En EU-industri, der er rustet til fremtiden

Transkript

1 #EURoad2Sibiu En EU-industri, der er rustet til fremtiden Maj 2019 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION Vores indre marked er Europas største aktiv i disse tider med stigende globalisering. Jeg ønsker derfor, at den næste Kommission arbejder videre med at styrke det indre marked og fuldt udnytter dets potentiale på alle områder. Vi skal gennemføre det indre marked for varer og tjenester, så det fungerer som grobund for, at vores virksomheder og erhvervslivet kan trives i den globale økonomi, også når det drejer sig om landbrugsprodukter. Jean-Claude Juncker, den daværende kandidat til posten som formand for EuropaKommissionen, de politiske retningslinjer for den næste Kommission, den 15. juli 2014 Juncker-Kommissionen arbejder for de politikker, der skaber et økosystem, som Europas industrier kan trives i. Dermed får EU s virksomheder mulighed for at skabe arbejdspladser af høj kvalitet i et stærkt og fair indre marked, styrke Europas konkurrenceevne, fremme investeringer og innovation for eksempel i grønne teknologier og støtte regioner og arbejdstagere, der bliver påvirket af ændringer i industrien. VORES INDUSTRI: beskæftiger næsten 37 mio. mennesker direkte og har siden 2013 skabt 1,7 mio. job tegner sig for mere end 2/3 af vores eksport er igen i vækst og udgør nu 25 % af EU s bruttoværditilvækst Europas industri har bevaret det globale lederskab inden for mange sektorer. I en verden i forandring er det dog nødvendigt at tilpasse vores industri, så den er på forkant med udviklingen. Med sin industripolitiske strategi, der blev præsenteret i september 2017, har Kommissionen samlet alle nuværende og nye initiativer, der er relevante for industripolitik, i én omfattende strategi, som vil bidrage til at fremtidssikre EU s industri.

2 BETYDELIGE EU-INVESTERINGER I INDUSTRIEL INNOVATION Siden 2015 har Junckerplanen mobiliseret 393 mia. EUR til investeringer og støttet små og mellemstore virksomheder i alle medlemsstater. Der er investeret næsten 190 mia. EUR fra EU-budgettet i forskning, innovation og SMV ers konkurrenceevne under de europæiske struktur- og investeringsfonde, i forskning og udvikling under Horisont 2020 og i at hjælpe SMV er med at få bedre adgang til finansiering under COSME, EU s program for virksomheders konkurrenceevne og SMV er. I sit forslag til det næste langsigtede EU-budget for perioden foreslog Kommissionen at øge finansieringen til investeringer, forskning og innovation: Junckerplanen 393 mia. EUR mia. EUR SMV er De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og COSME Det næste langsigtede EU-budget for perioden til investeringer, forskning og innovation 90 mia. EUR 100 mia. EUR 9 mia. EUR EU s finansielle instrumenter for investeringer i EU 650 mia. EUR InvestEU de fremtidige midler fra samhørighedspolitikken Programmet Horisont Europa Programmet for et digitalt Europa AFGØRENDE FOR AT SKABE LIGE VILKÅR FOR VIRKSOMHEDER: VORES INDRE MARKED Det indre marked, som er et af de største markeder i verden, er et enestående springbræt for de EU-virksomheder, der også vil konkurrere på det globale marked. På det indre marked kan de nå ud til over 500 millioner forbrugere, og virksomhederne har den fordel, at de har adgang til input, der er mere forskelligartede, af bedre kvalitet og billigere, og det giver dem et klart forspring i den globale konkurrence. Forbrugerne har glæde af større valgmuligheder, innovative produkter og bedre priser takket være de færre tekniske, juridiske og administrative forhindringer. Kommissionen arbejder hele tiden på at øge fordelene ved det indre marked: Møllehus Næsten ingen avancerede produkter bliver i dag kun lavet ét sted, og derfor er det afgørende for europæiske virksomheder, at de kan være en del af integrerede og problemfrie produktionskæder, rodfæstet i det europæiske marked. Denne graf illustrerer produktionskæden for en typisk europæisk vindmølle. Generator Tårn Vinger Montering Reservedele EU-rammen giver forudsigelighed og investeringer i et hidtil uset omfang, finansiering og forretningsmuligheder i økonomiens nøglesektorer takket være følgende foranstaltninger: Oprettelsen af det digitale indre marked Intensiveringen af energiunionen Fremskridtene vedrørende den grønne og cirkulære økonomi Den øgede brug af nye EU-finansierede ruminfrastrukturer og -tjenester Den fremskyndede færdiggørelse af kapitalmarkedsunionen.

3 FOKUS PÅ STRATEGISKE FORRETNINGSOMRÅDER For at styrke vores industrigrundlag er det nødvendigt, at Europa bygger oven på sine styrker og aktiver. Kunstig intelligens, batterier og cybersikkerhed er nogle af de mange strategiske og fremtidsorienterede forretningsområder, hvor en styrkelse af Europas konkurrencemæssige fordel kan skabe vækst på tværs af industrisektorer, værdikæder og regioner, samtidig med at EU's globale rolle styrkes. Europa har brug for mere tværindustrielt samarbejde med stærke europæiske aktører inden for disse vigtige forretningsområder. EU's medlemsstater og virksomheder må gå sammen om at blive ved at være forud for de teknologiske revolutioner, som er afgørende for vores konkurrenceevne og økonomiske udvikling, ved at forme betingelserne for deres udvikling og anvendelse så europæiske værdier respekteres. I de internationale handelsforhandlinger, hvor EU forhandler med én stemme, er det indre marked også en stor fordel for vores Union, eftersom det giver handelspartnere adgang til et marked med 500 millioner forbrugere. Dette giver EU betydelig mere vægt i forhandlingerne, hvad angår adgang til udenlandske markeder og at skabe nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder. Et af de seneste eksempler er den økonomiske partnerskabsaftale med Japan, som er EU's største gældende handelsaftale. EU har indført fleksible statsstøtteregler for at fremme vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Disse omfatter innovative forskningsprojekter, som ofte indebærer betydelige risici, og som kræver en fælles, velkoordineret indsats samt tværnationale investeringer fra både offentlige myndigheder og industrier fra flere medlemsstater. Kommissionen støtter fuldt ud, at medlemsstaterne og deres virksomheder går sammen om at gennemføre disse vigtige projekter. Kommissionen gør alt for at fremme et sådant samarbejde med positive afsmittende virkninger i hele Europa. I henhold til EU's statsstøtteregler under rammen for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse godkendte Kommissionen i december 2018 offentlige investeringer for 1,75 mia. EUR, hvilket vil frigøre private investeringer for yderligere 6 mia. EUR til forskning og innovation inden for mikroelektronik. Fire europæiske lande Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige og ca. 30 virksomheder og forskningsinstitutioner vil arbejde sammen om forskning og innovation inden for denne nøgleteknologi. Dette var det første forsknings- og innovationsprojekt, der blev godkendt i henhold til de særlige og mere smidige regler for statsstøtte til projekter af strategisk europæisk interesse. Der bliver foretaget betydelige fælles indsatser og investeringer inden for højtydende databehandling, mikroelektronik og batterier. Kommissionen har identificeret yderligere seks områder af strategisk europæisk interesse, som potentielt kunne munde ud i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i fremtiden: Opkoblede, grønne og selvkørende køretøjer Brintteknologier og -systemer Intelligente løsninger inden for sundhedsområdet Tingenes internet inden for industrien Lavkulstofindustrier Cybersikkerhed Den europæiske tilgang til kunstig intelligens og robotteknologi sikrer, at der tages hensyn til teknologiske, etiske, juridiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at EU's forskning og industrielle kapacitet styrkes, og hvor fokus er på, at kunstig intelligens skal gavne de europæiske borgere og økonomien. Kommissionen har også til hensigt at give industrien og virksomhederne adgang til supercomputere i verdensklasse takket være fællesforetagendet for højtydende databehandling (HPC) og er i gang med at udvikle en fælles EU-tilgang til sikkerheden i 5G-netværk. Ved udgangen af 2018 nåede EU til enighed om forordningen om cybersikkerhed, der styrker EU-agenturet for cybersikkerheds mandat, for at forbedre støtten til medlemsstaterne på dette område og etablere en EU-ramme til at fremme cybersikkerhed ved onlinetjenester og forbrugerudstyr.

4 EN SOCIALT RETFÆRDIG TILGANG TIL INDUSTRIEL OMSTILLING Den europæiske søjle for sociale rettigheder udgør en omfattende politisk ramme til at styre de beskæftigelsesmæssige og sociale resultater i hele Den Europæiske Union. I overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder er Kommissionen i færd med at rulle dagsordenen for færdigheder i Europa ud med det formål at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og støtte arbejdstagerne i at udvikle nye færdigheder, navnlig digitale færdigheder, som kan bruges på arbejdsmarkedet både i dag og fremover. Under perioden for EU's næste langsigtede budget vil den styrkede Europæiske Socialfond der er omdøbt til end Den Europæiske Socialfond Plus fortsætte med at investere i den europæiske arbejdsstyrkes færdigheder. I tilfælde af omstrukturering af virksomheder kan Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen træde til for at støtte de europæiske arbejdstagere, der mister deres arbejde, gennem målrettede uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger. For at hjælpe regionerne med at bevare fodfæstet i den globaliserede økonomi og en verden i forandring har EU hjulpet dem med at investere i de nicheområder, hvor de har en konkurrencemæssig fordel (såkaldt intelligent specialisering), og med at gå sammen med andre regioner om at skabe innovationsklynger. Den Europæiske Socialfond Plus 101 mia. EUR EU-budgettet Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen 1,6 mia. EUR EN LANGSIGTET VISION FOR EN GRØN OG CIRKULÆR ØKONOMI 25% Klima Med Kommissionens forslag om at 25 % af det næste EU-budget skal bidrage til klimamålene, vil EU blive ved at være på forkant med omstillingen til et lavemissionssamfund. Industrien vil få glæde af nye forretningsløsninger og -teknologier, og der vil blive skabt nye jobmuligheder. Kommissionen har fremlagt en vision om at blive klimaneutral inden Denne strategiske styring er afgørende for at fremme investeringerne og sikre, at vores industri bliver ved med at kunne levere de nyeste og bedste løsninger og produkter, som fremtidens verden har brug for. Kommissionen har foreslået nye emissionsgrænser for CO2 og luftforurenende stoffer, indført mere pålidelige, strengere emissionsprøvninger og reformeret reglerne for, hvordan biler markedsføres i EU. Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi frigør det industrielle potentiale ved at anvende innovative, ressourceeffektive metoder til at levere produkter til kunderne. Kommissionen foreslog at reducere brugen af engangsplast drastisk, begrænse brugen af mikroplast og samtidig øge genanvendelsen af plastemballage på EU-markedet, herunder al plastemballage senest i 2030, hvilket ville sikre en forpligtelse fra de vigtigste industrier. Kapitalmarkedsunionen vil sikre, at den finansielle sektor spiller en rolle i overgangen til en mindre kulstofafhængig økonomi. Kommissionen foreslog også et klassificeringssystem for hele EU, som vil gøre det muligt for investorer og finansielle institutioner at afgøre, om aktiviteter og investeringer er bæredygtige.

5 ÅBENHED OVER FOR UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER SAMTIDIG MED AT VÆSENTLIGE INTERESSER BESKYTTES Udenlandske direkte investeringer fra tredjelande er en kilde til vækst og beskæftigelse. EU har en af verdens mest åbne investeringsordninger, hvilket er anerkendt af OECD. EU ønsker at være og vil fortsat være det mest attraktive mål for udenlandske direkte investeringer i verden. I særlige tilfælde kan udenlandske investeringer dog udgøre en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden ved at påvirke særligt vigtige teknologier, infrastruktur, input eller følsomme oplysninger. I nogle tilfælde kan risikoen forværres af, at investorerne ejes eller kontrolleres af et tredjelands stat. For at imødegå sådanne risici har EU vedtaget en europæisk ramme for screening af udenlandske direkte investeringer. I løbet af de næste 18 måneder vil Kommissionen og EU's medlemsstater tage de nødvendige skridt til at sikre, at EU kan anvende forordningen om investeringsscreening i fuldt omfang fra den 11. oktober ANVENDELSE AF DET FULDE OMFANG AF REGELSÆTTET FOR HANDELSBESKYTTELSE EU-regelsættet for handelsbeskyttelse, der har været gældende siden maj 2018, omfatter en ny antidumpingmetode og modernisering af de eksisterende instrumenter, hvilket i nogle tilfælde tillader indførelse af en højere toldsats, samt en afspejling af sociale og miljømæssige standarder. Ved at anvende det fulde omfang af regelsættet for handelsbeskyttelse har EU på nuværende tidspunkt indført 135 antidumping- og antisubsidieforanstaltninger samt 3 beskyttelsesforanstaltninger. EUROPA BESKYTTER 135 antidumping- og antisubsidieforanstaltninger er blevet indført for at forsvare i alt job, der er direkte relateret hertil Heriblandt arbejdspladser i stålsektoren ET INDRE MARKED FOR OFFENTLIGE UDBUD Oprettelsen af et indre marked for offentlige udbud er et af EU's vigtigste resultater. Markederne for offentlige udbud bliver dog i stigende grad globaliseret, og det har afsløret forhindringer og smuthuller, som i praksis vanskeliggør lige konkurrencevilkår. EU's marked for offentlige udbud er et af de største og mest tilgængelige i verden. I Europa kan virksomheder fra tredjelande byde på offentlige udbud på lige fod med europæiske virksomheder. Mange af EU's vigtigste handelspartnere benytter sig dog af restriktive praksisser, der diskriminerer EU-virksomheder. Kommissionen overvejer i øjeblikket en mere strategisk tilgang til EU's rammer for offentlige udbud, herunder hvordan man styrker anvendelsen af EU's regler i procedurerne for offentlige udbud, som er udformet på grundlag af internationale aftaler, og som sikrer en høj standard for kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed og socialt ansvar i forbindelse med alle udbud, der modtager EU-støtte. Som led heri vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne i løbet af 2019 udarbejde en oversigt over gennemførelsen af den nuværende ramme og offentliggøre en vejledning om de retlige rammer for udenlandske tilbudsgiveres og varers deltagelse på EU-markedet. Og EU har brug for instrumenter for at styrke sin indflydelse og sikre gensidighed. Derfor fremlagde Kommissionen i 2016 et revideret forslag om at oprette et internationalt instrument for offentlige udbud. Kommissionen opfordrer Europa- Parlamentet og EU-medlemsstaterne i Rådet til at genoptage drøftelserne og vedtage det internationale instrument for offentlige udbud inden udgangen af HÅNDHÆVELSE AF KONKURRENCEPOLITIKKEN TIL GAVN FOR FORBRUGERE OG VIRKSOMHEDER EU's konkurrenceregler har siden 1958 støttet den europæiske industri og har suppleret EU's industripolitiske målsætninger, uden at disse forhindrede medlemsstaterne i at forfølge deres industrielle mål. På nutidens globale markeder vil en virksomhed ikke være konkurrencedygtig i udlandet, hvis den ikke er konkurrencedygtig på hjemmemarkedet. Konkurrencepolitikken med dens forskellige instrumenter sikrer ikke blot, at vi har åben og fair konkurrence på det indre marked og rimelige priser for kunderne, men sikrer også, at vores virksomheder har et incitament til at forblive konkurrencedygtige.

6 EU's fusionsafgørelser siden 1990 godkendt (6976) godkendt med afhjælpende foranstaltninger (442) forbudt (29) EU'S FUSIONSKONTROL EU's regler for fusionskontrol blev aftalt og vedtaget af EU's medlemsstater for at sikre, at forbrugere og erhvervskunder ikke udsættes for højere priser eller færre valgmuligheder. Disse regler giver virksomhederne mulighed for at vokse ved at opkøbe andre virksomheder, samtidig med at markederne holdes åbne. Forbud mod fusioner er stadig sjældne, og de vedrører typisk tilfælde, hvor de fusionerende parter ikke er rede til at foreslå passende afhjælpende foranstaltninger i et omfang, der er bæredygtigt og tilstrækkeligt til at afhjælpe den konstaterede skade. Kommissionen ser også nøje på, om de markeder, der berøres af en fusion, er lokale, nationale, europæiske eller globale, idet der tages hensyn til faktorer såsom, hvor let produkter kan transporteres over lange afstande, og i hvilket omfang kunderne har tillid til leverancernes kvalitet og pålidelighed fra lande uden for Europa. Konkurrencepresset fra eksisterende eller potentielle konkurrenter uden for Europa indgår i Kommissionens analyse af fusionens virkninger. Med den voksende globalisering er den procentdel af markeder, der er defineret som globale i EU's fusionsundersøgelser, vokset tilsvarende i årenes løb. Print ISBN doi: / NA DA-C PDF ISBN doi: /74572 NA DA-N