RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie"

Transkript

1 RAPPORT DK 2011 Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie

2 James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Lasse Juul-Olsen, Nina Astrid Fenger og Jan Graversen. WWF Verdensnaturfonden, Koncept og design af Karina Eg 2011 Forsidefoto: James Morgan / WWF International Udgivet i oktober 2011 af WWF Verdensnaturfonden, København, Danmark CVR nummer Enhver gengivelse eller kopiering hel eller delvis skal angive titel og kreditere udgiver som ophavsmand. Text 2011 WWF. All rights reserved WWF er en af verdens største og mest erfarne uafhængige natur- og miljøbevarelsesorganisationer. Mere end fem millioner mennesker støtter organisationen over hele verden, og WWF har et aktivt globalt netværk i mere end 100 lande. WWF s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF arbejder for dette, dels ved at bevare naturens mangfoldighed med fokus på de biologisk rigeste naturtyper på jorden, dels ved at sikre, at naturens ressourcer udnyttes på en bæredygtig måde og endelig ved at bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi.

3 indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. Den nuværende palmeolieproduktion rydder regnskov 2.1 Afskovning i Malaysia og Indonesien Regnskov bliver til svinekoteletter, margarine, kosmetik og brændsel certificeret palmeolie er en del af løsningen 3.1 Ansvarligt produceret palmeolie Tre forskellige typer certificeret palmeolie Udbuddet er stort, prisen overkommelig men der er brug for mere efterspørgsel hvorfor efterspørgslen efter certificeret palmeolie er så lav i Danmark 4.1 Myndighederne bærer et betydeligt ansvar Virksomhederne er vigtige aktører Import af palmeolie Danske virksomheders holdning til certificeret palmeolie Ansvarlighedspolitikker og deres implementering Efterspørgslen kommer, men kun i begrænset omfang fra de danske supermarkeder Danmark halter gevaldigt efter udlandet Konklusion Referencer 36

4 side 4 James Morgan / WWF International

5 Palmeolierapport 2011 Sammenfatning Verdens skove er under pres. Der forsvinder årligt 13 millioner hektar af den. Drivkræfterne bag afskovning er mange og ofte forbundne, men der er ingen tvivl om, at især i Malaysia og Indonesien har den eksplosive udvidelse af oliepalmeplantager betydet en øget rydning af regnskovene. Med denne rapport sætter WWF Verdensnaturfonden fokus på produktionen af palmeolie og trækker tråde til danske aktører såvel virksomheder som myndigheder. Rapporten fokuserer på, hvordan virksomheder og myndigheder reagerer i forhold til palmeolieproblematikkerne, og der gives anbefalinger til, hvordan disse aktører kan være med til at øge efterspørgslen på certificeret palmeolie. Oliepalmer er en højtydende afgrøde, og derfor arbejder WWF Verdensnaturfonden for at reducere miljøeffekterne, frem for at skabe alternativer til brugen af palmeolie palmeolie rapport Vi har alle et ansvar for at reducere presset på verdens skove. Danmark som land har anerkendt dette officielt i forbindelse med aftaleteksten for COP16 i Cancún, og virksomhederne har gennem deres CSR-politikker stort set alle vedkendt sig et miljø- og samfundsansvar. WWF har været med til at udarbejde standarder for ansvarligt produceret palmeolie under initiativet RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil). I dag er ca. 10 procent af verdens produktion af palmeolie certificeret efter disse standarder (CSPO - certified sustainable palm oil). Desværre er der endnu ikke efterspørgsel efter så meget ansvarligt produceret palmeolie. Denne rapport skal bidrage til, at flere virksomheder begynder at efterspørge CSPO, og at myndighederne indtager en aktiv rolle for at fremme CSPO efterspørgslen herhjemme. Som baggrund for denne rapport er der gennemført interviews med virksomheder og lavet litteraturstudier om virksomhedernes udvikling inden for RSPO. Rapporten konkluderer, at danske virksomheder ikke oplever det samme markedspres efter mere miljøvenligt dyrket palmeolie, som det ses i flere andre lande. Resultaterne indikerer dog, at der er stigende interesse fra virksomhederne for at blive RSPO-certificerede eller sikre, at deres leverandører er certificerede. Detailhandelen har stor betydning for, at slutforbrugeren bliver opmærksom på problemstillingerne ved konventionel palmeolieproduktion, men detailhandlen afventer generelt et markedspres fra forbrugerne, før de vil gå mere ind i arbejdet med RSPODet er på tide detailhandlen tager ansvaret på sig. Det er der indtil videre kun én supermarkedskæde i Danmark, der har gjort. Dermed halter kæderne gevaldigt bagud i forhold til de udenlandske. De danske myndigheder har ikke i tilstrækkelig grad adresseret miljøproblemerne ved konventionel palmeolieproduktion. Denne rapport giver derfor klare anbefalinger til myndighederne om at reducere det danske palmeolieforbrugs negative konsekvenser for de tropiske skove. Studiet tyder på, at de to væsentligste årsager til at antallet af virksomheder, der er medlem af RSPO, er lavere i Danmark og udviklingen går langsommere end i flere andre europæiske lande, skal findes i myndighedernes manglende prioritering af området samt detailhandelens tilbageholdne stilling til RSPO. Disse to forhold er væsentlige hindringer for, at forbrugerne kan foretage ansvarlige indkøb. side 5

6 WWF Verdensnaturfonden 1. Indledning Palmeolie er den vigtigste vegetabilske olie i verden. Den store og stigende efterspørgsel lægger et betydeligt pres på verdens regnskove, særligt i Sydøstasien, hvor mere end 80 procent af verdens palmeolie kommer fra. Presset på regnskovene forventes at tiltage i fremtiden, da den voksende befolkning på kloden vil efterspørge flere fødevarer. RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil) blev dannet i 2003 blandt andet for at reducere presset på regnskovene. Formålet er at fremme ansvarligt produceret palmeolie ved at etablere et regelsæt med troværdige globale standarder og involvere aktører i hele leverandørkæden. Sammenslutningen består af NGO er, producenter, raffinaderier og andre forarbejdningsvirksomheder, statslige institutioner og detailhandlen. Der har siden 2008 været certificeret palmeolie (CSPO) på markedet. Denne rapport synliggør den danske palmeolie-værdikæde og de danske virksomheders holdning til RSPO, som på bare fem år har flyttet sig i en positiv retning siden sidste undersøgelse blev gennemført af WWF Verdensnaturfonden i Baseret på disse informationer kommer rapporten med anbefalinger til, hvilke ændringer virksomheder og myndigheder kan og bør foretage, for at medvirke til at reducere det danske pres på de tropiske skove, som især kommer fra vores landbrug og fødevareforbrug. Disse to områder er ifølge UNEP (United Nations Environment Programme) netop også nogle af de vigtigste årsager til en stor belastning af miljøet. Det menneskelige globale ressourcetræk overstiger, hvad naturen kan nå at regenerere med en faktor på 1,5. Overforbruget af naturens ressourcer lægger et enormt pres på økosystemer over hele verden med et omfattende tab af biodiversitet til følge. Living Planet Index (LPI) viser en samlet nedadgående tendens i den globale biodiversitet på næsten 30 procent mellem 1970 og Tendenserne er endnu værre, når det kommer til de mest artsrige dele af verden som regnskovene; LPI for troperne er faldet med 60 procent siden 1970 (WWF 2010). I et business as usual-scenarie vil dette pres forøges betydeligt over de kommende år. De negative miljømæssige bivirkninger ved landbrugsproduktionen er i mange tilfælde mindre synlige. Det skyldes blandt andet, at den stigende internationale handel spreder de produktionsarealer, der bruges til produktionen af danske fødevarer, udover hele kloden. De reelle globale miljø- og samfundsmæssige omkostninger ved produktion af globale råvarer bliver sjældent afspejlet i danske virksomheders varepriser. Certificeringsordninger som RSPO kan bidrage til at løse problemerne ved at give myndigheder, virksomheder og forbrugere mulighed for at vælge produkter, der tager hensyn til det lokale område, som råvarerne produceres i, både i forhold til miljømæssige og sociale forhold. side 6

7 Palmeolierapport 2011 WWF Verdensnaturfonden opfordrer derfor danske virksomheder til at tage ansvar ved at deltage i RSPO-samarbejdet samt ved at udarbejde og implementere politikker, der fremmer den ansvarligt producerede palmeolie. Politikere og myndigheder bærer dog også et betydeligt ansvar. WWF opfordrer dem til at skabe gode og tidssvarende rammevilkår, så det kan betale sig at overgå til et mere ansvarligt produceret varesortiment. Rapporten forholder sig primært til virksomhedernes og myndighedernes ansvar. Forbrugerne og NGO erne spiller selvfølgelig også en rolle, hvilket fremhæves af flere virksomheder, men de er sekundære i denne rapport, da det i første omgang handler om at fokusere på at skabe gode rammer for efterspørgslen. Forbrugerne og NGO erne spiller dog en stor langsigtet rolle, når der skal skabes opmærksomhed om problematikkerne og lægges pres på og motivere virksomheder og myndigheder til at rykke sig i en mere bæredygtig retning. Rapporten indledes med en gennemgang af problemerne i palmeolieproduktionen. Herefter følger en beskrivelse af, hvordan RSPO fungerer, og hvordan RSPO kan bidrage til at løse problemerne. Efterfølgende beskrives den danske palmeolieværdikæde. Myndighedernes ansvar bliver analyseret, hvorefter virksomhedernes holdninger og ansvarlighedspolitikker afdækkes for at vurdere, om de stemmer overens med virksomhedernes faktiske handlinger og der ses nærmere på drivkræfterne bag virksomhedernes position på området. Dette leder til en sammenligning af den danske indsats i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Endelig giver rapporten anbefalinger til, hvordan den danske indsats kan forbedres. 1 Living Planet Index (LPI) er en indikator for den globale biologiske mangfoldighed. Living Planet Index blev oprindeligt udviklet af WWF i samarbejde med UNEP-WCMC, der er biodiversitetsvurderingsog policydelen af FNs Miljøprogram. side 7

8 WWF Verdensnaturfonden 2. Den nuværende palmeolieproduktion rydder regnskov 2.1 Afskovning i Malaysia og Indonesien I løbet af de seneste tre årtier er der i gennemsnit blevet ryddet ca. 13 millioner hektar skov om året. Det svarer til omkring tre gange Danmarks areal, der forsvinder - hvert år. Drivkræfterne bag skovrydningen er ofte sammenhængende. De vigtigste drivkræfter i Sydamerika og Sydøstasien har skiftet fra at være småskala-jordejere, der rydder skoven til græsning af kvæg og smålandbrug til at være virksomheder og storskalabrug, der i højere grad anlægger permanent landbrug og plantager som eksempelvis palmeolieplantager. Dette skift er drevet af national og international markedsefterspørgsel, der fysisk befinder sig langt fra skovområderne. Ifølge UNEP er oliepalmeplantager den primære årsag til permanent afskovning i Malaysia og Indonesien. Det er de høje verdensmarkedspriser for palmeolie, der fører til en hurtig ekspansion af plantagerne. Palmeolie er klart den vigtigste eksportafgrøde i Indonesien og Malaysia. De to lande producerer og leverer ca. 87 procent af al palmeolie i verden. Figur 1 Den anden afskovningsbølge i Amazonas og Sydøstasien - afskovningen er virksomhedsdrevet (1985-nu) Arealet med plantager forsætter med at vokse på bekostning af skov Plantagearealet til dyrkningen af palmeolie i Indonesien havde i perioden en vækst på 279 procent (se figur 2) samtidig med, at verdens forbrug blev fordoblet. Ifølge FAOSTAT er der nu omkring 15 mio. hektar oliepalmeplantager verden over, hvilket svarer omtrent til arealet af Danmark, Schweiz, Holland og Belgien tilsammen. Figur 2 Udviklingen af arealer med oliepalmer Data fra FAOSTAT. side 8

9 Palmeolierapport 2011 Efterspørgslen ventes næsten at blive fordoblet igen inden år Det betyder, at der er behov for at udvide produktionsarealet med mio. hektar. Der er stor fare for, at en del af dette areal vil ligge der, hvor der i dag står intakt tropisk skov med mindre der skabes et større marked for palmeolie, som dyrkes på arealer uden høj biodiversitet. I forhold til 1950 er kun 50 procent af den oprindelige regnskov på den indonesiske del af Borneo tilbage (se figur 3). En af hovedårsagerne til afskovningen har været det stigende areal, som oliepalmeplantager lægger beslag på. Ifølge WWF s vurderinger vil kun 30 procent af den oprindelige skov fra 1950 være tilbage i 2020 og næsten hele den del af regnskoven, der indeholder den største artsrigdom, vil være omlagt til andre formål med mindre der sker radikale ændringer i de nuværende tendenser. Figur 3 Den historiske og estimerede fremtidige afskovning på Borneo. Kilde WWF Tyskland Forest Cover Loss on BORNEO 1900 / 2000 / 2020 forest cover loss until 1900 forest cover loss forest cover loss forest cover (projection) 2020 country boundary Kuching Pontianak Kota Kinabalu BRUNEI M A L A Y S I A I N D O N E S I A A s i a Samarinda 0 km 300 km Banjarmasin WWF Germany Konsekvenserne fra afskovning er alvorlige Afskovning har væsentlige konsekvenser for det globale klima, biodiversiteten samt de services, mennesker får fra økosystemerne. Desuden resulterer afskovning i blandt andet erosion, vandforurening og habitatopsplitning, hvilket igen fører til tab af unikke plante- og dyrearter. Når skoven fældes, kan der ske en habitatsopsplittelse, der kan true eller helt udrydde flere arter, som for eksempel den asiatiske elefant (omkring individer i 1900, nu estimeret til et sted mellem og ) og tigeren (fra omkring individer i år 1900 til ca i dag på globalt plan). Et andet problem ved oliepalmeplantagerne er brugen af ild ved rydningen af skoven. Dette medfører hvert år ukontrollerede brande med sundhedsmæssige risici, økonomiske tab, CO2-emissioner og tab af naturlige levesteder til følge (se også boks 1 nedenfor). Desuden kommer ca. 15 procent af verdens samlede udslip af drivhusgasser fra afskovning og degradering af skov. Drivhusgasserne kan ikke umiddelbart optages igen, idet naturskov kan lagre meget større mængder drivhusgasser end plantageskove. BOKS 1: Indonesiens CO2-udslip overstiger EU s samlede emissioner på grund af vores forbrug. Tørvemoserne i Riau-provinsen, Sumatra, anslås at lagre 14,6 gigaton (Gt) kulstof. Det er den største mængde af kulstof i Indonesien. Tørvejord er i stand til at lagre 30 gange mere kulstof end de tropiske skove over dem, men lagringskapaciteten afhænger af skovenes tilstand. I løbet af de seneste 25 år har Riau mistet fire millioner hektar (65 procent) skov. Meget af denne afskovning er drevet af ekspansionen af industrielle oliepalme- og træplantager til papirproduktion. Mellem 1990 og 2007 nåede den samlede udledning fra ændringer i arealanvendelsen op til 3,66 Gt CO2 i Riau, hvilket overstiger de samlede CO2-emissioner for hele EU i I kraft af vores import af palmeolie fra denne region har Danmark et medansvar for den ændrede arealanvendelse i Indonesien og den omfattende CO2-udledning. side 9

10 En mere ansvarlig palmeolieproduktion er mulig Der findes fortsat arealer, hvor palmeolieproduktionen kan udvides, uden at det medfører afskovning, tab af biodiversitet eller betydelige udledninger af drivhusgasser. Det kan dels ske på jorde, der er blevet degraderet på grund af dårlig landbrugspraksis, eller på arealer der er mindre sårbare. Ved at sikre, at de lokale producenter får mere viden om produktionen kan udbyttet per hektar samtidig forøges og degradering af landbrugsland undgås. Edward Parker / WWF-Canon Oliepalmeplantagerne har sociale konsekvenser Udover skovrydningen er der en lang række andre negative konsekvenser ved palmeolieekspansionen. Storskala-palmeolieproduktion fører ofte til brud på arbejdsrettigheder (f.eks. tvangsarbejde), samt fortrængning af landbefolkningen og indfødte folk. Ulovlige jordopkøb og arealkonflikter bliver også hyppigere. Desuden ses ofte brug af kemikalier, som medfører stor risiko for både forurening af miljøet og for pesticidrester i afgrøderne, og det udgør en sundhedsrisiko for plantagearbejderne.

11 Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International side 11

12 WWF Verdensnaturfonden Regnskov bliver til svinekoteletter, margarine, kosmetik og brændsel 2.2 Palmeolie er den vigtigste form for vegetabilsk olie i verden (47 mio. tons i 2009 ifølge FAOSTAT) og kan substituere animalsk fedt, kakaosmør og transfedtsyrer. Palmeolie udgør en tredjedel af den globale produktion af vegetabilske olier og fedtstoffer. Det anvendes i mange forskellige produkter, for eksempel i margarine, is, chokolade, chips, kiks, babymad, kosmetik, hudpleje, dyrefoder, rengøringsmidler, maskinsmøremidler og biobrændsel. Tabel 1 viser det typiske palmeolieindhold i udvalgte produkter: Tabel 1: Typisk palmeolieindhold. Tabellen er baseret på tal fra: Department for Environment, Food and Rural Affairs, s. 25 I juli 2011 vedtog man i EU, at det fra 2015 skal fremgå af ingredienslisten, hvilken type vegetabilsk olie der er anvendt. Frem til dette tidspunkt kan virksomhederne fortsat nøjes med at skrive vegetabilsk olie på ingredienslisten. Forbrugerne har dermed ingen mulighed for at vide, om produkterne indeholder uansvarligt produceret palmeolie. Der importeres flere forskellige typer af vegetabilske olier til Europa, nedenstående figur giver en indikation af størrelsesforholdet mellem de typer af vegetabilske olier, der importeres. Figur 4: Fordelingen af vegetabilske olier der indløber til Europas vigtigste oliehavn, Rotterdam. Kilde Department for Environment, Food and Rural Affairs side 12

13 Da der indgår palmeolie i rigtigt mange af de pakkede fødevarer i Europa, sker der en skjult import af palmeolie som ingrediens i de færdigproducerede produkter, vi importerer. Danmarks rolle i den globale palmeolieforsyningskæde er væsentlig. Det skyldes ikke et højt forbrug, men i højere grad Danmarks rolle som forarbejder gennem den dansk/svenske virksomhed AarhusKarlshamn (AAK), der ejer nogle af de største palmeolieraffinaderier i Europa. Derudover spiller Danmark også en væsentlig rolle pga. vores store fødevareindustri, idet danske virksomheder importerer palmeolie for at kunne fremstille mange af de fødevarer, der senere eksporteres. Palmeolierapport 2011 WWF-Canon / Richard Stonehouse 1 AAK er registreret på den svenske børs. side 13

14 WWF Verdensnaturfonden 3. RSPO som en del af løsningen Oliepalmen er en højtydende plantesort, der producerer meget olie pr. arealenhed i sammenligning med andre vegetabilske olier (se figur 5 nedenfor). Det betyder også, at der ikke er grund til at stoppe dyrkningen eller forbyde brugen af palmeolie. Derfor støtter WWF det videre arbejde med produktions- og handelsaftalerne med denne afgrøde, men vil samtidig arbejde for, at produktionen ikke sker på bekostning af oprindelige naturområder såsom regnskov, savanne, sumpområder med tørvejorde mv., eller kompromitterer lokale og indfødte befolkningers rettigheder. Figur 5 gennemsnitligt olieudbytte for nogle af de vigtigste olieafgrøder Kilde: RSPO Figur 2 Udviklingen af arealer med oliepalmer Data fra FAOSTAT. 3.1 Ansvarligt produceret palmeolie På WWF s initiativ, og i samarbejde med en bred vifte af virksomheder og NGO er, blev RSPO (Round Table on Sustainable Palm Oil) etableret som et multi-stakeholder forum i Formålet er at fremme ansvarligt produceret palmeolie ved at definere troværdige globale standarder og involvere aktører i hele leverandørkæden, lige fra palmeolieproducenterne, raffinaderier og andre forarbejdningsvirksomheder, NGO er, statslige institutioner og detailhandelen. RSPO har i dag 498 ordinære medlemmer samt et mindre antal delvise medlemmer. De vigtigste principper bag certificeringen er gennemsigtighed, arbejdsrettigheder, samarbejde med lokale, anvendelse af de bedst tilgængelige dyrkningsmetoder, beskyttelse af natur og miljø samt langsigtet økonomisk planlægning. Eksempelvis er der krav om overvågning og stadig forbedring af plantagedriften, hvor der blandt andet skal ske en udfasning i brugen af bestemte pesticider (f.eks. paraquat). Et andet af principperne sikrer, at nye plantager, der er anlagt siden november 2005, ikke erstatter primær skov. Andre typer natur, som også har en høj bevaringsmæssig værdi, beskyttes ligeledes. Se Boks 2 for detaljer om RSPO-standarden. Gennem certificeringen vil udvidelse af oliepalmeplantagerne ske på en ansvarlig måde. Certificeringsordningen førte til, at den første certificerede palmeolie kom på markedet i november 2008 og i januar 2011 blev der offentliggjort et RSPO-logo, der kan sættes på fødevarer og kosmetik (se figur 6). I dag er ca. 10 procent af verdens produktion af palmeolie certificeret efter RSPO s principper og kriterier. side 14

15 Palmeolierapport 2011 BOKS 2: RSPO principper og kriterier for produktion af palmeolie Virksomheden forpligtes til at sikre gennemsigtighed i plantagedriften, blandet andet ved at oliepalmeplantagerne skal offentliggøre deres forvaltningsplaner. Lovgivning skal overholdes, så blandt andet landrettigheder for indfødte folk og andre lokalbefolkninger respekteres. Forpligtigelse til forvaltningsplanlægning, der sigter mod økonomisk og finansiel levedygtighed på længere sigt. Best practices metoder skal bruges i såvel oliepalmeplantager som i olieraffinaderier. Dette indebærer bl.a. begrænsninger i brugen af pesticider, kontrol med jorderosion, sikring af jordens frugtbarhed og en god vandkvalitet. Beskyttelse af naturressourcer og den biologiske mangfoldighed. Beskyttelse af sjældne eller truede arter og beskyttelse af særligt værdifulde skove. Ansvarlig hensyntagen til medarbejdere og lokalbefolkninger som påvirkes af plantager og raffinaderier. Ansvarlig udvikling af nye plantager. Blandt andet må der ikke etableres plantager i områder med biologisk eller kulturelt særligt værdifulde skove, som for eksempel primær skov. Krav om overvågning og stadig forbedring af plantagedriften. (RSPO 2007) RSPO er ikke en økologisk ordning. Der tillades derfor brug af kemikalier i produktionen, da tropiske insekter ellers ville ødelægge store dele af høsten. Dog er der krav om, at der laves en udfasning plan for de farligste kemikalier, såsom paraquat og monocrotophos, ligesom medarbejderne skal modtage god træning og vejledning samt anvende det nødvendige sikkerhedsudstyr. Der arbejdes for at udvikle biologiske bekæmpelsesmidler til oliepalmeplantagerne. RSPO s organisationsopbygning RSPO s højeste instans er generalforsamlingen. Den beslutter ved afstemning, hvem der skal være medlem af bestyrelsen. Den træffer også beslutning om resolutioner. RSPO ledes af bestyrelsen, der består af 16 medlemmer, der som nævnt vælges på generalforsamlingen, men hvor sædefordelingen ligger fast indenfor de syv interessent-grupper: Oliepalmeproducenter... 4* Palmeolieforarbejdere... 2 Producenter af forbrugervarer... 2 Supermarkedskæder... 2 Banker/investorer... 2 Miljø NGO er... 2 Sociale NGO er... 2 * én repræsentant for Malaysia, én fra Indonesien, én fra Resten af verden og én mindre producent Alle medlemmer skal underskrive en code of conduct, hvor producenter skriver under på, at de vil overholde RSPO s principper og kriterier og opnå RSPO certificering af deres plantager, mens ikke-producenter forventes at følge lignende standarder i deres opkøb og brug af palmeolie. RSPO-certificering garanterer at palmeolien, der anvendes i et produkt, lever op til RSPO-standarderne. Virksomhederne opnår certificering efter at have gået igennem en stringent certificeringsproces, hvor et tredjeparts akkrediteret certificeringsorgan gennemgår virksomhedens operationer i henhold til internationale standarder. Certificeringen gælder fem år ad gangen, men med årlige revisionsbesøg, og certificeringen kan til hver en tid trækkes tilbage, hvis der sker overtrædelser af reglerne. side 15

16 WWF Verdensnaturfonden 3.2 Tre forskellige typer certificeret palmeolie At RSPO-samarbejdet flytter på tingene, kan læses ud af de kolde tal. Dyrkningsareal for det samlede antal certificerede producenter er på ha, hvorfra der kan leveres 4,2 millioner ton certificeret palmeolie (CSPO) per år og ton/år certificeret palmekerneolie (CSPK) (tal fra juni 2011). På nuværende tidspunkt svarer andelen af certificeret palmeolie til ca. 10 procent af verdens samlede verdensproduktion. Der findes tre former for CSPO: Fully Segregated, Mass Balance og Book and Claim (GreenPalm). Fully Segregated garanterer, at palmeolien er dyrket i en RSPOcertificeret plantage og holdes adskilt fra konventionel palmeolie gennem hele værdikæden, fra plantage over forarbejdning til forbruger (figur 7). Transport af olien rapporteres til et uafhængigt certificeringsorgan frem til raffinaderiet. Når olien er blevet forarbejdet, bliver certificeringen godkendt af et tredjepartskonsulentfirma, og olien kan mærkes med RSPO-certified sustainable palm oil. Figur 7 Værdikæde for Fully Segregated palmeolie i RSPO. Kilde: RSPO 2011:2 I Mass Balance -systemet bliver palmeolie fra certificerede producenter blandet med konventionel palmeolie under transport og opbevaring. Frem til raffinaderiet bliver den blandede olie overvåget af et uafhængigt certificeringsorgan. I for eksempel en blanding bestående af 100 ton certificeret palmeolie og 100 ton ikkecertificeret palmeolie kan virksomheden sælge 100 ton af blandingen som RSPOcertificeret. Virksomhederne kan dermed ikke sælge mere certificeret palmeolie, end de har købt. Massebalanceolie kan mærkes med RSPO-logo og mærket mixed. På produktet kan der skrives, at det har: Contributed to the production of RSPOcertified sustainable palm oil. side 16

17 WWF Palmeolierapport Verdensnaturfonden 2011 Figur 8 Værdikæde for Mass Balance palmeolie i RSPO. Kilde: RSPO 2011:2 Den tredje og sidste mulighed er Book and Claim, som administreres gennem certificerings-handelsprogrammet GreenPalm. I dette system håndteres palmeolie fra certificerede producenter sammen med konventionel palmeolie. Ingen bevægelser eller transaktioner overvåges gennem produktionskæden. I stedet belønnes producenterne for at bruge de ansvarlige metoder i plantagen ved at modtage ét GreenPalm-certifikat for hvert ton CSPO, de producerer. Producenter sælger efterfølgende deres certifikater på direkte til opkøbere rundt om i verden, hvorved opkøberne kan give økonomisk støtte til CSPO-produktion, imens de stadig bruger deres eksisterende forsyningskæde med den konventionelle palmeolie. GreenPalm-certifikaterne giver slutbrugeren ret til at skrive, at en tilsvarende mængde har Contributed to the production of RSPOcertified sustainable palm oil. Figur 9 Værdikæde for Book & Claim / GreenPalm i RSPO. Kilde: RSPO 2011:2 side 17

18 WWF Verdensnaturfonden I dag er omtrent halvdelen af den solgte certificerede palmeolie segregeret eller massebalance, mens den anden halvdel er Book & Claim. Figur 10 illustrer den seneste udvikling i fordelingen. Figur 10 Salget af certificeret palmeolie efter certificeringstype. Kilde: WWF anser Book og Claim som en god overgangsmodel, der skal være med til at lette CSPO s adgang til markedet. WWF vil dog arbejde for, at denne model med tiden bliver udfaset, da den ikke understøtter infrastrukturen omkring distributionen af CSPO, hvilket de to andre modeller gør. Når massen af certificeret palmeolie stiger, vil omkostningerne for massebalance og segregeret falde, hvilket vil betyde, at der ikke længere vil være behov for Book og Claim, og ordningen kan udfases. WWF arbejder for, at dette skift sker så hurtigt som muligt, blandt andet ved at opfordre virksomheder til at efterspørge massebalance og segregeret. På nuværende tidspunkt er det dog vigtigst, at den certificerede andel af markedet vokser. 3.3 Udbuddet er stort, efterspørgslen lille og prisen overkommelig Fra 2008 til starten af 2010 stemte udbuddet og salget af CSPO nogenlunde overens. Forholdet har dog ændret sig siden maj 2010, hvor en gradvis større del af plantageejerne er blevet certificerede, mens antallet af opkøbere ikke har ændret sig synderligt. I slutningen af 2010 svarede det til, at kun 60 procent af den producerede CSPO blev solgt som certificeret, mens de resterende 40 procent måtte sælges som konventionel palmeolie, hvilket kan ses af figur 11. Det er derfor vigtigt, at efterspørgslen igen kommer til at stige, hvilket en omlægning af det danske forbrug kan være med til at støtte. Figur 11 Udbud og salg af CSPO fra juli 2010 til juni 2011 Kilde side 18

19 Palmeolierapport 2011 Prisen på et ton palmeolie svinger meget, men har det sidste års tid ligget i omegnen af USD. Gennemsnitsprisen for et Greenpalm-certifikat ligger på omkring 5-10 USD. Med andre ord koster det omkring 1 procent eller mindre i merpris at støtte op om ansvarlig palmeolieproduktion gennem Greenpalm. Det er noget sværere at få indblik i, hvad massebalance og segregeret palmeolie koster - men det er noget mere. AarhusKarlshamn udtaler, at de giver omkring 30 USD ekstra for et ton certificeret segregeret palmeolie hos producenten i Malaysia. Dertil kommer omkostninger forbundet med at sikre sporbarhed og holde palmeolien adskilt op igennem værdikæden - samt omkostningerne til Chain of custody-certificering for alle led i kæden. Det bliver naturligvis billigere pr. ton, jo større del af den samlede palmeolieproduktion, der bliver certificeret. WWF Verdensnaturfonden anbefaler RSPO RSPO er det bedste markedsredskab til at sikre en ansvarlig produktion af palmeolie. RSPO-samarbejdet har sat gang i en positiv udvikling mellem aktører inden for palmeolieproduktionen. RSPO fokuserer ikke kun på de miljømæssige forhold i produktionen, men også på sociale og driftsøkonomiske forhold, så palmeolien produceres på en måde, der tilgodeser flest mulige aktører på samme tid. Ordningen viser, at råvarer kan produceres til overkommelige priser og med målbart reducerede negative konsekvenser for miljøet og sociale forhold. Væksten i RSPO-certificeringen viser også, at virksomhederne gerne vil være med til at producere mere ansvarligt, når de først får præsenteret kriterierne. Udover at promovere RSPO-samarbejdet og tackle problematikken om palmeolieproduktionen, arbejder WWF også med at fremme åbne, inddragende planer for arealanvendelse, motivere og lægge pres på myndigheder i producent- og aftagerlande, og udvikle værktøjer til at undersøge og påvirke finansierings- og investortrends indenfor oliepalmesektoren. RSPO har været mødt med kritik fra en række miljøorganisationer, herunder Greenpeace og Friends of the Earth. De kritiserer ordningen for at være greenwashing og for at kravene ikke er stramme nok. Kritikken går især på, at RSPO ikke beskytter naturområder af høj bevaringsværdi godt nok. WWF mener, at RSPO er et stort skridt i den rigtige retning, idet primær skov ikke må konverteres, ligesom områder af særlig høj biodiversitet (high conservation value areas) skal beskyttes. Store produktioner som palmeolieproduktionen lader sig ikke ændre fra den ene dag til den anden. Producenterne skal have tid til at omstille sig, og de skal kunne se, at der er et marked for den ansvarligt producerede palmeolie. WWF arbejder for, at RSPO-kriterierne løbende strammes i takt med, at markedet for certificeret palmeolie (CSPO) vokser og bedre produktionsformer udvikles. Ved at være med til at etablere RSPO har WWF allerede haft en positiv indflydelse på en mere bæredygtig produktionsform. RSPO har sat fokus på de problemer, der er i forbindelse med palmeolieproduktionen og skabt en platform, hvor det er muligt at finde bedre løsninger på problemerne. Ved at være med til at udvikle og fortsat forbedre dette samarbejde mener WWF, at det i højere grad vil være muligt at forhindre ødelæggelse af regnskoven end ved at stå udenfor. Derfor støtter WWF op om RSPO og opfordrer virksomhederne til at indgå i samarbejdet, så presset kan lettes på klodens tropiske skove. side 19

20 WWF Verdensnaturfonden side 20

21 Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International side 21

22 WWF Verdensnaturfonden 4. Hvorfor er efterspørgslen efter RSPO så beskeden i Danmark? 4.1 Myndighederne bærer et betydeligt ansvar Myndighedernes ansvar er et område, der er kommet øget fokus på efter EU s 2020 strategi, der gennem et Resource Efficiency Flagship Initiative har sat fokus på en mere bæredygtig produktion, både i EU men også fra de lande, vi importerer fra. Særligt skal der tages hensyn til sociale og miljømæssige forhold i de områder, som EU medlemslandene opkøber ressourcer fra. Af aftalen fra UNFCCC COP16 i Cancún fremgår det desuden, at alle lande skal finde effektive måder at reducere det pres på skovene, som fører til udledning af drivhusgasser. Danmark er således forpligtet til at arbejde for at reducere presset på verdens skove og her spiller palmeolie en væsentlig rolle. Desværre har de danske myndigheder intet foretaget sig for at støtte op om en mere bæredygtig produktion af palmeolie. WWF verdensnaturfonden opfordrer de danske myndigheder til at bidrage til at gøre det danske forbrug af palmeolie mere bæredygtigt ved: At gennemføre tilbundsgående studier af Danmarks rolle i forhold til afskovningen At den danske regering arbejder for at få gennemført lovgivning på EU-niveau, der reducerer presset på de tropiske skove. At lave bindende offentlige indkøbspolitikker, der sikrer, at det offentlige ikke bidrager til skovrydning gennem forbruget af palmeolie (krav om 100 procent CSPO). Herved kan det offentlige indkøb være med til at øge forbruger efterspørgslen. At støtte oplysningsaktiviteter om palmeolieproblematikker og det danske aftryk i troperne, skabe incitamentsordninger og samarbejde med virksomheder og forbrugere med henblik på at øge markedstrækket efter de mere bæredygtige produkter. At arbejde for, at EU s handelspolitik fremmer brugen af ansvarligheds/ bæredygtigheds-certificerede varer. De danske myndigheder har altså flere forskellige håndtag, de kan skrue på for at begrænse presset på de tropiske skove. Det kræver blot, at der kommer et større fokus på området samt vilje til at gøre noget ved de miljøproblemer, den danske import forårsager i udviklingslandene. På nuværende tidspunkt er der ikke udviklet en dansk politik på området. Danmark forsætter dermed med at sende miljøomkostningerne fra vores palmeolieforbrug til de tropiske skove og overlader løsningen af problemet til de få danske virksomheder, der vil forholde sig til den. 1 I beslutningen i Cancún fremgår følgende; 68. Encourages all Parties to find effective ways to reduce the human pressure on forests that results in greenhouse gas emissions, including actions to address drivers of deforestation; docs/2010/cop16/eng/07a01. pdf#page=2 side 22

23 Palmeolierapport Virksomhederne er ligeledes vigtige aktører Import af palmeolie I 2008 importerede Danmark ifølge FAOSTAT sammenlagt tons palmeolieprodukter bestående af palmeolie (76 procent), palmekerneolie (16 procent), palmekage (5 procent) og palmekerner (3 procent). Danmark importerede 59 procent direkte fra Malaysia og 6 procent fra Indonesien. Hertil kommer 28 procent og 6 procent fra henholdsvis Tyskland og Holland samt 1 procent fra andre lande. Dog er nærmest hele importen rent faktisk fra Malaysia (anslået 75 procent) og Indonesien (anslået 25 procent), i og med de også er Tysklands og Hollands leverandører. Den totale danske import af palmeolieprodukter forventes endvidere at være højere end det FAOSTAT angiver, idet der ikke er medregnet de palmeolieingredienser, som findes i importerede forarbejdede produkter. Ligeledes må eksporten fra Danmark anses som underestimeret. Figur 12 illustrerer, hvordan den danske værdikæde kan deles op i nogle overordnede grupper. Nogle af virksomhederne hører til i flere af grupperne. De fleste er importører en gang imellem, da man køber råvarer dér, hvor de fås billigst. Dette betyder, at virksomhederne i nogle tilfælde køber i Danmark fra AAK, der har et salgskontor i Århus, eller importerer fra tyske, hollandske eller andre udenlandske raffinaderier. I landbruget anvendes palmeolie og palmefedt i foder hovedsageligt til svin og kvæg. Slagterierne er endnu et led i forarbejdningen af kød fra landbruget. I Danmark er de største slagterier for svin og kvæg Danish Crown, Tican a.m.b.a. og tyskejede Brørup Slagteri. Figur 12 illustrerer, hvordan de danske aktører i palmeolieværdikæden er forbundne. De danske forbrugere køber palmeolie i butikkerne, enten direkte gennem forarbejdede produkter, der indeholder palmeolie, eller indirekte ved køb af kød fra dyr fodret med palmeolie. Udover de illustrerede sammenhænge på det danske marked spiller import og eksport af varer også en stor rolle, men disse er ikke inddraget i denne simple illustration. Figur 12 Værdikæde for oliepalmeprodukter i Danmark, med nogle af de centrale virksomheder. De grønne er medlemmer af RSPO, mens de røde endnu ikke er. side 23

24 WWF Verdensnaturfonden Danske virksomheders holdning til RSPO I den danske palmeolieværdikæde er der kommet større fokus på problemerne ved palmeolieproduktion i forhold til 2006, hvor WWF Verdensnaturfonden lancerede rapporten Madens globale fodaftryk en analyse af det globale fodaftryk fra Danmarks produktion og forbrug af mad med fokus på soja og palmeolie. Dette ses i form af, at der først og fremmest er kommet certificeret palmeolie (CSPO) på markedet, og at der er en større anerkendelse af ansvar hos virksomhederne i forhold til i I forbindelse med denne rapport har WWF Verdensnaturfonden henvendt sig til de væsentligste virksomheder i palmeolie-værdikæden og gennemført interviews med fire af de største detailhandelsvirksomheder. I tabel 2 kan de vigtigste informationer om virksomhederne og deres holdninger og mål for RSPO ses. Der er seks danske virksomheder, som er medlemmer af RSPO, hvor kun AAK og Danisco har indleveret de obligatoriske årsrapporter til RSPO. Derudover er nærved alle de adspurgte positive over for en ansvarsfuld produktion af palmeolieprodukter. Nogle kræver allerede certificeret palmeolie af deres leverandører og har klare mål for, hvornår de kun vil have CSPO-palmeolie i produktionen, mens andre endnu ikke har opstillet sådanne mål. Hornsyld Købmandsgaard ser sig ude af stand til at have indflydelse på leverandørernes valg af produkter, mens slagterierne i øjeblikket overvejer at begynde at importere certificeret soja, og vil tage stilling til dette før de eventuelt vil undersøge palmeolieforbruget nærmere. Arla fokuserer ligeledes på certificeret soja frem for palmeolie, men kræver, at deres leverandører er medlem af RSPO. Arla har valgt denne tilgang, da de ikke mener, de kan bidrage med meget i RSPO-samarbejdet, grundet deres forholdsvise små palmeoliemængder. Arlas leverandører håndterer derimod større mængder, og Arla har derfor valgt at lægge pres på dem. Tabel 2 Oversigt over de danske virksomheders holdninger til RSPO-medlemskab. 1 Danisco er her registreret som dansk virksomhed, men blev i maj købt af amerikanske Dupont. Ligeledes regnes AAK i denne forbindelse som dansk, men er reelt børsnoteret i Sverige og opgøres i RSPO sammenhæng som engelsk virksomhed da det er den engelske del af AAK der har tilmeldt virksomheden til RSPO. De øvrige danske medlemmer er Palsgaard A/S, Dragsbæk A/S, Oscar A/S og Rema side 24

25 Palmeolierapport 2011 Hvorfor er visse af virksomhederne tilbageholdende? Der er ved at ske en ændring i virksomhedernes holdning, og flere virksomheder er da også positive overfor RSPO og overvejer at melde sig ind på baggrund af et ønske om at udvise større ansvarlighed og skabe et bedre image. Mange af virksomhederne gør sig dog store overvejelser inden de kaster deres lod efter nye certificeringsordninger: Sanne Vinther, Arla:.. certificeringsordningerne er nye systemer, der tager tid at implementere i virkeligheden. Det er urealistisk at tro, at de kan komme på plads på ingen tid, men det kan samtidigt virke frustrerende for virksomheder. RSPO skal have høj troværdighed, og det lovede skal kunne bevises, for ellers opstår der mistanke om Greenwashing. Katja Winther Homann, Novozymes: erfaringerne har vist, at certificeringerne ikke er et blåstemplingskriterium i sig selv; men da det er yderst svært for virksomheder at få fuld gennemsigtighed samt påvirke helt ud i første led i værdikæden, er det en måde at få tredjeparts validitet og kontrol. Peter B. Olsen, Dragsbæk: Et problem ved RSPO-ordningen er, at det kun var certificeret palmeolie, man kunne købe i starten og ikke de andre palmeoliefraktioner, der også anvendes i industrien. Certificeringen for eksempelvis palmestearin er først ved at komme frem nu. Per Neve Sørensen, Palsgaard:..bekymret for om fødevareproducenterne, og i sidste ende forbrugerne, vil betale en merpris for råvarer og fødevarer indeholdende RSPO-certificeret palmeolie. Det er tydeligt, at ovenstående bekymringer har stor betydning for antallet af danske medlemmer af RSPO, og særligt er det vigtigt for virksomhederne, at der er tiltro til ordningen. For WWF Verdensnaturfonden er det positivt, at virksomhederne stiller sig kritiske overfor mærkningsordninger, hvilket peger på et ønske om at sikre, at de ordninger, der accepteres, også har positive effekter, der stemmer overens med virksomhedernes CSR-politikker. Der er derfor vigtigt for RSPO s troværdighed fortsat at sikre, at der er fuld gennemsigtighed i certificeringssystemet, og at de positive effekter af RSPO dokumenteres. side 25

26 WWF Verdensnaturfonden Ansvarlighedspolitikker og deres implementering Som følge af ny lovgivning skal større danske virksomheder fra 1. januar 2009 beskrive deres arbejde med CSR (Corporate Social Responsibility) i årsrapporten. En del virksomheder tager udgangspunkt i en international anerkendt referenceramme, og henviser blandt andet til FN s Global Compact s to hovedmålsætninger og ti principper for samfundsansvar, se boks 3. Gennemgående skriver virksomhederne om de samme emner og mål i deres CSRrapporter. Generelt ønsker de alle at mindske belastningen på naturens ressourcer og reducere udledningen af drivhusgasser samt give udtryk for, at de som virksomhed har et socialt og miljømæssigt ansvar. For at reducere deres påvirkninger vil de anvende værktøjer såsom at følge ingredienserne fra jord til bord, anvende livscyklusvurderinger mht. drivhusgasudledning samt kræve, at leverandørerne opfølger krav og bliver certificerede. Som eksempler kan nævnes uddrag fra CSR-rapporterne fra COOP, FDB og Tican a.m.b.a.: BOKS 3: FNs Global Compacts to hovedmålsætninger 1) Virksomheder opfordres til at støtte op om 10 principper inden for områderne men-neske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, og til at implementere disse internt i deres praksis. 2) Virksomheder opfordres til at bidrage med frivillige initiativer til at fremme FNs mål om bæredygtig udvikling. COOP og FDB: Skal arbejde aktivt for at minimere miljøbelastningen fra varer eller stoffer, som myndighederne eller miljø- og forbrugerorganisationer kan dokumentere er problematiske. (COOP 2009) og Vi vil tage ansvar for klimaudfordringerne og bidrage til at identificere og udbyde dagligvarer med mindre klimabelastning. (FDB 2009) Tican a.m.b.a.:..afgørende for Tican, at virksomhedens aktiviteter foregår på en måde, der belaster det omgivende miljø mindst muligt. Samtidig føler vi en samfundsmæssig forpligtelse, der går langt ud over de gældende love og myndighedskrav. (Tican 2011) Disse fine udmeldinger i virksomhedernes CSR-rapporter leder dog ikke til, at virksomhederne i væsentlig grad begynder at efterspørge produkter indeholdende CSPO fra deres leverandører. Dette er på trods af, at den certificerede palmeolie er tilgængelig på markedet. side 26

27 Palmeolierapport 2011 Den certificerede palmeolie gøres tilgængelig, men promoveres ikke aktivt Der er en tendens til, at virksomhederne føler, at de ved at gøre den certificerede palmeolie tilgængelig har løftet opgaven og at kunderne derefter skal trække efterspørgslen: Peter B. Olsen, Dragsbæk: Dragsbæk vil hurtigt være klar til at sælge segregeret palmeolie, såfremt vore kunder begynder at efterspørge det, idet vi forventer at være certificeret til håndtering af segregeret palmeolie inden for det næste ½ år. Håndterings- og registreringsmæssigt vil det i princippet være tilsvarende som for en økologisk produktion. Knud Larsson, AAK: 9 ud af 10 af AAKs salgsvirksomheder, inkl. Århus i DK, er klar til, at markedet skifter over til segregeret CSPO, men vi kan ikke gøre meget mere nu end at gøre varen tilgængelig og så vente på en stigende efterspørgsel. WWF Verdensnaturfonden mener: RSPO samarbejde De danske detailvirksomheder spiller en særlig vigtig rolle som formidlere mellem producenter og forbrugere, og bør være med til aktivt at skabe efterspørgslen efter CSPO. Hvis ikke virksomhederne selv er villige til at foretage investeringer for at promovere RSPO, vil markedet ikke rykke sig - eller kun rykke sig langsomt. Hvis alle virksomheder i den danske værdikæde venter på efterspørgsel fra deres aftagere, vil markedet først rykke sig, når slutforbrugeren begynder at kræve RSPO. Virksomhederne vil således reagere på forbrugerpres, hvilket ikke kan betegnes som en aktiv CSR-politik fra virksomhedernes side. side 27

28 WWF Verdensnaturfonden Efterspørgslen kommer - men kun i begrænset omfang fra de danske supermarkeder Alle virksomheder nævner, at der ikke er nogen efterspørgsel på CSPO i Danmark. De virksomheder, som allerede nu er medlem af RSPO, har hovedsageligt tilmeldt sig på grund af pres fra forbrugere i andre lande, som særligt tæller England, Holland, Schweiz og i nogen grad Sverige, Norge og Tyskland: Knud Larsson, AAK: AAK møder indtil videre kun sporadisk efterspørgsel fra danske virksomheder/forbrugere. Det er hovedsageligt det engelske marked, der er langt fremme inden for certificerede varer men også Tyskland og Sverige efterspørger. Sanne Vinther, Arla: Detailhandlen - i Danmark som i udlandet - kræver ikke, at Arla er RSPO-medlem, men de vil have, at Arla tager stilling. Vi får forsvindende få spørgsmål omhandlende palmeolie fra danske forbrugere kun ganske få, når der har været negativ medieomtale, f.eks. United Plantations og AAK. Flere virksomheder påpeger, at det er overraskende, at danske supermarkedskæder ikke gør som mange kæder i andre europæiske lande og sætter mål for certificeret palmeolie. Den danske detailindustri har, som bindeled mellem slutforbruger og producent, en helt særlig rolle at spille for at skabe større efterspørgsel efter RSPO i Danmark. Detailkæderne Detailhandlerne er således særligt vigtige for udbredelsen af RSPO i Danmark. Industrien udgøres af syv aktører: Coop, Dansk Supermarked, SuperGros, Reitan, Aldi, Lidl og ABC Lavpris. Virksomhedernes markedsandel samt hvilke butikker, der hører under hvilke detailhandelsvirksomheder kan ses i tabel 2. Tabel 3 Danske detailhandelsvirksomheders butikker og markedsandele. Data fra Retail Institute Scandinavia, Dansk Butiksregister, november 2010 (Knudsen 2011) side 28

29 Palmeolierapport 2011 Rema 1000 går foran Rema 1000 er den eneste danske detailkæde der, på nuværende tidspunkt, har valgt at tage aktiv del i arbejdet for at reducere de negative effekter på miljøet fra palmeolieproduktionen, ved at blive RSPO-certificeret. Indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, Anders René Jensen udtaler at: Rema 1000 ønsker gennem vores produktsortiment at være med til at tage hånd om vores miljø og samfund. Palmeolie findes i et stort udvalg af varer på det danske marked, og Rema 1000 kan gennem RSPO være med til at reducere miljøeffekterne af disse varer. Anders René Jensen fortæller herudover, at det for Rema 1000 er vigtigt hele tiden at forbedre deres CSR praksis: I Rema 1000 ser vi miljøhensyn og ansvarlighed som en del af godt købmandskab, vi ønsker at skabe ændringer ikke kun at tale om dem. Anders René Jensen er sikker på, at forbrugerefterspørgslen efter RSPO også vil komme i Danmark, men det er af mindre betydning for Rema 1000 s valg om at indgå i RSPO: For Rema 1000 er det vigtigt, at vi kan stå inde for de produkter, vi sælger, og at forbrugeren kan vælge discount med god samvittighed. Vi mener, det er vores opgave at gøre det nemt for vores kunder at være ansvarsbeviste forbrugere. James Morgan / WWF International side 29

30 WWF Verdensnaturfonden Rema 1000 har sat en målsætning: procent af den palmeolie, der bruges i de produkter, der sælges i virksomhedens butikker, skal være RSPO-certificeret eller støtte RSPO gennem GreenPalm fra I 2015 skal 100 procent af den palmeolie, der benyttes i Rema 1000 s egne produkter være 100 procent fysisk RSPO-certificeret. Rema 1000 går i gang med at kortlægge sine leverandørers forbrug af palmeolie. Når det er på plads, vil Rema 1000 sætte konkrete målsætninger for andelen af fysisk RSPO-certificeret palmeolie i øvrige produkter i forhold til, hvad der skønnes muligt. Coop, Dansk Supermarked og SuperGros udgør tilsammen 87,1 procent af det danske kolonialmarked (jf. tabel 1), hvorfor deres position overfor CSPO er afgørende for detailhandlen. Mogens Werge, Forbrugerpolitisk Direktør i Coop, forklarer, at: Der er to faktorer, der indgår i Coop s afvejning, om man vil arbejde med en given certificeringsordning eller ej. Det ene er, om der rent faktisk er et decideret problem i forbindelse med de konventionelle varer, og det andet er, om der hos forbrugerne er opmærksomhed på problemet. Mogens Werge mener, det er NGO ernes job at skabe en bevidsthed hos forbrugerne, da det ikke er detailhandlens job at forklare om en kompleks problematik, men at give kunderne det, de efterspørger. Indtil videre har Coop ikke mærket nogen forbrugerefterspørgsel på CSPO-produkter. For nyligt er Coop dog gået ind i arbejdet med certificeret palmeolie, men har valgt ikke at kommunikere det ud til forbrugerne endnu. Coop arbejder således med CSPO i forbindelse med udvalgte varer, som er blevet kortlagt og indeholder over 10 procent palmeolie og samtidig er blandt de mest solgte varer hos Coop. Coop forventer at forstærke indsatsen inden for arbejdet med palmeolie, og at CSPO vil indgå i flere varer fremover. Morten Petersen fra Dansk Supermarked siger, at: certificeringer som sådan ikke bliver fremskyndet af forbrugerne, men derimod af pressen, NGO er og branchen selv i og med det er en konkurrencefaktor at kunne kvalitetssikre sig. Desuden tilføjer han, at der, hvor der er et problem, vil Dansk Supermarked gå ind. Dansk Supermarked er derfor for nyligt gået ind i arbejdet med certificeret palmeolie i form af en undersøgelse, hvor de skriver ud til leverandører og spørger, om der indgår palmeolie i produkterne, leverandørernes politik på området og om de er medlem af RSPO eller køber CSPO. Når undersøgelsen er afsluttet, vil Dansk Supermarked tage stilling til, hvad næste træk skal være. De Samvirkende Købmænd (DSK) har på vegne af Supergros udtalt, at bestyrelsen på nuværende tidspunkt drøfter en række initiativer, der kan synliggøre en holdning til sikring af mere ansvarligt produceret palmeolie. side 30

31 Palmeolierapport 2011 Initiativerne går bl.a. ud på at sikre sig en viden om problemstillingen i grossistvirksomhederne, hvortil vi har udarbejdet en grundig redegørelse, samt at arbejde på at stille krav til leverandørerne om, at de skal give oplysninger om deres eventuelle politikker på området. Herunder hvordan leverandørerne arbejder med at udbrede anvendelsen af bæredygtig palmeolie i produkterne Det er dog endnu ikke besluttet om disse initiativer skal føres ud i livet. Disse indledende drøftelser om, hvilke initiativer der skal iværksættes har ifølge DSK: således skabt større fokus på palmeolieproblematikken, og det er herefter grossisterne og kæderne, der afgør, om f.eks. et medlemskab af RSPO er relevant, og hvad de ønsker at offentliggøre om deres tiltag på området. Det fremgår altså, at alle detailhandelskæderne ønsker at være og blive opfattet som ansvarlige virksomheder, og de har adskillige ansvarlighedsmål i deres CSR-rapporter og på hjemmesiderne. Overordnet set bliver virksomhedernes CSR-politik dog ikke i tilstrækkelig grad ført ud i virkeligheden, hvis virksomhederne ikke er med til at skabe en efterspørgsel efter mere miljøvenlige produkter, men kun reagerer på problemer, som forbrugerne er opmærksomme på, og hvor mere miljøvenlige produkter allerede efterspørges. WWF Verdensnaturfonden mener: Det er positivt, at der er kommet mere fokus på RSPO, og at flere virksomheder melder sig ind i ordningen. Herved kommer der større overensstemmelse mellem virksomhedernes CSR-politikker og deres faktiske handlinger. Det virker som om, mange virksomheder er i en omstillingsfase, hvor flere virksomheder vil følge Rema 1000 s eksempel og melde sig ind i RSPO og begynde at købe CSPO-produkter. Denne udvikling går dog fortsat meget langsomt. Det er bemærkelsesværdigt, at efterspørgslen efter CSPO kommer fra udlandet og driver multinationale virksomheder i Danmark til at melde sig ind i RSPO, hvorimod der er et meget lille pres efter CSPO i Danmark. Særligt den danske detailhandel har ikke i tilstrækkelig grad levet op til egne CSR-forpligtigelser om at fungere som en drivkraft for efterspørgslen igennem hele forsyningskæden. WWF anbefaler derfor alle virksomheder, og i særdeleshed detailkæderne, at udarbejde 100 procent CSPO-målsætninger og påbegynde omstillingen til ansvarligt produceret palmeolie med det samme. side 31

32 WWF Verdensnaturfonden 5. Danmark halter efter sammenlignet med andre landes indsatser For at forstå den danske udvikling bedre er det oplagt at sammenligne med, hvordan udviklingen er i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. WWF udgav i oktober 2009 Palm Oil Buyers Scorecard. Det viste, at størstedelen af europæiske virksomheder valgte ikke at købe det certificerede palmeolie. Den næste udgave af Palm Oil Buyers Scorecard forventes udgivet i sidste kvartal af De ti virksomheder, som ifølge 2009-scorecardet har arbejdet mest med RSPO og sourcer CSPO er: Sainsbury s, Marks & Spencer, Migros, Young s/findus, Unilever, Cadbury, The Body Shop, L Oreal, Asda og Coop Switzerland. Generelt har disse top-10 virksomheder gjort fremskridt ved at være aktive medlemmer af RSPO, have politikker omkring palmeolie, have fastsat målsætninger, lavet handlingsplaner og ved at have begyndt at bruge CSPO. I 2011 er andre europæiske virksomheder allerede godt på vej til et større markedsskift i retning af at efterspørge ansvarligt producerede afgrøder. Mange supermarkedskæder i Europa har forpligtet sig til at have 100 procent certificeret palmeolie i alle produkter senest i Eksempler fra England Generelt er der større fokus på miljø, klima og ansvarlige indkøb i forbindelse med fødevarer i England, end det ses i Danmark. Storbritannien er det land i Europa med flest medlemmer i RSPO (i alt 83 pr. juli til sammenligning har Danmark 5 medlemmer). De britiske RSPO-medlemmer tæller virksomheder i de fleste sektorer, blandt andet detailhandel som Sainsbury s, Marc & Spencer og Asda, fødevareproducenter som Young s/findus og Cadbury samt rengøringsmidler og kropspleje fra Unilever og The Body Shop. Eksempel fra Schweiz Flere detailhandlere har meldt sig ind i RSPO og lover 100 procent CSPO fra eksempelvis Migros og COOP Switzerland. Derudover er Nestlé også med i RSPO. Eksempel fra Holland I april 2011 underskrev alle palmeolieleverandører og opkøbere på det hollandske marked aftalen Taskforce Sustainable Palm Oil, hvor landet som helhed sætter sig for kun at købe CSPO-certificeret palmeolie fra I årene frem vil de således udfase konventionel produceret palmeolie. Aftalen blev sat i gang af Dutch Product Board for Margarine, Fats and Oils (MVO), som også er medlem af RSPO. Holland er en afgørende spiller inden for forarbejdning af fødevarer, hvorfor denne aftale vil give store positive resultater for alle medlemmer af RSPO. RSPO er en mulig konkurrencemæssig fordel Der er adskillige fordele ved at begynde at efterspørge CSPO nu. Der ses potentielt nye PR- og CSR-relaterede fordele for de virksomheder og brands, der rykker først. Flere danske virksomheder er betydelige aktører på de europæiske markeder, hvilket betyder, at engagement for og implementering af ansvarlig indkøbspolitik i disse selskaber har/ kan få store positive effekter, ved at skabe opmærksomhed om palmeolieproblematikkerne gennem kommunikation af problematikkerne, øge den fysiske efterspørgsel på CSPO, og medvirke til at gøre RSPO til den nye markedsstandard. De danske myndigheder har ligeledes et ansvar for at skabe bedre rammebetingelser for bæredygtig produktion. side 32

33 WWF Verdensnaturfonden mener: Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International At de danske virksomheder ved at blive medlem af RSPO og sætte en målsætning om 100 procent CSPO i 2015 kan komme på niveau med CSR-politikken blandt konkurrenterne i de førende europæiske lande og herved opnå komparative fordele på CSR området i forhold til de øvrige konkurrenter. side 33

34 WWF Verdensnaturfonden 7. Konklusion Det globale forbrug af naturressourcer lægger et enormt pres på økosystemer over hele verden, og medfører omfattende tab af biodiversitet. Der sker en global afskovning på mere end 13 millioner hektar pr. år, hvilket svarer til tre gange Danmarks areal. UNEP har identificeret, at oliepalmeplantager er den primære drivkraft bag permanent afskovning i Malaysia og Indonesien, som er de to lande, der producerer stort set al den palmeolie, der importeres til Danmark. Presset på verdens skove vil forøges i takt med befolkningstilvæksten og i takt med, at forbruget øges. Rapporten viser, at danske importører og forarbejder af palmeolie befinder sig i en overgangsfase. Det er en positiv udvikling, der kan være med til at reducere presset på Jordens ressourcer, men det kræver fortsat vilje gennem hele værdikæden, fra plantageejer til forbruger, før der opnås en omfattende ansvarlig palmeolieproduktion, der tager hensyn til det omkringliggende miljø. Samtidig må de danske myndigheder begynde at støtte op omkring denne udvikling og fremme omstillingen. Der er sket positive ændringer siden 2006, da virksomhederne i dag giver udtryk for et langt stærkere fokus på CSR og er mere positive overfor RSPO og ønsker at gå i dialog med NGO er. Der mangler dog forsat konkret handling fra størstedelen af de danske virksomheder. Den nuværende aktivitet på området skyldes i høj grad efterspørgslen uden for Danmark og i langt færre tilfælde, at danske virksomheder ønsker at tager ansvar og være foregangsmænd. Et generelt problem er, at der kun stilles bagudrettede krav i værdikæden, og at der ikke lægges pres på detailhandlen, myndigheder og forbrugerne. Importører og forarbejdere venter på detailhandlen, mens detailhandlen venter på NGO er og forbrugere. Detailhandlen har en meget lang overvejelsesperiode og er generelt for passive. Selvom de store detailkæder har erkendt, at der er et problem med produktionen af konventionel palmeolie, tager de ikke det ansvar, som ligger hos dem. Detailhandlen afventer i stedet et forbrugerpres efter RSPO, hvilket er en passiv tilgang til deres CSR-politikker og derfor mere kan betegnes som tilpasning til markedskrav end som CSR. Kun Rema 1000 har valgt at arbejde progressivt for at reducere miljøpåvirkningerne fra palmeolie ved at melde sig ind i RSPO og sætte mål for andelen af certificeret palmeolie. Først når myndighederne og detailhandlen begynder at tage miljøproblemerne ved palmeolie mere alvorligt kan der ske en faktisk omlægning af det danske palmeolieforbrug. Forbrugerne og NGO er kan i den forbindelse være med til lægge pres på disse to aktører. Rapporten konkluderer, at mange af de danske aktører i palmeolieværdikæden halter bagefter de lande og udenlandske virksomheder, som de normalt sammenligner sig med. side 34

35 WWF Verdensnaturfonden anbefaler at: Danske virksomheder i palmeolieværdikæden sætter en målsætning om 100 procent CSPO (Certified Sustainable Palm Oil) senest i 2015, og med det samme begynder at efterspørge og promovere den certificerede palmeolie. Det gælder i særdeleshed detailkæderne, der kan gøre en stor forskel ved at ændre adfærd. Danske virksomheder lægger vægt på at efterspørge segregated CSPO, så der i stigende grad anvendes certificeret palmeolie i produkterne på de danske hylder. Myndighederne gennemfører analyser af området, udbreder kendskabet til problematikkerne, udarbejder incitamenter for virksomheder til at omlægge til CSPO, og vedtager bindende offentlig indkøbspolitik om 100 procent CSPO senest i Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International Relevante danske interesseorganisationer indenfor landbrugs- og fødevareområdet sætter fokus på RSPO, gerne gennem krav til medlemmernes andel af CSPO, som det er set i Holland. Danske forbrugere i højere grad opfordres af virksomheder og myndigheder til at efterspørge RSPO-certificerede produkter. side 35

36 WWF Verdensnaturfonden 8. Referencer CAPOMA, La Soja Mata & Chaya Comunicación (2009): Soy and Agribusiness Expansion in Northwest Argentina - Legalized deforestation and community resistance. The cases of the Wichí communities of the Itiyuro River Basin and several other communities. Cerri et al (2007): Predicted soil organic carbon stocks and changes in the Brazilian Amazon between 2000 and Agriculture, Ecosystems & Environment, 122 (1), in Campbell et al 2008: Carbon emissions from forest loss in protected areas: Summary. UNEP WCMC. COOP (2009): Ansvarlighedsrapport Tilgængelig online (20. februar 2011): com%2fv%2flight%2flayout.xml&showflipbtn=true DeFries, R.S., Rudel, T., Uriarte, M. & Hansen, M. (2010): Deforestation driven by urban population growth and agricultural trade in the twenty-first century. Nature Geoscience. Udgivet online: 7. februar Deumling, D., Wackernagel, M. & Monfreda, C. (2003): Eating up the Earth: How sustainable food systems shrink our ecological footprint. Redefining Progress, Agriculture Footprint Brief, Juli Department for Environment, Food and Rural Affairs: Review of policy options relating to sustainable palm oil procurement. Tilgængelig online (7. juni 2011) tp://randd.defra.gov.uk/ Document.aspx?Document=EV0459_10153_FRP.pdf Department for Environment, Food and Rural Affairs: Mapping and understanding the UK palm oil use. April Tilgængelig online (6. juli 2011): preview/resource/mapping-and-understanding-uk-palm-oil-supply-chain-defra-report/ DLG (2010): Årsrapport. Tilgængelig online (21. februar 2011): Ewers, R. & Didham, R. (2006): Confounding factors in the detection of species responses to habitat fragmentation. Biological Reviews 81: 1; FAO (2010): Key Findings. Global Forest Resources Assessment Tilgængelig online (9. marts 2011): FDB (2009): FDB s ansvarlighedsrapport Tilgængelig online (20. februar 2011): Ansvarlighedsrapport-lav.pdf Fitzherbert, E.B., Struebig, M. J., Morel, A., Danielsen, F., Brühl, C. A., Donald P. F. & Phalan B. (2008): How will oil palm expansion affect biodiversity? Review article. Trends Ecol. Evol. 23; GreenPalm (2011): What is Palm Oil? Tilgængelig online (18. april 2011): Hawker, C. (2011): The Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO) may finally be winning the battle within the paper and pulp industry to obtain less harmful methods of producing palm oil. Tilgængelig online (11. april 2011): greenpalm_leads_the_way_in_trading_certified_sustainable_palm_oil/ side 36

37 Palmeolierapport 2011 Hertwich, E., et al., UNEP (2010): Assessing the Environmental Impacts of Consumption and Production: Priority Products and Materials, WG Report on the Environmental Impacts of Products and Materials to the UNEP IPSRM. Hickingbottom, S. (2009): Date with Destiny. Demand will pick up for green palm oil. Global Oils & Fats Business Magazine 6 (4); 27. IAASTD (2009): Agriculture at the Crossroads. UNDP, FAO, World Bank, UNEP, UNESCO, WHO, GEF. Global Report and Exec. Summary of the Synthesis Report. Tilgængelig online (18. april 2011): Knudsen, J. V. (2011): Kriseforbrug sætter dagsordenen i Hvem er Hvem Dansk Dagligvarehandel. Dansk Handelsblad A/S. Århus. Tilgængelig online (12. april 2011): Landbrug & Fødevarer, 2011: Beskæftigelse og eksport. Tilgængelig online (25. marts 2011): Notat%20eksport%20og%20besk.ashx Nellemann, C., Miles, L., Kaltenborn, B.P. Virtue, M. & Ahlenius H. (2007): The last stand of the orangutan State of emergency: Illegal logging, fire and palm oil in Indonesia s national parks. UNEP. Nierenberg, D. (2005): Happier meals. Rethinking the global meat industry. World Watch Paper nr RSPO (2011): RSPO Certified. As of to date. Tilgængelig online (11. april 2011): RSPO (2007): Principles and Criteria for Sustainable Palm Oil Production. Including Indicators and Guidance. Tilgængelig online (11. april 2011): RSPO (2011:1) RSPO factsheet. Tilgængelig online (6. juli 2011): RSPO (2011:2): How to begin. Tilgængelig online (22. april 2011): Rudel, T. K. DeFries, R., Asner, G. P., Laurance, W. F. (2009): The changing drivers of deforestation: Do shifting threats to biodiversity provide new opportunities for conservation? Conservation Biology 23; Schober, T. M. (2010): Why Chinese Imports Stand to Alter Grain Markets. Tilgængelig online (2. marts 2011): Steffen, W. & Elliot, S. (2004): Global Change and the Earth System: A Planet Under Pressure. Executive Summary. IGBP Secretariat. Stockholm. Tican (2011): Miljøforhold. Tilgængelig online (20.februar 2011): Turner, I.M. (1996): Species loss in fragments of tropical rain forest: a review of the evidence. Journal of Applied Ecology 33; side 37

38 WWF Verdensnaturfonden Uryu, Y. et al (2008): Deforestation, Forest Degradation, Biodiversity Loss and CO2- emmisions in Riau, Sumatra, Indonesia. WWF Indonesia Technical Report, Jakarta, Indonesia. van Gelder, J. W. (2004): Greasy palms palm oil, the environment and big buisiness. Friends of the Earth. WWF (2011): Fire jordkloder efterlyses. Levende Natur, marts 2011; WWF (2010): Living Planet Report Biodiversity, biocapacity and development. Gland, Schweiz. WWF (2006_1): Danmarks globale fodaftryk en analyse af Danmarks forbrug af fornybare naturressourcer med fokus på de offentlige indkøb. WWF Verdensnaturfonden Danmark. Tilgængelig online (8. marts 2011): Globalt+fodaftryk/Rapporter+mv./Danmarks+globale+fodaftryk.pdf WWF (2006_2): Madens globale fodaftryk en analyse af det globale fodaftryk fra Danmarks produktion og forbrug af mad med fokus på soja og palmeolie. WWF Verdensnaturfonden Danmark. Tilgængelig online (11. april 2011): Service/Bibliotek/Globalt+fodaftryk/Rapporter+mv./Madens+globale+fodaftryk.pdf WWF (2004): Living Planet Report Biodiversity, biocapacity and development. Gland, Schweiz. I FAO 2010 II Fitzherbert et al 2008 III Nellemann et al 2007 IV DeFries et al 2010 V Turner 1996; Ewers & Didham 2006 VI Nellemann et al 2007 VII CAPOMA 2009 VIII RSPO 2011:1 IX Hawker 2011 side 38

39 Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International side 39

40 lar kort om WWF Verdensnaturfonden WWF er en udfordrende, konstruktiv, videnskabsbase-ret og troværdig organisation. De danske mærkesager er: Hav & fiskeri, skov, klima og den danske marine natur. WWF har mere end 100 kontorer i hele verden. Det er en af verdens største og mest indflydelsesrige NGO er med mere end 5 mio. støtter globalt. WWFs stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. Why we are here To stop the degradation of the planet s natural environment and to build a future in which humans live in harmony and nature. Læs mere om vores arbejde på wwf.dk Why we are here To stop the degradation of the planet s natural environment and to build a future in which humans live in harmony with nature. Det danske WWF kontor arbejder både i Danmark og i udviklingslandene. Projekterne er koncentreret i Mekongregionen, Koraltrekanten i Asien samt i den østlige del af Afrika. WWFs mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske del af World Wide Fund for Nature. oktober 2011

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja RAPPORT DK 2011 soja Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja Zig Koch / WWF indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. nuværende sojaproduktion rydder tropiskskov 2.1 Afskovning i

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

SPEJLREFLEKSKAMERAER PALMEOLIE

SPEJLREFLEKSKAMERAER PALMEOLIE 9 SPEJLREFLEKSKAMERAER PALMEOLIE TEST AF SAMFUNDSANSVAR LABORATORIETEST HVER TREDJE BAG VARE BILLIGT INDEHOLDER > ELLER PALMEOLIE ØKOLOGISK Vegetabilsk olie, zinkstereat... Palmeolie kan gemme sig bag

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM

ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM MAGASIN DECEMBER 2013 Levende Natur Årgang 31 ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM TEMA: SOJA & PALMEOLIE EU FÆLDER REGNSKOVEN Vores massive forbrug rydder skov i troperne HVEM HAR ANSVARET? Bliv klogere på palmeolien

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015

Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015 Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015 I undersøgelsen deltog 134 danske FSC-certificerede virksomheder, godkendte varemærkelicenshavere, brancheforeninger, NGO er og certificeringsfirmaer fra januar

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 Om Danish Agro koncernen Danish Agro koncernen er en international landbrugskoncern med over 3.500 ansatte i mere end 15 lande i fortrinsvis

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Sporbarhed &>Storytelling?

Sporbarhed &>Storytelling? Sporbarhed &>Storytelling? Eller: Hvordan designes et sporbarhedssystem således at det bliver mere end blot storytelling? Mere end eller andet end værdiladet! Præsentation Walther Rahbek, Salgschef, Lyngsoe

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

EGO Clean Light - Fakta!

EGO Clean Light - Fakta! - Fakta! EGO Clean Oil er en ny revolutionerende lampeolie, der udvikler markant mindre CO2-forurening Nyt miljøvenligt produkt fra EGO Indeklima EGO introducerer EGO Clean Light, som er et vegetabilsk

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Afsætning af bæredygtige produkter

Afsætning af bæredygtige produkter Afsætning af bæredygtige produkter Erfaringer fra nordisk detailhandel. Nordiske detailhandlere sælger stadig flere bæredygtige produkter. Denne artikel præsenterer indsatsen bag i form af eksempler på

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK Seminar om certificeret træ -skærpede anbefalinger for offentligt indkøb af træ Dansk Design Center, 8 oktober 2008

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv STRATEGISK CSR Til gavn for virksomheden og samfundet CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv Hvem er Dansk Erhverv? Erhvervsorganisation med 17.000 medlemsvirksomheder

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere