de dræbte siden har mødtes på årsdagen for ulykken. Mange blomster. Den efterfølgende lørdag skal fire af de unge mænd begraves i Hammel, mens den femte bliver begravet på familiegravstedet i den nærliggende landsby Aidt. Når s stemme knækker 3

4 over, og det gør den ofte i løbet af denne beretning, er det ikke udelukkende i sorg over at have mistet sin eneste søn. Det er minderne om de mange støttetilkendegivelser og reaktioner fra venner, bekendte, naboer og kolleger, der manifesterer sig, og man forstår ham, når man ser billederne fra begravelsen den 6. juli De fire hvide kister står på række op gennem kirken. Blomster ligger tæt, buket ved buket ned gennem skibet, og langs kirkens ydervægge står kransene stablet i geledder. Rækken af blomster fortsætter ud gennem sakristiet, videre ud på kirkegården og hele vejen ned til lågen. 900 mennesker er mødt frem, og da der kun er plads til familier og venner i kirken, stilles der højttalere op udenfor kirken, så resten af de fremmødte kan lytte med. Mads venner bærer kisten. I dag ligger han på kirkegården, side og side med de tre andre unge mænd fra Hammel.#v Pragtfulde unge. besøger sønnens gravsted en tre gange om ugen, eller som det nu passer. Selv om han stadig falder i sine 'huller' og selvfølgelig begræder tabet af sin søn, har han ingen anfægtelser over 'ungdommen nu til dags'. Faktisk mener han, at den er bedre nu, end den nogensinde har været.»jeg har meget med unge mennesker at gøre, og de er pragtfulde, og bestemt ikke værre, end man var tidligere«, konstaterer han. Og de omgås ikke mere lemfældigt med alkohol og køretøjer?»nej, tværtimod. Jeg kan ikke udtale mig med nogen særlig ekspertise om det her, men mine erfaringer med mine egne børn og deres kammerater er ikke at, de ] ikke indtager alkohol, men at de er meget mere påpasselige med ikke at køre bil, når de har indtaget alkohol, end min generation var. Det er ikke nogen tilfældighed, at den, der kørte den dag ikke havde indtaget alkohol. Dér mener jeg, at propagandaen har virket. Der har kørt en kraftig reklamekampagne gennem mange år om, at alkohol 4

5 og bilkørsel ikke hører sammen, og den tror jeg har virket overfor de unge og de ældre også, for den sags skyld. Det kan også være, at de hårdere straffe har virket, men jeg tror, folk er mere påpasselige med ikke at køre, og de unge er helt klart mere. Det betyder jo ikke, at der ikke er nogen, der gør det. Desuden har forholdene ændret sig meget. Da jeg var 18 kunne man køre rundt på vejene uden at møde nogen, farten var ikke så høj og bilerne var ikke så hurtige«. Man skal ikke sætte aldersgrænsen op til 25?»Hvis man ved at indføre sådan nogle regler kunne gøre livet lettere og bedre, men det tror jeg ikke på. Det vil blot udskyde problemet, og de unge har jo behov for spænding. Se blot på, hvad de går og laver i dag. De laver bjergbestigning på Mount Everest, de klatrer op af stejle mure, hvor de kan falde ned og brække ryggen og så videre. Og hvis man forbyder dem at køre, så finder de formentlig på noget andet, som er ligeså farligt. Det er da helt fint, at man i forsøger at dæmpe deres trang til at overvurdere deres egne evner bag et bilrat. Men at forbyde dem... altså man kan sende dem ned og slås i Kosovo, men man vil ikke give dem et rat mellem hænderne. Der er simpelthen for meget beskyttelse i det«nu er du også inde på hvad det vil sige at være borger i et samfund.»og hvad kan man tillade sig fra myndighedernes side. Der er i det hele taget en trang til at forbyde sig ud af problemerne, og tage ansvaret for andre og sig selv fra den enkelte. Det første man gør, når man er udsat for et alvorligt uheld er, at sende psykologhjælp. Og psykologhjælp er givetvis nødvendigt for at løst op for nogle knuder en gang imellem, men det er ikke en universalløsning, og specielt fritager det ikke den enkelte fra selv at gøre en indsats. Det kan ofte gøres bedre uden professionel hjælp, det er flere af mine psykologvenner enige i«. Tror du, at summen af uheld her i menneskelivet er konstant?»nej. Nej, nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, der noget opdragelse i, at man giver dem lov til at køre. 5

6 Hvis man tror, at de ville gøre det anderledes fordi de var 25, selvfølgelig ville de være en lille smule mere voksne, men til gengæld ville de have gået i nogle år og været optændte af iver for at få lov til at køre. Folk i min alder er mere forsigtige i trafikken end de unge, fordi vi har fået nogle erfaringer fra nogle episoder, hvor vi faktisk ikke havde kontrol over situationen. Man har jo ofte den opfattelse, at man selv kan klare alle situationer, og at ulykken ikke vil ramme en selv. Men har man først prøvet at miste herredømmet over en bil, eller miste en søn som Mads, så bliver man klar over, hvor let ulykken faktisk kan indtræde, og hvor sårbar man er«. En erfaring, man kun selv kan gøre?»ja, og jeg synes de unge mennesker er pragtfulde. Jeg tror, der er større behov for at give dem positiv støtte, end for at sige, at de kan ikke finde ud af noget, at de er dumme og letsindige, og at vi ældre skal fratage dem muligheder og ikke mindst ansvar«. anette vestergaard Rubrik: Statistisk set I 1998 kom personer til skade eller blev dræbt i trafikken i Danmark. Heraf var de mænd i alderen år. Det tilsvarende tal for kvinder var 708. I 1998 blev 499 personer dræbt i trafikken. Heraf var de 67 mænd i alderen år. 14 var kvinder i samme alder. Ifølge Danmarks Statistik er det mest mænd, der kører bil i spirituspåvirket tilstand. Aldersfordelingen er nogenlunde jævn, således at 457 ud af i alt 498 spritkørsler i 1998 blev foretaget af mænd i alderen år. For kvinder er det samlede antal spritkørsler samme år nede på 49 i alt. Heraf var de 43 i aldersgruppen år. kilde: danmarks statistik 6

7 Børnebørn.»En af mine bekendte kolleger i Konkurrencestyrelsen ( har været formand for Konkurrencerådet siden 1992, red.) mener, at mine børnebørn bliver en slags erstatning, men jeg tror, at jeg ville være utrolig glad for de børn under alle omstændigheder«, siger, her med Sofie på et halvt år og Mathilde på to på skødet. Foto: Claus Bonnerup. 7

8 Opbakning.»Den hjælp vi har fået af familie, naboer, venner og kolleger fra hele verden, og den åbenhed og villighed til at tale om sagen, som vi altid har praktiseret, har givetvis været en stor hjælp«, siger, der stadig kan blive rørt til tårer over den støtte, han og hans kone fik i forbindelse med tabet af deres søn. Foto: Claus Bonnerup 8