PROJEKT FÆLLESMAGASIN - MIDT-VEST

Transkript

1 PROJEKT FÆLLESMAGASIN - MIDT-VEST * Et fællesmagasin for Museerne i den vestlige Limfjordsregion. * En række fællesområder til støtte for det generelle museumsarbejde i regionen. * Museernes Bevaringscenter i Skive * Skive Kommunearkiv.

2 Indholdsfortegnelse Baggrund Bygningen Fællesmagasin Fællesområder Bevaringscenter Kommunearkiv Bilag Projekt Fællesmagasin Midt-Vest består af følgende statsanerkendte museer: Museet for Thy og Vester Hanherred, Morslands Historiske Museum, Vesthimmerlands Museum, Holstebro Museum, Energimuseet, Skovgaard Museet i Viborg, Museum Salling, Viborg Museum og Lemvig Museum. Museernes Bevaringscenter i Skive har været tovholder og sekretær for det samlede projektet. 2

3 Baggrund Projekt Fællesmagasin Midt-Vest ønsker at skabe og udvikle en fællesmuseal centerdannelse, der kan fungere som et dynamisk samlingspunkt for museerne i den vestlige limfjordsregion. Ændringen af museumsloven og de stadig stigende krav til alle dele af den museale virksomhed fordrer nytænkning på mange områder. Fra centralt hold tales der om bæredygtige enheder og museumsfusioner, men selv store enheder bliver udfordret, ikke mindst på de museumstekniske områder. Realisering af Projekt Fællesmagasin Midt-Vest vil give nye museumstekniske muligheder og styrke samarbejdet mellem museerne i en større geografisk region. Projektets formål har været at udvikle såvel de fysiske rammer som de samarbejdsformer, der skal danne grundlaget for den fælles udnyttelse af faciliteterne. Det skitseprojekt, der hermed præsenteres, rummer fire hovedelementer: * Et fællesmagasin for museerne i den vestlige limfjordsregion. * En række fællesområder til støtte for det generelle museumsarbejde i regionen. * Museernes Bevaringscenter i Skive. * Skive Kommunearkiv. I projektets udformning er der taget højde for, at centerdannelsen skal kunne udvides med flere funktioner, ligesom størrelsen af de enkelte funktioner skal kunne reguleres. Siden 2008 har deltagerne i Projekt Fællesmagasin Midt-Vest arbejdet frem mod at kunne fremlægge et færdigt skitseprojekt. Arbejdet har omfattet kortlægning af museernes behov og forventninger i forhold til alle centerdannelsens elementer. Der er i perioden gennemført en samlingsgennemgang på alle de deltagende museer med støtte fra Kulturstyrelsens bevaringspulje. Arkitektfirmaet Andreas Ravn har på smukkeste vis givet forarbejdet fra de mange arbejdsgrupper, møder og spørgeskemaer fysisk form. Midlerne til udformningen af selve skitseprojektet er kommet fra de deltagende museer, Museernes Bevaringscenter i Skive og fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje. Byggeriets placering Det nye fællesmagasin tænkes opført i nyudstykket erhvervsområde i Skive. Området ligger ved Herningvej, som vil give gode adgangsforhold for alle byggeriets brugere. 3

4 Bygningen Byggeriets planløsning De interne arbejdsgange afspejler i høj grad indretningen af bygningen. Der har været dialog med husets brugere helt fra start. Bygningen er i to etager. Værksteder og pladskrævende aktiviteter er i stueplan. Mere administrative funktioner er på. Hovedindgangen er placeret ved en stor fællesgang, hvor der er direkte adgang til de fleste arbejdsfunktioner. Den brede fællesgang mellem værksteder og magasin giver gode arbejdsforhold til transport af større objekter med truck. Adgang til magasinet sker gennem en sluse. I byggeriets konstruktioner er der lagt særligt vægt på: - Stor tæthed, så driftsudgifterne til klimastyring minimeres. - Stor sikkerhed både med hensyn til brand og tyveri, og i forhold til at minimere risiko for vandskade, f.eks. ved at alle vandinstallationer til brandslanger i magasinet kan føres ind fra sidebygningen, således at der ikke er vandfyldte rør i magasinet. - Nem inspektion og servicering af alle installationer, bl.a. ved at alle tagflader er umiddelbart tilgængelige for inspektion og service af f.eks. kølemaskiner, ventilation, solceller, afløb og brandventilation. * Planløsning der understøtter de interne arbejdsgange. * Konstruktion der underbygger sikker og økonomisk drift. 4

5 Byggeriets konstruktion Magasinbygning: Gulv : Overfladebehandlet, uisoleret betondæk Ydervægge: Isolerede sandwich beton elementer Skillevægge: Betonelementer Indskudt dæk: Betonelementer Tag: Betondæk med tagpap varmttagsløsning Døre: Træ/alu partier. Varme: Ingen varme styret konstant fugtighed. Bevaringscenter og fællesarealer: Gulv: Overfladebehandlet, isoleret betondæk Ydervægge: Helvægs beton elementer, isoleret, skalmur i tegl. Skillevægge: Betonelementer Indskudt dæk: Betonelementer Tag: Betondæk med tagpap varmttagsløsning Vinduer/døre: Træ/alu partier. Varme: Traditionel radiatorvarme kombineret med gulvvarme. Ventilation: Rum og procesventilation. Administration og personalefaciliteter: Gulv: Gulvbelægning, isoleret betondæk Ydervægge: Helvægs beton elementer, isoleret, skalmur i tegl. Skillevægge: Betonelementer / lette gipsvægge Indskudt dæk: Gulvbelægning på betonelementer Tag: Betondæk med tagpap varmttagsløsning Vinduer/døre: Træ/alu partier. Varme: Traditionel radiatorvarme kombineret med gulvvarme. Ventilation: Rum og procesventilation. Se desuden teknisk beskrivelse under bilag. 5

6 Udvidelsesmuligheder Projekt fællesmagasin Midt-Vest tager højde for at såvel fællesmagasinet, som de tilknyttede arbejdsområder vil kunne udvides hvis der bliver behov for det. Magasinområdet vil kunne udvides til næsten den dobbelte størrelse indenfor det afsatte grundstykke ved at udvide magasinbygningen mod syd. Yderligere arbejdsområder eller helt nye elementer i centerdannelsen kan placeres i en bygning nord for centrets indgangsparti parallelt med multirummets facade. Det afgrænsede rum mellem de to bygninger er med til at skabe sammenhæng mellem de arkitektoniske elementer, således at de funktioner, der placeres i bygningen, klart fremstår som en del af centerdannelsen, selvom der ikke er fysisk kontakt mellem bygningerne. Fokusområder: * Fremtidssikring * Fleksibilitet * Funktion 6

7 FÆLLESMAGASIN Hovedformål - Rationel og Fornuftig opbevaring. Fællesmagasin Midt-Vest har til formål at skabe rammerne for en økonomisk og tidssvarende opbevaring, forvaltning og bevaring af museernes samlinger. Magasinet skal kunne honorere de krav, der stilles til magasinering og forvaltning af genstandsmaterialet på de statsanerkendte museer. I dag drives museumsmagasinerne i det midt- og vestjyske område af de enkelte museer. Driftsforholdene er både med hensyn til økonomi og bemanding meget uensartede, og de fleste steder er tilsynet med samlingerne og den daglige drift under pres. Fysisk er magasinerne ofte fordelt på mange adresser og i bygninger af stærkt varierende kvalitet og egnethed. Mange steder er magasinerne uden egentlig klimastyring. For de af museerne, der er blevet kvalitetsvurderet af Kulturstyrelsen indenfor de senere år, har magasinforholdene været et gennemgående kritikpunkt. Realisering af Fællesmagasin Midt-Vest vil på én gang kunne løfte forholdene omkring forvaltning og bevaring af museernes samlinger til et tidssvarende niveau. Magasinområdet i Fællesmagasinet består af fire enheder med forskellig funktion. Hovedmagasin xxx m 3 Klimakrav: 50% Rf. ± 5%, temperaturen reguleres ikke, men svinger langsomt pga. høj isoleringsgrad (kun affugtning). Området har stor tæthed, og lille personbelastning. (klimaanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet). Lagerkapacitet i Fællesmagasinet Hovedmagasin: ca m 3. Koldt magasin: ca. 220 m 3. Tørt magasin: ca. 60 m 3. Sikringsboks: ca. 20 m 3. I alt: 8930 m 3. 7

8 MAGASINområder Hovedmagasin Hovedmagasin til opbevaring af genstande med almindelig klimafølsomhed. Magasinet er uopvarmet og holdes med en relativ luftfugtighed på ca. 50%. Temperaturen svinger langsomt med årstiderne mellem ca. 10 og 18 o C. Hovedmagasinet er indrettet med mobile pallereoler, mobile lagerreoler, stationære lagerreoler, kompaktsystem til ophængning af billeder, grenreoler og netvægge til lange og store genstande samt åbne arealer til meget store genstande. Stueplan Lagerkapacitet for hovedmagasinet er ca m 3 Koldt magasin Koldt magasin til opbevaring af genstande af især syntetiske materialer som f.eks. diverse plast materialer, gummi, celluloid, fotografiske materialer, lydbånd m.v. samt stærkt syreholdigt papir. Magasinet holdes med en temperatur på ca. 6 o C og en relativ luftfugtighed på ca. 40%. Det kolde magasin er indrettet med mobile lagerreoler og stationære reoler, samt et åbent areal til større genstande. Stueplan Lagerkapacitet for det kolde magasin er ca. 220 m 3 Tørt magasin Tørt magasin til opbevaring af især ustabilt arkæologisk jern og pyritholdigt fossilt materiale. Magasinet holdes med en relativ luftfugtighed på ca. 15%. Temperaturen reguleres ikke, men svinger langsomt som hovedmagasinet. Det tørre magasin indrettes med stationære lagerreoler. Stueplan Lagerkapacitet for det tørre magasin er ca. 60 m 3 Sikringsboks Sikringsboks til opbevaring af genstande med særlige sikkerhedskrav som f. eks. våben, ædelmetaller og lign. Klimaet i sikkerhedsboksen styres ikke separat, men følger hovedmagasinets klima. Sikringsboksen indrettes med stationære lagerreoler. Lagerkapacitet for sikringsboksen er ca. 20 m 3 Stueplan 8

9 Drift- og håndteringsområder Ud over selve magasinområdet består Fællesmagasin Midt-Vest, af en række funktioner, der er nødvendige for magasinets drift: Indgangsområde Indgangsområde med ladestation for pallestabler, teknikrum for klimastyring m.m., omklædning og toiletforhold samt sluseområde med adgangskontrol for indgang til hovedmagasinet. Stueplan Håndteringsområde Håndteringsområde med faciliteter for håndtering, pakning og registrering af genstande til magasinering. Stueplan Desinfektion Desinfektionsenheder med mulighed for varme- og frysedesinfektion af genstande til magasinering. Stueplan Forvalterkontor Kontor for forvalteren (fælles for hele centerdannelsen). Drift og håndtering Stueplan Indgangsområde: 150 m 2 Håndteringsområde: 70 m 2 Desinfektionsenheder: 30 m 2 Forvalterkontor: 15 m 2 9

10 INDRETNING Forslag til indretning af magasinarealerne er udarbejdet i samarbejde med firmaet Hans Schourup A/S. Indretningen er bygget op omkring en række gennemprøvede kompakte opbevaringssystemer, der har vist sig særdeles velegnede til museumsmagasiner. Elementerne svarer i det store hele til de elementer, der er anvendt ved fællesmagasinet i Randers. Lagerkapaciteten i fællesmagasinet tager udgangspunkt i behovsundersøgelser blandt projektets deltagere. Lagerkapacitet for de enkelte systemer er beskrevet i bilag 5. 1: Mobile Pallereoler- 4 anlæg: 70 fag x 3 paller x 5 lag = 4200 pp 2: HS Platform: m 2 3: Kompaktreol LS til stole mv. 198 fag (1800x800) 4: Kompaktreol malerier 22 vogne á 33 m2 vægge 5: Rosss stålreol til arkivkasser mv. 502 fag (1000x500) 6: Fane-magasin 7: Grenreol 8: Netvæg til malerier 6 m x 20 m x 2 9: Kompaktreol Rosss Stålreol til arkivkasser mv. 504 fag (1000x500) 10: Rosss stålreol til arkivkasser mv. 16 fag (1000x300) 10

11 HS Platform med aftageligt gelænder. På platformen står genstande enten frit eller i stationære reoler. Under platformen er der LongSpanreoler. Billedet er fra fællesmagasinet i Randers. Foto: Anne Søbjørn Mobile Pallereoler. Alle pakkeenheder står på paller. Ind- og udtagning foregår med pallestabler. Stabelhøjde i Fællesmagasin Midt-Vest er 6 meter. Total pakkehøjde 7,2 meter. Billedet er fra fællesmagasinet i Randers. Foto: Hans Scourup A/S 11

12 Kompaktreoler. Reolerne flyttes manuelt. Denne reoltype er placeret på 1. sal over lagerhotellet samt i det kolde magasin. Foto: Hans Scourup A/S LongSpanreoler under HS platform. Genstandene er dækket med lagenlærred, for at skærme dem mod støv. Billedet er fra fællesmagasinet i Randers. Foto: Hans Scourup A/S 12

13 Kompaksystem til malerier. Elementerne flyttes manuelt. Denne opbevaringstype er placeret i hovedmagasinet. Foto: Hans Scourup A/S Stationære reoler under platform. Denne reoltype er placeret på 1. sal samt i boksen og det tørre magasin. Foto: Hans Scourup A/S Netvægge til malerier og store genstande. Der er placeret netvægge i magasinets midtersektion til store genstande. Billedet er fra fællesmagasinet i Randers. Foto: Hans Scourup A/S 13

14 fællesområder Hovedformål AT Give plads Formålet med fællesområderne er at skabe egnede faciliteter for de dele af museernes virksomhed, der af pladshensyn eller lignende, vanskeligt kan foregå hos museerne selv, samt at fungere som et udvidet arbejdsområde i forbindelse med museernes brug af fællesmagasinet. Fællesområderne består af tre elementer: multirum, lagerhotel og mødefaciliteter. Frokostrum og øvrige personalefaciliteter er fælles med det øvrige center. Hovedmagasin xxx m 3 Klimakrav: 50% Rf. ± 5%, temperaturen reguleres ikke, men svinger langsomt pga. høj isoleringsgrad (kun affugtning). Området har stor tæthed, og lille personbelastning. (klimaanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet). Fællesområder Multirum: ca. 450 m 2. Lagerhotel: ca. 290 m 2. Møderum: ca. 100 m 2. Toilet og omklædning: ca. 25 m 2. Frokostrum: ca. 45 m 2. 14

15 Stueplan Multirum Multirummet er, sammen med lagerhotellet, tænkt som et let tilgængeligt og økonomisk attraktivt bufferområde for museerne, drevet af museerne i fællesskab. Det er tanken, at multirummet skal kunne anvendes i forbindelse med alle dele af den museale virksomhed. Multirummet er på 450 m 2. Området er indrettet med en våd og en tør ende, således at flere aktiviteter kan foregå på samme tid. Ud over enkelte faste installationer i den våde ende, er alt inventar i multirummet flytbart. Inventaret er basalt, robust og praktisk. Området bestykkes med reoler og skillevægge på hjul, flytbare højdejusterbare borde, og mobil belysning, således at større eller mindre arbejdsstationer let kan indrettes til den enkelte opgave. Multirummet kan f.eks. indrettes - og anvendes til: Midlertidige kontorarbejdspladser, studiefaciliteter, indkomstrum for museumsgenstande, registrering, dokumentation og foto, udstillingsopbygning, rengøring af museumsgenstande, bearbejdning af arkæologiske fund og meget mere. Stueplan Lagerhotel Lagerhotellet giver museerne mulighed for at få løst korte- og længerevarende opbevaringsopgaver for genstande, materialer og materiel, der ikke hører hjemme på det egentlige magasin. Lagerhotellet kan f.eks. opbevare: Genstande der endnu ikke er registreret, rekvisitter til museernes formidling, publikationer og andet salgsmateriale, nedpakkede udstillinger og udstillingsmaterialer, transportmaterialer fra særudstillinger, materiel til arkæologisk feltarbejdede, arkæologiske jordprøver og meget andet. Lagerhotellet er på 290 m 2. Området er placeret i direkte tilknytning til multirummet, og indrettes med en kombination af faste pallereoler og faste lagerreoler. Området er klimastyret. Stueplan Møde- og personalefaciliteter Mødefaciliteterne består af et mødelokale på 100 m 2 med plads til ca. 50 personer, samt frokostrum og toiletfaciliteter fælles med det øvrige center. Mødelokalet indrettes med AV udstyr og IT forhold, der muliggør at området ud over mødevirksomhed, tillige kan anvendes til kurser og lign. I forbindelse med mødelokalet er der mulighed for at opstille et område til håndbøger, tidsskrifter m.m. 15

16 Museernes Bevaringscenter Hovedformål - Konservering og bevaringsfaglig bistand. Museernes Bevaringscenter i Skive har siden 1972 været den fælles bevaringsinstitution for størstedelen af deltagerne i Projekt Fællesmagasin Midt-Vest. En målrettet og effektiv bevaringsindsats kræver, at bevaringsarbejdet er en integreret del af museernes samlede virksomhed. Med en realisering af Projekt Fællesmagasin Midt-Vest bliver bevaringscentret en del af museernes fælles hus, hvilket giver helt nye muligheder for sammenhæng mellem bevaringsarbejdet og museernes øvrige samlingsarbejde. Den fysiske nærhed mellem fællesmagasinet, bevaringscentret og det samlingsrelaterede arbejde, der vil foregå i multirummet, vil styrke sammenhængen i det museale arbejde og muliggøre en langt bedre og mere målrettet bevaringsindsats for museernes samlinger. Hovedvægten af bevaringscentrets arbejde forventes fortsat at ligge indenfor konservering af arkæologiske materialer, konservering og restaurering af nyeretids kulturhistoriske materialer og præparation og konservering af fossiler og geologisk materiale. Indretningen af bevaringscentret afspejler arbejdet indenfor hovedarbejdsområderne, men der er lagt vægt på stor fleksibilitet i indretningen, således at arbejdsområderne let vil kunne ændres og udvikles i forhold til museernes ønsker og behov. Som eksempel kan nævnes at grovværkstedet, der er et rum i to etagers højde, bl.a. til behandling af store industrigenstande, er forberedt til, at der kan lægges et dæk ind, således at der kan indrettes et konserveringsatelier til f.eks. tekstil- eller farvelagskonservering på første sal over grovværkstedet. Hovedmagasin xxx m 3 Klimakrav: 50% Rf. ± 5%, temperaturen reguleres ikke, men svinger langsomt pga. høj isoleringsgrad (kun affugtning). Området har stor tæthed, og lille personbelastning. (klimaanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet). Bevaringscenter Almen konservering: ca. 180 m 2. Grov konservering: ca. 100 m 2. Geologisk præparation: ca. 60 m 2. Laboratorieområde: ca. 35 m 2. Kølerum: ca. 5 m 2. Sandblæsningsrum: ca. 15 m 2. Røntgenrum: ca. 10 m 2. Kontorer: ca. 45 m 2. 16

17 Indretning af bevaringscenter Bevaringscentret er indrettet med følgende faciliteter: Almen konservering Arbejdsområde for almen konservering, på 180 m 2 er placeret centralt, med direkte adgang til de fleste af bevaringscentrets øvrige funktioner. Området er indrettes med 4-6 faste arbejdspladser. Grovværksted Grovværksted, på 100 m 2 er et højloftet rum med direkte adgang udefra gennem en port i bygningens gavl. I området placeres maskiner og faciliteter for træ- og metalbearbejdning, samt større, støjende apparatur til frysetørring, plasmareduktion og elektrolyse. Geologisk præparation Arbejdsområde for geologisk præparation, på 60 m 2 er placeret i tilknytning til grovværkstedet. Arbejdsområdet indrettes med to faste arbejdspladser. På grund af støj fra brugen af trykluftsværktøj, lydisoleres området fra bevaringscentrets øvrige arbejdsområder. Stueplan Laboratorium Laboratorieområde, på 35 m 2 er placeret i tilknytning til arbejdsområdet for almen konservering. Laboratorieområdet anvendes til analysearbejde og til konserveringsprocesser, der kræver laboratoriefaciliteter. Området er forsynet med gulvafløb, og er derfor velegnet til f.eks. tekstilvask. Sandblæsning Arbejdsområde for Sandblæsning, på 15 m 2 er placeret i tilknytning til arbejdsområdet for almen konservering. Sandblæsning anvendes primært til afrensning af arkæologisk jern. Arbejdsområdet indrettes med to arbejdsstationer. Røntgen Røntgenanlæg, på 10 m 2 er placeret i tilknytning til arbejdsområdet for almen konservering. Anlægget består af et eksponeringsrum, og et kontrolrum med styringsenhed, filmscanner m.m. Kølerum Kølerum, på 5 m 2 er placeret i tilknytning til laboratorieområdet. Kølerummet holder en temperatur på ca. 5 o C, og anvendes til opbevaring af vådt arkæologisk materiale, kemikalier m.m. Kontor og arkiv Kontor og arkiv på 30 m 2 for bevaringscentrets administration er placeret på 1. sal over arbejdsområdet for almen konservering. Lederkontor Kontor på 14 m 2 for bevaringscentrets leder er placeret i forbindelse med arbejdsområdet for almen konservering i stueetagen. Depot Depot på 25 m 2 for materialer m.m. er placeret på 1. sal over kølerum og sandblæsning. Frokostrum og øvrige personalefaciliteter er fælles med det øvrige center. 17

18 Skive kommunearkiv Hovedformål - Opbevaring af personfølsomme oplysninger under betryggende forhold. Skive kommunearkiv har til formål at bevare, sikre og forvalte de kommunale arkiver i Skive Kommune. Driften af arkivet sker i henhold til arkivlovens 7 om stadsarkiver. Arkivområdet på ca. 290 m 2 er bygningsmæssigt og klimatisk en del af hovedmagasinet, men fysisk afgrænset fra dette. Arkivet indeholder personfølsomme oplysninger, og adgangen til arkivområdet foregår derfor ad en separat indgang med selvstændig adgangskontrol. Kontorfaciliteter på 30 m 2 i tilknytning til magasinet er ligeledes med selvstændig adgangskontrol. Frokostrum og øvrige personalefaciliteter er fælles med det øvrige center. Hovedmagasin xxx m 3 Klimakrav: 50% Rf. ± 5%, temperaturen reguleres ikke, men svinger langsomt pga. høj isoleringsgrad (kun affugtning). Området har stor tæthed, og lille personbelastning. (klimaanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet). Skive Kommunearkiv Magasinområde: 290 m 2. Klima: C, relativ luftfugtighed ca. 50 %. Kontor: 30 m 2. På grund af personfølsomt arkivmateriale har Kommunearkivet separate adgangsforhold med egen adgangskontrol. 18

19 Bilag 1 Tekniske specifikationer Almindelige byggetekniske krav er ikke medtaget. Hovedmagasin 3000 m 2 Klimakrav: 50% Rf. ± 5%, temperaturen reguleres ikke, men svinger langsomt pga. høj isoleringsgrad (kun affugtning). Området har stor tæthed, og lille personbelastning (klimaanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet). Faste installationer: Installationer vedr. brand og tyverisikring Internt datanetværk Koldt magasin 200 m 2 Klimakrav: 40% Rf. ± 5%, 4-8 o C (affugtning og køling). Højisoleret område med meget stor tæthed og meget lille personbelastning (klimaanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet, dog placeres kølemaskine på tag af hensyn til driftsøkonomi og vedligeholdelse). Faste installationer: Installationer vedr. brand og tyverisikring Internt datanetværk Tørt magasin 60 m 2 Klimakrav: 15% Rf. ± 5%, temperaturen reguleres ikke, men svinger langsomt pga. høj isolering (kun affugtning) Området har meget stor tæthed og meget lille personbelastning (klimaanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet). Faste installationer: Installationer vedr. brand og tyverisikring Internt datanetværk Serverrum 6 m 2 Klimakrav: 50% Rf. ± 15%, o C (køling + evt. affugtning). Kølingen skal kunne håndtere serverkapacitetens energiforbrug (kølemaskine placeres på tag af hensyn til støj og driftsøkonomi). Faste installationer: Installationer vedr. brand og tyverisikring Arbejdsområder i stueplan (håndteringsområde, multirum og bevaringscenter) 1050 m 2 Klimakrav: % Rf., o C (rumventilation, opvarmning, befugtning og affugtning) Områderne har almindelig bygningsstandard og normal personbelastning (Ventilationsanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet, befugteranlæg placeres formentlig decentralt, hvilket kræver vandtilførsel og muligvis afløb). Der ønskes gulvvarme frem for radiatorer. Faste installationer i håndteringsområde: Installationer vedr. brand og tyverisikring Internt datanetværk Punkt-udsug Faste installationer i multirum: Installationer vedr. brand og tyverisikring Internt datanetværk Installationer for vand og afløb (gulvafløb) i området længst væk fra indgangspartiet Afløb skal være forsynet med sandfang. Punkt-udsug 2 stk. i området længst væk fra indgangspartiet Udtag for trykluft 4 stk. fordelt langs ydervæggen (central kompressor placeres på tag af hensyn til støj) Overdækket areal i forbindelse med multirum: eludtag, udendørs vandhane og afløb med sandfang Faste installationer i bevaringscenter: Installationer vedr. brand og tyverisikring Internt datanetværk Installationer for vand og afløb, gulvafløb i laboratorieområde, grovværksted og vådrum til geologisk præparation. Sandfang i vådrum til geologisk præparation. Krafttilslutning til røntgenanlæg min. 380V 63A Kraftstik til evt. svejseanlæg i grovværksted Kølerum 5 m 2 : Driftstemperatur 4-6 o C (kølemaskine placeres på tag af hensyn til støj og driftsøkonomi) Procesudsug ved faste arbejdspladser m.m.: Stinkskab 2 stk.: 1 i laboratorieområdet, 1 i vådrummet til geologisk præparation Punkt-udsug stk.: 4-6 i det centrale arbejdsrum, 2 i laboratorieområdet, 3 i området for geologisk præparation, 2-3 i grovværksted (heraf 1 til svejsning/lodning). Udsug til kemikalieskab Udsug til elektrolysebad i grovværksted (gnistfrit) Spånsug m 4-6 udtag i grovværksted (den type der anvendes til sløjdlokaler på skoler) Udtag til trykluft stk. fordelt som beskrevet for punkt-udsug (central kompressor placeres på tag af hensyn til støj) Ionbytteranlæg til demineraliseret vand i laboratorieområdet Øvrige arbejdsområder mm. på første sal (kontorer, frokoststue, mødelokale omklædningsfaciliteter mm.) 390 m 2 Klimakrav: alm. indendørsklima o C (rumventilation, opvarmning) Områderne har almindelig bygningsstandard og normal personbelastning (ventilationsanlæg placeres i teknikrum over slusen til magasinet). Faste installationer: Installationer vedr. brand og tyverisikring Internt datanetværk Installationer vedr. bad, toilet og køkkenfaciliteter 19

20 Lagerhotel 290 m 2 Klimakrav: % Rf. (kun affugtning) Området har almindelig bygningsstandard, og lille personbelastning. Faste installationer: Installationer vedr. brand og tyverisikring Desinfektionsenheder Frysedesinfektion 15 m 2 : Højisoleret behandlingsenhed, driftstemperatur -35 o C, ingen styring af luftfugtigheden (kun køling), (kølemaskine placeres på tag af hensyn til støj og driftsøkonomi) Varmedesinfektion 15 m 2 : Højisoleret behandlingsenhed, driftstemperatur 55 o C, 50% Rf. ± 5% (opvarmning, befugtning, evt. affugtning og køling) (teknik placeres i teknikrum over slusen til magasinet) Generelt: Projektet ønsker om muligt at udnytte tagfladen på magasinbygningen til opstilling af solceller for at minimere driftsudgifterne til energi. 20

21 Bilag 2 Organisering og forvaltning af fællesmagasinet Overordnet organisering Fællesmagasin Midt-Vest organiseres som et dynamisk magasin, hvor genstandenes placering styres med baggrund i en optimering af pladsudnyttelsen, og ikke efter samlings- eller typemæssige kriterier, dog placeres særligt følsomme genstande i områder med særlige klima- eller sikringsforhold. Pakkeenheder* Grundlaget for lagerstyringen er såkaldte pakkenheder. En pakkeenhed er en enkelt genstand eller en samling af genstande, der er udstyret med en lokationskode, således at pakkeenheden til enhver tid kan genfindes i magasinet. For at sikre sammenhængen i pakkeenheder med flere genstande vil disse ofte være emballeret f.eks. på en palle, i en kasse eller på anden måde som en samlet enhed. Jo mere ensartede pakkeenhederne er, jo mere optimalt kan magasinet udnyttes. Ved indretningen af magasinet er der taget hensyn til kompakt magasinering af pakkenheder af forskellig størrelse og karakter. Det enkelte museum er ansvarlig for indholdet, organiseringen og pakningen af den enkelte pakkeenhed, og museet bestemmer selv hvad, og hvor meget pakkenheden skal rumme, men museet bestemmer ikke præcis hvor i magasinet pakkenheden placeres. Man kan sige, at det enkelte museums magasinområde består af et antal pakkeenheder med tilhørende lokationskoder. På den måde sikres en kompakt, hensigtsmæssig og overskuelig magasinering, samtidig med at det enkelte museums ansvar for, og indflydelse på, magasineringen af egen samling bibeholdes. (*Betegnelsen er første gang anvendt i forbindelse med indretning af fællesmagasinet i Randers) Lagerstyring Lagerstyringen af fællesmagasinet foregår med baggrund i pakkenhederne. Hver pakkeenhed forsynes med en identifikationskode og en optisk læsbar stregkode. Der oprettes et databasebaseret lagerstyringssystem, med søgemuligheder for såvel indhold som placering af de enkelte pakkeenheder. Lagerstyringssystemet skal kunne kommunikere direkte med museernes genstandsoplysninger f.eks. i REGIN. Adgang og sikkerhed Af sikkerhedshensyn er der kun adgang til magasinområdet for særligt clearet personale, eller for personer i følge med clearet personale. Adgangskontrol til magasinet sikrer personregistrering ved indgang. Det enkelte museum indstiller personer til clearing. Ved udtagning af genstande fra magasinet følges særlige procedurer, der sikrer opdatering af magasinets database samt registrering af den clearede person, der udtager materialet. Det enkelte museum kan kun udtage genstande fra egen samling. Tilbagelevering af genstande til magasinet, samt indlevering af genstande til magasinering, foregår ligeledes efter en fastlagt procedure der sikrer opdatering af magasinets database. Indlevering og tilbagelevering kan kun ske i samarbejde med magasinets forvalter, eller dennes stedfortræder. Forvalterens rolle Forvalteren er ansat af fællesskabet, og er ansvarlig for, at lagerstyringssystemet er opdateret, og at pakkeenhedernes lokationskoder til enhver tid er korrekt, således at alt materiale i magasinet kan genfindes uden problemer. Det er alene forvalteren eller dennes stedfortræder, der må placere nye pakkeenheder eller ændre eksisterende pakkeenheders lokation. Forvalteren er behjælpelig i forbindelse med håndtering af pakkeenheder og genstandsmateriale i magasinet, og er ansvarlig for, at magasinets tekniske forhold er i orden, herunder klimastyring, brand og tyverisikring, løfte- og transportgrej m.m. 21

22 Bilag 3 Oversigt over arealer og lagerkapacitet Arealfordeling i Fællesmagasin Lagerkapacitet i Fællesmagasinet Hovedmagasin: 2925 m 2. Koldt magasin: 200 m 2. Tørt magasin: 60 m 2. Sikringsboks: 20 m 2. Indgangsområde: 150 m 2 Håndteringsområde: 70 m 2 Desinfektionsenheder: 30 m 2 Forvalterkontor: 15 m 2 Arealfordeling i Fællesområder Hovedmagasin: ca m 3. Fordelt på: Mobile pallereoler: 4636 m 3. LongSpanreoler: 690 m 3. Kompaktreoler: 499 m 3. Stationære reoler: 607 m 3. Netvægge: 289 m 3. Fanemagasin: 40 m 3. Grenreoler: 19 m 3. Fri plads til store genstande: ca m 3. Multirum: 450 m 2. Lagerhotel: 290 m 2. Møderum: 100 m 2. Toilet og omklædning: 25 m 2. Frokostrum: 45 m 2. Koldt magasin: ca. 220 m 3. Fordelt på: Kompaktreoler: 116 m 3. Stationære reoler: 12 m 3. Fri plads til store genstande: ca. 92 m 3. Arealfordeling i Bevaringscenter Almen konservering: 180 m 2. Grov konservering: 100 m 2. Geologisk præparation: 60 m 2. Laboratorieområde: 35 m 2. Kølerum: 5 m 2. Sandblæsningsrum: 15 m 2. Røntgenrum: 10 m 2. Kontorer: 45 m 2. Tørt magasin: ca. 60 m 3. Fordelt på: Stationære reoler: 48 m 3. Fri plads til store genstande: ca. 12 m 3. Sikringsboks: ca. 20 m 3. Fordelt på: Stationære reoler: 20 m 3. Lagerkapacitet i alt: 8930 m 3. Arealfordeling i Skive Kommunearkiv Magasinområde: 290 m 2. Kontor: 30 m 2. Bruttoareal i alt: ca m 2. 22