Børne- og Ungetelefonen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Ungetelefonen"

Transkript

1 Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010

2 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn. Børne- og Ungetelefonen er bemandet af professionelle rådgivere, som har tavshedspligt, og er åben alle dage fra klokken Telefonen er for børn og unge, som har brug for at snakke med en voksen om store og små problemer. Om Årsopgørelsen Medarbejderne ved Børne- og Ungetelefonen udfylder for hvert opkald et skema om den samtale, de har haft. Det er disse skemaer, der udgør grundlaget for analyserne i årsopgørelsen. Denne årsopgørelse er lavet ud fra de rådgivningssamtaler, der er foretaget i Analyserne i årsopgørelsen inddrager dog kun de samtaler, hvor der har været tale om regulær rådgivning. Alle de opkald, hvor der for eksempel har været tale om telefonfis eller mistede opkald, er derfor ikke medtaget i analysen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 I 2010 var der 278 rådgivningssamtaler ved Børne- og Ungetelefonen, det er 102 eller 57,9% flere end i Faldet i antal rådgivningssamtaler, som kunne ses i de 2 foregående år er altså vendt. Der var samtidig markant flere rådgivningssamtaler i januar og februar 2010, hvor antallet af rørlæggere også var på sit højeste, i forhold til resten af året. Der var stor variation i alderen på dem, der søger rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen fra den yngste på 7 år til den ældste som var 59 år gammel. Gennemsnitligt var alderen 16,5 år for dem, der ringede i % af dem, der søgte rådgivning var børn på 17 år eller derunder, hvilket viser, at Børne- og Ungetelefonen i høj grad bruges af den målgruppe, den er tiltænkt. Der er stadigvæk en klar overvægt af piger blandt dem der ringer, pigerne udgør cirka 3/4. De fleste bor hos deres forældre og af dem, er det hele 45,8%, som bor hos både deres mor og far. Rådgivningssamtalerne varer normalt mellem 5-15 minutter, og de fleste ringer om sig selv, men der er også en stor andel, som ringer om nogle andre primært deres forældre eller kæreste. Der bliver snakket om mange forskellige problemer i rådgivningssamtalerne, men dem der optræder meste hyppigt er ensomhed, selvmord, oplevet seksuelt misbrug, misbrug af rusmidler og vold. Tilsammen udgør disse problemområder 41,6% af alle problemområderne. Ensomhed er helt ny på listen i forhold til Der er stadigvæk en meget høj grad af kompleksitet i de enkelte samtaler. I de samtaler, der har handlet om selvmord, optræder emner som vold, psykisk ustabilitet og ensomhed i mere en 10% af tilfældene hver. Fordeling af opkald til Børne- og Ungetelefonen Som det kan ses i tabel 1, blev der i 2010 foretaget 1497 opkald til Børne- og Ungetelefonen, hvilket er det højeste antal, der nogensinde er registreret for telefonen. Det var dog kun i 19% af tilfældene (n=278), at der blev givet rådgivning, mens de resterende 81% eller 1219 opkald dækker over de såkaldte rørlæggere. Rørlæggere er betegnelsen for de opkald, hvor der bliver lavet telefonfis eller lagt på uden en samtale. Erfaringsmæssigt er det ofte børn og unge som har behov for at samle mod til at tale om deres problemer, der er blandt rørlæggerne. 2

3 Tabel 1. Fordeling af opkald i perioden Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Rådgivning Rørlægger I alt For at få det fulde billede af fordelingen af opkald i alle årene kan man læse de tidligere årsopgørelser for Børne- og Ungetelefonen på PAARISAs hjemmeside. Fra 2009 til 2010 er der sket en stigning i det samlede antal af opkald til Børne- og Ungetelefonen på 425 opkald. Det svarer til en stigning på 39,6% flere opkald i 2010 end i Hvis der alene ses på antallet af rådgivningssamtaler, er der foretaget 102 flere i 2010 sammenlignet med 2009, hvilket er en stigning på hele 57,9%. Der er dog stadigvæk et stykke vej op til de 340 rådgivningssamtaler afholdt i Derudover er det værd at bemærke, at hvor antallet af rådgivningssamtaler i reelle tal, kun har oplevet mindre udsving i perioden, er antallet af rørlæggere steget kraftigt fra 273 i 2005 til 1219 i 2010 (I 2003, som var det første år med registrering på Børne- og Ungetelefonen var der 256 rørlæggere, se eventuelt de tidligere årsopgørelser). Det er også interessant at se på den procentvise forskel på antallet af rådgivningssamtaler, der har fundet sted over hele den periode, hvor Børne- og Ungetelefonen har været tilgængelig. Tabel 2 viser denne forskel. I 4 af årene (2004, 2006, 2007 og 2010) er der sket en stigning i antallet af rådgivningssamtaler i forhold til året før på mellem 26,3% og 58,2%. Der er dog også sket et fald i antallet af rådgivningssamtaler i 3 af årene (2005, 2008 og 2009) på mellem 1,7% og 29,1%. Tabel 2. Procentvise forskel i forhold til tidligere år på antal opkald i perioden Rådgivning Forskel i % 0,0% 54,4% 1,7% 58,2% 26,3% 29,1% 26,9% 57,9% Årsagen til at 2003 er på 0,0% er, at 2003 var det første år med en registrering på Børne- og Ungetelefonen. Der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag med tidligere år. Procenttallene markeret med fed indikerer en stigning, mens procenttal markeret med kursiv indikerer et fald i forhold til det forrige år. Med de udsving der har været i perioden, er det svært at konkludere noget nærmere om en tendens i form af en generel stigning eller et generelt fald i antallet af rådgivningssamtaler hen over den samlede periode. Dog har der været en generel stigning i det samlede antal opkald til Børne- og Ungetelefonen, når antallet af rørlæggere inkluderes (jævnfør tabel 1). Som tidligere nævnt er det ofte børn og unge, der skal samle mod, der er rørlæggere. Stigning i antallet af rørlæggere i perioden, kan altså indikere at flere børn og unge er blevet bekendte med eksistensen af Børne- og Ungetelefonen, men også at en del endnu mangler at tage det sidste skridt og faktisk søge rådgivning. Figur 1 vise grafisk, den kraftige stigning, der er sket i antallet af rådgivningssamtaler hos Børneog Ungetelefonen fra samt udviklingen hen over alle årene for Børne- og Ungetelefonen i faktiske rådgivningssamtaler. Det fald der er sket i de to foregående år fra højdepunktet i 2007 er altså vendt. I alle de år, hvor Børne- og Ungetelefonen har været til rådighed er 2010 samtidig året med næst flest rådgivningssamtaler. 3

4 Figur 1. Antal rådgivningssamtaler i perioden Der har i gennemsnit været afholdt omkring 23 rådgivningssamtaler pr måned i 2010, men som det kan ses af figur 2, er der stor forskel på antallet af samtaler i de enkelte måneder, hvor nogle måneder er langt over gennemsnittet (januar og februar), mens andre er langt under (marts og juni). Figur 2. Antal rådgivningssamtaler pr måned i 2010 N=278 Med 54 rådgivningssamtaler er februar den måned med flest samtaler set over hele året, mens januar med 40 samtaler er den nærmeste efterfølger. Dette adskiller sig fra 2009, hvor antallet af rådgivningssamtaler var størst i december (n=29) og marts (n=24) måned, men minder til gengæld om fordelingen af rådgivningssamtaler i 2008 og 2007, hvor januar og februar også modtog flest opkald. Årsagen til at 2009 på denne måde skiller sig ud fra de andre år kan skyldes, at der i december 2009 blev vist oplysningsspots på KNR om Børne- og Ungetelefonen. Disse spots fortsatte ind i januar og februar 2010, hvilket kan være en mulig forklaring på, at der har været så mange rådgivningssamtaler i disse to måneder i Det kan også være en forklaring på den klare overvægt at rørlæggere i henholdsvis januar og februar 2010 sammenlignet med resten af året 4

5 som vist i figur 3. Figur 3. Antal rørlæggere pr måned i 2010 N=1219 Tabel 3 viser fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra ugedage i Antallet af rådgivningssamtaler fordelt på ugedage, var størst på henholdsvis mandage og tirsdage med cirka 50 samtaler i løbet af hele året, mens søndag kun har haft halvt så mange samtaler (n=25). Den lille overvægt af rådgivningssamtaler på mandage og tirsdage kan muligvis forklares med, at dem der søger rådgivning i høj grad har brug for at snakke om noget, der er sket i weekenden. I forhold til hvor lille variation der er hen over ugedagene, er det dog svært at komme med nogen nærmere forklaring. Tabel 3. Fordeling af rådgivningssamtalerne på ugedage i 2010 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I alt Opkald % 17,6% 18,7% 16,5% 12,2% 11,2% 14,7% 9,0% 100% N=278 I forhold til 2009 er fordelingen af rådgivningssamtaler på ugedage i 2010 stort set den samme. Hvem søger rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen? Der er meget stor variation på alderen på de personer, som søger rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen. I 2010 var de yngste der ringede ind kun 7 år gamle, mens den ældste var 59 år (da alderen ikke er registreret i 69 af rådgivningssamtalerne er det muligt, at aldersspændet er større). I gennemsnit var alderen for de personer, der har søgt rådgivning i 2010 på 16,5 år. I tabel 4 kan det ses, at langt de fleste af dem, der har modtaget rådgivning var børn i aldersgruppen 0-17 år. Denne gruppe udgør 2/3 (n=139) af den samlede gruppe. 29% af dem, der har søgt rådgivning, var unge i alderen 18-28, mens kun 4% var ældre end 28 år og dermed helt uden for Børne- og Ungetelefonens målgruppe. 5

6 Ud fra disse tal kan det konkluderes, at Børne- og Ungetelefonen i høj grad bliver brugt af den aldersgruppe, den var tiltænkt. Sammenlignet med 2009 er der desuden ingen videre forskel på aldersspredningen. Tabel 4. Fordeling af rådgivningssamtaler ud fra aldersgrupper Barn (0-17 år) Ung (18-28 år) Voksen ( 29 I alt år) Opkald % 67% 29% 4% 100% N=209 (der er i alt 69 rådgivningssamtaler, hvor alderen ikke er registreret) Som i de tidligere år, er der stadigvæk en meget skæv kønsfordeling blandt dem, der søger rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen. Som vist i figur 4 er næste tre-fjerdedele eller 73% af de personer, der har søgt rådgivning i 2010, piger/kvinder (n=186), mens kun 68 drenge har ringet til Børne- og Ungetelefonen. Der er dog 24 personer for hvem, der ikke er givet nogle oplysninger om kønnet. Figur 4. Rådgivningssamtaler fordelt på køn N=254 (I 24 af rådgivningssamtalerne er der ingen oplysninger om køn) Tabel 5 viser rådgivningssamtaler fordelt på køn og alder. Som det kan ses i tabellen stod piger på 17 år eller derunder for næsten halvdelen af alle samtalerne (n=99), mens drenge i samme aldersgruppe udgjorde cirka 1/5 af samtalerne. Kvinder og mænd på år stod for henholdsvis 23 og 6% af samtalerne, mens kun 7 kvinder og 2 mænd 29 år eller ældre har søgt rådgivning ved telefonen. Tabel 5. Rådgivningssamtaler fordelt efter køn og alder Piger Drenge (0-17 år) (0-17 år) Kvinder (18-28 år) Mænd (18-28 år) Kvinder ( 29 år) Mænd ( 29 år) Opkald % 46% 18% 23% 6% 3% 1% 100% N=204 (For 74 rådgivningssamtaler er der ikke registreret både køn og alder) Figur 5 viser fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra hvilken kommunen, personen, der I alt 6

7 søger rådgivning, har ringet fra. Størstedelen af opkaldene kom fra personer bosiddende i Kommuneqarfik Sermersooq og Qqasuitsup Kommunia med cirka 1/3 af alle opkald hver, mens kun 10,9% af opkaldene kom fra Qeqqata Kommunia. Figur 5. Rådgivningssamtaler fordelt efter storkommune N=201 (For 77 personer, er der ingen oplysninger om, hvilken kommune de kommer fra) I forhold til 2009 er der procentmæssigt færre opkald fra Kujalleq og Qeqqata Kommunia, mens der er flere fra Qaasuitsup og Sermersooq (se årsopgørelsen for 2009 for de præcise tal). 62,6% af de personer, der søgte rådgivning, boede hos deres forældre (n=109). Ud af de 109 personer, boede 50 eller 45,8% hos både deres mor og far. Cirka 10% boede hos en enlig mor (n=11) og 7,3% boede sammen med enten mor eller far og en stedforældre (n=8). Ud af de 109, som har oplyst at de boede hos deres forældre, er der dog 34, som ikke har givet nærmere oplysninger om deres familiemæssige forhold. Kun 7,5 % boede på kollegium og 6,3% har angivet, at de har deres eget hjem, hvilket giver et klart billede af, at det er langt størstedelen af alle, der har søgt rådgivning, som bor hos begge forældrene eller i det, der kan betegnes som en kernefamilie. Beskrivelse af rådgivningssamtalerne Som det fremgår af figur 5 varer de fleste rådgivningssamtaler (n=122) mellem 5-15 minutter, mens 1/3 af samtalerne kun varer mellem 0-5 minutter. Meget få samtaler 2,8% (n=7) varede længere end 30 minutter. 7

8 Figur 6. Varighed af rådgivningssamtalerne N=274 (For 31 af samtalerne er der ikke oplysninger om samtalens varighed) 75,2% eller 209 af alle, der har søgt rådgivning, har ringet om sig selv, mens 104 eller 37% har angivet andre som årsagen til opkaldet. Flere af dem, der har ringet om sig selv, har altså også ønsket at snakke om andre. Langt størstedelen af dem, der har ringet om andre, har angivet enten deres forældre (33,6%, n=35) eller deres kæreste (27,8% n=29) som årsagen. 47 personer (37%) har tidligere søgt hjælp, heraf har de 28 søgt rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen. Det er dog kun for 127 personer (45,6%), at der er angivet om de tidligere har søgt hjælp eller ej, så tallene er behæftet med en hvis usikkerhed. En af de mest interessante ting at fokusere på er, hvilke problemområder, der bliver taget op i rådgivningssamtalerne. Tabel 6 viser de problemområder, som rådgivningssamtalerne omhandlede, noteret efter hvor hyppigt de optrådte i samtalerne. 8

9 Tabel 6. Problemområder i rådgivningssamtalerne noteret efter hyppighed Problemområder Antal Procent Ensomhed 60 10,3% Selvmord 54 9,3% Oplevet seksuelt misbrug 46 7,9% Misbrug af rusmidler 42 7,2% Vold 40 6,9% Kærestesorg 40 6,9% Skænderier 34 5,9% Overladt til sig selv af forældre 33 5,7% Psykisk ustabilitet 31 5,3% Mobning 28 4,8% Opdragelse 23 4,0% Skilsmisse 22 3,8% Tab og sorg 21 3,6% Dødsfald 17 2,9% Selvdestruktiv adfærd 15 2,6% Vil flytte hjemmefra 15 2,6% Almindelige pubertetsspørgsmål 12 2,1% Mistanke om seksuelt misbrug 11 1,9% Anbringelse 9 1,6% Søvnproblemer 7 1,2% Kriminalitet 5 0,9% Graviditet og abort 4 0,7% Almindlige seksuelle spørgsmål 3 0,5% Arbejdsløshed 3 0,5% Vil flytte hjem igen 3 0,5% Samkvem 2 0,3% I alt % Årsagen til at det samlede antal problemområder overstiger antallet af rådgivningssamtaler på 278 skyldes, at flere af problemområderne optræder flere gange i de enkelte samtaler. Ensomhed var det problemområde, der optrådte oftest i rådgivningssamtalerne. Ensomhed blev nævnt i alt 60 gange ud af de 278 samtaler. Selvmord, oplevet seksuelt misbrug og misbrug af rusmidler med henholdsvis 54, 46 og 42 var de næste emner, som fyldte meget hos dem, der ringede ind til Børne- og Ungetelefonen for at få rådgivning. Tilsammen udgjorde de 4 problemområder omkring 1/3 af de emner, som optrådte i rådgivningssamtalerne. I forhold til 2009 er ensomhed og kærestesorg helt nye på listen for 2010, mens emnerne almindelige pubertetsspørgsmål og søvnproblemer er røget meget langt ned på listen, men derudover er der meget stor lighed mellem de problemområder som er nævnt i 2009 og Flere af problemområderne kan opdeles i flere underkategorier. Denne opdeling kan bruges til at give et bedre billede af, hvad problemområdet egentlig indebærer. Det gælder for eksempel for emnerne vold, misbrug af rusmidler, selvmord og oplevet seksuelt misbrug, der optræder fra 2. til 5. pladsen over de mest hyppige problemområder i tabel 6. I de følgende fire figurer, ses der derfor nærmere på disse fire områder. Vold kan opdeles i henholdsvis fysisk, psykisk samt fysisk og psykisk vold. Omfanget af disse tre emner kan ses i figur 7. 9

10 Figur 7. Fordelingen af de samtaler, der omhandlede vold (N=40 Vold blev nævnt i 14,3% af alle rådgivningssamtalerne) Ud af de samtaler hvor vold optrådte, var fordelingen mellem fysisk, psykisk samt fysisk og psykisk vold stort set ligelig med 1/3 til hver, der var dog en lille overvægt af tilfælde med både fysisk og psykisk vold, som optrådte i 37,5% af tilfældene. Figur 8 viser fordelingen af de samtaler, som omhandler misbrug af rusmidler. Som det kan ses af figuren udgjorde problemer med alkohol langt størstedelen af tilfældene, mens hash følger efter med 16,7%. Det skal understreges, at der i rådgivningssamtalerne om misbrug oftest ikke er tale om opkalderens eget misbrug, men derimod om misbrug hos personer, som opkalderen har en tæt relation til såsom forældrene. Figur 8. Fordelingen af de samtaler, der omhandlede misbrug af rusmidler (N=32 Misbrug af rusmidler blev nævnt i 11.5 % af alle rådgivningssamtalerne) Figur 9 viser fordelingen for de samtaler, der handlede om selvmord. I hele 64,8% af tilfældene (n=35) drejede samtalerne sig om opkalderens egne selvmordstanker, mens 18,5% 10

11 af opkaldene omhandlede egne selvmordsforsøg. Det er altså et klart mindretal af samtalerne, hvor opkaldet handlede om andres selvmordsforsøg eller selvmord. Samtidig skal det dog bemærkes, at det faktiske antal af samtaler angående selvmord var 45, hvilket betyder, at flere af emnerne under kategorien går igen i enkelte af samtalerne mere konkret kan det siges, at dem der har haft selvmordstanker i flere tilfælde også har forsøgt selvmord. Sammenlignet med 2009 er den procentmæssige fordeling for 2010 i forhold til selvmord stort set magen til, lidt flere har haft egne selvmordstanker, mens færre har oplevet andres selvmordsforsøg (se eventuelt årsopgørelsen for 2009 for den faktiske procentmæssige fordeling). Figur 9. Fordelingen af samtaler, der omhandlede selvmord (N=45 Selvmord blev nævnt i 16,1% af alle rådgivningssamtalerne) Figur 10 viser fordelingen for de samtaler, der har omhandlet oplevet seksuelt misbrug. Seksuelt misbrug er opdelt i forhold til verbale krænkelser, fysiske krænkelser og voldtægt. Der er en mindre overvægt af fysiske krænkelser, med næsten 40% af tilfældene, til gengæld er voldtægt faldet til 32,6% mod de 61%, det udgjorde i samtalerne om oplevet seksuelt misbrug i

12 Figur 10. Fordelingen af samtaler, der omhandlede seksuelt misbrug eller krænkelse (N=32 Krænkelser blev nævnt i 11,5% af alle rådgivningssamtalerne) Ud af de 35, som er noteret som enten offer eller krænker i forhold til oplevet seksuelt misbrug, er de 30 eller 85,7% ofre, mens 4 eller 11,4% er krænkere. 1 person har angivet at være både offer og krænker. Som vist i tabel 3 er det primært børn som benytter Børne- og Ungetelefonen, men da der også er en del personer over 18 år, som bruger telefonen, er det relevant at se på, hvilke emner henholdsvis børn og voksne ønsker at snakke om. Tabel 7 viser fordelingen af de problemområder, som henholdsvis børn (0-17 år) og voksne (18+ år) hyppigst ønsker at tale med rådgiverne ved Børne- og Ungetelefonen om. Der er rimelig stor overensstemmelse mellem de problemområder, der er mest fremtrædende for den samlede oversigt over problemområder i rådgivningssamtalerne (som vist i tabel 6), og de problemområder som henholdsvis børn og voksne har søgt rådgivning om (som vist i tabel 7). Dog fremtræder visse emner, såsom kærestesorg, psykisk ustabilitet, opdragelse og selvdestruktiv adfærd mere hyppigt blandt de voksnes problemer end hos børnene. Samtidig er et emne som vold, der er meget centralt placeret hos børnene, som det tredje mest hyppige problemområde, nede på en 8. plads hos de voksne. Andre meget centrale problemområder for børnene er overladt til sig selv af forældre og mobning på henholdsvis 2. og 4. pladsen jævnfør tabel 7. 12

13 Tabel 7. Problemområder i rådgivningssamtalerne fordelt på børn og voksne Børn (0-17 år) Voksne (18+ år) Problemområde Antal Procent Problemområde Antal Procent Ensomhed 39 13,6% Kærestesorg 20 15,2% Overladt til sig selv af forældre 29 10,1% Ensomhed 18 13,6% Vold 28 9,8% Skænderier 12 9,1% Mobning 27 9,4% Selvmord 11 8,3% Selvmord 26 9,1% Psykisk ustabilitet 11 8,3% Misbrug af rusmidler 19 6,6% Oplevet seksuelt misbrug 10 7,6% Oplevet seksuelt misbrug 19 6,6% Opdragelse 9 6,8% Skænderier 19 6,6% Vold 8 6,1% Kærestesorg 15 5,2% Misbrug af rusmidler 8 6,1% Tab og sorg 13 4,5% Selvdestruktiv adfærd 6 4,5% Vil flytte hjemmefra 13 4,5% Skilsmisse 5 3,8% Psykisk ustabilitet 12 4,2% Tab og sorg 4 3,0% Almindelige pubertetsspørgsmål 10 3,5% Søvnproblemer 4 3,0% Dødsfald 10 3,5% Dødsfald 3 2,3% Selvdestruktiv adfærd 8 2,8% Mistanke om seksuelt misbrug 3 2,3% I alt ,0% I alt ,0% Det er kun de 15 problemområder, der optræder hyppigst, som er medtaget i tabellen. Årsagen til at antallet af tilfælde i tabel 7 ikke stemmer overens med antallet af tilfælde i tabel 6, er derfor både, at der er rådgivningssamtaler, hvor alderen ikke er oplyst, og disse optræder derfor ikke i tabel 7, samt at ikke alle problemområder er medtaget i denne tabel. Som det er nævnt tidligere i rapporten, nævnes flere af problemområderne indenfor den samme rådgivningssamtale. Det betyder, at der er en meget høj grad af kompleksitet i de problemer, som personerne ringer ind med til Børne- og Ungetelefonen. Denne kompleksitet kan vises ved at tage udgangspunkt i et problemområde i dette tilfælde selvmord som i den samlede oversigt over problemområder optrådte på 2. pladsen med en hyppighed på 54 (jævnfør tabel 6). Tabel 8 viser hvilke andre problemområder, der optræder i de rådgivningssamtaler, der har omhandlet selvmord. 13

14 Tabel 8. Andre problemområder i de samtaler, der omhandlede selvmord Problemområde Antal Procent Vold 21 13,7% Psykisk ustabilitet 18 11,8% Ensomhed 16 10,5% Oplevet seksuelt misbrug 14 9,2% Misbrug af rusmidler 11 7,2% Kærestesorg 11 7,2% Overladt til sig selv af forældre 10 6,5% Tab og sorg 10 6,5% Selvdestruktiv adfærd 9 5,9% Vil flytte hjemmefra 8 5,2% Søvnproblemer 7 4,6% Opdragelse 4 2,6% Skænderier 4 2,6% Mobning 4 2,6% Mistanke om seksuelt misbrug 3 2,0% Anbringelse 3 2,0% I alt ,1% (Antal samtaler om selvmord n=45, hyppigheden hvormed selvmord optræder i samtalerne n=54) Som vist i tabellen er vold det emne, der optræder hyppigst sammen med selvmord, idet vold nævnes i 13,7% af rådgivningssamtalerne, men også psykisk ustabilitet (n=18) og oplevet seksuelt misbrug (n=14) er meget gennemgående emner, når samtalen omhandler selvmord begge indgår i cirka 10% af samtalerne. I forbindelse med rådgivningssamtalerne anbefales opkalderen ofte tillige at henvende sig til andre, der kan hjælpe. I de samtaler, der har drejet sig om selvmord, er det især andre voksne, forældrene og socialforvaltningen, rådgiverne ved Børne- og Ungetelefonen har anbefalet dem at henvende sig til. Andre anbefalede henvendelser går på Attavik, en lærer og så naturligvis at ringe tilbage til Børne- og Ungetelefonen, hvis de stadigvæk har behov for at snakke eller hvis der opstår nye problemer. 14

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne Ungetelefonen 2004 1 Årsopgørelse for Børne- Ungetelefonen 2004 Opgørelsen af henvendelserne til Børne- Ungetelefonen i 2004 viser, at børn og unge i alle aldre ringer til Børne-

Læs mere

Attavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA

Attavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA Attavik 146 Årsopgørelsen 2008 PAARISA 1 Årsopgørelse for ATTAVIK 146 telefonrådgivning 2008 Baggrund. Den landsdækkende telefonrådgivning Attavik 146, åbnede for telefonlinierne d. 8.8. 2007. Det er således

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Efterladte efter selvmord Skriv hver dag, om dine tanker og følelser eller en slags brev til den afdøde. På den måde vil du kunne se tilbage på de ting du har skrevet og se at der sker en udvikling i dig,

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier

Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 421 Offentligt Den: 12. november 2007 J.nr.: 5842 Kontor/initialer:KØP/AMVR, LSTB Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 1 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 16. dec 2013. Uge 52, mandag 23. dec 2013 23/12/2013 15:06. 08:01 Sådan er det bare (1:9) Ny programtekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 16. dec 2013. Uge 52, mandag 23. dec 2013 23/12/2013 15:06. 08:01 Sådan er det bare (1:9) Ny programtekst Side 1 Uge 52, mandag 23. dec 2013 08:01 Sådan er det bare (1:9) Ny programtekst Hvorfor arbejder du egentlig? For langt de fleste danskere er det givet, at den eneste rigtige karriere er som fastansat

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2014

Etnisk Konsulentteams statistik 2014 Etnisk Konsulentteams statistik 214 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING Som led i evalueringen af forsøget med modulvogntog er der gennemført to undersøgelser af nationaliteten på modulvogntog. Undersøgelserne er gennemført ved betalingsanlægget

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelsen er baseret på data om højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold, som er indsamlet maj 2015. Spørgsmålene omhandler

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Den Blå Viol er mit hjem Den Blå Viol i Skive er et værested for mennesker med psykiske, sociale alkohol- eller

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Orientering: Status på antal underretninger 01.01.14-31.12.14

Orientering: Status på antal underretninger 01.01.14-31.12.14 Punkt 9. Orientering: Status på antal underretninger 01.01.14-31.12.14 2014-20628 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, at der er udarbejdet følgende

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015 Ishøj Kommune Lærernes sygefravær, skoleåret 214/215 Center for Børn og Undervisning August 215 Indhold 1. Om opgørelsen... 3 2. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat... 4 3. Udviklingen i sygefravær fra skoleåret

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere