IT i folkeskolen Præsentation af IT-projekt - Hjordkær Skole. do IT simple. IT i folkeskolen - Do it a new way:

Transkript

1 IT i folkeskolen Præsentation af IT-projekt - Hjordkær Skole do IT simple IT i folkeskolen - Do it a new way: I dag lever vi i en verden, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end nogen sinde før. Hermed er det vigtigt at se i øjnene, at vi ikke må stå stille i den måde, vi udbyder vores IT på. Vi lever i en verden, hvor oplevelsen af de services vi udbyder er vigtigere end nogen sinde før, og det er af afgørende betydning, at eleverne kan komme til en skole hvor de føler, at IT-systemet lever op til den teknologiske tidsalder, de lever i. Planerne til et nyt IT-system på Hjordkær Skole startede i december 2009, hvor grundlaget for at opgradere var, at vi var ved at løbe tør for serverressourcer. Vi valgte at bygge systemet op omkring to helt nye servere for at være sikker på at kunne opnå en høj, sikker og stabil performans. I foråret 2010 blev konsulentfirmaet ITREA hurtigt inddraget i projektet. Der blev lagt planer for et nyt netværksdesign, og lidt efter lidt tog nye services plads i vores system. Sammen med ITREA fik vi igennem foråret integreret de to nye servere, og systemet begyndte hurtigt at tage form. Efter et halvt års hårdt arbejde, kunne systemet endelig gå på vingerne, og efter sommerferien 2010 blev elever og lærere introduceret til den nye IT-løsning.

2 Velkommen til et system for alle brugere: Igennem tiden er der kommet en klar vision om at IT skal være en gennemgående del af en folkeskoleuddannelse. Selve visionen er der ikke noget galt med, med hvordan fører vi den ud i livet? På Hjordkær Skole har vi været meget åbne over for at bruge IT i undervisningen. Som mange andre er vi desværre bare haltet langt bagefter, og samtidig har vi tidligere ikke haft ressourcerne til at komme i gang. En elev vil i dag ikke kunne komme uden om at skulle stifte bekendtskab med IT på et eller andet tidspunkt, og derfor synes vi, at det er vigtigt, at en elev i en moderne folkeskole skal have mulighed for at blive gjort fortrolig med IT fra starten af. Vi på Hjordkær Skole har gjort en stor indsats for at få elever med helt nede fra de første klasser. Der er blandt andet blevet købt mininotebooks til vores første team, bestående af 0. til 3. klasse. De er beregnet til at kunne bruges i klassen som supplement til undervisningen i de små klasser. Den anden ting, som er en stor del i kapitlet Et system for alle brugere, er vores åbenhed over for, at elever og ansatte bruger deres egne bærbare i undervisningen. Vi har valgt at bygge et stort trådløst netværk, der omfavner hele skolen - med undtagelse af vores hal i første omgang. Herved har eleverne mulighed for at komme på nettet og i kontakt med alle vores services med deres egen bærbare. Som det er nu, har man ud over adgang til internettet også adgang til sine privatmapper samt skolens fællesmapper og printere, når man benytter sin egen bærbare. En velkendt brugerflade: I et moderne IT-system er det vigtigt, at brugerne kan komme til en velkendt og opdateret brugerflade. Det er af stor betydning, at vi kan give elever og lærere mulighed for at arbejde med den nyeste software på markedet. En stor del af en skoles daglige brugere sidder allerede med den nyeste software derhjemme, og det skaber tit og ofte konflikter at tvinge brugeren til at indrette sig under ældre forhold. Et typisk eksempel er, at eleverne bliver mødt af en forældet version af Officepakken, og derefter får store problemer med at arbejde i deres egen opdaterede version derhjemme. Hertil kommer der også kompatibilitetsproblemer, når elever og lærere medbringer filer af nyere dato, der ikke understøttes af skolens system. På Hjordkær Skole har vi derfor valgt at benytte Windows 7 og Office 2010 som grundlag for den software, vi i dag udbyder på skolens maskiner. Angående den generelle brudflade kan man stille sig selv et enkelt spørgsmål: Gider jeg sidde og arbejde i noget der ligner en softwareudgivelse fra fortiden? Det mener vi ikke, at man kan tillade sig at byde brugere, så derfor endnu et argument for at køre med den nyeste software.

3 En bruger til det hele: Når en elev i dag bliver meldt ind i folkeskolen, følger der automatisk et såkaldt UNI-Login med. Der er et universalt login der bliver brugt til at få adgang til diverse online services, der har relation til elevernes uddannelse. Et UNI-Login er derfor et unikt login, der knytter sig til den enkelte elev. På Hjordkær Skole var det en høj prioritet, at elever og lærere skulle have let og hurtig adgang til systemet og alle IT-relaterede services. Derfor har vi valgt at knytte elever og læreres UNI-Login til deres private bruger på skolen. Det betyder meget enkelt, at vores elever og lærere kun skal bruge ét brugernavn og én adgangskode for at få adgang til computerne i vores system, samt alle ITrelaterede services fra UNI-C. For at sikre, at vores brugerdata altid er opdaterede med UNI-C, bruger vi en lille applikation ved navn UNI-Sync, der en gang i døgnet synkroniserer data fra UNI-C ind i vores AD. Herved skal vi ikke tænke på at ændre koder for vores brugere, hvis enten de selv ønsker en ny kode, eller der kommer rettelser fra UNI-C. Hvis en bruger ønsker at ændre sin adgangskode, kan vedkommende gøre det via selvbetjening fra UNI-C. Herefter vil koden blive ændret nede i vores AD inden for 24 timer. Vi har forsøgt at gøre brugernes profiler her på skolen så komplette, som det har været muligt. Den hurtige løsning mange vælger er, at tildele et privat drev til hver enkelt bruger. Herved har alle brugere mulighed for at gemme alle filer på en netværks location, men til gengæld er det kun på den pågældende location at filer kan gemmes. Før i tiden var det også vores løsning. Problemet var bare, at mange brugere kom til at gemme på deres skrivebord eller andre steder, og hermed kunne de ikke længere finde deres filer. For at løse det problem har vi valgt at bruge folder redirection, oversat til mappe omdirigering. Folder redirection handler meget simpelt om at omdirigere de Windows tildelte privatmappers fysiske placering til en server. Det er ikke noget der som udgangspunkt er synligt for brugeren, men det betyder, at når en bruger vælger at gemme filer på sit skrivebord, i sine dokumenter eller i andre privatmapper, bliver de gemte filer omdirigeret til en fysisk placering på en server. Det betyder, at de Windows tildelte privatmapper i princippet kun fungerer som genveje, selvom det ikke bliver synliggjort for brugeren. Folder redirection har for os betydet, at vores brugere ikke længere skal tænke nærmere over hvor de gemmer deres filer. Deres skrivebord samt udvalgte privatmapper, vil altid se ens ud ligegyldigt hvilken computer de benytter. Et alternativ kan være Roaming Profil, som andre vælger at bruge. Det smarte ved Roaming Profil er at det er en 100 % omfattende service. Den omfatter meget enkelt alle privatmapper samt indstillinger for de individuelle brugere. Samtidig er det en passiv service fra at brugeren har logget ind. Den fungerer ved at hente alle data, når en bruger logger på, og tilbagesende ændringer til serveren, når en bruger logger af. Bagsiden af Roaming Profil vil være, at alle data skal hentes og tilbagebringes, når en bruger logger af og på. Det vil som udgangspunkt ikke være noget problem, så længe en bruger ikke har det store gemt inde på profilen, men lige så snart datamængden stiger for den enkelte bruger, vil log-on-hastighed falde drastisk. Det er grunden til, at mange også vælger at vedhæfte privatmapper til en sådan bruger, men så vil ideen om udelukkende at bruge Windows tildelte mapper falde til jorden. For at kunne optimere hastigheden har det derfor været vigtigt for os, at kunne udbyde et professionelt 1 Gigabyte netværk hele vejen igennem. Vi har derfor sat vores lid til HP ProCurve, som har leveret alle vores switche.

4 Et unikt softwaredesign: På Hjordkær Skole designer vi selv det softwareimage som vi har liggende ude på skolens egne klienter. Det giver os mulighed for at have et unikt softwaredesign, som lægger en knivskarp standard for, hvad der er på hver enkelt maskine. Det hele forgår ved, at vi helt fra bunden af opsætter en enkelt maskine med styresystem, programmer og indstillinger, så den kommer til at repræsentere alt det, der som standard skal ligge på alle de andre klienter på skolen. Når computeren er sat op til at følge vores standard, tager Windows Deployment Service over. Windows Deployment Service eller WDS er en service der kører fra vores servere af. Den tillader vores klienter at boote op på vores netværk, i stedet for at skulle boote fra fx en dvd. Det første der gøres i processen er, at vi tager et billede af maskinen. Sagt med andre ord tager vi et komplet billede af alt hvad der ligger på maskinen og gemmer det som en enkelt fil. Det gøres med et såkaldt Capture-image som vi har liggende på vores WDSserver. Herefter har vi et færdigt image vi kan bede alle skolens klinter om at hente over vores netværk. Det fungerer meget enkelt ved at vi booter hver enkelt computer op på vores WDS-server, og beder dem om at hente og installere det softwareimage, vi har valgt. Selve processen tager ca. en halv time, og herefter er computeren klar til brug. Den største del af processen forgår automatisk, og herved spares der oceaner af tid. Det vil sågar være muligt at skrive en tekstfil til selve deployment-processen, så alle installationsvalg vil blive gjort 100 % automatisk. Herved er det eneste man skal gøre, at tænde maskinen og trykke F12 under opstarten, så klarer computeren resten selv. Hvorfor fejlfinde? Fejlfinding er normalt meget tidskrævende, og som det er på rigtig mange områder er tid her = penge. Det er på ingen måder effektivt at have en mand til at fejfinde på et stort antal af computere, og derfor har det været af stor prioritet, at vi kunne finde en løsning på dette problem. Løsningen ligger sådan set i den allerede omtalte Windows Deployment Service. Hvis der skulle komme et problem geninstallerer vi meget enkelt computeren via WDS. Vi behøver ikke at spekulere på, hvordan vi finder og løser problemet, det vil meget enkelt tage alt for lang tid. Sker det, at vi får en fejlmelding på en maskine, er det eneste vi skal gøre, at trykke F12 under opstarten, bede computeren om at formaterer harddisken og starte installationen af et nyt system. Herefter klarer computeren resten selv. Fra WDS- serveren henter computeren selv et helt nyt image og sørger for at det bliver installeret. Som det også er beskrevet ovenfor, vil det ca. tage 30 minutter, og så er computeren køreklar igen. Alle indstillinger, programmer og drivere vil allerede være installeret. Denne proces kan også bruges som en hurtig oprydning på skolens pc er. Vi kan af gode grunde ikke bruge software som Deep Freeze, da det vil forhindre hele processen, så derfor vil det være helt naturligt, at nogle af maskinerne vil blive påvirket af brugernes daglige brug. Skulle det blive relevant kan vi bare køre en Deployment på computerne, og så vil de automatisk være renset for alt hvad der skulle være kommet af unødvendigt software og filer igennem tiden, og inden for en halv time vil computeren være klar til brug igen. Det skal dog siges, at vi selvfølgelig gennem rettigheder har forhindret, at elever vil kunne installere software på egen hånd.

5 Hvor er skyen? Cloud computing er et udtryk vi ser mere og mere til, og noget vi bliver mere og mere afhængige af. Cloud computing handler helt simpelt om, at man begynder at flytte en stor del af de services, man før havde på computeren, ud på internettet. Det har ført til, at det i dag virker meget fristende at lade sit IT-system være en internetforbindelse, som brugerne kan benytte sig af. Grunden er, at mange ser en serverløsning som noget meget bøvlet, besværligt, og uforståeligt. Jeg vil som udgangspunkt give folk fuldstændig ret. Det er bøvlet og besværligt, hvis det lige pludselig bliver en ukvalificeret lærers job at vedligeholde et serversystem, og det er grunden til at mange folkeskoler i dag sidder med dårlige IT-løsninger. Løsningen er efter min mening ikke bare at kaste alt serverrelateret ud af sine vinduer, da man vil miste tonsvis af muligheder. I stedet for bør man arbejde på at få de rigtige folk, på de rigtige poster. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, da det ikke vil kunne svare sig økonomisk at ansætte en fast IT-mand på hver eneste folkeskole i Danmark, og lige præcis derfor skal vi måske til at tænke i nye baner. Vil man evt. kunne lave fælles administration? Kunne fjernsupport være en mulighed? Kunne vi samle dele af vores IT-drift på ét sted for at have mulighed for at udbyde flere og mere omfattende services? Osv. På Hjordkær Skole har vi valgt at se på os selv som en del af skyen for vores brugere. I stedet for at minimere vores infrastruktur har vi valgt at udvikle på dette område og set på nye muligheder for at supporte en ny generation af klienter. I dag udbyder vi ikke kun support for vores egne kedelige stationære computere rundt på skolen, men også for et stort antal af bærbare computere og andre mobile enheder. Hvorfor ikke lade elever og lærere bruge deres egne computere i undervisningen? Og hvorfor ikke lade dem bruge deres mobiltelefoner og andre netværksforbundne enheder? Kikker man på vores DHCPserver, kan man tydeligt se, at en stor del af dem vi i dag yder netværks support til, er bærbare computere, som elever og lærere selv medbringer, samt andre mobile enheder som fx telefoner, I-Pods, I-Pads osv. Hvorfor ikke give elever og lærere muligheden for at bruge deres eget udstyr, og begynde at tænke på, hvordan vi kan designe services, der kan integreres med alle disse enheder, som vi bare ikke kan undgå i 2011.

6 Sikkerhed Selvfølgelig er sikkerhed altid vigtigt, og på Hjordkær Skole har vi også prioriteret sikkerheden højt, men man skal bare passe på med at gå alt for avanceret til værks. Det vigtigste er at have lavet en grundig behovsanalyse, inden man igangsætter et projekt. På Hjordkær Skole bruger vi F-Secure Client Edition, på alle vores klinter. Det er sat op til lokal styring, så det passer i bund og grund sig selv. F-Secure er måske ikke det mest anmelderroste antivirus-system, men specielt til klienterne virker det for os som en meget god løsning. Selve brugerfladen er meget enkel, og det giver et minimum af valgmuligheder til brugerne ude på klienterne. Hermed undgår vi også, at der bliver pillet ved indstillinger, der ikke skal pilles ved. Hvis vi kikker på RADIUS, kan det være en rigtig god løsning i større sammenhæng, men eftersom vi er en skole med ca. 350 brugere og 70 klienter, har vi valgt at undlade det i første omgang. I stedet for har vi valgt at købe nogle avancerede Access Points fra ZyXEL, hvorfra hele administrationen af det trådløse netværk kan klares. Vi har i alt 7 af Zyxels NWA-3500 Access Points, som giver os muligheden for at lave centralstyring fra et sted af. Systemet er sat op med et Master Access Point hvorfra vi kan lave ændringer, og så sørger vores Master automatisk for, at ændringerne også bliver lavet ude på de resterende Access Points. Måden det fungerer på kan måske sammenlignes med RADIUS, men det skal forstås på den måde, at vi ikke bruger en decideret RADIUS-server. Vi har valgt at sætte det helt simpelt op med et trådløst netværk for skolens trådløse klienter (HKS-2) og et netværk for elevernes og lærernes egne trådløse enheder (HKS-Privat PC). Det skal siges, at vi meget kraftigt har diskuteret om vi skulle gå i krig med en rigtig RA- DIUS løsning, hvor vi vil bruge certifikater til vores egne trådløse klienter, og brugerautorisation for de enheder brugerne selv medbringer, men som sagt har vi også kigget meget kraftigt på vores behov, og holdt det op imod økonomien, så i første omgang holder vi os til vores nuværende løsning.

7 Serverovervågning Et problem mange oplever, er at det er svært at have et overblik over alle sine services og hvordan de kører. Stadigvæk er det selvfølgelig vigtigt at kunne opdage problemer når de opstår, og få dem udbedret så hurtigt som det kan lade sig gøre. På Hjordkær Skole har vi helt enkelt ikke ressourcer til at overvåge vores servere manuelt. Derfor har vi igennem vores konsulentfirma ITREA fået lavet en overvågningsløsning. Selve løsningen er fra sysorb (overgives snart til en ny udbyder), men det er ITREA der står for selve overvågningen. Selve overvågningen fungerer ved, at der er et lille program installeret på vores servere. Det er næsten passivt, så det ikke påvirker vores system performance. Programmet overvåger alt performance relateret (CPU belastning, RAM forbrug mm) samt alle installerede roller. Alt data fra overvågningen bliver herefter sendt til en platform, som vi kan få adgang til via en browser, ligegyldigt hvor vi i verden, vi befinder os. På den måde har vi mulighed for at logge ind på en webside, hvorfra vi kan se hvordan hele systemet kører, og hvor stor belastning der er på systemet. Skulle det ske at en server går ned, eller at en services stopper med at fungere korrekt, vil en supporter fra ITREA inden for kort tid kontakte os, og forklare hvor problemet ligger. På den måde skal vi ikke konstant kontrollere om alt kører, som det skal. Næste skridt på vejen I dag er det UNI-C der står for den største del af IT-markedet, når vi snakker skoler og undervisning. De udbyder den største del af alle de services skoler bruger, og de har en rigtig stor magt, hvad IT angår for os. På Hjordkær Skole har vi nu som nogen af de sidste valgt at benytte hele skoleintra løsningen, bestående af skoleporten, lærerintra, elevintra og forældreintra. Selvom vi nu også er hoppet med på vognen hvad angår SkoleIntra, vil jeg stadigvæk mene, at der vil være mening i at kikke på andre løsninger. Lige nu er jeg selv i gang med at arbejde i SharePoint server 2010, som er en enorm arbejdsplatform fra Microsoft. Share- Point kører i dag som en prøveversion på en af vores servere, hvor vi arbejder i at finde ud af om det evt. vil kunne bruges. Der findes nemlig mange andre smarte løsninger derude, som vi vælger at overse, fordi vi bare holder os til UNI-C. SkoleIntra er ikke nogen dårlig løsning, den virker for mig bare lidt for indviklet og uoverskuelig, og jeg er bange for at det kan medføre, at en stor del af vores brugere vælger at tage afstand til det. Jeg vil ikke gå så mere i dybden omkring mine egne holdninger og meninger, men jeg vil helt klart mene, at det kunne være en ide at kikke på andre løsninger, og måske se på, om det vil kunne være en mulighed at skabe nogle nye fælles standarder i fremtiden.

8 Ud over skoleintra, har UNI-C selvfølgelig også et hav af andre services, men endnu engang kan det være en fordel at stille sig en anelse kritisk over for disse tilbud, inden man køber. Mange bliver fristet af de skræddersyede løsninger fra UNI-C, da det er UNI-C der står for administrationen, og der hermed fratages en del administrationsarbejde fra selve skolen. Det vil helt sikkert være en god løsning, hvis skolen ganske enkelt ikke har kvalificeret personale til at udføre administrationsarbejdet, men i sidste ende bliver driftsomkostningerne meget høje, hvis alle services skal flyttes over til UNI- C. På Hjordkær Skole er jeg (Christian Nielsen) ansat udelukkende som IT-Administrator, da jeg har kvalifikationerne til at drive et helt IT-System. Vi har vores egen lille ITafdeling, hvor vi selv står for den største del af de services vi udbyder. Det betyder, at vi har mulighed for at skræddersy vores egne løsninger præcis som vi vil have dem, og samtidig kan vi næsten udelukke driftsomkostninger. Der vil selvfølgelig altid skulle bruges strøm og et antal supporttimer for at holde systemet kørende, men der vil ikke være nogen faste månedlige omkostninger fra en serviceudbyder. Vi valgte i starten af projektet at købe en Cisco-router med et overvågningsabonnement fra UNI-C, så vi ikke selv stod for overvågning af netværkstrafik. Senere fandt vi ud af, at UNI-C fuldstændig afskar os fra administrationen. Det har betydet, at vi ikke engang kan komme i kontakt med routeren for at udføre helt simple rettelser, og det har på ingen måde været tilfredsstillende. Hvis vi vil have lavet en simpel rettelse som at åbne en port, skal vi skrive til en UNI-C supporter og bede ham om at lave ændringerne. Det er endnu et grundlag for at vi ikke vælger at bruge UNI-C services i vores infrastruktur. Planlægning, planlægning og planlægning! Det vigtigste omkring et sådan projekt er helt klart planlægning. Vi var selv meget hurtige til at komme i gang, og da vores udstyr endelig kom hjem, gik der ikke særlig længe før vi alle var i gang. Det har resulteret i nogle forsinkelser i sidste ende, da der ikke helt har været en færdig struktur over hvordan vi ville gøre tingene. Det er nok mit bedste råd til alle der skal i gang med en lignende løsning. Få nu lavet en plan! Start med at finde ud af hvad I vil bruge systemet til. Hvor mange klienter skal I supporte? Skal der være mulighed for, at brugerne kan medbringe computere selv? Hvilke services vil I bruge/udbyde? Hvad kræver de? Er det nok med én server? (typisk ikke i dag) Hvad med virtuelle servere? Osv. Når planen er lavet, skal alt nedtegnes og udregnes. Start med at lave et skema over lokaler og klienter. Tegn et netværk med switche, routere, access-points osv. Herefter er det vigtigt at have en færdig IP-plan. Få udregnet dine IP-adresser og begynd at lave SUBnet. Evt. VLSM hvis det viser sig brugbart. Få indskrevet alle foruddefinerede adresser i en plan, og gør alt klart så det bare er at indtaste det i et DHCP-scope, når serverne kommer op at køre. I mange tilfælde er det vigtigste at kunne indse, at man ikke kan klare alt selv. Det hjælper ikke noget at sætte folk til at arbejde med IT, hvis de ikke har forstand på alt den bagvedlæggende teknologi i et større system. Selvom jeg selv personligt efterhånden har en stor erfaring med Windows Server, valgte vi at inddrage vores konsulentfirma ITREA i projektet, til at løse de opgaver vi ikke selv har haft mulighed for at varetage.

9 Konklusion Tja. Nu har vores projekt kørt ca. et år, og vi nærmer os så småt det tidspunkt, hvor alt er på plads, og en større del af hverdagen kommer til at bestå af normale supportopgaver. For selvom man kan tage mange forholdsregler, kommer man vist ikke helt uden om, at der kan opstå fejl. Her er det så bare vigtigt at have hurtige løsninger på plads, så man hurtigt kan få problemerne løst. Som skrevet tidligere er der mange, der stadig sidder rundt omkring på de danske folkeskoler og er langt bagud på IT-området. Ikke nødvendigvis fordi midlerne til en lignende løsning ikke er til stede, men simpelthen fordi man ikke ved bedre. Efter min mening er det bedste vi kan gøre, at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden. Hvis vi kikker mod fremtiden, kan vi endnu ikke forudsige, hvad der vil komme til at ske. Selve IT-verdenen fortsætter fremad, og der kommer hele tiden nye teknologier, som vi skal tage højde for. Det er nemlig meget vigtigt, at folk bliver gjort opmærksom på, at der måske findes andre og bedre måder at gøre tingene på, og det er meget enkelt konklusionen på do it a new way. Rapport af: Christian Nielsen pcnorden@gmail.com IT-Systemadministrator Hjordkær Skole