Tursejleren. Tema: Forhindringssejlads Antwerpen-Vallensbæk. Danmarks Tursejlerforening. Nr. 2 maj UFO eller båd?

Transkript

1 Tursejleren Danmarks Tursejlerforening Nr. 2 maj Tema: Forhindringssejlads Antwerpen-Vallensbæk INDHOLD Foreningsside og kolofon...2 Invitation til landstræf...4 Skipperen har ordet...5 Antwerpen-Vallensbæk...6 Efterretninger f. tursejlere...12 UFO eller båd? Læs side 26 Medlems-service...18 Kampagne: Brug r.-veste...22 Tilbud 1. hjælps tasker...23 Møde med anden verden...24 Søkrammarkedet...25

2 Tursejleren nr Danmarks Tursejlerforening (DT) Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Fritidsbådsudvalg Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet samt Komiteen Blå Flag European Boat Association (EBA) Forretningsudvalget Formand: Mogens Hansen, Skovhaven 94, 5320 Agedrup Tlf.: Næstformand: Poul Erik Jakobsen, Kærvej 17, 4270 Høng Tlf.: Fax: Kasserer: Leif Nielsen, Mariehønevænget 8, 5260 Odense S Tlf.: / kasseren@tursejleren.dk Gengivelse og eftertryk af artikler og illustrationer i Tursejleren må kun ske efter skriftlig tilladelse fra redaktionen og da med tydelig kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg i bladet. Sekretariatets åbningstider og adresse Sekretariatet er åbent for alle spørgsmål vedr. DT, udeblevet medlemsblad og forsikringsordningen: Alle hverdage kl desuden torsdag kl Danmarks Tursejlerforening Odensevej 197A, 5600 Fåborg Tlf.: Fax: forsikring@tursejleren.dk og bente@tursejleren.dk HUSK, at oplyse medlemsnummer Øvrige hovedbestyrelse Villy Johansen, Elmevang 12, 4000 Roskilde Tlf.: villy@tursejleren.dk Hanne Kristensen, Holger Drachmanns Allé 15, 6700 Esbjerg Tlf./fax: hanne@tursejleren.dk Stig Førsting, Vildtbaneparken 67H, 2635 Ishøj Tlf.: stig@tursejleren.dk Erik Holm Johansen, Strandvejen 274, Strib, 5500 Middelfart Tlf.: / erikholm@tursejleren.dk Suppleanter: 1. Tina Meier, Thomsens Allé 2, 6700 Esbjerg Tlf.: TIM@ramboll.com 2. Poul Jensen, Emil Pipersvej 1, 2. t.v., 2800 Kongens Lyngby Tlf.: ingpo@weebspeed.dk Medieudvalget, nyt udvalg Stig Førsting Tlf.: stig@tursejleren.dk Harly Foged Tlf.: redaktionen@tursejleren.dk Havneudvalget Hanne Kristensen, Holger Drachmanns Allé 15, 6700 Esbjerg Tlf./fax: hanne@tursejleren.dk Forsikringsordning Kontakt sekretariatet Tursejleren Udgives af Danmarks Tursejlerforening ISSN: Oplag: stk. Redaktion Journalist/redaktør: Harly Foged (DJ). Ansv. i henh. til Presseloven Asgård 11, 3600 Frederikssund Tlf.: / Fax: redaktionen@tursejleren.dk Annoncesalg Dorte Schlünzen, PE offset A/S, Tømrervej 9, 6800 Varde Tlf.: / ds@peoffset.dk Sats og tryk PE offset A/S, Varde Tlf.: Grafiker: Karina Finderup kf@peoffset.dk Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 03/08 - den 2. august 2008 Deadline næste nummer Sidste frist (deadline) for indlevering af redaktionelt stof og annoncer til Tursejleren nr. 03/08 er lørdag den 5. juli Forsidefoto: Antwerpen - Vallensbæk - sejltur med forhindringer. Her ses skibet i sluse ved indsejlingen til Kielerkanalen. (Foto: Besætningen) Diverse kurser Kontakt sekretariatet 2 Mød os også på og

3 Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj

4 Velkommen Invitation til DT s landstræf 2008 Vi gentager succesen fra sidste år og arrangerer, i samarbejde med Motorbådsklubben Amanda og Kerteminde Havn, landstræf i dagene juni i Kerteminde på Nordfyn. Ved landstræffet i fjor deltog 250 mennesker, og vi håber at slå denne rekord i år. Fredag d. 6. juni Ankomst; Tursejlerforeningen kaldes på VHF kanal 67 ca. 30 minutter før ankomst, og der anvises pladser. Indcheckning. Kl : Standeren sættes, og DT er vært ved en lille forfriskning. Kl : Grillen er varm, og deltagerne kan grille deres medbragte mad og spise den i teltet. Her kan der købes øl, vand og vin til yderst rimelige priser. I løbet af aftenen kommer der en lille overraskelse. Husk at medbringe sanghæfterne fra sidste år. Lørdag d. 7. juni Kl : Morgenmad inden dagens store program: Hele dagen: Galeri KIK IND har åbent. Kl : Afgang til Lindøværftet hvor vi skal se, hvordan man bygger verdens største containerskib. Deltagerne i turen skal være over 16 år og godt gående. Endvidere må de ikke have højdeskræk. Kl : Martinehjemmeværnets nyeste fartøj holder åbent hus. Kl : Enkel førstehjælp til søs. Hvilken håndkøbsmedicin er det godt at have om bord og hvorledes afhjælper du erhvervs risici såsom solskoldethed, hygiejne, og hvordan man får hjælp. Overlæge i Flyvevåbnet, Birthe Trier Henriksen, fortæller om sin erfaring som læge på Eskadrille 722 s redningshelikoptere om de oplevelser hun har haft. Hun fortæller specielt om, hvad du kan gøre med hjælp til selvhjælp Kl : Stumpemarked. Medbring nogle af de ting, du ikke har brug for mere. Se om der er en sejlerkollega, der kan bruge dem. Kl : Festaften i teltet. Traditionen tro er DT vært ved en spændende menu. Øl, vin og vand kan købes til meget favorable priser. Dans til stort orkester samt lidt underholdning. Søndag den 8. juni Kl : Morgenmad i teltet. Kl : Standeren stryges. Tak for denne gang Pris for arrangement: 2 x morgenmad, menu lørdag aften, tur til Lindø og havnepenge fra torsdag aften til søndag - kr. 200,00 pr. person. Børn under 16 år gratis. Denne pris er pr. person for maks. 2 voksne og 2 børn pr. båd. Medsejlende gæster koster kr. 300,00 pr. person. Følgende tilmeldes til Danmarks Tursejlertræf i Kerteminde den juni 2008: Navn: Adresse: Postnr.: By: Antal deltagere: Tlf.: Mobil tlf.: Bådstr. VKF Kaldesignal: Sendes til Danmarks Tursejlerforening, Odensevej 197A, 5600 Fåborg senest den 16. maj 2008.

5 Skipperen har ordet Hvad venter vi på? I skrivende stund ved bladets deadline i starten af april kan spørgsmålet besvares med ét enkelt ord: Foråret. Oven på en mild, men grå og mørk vinter længes alle vi tursejlere til forårets komme med de tilhørende lyse tider. Disse giver signalet til starten på en ny sæson, der indledes med indvendige sysler i bådene. Alt skal checkes og rengøres, inden de udvendige vedligeholdelsesarbejder kræver deres ret. Hertil skal der ca. 13 graders varme, men det lader vente på sig. Ved mine besøg i Kerteminde Marina kan jeg se, at de nævnte aktiviteter allerede er i gang hos en del bådejere, ja enkelte er allerede færdige og ligger i vandet! Det må være en kold fornøjelse, fordi vand og vind stadig er i det kolde område. Men nogle vil jo absolut være de første i vandet, og de får naturligvis en længere sæson end vi andre. Planlægning Før sejlsæsonen rigtig indledes skal/bliver sommerens ture planlagt. Det være sig både korte og lange distancer, og det bringer mig til at erindre om to ting: Redningsveste og søkort. Disse må være en naturlig ting at få ajourført og efterset så også den side af sejladsen kan forløbe uden ubehagelige oplevelser. Redningsveste ( typegodkendte ) skal jo være tilstede i båden i samme antal, der er personer om bord. Mange af os glemmer nok vestene, fordi de var ok sidste eller forrige år. Men vær opmærksom på, at alle veste bliver udsat for vind og vejr, og intet holder evigt. En særlig kategori veste bør have særlig opmærksomhed, nemlig de selvoppustelige. Fabrikanter og forhandlere foreskriver, at disse skal serviceres min. hvert 2. år. Lad autoriserede fagfolk gøre dette, selv om prisen herfor er nogle ganske få hundrede kroner. Det vil stadigvæk være den billigste livsforsikring med en funktionel redningsvest, hvis uheldet er ude. Og hvor kommer så søkortene ind i billedet? Jo, det gør de, når sejlruterne skal planlægges og tegnes ind på vores kort og disse måske har et par år på bagen. Vi fristes nok til at tro, at der ikke sker så meget på vandet for os tursejlere. Men mange afmærkninger nedlægges eller flyttes, og havbunden kan ændre sig lokalt med risiko for grundstødning. Derfor er ajourførte søkort vigtigt at have på bordet derhjemme, inden turene planlægges. I Danmarks Tursejlerforening har vi netop modtaget 2008 udgaven af de tyske NV-kortsæt, som dækker de danske farvande inkl. Limfjorden. Vi giver et medlemstilskud ved køb af sættene, der kan rekvireres/fremsendes fra dag til dag. Se i øvrigt vores medlemsblad under Medlems-service. Både i Bella Den indendørs bådudstilling blev i år afholdt i Bella Center, og naturligvis var foreningen med. Vi oplevede et stort besøg på vores stand, hvor nuværende og nye medlemmer fik en god snak om både stort og småt med os over en velfortjent kop kaffe. I år havde vi et meget aktuelt emne oppe på udstillingen, nemlig redningsveste. Baggrunden herfor var den sørgelige 2007-statistik fra Søsportens Sikkerhedsråd vedr. omkomne personer i danske farvande. Hele 20 omkomne, hvoraf 16 med sikkerhed ikke bar redningsvest. Vi havde lavet en konkurrence om redningsveste og fik 1000 besvarelser på standen. To af disse blev udtrukket og gevinsten var hver en Secumar selvoppustende redningsvest sponsoreret af firmaet Uni-safe. Vinderne var begge damer og fra Sjælland. Vi håber, at de begge bruger vestene, men at de ikke får brug for dem! Generalforsamling Årets generalforsamling blev, som omtalt i Tursejleren, afholdt lørdag den 29. marts på Mullerup kro. Afviklingen af den blev dirigeret af Peter Krogh, der afløste Ib Barren. De af bestyrelsen foreslåede personer til nyvalg blev valgt og de opstillede til genvalg blev godkendt. Foreningens kasserer gennem mange år, Judith Ditlevsen, ønskede at stoppe, og bestyrelsen var enige om at udnævne Judith til æresmedlem. Det blev ledsaget af et synligt bevis herpå og ønsket om god vind fremover. Alt i alt forløb generalforsamlingen i god ro og orden, hvilket vi i bestyrelsen siger de tilstedeværende medlemmer tak for. På traditionel vis afsluttedes der med en sild og skipperlabskovs. Kanalskipperkurser Årets første kursus er afholdt i Ishøj Havn, og 11 medlemmer deltog. De kan nu alle med god ballast besejle de indre europæiske vandveje med kanalskipperbeviset om bord. Næste kursus afholdes i Kolding, hvor der er 15 tilmeldt. Landstræffet Lige nu er vi i fuld gang med at planlægge årets tursejlertræf i Kerteminde. Læs mere herom på modsatte side. Med tursejlerhilsen Mogens Hansen Formand. Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj 2008

6 T u r s e j l a d s : Antwerpen Vallensbæk Syv mænd, som ikke kendte hinanden, drog ud for at sejle en nyindkøbt båd hjem. En kæmpebøde for lovligt indkøb af farvet diesel var blot én af forhindringerne, beretter Kaj Værens. Tekst: Kaj Værens Fotos: Besætningen Det var den 2. maj tidligt om morgenen i fjor, da vi syv besætningsmedlemmer mødtes i Kastrup Lufthavn for at flyve til Brüssel. Bortset fra ejeren, John, og hans svoger Søren kendte ingen af os hinanden. Vi skulle alle hjælpe John med at sejle hans nyerhvervede 20 meter lange stålbåd hjem til Vallensbæk fra Antwerpen. Med bus og hyrevogne nåede vi frem til havnen. Mødet med skibet, der skulle være vores bolig de næste mange dage, kan bedst betegnet som et chok. Det lignede noget, der havde ligget bag en sur garage i mange år. Skøder og andet tovværk så temmelig grønt ud og viste sig at være stift som pilekviste. Trods det var humøret højt. Folk blev sendt ud for at købe nyt løbende gods og proviant til hele besætningen i en uge. Maskineriet, der var min afdeling, skulle have været serviceret før turen hjem. Men den tidligere ejers søn, der skulle have udført arbejdet, syntes, vi skulle være med til det. Vi fandt flere grove fejl. Jeg blev kørt rundt i byen for at finde de rigtige reservedele, inden vi kunne melde hovedmaskinen, en 120 hk Ford diesel, og lysmaskinen klar. På grund af travlheden med klargøringen nåede Søren, der skulle være kok på turen, ikke at lave mad. Vi fandt derfor en Græsk restaurant,. Maden var rigtig god. Servitricen syntes, at vi så tilfredse ud, så hun vurderede måltidet til 214 Euro, John betalte, men inden hun kom tilbage med byttepenge, var vi klar over, der var noget galt, så vi forlangte en regning. Men det ville hun ikke give, og hun måtte jo gå gennem menukortet med os. Liggende på knæ ved John måtte hun indrømme, vi kun havde spist for 104 Euro. Vi forstod godt hun var ked af det. Hvor tit mister man 900 kr. i drikkepenge? Det var midnat, inden vi kunne tørne in om bord efter en lang en lang og indholdsrig dag. Afgang Antwerpen. Til top for at udskifte mørnet tovværk. Optankning og afgang Næste dag fortsatte vi klargøringen med bl.a. tankning af vand og diesel. Under påfyldningen tog jeg nogle fotos. Mens jeg gjorde det, lykkedes det mig snuble over en kant. Jeg faldt så uheldigt, at jeg bøjede et ribben og beskadigede en nyre. Det var smertefuldt og fik indflydelse på min aktivitet resten af turen hjem. Vi slap ud af marinaen via en klapbro til næste havnebassin sidst på eftermiddagen. Her skulle vi passere en bro samt sluse for at komme ud i det virkelige liv. Det vil sige, hvor forskellen på høj- og lavvande var 5,5 meter. Da vi slap ud, var der højvande, så inden seks timer skulle vi finde et sted at binde os fast. Så vendte strømmen, og skuden der var langhåret efter tre års begroning, ville være svær at bringe op mod strømmen de 60 sømil ud til havet. Det gik rigtig godt i starten, men godt halvvejs ude måtte vi søge 6

7 - sejltur med forhindringer et sted at fortøje. Det blev en vig med flere fortøjningsmuligheder, som desværre ikke var bygget til os. Vi forsøgte at fortøje uden på en lægter, der skulle af sted klokken 04 næste morgen. Det var lidt for tidligt for os, for strømmen var først udadgående halvanden time senere. Arne, der var hyret som skipper, stod til rors. Pludselig råbte han, at sluserne satte så megen strøm i gang, at vi sejlede baglæns. Jo mere gas han gav, desto hurtigere gik det baglæns. Jeg foreslog skipper, at vi vendte stævnen mod slusen. Det tog lidt tid, inden han troede på den. Men da vi gjorde det, sejlede vi væk fra slusen. Det viste sig, at gearet sad fast i bak. Heldigvis var der et langt bolværk, vi kunne glide på siden af. Øvelsen gik så ud på at bringe båden i position, stoppe maskinen og hurtigt få fortøjninger i land. I den situation ville jeg gerne have haft en megafon. Jeg mistede nemlig stemmen, da vi pakkede sejl ud, for nogle svampesporer lammede mine stemmelæber. Alle undtagen Rasmus stod på deres hænder, så vi tog hver sin fortøjning og sprang i land. Problemet var bare, at ingen havde sørget for, at fortøjningerne var forsvarligt fastgjort på skibet. Pludselig vågnede alle hænder, og vi fik styr på skibet. Strømmen var jo virkelig ved at være et problem. Hollandsk pengemaskine Straks vi var fortøjet, tog jeg Rasmus med ned til maskinen. Vi skulle jo undersøge, hvor stort problemet var. Jeg havde det ikke godt, men pege kunne jeg. Gearet fejlede ikke noget, men kabeltrækket var raslet løst oppe i styrekonsollet. Det fiksede Rasmus hurtigt. Midt i dette fik vi besøg af tolderne, der havde holdt øje med os. De meddelte os kort, at vi faktisk nu var i Holland. Det var ikke lige gået op for os. Tolderne ville se alle papirer, som for eksempel købekontrakt. Det blev først rigtig galt, da John viste dem kvitteringen for den diesel, vi havde købt. Det var farvet diesel, som vi havde købt i Belgien i en marina, hvor der kun var fritidsfartøjer. Det var tolderne kolde overfor, så vi måtte bare skillinge sammen til afgift og bøde - ca dkr. Det ville John ikke betale, så han blev anholdt og ført over på toldbåden. Han kom dog tilbage med tolderne, som nu ville have en prøve af dieselen. Den ville de i øvrigt sende til det danske toldvæsen. Det viste sig senere, at det danske toldvæsen ikke ville røre ved sagen. Men de hollandske myndigheder, fastholder deres krav. De har en rigtig god pengemaskine ved bare at holde øje med lystsejlere, der kommer fra belgiske marinaer gennem hollandsk farvand. Til havs i Nordsøen. Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj 2008

8 Revnet storsejl og røg om bord Der blev ikke megen søvn op til dag 3 på færden. Vi startede klokken seks, fordi vi så havde strømmen fra den rigtige kant og kunne være i rum sø ved middagstid. Vi fik sat nogle sejl, og det gik rigtigt fint. Vi havde motor på hele tiden, for vinden kommer lige fra vores retning. Vi faldt 20 grader af på kursen og tottede sejlene, med det resultat at storsejler revnede med et brag. Det blev bjærget, men resten fik lov at stå. Ud på aftenen blæser det yderligere op. Bølgerne brækkede, vandet røg med skum, og skibet enten lå på siden eller stod lodret i søen. Efterhånden tyndede det ud i besætningen. Vi så dem kun, når de smed noget overbord, der havde været spist. Jeg sad ved roret, og Arne var udkik, da John pludselig dukkede frem og råbte røg. Jeg forlangte straks alle mand purret. Men ingen kan rigtig tage sig sammen til at gøre noget ved røgen. Den var fra udstødningen, der gik ind bag et træskot. Vi vendte skuden og fik medløbende sø, så vi kunne lade motoren gå med færre omdrejninger. Arne fik roret, og jeg gik under dæk og så på sagerne. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg enten måtte tage en økse og smadre træet eller skrue det hele fra hinanden. Første løsning ville sikkert ikke blive populær. Så jeg valgte at skille det ad og køle udstødningen af med vand. Når det så var åbent ind til den, blev den ikke så varm. Den gav heller ikke flere problemer på turen. Jeg har aldrig følt mig så søsyg, men kaste op kunne jeg ikke, da jeg kom op. Vi blev enige om, at vi ville anløbe havn, fordi vi nu ikke havde brændstof nok til at nå Kielerkanalen. Vejret var stadig ret hårdt. Arne og jeg fortsatte, mens resten gik under dæk. Heldigvis havde vi monteret en Garmin-plotter før afgangen. Ganske vist havde vi ikke andet end det indbyggede verdenskort i den, men det var langt bedre end papirkort i det vejr. Kurs mod Rotterdam Hen mod morgenen dukkede Rasmus frem og tog en tørn. Da vidste vi, det var Rotterdam, vi stilede imod. Et stort område udenfor for byen bruges til anker-liggere i gigantklassen. Midt i det hele lå der et fyrskib, der i øvrigt vejledte os hele natten. Uden for havnen var der jo en masse lys at holde styr på, men hvor vi skulle gå ind, vidste vi ikke. Heldigvis blev der sat en lods om bord på en coaster, så den fulgte vi efter, for vi ville jo nødigt komme i klemme ved de store skibe. Vel indenfor molerne kunne jeg slappe af og gå til køjs for en stund. Vi buldrede derindad for at finde diesel, Arne syntes, han havde en fin ide. Der går en kanal inde i landet, og den ender vist nok i Nordsøen 60 kilometer senere. Så var vi nærmere mod Danmark. Men om der fandtes tankanlæg på strækningen vidste vi ikke. Vi blev i øvrigt først sendt tilbage fra en anden kanal, hvor vi ikke måtte være. Grunden var, at vi havde besøgt en sidekanal, hvor der angiveligt skulle være et tankanlæg. Det var der men ikke for fritidsbåde. Jeg gik under dæk for at konsultere min bærbare computer. På den har jeg et detaljeret kort over havnene. Jeg fandt tre marinaer på den kanal, vi befandt os på, hvor der var mulighed for diesel. På dette tidspunkt kom Arne så trampende ned i skibet og råbte, at han ville afmønstre nu. De vil ikke høre efter. Når han pegede i én retning, sejlede de i en anden. Jeg gav ham ret, for det er rodet med for mange kokke. Men jeg gjorde gældende, at vi var meget trætte alle sammen. Jeg foreslog, at han sov på det, og det gjorde han så. Jeg gik op og orienterede de andre om, hvor jeg mente, vi kunne finde diesel. Nok en gang vendte vi skuden. Det var lige det, der skulle til, og nu skred havnepolitiet til handling. Men det var den flinke afdeling. De kom op på siden af os og satte en mand om bord. Vi forklarede ham situationen med manglende diesel. Han Vi føjer endnu en dimension til 3D (R)evolution... NAVnet 3D vender op og ned på alle de forestillinger du har om multifunktions navigationsløsninger. Lad os f.eks. nævne at én radarantenne giver to radarer og at du får ægte 3D visning af søkortet, zoom uden opdateringstider (det hedder Timeero) og en fabelagtig nem betjening. Derudover kan du stort set tilslutte alt: Vejrfax, navtex, kamera, digitalt fi skeekkolod, AIS, PC, satellitkompas, autopilot, NMEA2000 motor-overvågning, trådløst MOB system m.m. FURUNO DANMARK A/S Phone furuno@furuno.dk wwww.furuno.dk 8 FURUNO_NN3D_BM.indd :49:15

9 Portræt af en ægte tursejler Kaj Værens får sit sejladsbehov dækket ved at hjælpe andre med at sejle deres båd hjem. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Kaj Værens skulle blive søfarende, når han nåede til skelsår og alder. Født i Vendsyssel i 1945 kom han ud af skolen efter 7. klasse og startede som medhjælper på landet. Her lærte han at pløje med heste, og hvad man nu ellers foretager sig i et landbrug. Som 17-årig kom han i lære som vogn- og beslagsmed og blev gift i 1964 med pigen, han havde kendt i fire år. Kort efter giftermålet blev han indkaldt til aftjening af værnepligt ved dragonregimentet i Holstebro. Her blev han fører af et halvbælte pansret køretøj. Militæret fik øjnene op for hans evner for mekanik og uddannede ham til mekaniker. Da han blev hjemsendt, kunne han derfor starte som traktormekaniker i et firma, der videreudannede ham gennem kurser emigrerede han med sin familie til Dalby ved Jægerspris, hvor han blevet ansat i en maskinforretning til at servicere og reparere alt motoriseret materiel i landbruget. Senere startede han sit eget firma, hvor han lavede mange finurligere opfindelser til landbruget og erhvervslivet. I 2003 valgte han at lukke firmaet grundet tidens ugunst. Han afskedigede sine syv ansatte og fortsatte som pensionist. Egentlig ville Kaj helst have haft et fast arbejde, men han fandt hurtigt ud af, at ingen havde brug for en 65-årig på arbejdsmarkedet. Allerede i 1999 begyndte Kaj at snuse til sølivet og købte en 22 fods sejlbåd. Den udskiftede han året efter med en Scampi 30. Men han havde nu fået tre fods-sygen, så allerede et par år senere købte han en brugt Bavaria 37 med tre kahytter og alt, hvad hjertet kunne begære af udstyr. Med den får han sejlet omkring sømil om året. Hans kone er så glad for sit arbejde, at hun hellere vil passe det end at sejle flere måneder om året. Derfor har Kaj fundet en ide, som opfylder hans behov for sejlads og samtidig giver ham nye oplevelser med nye mennesker. Han hjælper folk med at sejle deres både hjem fra udlandet. Som beskrevet i denne artikel. På hjemmesiden er der bl.a. andet en gastebørs. Gennem den har han været på en del ture i Nordeuropa. I skrivende stund er han rejst til Amsterdam for at hjælpe med at sejle en båd hjem til Limfjorden. Men hans egen båd skal jo også røres. Det bliver den i år fra sidst i maj på en tur til Sørlandet i Norge. Hvis du har brug for hans hjælp, kan du kontakte ham på telefon eller vaerens@live.dk. Adressen er: Sikavej 75, 4050 Skibby. spurgte, om vi havde kort. Han gik med ned og kiggede på mit. Her udpegede han de steder, jeg allerede havde fundet. Det var jo dejligt at blive bestyrket i troen. Inden han forlod os, blev vi belært om at holde til styrbord og ellers følge anvisninger om valg af de VHF-kanaler der er angivet på sideafmærkningerne. Vi skulle bare kalde op, når vi nåede frem, så ville de hjælpe os. Vi nåede da også at sejle forbi tankanlægget men blev vist til rette. Endelig til havs Jeg forsøgte at finde noget for min hals, for jeg havde det rigtigt dårligt med at hoste på grund af mine ribben. Min energi rakte ikke, men John forbarmede sig og skaffede nogle forskellige pastiller. Diesel fik vi påfyldt såvel på dag- som på hovedtank. Jeg gik til køjs og følte mig lidt slidt. Da jeg kom op igen, var vi blevet en mindre om bord, Henrik havde valgt at stå af, fordi han havde en arbejdsaftale. 16 sømil senere var vi ude af havnen. Undervejs blev vi også fulgt til dørs af havnepolitiet, der kaldte os over VHF. Vi skulle jo holde til styrbord, hvilket Arne åbenbart ikke havde hørt. De ville også vide, om vi virkelig forlod dem nu, og hvad vores destination var. Klokken var da 16, og dagen var næsten brugt op. Jeg måtte beundre besætningen. De var friske og fulde af gejst. Vejret var stadig ikke for godt. Vinden var foran for tværs, men vi sejlede langs land hele natten, og det virkede betryggende. Det havde også sine bagdele, for der var mange ankerliggere og en masse lys, som forvirrende. Vi kunne ikke se, om de var én eller femten sømil borte. I morgengryet så vi også en boreplatform med vagthund. På et tidspunkt havde vi vinden så tilpas, at vi kunne stoppe maskineriet. Herligt. Skroget måtte nu være banket nogenlunde Det bedste fra to verdener, duftblok og smart lamps,giver hygge og aroma til f.eks. badeværelser. se det store udvalg på Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj

10 SCANSURVEY SØKORT Papir og elektroniske søkort Nautisk udstyr GPS modtagere og kompasser AIS modtagere Til erhverv og fritid D e t H a v b l å M a r k e d Sælges: Alt i træ lavet på moderne snedkerimaskiner: Rabat til medlemmer af Danmarks Tursejler Forening. A- Snedkeriet Molevej 4, Esbjerg Tlf.: a-z@a-z-snedkeriet.dk rent begroning, for med 7-9 knob gjorde vi god fart. Om bord var der nu kommet en vis rytme. Vi havde rullende vagtskifte med to mand på dækket altid. Den længste etape var på 114 sømil uden at lægge kursen om, og vinden stod perfekt. Næste morgen startede vi indsejlingen ad Elben i modstrøm men dog ikke mere, end vi holdt 4-5 knob. Så det var helt perfekt. Vi mødte både kystvagter og lodser i forskellige fartøjer, men ingen viste interesse for os. Lidt før kl. 14 var vi ved Kieler-kanalen, som vi kaldte over VHF, og vi blev straks lukket ind. Straks indenfor på bagbord side kunne vi tanke diesel og vand. som vi ikke havde haft siden Rotterdam. Vi havde nemlig ikke været klar over, at der var to tanke, vi kunne skifte imellem. Men nu fik vi begge tanke fyldt op. Det var dejligt at ligge i fladt vand og kunne koncentrere sig lidt om teknikken. Motoren brugte en del olie, så vi efterfyldte den. Vi fik også renset brændstoffilteret. Det havde heldigvis et fornuftigt stort forfilter, for der var meget skidt i tankene. Gennem Kielerkanalen Vi gjorde et godt hug på Kanalen, for vi måtte jo som fritidsfartøjer ikke sejle om natten. Vi holdt til bagbord ved Rendsburg, hvor vi fandt en marina med flydebro. Der skulle skaffes aftensmad. Vi stilede alle mod byen, men jeg kunne mærke, at her kunne jeg ikke holde trit, så jeg vendte om. Et øjeblik senere kom Arne og gjorde mig selskab. De andre fandt en grill i et beboelseskvarter og bragte forskellig mad med tilbage. Desværre var jeg mere træt end sulten. Det gjaldt om at holde tungen lige i munden på færden gennem Kielerkanalen. Aero2Gen Vind GenerAtor Marine vindgeneratorer fra Aerogen er ideelle til opladning af syre- eller gelebatterier i tilfælde, hvor hovedstrømmen enten ikke er tilgængelig eller ikke er egnet til formålet. Henviser til nærmeste forhandler på tlf Det var jo blevet midnat, og Arne og jeg havde aftalt, vi tog første vagt. Vi måtte starte 03.30, så det var bare at knalde brikker hurtigt. Marinaen kan i øvrigt anbefales, for den havde de reneste toiletter, jeg har set i en havn. Det var stadig mørkt, da vi lettede, så her kom plotteren til stor hjælp. Vi havde jo sat nogle klatter, da vi sejlede ind, for et par grunde, vi skal holde fri af. Det gik perfekt, og vi havde kanalen for os selv. Da det lysnede, stod solen og lurede bag ved træerne. Men pludselig blev vi overrasket af en sort sky, der overfaldt os bagfra og vådtede lidt rigeligt. Vi nåede til Kiel uden problemer. Her afmønstrede Søren. Han turde ikke satse på at nå Sjælland inden aften, hvor han skulle på nattevagt. Han kunne jo ikke vide, der var dømt kuling fra den rigtige kant, så vi tordnede mod Rødby med op til 11 knob. Her var det så Martins tur til at vurdere, om han ville satse på længere tur, eller stå af og blive hentet. Han havde et møde næste formiddag, så han valgte at stå af. Vi fik prøvet at rebe sejl under kuling. Det gik fint. Folk på fordækket brugte heldigvis liner. Arne stod ude i bovsprydet og fik tre ture totalt under låg. Det gibbede alligevel i en, når man stod ved roret og så en person forsvinde i dybet, uden at kunne gøre noget. Jeg tror nok, han truede ad mig, men vi fik da et grin ud af det bagefter. Da vi skulle ud fra Rødby igen gav færgen et tut, så vi ventede, at han ville sejle. Da der ikke skete noget, satte vi stævnen udad. 10

11 Vel ude i havnehullet gav færgen nok et tut. Det gjorde han hvert minut i de 5-6 minutter, det tog os at komme fri af indsejlingen. Det var jo lige som at have pisken over nakken. Med kuling fra vest skal han jo have god styrefart, når han går ud. Arne er jo skipper, så han besluttede at sætte sejl straks, vi kom ud. Her havde jeg opgaven at styre og holde kæft. Min hals forhindrede mig alligevel i at sige noget. Jeg syntes dog, det havde været fornuftigt at gå fri af kysten, inden vi satte sejl. Det lykkedes at få sejl op uden at miste nogen. Men helt forsvarligt var det ikke. På grund i hjemhavnen Vi satte kursen mod Gedser Rev, og jeg gik under dæk. Jeg kom op igen lige før, vi rundede Revet, og på min vagt nåede vi godt op på Møn. Vi lænsede af sted for en god vind på tværs. Næste vagt startede ud for Stevns. Det var i morgengryet, og nu var vi jo næsten hjemme. Ved middagstid var vi ved vores bestemmelsessted Vallensbæk. Vi kom ca. 100 meter fra molehovederne, så var der ikke vand nok, så vi stod på bunden. Heldigvis var vinden stik imod, så fri kom vi da igen. Her forsøgte den lokalkendte skipper Arne at klare problemet ved at sejle til Brøndby. Han påstod, der var dybere i indsejlingen. Undervejs diskuterede vi lidt om, hvorvidt man skulle se på plotteren og følge dens anvisninger. Men han kendte vandet, påstod han, så jeg måtte jo tie og gå under dæk. Jeg var lige ved at få roen, da skibet begyndte at stampe hen over sten. Det kan jo få blodet til at bruse i enhver, så jeg for op igen og kunne konstatere, at der stadig var et stykke til indsejlingen, men kaptajnen holdt stædigt fast. Få meter fra styrbords molehoved sad vi temmelig fast, og nu havde vi også kraftig vind i ryggen, så jeg så allerede i ånden os kastet op på molen. Så galt gik det heldigvis ikke. Med fuld skrue bak begyndte skibet at steppe, og pludselig var vi let igen. Det var uheldigt for Rasmus, der lige havde gjort sig klar til at springe i vandet med sit tøj og bagage i plastposer. Han ville nå en aftale hos sin tandlæge. Nu var der pludselig 800 meter at svømme. Han er tidligere Sirius soldat, så han mente stadig, det var forsvarligt. Vi overbeviste ham om, at det var bedre, vi satte ham i land ved Avedøreværket. Det er ikke lovligt, men gode råd var dyre, og han nåede sin aftale. Der var jo et stykke til næste havn, hvor der var en mere passende vandstand den gamle trafikhavn i Dragør. Her landede den hårde kerne - Arne, John og jeg sagde skibshunden. De to andre afmønstrede, og jeg blev om bord. Næste dag kom John, efter han havde tjekket vandstanden i Vallensbæk ved minimum dagligt vande. Der var ikke nogen undskyldning, skibet skulle jo afleveres, så John og jeg satte kursen mod Vallensbæk, og med et kraftigt slæb i indsejlingen fik vi lagt til broen. Opgaven var fuldført. Det var undertiden hårdt og uoverskueligt. Mest på grund af smerter i brystkasse og en stemme, der kun kunne høres en halv meter borte. Om jeg ville gøre det igen? Til en hver tid! Were-De hed den stålbåd, som Kaj var med til at sejle hjem. Den ca. 20 meter lang bygget på et belgisk værft. Bredden var fem meter og havde et depl. 50 tons. Den kostede kr. Her ses den ved sluse på vej ude af Antwerpen. Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj

12 BiB Sejlsport ann. 95x :Træfpunkt Yanmar ann Nye kræfter til din båd? Mini-klassen Den mindste motor i Yanmars program er den kompakte, 1-cyl. 1GM10 på 9HK/6kW, som får plads i de fleste sejlbåde. 1GM10 fås både med sejldrev og til fast aksel. Vægten med gear er kun 76 kg og med sejldrev 104 kg. Midi-klassen Til de lidt større sejlbåde kan du vælge fx den 2-cylindrede 2YM15 med 14HK/10kW, den 3-cylindrede 3YM20 med 21HK/16kW eller 3YM30 med 29HK/21kW. Hvis du vil have flere kræfter kan du vælge den 3-cylindrede 3JH4E med 40HK/29kW. Alle motorer har kompakte indbygningsmål og lav vægt i forhold til ydelse. De leveres med gear eller sejldrev. Maxi-klassen De store sejlbåde og motorsejlere kræver flere kræfter. Fx den 4-cylindrede 4JH serie med motorer på 54HK/39kW og 75HK/55kW med gear eller sejldrev samt 110HK/ 80kW og 125HK/92kW til fast aksel. Du kan bestille motorerne med forskellige geartyper. 1GM10 3JH4E 4JH4E Efterretninger for tursejlere Kommunerne ødelægger vores maritime arv Den maritime kulturarv af gamle træskibe lider under kommunernes forvandling af danske havne til boligområder. Derfor har en række maritime organisationer råbt vagt i gevær. De har stiftet en forening til bevaring af kystkulturen og går til modangreb mod kommunernes hærgen, skriver Frederiksborg Amts Avis 10. marts. Blandt initiativtagerne er Træskibs Sammenslutningen, TS, som repræsenterer 360 gamle træskibe, Skibsbevaringsfonden og Europas Maritime Uddannelser. Ikke blot de gamle træskibe men også mange værfter og beddinger forsvinder. Dermed er også de gamle håndværk som skibsbyggere og skibstømrere truet. Det er nødvendigt med en politisk beslutning om at bevare den maritime kulturarv, som det for eksempel er sket i Norge. Her er staten gået ind og støttet adskillige maritime kompetencecentre. Sover vi i timen, risikerer vi, at det er for sent herhjemme, siger formanden for TS, Poul-Erik Clausen, til Frederiksborg Amts Avis. Verdens skibe sviner som 150 mia. biler Forureningen fra verdens skibstrafik er skyld i op mod dødsfald årligt. Skibsrederne erkender, at skibene sviner for meget, men efterlyser internationale regler, der kan tage hånd om problemerne, skriver Politiken 10. marts. De danske farvande er blandt de mest befærdede i Verden. Hvert år sejler cirka erhvervsfartøjer gennem vores farvande. I 2006 passerede skibe gennem Storebælt og gennem Øresund. Til sammen sender disse skibe store mængder forurening, som er skadelig for både mennesker og natur, ind over Danmark. For den røg, som kommer ud af skibenes skorstene, indeholder sundhedsskadelige kvælstofoxider, svovloxider og partikler, som er skyld i lungekræft, allergi, astma og blodpropper i hjertet, fortæller Politiken. Med Yanmar motorer får du samtidig et verdensomspændende net af forhandlere og serviceværksteder som sikkerhed, hvis uheldet skulle være ude. Brøndby Bådsalg Ligger i Brøndby Havn, tæt på centrum og lufthavnen. Som noget nyt har vi fået nye åben styrepultsbåde til fiskeri eller bare sjov på vandet. Vores kontor, terrasse og salgsbro har plads til 22 både. Brøndby Havnevej 11a 2650 Hvidovre Tlf.: Mobil: KVALITET TIL SØS Åben mandag til torsdag fra Fredag lukket. Lørdag - Søndag

13 Sjælland Rundt På Indersiden Hvis du kan lide en sjov og anderledes sejlads, bør du deltage i Sjælland Rundt På Indersiden. Alle kan deltage i sejladsen, der har start ni forskellige steder i Isefjord-Roskilde Fjordkomplekset. Det er en kapsejlads for dem, der er bidt af konkurrencemomentet. Men er du til tursejlads i ro og mag, kan du også deltage på så lang distance, som du gider. Og er du motorbådsejer, er der såmænd også noget for dig med opgaver og konkurrencer undervejs. Sejladsen foregår over week-enden juni i år med fælles hygge om lørdagen i havn. Sidste week-end i august er der en stor sejlerfest med præmier og gaver til alle deltagerne. Arrangører er en gruppe ildsjæle fra flere forskellige klubber i området. Du kan finde nærmere oplysninger på Søværnet tilbyder passe på din båd Søværnets Operative Kommando (SOK) overvåger konstant alle danske farvande. SOK er nu fremkommet med et helt specielt tilbud: De tilbyde alle fritidssejlere at holde øje med din båd, mens den ligger i havnen. Det hele går ud på, at man installerer en AIS sendermodtager i båden. Når man så forlader den, sender man en SMS til SOK, hvor man aktiverer sin AIS-overvågning. Såfremt båden flytter sig, vil dette blive registreret hos SOK, og det vil blive afsendt en SMS til dig. AIS, Automatic Identification System, skal findes i alle fartøjer på mere end 300 bruttoregistertons ifølge den såkaldte SOLAS-konvention. i Danmark drives AIS af Farvandsvæsenet. Oplysninger fra AIS sendes via VHF til SOK. Selve AIS-transponderen er nu kommet så langt ned i pris, at også lystsejlere kan være med. For ca kroner har man nu en ekstra sikkerheds faktor i båden. Samtidig har man også en tyverialarm. Ingen erstatning for båd smadret i stormflod Motorbåden var trukket langt op på land. Helt op til familiens bådehus i sikker afstand fra havet. Alligevel udløste det ingen erstatning, da havet opslugte stranden under stormfloden den. 1. november 2006, og båden blev ødelagt, skrev Jyllands Posten den 2. februar i år. Forsikringsselskabet Württembergische und Badische Versicherungs Aktiengesellschaft ved Yacht-Pool International ville ikke udbetale erstatning for familiens Uttern 4602 motorbåd, men henviste blot til, at der ikke ydes dækning for skade, der sker som følge af, at fartøjet ligger på land på åben kyst og er blevet taget eller beskadiget af søen. Underforstået at hvis havet kan nå båden, har den ikke været trukket langt nok op. Ejeren af den smadrede båd lod sagen gå til Ankenævnet for Forsikring. Det bakkede forsikringsselskabet op. Derfor hang familien selv på regningen for at udbedre skaden, skrev Jyllands Posten. Er din båd CE-mærket? Siden juni 1998 har det været et krav, at alle nye fritidsbåde skal være CE-mærkede som bevis for, at de opfylder en række krav med hensyn til materiale, dimensioner og udrustning. Søfartsstyrelsen har udarbejdet en guide om køb af brugt fritidsbåd, samt udarbejdet flere FAQér om CE-mærkning. Det kan du læse mere om på Brandsikring FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m. Dania Brand & Miljøteknik Tlf Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj

14 Efterretninger for tursejlere Søværnets rednings-udstyr svigtede Tidligt om morgenen d. 19. december 2006 kæntrede en af søværnets gummibåde med otte soldater om bord ud for Islands kyst. Gummibåden var sat i vandet fra det danske inspektionsskib Triton, og mandskabet forsøgte at komme et grundstødt russisk skib til undsætning, skriver dagbladet Politiken 14/2. Det fortsætter: I to timer kæmpede de otte soldater for deres liv i de iskolde bølger, der nåede op i otte meters højde, inden soldaterne blev reddet af en helikopter fra den islandske kystvagt. Syv af redningsvestene blev flået i stykker, hætter og handsker blev revet af, og flere soldater fik vand ind i dragten, under kampen. 25-årige Jan Nordskov Larsen omkom. Formentlig af kulde. Redningsvestene kommer fra den danske fabrik Viking. Fabrikkens tekniske chef, Jens Peter Kruse, siger til Politiken, at det var soldaternes skyld, at vestene blev revet itu. Søværnets redningsudstyr lever op til FN s minimumskrav til det de såkaldte SOLAS-krav. Men de er slet ikke skrappe nok til det nordiske klima, vurderer Oljeindustriens Landsforening i Norge. Derfor har de taget konsekvensen og skiftet dragter ud med nye dragter fra Helly Hansen. Til sommer følger den danske energigigant DONG Energy trop. Som følge af en rapport fra auditørkorpset bad SOK i august 2007 Forsvarets Skibshavarikommission undersøge dødsulykken til bunds samt komme med forslag til forbedringer i udstyret. Denne rapport er dog ikke færdig endnu, skriver Politiken. Guide til 500 svenske havne på nettet Gästhamnsguiden er en populær guide, der hvert år præsenterer 500 gæstehavne langs den udstrakte svenske kyst, indsøerne og kanalerne. Den findes i en papirudgave, som kan erhverves i mange svenske lystbådehavne. Men du kan også gå ind på internet-adressen Søens flyvende engle fik stækket vingerne Der var stillet store forventninger til Danmarks milliardinvesteringer i 14 nye helikoptere af typen EH101. Seks af dem er til troppetransportopgaver og overdraget til Storbritanien, som ville sætte dem ind i Afghanistan. De resterende otte er udrustet til SAR-opgaver eftersøgnings- og redningsopgaver på havet. De viste sig, at disse helikoptere var så fyldt med fejl og mangler, at de frem til november i fjor kun var i luften 30 pct. af tiden. Resten af den tilbragte de på værksteder. 29. januar måtte en af dem nødlande, fordi en aksel knækkede. Derfor blev alle otte fly grounded d.v.s. blev på jorden nogle uger, indtil samtlige aksler i flyene var blevet røntgenfotograferet i Italien. Problemerne med de flyvende engle er årsag til, at de over 40 år gamle, veltjente S61-helikoptere har fået deres pensionering udskudt. Forsvaret planlægger i øjeblikket, via Kammeradvokaten, et erstatningskrav mod producenten af EH101 AgustaWestland. Som et resultat af konstant produktudvikling og tæt samarbejde med leverandører fra hele verden sætter FSE Robline hele tiden nye standarder inden for sejlsporten. FSE Roblines produkter er kendte verden over for en enestående høj kvalitet og troværdighed. Mere end 200 års erfaring som producent af tovværk fremstillet i Østrig taler for sig selv. Engholm A/S Solvang 40-42, DK-3450 Allerod Tel Fax cee@engholm.dk Vidste du at Walsteds Baadeværft er distributør af Rylard lak & maling fra firmaet BRAVA, Italien WALSTEDS BAADEVÆRFT. SAUgSkÆRVEj 21. Dk-5700 SVEnDBoRg Politiet sprittester rundt om Bornholm Politiet på Bornholm vil spritsejlads til livs. Det sker efter, at to fragtskibe inden for det seneste år er stødt på bornholmsk grund, skriver P4 Bornholm. -Vi havde planlagt at tage stikprøver på mindre både, men efter den seneste påsejling, tjekker vi også de lidt større båd, siger vicepolitikommissær Hans Henrik Dam, som står for politiets maritime indsats omkring klippeøen. Sprittesterne vil finde sted i forårs- og sommermånederne. 14

15 Sejlads på tyske floder og kanaler Påtænker du sejlads på de tyske vandveje, er der en hjemmeside, hvor der er stor hjælp at hente. Siden hedder hvor elwis står for Elektronisches Wasserstrassen-Informationssystem. Den styres af Wasser- und Schiffahrtsverwaltung des Bundes. På siden finder du bl.a. henvisninger og anvisninger for lystsejlads på de tyske vandveje. Her finder du også oplysninger om certifikatkrav. Siden er på tysk, og du kan abonnere gratis på nyheder fra den, og de kan også modtages på engelsk. Læg SOK s nummer ind på din mobiltelefon Følgende artikel har redaktionen hentet på den veldrevne, ikke kommercielle hjemmeside, Når menneskeliv er i fare på havet iværksættes søredningsaktioner af søredningstjenesten i Danmark. Den kaldes på den internationale nødfrekven VHF kanal 16 via en dansk kyststation. Endvidere kan søredningstjenesten alarmeres ved telefonopkald til SOK i Århus på telefon Læg dette nummer ind på din mobiltelefon i dag, så du ikke skal lede efter det, hvis uheldet er ude. Du kan også kontakte søredningstjenesten via opkald på alarmnummeret 112. Men den, der tager telefonen ved måske ikke det fjerneste om skibe eller søredning i praksis. Dertil kommer, at din melding skal gennem flere led, inden den når frem til SOK. Det medfører øget tidsforbrug og flere muligheder for misforståelser. 3 å r u d e n s e r v i c e brug din tid på vandet, ikke på værkstedet Find forhandler på: Skoleelever i fare ved forlis i hårdt vejr En speedbåd fra Odsherreds Efterskole blev vandfyldt og forliste på en sejltur 27. august i Sejerø Bugten i hårdt vejr. Om bord var en sejlinstruktør og ni elever, som alle blev reddet ved en hurtig indsats af besætningen på Sejerøfærgen. Opklaringsenheden under Søfartsstyrelsen har nu udsendt redegørelse om forliset. I den kan man bl.a. læse, at de ni elever havde været på efterskolens sejllinie i tre uger. De var i alderen år og havde alle tidligere erfaring med sejlads. De havde fået en teoretisk gennemgang af skolens både og havde aflagt en svømmeprøve. Instruktøren havde et Duelighedsbevis for fritidssejlere og sømandsbog. Han havde været sejladsinstruktør på skolen i to år og havde desuden gennem en årrække instrueret i sejlads i klub- og foreningsregi. Den 29. august var det ikke sejlvejr for sejljoller, så instruktøren besluttede derfor, at de skulle stikke til søs i skolens motorbåd fra Havnsø. Det var en ca. 6,5 meter lang fladbundet, amerikansk bygget speedbåd af mærket Moomba. Den var fem-seks år gammel og udrustet til vandskisport. På hækken sad en påhængsmotor på 350 hk, og USA s myndigheder havde godkendt båden til otte personer eller ca. 524 kilo. Alle bar redningsveste, og instruktøren havde medbragt en mobiltelefon i vandtæt beholder. Båden tog vand ind fra sprøjt, og den elektriske pumpe kunne ikke følge med. Instruktøren besluttede at sejle tilbage til havnen meter fra kysten begyndte båden at synke men holdt sig flydende med bunden i vejret. Eleverne samledes omkring båden, hvor de holdt fast i en line. Forliset var observeret af færgen, der slog alarm til SOK, som rekvirerede en redningshelikopter. Færgen søsatte sin MOB-båd og bjærgede først de to mest forkomne elever og derefter resten af besætningen. Da færgen kom til Havnsø, stod en helikopter med læge klar til at flyve alle til kontrol på sygehus. Da speedbåden ejes af efterskolen, som får betaling for eleverne, betragtes båden som et erhvervsfartøj. Den skal opfylde et forskrift for mindre skibe, der medtager maksimalt 12 passagerer. Der er også en række krav til bådens og dens udstyr og konstruktion. Båden var ikke synet af Søfartsstyrelsen. Der skulle bl.a. have været redningsflåde eller alternativ opdriftsmiddel og termisk beskyttende flydedragt til alle ombordværende. Der skulle også have været nødblus og VHF ombord, Båden levede ikke op til nogen af disse krav. Efterskolen oplyste, at skolen IKKE kendte til alle disse regler. eller ring: Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj

16 Efterretninger for tursejlere Tegn forsikring i Norge spar statsafgiften på 1% Sådan står der i en artikel i Børsen fredag d. 11. april, skriver Søsportens Brancheforening i Danboat Nyt, som fortsætter: For en god ordens skyld, skal vi hermed trække SKAT s regler op: Reglerne er sådan, at der skal betales afgift på 1 pct. årligt af forsikringssummen på lystfartøjer, som er hjemmehørende i Danmark. Er forsikringsselskabet etableret i Danmark eller inden for EU og EØS-samarbejdet, påhviler det forsikringsselskabet at afregne afgiften til SKAT. Lovgivningen indeholder krav om, at det udenlandske forsikringsselskab skal udpege en repræsentant, som kan indeholde og indbetale forsikringsafgiften. Hvis et udenlandsk forsikringsselskab er etableret uden for EU og EØS-samarbejdet, er det forsikringstageren selv, der skal afregne til SKAT, skriver Danboat Nyt. ShipShape favner bredt Et af landets ældste firmaer i bådbranchen, ShipShape, har overtaget Rungsted Bådværft A/S, som samtidig har skiftet navn til ShipShape A/S. Det tidligere ShipShape har samtidig skiftet navn til ShipShape Charter A/S. Begge firmaer blev overtaget af Stones Invest A/S i Direktør i begge firmaer er Martin Rasmussen. ShipShape A/S importerer et bredt sortiment af både og yachts. Der er: Sunseeker, Chris Craft, Four Winns og Cranchi på motorbådsiden og Grand Soleil, Nauticat og Etap på sejlbådssiden. Firmaet driver nu import og salg af både, kommissionssalg af både, Marine Shop og service herunder kranlift. Endelig driver det chartervirksomhed af egne både i Rungsted og på Mallorca. Sov bedre Hovedpude og topmadras i trykaflastende skum. Topmadras tilpasset køjerne i din båd. Prøv madrassen hos en af vore forhandlere. Se forhandlerliste på arcopur.com eller ring til Wencon ArcoPur ApS 37 familier sættes ud af hjem i Brøndby Havn Cummins MerCruiser marine dieselmotorer Fra 76 til 2300 HK CMD serien: HK Cummins serien: HK Vore motorer overholder naturligvis alle gældende emissionskrav. Kan leveres med: Marinegear, -drev og Jet-drev Power to the Diesel People! Fra 4 til 99 kw Husk vi har døgnvagt på Tidligere Cummins Diesel Salg & Service Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B Roskilde / Fiskerihavnsgade Esbjerg Tlf Fax I Brøndby Havn har 37 familier fået besked på, at de med seks måneders varsel skal flytte fra de både, de bor i ellers bliver de meldt til politiet. Naturklagenævnet har nemlig afgjort, at beboelse i havnen er i strid med lokalplanen. Og det selv om nogle af beboerne har boet i deres både i knapt 20 år, mens andre har solgt deres huse for bare et halvt år siden for med kommunens tilladelse at flytte ind i en båd, skriver MetroXpress. En af beboerne i bådene, Pernille Günther, siger: -Vi er flyttet her til i god hensigt, fordi vi simpelthen har fået lov af kommunen. Vi har lige som planlagt, at vi skulle bo her i mange, mange år frem i tiden. Så det er kommet som et chok. Men nu er et flertal i Brønd by Kommunes teknik- og miljøudvalg fast besluttet at gøre familierne husvilde. Socialdemokraten Vagn Mølgård har svært ved at forstå flertallets beslutning: -Strandparken har jo givet tilladelse til det i sin tid, og Brøndby Kommune har hele tiden været vidende om forholdene, men har ikke foretaget sig noget. Så derfor har man en forventning om, at det godt kan lade sig gøre, siger han. 1616

17 Lystbådehavne kæmper mod høje omkostninger Det var det budskab som Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, FLID, sendte ud på sin generalforsamling 31. mats. Det er en frivillige organisation af 136 lystbåde i landet. -Mange lystbådehavne kæmper med stigende omkostninger til vedligeholdelse og udbygning af havneanlæggene. Konkurrencen om sejlerturisme er hård. Bl.a. fra nye Østersøhavne bygget med store EU-tilskud. Et flerårigt projekt, ledet af VisitDenmark og bl.a. støttet af FLID, skal få flere sejlere til at lægge ferien i danske farvande. Mens sejlerturismen får fuld fokus, overvejer mange danske lystbådehavne, hvordan de inden for de økonomiske rammer, de har, kan udvikle et konkurrencedygtigt koncept, så de også fremover kan yde en høj grad af service til sejlerturisterne, uden at det går ud over den atmosfære, der skal være i en rigtig dansk lystbådehavn. Havnene kæmper mod stigende vedligeholdelsesomkostninger til genopbygning af moler, fornyelse af spunsvægge, broer o.s.v. Mange havne, især i fjordene, har problemer med at vedligeholde vanddybden, bl.a. fordi omkostningerne ved uddybning af sejlrender og havnebassiner og bortskaffelse af det opgravede mudder kan vælte havnens økonomi. For at bevare og udvikle havnene er det nødvendigt, at der også fremover er mulighed for at foretage de nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Udfordringen til havnebestyrelser og kommunale havneudvalg landet over er at sikre, at lystbådehavnene får økonomisk mulighed for at udvikle sig i takt med de krav, som sejlere helt naturligt stiller i Vi skal finde nye veje til at effektivisere driften af havnene, og vi skal være opmærksomme på, hvor sejlerfolkets ønsker og behov bærer hen, lød det bl.a. i bestyrelsens beretning. Ønskes: Oplysninger om indklarering i udlandet Jeg har læst i Efterretninger for tursejlere, at der kan være problemer med indklarering i Holland og Belgien. Jeg har flere gange sejlet gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig uden at indklarere - og uden problemer! Vi skal på en tur til landene igen og vil gerne have alt på plads. Vi har alle nødvendige papirer. Mit spørgsmål er derfor: Hvor indklarerer man i de pågældende lande? Jeg tror, der er mange andre, der gerne vil have svar på det. Kan nogen af medlemmerne på en eller anden måde give et svar eller oplyse mig, hvor jeg kan finde oplysninger om indklarering? Gerne svar på peramy@kabelmail.dk Venlig hilsen Per Morgenstjerne Svar: I Tursejleren nr. 1/08 skrev vi bl.a., at lande som Holland og Belgien håndhæver den gamle regel om, at lystbåde skal indklarere i første havn, og i Holland er det ikke alle havne der kan indklareres i. Prøv at anskaffe jeg Reed s Nautical Almanac, som er en slags Bibel sydvest for Danmark. I samme udgave kunne du læse om en anden tursejleren, som havde købt en båd, hvor der en gang havde været farvet diesel i. Selv om sporerne efter det var svage, måtte de alligevel betale en bøde til tolderne. I denne udgave af bladet kan du i beretningen om en tursejlads fra Antwerpen til Vallensbæk, hvordan båden efter optankning i Antwerpen sejlede gennem hollandsk farvand for at komme ud i Nordsøen. Her lå tolderne på lur og konstaterede, at den farvede diesel, de havde indkøbt i god tro i Belgien var ulovlig. Og det gav en rekordstor bøde. Det er alt, hvad vi kan hjælpe med. Hvis nogen af læserne kan hjælpe Per, inden han tager på tur i år, bedes de kontakte ham på peramy@kabelmail.dk Elses historie Rüdiger Brandt, medstifter og æresmedlem af DT og tidligere medlem af bestyrelsen, døde i oktober 2006 efter et godt et halvt års sygdom af lungekræft og to svulster på hjernen. Han efterlod sig sin kone gennem 34 år, Else, og deres to voksne børn. Til Ugebladet Søndag har Else Brandt fortalt, hvad tabet betød for hende. Gennem det meste af deres ægteskab har parret boet i deres båd fra forårets første strejf i april til efterårets sidste suk i oktober. Else fortæller om Rüdigers sygdom og død, hvordan hun kom over sin sorg ved at melde sig ind i en sorggruppe gennem kræftens bekæmpelse. Autoprop Eneste intelligente propel Bedre trækkraft Momental fuld styrke ved bak Højeste virkningsgrad Revolutionerende mindre støj Varifold Mindre modstand for sejl Gummidæmpning ved udfoldning Moderne bladdesign Minimal kavitation og støj Anvendes af de mest kvalitetsbevidste værfter Ring eller mail: salg@propelspecialisten.dk Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj

18 M e d l e m s - s e r v i c e : Tursejlershoppen SøAssistance Når du tilmelder dig SøAssistance, betaler du normalprisen 195,00 kr. fratrukket medlemsrabatten på 15%. I alt 165,75 kr. Abonnementet på SøAssistance gælder ét år frem fra ikrafttrædelsesdatoen og fornys automatisk. Abonnementet kan opsiges med en måneds varsel. Mottoet for SøAssistance er»service på havet, tryghed om bord«, og denne tjeneste kan bedst sammenlignes med et Falck-abonnement til søs. SøAssistance er en pakkeløsning, som bl.a. indeholder: Koordinering af slæbeassistance, meldeordning om sejlplaner, efterlysning af stjålne både, praktiske oplysninger om havne og butikker samt vejrtjeneste fra DMI for lokalområdet, du er i. Du kan jo ikke regne med, at der er dækning på mobiltelefonnettet overalt til søs, derfor får du også 25 minutters fri taletid via VHF til Danmark over alle skandinaviske kystradiostationer. Med DSC får du 50 pct. rabat på selvvalgte samtaler. SøAssistance er ikke kun for hjælp i Danmark. Lyngby Radio har nemlig indgået en gensidighedsaftale med norsk og svensk kystradio, så man får samme service i alle tre skandinaviske lande, når man blot oplyser, at man er medlem af SøAssistance i Danmark. Der er flere oplysninger at hente om SøAssistance på tdc.dk/lyngbyradio. Du kan også få oplysninger på tlf eller lyngbyradio@tdc.dk TrackGuard finder båden Hvert år stjæles der ca. 900 fritidsbåde her i landet. Hvis du vil forhindre, at din båd bliver tal på denne kedelige statistik, bør du investere i en særlig tyverisikring - sporingsmodulet»trackguard«. Når det aktiveres, kan båden spores og følges. Det kan du læse mere om på www. guardsystems.dk. Gennem DT får medlemmerne 14,5 % rabat på sporingsmodulet. Det koster i udsalg kr. og du sparer altså 340 kr. Derudover skal du betale kr årligt i abonnement inklusiv moms. Ring på tlf eller til info@guardsystems og få yderligere oplysninger. Nye søkort Den nye sejlsæson kan øjnes i horisonten og dermed også tiden for planlægning af diverse sejladser. Derfor er det også tiden til at få revideret søkortmaterialet og indkøbt nyt via DT. Vi påregner, at de nye søkort fra Nautische Veröffentlichungen (NV) ankommer ultimo marts månede. Men allerede nu kan de bestilles, og de vil så blive tilsendt straks efer de er modtaget her i DT. Husk: Alt elektronisk udstyr til navigation anbefaler, at man bør have papirsøkort som baggrundsmateriale. Også i år givet DT tilskud for erhvervelse af søkortmateriale fra NV. Henvendelse med oplysning om medlemsnummer rettes til: Mogens Hansen tlf eller mogens@tursejleren.dk Nyt tilbud på brandslukning Firetrace, et effektivt og godt automatisk brandslukningsudstyr til både, er blevet endnu bedre. Det er nu udstyret med et nyt slukningsmiddel til afløsning for det forbudte Halon. Det nye middel hedder Novec 1230, og det er udviklet af 3M i USA, og det anvendes på samme måde i Firetrace som fx CO2 og ABC-pulver. Det har ingen ødelæggende effekt på hverken elektronik, som starter og generator. Stoffet efterlader heller ingen form for restprodukt, fordi væsken går over til gasform og fordamper uden at efterlade noget. Der er specielle tilbud til medlemmer af Danmarks Tur-sejlerforening. Firetrace automatisk brandslukningsanlæg med 2 kg ABC, der dækker op til to kubikmeter rum koster nu kr. Det efterlader normalt et syndigt griseri efter at have slukket en brand. Derfor vælger de fleste kunder det samme system men med to kilo NOVEC 1230 i stedet for ABC. Det er lidt dyrere, med det er en komplet pakke med: 4 meter detektorslange, beslag til beholder, p-clips, nylonbindere, beskyttelse til detektor og komplet monteringsvejledning. Med moms og forsendelse koster det DT-medlemmerne kr. Nærmere oplysninger www. firetrace.dk, pofa@fire-trace.dk eller tlf Velklædt med tursejlerlogo Hvis du er glad for DT, bør du også reklamere for vores forening. Det kan du og din besætning gøre ved at købe kasketter (caps) og polotrøjer med DT s logo. Polotrøjerne koster 200, kasketterne fås for 100 og stander/vimpler for 50 kr. Der vil blive et særligt messetilbud for hele sættet i en bærepose med DT klistermærke. Desuden kan købes broderede DT-logoer til kasketter, jakker eller bluser for 20 kr. pr. stk. Alle priser er med moms men uden forsendelse. Nærmere oplysninger fåes hos DT s sekretariat DT-kurser foråret Pigesejlads i Kolding den 17.og 18. maj Pigesejlads i Ishøj den 24.og 25. maj Pigesejlads i Ishøj den 31. maj og 1. juni Tilmeldelse og yderligere oplysninger: Danmarks Tursejlerforening Odensevej 197 A, 5600 Fåborg. SRC-kursus i Mushommbugtens Bådklub DT har arrangeret SRC-kursus i samarbejde med Reersø og Musholmbugtens Bådeklub med 27 elever. Under sidste undervisningsaften viste havde arrangørerne lånt dummies fra Viking i Esbjerg. 18

19 M e d l e m s -Ti l b u d Maj 2008:Layout 1 17/04/08 8:54 Side 1 ANKERSPIL CAYMAN Volt 1000 Watt KAMPAGNEPRIS SÆT 100-8,9 Hk fod , ,- SÆT 60-5,4 Hk fod ,- SÆT 80-5,8 Hk fod ,- Pris incl. tunnelrør og betjening CAYMAN W/12V Nærmeste forhandler henvises på tlf KOMFORT OMBORD Brand- og sodfrie lys om bord I løbet af en sejlsæson tænder vi mange stearinlys i bådene, og det kan i værste fald medføre brand- og sodskader. For at imødegå disse har DT indgået en aftale med firmaet SMARTLAMPS om formidling af deres lysprodukter. Disse er meget naturtro gengivelser af de ægte stearinlys, men de er fremstillet således, at de ikke kan give anledning til brande eller daglige sodafsætninger i bådene. Begge de nævnte fordele synes vi er så positive, at medlemmerne ved køb af lysene vil få et tilskud fra foreningen til anskaffelsen. De viste billeder er de aktuelle lystyper vi har valgt i 1. omgang, fordi de vil kunne erstatte de normale fyrfadslys på en god og sikker måde. Ved køb af lysene rettes henvendelse til sekretariatet med angivelse af medlemsnummer, navn og postadresse, og det ønskede vil blive fremsendt hurtigst muligt vedlagt en faktura. Prisen på lysene kan ligeledes fås oplyst af sekretariatet. Se i øvrig annoncen for SMARTLAMPS på side 9. Velkommen ombord til nye DT klubber Yderligere fire klubber sejler nu under DT s stander, så der er 136 medlemsklubber. Vi byder velkommen til: Vester Bådelaug, Bådehavnsvej 6, 9000 Aalborg. Hjemmeside Formand: Hans R. Petersen, Kolloparken 17, Aalborg. Tlf.: Bogens Sejlklub, Sejlerkajen 10, 5400 Bogense. Hjemmeside Formand: Klaus Bentzen, Oslovej 28, 5400 Bogense. Tlf.: kbe@nyborg.dk Sejl- og motorbådsklubben Fjorden, Toldbodgade 12, 8900 Randers. Hjemmeside fjorden-randers@fjorden-randers.dk Formand: Ulrik Christensen, Skelvangsvej 10, 8900 Randers. Tlf.: Kasserer: Karin Hofmann Christensen, Stendalen 167, 8850 Bjerringbro. Tlf.: Røsnæs Sejlklub, Åsen 14, 4400 Kalundborg. Formand: Jes-Bo Bøgelund, Åsen 14, 4400 Kalundborg. Tlf.: Kasserer: Henning Helm, Fjordbakken, 4400 Kalundborg. Tlf Danmarks Tursejlerforening nr. 2 maj

20 Motordoktor søges - kontakt: redaktionen@tursejleren.dk Redaktionen får mange henvendelser fra medlemmer, som har spørgsmål om motorproblemer. Siden vores faste Motordoktor, Jørgen Jørgensen, gik på pension har vi ikke haft nogen til at hjælpe medlemmerne på motorområdet. Skulle der være nogen blandt medlemmerne som kender en dygtig motormand, vil redaktionen gerne i kontakt med ham. For en god ordens skyld kan vi oplyse, at det er et ulønnet job. Holbæk København Parallelvej 50 Refshalevej Holbæk 1432 København K Tlf.: Tlf.: Fax: Fax: