Det Danske Engrosmarked for Naturgas. En analyse af markedets kontrakter, prisdannelse og mulige prisreferencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Danske Engrosmarked for Naturgas. En analyse af markedets kontrakter, prisdannelse og mulige prisreferencer"

Transkript

1 Det Danske Engrosmarked for Naturgas En analyse af markedets kontrakter, prisdannelse og mulige prisreferencer

2 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 1 af 51 Konklusioner og resumé s.2 1. Det danske naturgassystem s Infrastruktur og flaskehalse i Ellund s Produktion, eksport og forbrug s Kontrakter og handelspladser på gasmarkedet s Kontrakter på engrosmarkedet s Langtidskontrakter på det uorganiserede marked s OTC-kontrakter på det delvist organiserede marked s Børskontrakter på det organiserede marked s Gashubs: Handelspladser for naturgas s Gashubs i Nordvesteuropa s To prisregimer på gasmarkedet s Kontrakter på det danske engrosmarked for naturgas s Danske gasleverandørers oplysninger om kontrakter s Karakteristika for ToP-kontrakterne på det danske engrosmarked s Karakteristika for OTC-kontrakterne på det danske engrosmarked s Karakteristika for børskontrakterne på det danske engrosmarked s Prisreferencer på det danske engrosmarked for naturgas s Forudsætninger for en velfungerende prisreference på en gashub s Den danske gashub som velfungerende prisreference s Udenlandske gashubs som velfungerende prisreference s Prisdannelsen på det danske engrosmarked for naturgas s Den danske engrospris prisdannelsen følger oliemarkedet s Prisdannelsen på det danske OTC- og børsmarked s Prisdannelsen på Nord Pool Gas spotmarkedet s Prisdannelsen på Nord Pool Gas futuresmarkedet s Prisdannelsen på GTF s.51 Appendiks Annex A Spørgeskemaets modtagere Annex B Følgebrev Annex C Spørgeskema print screens

3 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 2 af 51 Konklusioner og resumé Konklusioner Energitilsynet har i 2010 foretaget en analyse af kontraktstrukturen (prismekanismen), prisdannelsen og prisreferencer på det danske engrosmarked for naturgas, som præsenteres i denne rapport. Sammenfattende kan det konkluderes at: 90 pct. af volumen på det danske engrosmarked blev i perioden oktober 2008 juni 2010 indkøbt under langtidskontrakter, og kun henholdsvis 9 pct. og 1 pct. af volumen blev handlet under over-the-counter kontrakter (OTC-kontrakter) eller børskontrakter. De gasleverandører, der forsyner danske slutkunder, har ikke fysisk adgang til en velfungerende prisreference hverken i Danmark eller i udlandet: Den danske gashub er ikke tilstrækkelig likvid til at udgøre en velfungerende prisreference. Adgangen til en mere velfungerende prisreference på en udenlandsk gashub er begrænset af flaskehalse i transmissionssystemet ved punktet Ellund på den dansktyske grænse. Gasleverandørerne, der forsyner danske slutkunder, har heller ikke kontraktuel adgang til en velfungerende prisreference: Kun 1 pct. af volumen i langtidskontrakterne på det danske engrosmarked blev prisfastsat efter et gasindeks i perioden oktober 2008 juni 2010, de øvrige 99 pct. af volumen fulgte et olieindeks. Gaspriserne på det danske engrosmarked afhænger af olieprisen, dermed afspejler de danske gaspriser ikke udbuds- og efterspørgselsforhold på det danske gasmarked men i stedet udbuds- og efterspørgselsforhold på det globale oliemarked. De danske engrospriser kan bestemmes vha. det tyske BAFA indeks indekset angiver den gennemsnitlige pris på gas importeret til Tyskland. Når flaskehalse i Ellund Entry isolerer det danske gasmarked fra de udenlandske gasmarkeder lægges et opadgående pres på spotprisen på den danske gasbørs. De strukturelle og kontraktuelle barrierer er langsomt under afvikling: Klima- og Energiministeren har godkendt en udvidelse af infrastrukturen omkring Ellund på den danske side. Likviditeten på den danske gashub er stigende. Flere store aktører på det danske engrosmarked har efter juni 2010 indgået langtidskontrakter, hvori gasprisen indekseres efter de tyske gashubs.

4 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 3 af 51 Med henblik på at fremme rammevilkårene for at få skabt en velfungerende prisreference og i øvrigt søge at øge gennemsigtigheden omkring prisdannelsen på det danske engrosmarked vil Energitilsynets sekretariat fremover: Fortsætte overvågningen af gasselskabernes lovpligtige prisindberetninger på standardprodukter til GasprisGuiden. Implementere en ny udgave af Energitilsynets gasprisstatistik på detailmarkedet. Fortsætte overvågningen af det danske engrosmarked herunder graden af gennemsigtighed på engrosmarkedet, prisdannelsen på den danske gasbørs og engrosprisdannelsen fx i form af analyser men også ad hoc fx ved price peaks på Nord Pool Gas. Deltage i regionalt samarbejde med den tyske regulator Bundesnetzagentur bl.a. om at fremme muligheden for en investeringsbeslutning vedr. udvidelsen af infrastrukturen på den tyske side af Ellund. Resumé Baggrunden for, at Energitilsynet nu har sat fokus på priserne på det danske engrosmarked, er primært følgende: For det første kunne det i forbindelse med publiceringen af Energitilsynets Resultater og Udfordringer 2009 konstateres, at det danske gasmarked er kendetegnet ved højere gaspriser (ekskl. skatter og afgifter) for husholdningskunder end i omkringliggende lande som Tyskland og Nederlandene. Foruden forhold omkring konkurrencesituationen på detailmarkedet er det i den forbindelse nærliggende, at undersøge om prisegenskaberne på engrosmarkedet bidrager til et effektivt gasmarked. For det andet har Energitilsynet efter vedtagelsen af lovforslag L87, som implementerer EU s tredje liberaliseringspakke i dansk lovgivning, fået en række nye forpligtelser og beføjelser vedrørende monitorering af engrosmarkedet for el og gas. Analysen af engrosmarkedet giver sekretariatet et grundlag for at planlægge og udføre monitoreringsopgaven på engrosmarkedet for gas. For det tredje vil det styrke grundlaget for forsyningspligtreguleringen på gasmarkedet, hvis der kan påvises en velfungerende prisreference på engrosmarkedet, eftersom det vil give en målestok for vurdering af selskabernes effektivitet og muligheder for krydssubsidiering mellem aktiviteter i koncernforbundne selskaber.

5 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 4 af 51 Formålet med analysen af engrosmarkedet er på den baggrund: At afdække og indsamle viden om kontraktstrukturen og prisdannelsen på det danske engrosmarked for naturgas At afdække om der findes en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked for naturgas For at afdække og dokumentere forholdene på det danske engrosmarked har sekretariatet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle aktive gasleverandører i Energinet.dk s aktørregister. Spørgeskemaundersøgelsen vedrører oplysninger om kontrakterne på det danske engrosmarked og dækker perioden oktober 2008 juni Derudover har sekretariatet indhentet oplysninger gennem litteratur og tilgængelige kilder for prisoplysninger om engrosmarkedet i Danmark og Nordvesteuropa. Endelig har sekretariatet gennemført en række samtaler med aktørerne på gasmarkedet om forholdende på engrosmarkedet herunder mulige barrierer for et velfungerende marked. I kapitel 1 gives et generelt overblik over det danske naturgassystem herunder infrastruktur, produktion og eksport og forbrug. Et væsentligt kendetegn for det danske naturgassystem i dag er, at forsyningen til markedet næsten enstrenget kommer fra produktionsfelter i den danske del af Nordsøen langt overvejende DUC s Tyra felt og ind i det danske transmissionssystem via entry punktet i Nybro. Den anden mulighed for indførelse af gas til det danske system er entry punktet i Ellund ved den dansk-tyske grænse. Analysen viser, at der i dette punkt ofte forekommer flaskehalse dvs. at der sker afbrud i den gasimport, som markedsaktørerne har planlagt at indføre. Analysen af engrosmarkedet viser, at denne flaskehals er et meget centralt problem for etableringen af et velfungerende engrosmarked og integration mellem det danske og de øvrige nordvesteuropæiske markeder. Både på grund af usikkerhed om afbrud og fordi Danmark isoleres fra de øvrige handelspladser for gas i fx Tyskland og Nederlandene. Løsningen på problemet synes først og fremmest at være, at der sker en udvidelse af importkapaciteten, og Klima- og Energiministeren har godkendt en investeringsbeslutning om udvidelse af import- og eksportkapacitet i Ellund fra Idriftsættelsen af investeringen i 2013 forudsætter dog, at den tyske TSO Gasunie Deutschland (GUD) gennemfører en tilsvarende investering i infrastrukturen på den tyske side af Ellund. GUD forhandler for nuværende (forår 2011) med den tyske regulator om betingelserne for at gennemføre disse investeringer.

6 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 5 af 51 Kapitel 2 giver en gennemgang af de forskellige kontrakttyper på engrosmarkedet. Der beskrives tre kontrakttyper, og det illustreres, at de forskellige elementer i kontrakterne har stor betydning for, hvordan prisdannelsen foregår. Sammenfattende indebærer de forskellige kontrakttyper, at der på gasmarkedet eksisterer to prisregimer med forskellig prisdannelse: (1) Prisdannelse hvor gasprisen bestemmes af olieprisen, og (2) markedsbaseret prisdannelse hvor gasprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel efter gas på gashubs. I kapitel 3 gennemgås kontrakterne på det danske engrosmarked med udgangspunkt i dokumentationen fra spørgeskemaundersøgelsen. Det kan vises, at 90 pct. af kontraktvolumen i undersøgelsesperioden var langtidskontrakter, og yderligere blev 99 pct. af volumen i langtidskontrakterne prisfastsat efter et olieindeks. Kun henholdsvis 9 pct. og 1 pct. af kontraktvolumen blev handlet på OTC-markedet eller gasbørser. Dog steg gasselskabernes aktivitet på OTC- og børsmarkederne fra 2008 til 2010 fx indkøbte tre selskaber mere end 50 pct. af deres samlede gasindkøb på OTC-markedet i Denne trend forventes at fortsætte. Kapitel 4 analyserer, om de danske gasleverandører har fysisk og/eller kontraktuel adgang til en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked for naturgas. En velfungerende prisreference er til gavn både for slutkunderne på detailmarkedet, når de skal indgå kontrakter med gasleverandørerne, men også for gasleverandørerne, når de skal indgå prisindekserede langtidskontrakter på engrosmarkedet. Hertil kommer, at en velfungerende prisreference forbedrer rammevilkårene for konkurrencen på markedet fx ved at reducere store aktørers muligheder for at udnytte en dominerende stilling på markedet. Først analyseres om den danske gashub udgør en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked. Det vurderes, at den danske hub ikke kan anvendes som prisreference, dertil er den for illikvid. Yderligere begrænser flaskehalse i Ellund de danske gasleverandører i at handle på udenlandske gashubs med mere velfungerende prisreferencer. De danske gasleverandører har således ikke fysisk adgang til en velfungerende prisreference. Det forventes, at den danske hub kan blive en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked, når den nye infrastruktur omkring Ellund idriftsættes. Denne idriftsættelse er dog betinget af, at GUD foretager en tilsvarende investering i infrastrukturen på den tyske side af Ellund. GUD forhandler for nuværende (forår 2011) stadig med den tyske regulator om betingelserne for at gennemføre disse investeringer. Dernæst analyseres om en eller flere udenlandske gashubs udgør en velfungerende kontraktuel prisreference på det danske engrosmarked. Selvom flaskehalsen i Ellund begrænser danske gasleverandørers handel på de mere velfungerende udenlandske gashubs, kunne en udenlandsk gashubindeksering i de danske langtidskontrakter således at gasprisen i de danske langtidskontrakter afhænger af OTC- eller børsprisen på gas på en udenlandsk gashub skabe en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked uafhængigt af muligheden for fysisk gasimport til Danmark. Sekretariatets spørgeskemaundersøgelse viser dog, at kun 1 pct. af volumen i de danske langtidskontrakter i perioden oktober 2008 juni

7 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 6 af var gasindekseret. Der eksisterer derfor for nuværende heller ikke en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked i form af et kontraktuelt link til en udenlandsk gashub. Dog har sekretariatet erfaret, at flere store aktører på det danske engrosmarked efter juni 2010 har indgået langtidskontrakter, hvori gasprisen indekseres efter de tyske gashubs. I kapitel 5 analyseres prisdannelsen på det samlede danske engrosmarked, ligesom prisdannelsen på det danske OTC- og børsmarked ligeledes analyseres. Først vises med dokumentation i spørgeskemaundersøgelsen, at priserne på det danske engrosmarked i undersøgelsesperioden overvejende afhænger af prisen på olie. Det offentligt tilgængelige tyske BAFA indeks den gennemsnitlige pris på gas importeret til Tyskland hver måned kan i undersøgelsesperioden forklare og forudsige ændringer i de danske engrospriser særdeles godt. Således kan BAFA indekset siges at være en troværdig prisreference på det danske engrosmarked for naturgas. Indekset repræsenterer dog ikke en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked, da BAFA indekset afspejler markedsprisen på olie. Dernæst vises, hvorledes spotprisen på den danske gasbørs Nord Pool Gas kan forklares af: (1) spotprisen på den nederlandske gasbørs, og (2) flaskehalse i Ellund der resulterer i, at planlagt gasimport fra Tyskland til Danmark afbrydes. Den tabte gasimport øger efterspørgslen efter gas i det danske transmissionssystem, hvilket giver isolerede prisstigninger på den danske gasbørs i forhold til den nederlandske gasbørs.

8 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 7 af Det danske naturgassystem 1.1. Infrastruktur og flaskehalse i Ellund Den danske gasinfrastruktur består af opstrømsrørledninger i den danske del af Nordsøen, et transmissionssystem samt fem lokale distributionssystemer, der leder naturgassen fra transmissionsnettet og videre ud til slutbrugerne. Figur 1: Den danske gasinfrastruktur ekskl. distributionsnettet Kilde: Energinet.dk. Naturgassen transporteres til det danske transmissionssystem gennem to opstrømsrørledninger, der løber fra felterne Syd Arne og Tyra til Nybro. DONG Energy ejer og er samtidig systemoperatør på begge opstrømsrørledninger, hvor der er forhandlet tredjepartsadgang. Det er altså muligt for andre fx en transportkunde der har købt gas hos Dansk Undergrunds Consortium (DUC) eller en anden producent i Nordsøen end DONG Energy at transportere gas i rørledningerne. Tyra Vest F3 rørledningen forbinder feltet Tyra med den nederlandske rørledning NOGAT. Tyra Vest F3 rørledningen bruges i forbindelse med eksport af dansk naturgas til Nederlandene, det er ikke muligt via rørledningen at importere gas fra Nederlandene til Danmark. DUC og DONG Energy ejer hver 50 pct. af rørledningen, mens Mærsk Olie & Gas er systemoperatør. Fra transmissionsnettet kan gassen sendes videre til Tyskland, Sverige, lagring eller de danske slutkunder via distributionsnettet. Det danske transmissionssystem ejes og drives af Energinet.dk. De fem lokale distributionssystemer ejes og drives af tre distributionsselskaber: Naturgas Fyn Distribution, DONG Gas Distribution og HMN Naturgas. DONG Gas Distribution og HMN Naturgas ejer og driver hver to lokale distributionssystemer.

9 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 8 af 51 Det danske transmissionssystem er forholdsvis lukket: Mens Danmark eksporterer naturgas til både Nederlandene, Tyskland og Sverige, har fysisk import af naturgas til Danmark indtil oktober 2010 været teknisk umuligt. Import af naturgas fra Nederlandene er teoretisk muligt, da landet eksporterer gas. Dog forhindrer tekniske restriktioner i sørørene fysisk import af gas fra Nederlandene. Da Sverige hverken er producent af naturgas eller forbundet til andre naturgassystemer end Danmark, er fysisk import herfra irrelevant. Siden oktober 2010 har det været muligt fysisk at importere begrænsede mængder af gas fra Tyskland til Danmark via punktet Ellund. Naturgas indvundet fra de danske felter i Nordsøen er i dag udover den begrænsede fysiske import fra Tyskland den eneste mulighed for at få fysiske gasleverancer til Danmark. Markedsmodellen for det danske transmissionssystem er sammensat som en såkaldt entry-exit model, der består af: Tre entry punkter i Nybro, Ellund og Dragør Tre transit exit punkter i Nybro, Ellund og Dragør En exitzone bestående af fem distributionssystemer Et entry punkt for bionaturgas BNG Entry punkt hvor transportkunderne virtuelt kan føre bionaturgas ind i transmissionssystemet To virtuelle handelspunkter for gas: Gas Transfer Facility (GTF) og Nord Pool Gas Facility (NPTF) Et virtuelt handelspunkt for kapacitet: Link4Hubs (L4H), hvor transportkunderne kan benytte Link4Hubs platformen til at reservere og bestille kapacitet på tværs af grænserne mellem Danmark, Tyskland og Nederlandene. To fysiske lagerpunkter som dækker over lagrene i Stenlille og Lille Torup Figur 2: Den danske markedsmodel Kilde: Energinet.dk.

10 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 9 af 51 Transportkunder de kommercielle aktører fx gasleverandører som varetager transport af gas i transmissionssystemet skal reservere kapacitet for at transportere gas ind i transmissionssystemets entry punkter eller trække gas ud af exitzonen eller transitpunkterne. Kapacitet kan købes som dags-, uge, måneds- eller årsprodukt. Kapacitetsallokering i det danske transmissionssystem foregår hovedsageligt via first-comefirst-served (FCFS) princippet: Energinet.dk tildeler kapaciteten til den kunde, som reserverer den først. Fordelen ved dette princip er især, at det er enkelt at håndhæve. Ulempen er til gengæld, at det ikke er særlig markedskonformt i og med, at princippet medfører en væsentlig grad af tilfældighed i kapacitetsallokeringen. Endvidere vil aktører med den største sikkerhed for gaskontrakter hvilket typisk er de dominerende aktører med de største markedsandele ofte reservere kapaciteten først. Transportkunder kan indgå kapacitetskontrakter under tre forskellige vilkår: Uafbrydelige vilkår Afbrydelige vilkår, niveau 1 Afbrydelige vilkår, niveau 2 Kontrakter på uafbrydelige vilkår, bliver solgt op til den maksimale fysiske kapacitet, leverancer under disse kontrakter kan ikke afbrydes. Yderligere kapacitet sælges på afbrydelige vilkår. Ved indgåelse af en kapacitetsaftale på afbrydelige vilkår kan transportkunden ikke være sikker på at få leveret sin gas. Leverancen er afhængig af, at andre kunder ikke fuldt ud anvender deres kapacitet eller, at der foregår tilstrækkelig handel den modsatte vej. Til gengæld opnår kunden en prisrabat ved at indgå kontrakter på afbrydelige vilkår. Flaskehalse i Ellund Den eneste flaskehals i det danske transmissionssystem findes i punktet Ellund Entry punktet hvor gassen importeres fra Tyskland til Danmark. I Ellund Entry kan der kun købes kapacitet på afbrydelige vilkår. Flaskehalse og de efterfølgende afbrud i den gasimport, som af markedsaktørerne er planlagt til at komme ind i det danske transmissionssystem via Ellund Entry, forekommer ofte i de perioder, hvor gaseksporten i Ellund Exit er lav. Denne sammenhæng opstår, fordi den fysiske transportkapacitet i Ellund Entry dvs. fra Tyskland til Danmark er lav i forhold til den import volumen, som aktørerne efterspørger. Når den fysiske importkapacitet er nået, foregår den øvrige import fra Tyskland til Danmark virtuelt dvs. den fratrækkes gaseksporten fra Danmark til Tyskland, således at den mængde gas, der ellers skulle eksporteres fysisk til Tyskland, reduceres med størrelsen på den virtuelle import (også betegnet backhaul import). Derfor kan gasimporten til Danmark aldrig overstige den forholdsvis lave fysiske importkapacitet plus gaseksporten til Tyskland. Hvis efterspørgslen efter gasimport overstiger denne grænse, afbrydes leveringerne i Ellund Entry.

11 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 10 af 51 Muligheden for den nuværende fysiske import af gas i Ellund har ikke reduceret flaskehalsene i Ellund Entry, det fremgår af den blå kurve i figur 3. Kurven viser størrelsen på afbruddene i Ellund Entry på forskellige tidspunkter i perioden 1. januar januar Den lodrette sorte linje i figur 3 markerer tidspunktet for indførelsen af mulighed for fysisk import af naturgas fra Tyskland. Der er imidlertid forsat tidspunkter med afbrud også efter indførelsen af denne importmulighed. I 2010 gav klima- og energiministeren Energinet.dk tilladelse til at etablere en kompressorstation, som skal sikre, at der kan pumpes gas fra Tyskland ind i det danske naturgassystem. Ligeledes godkendte ministeren en dublering af gasledningen fra Ellund til Egtved. Idriftsættelsen af gasledningen og kompressorstationen forudsætter dog, at der på den tyske side af Ellund foretages tilsvarende investeringer. Den tyske TSO Gasunie Deutschland forhandler for nuværende (forår 2011) med den tyske regulator om betingelserne for at gennemføre disse investeringer. Under forudsætning af at også Gasunie Deutschland laver de nødvendige investeringer i Ellund, forventes gasledningen og kompressorstationen at kunne tages i drift i 2013, således at Danmark herefter kan importere store mængder af naturgas fra Tyskland uden flaskehalse. Figur 3: Flaskehalse i Ellund Entry Kilde: Energinet.dk, Energitilsynets sekretariat. Note: Værdien af afbruddene i Ellund Entry (den blå kurve) er blevet multipliceret med (-1), således at den blå kurve vokser mod syd, mens den røde og den grønne kurve vokser mod nord. Den sorte lodrette streg markerer tidspunktet oktober 2010, efter hvilket fysisk import af naturgas fra Tyskland blev muligt i begrænsede mængder. Det ses, at den nuværende mulighed for fysisk import af gas ikke har reduceret flaskehalsene i Ellund.

12 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 11 af Produktion, eksport og forbrug Naturgas står for 20 pct. af den danske energiforsyning og er den mindst forurenende af de fossile brændsler. Produktion og producenter I 2009 blev der produceret 7,3 mia. Nm3 dansk salgsgas. Danmark er selvforsynende og nettoeksportør af naturgas. Gassen indvindes fra 19 felter beliggende i den danske del af Nordsøen, heraf står felterne Tyra, Halfdan og Tyra SØ for 75 pct. af den nuværende danske produktion af naturgas. Dansk Undergrunds Consortium (DUC) har koncession på 14 af de danske felter herunder bl.a. Tyra, Halfdan og Tyra SØ og mere end 90 pct. af den danske naturgas produceres af DUC. DUC er et arbejdsfællesskab mellem selskaberne A.P. Møller Mærsk A/S, Shell Olieog Gasudvinding Danmark BV og Chevron Denmark Inc. Mærsk Olie & Gas er operatør på DUC s gasfelter. Syd Arne gruppen har koncession på ét felt (Syd Arne), herfra produceres godt 5 pct. af den danske naturgas. Syd Arne gruppen består af Hess Denmark ApS, DONG E&P A/S, Altinex Oil Denmark A/S samt Danoil Exploration A/S. Hess Denmark er operatør for Syd Arne gruppen, mens DONG E&P er co-operatør. DONG Energy A/S ejer 100 pct. af aktierne i DONG E&P A/S. DONG E&P har derudover koncession på fire felter, hvor DONG E&P selv er operatør. Under 5 pct. af den nuværende danske naturgasproduktion stammer fra disse felter. Eksport af naturgas I 2009 forbrugte de danske slutkunder 3,5 mia. m3 af de 7,3 mia. m3 naturgas, der blev produceret i Nordsøen. Resten af gassen blev eksporteret til Nederlandene, Tyskland og Sverige. I perioden har Danmark hvert år eksporteret lidt over halvdelen af den producerede mængde, mens 45 pct. af produktionen fordeler sig på det danske forbrug jf. figur 4. Nederlandene og Tyskland aftager hver omkring pct. af eksporten, og de sidste 20 pct. sælges til Sverige. Eksporten af gas til Nederlandene foregår gennem sørørene i Nordsøen, mens eksportmængderne til Sverige og Tyskland først sendes ind i det danske transmissionssystem og derefter videre til hhv. det svenske og tyske transmissionssystem.

13 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 12 af 51 Figur 4: Den danske naturgasproduktion fordelt på forbrug og fysisk eksport mia. Nm Produktion 9,1 8,0 8,9 7,3 Forbrug 4,1 3,6 3,7 3,5 Import Eksport 4,9 4,3 5,2 3,8 Eksport Nederlandene 2,2 2,2 2,0 1,6 Eksport Sverige 0,9 0,9 0,9 1,2 Eksport Tyskland 1,9 1,2 2,3 1,1 Kilde: Energistyrelsen. Note: Produktionsværdien indeholder kun salgsgas. Import og eksport er ekskl. backhaul. På grund af afrunding summerer eksporten til enkeltlande ikke i alle tilfælde til den samlede eksport. Ligeledes på grund af afrunding summerer forbrug og eksport (og import) ikke i alle tilfælde til værdien af produktion. Forbrug Der er ca gaskunder i Danmark som i 2009 forbrugte 3,5 mia. m3 naturgas. Efterspørgslen efter naturgas afhænger især af gennemsnitstemperaturen i vinterhalvåret men fx også af den generelle økonomiske aktivitet og prisen på alternative brændsler. Naturgas anvendes til at producere el og varme på kraft- og varmeværker og som varme- og energikilde i produktions- og handelsvirksomheder og blandt private husholdninger. Omkring kunder bliver som nævnt direkte forsynet med naturgas. Derudover forsynes ca. halvdelen af befolkningen indirekte med naturgas, da deres el- eller fjernvarmeforsyning anvender naturgas som energikilde. Der er fire hovedgrupper af naturgasforbrugere i Danmark: De decentrale kraftvarmeværker /fjernvarmeværker, som aftager mere end en tredjedel af naturgassen i Danmark. De centrale kraftvarmeværker, som i 2009 aftog 20 pct. gasproduktion dermed bliver over halvdelen af den solgte gas anvendt til central og decentral el- og kraftvarmeproduktion. Industri/handel og husholdninger forbruger hhv. 28 pct. og 18 pct. af det samlede gasforbrug i Danmark jf. figur 5. Fordelingen bliver noget anderledes, når de fire hovedgrupper opgøres på baggrund af antal forbrugere i hver hovedgruppe. Antallet af centrale og decentrale kraftvarmeværker samt fjernvarmeværker på det danske naturgasmarked er ca Antallet af husholdninger udgør ca Dvs. 95 pct. af gaskunderne aftager 18 pct. af naturgassen mens under 1/4 pct. af kunderne aftager 54 pct. jf. figur 5.

14 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 13 af 51 Figur 5: Fordeling af gasforbrug i Danmark Kilde: Energistyrelsen.

15 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 14 af Kontrakter og handelspladser på gasmarkedet 2.1. Kontrakter på engrosmarkedet Der findes tre hovedtyper af kontrakter på engrosmarkedet for naturgas: Langtidskontrakter med Take-or-Pay forpligtelse (ToP-kontrakter), over-the-counter kontrakter (OTC-kontrakter) og børskontrakter. Kontrakterne adskiller sig via deres prismekanisme dvs. hvordan bestemmes prisen i kontrakten og via deres prisdannelse dvs. hvad bestemmer prisen i kontrakten. En forståelse af elementerne i de forskellige kontrakter er central for forståelsen af prisdannelsen på engrosmarkedet. Derfor redegøres der i det følgende nærmere for ToPkontrakterne, OTC-kontrakterne og børskontrakterne i hhv. afsnit , og ToP-kontraktens underliggende prismekanisme er kendetegnet ved komplekse bilaterale forhandlinger på et uorganiseret marked. OTC-kontraktens underliggende prismekanisme er kendetegnet ved simple bilaterale forhandlinger på et delvist organiseret marked, mens handlen med børskontrakter er centraliseret på et organiseret marked jf. boks 1. Prisdannelsen i OTC- og børskontrakterne er markedsbaseret dvs. kontraktens gaspris fremkommer i ligevægten mellem udbud af gas og efterspørgsel efter gas. På et fuldkommen konkurrencemarked vil den pris, der fremkommer i markedsligevægten, afspejle hvad der kunne benævnes gassens sande markedsværdi. Prisdannelsen i ToP-kontrakten følger et såkaldt netback market value princip, hvor gasprisen fastsættes ud fra gassens værdi på det detailmarked, hvor ToP-kontraktens køber ønsker at afsætte ToP gassen. Afhængigt af strukturen på dette detailmarked kan gassens værdi sættes til: (1) gassens sande markedsværdi eller (2) værdien af det billigste brændselsalternativ til gassen. Således kan gasprisen i ToP-kontrakten enten fastsættes efter: (1) prisen på OTC- og børshandlede gasprodukter (gas-to-gas competition) eller (2) andre konkurrerende brændsler til ToP gassen som fx fuelolie/gasolie (oil-to-gas competition) eller kul. ToP-kontraktens prismekanisme resulterer i et fravær af prisgennemsigtighed og pristroværdighed på de uorganiserede gasmarkeder. Den endelige pris i ToP-kontrakten er kun kendt af kontraktparterne. Men selvom prisen blev offentliggjort, er det ikke muligt at bestemme prisen på gas i ToP-kontrakten, da den endelige pris i ToP-kontrakten også indeholder andre elementer. Markederne, hvorpå der handles OTC- og børskontrakter, har derimod hvis de er tilstrækkeligt likvide en høj prisgennemsigtighed og pristroværdighed. Dermed kan gasprisen på disse markeder benyttes som prisreference i ToP-kontrakterne.

16 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 15 af 51 Boks 1: Kontrakttyper på gasmarkedet Langtidskontrakt Kontrakttype med Take-or-Pay Markedsstruktur Handelsform Prisdannelse Prisgennemsigtighed og Pristroværdighed Uorganiseret marked med komplekse kontrakter Direkte bilateral Netback market value princip, gas-to-gas eller oil-to-gas competition Ingen OTC-kontrakt Delvis organiseret marked med handelsplatforme og rammeaftaler Direkte bilateral, platform bilateral, mægler Markedsbaseret, gas-to-gas competition Delvis (prisnotering er tilgængelig mod betaling fx Platts) Børskontrakt Organiseret marked med fuldkomne standardiserede kontrakter Centraliseret og anonym handel Markedsbaseret, gas-to-gas competition Høj (offentligt tilgængelig prisnotering) Modpartsrisiko Ja Ja Nej Kontraktperiode 5-40 år 1 time 3 år 1 time 3 år Leveringspunkt Ofte i grænsepunkt mellem to transmissionssystemer men også på gashub Gashub Gashub Kilde: Energitilsynets sekretariat. Note: En gashub er en handelsplads for gas og er nærmere beskrevet i afsnit 2.2. Modpartsrisiko er risikoen for kontraktbrud i form af manglende betaling for gassen eller manglende levering af gassen Langtidskontrakter på det uorganiserede marked De første internationale gaskontrakter i Europa blev indgået i starten af 1960 erne, da Nederlandene efter opdagelsen af Groningenfeltet et af verdens største gasfelter begyndte at eksportere gas til bl.a. Tyskland, Belgien og Frankrig. Disse gaskontrakter betegnes langtidskontrakter med Take-or-Pay forpligtelse eller ToP-kontrakter. Principperne og aftalevilkårene i de nederlandske eksportkontrakter grundlagde en referenceramme for de efterfølgende og nuværende kontrakter på gasimport til Europa fra bl.a. Rusland, Algeriet og Norge. ToP-kontrakterne, der typisk har en løbetid på 5-40 år, indgås på det uorganiserede marked under bilateral forhandling. Kontrakterne er komplekse. Køberen er ikke forpligtet til at aftage en på forhånd fastsat mængde gas hver dag, i stedet er køberen forpligtet til at aftage en gasvolumen, der ligger indenfor en på forhånd fastsat ramme. Denne valgmulighed vedrørende volumenaftaget, som også betegnes option på fleksibilitet eller swing option, repræsenterer en værdi for køberen. Når prisen på gas leveret under langtidskontrakten er forhandlet på plads, vil denne både indeholde værdien på selve gassen den rene gaspris men også værdien af swing optionen og eventuelle andre optioner i kontrakten.

17 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 16 af 51 Der er ingen prisgennemsigtighed i ToP-kontrakterne. For det første fordi prisen kun er kendt af kontraktparterne. Men selvom prisen blev offentliggjort, er det ikke muligt for nogen heller ikke kontraktparterne at adskille værdien af de forskellige elementer i den samlede pris. Dette skyldes, at der kun forhandles om den samlede værdi af de enkelte elementer, der indgår i kontrakten, derfor er det umuligt at bestemme kontraktens rene gaspris eksakt. Yderligere er kontraktens rene gaspris ofte en funktion af prisen på gas- og fuelolie. ToP-kontrakterne har haft stor betydning for gasmarkedet, da de sikrer gasproducentens investering: Handlen med gas kræver store specifikke investeringer i et transmissionssystem, der kan transportere gassen fra gasfeltet til kunden. Det er ofte gasproducenten, der foretager investeringen i gasinfrastrukturen, men kun hvis risikoen ved den specifikke investering kan minimeres. Dette kan gøres ved at indgå en ToP-kontrakt, der sikrer producenten en fast årlig indkomststrøm mange år frem, som er uafhængig af udviklingen på gasmarkedet. Langtidskontraktens Take-or-Pay forpligtelse sikrer producenten et fast årligt afkast, da ToPkontraktens aftager i hvert år af kontraktens løbetid er forpligtet til at betale for men ikke nødvendigvis at aftage den aftalte ToP-volumen. Ligeledes sikrer netback market value princippet køberen mod relative prisstigninger på gas, der er købt under ToP-kontrakten, i forhold til de gas- eller olieprodukter der findes på det marked, hvor køberen ønsker at afsætte ToP gassen. Fx kan ToP-kontraktens gaspris fastsættes via et olieindeks, således at den altid er konkurrencedygtig i forhold til de alternative olieprodukter på et specifikt detailmarked: Hvis olieprisen falder, falder gasprisen også. ToP-kontraktens gaspris kan også låses fast til et gasindeks, således at den altid er konkurrencedygtig i forhold til de alternative gasprodukter på et specifikt detailmarked. Det anvendte gasindeks vil da være en funktion af spot- eller futures/forwardprisen på de organiserede markeder. På denne måde deles mængde- og prisrisiko mellem kontraktens køber og sælger i ToPkontrakten: Køberen beskyttes mod relative prisstigninger på gas men tildeles til gengæld en volumenrisiko gennem ToP forpligtelsen. Sælgeren beskyttes mod lave afkast som følge af en lav gasafsætning men tildeles til gengæld en prisrisiko via den olieindekserede netback værdi. Boks 2: Fastsættelse af kontraktvolumen i ToP-kontrakten Kontraktvolumen fastsættes med udgangspunkt i Annual Contract Quantity (ACQ) og Daily Contract Quantity (DCQ). De aftagne mængder under kontrakten tillades herefter at variere indenfor et interval omkring ACQ (Min ACQ; Max ACQ) og DCQ (Min DCQ; Max DCQ). ACQ og DCQ samt de tilhørende intervaller kan ændres diskretionært gennem kontraktens løbetid, yderligere kan ACQ og DCQ være funktioner af en eller flere eksogene variable som fx temperatur eller årstider. Langtidskontraktens Take-or-Pay forpligtelse defineres via værdien af Min ACQ. Ofte er kontraktens ToP på pct. dvs. Min ACQ er lig med pct. af ACQ. Køberen er i hvert år af kontraktens løbetid forpligtet til at betale for men ikke nødvendigvis at aftage den aftalte ToP-volumen. Hvis den årlige aftagne volumen er mindre end ToP volumen, defineres

18 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 17 af 51 forskellen mellem de to mængder som Make-Up volumen. Ofte tillader kontrakten en fremrykning af Make-Up volumen, således at denne indenfor en periode på 1-5 år kan aftages gratis, men kun hvis ToP-volumen er opnået. Hvis den årlige aftagne volumen er større end ToP volumen, defineres forskellen mellem de to mængder som Carry Forward volumen. Ofte tillader kontrakten ligeledes en fremrykning af Carry Forward volumen, således at denne kan reducere fremtidige ToP-volumener. Max ACQ er som regel lig med pct. af ACQ. DCQ er ofte lig med ACQ/365, mens Min DCQ som regel sættes lig med 0. Max DCQ angiver graden af swing i kontrakten dvs. hvor stor en volumenfleksibilitet der er indeholdt i kontrakten. Fleksibiliteten giver aftageren af de i kontrakten aftalte mængder en ret men ikke pligt til et dagligt aftag indenfor intervallet [Min DCQ; Max DCQ] under forudsætning af at et årligt aftag på Min ACQ opfyldes. Fleksibiliteten i langtidskontrakterne betegnes derfor som en swing option. Værdien af swing optionen er lig med værdien af kontraktens fleksibilitet. Max DCQ er ofte lig med pct. af DCQ. Kilde: Energitilsynets sekretariat. Boks 3: Prisdannelsen i ToP-kontrakten Gasprisen fastsættes efter netback market value princippet: Gassens netback værdi = Gassens værdi på det marked hvor aftageren af langtidskontraktens volumen ønsker at afsætte gassen minus transportomkostninger fra gasfeltet til den endelige forbruger af gassen minus skatter/afgifter på gassen, omkostninger til lager, markedsføring minus profit til langtidskontraktens aftager Da der ikke eksisterede en markedshandlet pris på gas, da ToP-kontrakterne opstod, blev naturgassens markedsværdi i stedet erstattet af prisen på det billigste brændselsalternativ ofte i form af gas- og fuelolie. Denne billigste brændselsalternativ-metode til værdifastsættelse har været vedholdende formentlig fordi den både maksimerer producentens afkast samt giver langtidskontraktens aftager konkurrencedygtige salgspriser således afhænger gasprisen i mange nuværende ToP-kontrakter stadig af et olieindeks, selvom gassen i dag handles på organiserede markeder. Nogle ToP-kontrakter især i Storbritannien benytter dog et gasindeks dvs. ToP-kontraktens gaspris låses fast til spoteller futures/forwardprisen på de organiserede gasmarkeder. ToP-kontraktens prisformel under en olieindekseret netback værdi: = P t: ToP-kontraktens gaspris på tidspunkt t, P t ændres hver måned eller hvert kvartal. P 0: ToP-kontraktens gaspris på tidspunkt 0 dvs. ved kontraktindgåelse. P 0 indeholder gassens olieindekserede netback værdi samt værdien af ToP-kontraktens swing option og

19 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 18 af 51 eventuelle andre optioner i kontrakten fx optionen på genforhandling. Disse værdier er ikke eksakte men bestemmes gennem forhandling mellem kontrakternes parter. G t-i, F t-i: Prisen på hhv. gas- og fuelolie i måned t-i eller et løbende gennemsnit af prisen på hhv. gas- og fuelolie fra måned t-i og frem. i bestemmer kontraktens time lag dvs. hvor mange måneder der går, inden ændringer i gas- og fuelolie prisen slår igennem på ToPkontraktens gaspris. α: Angiver hvor meget prisændringer på gasolie skal indvirke på P t i forhold til prisændringer på fuelolie. β G, β F: Pass through faktorer. β G angiver, hvor meget prisændringer på gasolie skal indvirke på P t uafhængigt af prisændringerne på fuelolie. γ G, γ F: Omregningsfaktorer. γ G konverterer prisenheden på gasolie til prisenheden på gas. Price review klausuler: Netback market value princippet indebærer, at der i ToPkontrakten skal være mulighed for en genforhandling af gasprisen, hvis gassens værdi på det marked, hvor aftageren af ToP-kontraktens volumen afsætter gassen, ændres. Price review runder forekommer ca. hvert tredje år. Kilde: Energitilsynets sekretariat; IEA 1998: Natural Gas Pricing in Competitive Markets OTC-kontrakter på det delvist organiserede marked Liberaliseringen af naturgasmarkederne i Europa herunder tredjepartsadgang til det europæiske gas transmissionssystem åbnede op for arbitragemuligheder og dermed nye kontrakttyper, hvorunder gassen kunne handles. Handlen blev effektueret i punkter, hvor to eller flere regionale transmissionssystemer grænsede op til hinanden. Nogle af disse punkter har efterfølgende udviklet sig til egentlige markedspladser for handel med naturgas, hvor prisen på gas bestemmes af udbud og efterspørgsel efter gas. Disse handelspladser for gas benævnes gashubs og er beskrevet i afsnit 2.2. De første kontrakttyper, der opstod som følge af liberaliseringen, er de såkaldte over-thecounter (OTC) kontrakter. I modsætning til ToP-kontrakten hvor kompleksiteten i fastsættelsen af kontraktvolumen og kontraktprisen er høj, er OTC-kontrakten langt mere simpel. Den bilaterale forhandling under indgåelsen af en OTC-kontrakt går ud på at aftale en bestemt volumen til en bestemt pris i en bestemt leveringsperiode. OTC-kontrakten indeholder således ingen volumenfleksibilitet eller prisformler. Leveringsperioden kan variere fra få timer op til 2-3 år. Ligeledes kan starttidspunktet for leveringen variere fra øjeblikkelig til flere måneder eller år ud i fremtiden. Spotkontrakter er aftaler om køb eller salg af en bestemt mængde gas til en bestemt pris til levering øjeblikkeligt eller næste dag. Forwardkontrakter er aftaler på OTC-markedet om køb eller

20 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 19 af 51 salg af en bestemt mængde gas til en bestemt pris til levering på et bestemt fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt fremtidig tidsperiode. Ofte resulterer forwardkontrakterne på gasmarkedet i en fysisk levering (physical settlement) ved kontraktudløb, men det er i princippet muligt med kontant afregning i forhold til den gældende spotpris (cash settlement) ved forwardkontraktens udløb. Pris- og mængderisiko i en detailkontrakt kan gasleverandøren helt eller delvist afdække gennem en forwardkontrakt med fysisk levering på engrosmarkedet. Da handelsformen er bilateral, skal den enkelte gasaktør forhandle en ny kontrakt på plads for hver gashandel, der laves på OTC-markedet. Det kan derfor være en fordel for gashandleren, at indgå en såkaldt EFET-aftale med modparterne på OTC-markedet. En EFET-aftale er en rammeaftale udarbejdet af European Federation of Energy Traders, rammeaftalen anvendes ved OTC-handel med fysisk levering. Mange af betingelserne i EFET-aftalen kan forhandles på plads længe før en gashandel indgås. Aftalen virker derfor som et fundament, hvorpå den endelige OTC-kontrakt dvs. leveringsperiode, mængder og priser kan forhandles hurtigt på plads. Det er dog ikke givet, at en gashandler kan indgå EFET-aftaler med samtlige aktører på OTC-markedet, fx stilles der høje krav til gashandlerens kreditværdighed. Det er derfor sandsynligt, at et mindre gashandelsselskab kan indgå færre EFET-aftaler sammenlignet med en stor international energikoncern, og dermed har det mindre gashandelsselskab kun adgang til en begrænset mængde af den udbudte gasvolumen på OTC-markedet. Historiske gaspriser samt øvrige markedsinformationer på OTC-markedet udgives i publikationer som Platts, Argus og Heren. Priserne indsamles gennem journalister, der ringer rundt til aktørerne på OTC-markedet og interviewer dem vedrørende dagens priser. Prisnoteringerne i de nævnte publikationer er tilgængelige mod betaling Børskontrakter på det organiserede marked Børskontrakterne på det organiserede marked opstår, når handlen med spot- og forwardkontrakterne på OTC-markedet er tilstrækkelig udviklet. Børskontrakterne er endnu mere standardiserede end OTC-kontrakterne. Børsen udbyder en række kontrakter, hvori leveringspunkt, leveringsperiode, volumen, gaskvalitet m.m. er fastsat. De handlende på børsen skal kun forhandle om prisen, hvilket forløber ved at afgive købs- og salgsbud til børsen, der offentliggøre disse anonymt. Yderligere er handelsformen på gasbørserne karakteriseret ved kontinuert handel dvs. at de handlende på børsen hele tiden kan afgive nye købs- og salgsbud. Kontinuert handel er bedst egnet til et marked med et moderat antal aktører og begrænset likviditet. Handelsformen på 1 Adgangen til disse prisnoteringer koster fra DKK/år til langt over DKK/år, afhængigt af hvor mange informationer prisdataene skal indeholde.

21 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 20 af 51 den nordiske elbørs Nord Pool Spot er almindeligt priskryds (double-sided single bid sealed auction) dvs. at de handlende på børsen byder en udbuds- og efterspørgselskurve ind (for hver time), børsen aggregerer efterfølgende alle indbudte kurver og beregner ud fra disse én pris (for hver time), som skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Som på OTC-markedet kan leveringsperioden i kontrakterne på gasbørsen variere fra få timer til flere år ud i fremtiden. En futureskontrakt er aftaler på børsmarkedet om køb eller salg af en bestemt mængde gas til en bestemt pris til levering på et bestemt fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt fremtidig tidsperiode. Således er en futureskontrakt på en gasbørs meget lig en forwardkontrakt på OTC-markedet, men der er en række forskelle på de to kontakter jf. boks 4. En futureskontrakt cleares centralt af børsens clearing house dvs. at børsens clearing house er modpart i alle futureshandler. Dette clearings princip kræver, at ændringer i futureskontraktens værdi afregnes løbende ofte dagligt med børsens clearing house, samtidigt fjernes risikoen for kontraktbrud i form af manglende betaling eller levering. Forwardkontrakten derimod cleares bilateralt ved levering eller kontraktudløb, dermed er der en risiko for, at den ene af kontraktparterne ikke lever op til kontraktens betingelser dvs. forwardkontrakten indeholder modpartsrisiko. Ved kontraktudløb kan en futureskontrakt ligesom en forwardkontrakt afregnes kontant eller resultere i en fysisk levering af gassen. Da futureskontrakten hovedsageligt benyttes til afdækning af prisrisici, vil den derfor i modsætning til en forwardkontrakt ofte indeholde en aftale om cash settlement. På den danske gasbørs indeholder alle futureskontrakterne dog en aftale om fysisk levering. Disse forskelle mellem en futures- og en forwardkontrakt forsvinder, når kontrakten indeholder en betingelse om øjeblikkelig levering. Derfor er der som udgangspunkt ingen forskel på en spotkontrakt handlet på børsen eller en spotkontrakt handlet på OTC-markedet. Boks 4: Egenskaber for spot, forward og futures kontrakter på gasmarkedet Spot Forward Future Marked OTC/børs OTC Børs Fysisk levering Ja Ja (nej) Nej (ja) Modpartsrisiko --- Ja (bilateral clearing) Nej (Central clearing) Afregning Øjeblikkelig Ved kontraktudløb Løbende Kilde: Energitilsynets sekretariat. Note: Både forwards og futures kan indeholde en aftale om physical settlement (fysisk levering ved kontraktudløb) eller cash settlement (kontant afregning ved kontraktudløb). Dog vil en forwardkontrakt ofte indeholde en aftale om physical settlement, mens futureskontrakten afsluttes med cash settlement.

22 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 21 af 51 De standardiserede leveringsperioder på børs- og OTC-markedet er mange: Within day; day ahead; balance of week (køb af gas til levering resten af indeværende uge); weekend; week ahead; balance of month; month ahead (1 måned 11 måneder); quarter (jan-mar,,okt-dec); season (apr-sep eller okt-mar); year ahead (bliver illikvid allerede ved 2-3 year ahead). Men størstedelen af handlerne på de to markeder er: Within day, day ahead, balance of month, month ahead og quarter Gashubs: Handelspladser for naturgas European Regulators Group for Electricity and Gas (ERGEG er et rådgivende organ af europæiske energiregulatorer) definerer i Gas hub monitoring report 2010 en gashub som følgende: A natural gas hub is a point physical (local) or virtual (notional) on the gas transmission system where the transfer of natural gas can take place logistically supported by a body (not always the transmission system operator) by offering the follow-up of the transfers of ownership (i.e. title tracking), standardized contracts for trade at freely negotiated prices and other services. ( ) multiple trading points may exist on a system but only one natural gas hub on the same balancing zone makes sense. ( ) Further details may differ from hub to hub under consideration and remain subject to a more in depth analysis. I denne analyse er det vigtigste i definitionen af en gashub især at forstå hubben som et leveringspunkt, der kan anvendes som geografisk referencepunkt i de tidligere beskrevne tre typer af engroskontrakter på gasmarkedet. En gashub er en handelsplads for gas, hvorpå der kan eksistere tre markeder: Det uorganiserede marked, OTC-markedet og børsmarkedet. Handel på det uorganiserede marked kan som nævnt foregå på en gashub men vil som oftest finde sted i et grænsepunkt mellem to transmissionssystemer. Gashubben kan betegnes som værende enten virtuel eller fysisk. På en fysisk gashub handles gassen i et bestemt punkt, hvor flere gasrør grænser op til hinanden. På en virtuel gashub handles gassen inden for et bestemt afgrænset område fx mellem entry og exit i et transmissionssystem Gashubs i Nordvesteuropa I Nordvesteuropa findes seks gashubs af relevans for det danske engrosmarked for naturgas: National Balancing Point (NBP) i Storbritannien Title Transfer Facility (TTF) i Nederlandene Zeebrugge (ZEE) i Belgien Gaspool i Tyskland NetConnect Germany (NCG) i Tyskland Gas Transfer Facility (GTF) og Nord Pool Transfer Facility (NPTF) i Danmark

23 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 22 af 51 Figur 6: Gashubs i Nordvesteuropa Kilde: The European Federation of Energy Traders (EFET). Danmark har som det eneste land i Nordvesteuropa to separate virtuelle hubs: NPTF og GTF. Børskontrakterne på den danske gasbørs Nord Pool Gas (NPG) har leveringspunkt i NPTF, mens OTC-kontrakterne har leveringspunkt i GTF. Handlen på det uorganiserede marked i det danske transmissionssystem kan foregå på GTF men kan også foregå i exitzonen eller i én af de tre entry/exit punkter Nybro, Dragør og Ellund. Nord Pool Gas ejes ligeligt af Energinet.dk 2 og den nordiske elbørs Nord Pool Spot. NPG åbnede for børshandel i det danske transmissionssystem i marts På den danske gasbørs kan der handles med fem forskellige leveringsperioder: Within day, day ahead, weekend, month ahead og balance of month jf. boks 5. Ligeledes kan der handles med en swapkontrakt mod gashubben Gaspool. NPGs swapprodukt er således et grænsehandelsprodukt, som muliggør handel på den dansk-tyske grænse uden om Ellund. 90 pct. af den handlede volumen på NPG er day ahead kontrakter, og alle kontrakterne på NPG resulterer i en fysisk levering. Boks 5: Produkter der udbydes på den danske gasbørs Nord Pool Gas Within day Day ahead Weekend Month ahead Balance of month Swapkontrakt Kilde: Nord Pool Gas. Gas til levering samme dag som kontrakten indgås Gas til levering næste dag, men kan i praksis handles op til tre dage inden levering Gas til levering lørdag og søndag Gas til levering den efterfølgende måned Gas til levering resten af indeværende måned Swap mellem NPTF og Gaspool, kan handles op til tre dage inden levering 2 Energinet.dk er et 100 pct. statsejet selskab, der er systemoperatør på både gas- og elmarkedet.

24 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 23 af 51 I Nordvesteuropa kan nævnes fire gasbørser af relevans for det danske engrosmarked for naturgas: Nord Pool Gas (NPG): På NPG handles børskontrakter både spot og futures med leveringspunkt i NPTF. European Energy Exchange (EEX): På EEX handles børskontrakter både spot og futures med leveringspunkt i NCG og Gaspool. APX-ENDEX: På APX handles spotkontrakter med leveringspunkt i TTF, NBP og ZEE. På ENDEX handles futureskontrakter med leveringspunkt i TTF. Intercontinental Exchange (ICE): På ICE handles futureskontrakter med leveringspunkt i TTF og NBP. Børshandlen på de nordvesteuropæiske gashubs udgør kun en mindre del af den samlede handelsvolumen på disse hubs. Fx udgjorde børshandlen 5 pct. af den samlede handelsvolumen på NCG i perioden oktober 2009 september I samme periode repræsenterede flowet på NPTF ca. 10 pct. af det totale flow på GTF og NPTF, dvs. børshandlen i Danmark udgjorde 10 pct. af den samlede handelsvolumen på GTF og NPTF (herefter GTF/NPTF). I Storbritannien har børsvolumen i mange år ligget på 10 pct. (andelen steg dog til 30 pct. i vinteren 2009/2010, da finanskrisen og det efterfølgende fald i gaspriserne forårsagede en øget efterspørgsel efter prissikringsprodukter og dermed også gasfutures). Hvordan de øvrige pct. af handelsvolumen på de nordvesteuropæiske gashubs fordeler sig mellem OTC-markedet og det uorganiserede marked er ukendt. De to handelsformer kan ikke adskilles under registreringen af gasflows på hubben, men det formodes, at denne volumen langt overvejende handles under OTC-kontrakter. De standardiserede leveringsperioder på børs- og OTC-markedet er mange: Within day; day ahead; balance of week (køb af gas til levering resten af indeværende uge); weekend; week ahead; balance of month; month ahead (1 måned 11 måneder); quarter (jan-mar,,okt-dec); season (apr-sep eller okt-mar); year ahead (bliver illikvid allerede ved 2-3 year ahead). Men størstedelen af handlerne på de to markeder er: Within day, day ahead, balance of month, month ahead og quarter To prisregimer på gasmarkedet De forskellige kontrakttyper på engrosmarkedet indebærer, at der eksisterer to prisregimer på gasmarkedet: 1. Prisdannelse under olieindekserede ToP-kontrakter hvor gasprisen bestemmes af olieprisen og eksogene faktorer på oliemarkedet. I dette prisregime vil ændringer i udbud og efterspørgsel på gasmarkedet ikke ændre gasprisen.

25 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 24 af Markedsbaseret prisdannelse hvor gasprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel på gashubs. Det har stor betydning for gasmarkedet, hvordan gasprisen under de to regimer varierer i forhold til hinanden. Det kan man få et indtryk af ved at sammenholde de seneste års udvikling i det tyske BAFA (Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle) indeks samt spotprisen på TTF handlet på den nederlandske gasbørs APX er vist i figur 7. Det tyske BAFA indeks indeholder importpriserne på gas til det tyske marked og offentliggøres hver måned. Da ca. 90 pct. af den tyske import afdækkes af olieindekserede ToP-kontrakter, kan BAFA bruges som et udtryk for gasprisen under olieindekserede kontrakter. At prisdannelsen er forskellig under de to prisregimer afspejles i regimernes ulige prisudvikling jf. figur 7. Fx har der, siden finanskrisen slog igennem på den økonomiske aktivitet i slutningen af 2008, været betydelige afvigelser mellem priserne under de to regimer, og i august 2009 var spot prisen på APX 50 pct. lavere end den olieindekserede pris i BAFA indekset. Det kan med andre ord være ganske afgørende for aktørerne på engrosmarkedet at vælge rigtigt mellem de forskellige kontrakttyper i handlen med gas på engrosmarkedet. Den olieindekserede prisdannelse og den markedsbaserede prisdannelse beskrives nærmere i hhv. afsnit 5.1. og 5.2. Figur 7: Udviklingen i spotpriser og olieindekserede priser på gasmarkedet 40 BAFA indeks (EUR/MWh) Spot pris APXTTF (EUR/MWh) jan 2005 jul 2005 jan 2006 jul 2006 jan 2007 jul 2007 jan 2008 jul 2008 jan 2009 jul 2009 jan 2010 jul 2010 jan 2011 Kilde: APX-ENDEX; Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA).

26 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 25 af Kontrakter på det danske engrosmarked for naturgas 3.1. Danske gasleverandørers oplysninger om kontrakter I forbindelse med Energitilsynets analyse af det danske engrosmarked for naturgas gennemførte sekretariatet en spørgeskemaundersøgelse blandt alle aktive gasleverandører i Energinet.dk s aktørregister dvs. spørgeskemaet blev kun sendt ud til de gasselskaber på engrosmarkedet, som i analyseperioden forsynede danske slutkunder med naturgas. Spørgeskemaundersøgelsen omhandlede perioden fra og med oktober 2008 til og med juni 2010, i denne periode var 13 gasselskaber aktive på det danske detailmarked for naturgas. I 2011 er der kommet yderligere 4 gasselskaber på det danske detailmarked. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at indsamle oplysninger vedrørende de kontrakter, der handles under på det danske engrosmarked. Oplysningerne blev indsamlet med henblik på at kortlægge dels graden af organisering på engrosmarkedet dvs. hvor stor en andel af gashandlen blev effektueret under OTC- og børskontrakter og dels de specifikke betingelser i kontrakterne fx leveringsperiode, leveringspunkt, graden af volumenfleksibilitet samt prisindekseringen. Ligeledes blev der indsamlet oplysninger vedrørende kontrakternes realiserede priser og mængder, således at en månedlig dansk engrospris på naturgas kan udregnes for perioden oktober 2008 juni Alle 13 gasleverandører besvarede den del af spørgeskemaet, der omhandler en beskrivelse af de kontrakter, der handles under. Energitilsynets sekretariat (ETS) har modtaget svar fra 10 gasleverandører vedrørende den del af spørgeskemaet, der omhandler realiserede priser og mængder. De tre gasleverandører, hvorfra realiserede pris- og mængdeoplysninger mangler, bidrager kun til en mindre del af handlen på engrosmarkedet i Danmark. Således er svarprocenten 100 vedrørende en beskrivelse af de kontrakter, der handles under på det danske engrosmarked for at afdække efterspørgslen fra de danske slutkunder. Mens svarprocenten er knap 100 pct. vedrørende prisen på de kontrakter, der handles under på det danske engrosmarked for at afdække efterspørgslen fra de danske slutkunder. I appendikset er der yderligere information om spørgeskemaundersøgelsen. Afsnit 3 indeholder resultatet af sekretariatets spørgeskemaundersøgelse vedrørende beskrivelsen af de kontrakter, der handles under på det danske engrosmarked. Afsnit 5.1 indeholder en analyse af engroskontrakternes gaspris. I perioden oktober 2008 juni 2010 blev der handlet ca GWh på det danske engrosmarked for naturgas. Mængderne blev handlet under de i afsnit 2.1. beskrevne tre typer af kontrakter: Langtidskontrakter med Take-or-Pay forpligtelse på det uorganiserede marked (ToP-kontrakter), OTC-kontrakter på det delvist organiserede marked og børskontrakter på det organiserede marked.

27 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 26 af 51 Resultatet fra undersøgelsen viste bl.a., at ToP-kontrakterne er den dominerende kontrakttype på det danske engrosmarked. Således blev 90 pct. af de GWh naturgas handlet under ToP-kontrakter, mens 9 pct. blev handlet under OTC-kontrakter og kun 1 pct. blev handlet på gasbørser jf. figur 8. Figur 8: Fordeling af kontrakttyper på det danske engrosmarked for naturgas 9% 1% ToP-kontrakt OTC-kontrakt 90% Børskontrakt Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark Karakteristika for ToP-kontrakterne på det danske engrosmarked Indekseringen i ToP-kontrakterne kan resultere i, at gasprisen afledes af markedsværdien på et eller flere underliggende aktiver dvs. gasprisen afhænger af prisen på et eller flere andre produkter som fx gasolie og fuelolie. Men ToP-kontrakten kan også indeholde gas-to-gas prisindeksering dvs. gasprisen afhænger af spot- eller futuresprisen på gas på en bestemt gashub fx TTF. EU-kommissionens konkurrencedirektorat (DG COMP) foretog i 2004 en analyse af gasprisindekseringen i EU landenes ToP-kontrakter, resultatet er indeholdt i EU Energy Sector Inquiry Analysen viste, at 84 pct. af kontraktvolumen på de uorganiserede markeder i Vest Europa blev prissat efter et olieprodukt (50 pct. gasolie, 30 pct. fuelolie og 4 pct. råolie), 10 pct. blev prissat via et gasindeks. I United Kingdom blev kun 32 pct. af kontraktvolumen på de uorganiserede markeder prissat via et olieindeks (16 pct. gasolie, 15 pct. fuelolie og 1 pct. råolie), mens 43 pct. blev prissat efter et gasprodukt. Der findes ikke nutidige data over gasprisindekseringen i EU landenes ToP-kontrakter, men det findes sandsynligt, at især olieindekseringen i UK er lavere i dag, som følge af at NBP s churn rate dvs. likviditeten på den engelske gashub steg fra 10 i 2004 til 15 i Nutidige data for gasprisindekseringen i de danske ToP-kontrakter eksisterer dog som følge af sekretariatets spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark i 2010: 99 pct. af

28 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 27 af 51 kontraktvolumen blev prissat efter et olieprodukt. Olieproduktet er enten gasolie eller fuelolie, der indekseres ikke efter råolie. Kun 1 pct. af kontraktvolumen blev prissat efter et gasprodukt. Gasproduktet er enten gasprisen på TTF, Gaspool eller Nord Pool Gas. En sammenligning mellem Danmark, Vest Europa og United Kingdom viser, at andelen af ToP-kontrakter med en olieindeksering ligger på et meget højt niveau på det danske engrosmarked i forhold til især United Kingdom, men også taget i betragtning af at data for både Vest Europa og United Kingdom er fem år ældre end de danske tal jf. figur 9. Figur 9: Faktorer som gasprisen indekseres efter i forskellige regioner United Kingdom (2004) 8% Vest Europa (2004) 2% 4% Danmark ( ) 1% 17% 32% 10% 43% 84% 99% Olie Inflation Gas Andet* Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark 2010 og EU Energy Sector Inquiry Note: Andet indeholder bl.a. prisen på kul og el. Figur 10 viser øvrige interessante karakteristika for ToP-kontrakterne på det danske engrosmarked. Tabellen skal læses som følger: Fx zzzz pct. af volumen under ToPkontrakterne blev leveret på GTF, og fx zzzz pct. af volumen under ToP-kontrakterne havde en Take-or-Pay forpligtelse på mellem zzzzzz pct. Ud fra tabellen kan en form for repræsentativ ToP-kontrakt en kontrakt der beskriver, hvorledes ca. 60 pct. af den handlede volumen på det uorganiserede marked er betinget på det danske engrosmarked skitseres: Den repræsentative ToP-kontrakt er indgået med en dansk ekstern sælger; den har en Take-or-Pay forpligtelse på zzzz pct.; zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz zzzzzzzzzzzzzzzzzzz; og gasprisen er olieindekseret. Det skal bemærkes, at denne repræsentative ToP-kontrakt ligeledes beskriver 54 pct. den totale handlede volumen på det danske engrosmarked.

29 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 28 af 51 Figur 10: Karakteristika for ToP-kontrakterne på det danske engrosmarked Fortrolig information Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark Note: Øvrig ved Take-or-Pay indeholder bl.a. sellers nomination og ikke angivet. Øvrig ved sælger indeholder ikke angivet Karakteristika for OTC-kontrakterne på det danske engrosmarked I 2008 handlede 2 ud af de 13 adspurgte danske gasleverandører på OTC-markedet, i 2010 steg dette antal til 6. Ligeledes steg de enkelte selskabers indkøb under OTC-kontrakterne i forhold til deres samlede gasindkøb. Nedenstående figur viser ændringen fra 2008 til 2010 i OTC-volumens andel af det samlede gasindkøb fordelt på antallet af gasleverandører fx kan det aflæses i figur 11, at én gasleverandør i 2009 og 2010 købte pct. af sit samlede gasindkøb under OTC-kontrakter. I 2008 var det største indkøb under OTC-kontrakter i forhold til det samlede gasindkøb på pct. Figur 11: Ændring i OTC-volumens andel af det samlede gasindkøb i perioden Antal gasleverandører Procent Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark Mens 6 ud af de 13 danske gasleverandører handlede på OTC-markedet i 2010 og nogle af disse med en OTC-volumen på op til 90 pct. af deres samlede gasindkøb blev kun 9 pct. af den totale handlede volumen på det danske engrosmarked indkøbt under kontrakter på OTC-

30 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 29 af 51 markedet i perioden oktober 2008 juni Denne sammenhæng forklares af, at det er de små gasleverandører, som indkøber størstedelen af deres salgsvolumen på OTC-markedet. Godt zzzz pct. af OTC-kontrakternes volumen havde leveringspunkt på den danske gashub, GTF, og yderligere ca. zzzz pct. havde leveringspunkt i det øvrige danske transmissionssystem. De resterende 80 pct. af OTC-volumen fordelte sig med leveringspunkter på 3 udenlandske gashubs: Gaspool (den nordtyske gashub), NCG (den sydtyske gashub) og TTF (den nederlandske gashub) jf. figur 12. Figur 12: OTC-volumens procentvise fordeling på leveringspunkter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Alle oplysninger er fjernet!!!!!!!!!!!!!!!! Fortrolig information 0% TTF NCG Gaspool GTF Øvrig Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark De 13 danske gasleverandører blev også bedt om at angive OTC-volumens fordeling på kontraktperioder fordelt over: 1 dag 1 måned; 1 måned 3 måneder; 3 måneder 1 år; > 1 år. Ingen selskaber indgik kontrakter på OTC-markedet, hvor leveringsperioden var længere end et år. Nogle selskaber forventer dog i fremtiden at handle OTC-kontrakter med en toårig leveringsperiode. På de resterende tre intervaller, dvs. på alle leveringsperioder mellem en dag (spot) og et år, synes OTC-kontrakterne at fordele sig ligeligt Karakteristika for børskontrakterne på det danske engrosmarked De danske gasleverandører købte i perioden oktober 2008 juni 2010 ikke gas på udenlandske gasbørser, de handlede kun på Nord Pool Gas: 1 pct. af den handlede volumen på det danske engrosmarked blev indkøbt på en gasbørs, og alle disse børskontrakter havde NPTF som leveringspunkt. 90 pct. af børskontrakterne på det danske engrosmarked er spotkontrakter, og den maksimale leveringsperiode på futuresmarkedet er på en måned. I 2008 handlede 2 ud af de 13 adspurgte danske gasleverandører på den danske gasbørs, i 2010 steg dette antal til 5. Ligeledes steg de enkelte selskabers indkøb under børskontrakterne i forhold til deres samlede gasindkøb. Nedenstående figur viser ændringen fra

31 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 30 af til 2010 i børsvolumens andel af det samlede gasindkøb fordelt på antallet af gasleverandører fx kan det aflæses i figur 13, at én gasleverandør i 2010 indkøbte pct. af sit samlede gasindkøb på den danske gasbørs. I 2008 var det største indkøb på gasbørsen i forhold til det samlede gasindkøb på 0-10 pct. Mens 5 ud af de 13 danske gasleverandører handlede på den danske gasbørs i 2010 og en enkelt af disse leverandører indkøbte børsvolumener på op til 40 pct. af sit samlede gasindkøb blev kun 1 pct. af den totale handlede volumen på det danske engrosmarked indkøbt under børskontrakter på i perioden oktober 2008 juni Denne sammenhæng kan forklares af, at det som det også var tilfældet på OTC-markedet igen er de små gasleverandører, som indkøber størstedelen af deres salgsvolumen på gasbørsen. Sammenhængen er dog ikke ligeså stærk på børsmarkedet som på OTC-markedet. Figur 13: Ændring i børsvolumens andel af det samlede gasindkøb i perioden Antal gasleverandører Procent Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark 2010.

32 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 31 af Prisreferencer på det danske engrosmarked for naturgas 4.1. Forudsætninger for en velfungerende prisreference på en gashub En velfungerende prisreference på naturgas skal være gennemsigtig og kontinuert afspejle den sande værdi, som aktørerne på markedet tillægger gassen. Gassens sande markedsværdi anvendes i det følgende som en betegnelse for den pris, der fremkommer i ligevægten mellem udbud af gas og efterspørgsel efter gas på et fuldkommen konkurrencemarked. Eksistensen af en velfungerende prisreference er fordelagtig for aktørerne på gasmarkedet, da de kan anvende den markedsbestemte og dermed den sande gaspris i beslutningsprocesserne relateret til gasmarkedet. Eksistensen af en velfungerende prisreference på gasmarkedet sikrer, at forbrugerne på detailmarkedet træffer efficiente beslutninger fx vedrørende størrelsen på deres gasforbrug og i forhold til forbruget af alternative brændsler. Ligeledes kan den velfungerende prisreference anvendes af gasleverandørerne på engrosmarkedet under de bilaterale prisforhandlinger, der finder sted ved indgåelse af ToP-kontrakterne. En velfungerende prisreference reducerer også store aktørers mulighed for prisdiskriminering og misbrug af dominerende stilling på et marked. Der kan opstilles følgende forudsætninger for en velfungerende prisreference på en gashub: Prisreferencen skal være transparent dvs. der skal være en offentligt tilgængelig prisnotering. Ligeledes skal der være gennemsigtighed vedrørende bid/ask spread, faktiske handelsvolumener på gashubben samt øvrige informationer om flows af relevans for transport til og fra gashubben. Prisreferencen skal være troværdig dvs. gashubben skal være likvid. Likviditet kræver, at store mængder af gas til enhver tid kan sælges/købes uden store prisændringer på hubben, og at der findes mange aktive aktører på hubben, således at prisforskellen mellem bud og udbud reduceres, samt sandsynligheden for at kunne finde en modpart er høj. En høj likviditet sikrer en lav risiko ved at foretage handler på markedet. Prisreferencen skal kunne afdækkes af et likvidt derivat marked fx et futures- eller forwardmarked. Der skal være lige adgang for alle aktører til markedet. Hvis en gashub er lille i forhold til en anden gashub med en velfungerende prisreference, kan de fire forudsætninger alternativt erstattes af én enkelt: Fuldkomne transportmuligheder fra gashubben til en anden større gashub med en velfungerende prisreference. Med fuldkomne transportmuligheder menes, at alle aktører kan transportere enhver volumen på ethvert tidspunkt gennem transmissionssystemet mellem de to gashubs. Er dette opfyldt vil arbitrage sikre: Enten i) prisen på den illikvide gashub er lig med prisreferencen på den velfungerende gashub tillagt transportomkostningerne mellem de to gashubs, hvis gasflowet

33 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 32 af 51 løber fra den velfungerende gashub til den illikvide gashub; eller ii) prisen på den illikvide gashub er lig med prisreferencen på den velfungerende gashub fratrukket transportomkostningerne mellem de to gashubs, hvis gasflowet løber fra den illikvide gashub til den velfungerende gashub. Boks 6: Likviditet Begrebet likviditet kan ikke defineres entydigt. Generelt anvendes begrebet om muligheden for at foretage køb og salg i et værdipapir, uden at prisen på dette påvirkes. I graden af et papirs likviditet indgår følgende fire parametre: Dybden (depth) angiver hvor store beløb, der kan handles uden at prisen påvirkes. Bredden (width) angiver forskel mellem bud- og udbudspris. Umiddelbarhed (immediacy) angiver, hvor hurtigt der kan findes modpart til en ønsket handel. Restitutionsevnen (resiliency) angiver, hvor hurtigt markedet genfinder oprindelig lige vægt efter skift i udbud eller efterspørgsel, der ikke er baseret på ny information. Et likvidt marked karakteriseres ved stor dybde, lille bredde, høj umiddelbarhed og høj restitutionsevne. Det er imidlertid svært at opgøre disse fire faktorer hver for sig, eftersom de er afhængige af hinanden og kan være indbyrdes modstridende. Fx kan det være svært samtidig at sikre høj umiddelbarhed og stor dybde og/eller lille bredde i markedet. Kilde: Nationalbanken. Da der ikke eksisterer nogen unik definition på likviditet, findes der heller ikke én entydig metode til at måle likviditeten på et marked. Ofte måles likviditeten ved at beregne markedets churn rate. Andre likviditetsindikatorer omfatter: Antallet af aktive aktører på markedet, bid/ask spread, markedets arbitragemuligheder samt Herfindahl-Hirschman Indekset, hvor sidstnævnte måler koncentrationen på markedet. Boks 7: Churn rate Churn rate anvendes ofte som likviditetsindikator. Beregningen af indikatorens værdi er sædvanligvis baseret på én af de to nedenfor beskrevne metoder. Metodevalget afhænger af hvilke statistikker, der er til rådighed på det relevante marked. Som tommelfingerregel betegnes et marked som likvidt, hvis markedets churn rate er højere end 10. Churn rate (forbrug): Beskriver antallet af gange som gasforbruget i hubbens omkringliggende transmissionssystem handles mellem aktørerne på hubben. h = ø > 0

34 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 33 af 51 Churn rate (physical throughput): Beskriver antallet af gange som den samme mængde fysiske gas handles mellem aktørerne på hubben. Physical throughput benævnes nogle gange physical volume. h h h h = 1 Kilde: Energitilsynets sekretariat Den danske gashub som velfungerende prisreference I det følgende søges med anvendelse af forudsætningerne i afsnit 4.1. at vurdere, om den danske gashub GTF/NPTF udgør en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked for naturgas. Først analyseres likviditeten på GTF/NPTF med henblik på at vurdere, om GFT/NPTF er en troværdig prisreference. Likviditeten måles ved at beregne churn rate på den danske gashub. Det konkluderes, at spotprisen på Nord Pool Gas er transparent, ligesom der også er lige adgang for alle til gasbørsen. Men spotprisen på Nord Pool Gas er ikke en troværdig prisreference for gashandlen på GTF/NPTF, dertil er GTF/NPTF for illikvid. Fraværet af troværdighed som følge af den manglende likviditet kan i dag ikke erstattes af fuldkomne transportmuligheder fra GTF/NPTF til en anden gashub med en velfungerende prisreference, dette skyldes flaskehalsene i Ellund Entry punktet hvor gassen importeres fra Tyskland til Danmark. GTF/NPTF vurderes derfor ikke for nuværende at være en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked for naturgas. Dernæst analyseres, hvorledes GTF/NPTF i fremtiden kunne blive en velfungerende prisreference. Det konkluderes, at indtil den nye infrastruktur omkring Ellund idriftsættes i 2013 må likviditeten på GTF/NPTF trods en stigende trend ventes at forblive for lav til at kunne opretholde en troværdig spotprisreference på Nord Pool Gas. Men når udbygningen af Ellund er i drift, må det forventes, at spotprisen på Nord Pool Gas som følge af de stærkt forbedrede transportmuligheder fra GTF/NPTF til især de to tyske gashubs NCG og Gaspool bliver en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked for naturgas. Det bemærkes, at idriftsættelsen af den nye infrastruktur omkring Ellund er betinget af, at den tyske TSO vedtager at lave tilsvarende investeringer i infrastrukturen på den tyske side af Ellund. GTF/NPTF er ikke likvid Via oplysninger om realiserede mængder under engroskontrakterne indhentet fra sekretariatets spørgeskemaundersøgelse er det muligt at opstille, hvorledes den handlede volumen på GTF/NPTF fordeler sig på de forskellige kontrakttyper jf. boks pct. af den handlede volumen på GTF/NPTF prisfastsættes gennem et olieindeks.

35 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 34 af 51 Boks 8: Kontrakternes volumenfordeling på den danske gashub GTF/NPTF ToP volumener Gas-to-gas volumener Olieindekserede Gasindekserede Gas Release volumener Øvrige OTC volumener Børs volumener 60 pct. 0 pct. 20 pct. 10 pct. 10 pct. Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark Den såkaldte churn rate (physical throughput) kan ikke udregnes eksakt, da data for volumen leveret fra hub til exitzone for GTF/NPTF ikke er umiddelbart tilgængelig. Men et estimat kan beregnes ud fra boks 8, hvis det antages, at alle olieindekserede volumener samt alle Gas Release volumener leveres fra GTF/NPTF til exitzone. De øvrige volumener i boks 8 antages leveret fra GTF/NPTF til GTF/NPTF. Under disse antagelser fås en churn rate (physical throughput) = 1,25 i perioden januar 2009 juni Churn rate (forbrug) kan beregnes ekstakt. Churn rate (forbrug) = 0,67 i perioden oktober 2009 september De to churn rates antyder kraftigt, at den danske hub ikke kan betegnes som likvid. Boks 9: Churn rate på GTF/NPTF Churn rate (physical throughput) januar 2009 juni 2010 Churn rate (forbrug) oktober 2009 september ,25 0,67 Kilde: Energinet.dk, ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark Note: Churn rate (forbrug) beskriver antallet af gange, som gasforbruget i hubbens omkringliggende transmissionssystem handles mellem aktørerne på hubben. Churn rate (physical throughput) beskriver antallet af gange, som den samme mængde fysiske gas handles mellem aktørerne på hubben se også boks 7. En sammenligning af handelsvolumener jf. figur 14 og churn rates jf. figur 15 på GTF/NPTF og de andre nordvesteuropæiske gashubs tegner et billede af en lille og illikvid dansk hub i forhold til de kontinentaleuropæiske hubs, som igen er signifikante små og illikvide i forhold til NBP. Den engelske gashub NPB er likvid med en churn rate på i perioden oktober 2009 september 2010, NBP s churn rate har ligget mellem 10 og 15 inden for de sidste 10 år. NBP fremstår dog også som en lille markedsplads, når den sammenlignes med Henry Hub den største gashub i USA med en churn rate på 100 og Brent olie, der har en churn rate på 500.

36 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 35 af 51 Figur 14: Handelsvolumener på de nordvesteuropæiske gashubs uden/med NBP i perioden oktober 2009 september TWh TTF NCG ZEE Gaspool GTF/NPTF NBP TTF NCG ZEE Gaspool GTF/NPTF Kilde: DG Energy: Quarterly Report on European Gas Markets; Energinet.dk (GTF/NPTF); Gas Transport Service (TTF); NetConnect Germany (NCG); Gaspool; Fluxys (ZEE). Figur 15: Churn rate (throughput) uden/med Brent olie og Henry Hub i perioden oktober 2009 september NBP ZEE TTF NCG GTF/NPTF Brent Henry Hub NBP ZEE TTF NCG GTF/NPTF Kilde: DG Energy - Quarterly Report on European Gas Markets; Energinet.dk (GTF/NPTF); ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark 2010 (GTF/NPTF); Gas Transport Service (TTF); NetConnect Germany (NCG); Gaspool; Fluxys (ZEE); Energy Information Administration (EIA). Note: Churn rate for GTF/NPTF er udregnet i perioden januar 2009 juni Da både det uorganiserede marked, OTC-markedet og børsmarkedet på GTF/NPTF tilsammen er illikvide, følger for det første, at det underliggende børsmarked på NPTF ikke i sig selv er tilstrækkelig likvid til at opretholde en troværdig spotpris på NPG. For det andet vil børsmarkedet sammenlagt med OTC-markedet på GTF stadig ikke indeholde denne nødvendige likviditet. Spotprisreferencen på NPG er naturligvis transparent, eftersom gasbørsen offentliggør dagens handlede priser. Der er også lige adgang for alle til gasbørsen. Men spotprisen på Nord Pool Gas er endnu ikke en troværdig prisreference for gashandlen på

37 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 36 af 51 GTF/NPTF, dertil er GTF/NPTF for illikvid. Og der er flaksehalse i Ellund Som beskrevet i afsnit 4.1. kan de fire forudsætninger for en velfungerende prisreference på en lille gashub erstattes af én enkelt: Fuldkomne transportmuligheder fra gashubben til en anden større gashub med en velfungerende prisreference. En stor del af den danske gasimport i punktet Ellund er backhaul import dvs. at den danske gasimport i Ellund er afhængig af størrelsen på den danske gaseksport i Ellund. Der forekommer derfor ofte flaskehalse i punktet Ellund Entry punktet hvor gassen importeres fra Tyskland til Danmark hvilket resulterer i, at de danske gasleverandørers import af gas afbrydes på grænsen til Danmark, i øvrigt jf. afsnit 1.1. Transportmulighederne fra GTF/NPTF til en anden udenlandsk gashub er derfor ikke fuldkomne. Det følger heraf, at fraværet af likviditet på GTF/NPTF ikke kan kompenseres af fuldkomne transportmuligheder til en mere velfungerende udenlandsk gashub. GTF/NPTF vurderes derfor ikke for nuværende at være en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked for naturgas. Men likviditeten på GTF/NPTF følger en stigende trend Likviditeten på GTF/NPTF følger imidlertid en stigende trend. Dette fremgår bl.a. af figur 16, der viser, hvordan aktiviteten på den danske gasbørs har været i vækst i både 2009 og 2010 med en fortsat positiv trend ind i Den positive udvikling gælder både for den handlede volumen samt antallet af handler. Denne udvikling er vigtig, da den giver en indikation af, at den øgede volumen er forårsaget af en stigende aktivitet hos mange forskellige aktører på børsen, i modsætning til en stigende aktivitet hos nogle få aktører, som handler store volumener. Figur 16: Udvikling i handler og volumen på NPG fra 2008 og frem til i dag Kilde: Nord Pool Gas, ETS beregninger.

38 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 37 af 51 De daglige procentvise ændringer i spotprisen på NPG fra september 2008 til november 2010 er faldende: I slutningen af 2008 og første halvdel af 2009 bevægede ændringerne sig inden for et interval på +/- 20 pct., jf. figur 17. I sidste halvår af 2009 falder dette interval til +/- 15 pct. (med undtagelse af den anomale observation omring årsskiftet mellem 2009 og 2010). I 2010 bevæger prisændringerne sig inden for +/- 10 pct. (igen med undtagelse af en anomali omkring årsskiftet mellem 2010 og 2011) med udsigt til et yderligere fald i variation i Daglige prisudsving kan være en god likviditetsindikator, når de, som her, analyseres over en længere periode. En reduktion i et markeds prisudsving kan være en god proxy for kortere afstand mellem bud- og udbudspris på et marked, dvs. bredden på markedet er faldende, og dermed er likviditeten stigende. Figur 17: Prisudsving i spotprisen på NPG 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% sep 2008 okt 2008 nov 2008 dec 2008 jan 2009 feb 2009 mar 2009 apr 2009 maj 2009 jun 2009 jul 2009 aug 2009 sep 2009 okt 2009 nov 2009 dec 2009 jan 2010 feb 2010 mar 2010 apr 2010 maj 2010 jun 2010 jul 2010 aug 2010 sep 2010 okt 2010 nov 2010 dec 2010 jan 2011 feb 2011 Kilde: Nord Pool Gas, ETS beregninger. Af figur 18 fremgår det bl.a., at den handlede volumen på GTF (GTF flow) også som det er tilfældet for den handlede volumen på NPG (NPTF flow) er stigende. På baggrund af oplysningerne om GTF/NPTF-flow samt forbruget af gas i det danske transmissionssystem kan churn rate (forbrug) udregnes for den danske gashub fra 2005 og frem til i dag. Denne churn rate har i hele perioden været stigende, når der renses for sæson jf. figur 18. Og infrastrukturen omkring Ellund skal udbygges I 2010 gav klima- og energiministeren Energinet.dk tilladelse til at etablere en kompressorstation, som skal sikre, at der kan pumpes gas fra Tyskland ind i det danske naturgassystem. Ligeledes godkendte ministeren en dublering af gasledningen fra Ellund til Egtved. Idriftsættelsen af gasledningen og kompressorstationen forudsætter dog, at der på den tyske side af Ellund foretages tilsvarende investeringer. Den tyske TSO Gasunie Deutschland forhandler for nuværende (forår 2011) med den tyske regulator om betingelserne for at gennemføre disse investeringer. Under forudsætning af at også Gasunie Deutschland laver de

39 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 38 af 51 nødvendige investeringer i Ellund, forventes gasledningen og kompressorstationen at kunne tages i drift i 2013, således at Danmark herefter kan importere store mængder af naturgas fra Tyskland uden flaskehalse. Indtil den nye infrastruktur omkring Ellund idriftsættes vurderes likviditeten på GTF/NPTF trods den stigende trend at være for lav til at kunne opretholde en troværdig spotprisreference på Nord Pool Gas. Men når udbygningen af Ellund er i drift, må det forventes, at spotprisen på Nord Pool Gas som følge af de forbedrede transportmuligheder fra GTF/NPTF til især de to tyske gashubs NCG og Gaspool bliver en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked for naturgas. F igur 18: Udvikling i churn rate (forbrug) på den danske hub GTF/NPTF 1,5 Churn rate (forbrug) 1,0 0,5 0, TWh dec 2004 dec 2005 dec 2006 dec 2007 dec 2008 dec 2009 GTF flow NPG flow DK forbrug Kilde: Energinet.dk; Nord Pool Gas; Energistyrelsen; ETS beregninger. Note: Churn rate (forbrug) = (GTF flow + NPTF flow)/dk forbrug Udenlandske gashubs som velfungerende prisreference Den danske gashub udgør ikke en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked for naturgas bl.a. som følge af flaskehalse i Ellund. Den begrænsede mulighed for fysisk gasimport afspejles også i besvarelserne af Energitilsynets sekretariats spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viser, at kun 8 pct. af gasmængderne i de danske engroskontrakter i perioden oktober 2008 juni 2010 blev handlet på de udenlandske OTC-

40 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 39 af 51 markeder (Gaspool, TTF og NCG), mens ingen af gasmængderne i de danske engroskontrakter blev handlet på de udenlandske gasbørser. Men selvom flaskehalsen i Ellund begrænser danske gasleverandørers handel på de mere velfungerende udenlandske gashubs, kunne en udenlandsk gashub-indeksering i de danske ToP-engroskontrakter dvs. ToP-kontraktens gaspris afhænger af spot- eller futures/forwardprisen på en udenlandsk gashub skabe en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked uafhængigt af muligheden for fysisk gasimport til Danmark. Energitilsynets spørgeskemaundersøgelse viser dog, at kun 1 pct. af volumen i de danske ToP-engroskontrakter i perioden oktober 2008 juni 2010 var gasindekseret. Der eksisterer derfor ikke i denne periode en udenlandsk gashub, der kan benyttes som en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked. Imidlertid har sekretariatet erfaret, at flere store aktører på det danske engrosmarked har indgået ToP-kontrakter, hvori gasprisen indekseres efter prisen på de tyske gashubs Gaspool og NCG.

41 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 40 af Prisdannelsen på det danske engrosmarked for naturgas 5.1. Den danske engrospris prisdannelsen følger oliemarkedet I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen til brug for denne analyse blev gasleverandørerne også bedt om at oplyse priser og mængder på månedsbasis på gas indkøbt til det danske slutkundemarked i perioden 1. oktober juni De realiserede månedlige priser og mængder skulle oplyses for hver af de tre typer af kontrakter på engrosmarkedet. Således kan en månedlig dansk engrospris på naturgas beregnes via et volumenvægtet gennemsnit for perioden oktober 2008 juni Ud fra selskabernes oplysninger er det også muligt at opsplitte den samlede danske engrospris i to priser: En olieindekseret engrospris og en markedsbaseret engrospris jf. figur 19. Den olieindekserede engrospris er et volumenvægtet gennemsnit af de realiserede priser under olieindekserede ToP-kontrakter. Den markedsbaserede engrospris er et volumenvægtet gennemsnit af de realiserede priser i børskontrakterne, OTC-kontrakterne samt de gasindekserede ToPkontrakter. Figur 19: Dansk volumenvægtet engrospris på naturgas oktober 2008 juni EUR/MWh Olieindekseret engrospris Markedsbaseret engrospris Dansk engrospris på naturgas sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark Note: 10 ud af de 13 adspurgte gasleverandører har i spørgeskemaundersøgelsen oplyst deres realiserede priser og mængder for gasindkøb. Disse 10 selskaber står for mere end 97 pct. af afsætningen på det danske detailmarked. De relativt store fluktuationer i de markedsbaserede priser slår svagt igennem på den samlede danske engrospris, da kontrakterne, hvorunder markedspriserne er realiseret, kun vægter ca. 10 pct. i det samlede indeks. Den danske engrospris følger derimod den olieindekserede engrospris tæt, da ca. 90 pct. af volumen på det danske engrosmarked indkøbes under en olieindekseret ToP-kontrakt. Prisdannelsen på det danske engrosmarked for naturgas afhænger således af prisen på olie.

42 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 41 af 51 Denne prisdannelse medfører, at den danske engrospris ikke tilpasser sig ændringer i udbud og efterspørgsel på gasmarkedet, i stedet vil engrosprisen ændre sig som følge af ændringer i olieprisen, der igen er forårsaget af ændringer i udbuds- og efterspørgselsforhold på oliemarkedet. Derfor kan engrosprisen på gas beskrives og forudsiges alene via kendskab til olieprisen, hvilket forklares nedenfor og i boks 10. I Tyskland offentliggør Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA) hver måned den totale værdi af gasimport til Tyskland samt de tilhørende importerede energimængder. Den gennemsnitlige pris på gas importeret til Tyskland hver måned det såkaldte BAFA indeks fremkommer heraf. Omkring 90 pct. af den tyske import afdækkes af lange bilaterale olieindekserede kontrakter. Det tyske BAFA indeks sammen med spotprisen på Brent olie og den volumenvægtede danske engrospris er tegnet i figur 20. Figur 20: Udvikling i den danske engrospris sammenholdt med BAFA og Brent spot 35 EUR/MWh EUR/tønde nov-07 feb-08 maj-08 aug-08 nov-08 feb-09 maj-09 aug-09 nov-09 feb-10 maj-10 aug Dansk engrospris (EUR/MWh) Spot prisen på Brent olie (EUR/tønde, højre akse) Tysk BAFA (EUR/MWh) Kilde: ETS spørgeskemaundersøgelse blandt gasleverandører i Danmark 2010; Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA); Energy Information Administration (EIA); European Central Bank (ECB). BAFA indekset kan anvendes til estimation af gasprisen på det danske engrosmarked, ligeledes kan Brent spot anvendes til dette jf. boks 10. Begge variable resulterer i et godt estimat på engrosprisen i perioden oktober 2008 juni 2010, og da både Brent spot og BAFA er offentligt tilgængelige, kan de bruges til at forudsige de danske engrospriser, så længe der ikke forekommer store ændringer i kontraktstrukturen på engrosmarkedet. Både BAFA indekset og Brent spot kan siges at være en troværdig prisreference på det danske engrosmarked for naturgas, da begge indeks kan forklare en meget stor del af variation i de danske engrospriser. Ingen af indeksene repræsenterer dog en velfungerende prisreference på det danske engrosmarked, da indeksene ikke afspejler gassens sande markedsværdi altså

43 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 42 af 51 en markedsligevægtspris på gas, som er bestemt af udbuds- og efterspørgselsforhold på gasmarkedet i stedet afspejler de markedsværdien på olie. Boks 10: Estimation af den danske engrospris på naturgas De største ToP-kontrakter på det europæiske marked er de tyske importaftaler indgået med Norge, Rusland og Nederlandene. Det må derfor forventes, at prisudviklingen i disse ToPkontrakter har indflydelse på ToP-gaspriserne på hele det europæiske gasmarked herunder det danske engrosmarked for gas. Den gennemsnitlige pris på gas importeret til Tyskland BAFA indekset offentliggøres hver måned. I det følgende undersøges sammenhængen mellem BAFA prisen og den danske engrospris. Olielagget i de tyske kontrakter er større end olielagget i de danske engroskontrakter, således at ændringer i olieprisen vil slå hurtigere igennem på de danske engrospriser sammenlignet med de tyske importpriser, jf. figur 20. Gennemslagskraften af en olieprisændring på gasprisen synes dog at være identisk for den danske engrospris og det tyske BAFA indeks, da de to kurver er faseforskudt i forhold til hinanden i.e. kurverne er forskudt i tid, men de er ikke forskudt i niveau. (Forskellen i timelagget skyldes formentlig, at DUC kontrakernes lange lag kun vægter pct. i det danske indeks, de øvrige danske engroskontrakter er lagget kun en måned). Figur Dansk engrospris Dansk engrospris t+4 Tysk BAFA aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 Hvis den danske engrospris (P) leades fire måneder jf. figur 21 og derefter krydsplottes mod det tyske BAFA indeks jf. figur 22 giver den lineære funktion =1,6 11,7 en forklaringsgrad på 0,8842. Forklaringsgraden R 2 = 0,8789 fremkommer, hvis den danske engrospris i stedet leades fem måneder og derefter krydsplottes mod det tyske BAFA indeks. Forklaringsgraden falder med pct. ved lead på tre og seks måneder. Den danske engrospris synes da bedst at kunne beskrives som en lineær funktion af det ligeligt vægtede tyske BAFA indeks leadet 4 hhv. 5 måneder: = +

44 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 43 af 51 Hvis regresseres lineært på + fås: 5,53+0,35 [ + ] ; R 2 = 0,9188 På denne måde men dog med fem måneders forsinkelse kan den danske engrospris udregnes for alle fremtidige perioder, da det tyske BAFA indeks offentliggøres hver måned. Figur 22: Krydsplot mellem BAFA t og (dansk engrospris) t y = 1,6167x -11,706 R² = 0, En lignede øvelse kan laves mellem det tyske BAFA indeks og spotprisen på Brent olie det tyske BAFA indeks indeholder flere observationer og foretrækkes derfor frem for den danske engrospris. En lineær sammenhæng mellem det tyske BAFA indeks og Brent spot beskrives bedst når: = ( ) 4,77+0,35 ; R 2 = 0,8405 Herefter kan den lineære sammenhæng mellem den danske engrospris og Brent olie findes: (*) =8,87+0,12 [ + ] Således kan den danske engrospris også forudsiges vha. spotprisen på Brent olie. Figur 23 viser den faktiske danske engrospris og den danske engrospris forudsagt af (*).

45 Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 44 af 51 Figur Dansk engrospris Estimeret danske engrospris vha. Brent olie

46 Energitilsynet Det Danske Marked for Naturgas Side 45 af Prisdannelsen på det danske OTC- og børsmarked I modsætning til den oliemarkedsafhængige prisdannelse i de olieindekserede ToP-kontrakter på det uorganiserede marked bestemmes priserne på gashubbens OTC- og børsmarkedet af ligevægten mellem udbud og efterspørgsel efter gas på den relevante hub. Efterspørgslen efter gas afhænger på kort sigt af Temperatur og sæson jf. figur 24 Prisen på gas Transportkunders efterspørgsel til lager Prisen på alternative brændsler (især centrale og decentrale kraftvarmeværker kan substituere deres naturgasforbrug på kort sigt med billigere alternative brændsler) Udbuddet af gas afhænger på kort sigt af Produktionskapacitet Prisen på gas Flaskehalse i transmissionssystemer Transportkunders villighed til at sælge lagergas Figur 24: Krydsplot af gasforbruget i UK samt temperaturen i UK Forbruget af naturgas er sæsonbestemt: I Europa er gasforbruget højt om vinteren og lavt om sommeren, i USA er forbruget både højt om vinteren og om sommeren pga. aircondition. Da produktionen er mere konstant over året, vil naturgaslagre opbygges om sommeren og nedbrydes om vinteren. Disse sæsonudsving resulterer i, at prisen på gas alt andet lige er højere om vinteren end om sommeren. Dette er især en faktor, som indbygges i forward- og futurespriserne på naturgas, da det sæsonbestemte forbrug er forventet af markedet. Sæsonens betydning for forward- og futurespriserne vokser, når adgangen til lager og fleksibiliteten i

47 Energitilsynet Det Danske Marked for Naturgas Side 46 af 51 ToP-kontrakterne er begrænset. Afvigelser i vejret i forhold til den forventede sæson afspejles i spotpriserne sådan at en koldere vinter end forventet forårsager en stigning i spotpriserne. Transportkunders efterspørgsel til lager samt deres villighed til at sælge lagergas er begge faktorer, der afhænger af en optimering over deres faktiske lagerniveau, spotpriser, forward/futurespriser, prisen på lager, ledig lagerkapacitet samt fleksibiliteten i de olieindekserede ToP-kontrakter og generelle forventninger til fremtiden. Fx kan lave forwardpriser ligesom høje spotpriser øge villigheden til at sælge lagergas selvom både det faktiske lagerniveau og fleksibiliteten i de olieindekserede kontrakter er lave. Efterspørgslen efter gas afhænger på langt sigt af Den økonomiske aktivitet Prisen på gas Energi politik der er rettet mod efterspørgselssiden Prisen på alternative brændsler (på længere sigt har mindre husholdningerne også mulighed for at substituere deres naturgasforbrug) Udbuddet efter gas afhænger på langt sigt af Gas ressourcer Prisen på gas Teknologisk udvikling Energi politik der er rettet mod udbudssiden Prisdannelsen på Nord Pool Gas spotmarkedet Selvom den kortsigtede prisdannelse på en børs afhænger af faktorer som prisen på gas, produktionskapacitet, temperaturniveau, prisen på alternative brændsler m.v., så vil prisdannelsen på en børs påvirke prisdannelsen på andre børser, og det vil være sådan, at prisen på de største børser vil være bestemmende for prisdannelsen på de mindre børser. Som det er vist i afsnit 4.2., så er Nord Pool Gas en lille børs i forhold til den nederlandske gasbørs APX TTF. Det må derfor forventes, at prisen på Nord Pool Gas vil vise samvariation med prisen på APX TTF. Samvariationen må ventes at afhænge af transportmulighederne mellem den danske og nederlandske gasbørs. I det følgende undersøges derfor, i hvilket omfang spotprisen på Nord Pool Gas kan forklares af: 1. Spotprisen på den nederlandske gasbørs APX TTF jf. figur 26 og figur Flaskehalse i Ellund punktet hvor det tyske transmissionssystem støder op til det danske transmissionssystem der resulterer i, at planlagt gasimport fra Tyskland til Danmark afbrydes jf. figur 28.

48 Energitilsynet Det Danske Marked for Naturgas Side 47 af 51 Figur 25: Spotpriser på Nord Pool Gas og udenlandske gasbørser sep-2008 dec-2008 mar-2009 jun-2009 sep-2009 dec-2009 mar-2010 jun-2010 sep-2010 dec-2010 NPG (EUR/MWh) TTF APX (EUR/MWh) NCG EEX (EUR/MWh) GASPOOL EEX (EUR/MWh) Kilde: Nord Pool Gas, EEX og APX-ENDEX. Der eksisterer en høj korrelation mellem gasbørserne på tværs af landegrænser, således følger day ahead priserne (spotpriserne) på den nederlandske gasbørs APX TTF, den tyske gasbørs EEX (hvor der både kan handles børskontrakter med leveringspunkt i NCG og Gaspool) og den danske gasbørs Nord Pool Gas hinanden tæt jf. figur 25. TTF APX anses for at være den prisførende gasbørs i Kontinentaleuropa, og en stor del af variationen i day ahead priserne på Nord Pool Gas kan forklares af prisvariationerne på TTF APX jf. figur 26 og figur 27. Figur 26: Prisforskel mellem spotprisen på Nord Pool Gas og TTF APX NPG spot pris (EUR/MWh) Spread NPG - TTF APX (EUR/MWh) sep-2008 dec-2008 mar-2009 jun-2009 sep-2009 dec-2009 mar-2010 jun-2010 sep-2010 dec-2010 Kilde: Nord Pool Gas; APX-ENDEX; ETS beregninger.

49 Energitilsynet Det Danske Marked for Naturgas Side 48 af 51 Figur 27: Krydsplot af spotprisen på NPG og APX TTF R² = 0, Kilde: Energitilsynets sekretariat. Hvis der er fuldkomne transportmuligheder mellem to landes gasbørser således at alle aktører på ethvert tidspunkt kan transportere enhver mængde gas gennem transmissionssystemet mellem de to børser vil arbitrage sikre, at spot prisforskellen (spread) mellem børserne afspejler transportomkostningerne. Gasflowets retning og dermed efterspørgslen bestemmer hvilken af de to børsers spot pris, der tillægges transportomkostningen. Prisforskelle, der er større end transportomkostningen, kan forklares af fysiske og kontraktuelle friktioner i infrastrukturen omkring de to gasbørser. Forskelle mellem spotprisen på NPG og APX TTF kan ud over transportomkostningen forklares af flaskehalse i Entry-Exit punktet Ellund punktet hvor det tyske transmissionssystem støder op til det danske transmissionssystem. Den fysiske transportkapacitet i Ellund Entry dvs. fra Tyskland til Danmark er lav i forhold til den importvolumen, som aktørerne på det danske engrosmarked efterspørger. Når den fysiske importkapacitet er nået, foregår den øvrige import fra Tyskland til Danmark virtuelt dvs. den fratrækkes gaseksporten fra Danmark til Tyskland, således at den mængde gas, der ellers skulle eksporteres fysisk til Tyskland, reduceres med størrelsen på den virtuelle import. Derfor kan gasimporten til Danmark aldrig overstige den forholdsvis lave fysiske importkapacitet plus gaseksporten til Tyskland. Når gaseksporten i Ellund Exit er lav kan det resultere i afbrud i Ellund Entry i.e. planlagte gasleveringer fra Tyskland til Danmark annulleres pga. flaskehalse i Ellund. Når flaskehalsen i Ellund er aktiv, isolerer den det danske marked fra udlandet, således at en ligevægt mellem de danske aktørers udbud af og efterspørgsel efter gas skal ske inde i det danske transmissionssystem og dermed via isolerede danske prisændringer. Den tabte gasimport øger efterspørgslen efter gas på det danske marked, hvilket giver prisstigninger på NPG jf. figur 28. Når der ikke forekommer flaskehalse, udlignes forskelle i udbud og efterspørgsel efter gas mellem landenes transmissionssystemer.

50 Energitilsynet Det Danske Marked for Naturgas Side 49 af 51 Figur 28: Realiserede afbrud i Ellund Entry og NPG APXTTF spread renset for transportomk. 10 EUR/MWh GWh jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 Afbrud Entry Ellund (GWh) Day ahead spread NPG APX ekskl. transport (EUR/MWh) Kilde: Nord Pool Gas, APX-ENDEX, Energinet.dk, ETS beregninger. Note: Jf. figur 26 har prisforskellen mellem NPG og APXTTF næsten konstant positivt siden primo år Det synes da rimeligt at antage, at flowet mellem de to gasbørser løber mod Danmark, og at den sande eller den ikke-forklarede prisforskel mellem NPG og APXTTF dermed bliver lig med NPG spotprisen fratrukket APXTTF prisen og 0,6 EUR/MWh. Et swap fra TTF til GTF/NPTF koster 0,6 EUR/MWh ifølge en respondent i Energitilsynets sekretariats spørgeskemaundersøgelse. Værdien af afbruddene i Ellund Entry er blevet multipliceret med (-1), således at de blå søjler vokser mod syd. Størrelsen på afbruddene i Ellund Entry er nogle dage 80 GWh og altså langt større end de 15 GWh, som tillades aftegnet i figur 28. Eks på aflæsning af figur 28: Den 25. november er der afbrud i Ellund Entry på i alt 15 GWh, mens prisforskellen mellem Nord Pool Gas og APX TTF fratrukket transportomkostninger (0,6 EUR/MWh)er på 1,6 EUR/MWh Prisdannelsen på Nord Pool Gas futuresmarkedet Da efterspørgslen efter naturgas afhænger af temperaturen dvs. forbruget af naturgas er sæsonbestemt vil forward- og futurespriserne på et likvidt gasmarked afspejle disse forventede sæsonudsving i efterspørgslen: Prisen på gas til levering i de måneder, hvor gasforbruget er højt, vil være større end prisen på gas til levering i de måneder, hvor gasforbruget er lavt. Forward- og futurespriserne på den likvide engelske gashub NBP indeholder tydelige sæsonudsving jf. figur 29: Den forventede høje efterspørgsel efter gas om vinteren i forhold til sommermånederne giver tilsvarende høje priser på NBP-kontrakter, der leverer gas om vinteren. Sæsonudsving i month ahead futurespriserne på Nord Pool Gas er knapt så tydelige jf. figur 30. Sæsonens betydning for forward- og futurespriserne på en gashub vokser, når adgangen til gaslagre omkring hubben er begrænset. Ligeledes vokser sæsonens indvirkning på priserne, når volumenfleksibiliteten i de ToP-kontrakter, som hubbens aktører har indgået, er lav. De beskedne sæsonudsving i futurespriserne på den danske gasbørs synes da at kunne forklares af tilstrækkelig lagerkapacitet i det danske transmissionssystem samt en relativ høj fleksibilitet i

51 Energitilsynet Det Danske Marked for Naturgas Side 50 af 51 ToP-kontrakterne på det danske engrosmarked. En anden forklaring kunne være, at futuresmarkedet på Nord Pool Gas er meget illikvidt mindre end 10 pct. af handlen på Nord Pool Gas er under month ahead kontrakter. Figur 29: Sæson i forwardpriserne på NBP Kilde: Joint Energy Security of Supply Working Group (JESS) - Long-Term Security of Energy Supply Dec Note: Eks. på aflæsning: Den røde kurve viser gennemsnitsprisen på en forwardkontrakt i juli 2004 for gas til levering på NBP hhv. vinteren 2004, sommeren 2005, vinteren 2005, sommeren 2006 og vinteren Det fremgår, at alle fem forwardkurver udviser sæson i form af høje priser på gas til levering om vinteren i forhold til samme kurves pris på gas til levering om sommeren. Mellem januar 2005 og juli 2005 sker der en kraftig stigning i det generelle prisniveau på NBP forwardkontrakter, denne stigning afspejler markedets forventning om en generel knaphed på gas pga. faldende engelsk gasproduktion og utilstrækkelig gasimport til England. Figur 30: Prisen på month ahead futures på Nord Pool Gas Futures pris (EUR/MWh) dec-2008 mar-2009 jun-2009 sep-2009 dec-2009 mar-2010 jun-2010 sep-2010 dec-2010 Kilde: Nord Pool Gas, ETS beregninger. Note: Futuresprisen er udregnet som et simpelt gennemsnit af prisen på samtlige month ahead kontrakter i hver måned.

52 Energitilsynet Det Danske Marked for Naturgas Side 51 af Prisdannelsen på GTF Et volumenvægtet gennemsnit af de realiserede priser under OTC-kontrakter med leveringspunkt på GTF i perioden oktober 2008 juni 2010 kan beregnes via oplysningerne fra Energitilsynets sekretariats spørgeskemaundersøgelse. Den fremkomne OTC-pris på GTF følger spotprisen på Nord Pool Gas jf. figur 31. Denne høje samvariation mellem OTC-prisen på GTF og spotprisen på Nord Pool Gas kan tænkes at opstå, fordi OTC-kontrakterne har en kort leveringsperiode, og dermed fordi OTC-markedet på GTF kan karakteriseres som et spotmarked. Figur 31: Gasprisen under en OTC-kontrakt med leveringspunkt på GTF 30 OTC-pris på GTF (EUR/MWh) Spot pris på NPG (EUR/MWh) okt-08 dec-08 feb-09 apr-09 jun-09 aug-09 okt-09 dec-09 feb-10 apr-10 jun-10 Kilde: ETS analyse af engrosmarkedet for naturgas 2010, Nord Pool Gas. Note: Spotprisen på NPG er et månedsgennemsnit af de daglige spotpriser.

53 ANNEX A I forbindelse med Energitilsynets sekretariats analyse af det danske engrosmarked for naturgas gennemførte sekretariatet en spørgeskemaundersøgelse blandt alle aktive gasleverandører i Energinet.dk s aktørregister dvs. spørgeskemaet blev kun sendt ud til de gasselskaber på engrosmarkedet, som i analyseperioden forsynede danske slutkunder med naturgas. Spørgeskemaundersøgelsen omhandlede perioden fra og med oktober 2008 til og med juni 2010, i denne periode var 13 gasselskaber aktive på det danske detailmarked for naturgas. De 13 gasselskaber er oplistet i boksen nedenfor. Sammen med et spørgeskema i excel format modtag de 13 selskaber også et følgebrev. Annex B indeholder følgebrevet. Annex C viser print screens af spørgeskemaet. SPØRGESKEMAETS MODTAGERE DONG Naturgas A/S DONG Energy Gasforsyning A/S HNG Midt-Nord Handel A/S HNG Midt-Nord Salg A/S NGF Gazelle A/S NGF Gazelle Forsyning A/S Aalborg Gasforsyning Dansk Shell A/S E.ON Danmark A/S Vattenfall Danmark A/S OK a.m.b.a. Energi Danmark A/S Nordjysk Elhandel A/S

54 ANNEX B

55 Side 1/2 Til aktørerne på det danske engrosmarked for handel med naturgas De nuværende og kommende strukturelle forandringer på det danske engrosmarked for handel med naturgas blandt andet som følge af adgangen til nye kontrakttyper via handel på gasbørser og gashubs, åbningen for fysisk import af naturgas i Ellund, og et fremtidigt selvforsyningsophør forventes at forårsage en stigende integration mellem henholdsvis det danske og det nordvesteuropæiske gasmarked. Disse forandringer giver anledning til en række interessante spørgsmål vedrørende det danske engrosmarked for naturgas, herunder fx: Den 13. juli 2010 Sag 4/ / ARA ENERGITILSYNET Nyropsgade København V Tlf Fax Er der sket en ændring i den underliggende prisdannelse på markedet? - Hvis ja, er denne ændring permanent? - Er adgangen til fleksibilitet forbedret? - Vil der opstå nye barrierer for et velfungerende dansk engrosmarked? Derudover afventer man nu en implementering af det nye gasdirektiv (direktiv 2009/73/EF) et direktiv, som blandt andet giver den danske regulator øgede tilsynsbeføjelser på området for overvågning af engrosmarkedet for naturgas. Energitilsynets sekretariat ønsker med baggrund i ovenstående at udarbejde en markedsanalyse af det danske engrosmarked for handel med naturgas. Formålet med analysen er at danne grundlag for en dialog med aktørerne på det danske engrosmarked i relation til de spørgsmål og de udfordringer, som de nuværende og kommende strukturelle forandringer skaber. Samtidig ønsker Energitilsynets sekretariat at indgå i en dialog omkring overvågningen af engrosmarkedet således, at vi aktivt kan arbejde for at forbedre rammerne på det danske engrosmarked på vejen mod en nordvesteuropæisk gasmarkedsintegration. Til brug for en troværdig og kvantitativ engrosmarkedsanalyse har Energitilsynets sekretariat behov for visse informationer vedrørende engroshandlen med gas på det danske marked. Energitilsynets sekretariat anmoder således alle aktive gasleverandører i Energinet.dk s aktørregister om at udfylde det medsendte spørgeskema.

56 Side 2/2 Ud over data fra spørgeskemaundersøgelsen vil analysen også bygge på data fra de nordvesteuropæiske gasbørser, internationale analysebureauer og internationale publikationer omhandlende det nordvesteuropæiske regionale gasmarked samt dettes tilhørende nationale gasmarkeder. Hvis I har spørgsmål til, hvordan spørgeskemaet skal besvares, er I velkomne til at kontakte Anne Ravn på eller Bemærk desuden, at det også er muligt at besvare flere af spørgeskemaets spørgsmål mundtligt. Spørgeskemaet returneres til Svarfristen er mandag den 6. september Den 13. juli 2010 Sag 4/ / ARA ENERGITILSYNET Nyropsgade København V Tlf Fax Spørgeskemaet vil ligeledes være tilgængeligt på Energitilsynets hjemmeside: > gas > engrosmarked Energitilsynets sekretariat vil behandle alle besvarelser strengt fortroligt. Med venlig hilsen Jeppe Danø Kontorchef, Energicenter GAS

57 ANNEX C

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

En fremtidssikret regulering af elsektoren

En fremtidssikret regulering af elsektoren En fremtidssikret regulering af elsektoren Afsluttende rapport december 2014 En fremtidssikret regulering af elsektoren Afsluttende rapport december 2014 Indhold 1. Forord 6 2. El-reguleringsudvalgets

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Juni 2014 2014 Betalingsservice Oplag [xxxx] stk. On-line ISBN [xxxx] ISBN [xxxx] Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls [Navn] Redegørelsen er udarbejdet

Læs mere

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD December 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Samspil mellem gas, el og varme

Samspil mellem gas, el og varme Samspil mellem gas, el og varme Udgivet af Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades på: www.energinet.dk December 2011 Dok. 43418/11,

Læs mere

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer indhold forord...4 rapportens opbygning...5 indledning...6 en samfundsgavnlig udnyttelse af grønlands råstoffer...8

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

FREMTIDENS TOG BESLUTNINGS- OPLÆG

FREMTIDENS TOG BESLUTNINGS- OPLÆG FREMTIDENS TOG BESLUTNINGS- OPLÆG August 2014 Med den politiske vedtagelse af Togfonden DK er der sat en klar vision og retning for jernbanen som den fremtidige rygrad i den kollektive transport i Danmark

Læs mere

ANALYSE. EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING

ANALYSE. EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING ANALYSE EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING 2012 Titel: Analyse af effekterne af konkurrence om kommunal rengøring Kapitel 1 er udarbejdet af sekretariatet for Udbudsrådet. Kapitel 2-5 og bilagene

Læs mere

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD November 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

READY. Smart Grid Ready VPP Controller for Heat Pumps. Slutrapport til ForskEl

READY. Smart Grid Ready VPP Controller for Heat Pumps. Slutrapport til ForskEl READY Smart Grid Ready VPP Controller for Heat Pumps Slutrapport til ForskEl Indholdsfortegnelse Forord... 4 1 Introduktion til READY-projektet... 5 1.1 Rapportens opbygning... 7 2 Elmarkeder, rammebetingelser

Læs mere

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Staten som aktionær Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Januar 2004 Staten som aktionær, januar 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser kebmin.dk Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser August 213 Regeringen Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser 4 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 1. Danmarks

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Juni 2010

Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen

Læs mere

RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie

RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie RAPPORT DK 2011 Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Lasse Juul-Olsen, Nina Astrid Fenger og Jan Graversen. WWF Verdensnaturfonden,

Læs mere

Exchange Traded Funds Mere end blot et benchmark

Exchange Traded Funds Mere end blot et benchmark Exchange Traded Funds Mere end blot et benchmark Exchange Traded Funds, bedre kendt som ETF er, har igennem det seneste halve år tiltrukket stadig større opmærksomhed fra private og professionelle investorer.

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 2 og 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og implementerer

Læs mere

Rapport. Analyse af statens forbrug af kontor- og arkivlokaler i København

Rapport. Analyse af statens forbrug af kontor- og arkivlokaler i København Rapport Analyse af statens forbrug af kontor- og arkivlokaler i København Titel: Analyse af statens forbrug af kontor- og arkivlokaler i København Udgiver: Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 39 2500

Læs mere

Status over grænsehandel 2014

Status over grænsehandel 2014 Status over grænsehandel 2014 Rapport 29. januar 2015 Status over grænsehandel 2014 Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1 Indledning nogle hovedtræk i grænsehandlen... 4 1.2 Den samlede grænsehandel...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015 Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser Marts 2015 BERETNING OM HOSPITALERNES BRUG AF PERSONALERESURSER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares?

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? 1 Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk Afdeling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere