4/2008 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND. Tema: arkitektur der bevæger Storby-fodbold i Japan Sport i kirken Sansernes hospital

Transkript

1 4/2008 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND Tema: arkitektur der bevæger Storby-fodbold i Japan Sport i kirken Sansernes hospital Center for Idræt og Arkitektur

2 THE ARCHITECTURE OF SPACE THE SPACE OF ARCHITECTURE HE ARCHITECTURE F SPACE HE SPACE Lars Marcussens hovedværk om Europas arkitektur historie: Rummets arkitektur arkitekturens rum, udkommer nu på Lars engelsk. Marcussens Den engelske hovedværk udgave af bogen om Europas er opdateret arkitektur med fire historie: Rummets nye kapitler, arkitektur der fører historien arkitekturens og den teoretiske rum, debat udkommer frem til nu på engelsk. årtusindeskiftet. Den engelske Mange af udgave de øvrige af kapitler bogen er er revideret opdateret med med fire nye nyt materiale. kapitler, I der den fører engelske historien udgave og er nogle den teoretiske af billederne debat også frem ti opdateret. årtusindeskiftet. Mange af de øvrige kapitler er revideret med nyt I bogen, materiale. sammenholdes I den engelske problemerne udgave omkring er historie nogle af og billederne kultur med relevante aspekter af Gilles Deleuzes filosofi, der siden ogs F Lars ARCHITECTURE Marcussen opdateret. 550 sider, 21 x 27 cm, 1990erne har spillet en vældig rolle inden for humaniora og samfundsvidenskab, bogen, sammenholdes og for vigtige problemerne bevægelser i arkitektur omkring historie og kunst. og kul- indbundet, illustreret I ISBN: rs Marcussen tur med relevante aspekter af Gilles Deleuzes filosofi, der siden Price: 598 DKK 0 sider, 21 x 27 cm, 1990erne har spillet en vældig rolle inden for humaniora og sa..simpelthen skide spændende. bundet, illustreret fundsvidenskab, Martin Zerlang om bogen og for i Information vigtige bevægelser i arkitektur og kunst N: ice: 598 DKK Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10,..Simpelthen København skide K spændende. eksp@arkfo.dk Martin Zerlang om bogen i Information

3 indhold: TEMA: ARKITEKTUR DER BEVÆGER ARKFOKUS 4. årgang, maj 2008 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationskonsulenter i ARKITEKTFORBUNDET. E amg@arkitektforbundet.dk Grafiker Ziggy Fugmann Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Britta Daugaard, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Trampolinspringere i Amager Strandpark. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Abonnementsservice Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10, København K T (kl ) E eksp@arkfo.dk Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Arkitektens Forlag, T Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Oplag: 5000 Udkommer med 10 numre årligt Abonnement: 490 kr. årligt Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 SPORTENS FORNEMMELSE FOR ARKITEKTUR Samspillet mellem idræt og arkitektur som det opleves af Leif Mikkelsen, direktør i Team Copenhagen og tidligere træner for det danske herrelandshold i håndbold. 4 FUTSAL FODBOLD PÅ STORBYJAPANSK Futsal dyrkes af mere end mænd, kvinder og børn i verdens største og tætteste by, Tokyo. 10 IDRÆT I KIRKEN? Ny arkitektkonkurrence: konvertering af bykirker til fx idrætshaller. 14 SANSERNES HOSPITAL Hospitalsarkitektur og sanseindtryk har afgørende betydning for helbredelsen. 18 SPORT NEWS Arkitektur- og designnyt fra sportens verden. 20 IDRÆT OG ARKITEKTUR Kunstakademiets Arkitektskoles Center for Idræt og Arkitektur er det eneste af sin art i verden. 24 OUTPLACEMENT Om genplacering efter opsigelsen og professionel hjælp til at komme videre. 27 EFTER OPSIGELSEN Livet efter fyresedlen falder i fire faser: chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen. 28 MEDLEMSPORTRÆTTER 30 ARKITEKTERNES OVERENSKOMST Højere løn, mere pension, længere barsel og plustid. 31 TILLYKKE ARKITEKTFORBUNDETs næstformand, Hans Christian Kirketerp-Møller, fylder 60. BAGSIDEN ARKITEKTFORBUNDETs medlemsarrangementer juni

4 Arkitektur der bevæger set med håndboldtræ nerens skarpe blik ARKFOKUS indleder temaet Arkitektur der bevæger med en kendt dansk sportsmands debatindlæg om idrætsarkitektur med eller uden den atmosfære, der skaber de store præstationer og oplevelser. Af Leif Mikkelsen, direktør i Team Copenhagen og træner for det danske herrelandshold i håndbold Der findes ikke mange aktiviteter som idræt og kultur i bredeste forstand, der har den særlige evne til at bevæge og begejstre. Røre følelserne hos dem, der deltager i spillet, og så sandelig også hos dem, der følger med fra sidelinjen. Idrætten flytter intellektet hos deltagerne. For som René Kural skriver om futsal (side 4, red), så stiller det hurtige spil store udfordringer til spillernes tekniske og taktiske kunnen, og det udvikler deres kreativitet og mentale koordinationsevner. Derfor skal arkitektur, der vil bevæge følelser, krop og intellekt i sit inderste væsen lægge op til spillerum, der lærer os noget og rører ved de inderste følelser i krop og sind. O2 Arena byder én velkommen på en pirrende, optrappende måde med sine mange lag, som man kommer igennem, inden man sætter sig for at blive underholdt. Den gennemgående runde facon giver på samme tid en lækker fornemmelse af sammenhæng med eventen og de øvrige deltagere og en følelse af noget på den anden side af arenaen. Da jeg i august sidste år var i London til en koncert med Prince i the O2 Arena (tidl. Millennium Dome) mærkede jeg da jeg bevægede mig frem mod den fantastiske runde arena et sug i maven, som jeg ikke havde følt i mange, mange år. Selvom jeg i ugerne op til koncerten havde glædet mig enormt til den, gik jeg og mærkede en perlende lyst til at komme ind i arenaen for at spille en VM-kamp med håndboldlandsholdet. Selvom selve arenaens centrum var fyldt op af en spændende sceneflade med en mængde interessante indgange, hjalp min mavefornemmelse mig ubesværet til at kunne se en grøn spilleflade på 20 x 40 m, som blot ventede på at blive indtaget af de to håndboldslandshold. Tænk, om man kunne få lov at spille en VM-kamp her for fulde huse. Vellagret oplevelse I minutterne op til, at Prince indledte med Planet Earth, var jeg fjern for de andre, jeg var taget til koncert med. Jeg var tilbage til bronzekampen mod Rumænien ved OL i Los Angeles i Efter at have spillet alle de indledende kampe i en ret uinspirerende boldhal på en high school i udkanten af Los Angeles, var vi med medaljekampen rykket til en cirkelrund dome med en tilskuerkapacitet på cirka Vel lå der forud for denne match to års intense forberedelser, der i sig selv rummede ganske stærk motivation for at spille kampen. Men ved synet af denne fantastiske hal opstod der en mærkelig stilhed i en summende håndboldspillerbus. Alle blev på samme tid ydmyge 2

5 og topmotiverede over for den forestående opgave. Rammen manede det bedste frem i alle. Og følelsen holdt sig også gennem hallens forskellige funktioner. Omklædningsfaciliteterne var perfekte. Der var en ideel temperatur til omklædning, gulvets belægning var behagelig at stå på med nøgne fødder, der var god plads til den enkelte uden at afstanden blev for stor mellem de nervøse aktører. Lyset var behageligt, og vi blev ikke generet af støjen fra fødder, der bevægede sig op ad hallens mange trapper. At der yderligere i samme rum også var brikse til vores massører, understøttede blot den vigtige følelse af fælles nærhed. Endelig gav den lidt uvant store afstand til banen (200 m) ingen problemer, fordi vi ikke skulle kæmpe os igennem en masse uvedkommende for at komme til og fra. Selv ikke smerten over at have tabt bronzekampen har tilsyneladende kunnet blokere for min lagring af en bevægende oplevelse, hvor bygningen med dens indretning og atmosfære hang sammen på en måde, hvor glæden over at udfolde sig blev enorm. En detalje, som vi danskere nød specielt, var det fantastiske lydanlæg i hallen. Så speaker og nationalmelodier fungerende som en lækker, fortættende kulisse. I næsten alle danske haller var lyden på den tid nærmest en distraherende latterlighed. Når en god oplevelse står så stærkt, sker det jo også på baggrund af et utal af dårlige oplevelser hvor den idrætslige præstation og oplevelse er blevet negativt influeret af rum og atmosfære, der ikke imødekommer udøvernes og tilskuernes behov på selv de mest elementære områder. Som idrætsudøver tror jeg egentlig ikke, man er specielt bevidst om, hvordan samspillet mellem omgivelsernes faktorer påvirker forløsningen af de store præstationer og oplevelser. Og for mig hersker der ingen tvivl om, at Center for Idræt og Arkitektur (side 20, red) gennem sine studier og undersøgelser er på sporet af en tilvejebringelse af viden om, hvordan man giver idrætsrum atmosfære og ånd, der kan understøtte store oplevelser. Collage af Bettina Lamm Læs resten af ARKFOKUS-temaet om sammenhængen mellem idræt og arkitektur side 4-23 ARKKLUMMEN 3

6 TEMA: ARKITEKTUR DER BEVÆGER I dette nummer sætter ARKFOKUS projektøren på arkitektur, der bevæger idrættens arkitektur og de hellige sportshaller, byrum, hvor sportslivet udfolder sig og hospitaler for krop og sjæl. Temaet Arkitektur der bevæger er blevet til i et samarbejde mellem ARKFOKUS og Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole i København, som du kan læse mere om på de sidste temasider. fodbold på storbyjapansk Storbybold: Sådan som futsal er formuleret i Japan, er sporten nærmest et spejlbillede af virkeligheden i den pladshungrende by. Den udnytter fleksibelt byens restrum, dér hvor mennesker kommer og færdes. Banerne anlægges på steder, hvor det synes allermest umuligt. Spillet er en slags modgift mod storbyens anonymitet, fordi det dyrkes af alle på tværs af køn, alder og status. Tekst og foto: René Kural, ph.d., lektor, arkitekt MAA og leder af Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole. I en helt ny rapport udgivet af FN udpeges Tokyo til at være verdens største by i 2007 med 35,7 millioner indbyggere. I 2025 vil den japanske megaby fortsat være i førerpositionen, dog kun med 0,7 millioner flere beboere. Det giver Tokyo eneretten til titlen primary city en by bestående af mere end 40 procent af landets befolkning. Ud over tætheden har japanernes hovedstad nogle af verdens dyreste grundpriser og sammenlignet med tilsvarende byer langt færre grønne områder. Betyder det så, at den fortættede by fortrænger sportens arenaer til byperiferien med en øget pendling som resultat? Næh, ikke nødvendigvis. Til trods for de hårde odds ser man nemlig rum til idræt stikke frem overalt i Tokyo. Ud over at facilitere de uhyre populære sportsgrene baseball og urban golf er også idrætsgrenen futsal stærkt på vej frem. Sådan som futsal er formuleret i Japan, er sporten nærmest et spejlbillede af virkeligheden i den pladshungrende by. Den udnytter fleksibelt byens restrum, dér hvor mennesker kommer og færdes. Banerne anlægges på steder, hvor det synes allermest umuligt. Spillet er en slags modgift mod storbyens anonymitet, fordi det dyrkes af alle på tværs af køn, alder og status. Og endelig har banerne i Tokyo mange forskellige dimensioner, hvilket giver hvert sted sin egen karakter og stemning. Det er midlertidige spillerum, der er billige at opføre og fjerne igen. Hvad er futsal? Futsal er et ungt spil. Det siges at være opstået i Sydamerika i 1930 erne, og navnet kommer dels fra portugisisk, futebol de salão, dels fra spansk, fútbol sala/ de salon. Spillet kan lettest forklares som indendørs fodbold eller five-a-side. Men i modsætning til indendørs fodbold er der ingen bander langs banens sider, som spillerne kan udnytte til at ændre boldens bane. Bolden i futsal er mindre og 4

7 Ud over tætheden har Tokyo nogle af verdens dyreste grundpriser alligevel gøres der plads til futsalbaner og andre idrætsrum. De udnytter fleksibelt byens restrum, og anlægges der, hvor det synes allermest umuligt. ARKITEKTUR DER BEVÆGER 5

8 tungere end en fodbold og har derfor et lavt opspring. Dette gør hovedstødsmål sjældnere. Til gengæld medfører det et hurtigere spil med større udfordringer til spillernes tekniske og taktiske kunnen, kreativitet og fysiske samt mentale koordinationsevner. Der er fem spillere på banen ad gangen og to dommere. Spilletid og antal halvlege ligger ikke fast, men aftales med turneringsledelsen. Og endelig er glidende tacklinger og hård fysisk kontakt mellem spillerne ikke tilladt. Og netop forsøget på at dæmpe antallet af skader gør futsal populært. være meter i længden og meter i bredden. Denne fleksibilitet er optimal i en by, hvor plads er en luksus, kun de færreste har råd til. Banerne i Tokyo får form efter det spillerum, der er på stedet. Således er fx main pitch ved Tokyo Tower Studio 15 x 9 meter, ved Shinjuku Alcott 22 x 12 meter, Printemps Ginza 32 x 16 meter og Tanashi ASTAdium 31 x 17 meter. Spillet, der udfolder sig i disse skalaløse rum, er i sin konfiguration og komposition et stadigt større studie værd. Storbyen er et intenst sitrende bagtæppe Det vurderes, at der i Japan er mere end spillere, hvoraf ca er kvinder. Ifølge den japanske avis Weekly Yomiuri kan især kvinderne godt lide spillets sociale potentiale, fordi de her har chancen for at møde nye venner. danner banens rumlige afgrænsning. Det er dygtige spillere, som er på banen. Og byen er som kulisse tydeligvis med til at gøre dem bedre. Som tilskuere kommer vi meget tæt på spillerne og fornemmer tydeligt sveden og råbene i luften. Futsal er i disse rammer ikke en afart af fodbold, men en idræt med sin helt egen urbane autenticitet og identitet. Primary City Sport Futsal ér ideel i den fortættede by. Populariteten i Japan kom for alvor, da landet havde afholdt VM i fodbold i 2002 sammen med Korea. Det vurderes således, at der i Japan er mere Det interessante er, at rummet til futsal kan have mange forskellige dimensioner. Det udspringer muligvis af, at den gren af spillet, som opstod i Brasilien, anvendte basketballbaner, der er 28 x 15 meter i størrelsen. Andre steder, især i Europa, blev det håndboldbanens dimensioner på 20 x 40 meter, som spillerne udfolder sig i. Disse forskelle gør muligvis, at der selv i de danske regler står, at banen blot skal for handlingerne, uanset om spillet foregår i dagslys om eller natten. Publikum er altid til stede i de omkringliggende kontorog boligtårne, der knejsende I Japan dyrkes futsal af alle på tværs af køn, alder og status. Især kvinderne bruger også spillet til at møde nye venner. 6

9 I Miyashita Park er der anlagt to futsalbaner, hvor dramaet omkring bolden udfolder sig på baggrund af storbyens bolig- og kontortårne. Parken er usædvanlig, fordi den med sine træer og buske svæver oven over et enormt parkeringshus. ARKITEKTUR DER BEVÆGER 7

10 end spillere, hvoraf ca er kvinder. Ifølge den japanske avis Weekly Yomiuri kan især kvinderne godt lide spillets sociale potentiale, fordi de her har chancen for at møde nye venner. Set fra en byplanlægningsmæssig vinkel er der mindst to vigtige erfaringer, som man kan gøre sig på baggrund af futsalbanernes succes i Tokyo. Dels af den bynærhed, hvormed de anlægges. Dels af de mulige og umulige sammenhænge og kombinationer, som de indgår i. Af de mange baner, vi har studeret i de sidste år, er de korte gåafstande til metro, tog eller bus hele tiden et hovedargument. Jo kortere afstand og jo bedre tilgængelighed desto mere tiltalende synes de Futsal henvender sig til mænd og kvinder i alle aldre og uanset træningsniveau. De grønne aktionsrum er arrogant placerede hybrider, der påminder den forbipasserende om, at der sagtens kan dyrkes idræt direkte i storbyernes vrimmel. Det kan vi lære meget af i Europa og især i USA. Vi er på vej mod det facilitetsløse idrætsrum. at være. Afstanden til nærmeste offentlige transportmiddel anføres typisk til at være mellem 1 og 15 minutter. Rekorden gør Adidas Football Park krav på, idet de i deres salgsmateriale hævder, at gåafstanden til Shibuya Station er 0 minutter. Påstanden er ikke helt forkert, for banen er netop placeret på toppen af et af byens travleste knudepunkter. Shibuya Station krydses af tre subway-linjer og hovedlinjen JR Yamanote. Og denne terminal er ikke enkeltstående. Også ved kæmpestationerne Shinjuku, Yurakucho og Ohsaki, hvor hundredtusindvis af pendlere passerer hver dag, spilles der futsal. Ud over at være placeret stationsnært anlægges banerne gerne i forbindelse med funktioner, der i forvejen trækker mennesker til: varehuse, restauranter, parker og daginstitutioner. Prestigefyldte stormagasiner i verdensklassen såsom Mitsukoshi, Tokyu, Livin og Printemps har baner på taget. Publikum er der i forvejen, og varehuset giver prestige til foreningerne. I den 330 meter lange Miyashita Park, kun fem minutter fra Shibuya Station, er der anlagt to futsalbaner. Parken er usædvanlig, fordi den med sine træer, buske og utallige hjemløse svæver som førstesalen over et enormt parkeringshus. Og på de kunstige øer i Tokyo-bugten, i Toyocho, har den lokale børnehave Buddy Sports Kindergarten fået Futsal Club Tokyo som nabo. Kundegruppen er helt tydeligt børnene, der ikke behøver at krydse de stærkt trafikerede veje, men blot kan skifte tøj i nabobygningen. Klubløse netværk Futsalklubberne i denne artikel er ikke fundet i en guidebog. Den findes ikke. Eksemplerne er opsporet med hjælp fra Futsalbanerne angivet med røde cirkler ligger der, hvor japanerne kommer og færdes, i nær tilknytning til det offentlige transportnet. Afstanden til nærmeste bus eller tog er typisk et par minutter. 8

11 studerende på Tokyo Institute of Technology. For mange af holdene baserer sig på det klubløse netværk, hvor træning aftales via en sms. Men uanset om foreningerne er svære at lokalisere, har den japanske udgave af futsal et enormt potentiale. Den henvender sig til mænd og kvinder i alle aldre og uanset træningsniveau. De grønne aktionsrum er arrogant placerede hybrider, der påminder den forbipasserende om, at der sagtens kan dyrkes idræt direkte i storbyernes vrimmel. Det kan vi lære meget af i Europa og især i USA. Vi er på vej mod det facilitetsløse idrætsrum. Adidas Football Park ligger på toppen af stormagasinet Tokyo Toyoto og et af byens travleste knudepunkter, Shibuya Station set fra gadeplan på billedet til venstre. Futsalbanerne blev indviet i 2001 og er nogle af de populæreste i byen. 9

12 den ny bykirke EPOKEGØRENDE ARKITEKTKONKURRENCE Skal kirkerummet udvides til både at være et sted for kirkelige handlinger og rammen om nye (idræts)fællesskaber? Læs her om konverterede europæiske kirker, der genopstår som bla sportshaller, og en opsigtsvækkende dansk arkitektkonkurrence om alternativ brug af vores tomme bykirker. Af René Kural, ph.d., lektor, arkitekt MAA og leder af Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole Supermarked, klatreklub, hotel, kontor, moské, bolig, restaurant, arbejdsformidling, diskotek, galleri eller koncertsal? Mulighederne er mange, når man besøger de mange lande omkring Danmark, der har taget folkekirker ud af brug og indrettet dem til andre formål. Herhjemme skal vi først nu til at tage fat på den følelsesladede debat. I to år har Center for Idræt og Arkitektur sammen med Kirkefondet og Bygningskultur Danmark forsøgt at finde økonomien til en arkitektkonkurrence om ny brug af bykirken. En sådan konkurrence er unik for arkitektstanden, fordi den vil tilvejebringe helt ny viden om grænserne for ny brug af en hidtil urørt bygningstype. Den vil også åbne for den sensitive debat om, hvilke nye rumlige og funktionsmæssige kvaliteter i kirkerummet vi vil acceptere. To af landets mest innovative fonde, Lokale- og Anlægsfonden samt Margot og Thorvald Dreyers Fond, har vist stor interesse for at støtte og medvirke i konkurrencen. Også Københavns Stiftsråd og Folkekirkens Udviklingsfond bidrager til økonomien. Kirken i konkurrencen bliver Gethsemane Kirke på Vesterbro. Bygningen, som er fra 1900/1916, ligger ud til den nedslidte Litauens Plads omkranset af boliger, skole og daginstitution. Realitet bag konkurrencen kom der for alvor, da biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, sammen med Stiftsrådet i sommeren 2007 prikkede ti københavnske kirker ud. Disse skulle enten lukke eller fusionere med andre, så de kun er i brug ved særlige lejligheder. Målet er at spare på driften, så der evt. kan bygges nye kirker i Ørestad og Nordhavn uden at bede danskerne om mere i kirkeskat. For at beslutningen om kirkelukninger ikke skulle virke topstyret, blev det sendt i høring hos de berørte parter. Svarene blev indleveret til biskoppen i oktober I marts 2008 kom så resultatet. Københavns Stiftsråd anbefalede her, at 10 københavnske kirker blev taget ud af daglig brug, og enkelte muligvis blev anvendt til noget helt andet. Stiftsrådets anbefalinger er nu sendt til biskoppen i Københavns Stift, og han ventes at komme med sit udspil inden sommerferien Ingen kirkelukninger i 100 år I 2008 er der ca. 140 kirkefondskirker i Danmark. Alvoren i Stiftsrådets handling skal ses i lyset af, at ingen kirkefondskirker er lukket i København i de seneste 100 år. De, som er taget ud af brug, har været frimenighedskirker og dermed i privat eje. Desuden har diskussionen om bredere anvendelse af kirken været ført siden 1983, hvor daværende biskop Ole Bertelsen rejste debatten. At der skulle gå 25 år, før diskussionerne udmøntes i rea- Kristkirkens lange slanke tårn lægger op til, at man bruger det til klatring. Collage: Mads Windfeldt 10

13 liteter, viser lidt om den mentale fylde, emnet har hos alle. Kirkefondets tilblivelse udspringer af den store vandring fra land til by, da Danmark i starten af 1900-tallet blev industrialiseret. Kirkens modsvar til socialismens ideologiske møde med arbejderne var præster og kirker i nærmiljøet. Pengene til byggerierne blev samlet ind hos byens borgere, og det berettes, at enkelte præster havde menigheder på op til personer. Det er i dag det samlede antal personer, der bor på hele Vesterbro og Sydhavn. Med Folkekirkens samlede årlige budget på 5-6 milliarder og kun to til fem procent regelmæssige kirkegængere ville et naturligt spørgsmål være, om det er rimeligt at anvende så store ressourcer på at vedligeholde bygninger, som kun anvendes få timer om ugen? Men man kunne også spørge: Med respekt for det eksisterende bygningsværk kan vi så i 2008 indføje nye rumlige og funktionsmæssige kvaliteter i rum og aktiviteter? Skal kirkerummet udvides til både at være et sted for kirkelige handlinger og stemmer på oppositionspartierne og har en længerevarende uddannelse, så er man blandt dem, der er mest villige til forandring. Jo længere væk fra København, vi Nogle af eksemplerne på konverterede kirker i Europa har vist, at det giver rigtig god mening at tilføre kirkerne nye aktiviteter, mens andre især de private initiativer har været skræmmebilleder på, hvor galt det kan gå. Derfor er en arkitektkonkurrence så vigtig. samtidig danne ramme om nye fællesskaber? Eller skal stat og kirke helt adskilles? Uanset svaret handler det for os om udvikling, ikke afvikling. Danskerne er med og imod Adskillige undersøgelser udført i af bla Rambøll Management og Analyseinstituttet Zapera konsoliderer det samlede billede af, at danskerne er parate til ny brug af bykirken. I grove træk kan man sige, at bor man i Hovedstadsområdet, er mellem 26 og 65 år, kommer, jo kortere grunduddannelse og jo mere VKO-politisk man er, des mindre tiltalende synes tanken om nye kunder i Folkekirken at være. Direkte adspurgt, om man kunne forestille sig nogle danske folkekirker anvendt til helt andre formål end kirkelige, svarer 63 procent af danskerne ja. På spørgsmålet om aktiviteterne kunne være private, fx hotel eller restaurant, er det kun hver fjerde, der finder ideen god. Helt gennemgående ønsker danskerne, at kirkerummet fortsat skal være offentligt I udlandet er der mange eksempler på kirker, der er blevet taget ud af brug og indrettet til andre formål. Til venstre er det finansvirksomheden Braemer Seascope, der er rykket ind i en tidligere kirke i London, og til højre spilles der badminton i St Maximin-katedralen i den tyske by Trier. ARKITEKTUR DER BEVÆGER 11

14 tilgængeligt. For 80 procent samtykker nemlig, når forslaget går på at anvende kirkerne til kultur, teater eller musik. Til trods for villigheden til at iklæde kirken nye aktiviteter, så føler danskerne tilhørsforhold og er overraskende loyale mod deres personlige kirke baseret på den enkeltes erfaringer med præst eller bygning. I en undersøgelse foretaget for Kirkefondet svarer 73 procent, at de ikke er imod en lukning af kirker på Vesterbro/Sydhavn. Men når det kommer til, at respondenterne skal sætte navn på, hvilke kirker, der så skal lukke, er kun få villige til det. Det kan tyde på, at man støtter ideen om forandring, bare det ikke er ens egen kirke, der er den første. Endelig har Analyseinstituttet Zapera for Kristeligt Dagblad direkte spurgt 976 personer, om de finder det rigtigt at ændre kirken til moské. Kun 19 procent synes om ideen. Næsten dobbelt så mange ville hellere have, at de så blev til kontorer eller private boliger. Ud fra et luthersk kirkesyn sidder forkyndelsen ikke i murstenene, men i ordet. Derfor kan vi godt gribe ind i vor kirkelige kulturarv også selvom det ved første øjekast kan virke lidt skræmmende. Foran os ligger en fantastisk frugtbar og nybrydende debat om, hvad vores folkekirke også skal være i fremtiden. Idéskitser Over en knapt tiårig periode har vi på Center for Idræt og Arkitektur indsamlet eksempler på konverterede kirker i Europa, hvis nye anvendelse både ligger inden for idrættens område og private formål. Nogle af eksemplerne har vist, at det giver rigtig god mening at tilføre kirkerne nye aktiviteter, mens andre især de private initiativer har været skræmmebilleder på, hvor galt det kan gå. Især hvis der ikke er skabt et kvalitativt grundlag for, hvad udviklingsprincip- Arkitekt Mads Windfeldt har i samarbejde med Center for Idræt og Arkitektur udarbejdet en række visualiseringer, der viser nogle af vesterbrokirkerne med alternativ indretning. Her er det et forslag til en vinterhave i Eliaskirken. 12

15 perne er. Derfor er en arkitektkonkurrence så vigtig. I dialog med bla Center for Idræt og Arkitektur har arkitekt Mads Windfeldt udført en række visualiseringer med vesterbrokirker som grundlag: Elias-, Krist- og Apostelkirken. Selvom humoren er tydeligt til stede i idéskitserne, så lægger forslagene også op til en meget tiltrængt og kontant debat om den danske folkekirkes fremtidige indhold, form og formidling. Vinterhaven i Eliaskirken er nok et forslag, som kun vil provokere de færreste. Derimod ville sportscentret i Kristkirken vække opmærksomhed både i Danmark og udlandet. Det lange, slanke tårn lægger op til klatring og skibet til svømmehal. Men vil vi acceptere udspring fra pulpituret, salmetavlen anvendt til pointtavle og fitnessmaskiner i galleriet? Og nu hvor Folkekirken tilsyneladende har så svært ved at trænge igennem med sit budskab til andre end de, der allerede kender det, kan det så ikke hjælpe med effektbelysning i Apostelkirkens tårn og et neonskilt i indgangen, som fortæller, at her er åbent? Mursten er ikke hellige Udsagnet Mursten er ikke hellige lød i 2004 fra daværende kirkeminister Tove Fergo; det gjorde hende ikke synderligt populær, men blev et godt eksempel på, at meget i denne debat hviler på, hvad den enkelte tror og ikke så meget på, hvad vi ved. Men Fergo havde ret i, at ud fra et luthersk kirkesyn sidder forkyndelsen ikke i murstenene, men i ordet. Derfor kan vi godt gribe ind i vor kirkelige kulturarv også selvom det ved første øjekast kan virke lidt skræmmende. Foran os ligger en fantastisk frugtbar og nybrydende debat om, hvad vores folkekirke også skal være i fremtiden. Vil vi acceptere udspring fra pulpituret, salmetavlen anvendt til pointtavle og fitnessmaskiner i galleriet? Collage: Mads Windfeldt ARKITEKTUR DER BEVÆGER 13

16 Hospitaler der bevæger De sanseindtryk, patienterne møder under hospitalsindlæggelsen, er af langt større betyd ning for helbredelsen, end man troede indtil for blot ganske få år siden. Af Kim Dirckinck-Holmfeld, seniorforsker, arkitekt MAA (Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole). Bevægende er ikke rigtig ordet for danske hospitaler, selvom man nok kan være i en yderst berørt sindstilstand, når man havner dèr. Mange patienter er i stærk angst, når de indlægges, og de kliniske afvisende omgivelser, det evindelige rend af hvide kitler med eller uden stetoskop, frygtindgydende apparater, støjende alarmer, det forvaskede hospitalstøj, der signalerer, at man er nederst i hierarkiet, tilfældigt henstillet skrammel på gangene, elendig belysning og dårlig mad er alt sammen komponenter i det identitetstab, der følger med en indlæggelse. Tilsammen er det indtryk, der forstærker patienternes stress den stress, som nyere undersøgelser viser, at man af al kraft skal søge at undgå. De fysiske omgivelser og de sanseindtryk, som patienterne modtager på hospitalet, har endog meget stor indflydelse på helbredelse, fordi det, som populært kan kaldes den indre læge, er en grundlæggende forudsætning for at blive rask. De lægende kræfter For de sanseindtryk, patienterne møder, er af langt større betydning for helbredelsen, end man troede indtil for ganske få år siden. I bogen Sansernes Hospital * er der samlet dokumentation fra flere hundrede såkaldt evidensbaserede undersøgelser, der entydigt peger på, at de fysiske omgivelser og de sanseindtryk, som patienterne modtager på hospitalet, har endog meget stor indflydelse på helbredelsen, fordi det, som populært kan kaldes den indre læge er en grundlæggende forudsætning for at blive rask. De mange medikamenter og indgreb er så at sige en håndsrækning til de indre lægende kræfter. Et brækket ben gror sammen uden lægens hjælp, selvom resultatet måske ikke bliver så kønt, ja i det hele taget er kroppen et forunderligt selvreparerende system, der imidlertid fungerer dårligt under stress, især kronisk stress. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at kunne konstatere, at vores hospitaler stort set alle er stærkt stressfremkaldende, og det i en sådan grad, at sårheling og immunsystem undertrykkes, netop fordi de indre hjælpesystemer, som er så vigtige for fremgang i et sygdomsforløb, er trykket tilbage. Erfaringer fra amerikanske undersøgelser fra såkaldt evidensbaseret design dvs. hospitalsdesign, der bevidst og dokumenteret imødegår disse problemer viser at antallet af hospitalsinfektioner falder, at medicineringen kan nedbringes, at indlæggelsestiderne kan afkortes, at overlevelsesmulighederne kan forbedres, at nedbringelsen af stress styrker immunforsvaret, så patientens egne helbredende kræfter i kombination med moderne lægevidenskabelige metoder fremmer helbredelsen, at stress blandt personalet nedbringes, at antallet af fejl minimeres, at antallet af patientklager falder, at der oven i købet kan spares penge på driften, mange penge. Skønhedsstimulerende arkitektur Sanserne spiller altså en meget større rolle for helbredelsen, end hidtil antaget; deraf bogens titel: Sansernes Hospital. Det betyder tilsvarende, at god arkitek- Glasmosaik af Henning Damgaard-Sørensen 14 * Kim Dirckinck-Holmfeld har sammen med professor, dr.med. Lars Heslet udgivet bogen Sansernes Hospital retænkning af hospitalsvæsenet og hospitalsarkitekturen. Baggrunden er Rigshospitalets 250-års jubilæum samt ny forskning, der har vist, at stimulerende sanseindtryk især i relation til arkitektur, kunst og musik spiller en afgørende rolle for helbredelsen. 300 sider, rigt illustreret. 398 kr. Arkitektens Forlag,