Om de første møder i Folketinget efter valget den 5. juni 2019 og processen for nedsættelse af udvalg og delegationer m.v.

Transkript

1 Udvalget for Forretningsordenen UFO Alm.del - Bilag 80 Offentligt Notat Om de første møder i Folketinget efter valget den 5. juni 2019 og processen for nedsættelse af udvalg og delegationer m.v. UMIDELBART EFTER VALGETS AFHOLDELSE: Hvad foregår på de første møder i Folketinget? De første gruppeformandsmøder: 28. maj 2019 Folketingssekretariatet J.nr.: De hidtidige medlemmers mandater bortfalder på valgaftenen, jf. grundlovens 32, stk. 2 og 4. Det er fastlagt i forretningsordenens 53, at den sidst valgte tidligere formand for Folketinget (hvis denne er genvalgt) er bemyndiget til at repræsentere Folketinget og træffe de for Tinget fornødne foranstaltninger i tiden efter et folketingsvalg, og indtil en midlertidig formand er valgt. Umiddelbart efter valget er det praksis, at der indkaldes til et eller flere gruppeformandsmøder for tentativt at tilrettelægge de første møder i salen, herunder drøfte spørgsmålet om nedsættelse af udvalg. Disse gruppeformandsmøder indkaldes af og ledes af den sidst valgte tidligere formand for Folketinget eller - hvis vedkommende ikke er genvalgt - den bedst berettigede genvalgte næstformand. Efter folketingsvalget i 2015 blev det første gruppeformandsmøde ledet af Mogens Lykketoft (S). Det første møde i Folketingssalen efter valget: Det første møde i Folketingssalen finder sted den 12. søgnedag efter valget, kl , dvs. den 20. juni kl , dersom ikke kongen (læs statsministeren) har indkaldt til møde forinden, jf. grundlovens 35. Vi skal tilbage til 1990 for finde et tilfælde, hvor Folketinget blev indkaldt tidligere, nemlig på den 11. søgnedag. Dette første møde i salen ledes af aldersformanden, jf. FFO 1, stk. 1, og der vælges en midlertidig formand. I 2015 valgte man aldersformanden, dvs. Bertel Haarder (V), som midlertidig formand. På det første møde nedsættes Side 1 14

2 desuden et udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene. Det andet møde i Folketingssalen efter valget: På Tingets andet møde behandles en indstilling om godkendelse af valget og de valgte kandidater fra Udvalget til Prøvelse af Valgene. Herefter udsættes mødet, så de nyvalgte medlemmer kan skrive under på at ville holde grundloven. Efter underskriftsceremonien genoptages mødet med valg af formand, fire næstformænd og fire tingsekretærer, jf. grundlovens 35, stk. 2, hvori det er fastlagt, at Folketinget - straks efter prøvelsen af mandaterne - sættes ved valg af formand og næstformænd. Man kan således ikke vente med at vælge Præsidiet. Hvis der på dette tidspunkt endnu ikke er dannet en regering, nedsætter man på Tingets 2. møde ikke samtlige stående udvalg, men udelukkende de udvalg, det er nødvendigt at nedsætte. Det vil typisk være Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, Finansudvalget, Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn. Tingets 2. møde finder så vidt muligt sted allerede dagen efter det første møde og oftest kl Men mødet kan i sagens natur først holdes, når Udvalget til Prøvelse af Valgene er færdig med sin betænkning og indstilling. Heri indgår også behandling af valgbarhedsspørgsmål. Efter valget i 1984 gik der ca. to uger fra Folketingets sammentræden efter valget til godkendelsen af valget. Tinget trådte således sammen den 24. januar 1984 på den 12. søgnedag efter valget, men valget blev først godkendt den 6. februar Øvrige møder i Folketingssalen inden den mødefri sommerperiode: Tidspunktet for Tingets sidste møde(r) inden den mødefri sommerperiode vides p.t. ikke. Der vil skulle afholdes et møde med henblik på godkendelse af Europaparlamentsvalget og de valgte kandidater. Om der herudover ønskes afholdt møder inden sommerperioden med henblik på behandling af forslag og nedsættelse af (de øvrige) stående udvalg vides ikke. Evt. møder i Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget og interparlamentariske forsamlinger: I perioden fra valget er afholdt, og til Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget er nedsat, kan regeringen have behov for at forelægge sager af større betydning, herunder især kommende møder i Det Europæiske Råd. Det sker ifølge praksis ved, at partilederne eller dem, de måtte delegere det Side 2 14

3 til, indkaldes til møde i Statsministeriet. Desuden kan der være møder i regi af de interparlamentariske forsamlinger, som afholdes, inden Folketinget formelt har nedsat de nationale delegationer til disse interparlamentariske forsamlinger. De forskellige regler for, hvorvidt danske medlemmer kan deltage i sådanne møder, inden delegationerne formelt er nedsat, fremgår af bilag 1. Der afholdes ikke møder i de (øvrige) stående udvalg, før disse er nedsat på ny. EFTER REGERINGSDANNELSEN: Hvad er praksis for fordeling af udvalgenes sagsområder, når de stående udvalg skal nedsættes? Når der er dannet en regering, nedsættes de (øvrige) stående udvalg. At man venter med nedsættelse af hovedparten af udvalgene, til en ny regering er dannet, blev besluttet i foråret 2011 med folketingsbeslutning nr. B 135 (folketingsåret , 1. samling). Ideen er at vente, indtil regeringen har fastlagt antallet af ministerier og ressortfordelingen, således at de stående udvalgs sagsområder og antal eventuelt kan tilpasses ministeriernes ressort, dog med forbehold for Folketingets ret til selv at beslutte udvalgsstrukturen. Denne praksis har Folketinget fulgt efter folketingsvalgene i 2011 og 2015, og desuden når regeringen inden for valgperioderne har ændret i ministeriernes navne, antal og sagsområder bl.a. i forbindelse med regeringsændringen i november Der findes dog også en del eksempler på, at Folketinget har besluttet ikke at lade udvalgenes sagsområder følge ministeriernes sagsområder. De stående udvalgs navne og sagsområder svarer således med nogle fravigelser til ministeriernes. Udvalget for Forretningsordenen afgav den 23. maj 2018 betænkning og indstilling om ændring af forretningsordenen for Folketinget (Ændring af forskellige arbejdsformer og forretningsgange m.v.) (B 147, folketingsåret ). I betænkningen konstaterer Udvalget for Forretningsordenen, at et flertal ønsker at opretholde den nuværende udvalgsstruktur, men at udvalget når man efter det kommende folketingsvalg bl.a. skal tage stilling til udvalgenes sagsområder vil tilstræbe at undgå, at et udvalgs sagsområder indeholder mange og meget forskellige sagsområder og dermed ordførerskaber, som det f.eks. har været tilfældet i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. I sådanne tilfælde Side 3 14

4 vil man overveje, om det eventuelt kan være mere hensigtsmæssigt at oprette et eller flere nye udvalg. Hvad er fremgangsmåden ved nedsættelsen af udvalgene? Det fremgår af forretningsordenens 7, stk. 1, at Folketinget ved begyndelse af hver folketingssamling nedsætter de i bestemmelsen nævnte 23 stående udvalg. Det fremgår videre af 7, stk. 2, at Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsområder og kan træffe beslutning om ændring af udvalgenes navne. Oprettelsen af nye stående udvalg og nedlæggelse af eksisterende stående udvalg kræver ændring af forretningsordenen. En sådan ændring af forretningsordenen blev bl.a. foretaget efter valget i 2015, hvor Folketinget besluttede at nedlægge By- og Boligudvalget og Kommunaludvalget og sammenlægge Udvalget for Fødevarer-, Landbrug og Fiskeri med Miljøudvalget. De stående udvalg har, jf. forretningsordenens 7, stk. 4, 29 medlemmer med undtagelse af Finansudvalget, Indfødsretsudvalget og Udvalget til Valgs Prøvelse (alle 17 medlemmer) samt Udvalget for Forretningsordenen (21 medlemmer). Ændringer i antal udvalgsmedlemmer kræver ligeledes ændring af forretningsordenen. Administrationen vil, når Folketinget efter regeringsdannelsen modtager orientering fra statsministeren om kgl. resolution om ændringer i ministeriernes antal, sagsområder og navne, udarbejde et oplæg om evt. ændringer i de stående udvalgs sagsområder og navne m.v. med henblik på drøftelse på et gruppeformandsmøde. Beslutning om evt. ændringer i sagsområder og navne træffes efterfølgende af Udvalget for Forretningsordenen. Herefter nedsætter Folketinget de stående udvalg og øvrige udvalg og delegationer m.m. Det sker efter forholdstalsvalg i anmeldte valggrupper. Hvilke udvalgs- og delegationsposter skal fordeles efter folketingsvalget? Det samlede antal stående udvalg efter folketingsvalget vil som nævnt afhænge af, om Udvalget for Forretningsordenen beslutter at nedlægge udvalg og/eller oprette nye udvalg. Til brug for gruppernes fordeling af udvalgsposter vedlægges som bilag 2 en Side 4 14

5 oversigt over de 23 stående udvalg, som har været nedsat i folketingsåret , og disse udvalgs sagsområder. De indtil valget eksisterende stående udvalg repræsenterer i alt 623 udvalgsposter. Udover de stående udvalg skal der nedsættes en række andre udvalg, delegationer m.m. Det drejer sig bl.a. om Grønlandsudvalget og Færøudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og delegationer til en række internationale parlamentariske forsamlinger. I tillæg til de eksisterende delegationer besluttede Folketinget den 20. december 2018 med vedtagelsen af beslutningsforslaget B 67, at der som noget nyt skal nedsættes en delegation på 14 medlemmer til at deltage i den arktiske parlamentarikerkonference og til at behandle forhold vedrørende Arktis i øvrigt. Disse øvrige udvalg og delegationer repræsenterer samlet ca. 245 poster, heraf 83 stedfortræderposter. Endelig skal det i relation til fordelingen af udvalgsposter nævnes, at Finansudvalget den 11. oktober 2018 nedsatte en parlamentarisk arbejdsgruppe for FN s verdensmål (beretning nr. 1, folketingsåret ). Den parlamentariske arbejdsgruppe har til formål at sikre fremdrift i forhold til opfyldelse af verdensmålene i Danmark og skal sikre, at der sker en koordinering af arbejdet i de af Folketingets udvalg, der er i berøring med verdensmålene. Finansudvalget har besluttet, at arbejdsgruppen foreløbig fungerer indtil udgangen af folketingsåret , så der dannes bro mellem to valgperioder. Finansudvalget vil derfor, når udvalget er nedsat, bede grupperne udpege medlemmer til arbejdsgruppen. En samlet oversigt over udvalg og delegationer m.m., som har været nedsat i folketingsåret , fremgår af bilag 3. Grupperne bør i forbindelse med udpegning af medlemmer til Folketingets delegationer være opmærksomme på, at flere interparlamentariske forsamlinger har regler om bl.a. den kønsmæssige sammensætning af de nationale delegationer. Et overblik over de specifikke regler for sammensætningen af de nationale delegationer fremgår af bilag 4. Endelig har Folketingets formand den 26. februar 2014 opfordret grupperne til, at de medlemmer, der udpeges til de forskellige internationale delegationer, også arbejder med delegationens fagområde i den hjemlige politik. Side 5 14

6 Hvordan foretages valg af udvalgs- og delegationsformænd? Ved folketingsbeslutning nr. B 20 af 2. december 2014 besluttede Folketinget, at fordelingen af formandsposterne i de stående udvalg med virkning fra folketingsvalget 2015 skulle ske forholdsmæssigt efter den d Hondtske metode. Dog fremgår det af B 20, at følgende stående udvalg undtages fra den forholdsmæssige fordeling: - Udvalget for Forretningsordenen (her er formanden for Folketinget født formand og 1. næstformand for Folketinget født næstformand, jf. forretningsordenens 7, stk. 3) - Finansudvalget (her besættes formandsposten af den regeringsbærende valggruppe) - Europaudvalget (her besættes formandsposten af oppositionens valggruppe eller den største af disse) Også andre udvalg, delegationer m.v. ud over de stående udvalg indgår ifølge B 20 i den forholdsmæssige fordeling af formandsposter, dog undtages følgende udvalg, delegationer m.v.: - Det Udenrigspolitiske Nævn (her besættes formandsposten af den regeringsbærende valggruppe) - Delegationen til Nordisk Råd (her besættes formandsposten af oppositionens valggruppe eller den største af disse) - Delegationen til Europarådet (her besættes formandsposten af den regeringsbærende valggruppe, og næstformandsposten besættes af oppositionens valggruppe eller den største af disse) - Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (her besættes formandsposten af oppositionens valggruppe eller den største af disse) - Statsrevisorerne Bilag 3 indeholder som nævnt en samlet oversigt over udvalg og delegationer m.m., som har været nedsat i folketingsåret Af bilaget fremgår til brug for valgforbundenes og gruppernes fordeling af formandsposterne desuden en oversigt over formands- og næstformandsposter i de enkelte udvalg og delegationer mv. Det har i de indtil valget eksisterende udvalg og delegationer drejet sig om i alt 72 poster (37 formænd og 35 næstformænd). På Folketingets intranet Nettinget findes et program, som kan anvendes til forholdstalsberegning efter den d Hondtske metode. Programmet vil blive opdateret umiddelbart efter valget. Hvis man i grupperne har behov for hjælp til denne øvelse, kan man kontakte Folketingssekretariatet. Side 6 14

7 Hvad er udvalgsformændenes rolle? Udvalget for Forretningsordenen tilkendegav i beretning nr. 12 af 6. maj 2015 om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketinget udvalg, at udvalgenes formænd har en væsentlig funktion i forhold til at tilrettelægge udvalgsarbejdet og give de enkelte udvalgsmedlemmer mulighed for at udfolde det parlamentariske arbejde i udvalgene, og at udvalgsformændene derfor spiller en rolle i forhold til at sikre, at udvalgene agerer proaktivt og kan sætte dagsordener. Udvalget for Forretningsordenen opfordrede i beretningen folketingsgrupperne til ved udpegning af udvalgsformænd (og næstformænd) at klargøre for de pågældende, hvilke forventninger og krav der følger af hvervet som udvalgsformænd. Der kan i den forbindelse henvises til Udvalgsvejledningen - Præsidiets guide til udvalgsarbejdet (2019), hvor udvalgsformandens rolle er nærmere beskrevet. Et uddrag af udvalgsvejledningen er vedlagt som bilag 5. Side 7 14

8 Bilag 1 Regler for deltagelse i de nationale delegationer til de interparlamentariske forsamlinger i perioden fra folketingsvalget er afholdt, og til en ny delegation er nedsat Der gælder forskellige regler for medlemmernes deltagelse i møder i regi af de interparlamentariske forsamlinger i perioden fra et valg er afholdt, og til de nye nationale delegationer er nedsat. Reglerne er gengivet her: Arktisk delegation 14 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 14 suppleanter Delegationen eksisterer pt. ikke, og spørgsmålet om medlemmernes deltagelse i møder m.v. er derfor ikke aktuelt ved dette valg. Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) 5 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 5 suppleanter Efter et folketingsvalg skal Folketinget inden for seks måneder udpege en ny delegation. Den eksisterende delegation kan i perioden, indtil en ny delegation er akkrediteret og højst op til seks måneder efter valget, deltage i Europarådets møder og sessioner (Rules of Procedure, artikel 11, stk. 3). Dette gælder for både genvalgte og ikke genvalgte medlemmer af Folketinget. Det fremgår endvidere af notat af 13. januar 2005, at et folketingsmedlem, der har været medlem af den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling, men som ikke genvælges efter nyvalg til Folketinget, vil kunne deltage i møder under Europarådet på Folketingets regning i perioden fra folketingsvalget, og indtil en ny delegation bliver akkrediteret til Den Parlamentariske Forsamling. Inter-Parlamentarisk Union (IPU) 8 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 8 suppleanter Forsamlingen i IPU skal bestå af parlamentarikere, som udpeges af de respektive landes parlamenter, der er medlem af IPU, jf. Article 10 i Statutes and Rules. Folketinget beslutter således, om der kan deltage medlemmer i IPU s møder efter et valg, og frem til en ny delegation er udpeget. Kravet om, at det skal være parlamentarikere, der deltager, betyder umiddelbart, at medlemmer skal have opnået genvalg for at kunne deltage. I lighed med de øvrige delegationer vurderes det at gælde, at genvalgte medlemmer af delegationen fortsætter deres arbejde i delegationen, indtil der er udpeget en ny delegation. Side 8 14

9 NATO s parlamentariske forsamling (NATO PA) 5 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 5 suppleanter Medlemmer af en national delegation i NATO PA skal være medlem af det nationale parlament. Efter et folketingsvalg fortsætter genvalgte medlemmer af delegationen deres arbejde i delegationen, indtil der er udpeget en ny delegation - dog maksimalt i en periode på 6 måneder. Nordisk Råd 16 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 16 suppleanter Danmarks Riges delegation til Nordisk Råd består af de af Folketinget valgte medlemmer, jf. art. 8 i Helsingforsaftalen. Efter et folketingsvalg fortsætter genvalgte medlemmer af delegationen deres arbejde i delegationen, indtil der er udpeget en ny delegation. OSCE s parlamentariske forsamling (OSCE PA) 6 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 6 suppleanter Medlemmer af en national delegation i OSCE PA skal være medlemmer af det nationale parlament. Efter et folketingsvalg fortsætter genvalgte medlemmer af delegationen deres arbejde i delegationen, indtil der er udpeget en ny delegation - dog maksimalt for en periode på 6 måneder. Unionen for Middelhavsområdets parlamentariske forsamling (UfM-PA) 3 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 3 suppleanter Medlemmer af en national delegation i UfM-PA skal være medlem af det nationale parlament. Dette må fortolkes, som at man ikke kan deltage i UfM-PA i perioden efter nyvalg, og frem til en ny delegation er nedsat, såfremt man ikke har opnået genvalg. Side 9 14

10 Bilag 2 De indtil folketingsvalget 5. juni 2019 eksisterende stående udvalg og deres sagsområder 1) Udvalget for Forretningsordenen Grundloven, herunder ministeransvar og folketingsmedlemmers retlige immunitet, forretningsordenen, herunder Folketingets budget og administration, reguleringen af den statslige revision samt formandens, ministres og statsrevisorers bierhverv. 2) Udvalget til Valgs Prøvelse Prøvelse af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt af Folketinget, af klager vedrørende allerede godkendte valg og af valg til Europa- Parlamentet samt folketings- og europaparlamentsmedlemmers fortabelse af valgbarhed. 3) Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsforhold, herunder arbejdsretlige spørgsmål, arbejdsløshedsforsikring, ydelser til personer permanent uden for arbejdsmarkedet, en række ydelser, bl.a. folkepension, førtidspension, boligstøtte, børnetilskud, hjælp til betaling af enkeltudgifter efter aktivloven m.m., arbejdsmiljø, arbejdsformidling, delpension, aktiv socialpolitik, dagpenge ved sygdom eller fødsel, internationalt samarbejde om sociale ydelser og social sikring m.v., arbejdsskadesikring, statens tjenestemænd m.v. 4) Undervisningsudvalget Fritids- og klubtilbud til børn og unge, folkeskolen, frie grundskoler, efterskoler m.v., gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelse m.v. 5) Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Den nationale og internationale indsats mod klimaforandringer. Energiplanlægning og energiforsyning, herunder efterforskning, indvinding, tilførsel, produktion og anvendelse af kulbrinter, vedvarende energi og energibesparelser samt ejerforhold, placering og sikkerhed med hensyn til energianlæg. Økonomisk regulering af affalds- og vandforsyning. Teleforsyning, kortproduktion og opmåling, meteorologi m.v. 6) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Handel, håndværk, industri, søfart, lodsvæsen, turisme og den finansielle sektor samt selskabslovgivning, regnskab og revision, valutalovgivning, prislovgivning, næringslovgivning, konkurrencelovgivning, patenter, varemærker og mønstre, fysisk udvikling og planlægning, ejerboliger og andelsboliger, erhvervsfremme, vækst, eksport, investeringsfremme m.v. Side 10 14

11 7) Europaudvalget Folketingets kontrol med regeringens EU-politik. Europaudvalget behandler sager vedrørende Den Europæiske Union og WTO og koordinerer Folketingets behandling af EU-sager i forhold til EU s institutioner. 8) Finansudvalget Finanslovsforslag, konkrete bevillingssager (aktstykker) fra ministre, tillægsbevillingslovforslag, statslån, statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet og generel økonomisk politik. 9) Forsvarsudvalget Forsvar, udskrivningsvæsen, civile værnepligtige, civile institutioner under forsvaret m.v. og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er knyttet til forsvarets opgaver, samt det kommunale og det statslige redningsberedskab, det civile beredskab, atomberedskabet og nuklear sikkerhed. 10) Indfødsretsudvalget Indfødsretssager og generelle spørgsmål om indfødsret. 11) Kirkeudvalget Folkekirken, begravelsesvæsenet, andre trossamfunds stilling m.v. 12) Kulturudvalget Kulturelle og kunstneriske anliggender, herunder biblioteker, museer, arkiver, teatre, film, medier, bygningsfredning, kulturmiljø og fortidsminder, idræt, ophavsret og folkeoplysning, herunder folkehøjskoler, samt uddannelser inden for teater, film, musik, billedkunst og nationale mindretal. 13) Ligestillingsudvalget Ligestillingsforhold, herunder nationalt og internationalt ligestillingsarbejde. 14) Miljø- og Fødevareudvalget Miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, skovbrug, genteknologi, jagt, vildtforvaltning, erhvervelse til rekreative formål, national klimatilpasning, kystsikring, naturfredning, råstoffer i jorden og på havbunden. Fødevarer, landbrug, fiskeri, gartneri, dyrevelfærd, dyresundhed, udvikling af fødevareerhvervet, fødevaresikkerhed, kostvaner m.v. Side 11 14

12 15) Retsudvalget Rets- og politivæsen, herunder retsplejeloven, retsafgifter, straffelovgivning, almindelig formueret, herunder tinglysning, m.v. Udvalget afgiver indstilling om valg af Folketingets ombudsmand og om Ombudsmandens årlige beretning, og udvalget kan gøre indstilling om afskedigelse af ombudsmanden. 16) Skatteudvalget Personskatter, ejendomsværdiskat, kommunal ejendomsskat og kommunal indkomstskat, bygnings- og boligregistrering, bo- og gaveafgift, børne- og ungeydelse, selskabsskatter, pensionsafkastskat, pensionsbeskatning, tinglysningsafgift, moms, miljøafgifter, energiafgifter, afgifter vedrørende motorkøretøjer, punktafgifter, afgifter på spil, arbejdsmarkedsbidrag, told og dobbeltbeskatningsoverenskomster. 17) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget Dagtilbud til børn inden skolestart, sociale forhold, herunder hjælp og støtte m.v. til personer med nedsat funktionsevne og til udsatte børn, unge og voksne, samt familieret. Kommunernes og regionernes styrelse, kommunale fællesskaber m.v., kommuners og regioners opgaver, kommunal udligning, bevillinger og generelle tilskud til kommuner og regioner, valglovgivning, folkeregistrering, Danmarks Statistik og digitalisering af den offentlige sektor m.v. 18) Sundheds- og Ældreudvalget Sundhed, sygdomme, forebyggelse og ældre, herunder sygehusvæsenet, den primære sundhedssektor, patientrettigheder, tilsyn med sundhedsvæsenet, tilskud til behandling i praksissektoren, apoteksvirksomhed, lægemidler, etik og forskning på sundhedsområdet, misbrugsbehandling og hjælp og støtte m.v. til ældre, plejehjem og beskyttede boliger. 19) Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Jernbaner, veje, godstransport, hyrekørsel, buskørsel, kollektiv trafik, faste forbindelser, færgefart, luftfart, havne, postvæsen, færdselslovgivning m.v. Byggeri og bygninger, herunder byggeloven og bygningsreglementet, administrationen af statens kontorejendomme og universitetsbygninger, herunder Bygningsstyrelsen. Almene boliger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlejning og byfornyelse. 20) Uddannelses- og Forskningsudvalget Videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner m.v., bachelor-, kandidat- og forskeruddannelser, masteruddannelser og internationale uddannelser, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, visse kunstneriske uddannelser, maritime uddannelser, uddannelsesstøtteordninger, strategisk forskning, teknologisk udvikling og innovation, GTS-institutter, Side 12 14

13 innovationsmiljøer, Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond og sager om deponering af radioaktivt affald. 21) Udenrigsudvalget Udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål samt udviklingssamarbejde. 22) Udlændinge- og Integrationsudvalget Udlændingelovgivning, herunder asyl, humanitært ophold og familiesammenføring. Integrationspolitik- og lovgivning, herunder tilhørende ydelser og forebyggelse af radikalisering. Ophold på baggrund af beskæftigelse og uddannelse m.v. 23) Udvalget for Landdistrikter og Øer Vilkårene for og udviklingen i landdistrikter og på de mindre øer. Side 13 14

14 Bilag 3 Oversigt over udvalg og delegationer m.m., som har været nedsat i folketingsåret , og disses formandsposter m.v. Formand Næstformand Nedsættes i 1. møde ( ) Det midlertidige udvalg til prøvelse af valgene Nedsættes i 2.møde ( ) 1. Udvalget for Forretningsordenen Folketingets formand 1. næstformand 2. Udvalget til Valgs Prøvelse 3. Europaudvalget Største oppositionsvalggruppe 4. Finansudvalget* Regeringsbærende valggruppe 5. Det Udenrigspolitiske Nævn Regeringsbærende valggruppe Nedsættes senere (i et møde i Salen i uge??) 6. Beskæftigelsesudvalget 7. Undervisningsudvalget 8. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 9. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 10. Forsvarsudvalget 11. Indfødsretsudvalget 12. Kirkeudvalget 13. Kulturudvalget 14. Ligestillingsudvalget 15. Miljø- og Fødevareudvalget 16. Retsudvalget 17. Skatteudvalget 18. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 19. Sundheds- og Ældreudvalget 20. Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 21. Uddannelses- og Forskningsudvalget 22. Udenrigsudvalget 23. Udlændinge- og Integrationsudvalget 24. Udvalget for Landdistrikter og Øer ** 25. Grønlandsudvalget 26. Færøudvalget 27. Tilsynet med Folketingets Bibliotek XXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXX udvalget 29. Nordisk Råd Største oppositionsvalggruppe 30. Udvalget vedrørende Det Etiske Råd Side 14 14

15 Formand 31. OSCE s Parlamentariske Forsamling 32. Europarådet Regeringsbærende valggruppe 33. Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavsområdet (UfM-PA) 34. Underudvalget til Udvalget for Forretningsordenen 35. Dansk Interparlamentarisk Gruppes Bestyrelse (IPU) 36. Natos parlamentariske forsamling Næstformand Største oppositionsvalggruppe XXXXXXXXXXXXXXXXX 37. Delegation vedrørende Arktis*** 38. Sydslesvigudvalget Udpeges af undervisningsmin. XXXXXXXXXXXXXXXXX 39. Udvalget vedr. Efterretningstjenesterne Største oppositionsvalggruppe Regeringsbærende valggruppe 40. Kontaktudvalget for det Tyske Mindretal XXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXX * Finansudvalget nedsætter en arbejdsgruppe vedr. opfølgning på FN s Verdensmål, som består af 2 medlemmer fra Finansudvalget og derudover af op til 2 medlemmer fra hvert parti. Formandskabet udgøres af 1 formand og 2 næstformænd. Formanden for arbejdsgruppen skal enten være formand eller næstformand for Finansudvalget, mens den ene af næstformændene skal være medlem af Udenrigsudvalget, og den anden næstformand medlem af arbejdsgruppen. Begge valgforbund skal være repræsenteret i formandskabet. Der er således 22 medlemmer i arbejdsgruppen. * * Udvalget for Landdistrikter og Øer nedsætter efter hidtidig praksis Udvalget for Småøer (12 medlemmer) blandt udvalgets medlemmer og med samme formandskab. *** Delegationen vedr. Arktisk nedsættes for første gang efter folketingsvalget i Side 15 5

16 Bilag 4 De specifikke krav til sammensætningen af de nationale delegationer til de interparlamentariske forsamlinger Arktisk delegation 14 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 14 suppleanter I henhold til betænkningen til B 67 (folketingsåret ) bør det tilstræbes, at delegationen består af 2 medlemmer fra Grønlandsudvalget, 2 medlemmer fra Færøudvalget, 2 medlemmer fra Forsvarsudvalget, 2 medlemmer fra Udenrigsudvalget, 2 medlemmer fra Retsudvalget og 4 medlemmer fra Nordisk Råds delegation. Af bemærkningerne til B 67 fremgår det endvidere, at forslagsstillerne har fundet, at det vil være naturligt, at de nordatlantiske medlemmer, folketingsmedlemmerne valgt i Grønland og på Færøerne, bliver medlemmer af delegationen, uafhængigt af regeringssammensætningen og af, hvilket flertal der er i Folketinget. Særligt i forhold til The Conference of Parliamentarians of the Arctic Region (SCPAR): Den arktiske delegation skal på sit første møde vælge blandt sine medlemmer, hvem der skal repræsentere Folketinget i det arktiske parlamentariske samarbejde som hhv. repræsentant og suppleant. Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) 5 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 5 suppleanter I henhold til Europarådets Parlamentariske Forsamlings Rules of Procedure, kapitel 2, artikel 6.2.a. gælder, at Europarådsdelegationen skal afspejle den kønsmæssige sammensætning i Folketinget, og at det underrepræsenterede køn som minimum skal være repræsenteret med et fast medlem (ikke blot suppleant) i delegationen. Opfylder indstillingen ikke dette krav, godkendes delegationen ikke i Europarådet gældende indtil næste januarsession (eller valg), hvor der igen er mulighed for at få godkendt en delegation. Endvidere gælder, at delegationen skal afspejle den politiske sammensætning i Folketinget, så vidt det er muligt i forhold til det antal pladser, Folketinget har i PACE. Inter-Parlamentarisk Union (IPU) 8 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 8 suppleanter I henhold til IPU s forretningsorden, Statutes and Rules, art. 10, stk. 1 skal de nationale parlamenters delegationer bestå af både mænd og kvinder, og en ligelig kønsfordeling bør tilstræbes. Størrelsen på en delegation ved IPU s sessioner, som alene har bestået af et køn tre sessioner i træk, vil blive reduceret med et medlem, jf. art. 10, stk. 4. Hertil kommer, at delegationens stemmetal også vil blive reduceret, hvis en delegation tre sessioner i træk alene har bestået af medlemmer af et køn, jf. art. 15, stk. 2(c). For Folketingets vedkommende vil det konkret betyde, at stemmetallet vil blive reduceret fra 12 til 10 stemmer. Side 16 5

17 IPU forsøger også at fremme unge parlamentarikeres deltagelse i arbejdet. Således må enhver national delegation registrere et yderligere medlem, hvis en af delegaterne er et ungt medlem, dvs. under 45 år, og under forudsætning af at delegationen i øvrigt består af både mænd og kvinder, jf. art. 10, stk. 3. NATO s parlamentariske forsamling (NATO PA) 5 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 5 suppleanter I henhold til NATO PA s Rules of Procedure s præamble skal de nationale delegationer sammensættes ud fra medlemslandenes procedurer og sikre, at sammensætningen af delegationen repræsenterer den politiske balance i det nationale parlament. Delegationerne opfordres kraftigt til at søge kønsdiversitet. Nordisk Råd 16 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 16 suppleanter De udpegede suppleanter i delegationen bør modsvare de udpegede medlemmer partimæssigt. Derved sikres, at stemmerresultater og beslutninger i Nordisk Råd afspejler partiernes styrkeforhold. Det er således ikke tilstrækkeligt, at medlem og suppleant er fra samme valgforbund i Folketinget, da partigrupperne i Nordisk Råd i visse tilfælde går på tværs af valgforbundene i Folketinget. Danmark har præsidentskabet for det nordiske parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd i Formanden for delegationen vælges som præsident for Nordisk Råd i oktober 2020 under Nordisk Råds session og fungerer som præsident i hele Særligt i forhold til det parlamentariske Østersøsamarbejde (BSPC): Delegationen til Nordisk Råd skal senest på sit første møde vælge blandt sine medlemmer, hvem der skal repræsentere Folketinget i det parlamentariske Østersøsamarbejde som hhv. repræsentant og suppleant. OSCE s parlamentariske forsamling (OSCE PA) 6 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 6 suppleanter I henhold til OSCE PA Rules of Procedure, part I, rule 1,4 bør (should) hver nationale delegation have begge køn repræsenteret. Reglen er ikke sanktioneret. Unionen for Middelhavsområdets parlamentariske forsamling (UfM-PA) 3 medlemmer (heraf 1 formand og 1 næstformand); 3 suppleanter I henhold til UfM-PA s Rules of Procedure, art. 2, stk. 4, er de enkelte medlemsparlamenter forpligtet til at sikre, at kvindelige parlamentarikere er repræsenteret i deres delegation i overensstemmelse med gældende nationale lovbestemmelser i øvrigt. Side 17 5

18 Bilag 5 Uddrag af udvalgsvejledningen Præsidiets guide til arbejdet i Folketingets stående udvalg: UDVALGSFORMANDENS ROLLE Udvalgsformanden er udvalgets partipolitisk neutrale tillidsmand. Udvalgsformanden repræsenterer udvalget udadtil, bl.a. over for ministeren, medierne og offentligheden. Udvalgsformanden har det overordnede ansvar for, hvordan udvalget afvikler udvalgsarbejdet. Udvalgsformanden skal sikre, at udvalgsarbejdet foregår inden for de gældende formelle rammer for udvalgsarbejdet. Der står i Folketingets forretningsorden, 8 a, stk. 1, at udvalgsformanden skal fremme udvalgsarbejdet mest muligt. Udvalgsformanden kan udtale sig på udvalgets vegne over for bl.a. medier og offentlighed om udvalgsbehandlingen af forslag og øvrige udvalgsaktiviteter som f.eks. studieture og udvalgshøringer. Når udvalgsformanden udtaler sig til medierne, bør formanden for at der ikke er anledning til tvivl så vidt muligt præcisere, om vedkommende udtaler sig på udvalgets eller egne (og sin folketingsgruppes vegne). Udvalgsformanden har en væsentlig funktion i forbindelse med at tilrettelægge og afvikle udvalgsarbejdet og udvalgsmøderne. Formanden skal bl.a. give de enkelte udvalgsmedlemmer mulighed for at udfolde det parlamentariske arbejde i udvalgene og imødekomme mindretals ønsker til udvalgsarbejdet med respekt for et flertals beslutningsdygtighed. Udvalgsformanden skal også sørge for, at udvalget træffer de formelle beslutninger, som er nødvendige for at afvikle udvalgsarbejdet. Udvalgsformandens opgave består også i uanset politisk ståsted at være en god og effektiv mødeleder af udvalgsmøder og andre møder i udvalgsregi. Udgangspunktet for mødeledelsen bør være, at alle udvalgsmedlemmer er ligeværdige, og at alle udvalgsmedlemmers politiske initiativer i udvalgsregi bør respekteres. Udvalgsformanden bør prioritere at deltage i alle udvalgets møder og øvrige aktiviteter. Udvalgsformanden har en væsentlig rolle i forbindelse med udvalgets udadvendte aktiviteter. Her er udvalget Folketingets ansigt udadtil. Det gælder f.eks. i forbindelse med studieture og besøg og de dele af udvalgsmøderne, offentligheden har adgang til, eller hvor der er gæster til stede, f.eks. åbne samråd, foretræder og høringer. Udvalgsformanden bør om nødvendigt henstille til udvalget, at der under udvalgets udadvendte aktiviteter er et rimeligt fremmøde af udvalgsmedlemmer, så udvalget repræsenterer Folketingets sammensætning. Side 18 5

19 Udvalgsformanden skal medvirke til at sikre et velfungerende og professionelt samarbejde mellem udvalget og dets ressortminister, med udgangspunkt i at udvalget og ministeren varetager forskellige statsretlige funktioner. BOKS 1: Eksempler på udvalgsformandens opgaver Udvalgsformanden skal bl.a. være opmærksom på, om ministeren: respekterer frister for svar på udvalgsspørgsmål og oversendelse af høringsnotater og svar prioriterer at møde i samråd i udvalget, senest 4 uger efter at samrådsspørgsmålet er stillet orienterer udvalget (senest samtidig med offentliggørelsen) om politiske udspil på ministerens område og om betænkninger og rapporter m.m., som er af væsentlig interesse og betydning for udvalget bidrager i det omfang, udvalget ønsker det til udvalgsaktiviteter som studieture og høringer m.m. Udvalgsformanden tager med råd og vejledning fra udvalgssekretæren stilling til sager af principiel eller politisk karakter, som opstår i forbindelse med udvalgsarbejdet. Udvalgsformanden inddrager eller orienterer udvalget vedrørende sager og beslutninger, som er af væsentlig betydning for udvalgsarbejdet. Formanden er dog ikke forpligtet til at orientere udvalget om politiske sager, som formanden har viden om i sin egenskab af ordfører eller folketingsgruppemedlem. Udvalgsformanden har en aktiv rolle i forbindelse med udvalgets planlægning og drøftelse af prioriteringer og samlede aktiviteter i løbet af folketingsåret, herunder høringer og studieture. Udvalgsformanden kan f.eks. i begyndelsen af folketingsåret sætte en drøftelse af udvalgets prioriteringer af udvalgsaktiviteter i løbet af folketingsåret på dagsordenen for et udvalgsmøde. I udvalgsformandens fravær fungerer næstformanden som formand. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at udvalgsformanden løbende inddrager næstformanden i udvalgsarbejdet. Hvis næstformanden også er fraværende, fungerer det først valgte medlem i udvalget (den først nævnte i det største valgforbund) som formand. Side 19 5