RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie"

Transkript

1 RAPPORT DK 2011 Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie

2 James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Lasse Juul-Olsen, Nina Astrid Fenger og Jan Graversen. WWF Verdensnaturfonden, Koncept og design af Karina Eg 2011 Forsidefoto: James Morgan / WWF International Udgivet i oktober 2011 af WWF Verdensnaturfonden, København, Danmark CVR nummer Enhver gengivelse eller kopiering hel eller delvis skal angive titel og kreditere udgiver som ophavsmand. Text 2011 WWF. All rights reserved WWF er en af verdens største og mest erfarne uafhængige natur- og miljøbevarelsesorganisationer. Mere end fem millioner mennesker støtter organisationen over hele verden, og WWF har et aktivt globalt netværk i mere end 100 lande. WWF s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF arbejder for dette, dels ved at bevare naturens mangfoldighed med fokus på de biologisk rigeste naturtyper på jorden, dels ved at sikre, at naturens ressourcer udnyttes på en bæredygtig måde og endelig ved at bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi.

3 indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. Den nuværende palmeolieproduktion rydder regnskov 2.1 Afskovning i Malaysia og Indonesien Regnskov bliver til svinekoteletter, margarine, kosmetik og brændsel certificeret palmeolie er en del af løsningen 3.1 Ansvarligt produceret palmeolie Tre forskellige typer certificeret palmeolie Udbuddet er stort, prisen overkommelig men der er brug for mere efterspørgsel hvorfor efterspørgslen efter certificeret palmeolie er så lav i Danmark 4.1 Myndighederne bærer et betydeligt ansvar Virksomhederne er vigtige aktører Import af palmeolie Danske virksomheders holdning til certificeret palmeolie Ansvarlighedspolitikker og deres implementering Efterspørgslen kommer, men kun i begrænset omfang fra de danske supermarkeder Danmark halter gevaldigt efter udlandet Konklusion Referencer 36

4 side 4 James Morgan / WWF International

5 Palmeolierapport 2011 Sammenfatning Verdens skove er under pres. Der forsvinder årligt 13 millioner hektar af den. Drivkræfterne bag afskovning er mange og ofte forbundne, men der er ingen tvivl om, at især i Malaysia og Indonesien har den eksplosive udvidelse af oliepalmeplantager betydet en øget rydning af regnskovene. Med denne rapport sætter WWF Verdensnaturfonden fokus på produktionen af palmeolie og trækker tråde til danske aktører såvel virksomheder som myndigheder. Rapporten fokuserer på, hvordan virksomheder og myndigheder reagerer i forhold til palmeolieproblematikkerne, og der gives anbefalinger til, hvordan disse aktører kan være med til at øge efterspørgslen på certificeret palmeolie. Oliepalmer er en højtydende afgrøde, og derfor arbejder WWF Verdensnaturfonden for at reducere miljøeffekterne, frem for at skabe alternativer til brugen af palmeolie palmeolie rapport Vi har alle et ansvar for at reducere presset på verdens skove. Danmark som land har anerkendt dette officielt i forbindelse med aftaleteksten for COP16 i Cancún, og virksomhederne har gennem deres CSR-politikker stort set alle vedkendt sig et miljø- og samfundsansvar. WWF har været med til at udarbejde standarder for ansvarligt produceret palmeolie under initiativet RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil). I dag er ca. 10 procent af verdens produktion af palmeolie certificeret efter disse standarder (CSPO - certified sustainable palm oil). Desværre er der endnu ikke efterspørgsel efter så meget ansvarligt produceret palmeolie. Denne rapport skal bidrage til, at flere virksomheder begynder at efterspørge CSPO, og at myndighederne indtager en aktiv rolle for at fremme CSPO efterspørgslen herhjemme. Som baggrund for denne rapport er der gennemført interviews med virksomheder og lavet litteraturstudier om virksomhedernes udvikling inden for RSPO. Rapporten konkluderer, at danske virksomheder ikke oplever det samme markedspres efter mere miljøvenligt dyrket palmeolie, som det ses i flere andre lande. Resultaterne indikerer dog, at der er stigende interesse fra virksomhederne for at blive RSPO-certificerede eller sikre, at deres leverandører er certificerede. Detailhandelen har stor betydning for, at slutforbrugeren bliver opmærksom på problemstillingerne ved konventionel palmeolieproduktion, men detailhandlen afventer generelt et markedspres fra forbrugerne, før de vil gå mere ind i arbejdet med RSPODet er på tide detailhandlen tager ansvaret på sig. Det er der indtil videre kun én supermarkedskæde i Danmark, der har gjort. Dermed halter kæderne gevaldigt bagud i forhold til de udenlandske. De danske myndigheder har ikke i tilstrækkelig grad adresseret miljøproblemerne ved konventionel palmeolieproduktion. Denne rapport giver derfor klare anbefalinger til myndighederne om at reducere det danske palmeolieforbrugs negative konsekvenser for de tropiske skove. Studiet tyder på, at de to væsentligste årsager til at antallet af virksomheder, der er medlem af RSPO, er lavere i Danmark og udviklingen går langsommere end i flere andre europæiske lande, skal findes i myndighedernes manglende prioritering af området samt detailhandelens tilbageholdne stilling til RSPO. Disse to forhold er væsentlige hindringer for, at forbrugerne kan foretage ansvarlige indkøb. side 5

6 WWF Verdensnaturfonden 1. Indledning Palmeolie er den vigtigste vegetabilske olie i verden. Den store og stigende efterspørgsel lægger et betydeligt pres på verdens regnskove, særligt i Sydøstasien, hvor mere end 80 procent af verdens palmeolie kommer fra. Presset på regnskovene forventes at tiltage i fremtiden, da den voksende befolkning på kloden vil efterspørge flere fødevarer. RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil) blev dannet i 2003 blandt andet for at reducere presset på regnskovene. Formålet er at fremme ansvarligt produceret palmeolie ved at etablere et regelsæt med troværdige globale standarder og involvere aktører i hele leverandørkæden. Sammenslutningen består af NGO er, producenter, raffinaderier og andre forarbejdningsvirksomheder, statslige institutioner og detailhandlen. Der har siden 2008 været certificeret palmeolie (CSPO) på markedet. Denne rapport synliggør den danske palmeolie-værdikæde og de danske virksomheders holdning til RSPO, som på bare fem år har flyttet sig i en positiv retning siden sidste undersøgelse blev gennemført af WWF Verdensnaturfonden i Baseret på disse informationer kommer rapporten med anbefalinger til, hvilke ændringer virksomheder og myndigheder kan og bør foretage, for at medvirke til at reducere det danske pres på de tropiske skove, som især kommer fra vores landbrug og fødevareforbrug. Disse to områder er ifølge UNEP (United Nations Environment Programme) netop også nogle af de vigtigste årsager til en stor belastning af miljøet. Det menneskelige globale ressourcetræk overstiger, hvad naturen kan nå at regenerere med en faktor på 1,5. Overforbruget af naturens ressourcer lægger et enormt pres på økosystemer over hele verden med et omfattende tab af biodiversitet til følge. Living Planet Index (LPI) viser en samlet nedadgående tendens i den globale biodiversitet på næsten 30 procent mellem 1970 og Tendenserne er endnu værre, når det kommer til de mest artsrige dele af verden som regnskovene; LPI for troperne er faldet med 60 procent siden 1970 (WWF 2010). I et business as usual-scenarie vil dette pres forøges betydeligt over de kommende år. De negative miljømæssige bivirkninger ved landbrugsproduktionen er i mange tilfælde mindre synlige. Det skyldes blandt andet, at den stigende internationale handel spreder de produktionsarealer, der bruges til produktionen af danske fødevarer, udover hele kloden. De reelle globale miljø- og samfundsmæssige omkostninger ved produktion af globale råvarer bliver sjældent afspejlet i danske virksomheders varepriser. Certificeringsordninger som RSPO kan bidrage til at løse problemerne ved at give myndigheder, virksomheder og forbrugere mulighed for at vælge produkter, der tager hensyn til det lokale område, som råvarerne produceres i, både i forhold til miljømæssige og sociale forhold. side 6

7 Palmeolierapport 2011 WWF Verdensnaturfonden opfordrer derfor danske virksomheder til at tage ansvar ved at deltage i RSPO-samarbejdet samt ved at udarbejde og implementere politikker, der fremmer den ansvarligt producerede palmeolie. Politikere og myndigheder bærer dog også et betydeligt ansvar. WWF opfordrer dem til at skabe gode og tidssvarende rammevilkår, så det kan betale sig at overgå til et mere ansvarligt produceret varesortiment. Rapporten forholder sig primært til virksomhedernes og myndighedernes ansvar. Forbrugerne og NGO erne spiller selvfølgelig også en rolle, hvilket fremhæves af flere virksomheder, men de er sekundære i denne rapport, da det i første omgang handler om at fokusere på at skabe gode rammer for efterspørgslen. Forbrugerne og NGO erne spiller dog en stor langsigtet rolle, når der skal skabes opmærksomhed om problematikkerne og lægges pres på og motivere virksomheder og myndigheder til at rykke sig i en mere bæredygtig retning. Rapporten indledes med en gennemgang af problemerne i palmeolieproduktionen. Herefter følger en beskrivelse af, hvordan RSPO fungerer, og hvordan RSPO kan bidrage til at løse problemerne. Efterfølgende beskrives den danske palmeolieværdikæde. Myndighedernes ansvar bliver analyseret, hvorefter virksomhedernes holdninger og ansvarlighedspolitikker afdækkes for at vurdere, om de stemmer overens med virksomhedernes faktiske handlinger og der ses nærmere på drivkræfterne bag virksomhedernes position på området. Dette leder til en sammenligning af den danske indsats i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Endelig giver rapporten anbefalinger til, hvordan den danske indsats kan forbedres. 1 Living Planet Index (LPI) er en indikator for den globale biologiske mangfoldighed. Living Planet Index blev oprindeligt udviklet af WWF i samarbejde med UNEP-WCMC, der er biodiversitetsvurderingsog policydelen af FNs Miljøprogram. side 7

8 WWF Verdensnaturfonden 2. Den nuværende palmeolieproduktion rydder regnskov 2.1 Afskovning i Malaysia og Indonesien I løbet af de seneste tre årtier er der i gennemsnit blevet ryddet ca. 13 millioner hektar skov om året. Det svarer til omkring tre gange Danmarks areal, der forsvinder - hvert år. Drivkræfterne bag skovrydningen er ofte sammenhængende. De vigtigste drivkræfter i Sydamerika og Sydøstasien har skiftet fra at være småskala-jordejere, der rydder skoven til græsning af kvæg og smålandbrug til at være virksomheder og storskalabrug, der i højere grad anlægger permanent landbrug og plantager som eksempelvis palmeolieplantager. Dette skift er drevet af national og international markedsefterspørgsel, der fysisk befinder sig langt fra skovområderne. Ifølge UNEP er oliepalmeplantager den primære årsag til permanent afskovning i Malaysia og Indonesien. Det er de høje verdensmarkedspriser for palmeolie, der fører til en hurtig ekspansion af plantagerne. Palmeolie er klart den vigtigste eksportafgrøde i Indonesien og Malaysia. De to lande producerer og leverer ca. 87 procent af al palmeolie i verden. Figur 1 Den anden afskovningsbølge i Amazonas og Sydøstasien - afskovningen er virksomhedsdrevet (1985-nu) Arealet med plantager forsætter med at vokse på bekostning af skov Plantagearealet til dyrkningen af palmeolie i Indonesien havde i perioden en vækst på 279 procent (se figur 2) samtidig med, at verdens forbrug blev fordoblet. Ifølge FAOSTAT er der nu omkring 15 mio. hektar oliepalmeplantager verden over, hvilket svarer omtrent til arealet af Danmark, Schweiz, Holland og Belgien tilsammen. Figur 2 Udviklingen af arealer med oliepalmer Data fra FAOSTAT. side 8

9 Palmeolierapport 2011 Efterspørgslen ventes næsten at blive fordoblet igen inden år Det betyder, at der er behov for at udvide produktionsarealet med mio. hektar. Der er stor fare for, at en del af dette areal vil ligge der, hvor der i dag står intakt tropisk skov med mindre der skabes et større marked for palmeolie, som dyrkes på arealer uden høj biodiversitet. I forhold til 1950 er kun 50 procent af den oprindelige regnskov på den indonesiske del af Borneo tilbage (se figur 3). En af hovedårsagerne til afskovningen har været det stigende areal, som oliepalmeplantager lægger beslag på. Ifølge WWF s vurderinger vil kun 30 procent af den oprindelige skov fra 1950 være tilbage i 2020 og næsten hele den del af regnskoven, der indeholder den største artsrigdom, vil være omlagt til andre formål med mindre der sker radikale ændringer i de nuværende tendenser. Figur 3 Den historiske og estimerede fremtidige afskovning på Borneo. Kilde WWF Tyskland Forest Cover Loss on BORNEO 1900 / 2000 / 2020 forest cover loss until 1900 forest cover loss forest cover loss forest cover (projection) 2020 country boundary Kuching Pontianak Kota Kinabalu BRUNEI M A L A Y S I A I N D O N E S I A A s i a Samarinda 0 km 300 km Banjarmasin WWF Germany Konsekvenserne fra afskovning er alvorlige Afskovning har væsentlige konsekvenser for det globale klima, biodiversiteten samt de services, mennesker får fra økosystemerne. Desuden resulterer afskovning i blandt andet erosion, vandforurening og habitatopsplitning, hvilket igen fører til tab af unikke plante- og dyrearter. Når skoven fældes, kan der ske en habitatsopsplittelse, der kan true eller helt udrydde flere arter, som for eksempel den asiatiske elefant (omkring individer i 1900, nu estimeret til et sted mellem og ) og tigeren (fra omkring individer i år 1900 til ca i dag på globalt plan). Et andet problem ved oliepalmeplantagerne er brugen af ild ved rydningen af skoven. Dette medfører hvert år ukontrollerede brande med sundhedsmæssige risici, økonomiske tab, CO2-emissioner og tab af naturlige levesteder til følge (se også boks 1 nedenfor). Desuden kommer ca. 15 procent af verdens samlede udslip af drivhusgasser fra afskovning og degradering af skov. Drivhusgasserne kan ikke umiddelbart optages igen, idet naturskov kan lagre meget større mængder drivhusgasser end plantageskove. BOKS 1: Indonesiens CO2-udslip overstiger EU s samlede emissioner på grund af vores forbrug. Tørvemoserne i Riau-provinsen, Sumatra, anslås at lagre 14,6 gigaton (Gt) kulstof. Det er den største mængde af kulstof i Indonesien. Tørvejord er i stand til at lagre 30 gange mere kulstof end de tropiske skove over dem, men lagringskapaciteten afhænger af skovenes tilstand. I løbet af de seneste 25 år har Riau mistet fire millioner hektar (65 procent) skov. Meget af denne afskovning er drevet af ekspansionen af industrielle oliepalme- og træplantager til papirproduktion. Mellem 1990 og 2007 nåede den samlede udledning fra ændringer i arealanvendelsen op til 3,66 Gt CO2 i Riau, hvilket overstiger de samlede CO2-emissioner for hele EU i I kraft af vores import af palmeolie fra denne region har Danmark et medansvar for den ændrede arealanvendelse i Indonesien og den omfattende CO2-udledning. side 9

10 En mere ansvarlig palmeolieproduktion er mulig Der findes fortsat arealer, hvor palmeolieproduktionen kan udvides, uden at det medfører afskovning, tab af biodiversitet eller betydelige udledninger af drivhusgasser. Det kan dels ske på jorde, der er blevet degraderet på grund af dårlig landbrugspraksis, eller på arealer der er mindre sårbare. Ved at sikre, at de lokale producenter får mere viden om produktionen kan udbyttet per hektar samtidig forøges og degradering af landbrugsland undgås. Edward Parker / WWF-Canon Oliepalmeplantagerne har sociale konsekvenser Udover skovrydningen er der en lang række andre negative konsekvenser ved palmeolieekspansionen. Storskala-palmeolieproduktion fører ofte til brud på arbejdsrettigheder (f.eks. tvangsarbejde), samt fortrængning af landbefolkningen og indfødte folk. Ulovlige jordopkøb og arealkonflikter bliver også hyppigere. Desuden ses ofte brug af kemikalier, som medfører stor risiko for både forurening af miljøet og for pesticidrester i afgrøderne, og det udgør en sundhedsrisiko for plantagearbejderne.

11 Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International side 11

12 WWF Verdensnaturfonden Regnskov bliver til svinekoteletter, margarine, kosmetik og brændsel 2.2 Palmeolie er den vigtigste form for vegetabilsk olie i verden (47 mio. tons i 2009 ifølge FAOSTAT) og kan substituere animalsk fedt, kakaosmør og transfedtsyrer. Palmeolie udgør en tredjedel af den globale produktion af vegetabilske olier og fedtstoffer. Det anvendes i mange forskellige produkter, for eksempel i margarine, is, chokolade, chips, kiks, babymad, kosmetik, hudpleje, dyrefoder, rengøringsmidler, maskinsmøremidler og biobrændsel. Tabel 1 viser det typiske palmeolieindhold i udvalgte produkter: Tabel 1: Typisk palmeolieindhold. Tabellen er baseret på tal fra: Department for Environment, Food and Rural Affairs, s. 25 I juli 2011 vedtog man i EU, at det fra 2015 skal fremgå af ingredienslisten, hvilken type vegetabilsk olie der er anvendt. Frem til dette tidspunkt kan virksomhederne fortsat nøjes med at skrive vegetabilsk olie på ingredienslisten. Forbrugerne har dermed ingen mulighed for at vide, om produkterne indeholder uansvarligt produceret palmeolie. Der importeres flere forskellige typer af vegetabilske olier til Europa, nedenstående figur giver en indikation af størrelsesforholdet mellem de typer af vegetabilske olier, der importeres. Figur 4: Fordelingen af vegetabilske olier der indløber til Europas vigtigste oliehavn, Rotterdam. Kilde Department for Environment, Food and Rural Affairs side 12

13 Da der indgår palmeolie i rigtigt mange af de pakkede fødevarer i Europa, sker der en skjult import af palmeolie som ingrediens i de færdigproducerede produkter, vi importerer. Danmarks rolle i den globale palmeolieforsyningskæde er væsentlig. Det skyldes ikke et højt forbrug, men i højere grad Danmarks rolle som forarbejder gennem den dansk/svenske virksomhed AarhusKarlshamn (AAK), der ejer nogle af de største palmeolieraffinaderier i Europa. Derudover spiller Danmark også en væsentlig rolle pga. vores store fødevareindustri, idet danske virksomheder importerer palmeolie for at kunne fremstille mange af de fødevarer, der senere eksporteres. Palmeolierapport 2011 WWF-Canon / Richard Stonehouse 1 AAK er registreret på den svenske børs. side 13

14 WWF Verdensnaturfonden 3. RSPO som en del af løsningen Oliepalmen er en højtydende plantesort, der producerer meget olie pr. arealenhed i sammenligning med andre vegetabilske olier (se figur 5 nedenfor). Det betyder også, at der ikke er grund til at stoppe dyrkningen eller forbyde brugen af palmeolie. Derfor støtter WWF det videre arbejde med produktions- og handelsaftalerne med denne afgrøde, men vil samtidig arbejde for, at produktionen ikke sker på bekostning af oprindelige naturområder såsom regnskov, savanne, sumpområder med tørvejorde mv., eller kompromitterer lokale og indfødte befolkningers rettigheder. Figur 5 gennemsnitligt olieudbytte for nogle af de vigtigste olieafgrøder Kilde: RSPO Figur 2 Udviklingen af arealer med oliepalmer Data fra FAOSTAT. 3.1 Ansvarligt produceret palmeolie På WWF s initiativ, og i samarbejde med en bred vifte af virksomheder og NGO er, blev RSPO (Round Table on Sustainable Palm Oil) etableret som et multi-stakeholder forum i Formålet er at fremme ansvarligt produceret palmeolie ved at definere troværdige globale standarder og involvere aktører i hele leverandørkæden, lige fra palmeolieproducenterne, raffinaderier og andre forarbejdningsvirksomheder, NGO er, statslige institutioner og detailhandelen. RSPO har i dag 498 ordinære medlemmer samt et mindre antal delvise medlemmer. De vigtigste principper bag certificeringen er gennemsigtighed, arbejdsrettigheder, samarbejde med lokale, anvendelse af de bedst tilgængelige dyrkningsmetoder, beskyttelse af natur og miljø samt langsigtet økonomisk planlægning. Eksempelvis er der krav om overvågning og stadig forbedring af plantagedriften, hvor der blandt andet skal ske en udfasning i brugen af bestemte pesticider (f.eks. paraquat). Et andet af principperne sikrer, at nye plantager, der er anlagt siden november 2005, ikke erstatter primær skov. Andre typer natur, som også har en høj bevaringsmæssig værdi, beskyttes ligeledes. Se Boks 2 for detaljer om RSPO-standarden. Gennem certificeringen vil udvidelse af oliepalmeplantagerne ske på en ansvarlig måde. Certificeringsordningen førte til, at den første certificerede palmeolie kom på markedet i november 2008 og i januar 2011 blev der offentliggjort et RSPO-logo, der kan sættes på fødevarer og kosmetik (se figur 6). I dag er ca. 10 procent af verdens produktion af palmeolie certificeret efter RSPO s principper og kriterier. side 14

15 Palmeolierapport 2011 BOKS 2: RSPO principper og kriterier for produktion af palmeolie Virksomheden forpligtes til at sikre gennemsigtighed i plantagedriften, blandet andet ved at oliepalmeplantagerne skal offentliggøre deres forvaltningsplaner. Lovgivning skal overholdes, så blandt andet landrettigheder for indfødte folk og andre lokalbefolkninger respekteres. Forpligtigelse til forvaltningsplanlægning, der sigter mod økonomisk og finansiel levedygtighed på længere sigt. Best practices metoder skal bruges i såvel oliepalmeplantager som i olieraffinaderier. Dette indebærer bl.a. begrænsninger i brugen af pesticider, kontrol med jorderosion, sikring af jordens frugtbarhed og en god vandkvalitet. Beskyttelse af naturressourcer og den biologiske mangfoldighed. Beskyttelse af sjældne eller truede arter og beskyttelse af særligt værdifulde skove. Ansvarlig hensyntagen til medarbejdere og lokalbefolkninger som påvirkes af plantager og raffinaderier. Ansvarlig udvikling af nye plantager. Blandt andet må der ikke etableres plantager i områder med biologisk eller kulturelt særligt værdifulde skove, som for eksempel primær skov. Krav om overvågning og stadig forbedring af plantagedriften. (RSPO 2007) RSPO er ikke en økologisk ordning. Der tillades derfor brug af kemikalier i produktionen, da tropiske insekter ellers ville ødelægge store dele af høsten. Dog er der krav om, at der laves en udfasning plan for de farligste kemikalier, såsom paraquat og monocrotophos, ligesom medarbejderne skal modtage god træning og vejledning samt anvende det nødvendige sikkerhedsudstyr. Der arbejdes for at udvikle biologiske bekæmpelsesmidler til oliepalmeplantagerne. RSPO s organisationsopbygning RSPO s højeste instans er generalforsamlingen. Den beslutter ved afstemning, hvem der skal være medlem af bestyrelsen. Den træffer også beslutning om resolutioner. RSPO ledes af bestyrelsen, der består af 16 medlemmer, der som nævnt vælges på generalforsamlingen, men hvor sædefordelingen ligger fast indenfor de syv interessent-grupper: Oliepalmeproducenter... 4* Palmeolieforarbejdere... 2 Producenter af forbrugervarer... 2 Supermarkedskæder... 2 Banker/investorer... 2 Miljø NGO er... 2 Sociale NGO er... 2 * én repræsentant for Malaysia, én fra Indonesien, én fra Resten af verden og én mindre producent Alle medlemmer skal underskrive en code of conduct, hvor producenter skriver under på, at de vil overholde RSPO s principper og kriterier og opnå RSPO certificering af deres plantager, mens ikke-producenter forventes at følge lignende standarder i deres opkøb og brug af palmeolie. RSPO-certificering garanterer at palmeolien, der anvendes i et produkt, lever op til RSPO-standarderne. Virksomhederne opnår certificering efter at have gået igennem en stringent certificeringsproces, hvor et tredjeparts akkrediteret certificeringsorgan gennemgår virksomhedens operationer i henhold til internationale standarder. Certificeringen gælder fem år ad gangen, men med årlige revisionsbesøg, og certificeringen kan til hver en tid trækkes tilbage, hvis der sker overtrædelser af reglerne. side 15

16 WWF Verdensnaturfonden 3.2 Tre forskellige typer certificeret palmeolie At RSPO-samarbejdet flytter på tingene, kan læses ud af de kolde tal. Dyrkningsareal for det samlede antal certificerede producenter er på ha, hvorfra der kan leveres 4,2 millioner ton certificeret palmeolie (CSPO) per år og ton/år certificeret palmekerneolie (CSPK) (tal fra juni 2011). På nuværende tidspunkt svarer andelen af certificeret palmeolie til ca. 10 procent af verdens samlede verdensproduktion. Der findes tre former for CSPO: Fully Segregated, Mass Balance og Book and Claim (GreenPalm). Fully Segregated garanterer, at palmeolien er dyrket i en RSPOcertificeret plantage og holdes adskilt fra konventionel palmeolie gennem hele værdikæden, fra plantage over forarbejdning til forbruger (figur 7). Transport af olien rapporteres til et uafhængigt certificeringsorgan frem til raffinaderiet. Når olien er blevet forarbejdet, bliver certificeringen godkendt af et tredjepartskonsulentfirma, og olien kan mærkes med RSPO-certified sustainable palm oil. Figur 7 Værdikæde for Fully Segregated palmeolie i RSPO. Kilde: RSPO 2011:2 I Mass Balance -systemet bliver palmeolie fra certificerede producenter blandet med konventionel palmeolie under transport og opbevaring. Frem til raffinaderiet bliver den blandede olie overvåget af et uafhængigt certificeringsorgan. I for eksempel en blanding bestående af 100 ton certificeret palmeolie og 100 ton ikkecertificeret palmeolie kan virksomheden sælge 100 ton af blandingen som RSPOcertificeret. Virksomhederne kan dermed ikke sælge mere certificeret palmeolie, end de har købt. Massebalanceolie kan mærkes med RSPO-logo og mærket mixed. På produktet kan der skrives, at det har: Contributed to the production of RSPOcertified sustainable palm oil. side 16

17 WWF Palmeolierapport Verdensnaturfonden 2011 Figur 8 Værdikæde for Mass Balance palmeolie i RSPO. Kilde: RSPO 2011:2 Den tredje og sidste mulighed er Book and Claim, som administreres gennem certificerings-handelsprogrammet GreenPalm. I dette system håndteres palmeolie fra certificerede producenter sammen med konventionel palmeolie. Ingen bevægelser eller transaktioner overvåges gennem produktionskæden. I stedet belønnes producenterne for at bruge de ansvarlige metoder i plantagen ved at modtage ét GreenPalm-certifikat for hvert ton CSPO, de producerer. Producenter sælger efterfølgende deres certifikater på direkte til opkøbere rundt om i verden, hvorved opkøberne kan give økonomisk støtte til CSPO-produktion, imens de stadig bruger deres eksisterende forsyningskæde med den konventionelle palmeolie. GreenPalm-certifikaterne giver slutbrugeren ret til at skrive, at en tilsvarende mængde har Contributed to the production of RSPOcertified sustainable palm oil. Figur 9 Værdikæde for Book & Claim / GreenPalm i RSPO. Kilde: RSPO 2011:2 side 17

18 WWF Verdensnaturfonden I dag er omtrent halvdelen af den solgte certificerede palmeolie segregeret eller massebalance, mens den anden halvdel er Book & Claim. Figur 10 illustrer den seneste udvikling i fordelingen. Figur 10 Salget af certificeret palmeolie efter certificeringstype. Kilde: WWF anser Book og Claim som en god overgangsmodel, der skal være med til at lette CSPO s adgang til markedet. WWF vil dog arbejde for, at denne model med tiden bliver udfaset, da den ikke understøtter infrastrukturen omkring distributionen af CSPO, hvilket de to andre modeller gør. Når massen af certificeret palmeolie stiger, vil omkostningerne for massebalance og segregeret falde, hvilket vil betyde, at der ikke længere vil være behov for Book og Claim, og ordningen kan udfases. WWF arbejder for, at dette skift sker så hurtigt som muligt, blandt andet ved at opfordre virksomheder til at efterspørge massebalance og segregeret. På nuværende tidspunkt er det dog vigtigst, at den certificerede andel af markedet vokser. 3.3 Udbuddet er stort, efterspørgslen lille og prisen overkommelig Fra 2008 til starten af 2010 stemte udbuddet og salget af CSPO nogenlunde overens. Forholdet har dog ændret sig siden maj 2010, hvor en gradvis større del af plantageejerne er blevet certificerede, mens antallet af opkøbere ikke har ændret sig synderligt. I slutningen af 2010 svarede det til, at kun 60 procent af den producerede CSPO blev solgt som certificeret, mens de resterende 40 procent måtte sælges som konventionel palmeolie, hvilket kan ses af figur 11. Det er derfor vigtigt, at efterspørgslen igen kommer til at stige, hvilket en omlægning af det danske forbrug kan være med til at støtte. Figur 11 Udbud og salg af CSPO fra juli 2010 til juni 2011 Kilde side 18

19 Palmeolierapport 2011 Prisen på et ton palmeolie svinger meget, men har det sidste års tid ligget i omegnen af USD. Gennemsnitsprisen for et Greenpalm-certifikat ligger på omkring 5-10 USD. Med andre ord koster det omkring 1 procent eller mindre i merpris at støtte op om ansvarlig palmeolieproduktion gennem Greenpalm. Det er noget sværere at få indblik i, hvad massebalance og segregeret palmeolie koster - men det er noget mere. AarhusKarlshamn udtaler, at de giver omkring 30 USD ekstra for et ton certificeret segregeret palmeolie hos producenten i Malaysia. Dertil kommer omkostninger forbundet med at sikre sporbarhed og holde palmeolien adskilt op igennem værdikæden - samt omkostningerne til Chain of custody-certificering for alle led i kæden. Det bliver naturligvis billigere pr. ton, jo større del af den samlede palmeolieproduktion, der bliver certificeret. WWF Verdensnaturfonden anbefaler RSPO RSPO er det bedste markedsredskab til at sikre en ansvarlig produktion af palmeolie. RSPO-samarbejdet har sat gang i en positiv udvikling mellem aktører inden for palmeolieproduktionen. RSPO fokuserer ikke kun på de miljømæssige forhold i produktionen, men også på sociale og driftsøkonomiske forhold, så palmeolien produceres på en måde, der tilgodeser flest mulige aktører på samme tid. Ordningen viser, at råvarer kan produceres til overkommelige priser og med målbart reducerede negative konsekvenser for miljøet og sociale forhold. Væksten i RSPO-certificeringen viser også, at virksomhederne gerne vil være med til at producere mere ansvarligt, når de først får præsenteret kriterierne. Udover at promovere RSPO-samarbejdet og tackle problematikken om palmeolieproduktionen, arbejder WWF også med at fremme åbne, inddragende planer for arealanvendelse, motivere og lægge pres på myndigheder i producent- og aftagerlande, og udvikle værktøjer til at undersøge og påvirke finansierings- og investortrends indenfor oliepalmesektoren. RSPO har været mødt med kritik fra en række miljøorganisationer, herunder Greenpeace og Friends of the Earth. De kritiserer ordningen for at være greenwashing og for at kravene ikke er stramme nok. Kritikken går især på, at RSPO ikke beskytter naturområder af høj bevaringsværdi godt nok. WWF mener, at RSPO er et stort skridt i den rigtige retning, idet primær skov ikke må konverteres, ligesom områder af særlig høj biodiversitet (high conservation value areas) skal beskyttes. Store produktioner som palmeolieproduktionen lader sig ikke ændre fra den ene dag til den anden. Producenterne skal have tid til at omstille sig, og de skal kunne se, at der er et marked for den ansvarligt producerede palmeolie. WWF arbejder for, at RSPO-kriterierne løbende strammes i takt med, at markedet for certificeret palmeolie (CSPO) vokser og bedre produktionsformer udvikles. Ved at være med til at etablere RSPO har WWF allerede haft en positiv indflydelse på en mere bæredygtig produktionsform. RSPO har sat fokus på de problemer, der er i forbindelse med palmeolieproduktionen og skabt en platform, hvor det er muligt at finde bedre løsninger på problemerne. Ved at være med til at udvikle og fortsat forbedre dette samarbejde mener WWF, at det i højere grad vil være muligt at forhindre ødelæggelse af regnskoven end ved at stå udenfor. Derfor støtter WWF op om RSPO og opfordrer virksomhederne til at indgå i samarbejdet, så presset kan lettes på klodens tropiske skove. side 19

20 WWF Verdensnaturfonden side 20

21 Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International side 21

22 WWF Verdensnaturfonden 4. Hvorfor er efterspørgslen efter RSPO så beskeden i Danmark? 4.1 Myndighederne bærer et betydeligt ansvar Myndighedernes ansvar er et område, der er kommet øget fokus på efter EU s 2020 strategi, der gennem et Resource Efficiency Flagship Initiative har sat fokus på en mere bæredygtig produktion, både i EU men også fra de lande, vi importerer fra. Særligt skal der tages hensyn til sociale og miljømæssige forhold i de områder, som EU medlemslandene opkøber ressourcer fra. Af aftalen fra UNFCCC COP16 i Cancún fremgår det desuden, at alle lande skal finde effektive måder at reducere det pres på skovene, som fører til udledning af drivhusgasser. Danmark er således forpligtet til at arbejde for at reducere presset på verdens skove og her spiller palmeolie en væsentlig rolle. Desværre har de danske myndigheder intet foretaget sig for at støtte op om en mere bæredygtig produktion af palmeolie. WWF verdensnaturfonden opfordrer de danske myndigheder til at bidrage til at gøre det danske forbrug af palmeolie mere bæredygtigt ved: At gennemføre tilbundsgående studier af Danmarks rolle i forhold til afskovningen At den danske regering arbejder for at få gennemført lovgivning på EU-niveau, der reducerer presset på de tropiske skove. At lave bindende offentlige indkøbspolitikker, der sikrer, at det offentlige ikke bidrager til skovrydning gennem forbruget af palmeolie (krav om 100 procent CSPO). Herved kan det offentlige indkøb være med til at øge forbruger efterspørgslen. At støtte oplysningsaktiviteter om palmeolieproblematikker og det danske aftryk i troperne, skabe incitamentsordninger og samarbejde med virksomheder og forbrugere med henblik på at øge markedstrækket efter de mere bæredygtige produkter. At arbejde for, at EU s handelspolitik fremmer brugen af ansvarligheds/ bæredygtigheds-certificerede varer. De danske myndigheder har altså flere forskellige håndtag, de kan skrue på for at begrænse presset på de tropiske skove. Det kræver blot, at der kommer et større fokus på området samt vilje til at gøre noget ved de miljøproblemer, den danske import forårsager i udviklingslandene. På nuværende tidspunkt er der ikke udviklet en dansk politik på området. Danmark forsætter dermed med at sende miljøomkostningerne fra vores palmeolieforbrug til de tropiske skove og overlader løsningen af problemet til de få danske virksomheder, der vil forholde sig til den. 1 I beslutningen i Cancún fremgår følgende; 68. Encourages all Parties to find effective ways to reduce the human pressure on forests that results in greenhouse gas emissions, including actions to address drivers of deforestation; docs/2010/cop16/eng/07a01. pdf#page=2 side 22

23 Palmeolierapport Virksomhederne er ligeledes vigtige aktører Import af palmeolie I 2008 importerede Danmark ifølge FAOSTAT sammenlagt tons palmeolieprodukter bestående af palmeolie (76 procent), palmekerneolie (16 procent), palmekage (5 procent) og palmekerner (3 procent). Danmark importerede 59 procent direkte fra Malaysia og 6 procent fra Indonesien. Hertil kommer 28 procent og 6 procent fra henholdsvis Tyskland og Holland samt 1 procent fra andre lande. Dog er nærmest hele importen rent faktisk fra Malaysia (anslået 75 procent) og Indonesien (anslået 25 procent), i og med de også er Tysklands og Hollands leverandører. Den totale danske import af palmeolieprodukter forventes endvidere at være højere end det FAOSTAT angiver, idet der ikke er medregnet de palmeolieingredienser, som findes i importerede forarbejdede produkter. Ligeledes må eksporten fra Danmark anses som underestimeret. Figur 12 illustrerer, hvordan den danske værdikæde kan deles op i nogle overordnede grupper. Nogle af virksomhederne hører til i flere af grupperne. De fleste er importører en gang imellem, da man køber råvarer dér, hvor de fås billigst. Dette betyder, at virksomhederne i nogle tilfælde køber i Danmark fra AAK, der har et salgskontor i Århus, eller importerer fra tyske, hollandske eller andre udenlandske raffinaderier. I landbruget anvendes palmeolie og palmefedt i foder hovedsageligt til svin og kvæg. Slagterierne er endnu et led i forarbejdningen af kød fra landbruget. I Danmark er de største slagterier for svin og kvæg Danish Crown, Tican a.m.b.a. og tyskejede Brørup Slagteri. Figur 12 illustrerer, hvordan de danske aktører i palmeolieværdikæden er forbundne. De danske forbrugere køber palmeolie i butikkerne, enten direkte gennem forarbejdede produkter, der indeholder palmeolie, eller indirekte ved køb af kød fra dyr fodret med palmeolie. Udover de illustrerede sammenhænge på det danske marked spiller import og eksport af varer også en stor rolle, men disse er ikke inddraget i denne simple illustration. Figur 12 Værdikæde for oliepalmeprodukter i Danmark, med nogle af de centrale virksomheder. De grønne er medlemmer af RSPO, mens de røde endnu ikke er. side 23

24 WWF Verdensnaturfonden Danske virksomheders holdning til RSPO I den danske palmeolieværdikæde er der kommet større fokus på problemerne ved palmeolieproduktion i forhold til 2006, hvor WWF Verdensnaturfonden lancerede rapporten Madens globale fodaftryk en analyse af det globale fodaftryk fra Danmarks produktion og forbrug af mad med fokus på soja og palmeolie. Dette ses i form af, at der først og fremmest er kommet certificeret palmeolie (CSPO) på markedet, og at der er en større anerkendelse af ansvar hos virksomhederne i forhold til i I forbindelse med denne rapport har WWF Verdensnaturfonden henvendt sig til de væsentligste virksomheder i palmeolie-værdikæden og gennemført interviews med fire af de største detailhandelsvirksomheder. I tabel 2 kan de vigtigste informationer om virksomhederne og deres holdninger og mål for RSPO ses. Der er seks danske virksomheder, som er medlemmer af RSPO, hvor kun AAK og Danisco har indleveret de obligatoriske årsrapporter til RSPO. Derudover er nærved alle de adspurgte positive over for en ansvarsfuld produktion af palmeolieprodukter. Nogle kræver allerede certificeret palmeolie af deres leverandører og har klare mål for, hvornår de kun vil have CSPO-palmeolie i produktionen, mens andre endnu ikke har opstillet sådanne mål. Hornsyld Købmandsgaard ser sig ude af stand til at have indflydelse på leverandørernes valg af produkter, mens slagterierne i øjeblikket overvejer at begynde at importere certificeret soja, og vil tage stilling til dette før de eventuelt vil undersøge palmeolieforbruget nærmere. Arla fokuserer ligeledes på certificeret soja frem for palmeolie, men kræver, at deres leverandører er medlem af RSPO. Arla har valgt denne tilgang, da de ikke mener, de kan bidrage med meget i RSPO-samarbejdet, grundet deres forholdsvise små palmeoliemængder. Arlas leverandører håndterer derimod større mængder, og Arla har derfor valgt at lægge pres på dem. Tabel 2 Oversigt over de danske virksomheders holdninger til RSPO-medlemskab. 1 Danisco er her registreret som dansk virksomhed, men blev i maj købt af amerikanske Dupont. Ligeledes regnes AAK i denne forbindelse som dansk, men er reelt børsnoteret i Sverige og opgøres i RSPO sammenhæng som engelsk virksomhed da det er den engelske del af AAK der har tilmeldt virksomheden til RSPO. De øvrige danske medlemmer er Palsgaard A/S, Dragsbæk A/S, Oscar A/S og Rema side 24

25 Palmeolierapport 2011 Hvorfor er visse af virksomhederne tilbageholdende? Der er ved at ske en ændring i virksomhedernes holdning, og flere virksomheder er da også positive overfor RSPO og overvejer at melde sig ind på baggrund af et ønske om at udvise større ansvarlighed og skabe et bedre image. Mange af virksomhederne gør sig dog store overvejelser inden de kaster deres lod efter nye certificeringsordninger: Sanne Vinther, Arla:.. certificeringsordningerne er nye systemer, der tager tid at implementere i virkeligheden. Det er urealistisk at tro, at de kan komme på plads på ingen tid, men det kan samtidigt virke frustrerende for virksomheder. RSPO skal have høj troværdighed, og det lovede skal kunne bevises, for ellers opstår der mistanke om Greenwashing. Katja Winther Homann, Novozymes: erfaringerne har vist, at certificeringerne ikke er et blåstemplingskriterium i sig selv; men da det er yderst svært for virksomheder at få fuld gennemsigtighed samt påvirke helt ud i første led i værdikæden, er det en måde at få tredjeparts validitet og kontrol. Peter B. Olsen, Dragsbæk: Et problem ved RSPO-ordningen er, at det kun var certificeret palmeolie, man kunne købe i starten og ikke de andre palmeoliefraktioner, der også anvendes i industrien. Certificeringen for eksempelvis palmestearin er først ved at komme frem nu. Per Neve Sørensen, Palsgaard:..bekymret for om fødevareproducenterne, og i sidste ende forbrugerne, vil betale en merpris for råvarer og fødevarer indeholdende RSPO-certificeret palmeolie. Det er tydeligt, at ovenstående bekymringer har stor betydning for antallet af danske medlemmer af RSPO, og særligt er det vigtigt for virksomhederne, at der er tiltro til ordningen. For WWF Verdensnaturfonden er det positivt, at virksomhederne stiller sig kritiske overfor mærkningsordninger, hvilket peger på et ønske om at sikre, at de ordninger, der accepteres, også har positive effekter, der stemmer overens med virksomhedernes CSR-politikker. Der er derfor vigtigt for RSPO s troværdighed fortsat at sikre, at der er fuld gennemsigtighed i certificeringssystemet, og at de positive effekter af RSPO dokumenteres. side 25

26 WWF Verdensnaturfonden Ansvarlighedspolitikker og deres implementering Som følge af ny lovgivning skal større danske virksomheder fra 1. januar 2009 beskrive deres arbejde med CSR (Corporate Social Responsibility) i årsrapporten. En del virksomheder tager udgangspunkt i en international anerkendt referenceramme, og henviser blandt andet til FN s Global Compact s to hovedmålsætninger og ti principper for samfundsansvar, se boks 3. Gennemgående skriver virksomhederne om de samme emner og mål i deres CSRrapporter. Generelt ønsker de alle at mindske belastningen på naturens ressourcer og reducere udledningen af drivhusgasser samt give udtryk for, at de som virksomhed har et socialt og miljømæssigt ansvar. For at reducere deres påvirkninger vil de anvende værktøjer såsom at følge ingredienserne fra jord til bord, anvende livscyklusvurderinger mht. drivhusgasudledning samt kræve, at leverandørerne opfølger krav og bliver certificerede. Som eksempler kan nævnes uddrag fra CSR-rapporterne fra COOP, FDB og Tican a.m.b.a.: BOKS 3: FNs Global Compacts to hovedmålsætninger 1) Virksomheder opfordres til at støtte op om 10 principper inden for områderne men-neske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, og til at implementere disse internt i deres praksis. 2) Virksomheder opfordres til at bidrage med frivillige initiativer til at fremme FNs mål om bæredygtig udvikling. COOP og FDB: Skal arbejde aktivt for at minimere miljøbelastningen fra varer eller stoffer, som myndighederne eller miljø- og forbrugerorganisationer kan dokumentere er problematiske. (COOP 2009) og Vi vil tage ansvar for klimaudfordringerne og bidrage til at identificere og udbyde dagligvarer med mindre klimabelastning. (FDB 2009) Tican a.m.b.a.:..afgørende for Tican, at virksomhedens aktiviteter foregår på en måde, der belaster det omgivende miljø mindst muligt. Samtidig føler vi en samfundsmæssig forpligtelse, der går langt ud over de gældende love og myndighedskrav. (Tican 2011) Disse fine udmeldinger i virksomhedernes CSR-rapporter leder dog ikke til, at virksomhederne i væsentlig grad begynder at efterspørge produkter indeholdende CSPO fra deres leverandører. Dette er på trods af, at den certificerede palmeolie er tilgængelig på markedet. side 26

27 Palmeolierapport 2011 Den certificerede palmeolie gøres tilgængelig, men promoveres ikke aktivt Der er en tendens til, at virksomhederne føler, at de ved at gøre den certificerede palmeolie tilgængelig har løftet opgaven og at kunderne derefter skal trække efterspørgslen: Peter B. Olsen, Dragsbæk: Dragsbæk vil hurtigt være klar til at sælge segregeret palmeolie, såfremt vore kunder begynder at efterspørge det, idet vi forventer at være certificeret til håndtering af segregeret palmeolie inden for det næste ½ år. Håndterings- og registreringsmæssigt vil det i princippet være tilsvarende som for en økologisk produktion. Knud Larsson, AAK: 9 ud af 10 af AAKs salgsvirksomheder, inkl. Århus i DK, er klar til, at markedet skifter over til segregeret CSPO, men vi kan ikke gøre meget mere nu end at gøre varen tilgængelig og så vente på en stigende efterspørgsel. WWF Verdensnaturfonden mener: RSPO samarbejde De danske detailvirksomheder spiller en særlig vigtig rolle som formidlere mellem producenter og forbrugere, og bør være med til aktivt at skabe efterspørgslen efter CSPO. Hvis ikke virksomhederne selv er villige til at foretage investeringer for at promovere RSPO, vil markedet ikke rykke sig - eller kun rykke sig langsomt. Hvis alle virksomheder i den danske værdikæde venter på efterspørgsel fra deres aftagere, vil markedet først rykke sig, når slutforbrugeren begynder at kræve RSPO. Virksomhederne vil således reagere på forbrugerpres, hvilket ikke kan betegnes som en aktiv CSR-politik fra virksomhedernes side. side 27

28 WWF Verdensnaturfonden Efterspørgslen kommer - men kun i begrænset omfang fra de danske supermarkeder Alle virksomheder nævner, at der ikke er nogen efterspørgsel på CSPO i Danmark. De virksomheder, som allerede nu er medlem af RSPO, har hovedsageligt tilmeldt sig på grund af pres fra forbrugere i andre lande, som særligt tæller England, Holland, Schweiz og i nogen grad Sverige, Norge og Tyskland: Knud Larsson, AAK: AAK møder indtil videre kun sporadisk efterspørgsel fra danske virksomheder/forbrugere. Det er hovedsageligt det engelske marked, der er langt fremme inden for certificerede varer men også Tyskland og Sverige efterspørger. Sanne Vinther, Arla: Detailhandlen - i Danmark som i udlandet - kræver ikke, at Arla er RSPO-medlem, men de vil have, at Arla tager stilling. Vi får forsvindende få spørgsmål omhandlende palmeolie fra danske forbrugere kun ganske få, når der har været negativ medieomtale, f.eks. United Plantations og AAK. Flere virksomheder påpeger, at det er overraskende, at danske supermarkedskæder ikke gør som mange kæder i andre europæiske lande og sætter mål for certificeret palmeolie. Den danske detailindustri har, som bindeled mellem slutforbruger og producent, en helt særlig rolle at spille for at skabe større efterspørgsel efter RSPO i Danmark. Detailkæderne Detailhandlerne er således særligt vigtige for udbredelsen af RSPO i Danmark. Industrien udgøres af syv aktører: Coop, Dansk Supermarked, SuperGros, Reitan, Aldi, Lidl og ABC Lavpris. Virksomhedernes markedsandel samt hvilke butikker, der hører under hvilke detailhandelsvirksomheder kan ses i tabel 2. Tabel 3 Danske detailhandelsvirksomheders butikker og markedsandele. Data fra Retail Institute Scandinavia, Dansk Butiksregister, november 2010 (Knudsen 2011) side 28

29 Palmeolierapport 2011 Rema 1000 går foran Rema 1000 er den eneste danske detailkæde der, på nuværende tidspunkt, har valgt at tage aktiv del i arbejdet for at reducere de negative effekter på miljøet fra palmeolieproduktionen, ved at blive RSPO-certificeret. Indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, Anders René Jensen udtaler at: Rema 1000 ønsker gennem vores produktsortiment at være med til at tage hånd om vores miljø og samfund. Palmeolie findes i et stort udvalg af varer på det danske marked, og Rema 1000 kan gennem RSPO være med til at reducere miljøeffekterne af disse varer. Anders René Jensen fortæller herudover, at det for Rema 1000 er vigtigt hele tiden at forbedre deres CSR praksis: I Rema 1000 ser vi miljøhensyn og ansvarlighed som en del af godt købmandskab, vi ønsker at skabe ændringer ikke kun at tale om dem. Anders René Jensen er sikker på, at forbrugerefterspørgslen efter RSPO også vil komme i Danmark, men det er af mindre betydning for Rema 1000 s valg om at indgå i RSPO: For Rema 1000 er det vigtigt, at vi kan stå inde for de produkter, vi sælger, og at forbrugeren kan vælge discount med god samvittighed. Vi mener, det er vores opgave at gøre det nemt for vores kunder at være ansvarsbeviste forbrugere. James Morgan / WWF International side 29

30 WWF Verdensnaturfonden Rema 1000 har sat en målsætning: procent af den palmeolie, der bruges i de produkter, der sælges i virksomhedens butikker, skal være RSPO-certificeret eller støtte RSPO gennem GreenPalm fra I 2015 skal 100 procent af den palmeolie, der benyttes i Rema 1000 s egne produkter være 100 procent fysisk RSPO-certificeret. Rema 1000 går i gang med at kortlægge sine leverandørers forbrug af palmeolie. Når det er på plads, vil Rema 1000 sætte konkrete målsætninger for andelen af fysisk RSPO-certificeret palmeolie i øvrige produkter i forhold til, hvad der skønnes muligt. Coop, Dansk Supermarked og SuperGros udgør tilsammen 87,1 procent af det danske kolonialmarked (jf. tabel 1), hvorfor deres position overfor CSPO er afgørende for detailhandlen. Mogens Werge, Forbrugerpolitisk Direktør i Coop, forklarer, at: Der er to faktorer, der indgår i Coop s afvejning, om man vil arbejde med en given certificeringsordning eller ej. Det ene er, om der rent faktisk er et decideret problem i forbindelse med de konventionelle varer, og det andet er, om der hos forbrugerne er opmærksomhed på problemet. Mogens Werge mener, det er NGO ernes job at skabe en bevidsthed hos forbrugerne, da det ikke er detailhandlens job at forklare om en kompleks problematik, men at give kunderne det, de efterspørger. Indtil videre har Coop ikke mærket nogen forbrugerefterspørgsel på CSPO-produkter. For nyligt er Coop dog gået ind i arbejdet med certificeret palmeolie, men har valgt ikke at kommunikere det ud til forbrugerne endnu. Coop arbejder således med CSPO i forbindelse med udvalgte varer, som er blevet kortlagt og indeholder over 10 procent palmeolie og samtidig er blandt de mest solgte varer hos Coop. Coop forventer at forstærke indsatsen inden for arbejdet med palmeolie, og at CSPO vil indgå i flere varer fremover. Morten Petersen fra Dansk Supermarked siger, at: certificeringer som sådan ikke bliver fremskyndet af forbrugerne, men derimod af pressen, NGO er og branchen selv i og med det er en konkurrencefaktor at kunne kvalitetssikre sig. Desuden tilføjer han, at der, hvor der er et problem, vil Dansk Supermarked gå ind. Dansk Supermarked er derfor for nyligt gået ind i arbejdet med certificeret palmeolie i form af en undersøgelse, hvor de skriver ud til leverandører og spørger, om der indgår palmeolie i produkterne, leverandørernes politik på området og om de er medlem af RSPO eller køber CSPO. Når undersøgelsen er afsluttet, vil Dansk Supermarked tage stilling til, hvad næste træk skal være. De Samvirkende Købmænd (DSK) har på vegne af Supergros udtalt, at bestyrelsen på nuværende tidspunkt drøfter en række initiativer, der kan synliggøre en holdning til sikring af mere ansvarligt produceret palmeolie. side 30

31 Palmeolierapport 2011 Initiativerne går bl.a. ud på at sikre sig en viden om problemstillingen i grossistvirksomhederne, hvortil vi har udarbejdet en grundig redegørelse, samt at arbejde på at stille krav til leverandørerne om, at de skal give oplysninger om deres eventuelle politikker på området. Herunder hvordan leverandørerne arbejder med at udbrede anvendelsen af bæredygtig palmeolie i produkterne Det er dog endnu ikke besluttet om disse initiativer skal føres ud i livet. Disse indledende drøftelser om, hvilke initiativer der skal iværksættes har ifølge DSK: således skabt større fokus på palmeolieproblematikken, og det er herefter grossisterne og kæderne, der afgør, om f.eks. et medlemskab af RSPO er relevant, og hvad de ønsker at offentliggøre om deres tiltag på området. Det fremgår altså, at alle detailhandelskæderne ønsker at være og blive opfattet som ansvarlige virksomheder, og de har adskillige ansvarlighedsmål i deres CSR-rapporter og på hjemmesiderne. Overordnet set bliver virksomhedernes CSR-politik dog ikke i tilstrækkelig grad ført ud i virkeligheden, hvis virksomhederne ikke er med til at skabe en efterspørgsel efter mere miljøvenlige produkter, men kun reagerer på problemer, som forbrugerne er opmærksomme på, og hvor mere miljøvenlige produkter allerede efterspørges. WWF Verdensnaturfonden mener: Det er positivt, at der er kommet mere fokus på RSPO, og at flere virksomheder melder sig ind i ordningen. Herved kommer der større overensstemmelse mellem virksomhedernes CSR-politikker og deres faktiske handlinger. Det virker som om, mange virksomheder er i en omstillingsfase, hvor flere virksomheder vil følge Rema 1000 s eksempel og melde sig ind i RSPO og begynde at købe CSPO-produkter. Denne udvikling går dog fortsat meget langsomt. Det er bemærkelsesværdigt, at efterspørgslen efter CSPO kommer fra udlandet og driver multinationale virksomheder i Danmark til at melde sig ind i RSPO, hvorimod der er et meget lille pres efter CSPO i Danmark. Særligt den danske detailhandel har ikke i tilstrækkelig grad levet op til egne CSR-forpligtigelser om at fungere som en drivkraft for efterspørgslen igennem hele forsyningskæden. WWF anbefaler derfor alle virksomheder, og i særdeleshed detailkæderne, at udarbejde 100 procent CSPO-målsætninger og påbegynde omstillingen til ansvarligt produceret palmeolie med det samme. side 31

32 WWF Verdensnaturfonden 5. Danmark halter efter sammenlignet med andre landes indsatser For at forstå den danske udvikling bedre er det oplagt at sammenligne med, hvordan udviklingen er i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. WWF udgav i oktober 2009 Palm Oil Buyers Scorecard. Det viste, at størstedelen af europæiske virksomheder valgte ikke at købe det certificerede palmeolie. Den næste udgave af Palm Oil Buyers Scorecard forventes udgivet i sidste kvartal af De ti virksomheder, som ifølge 2009-scorecardet har arbejdet mest med RSPO og sourcer CSPO er: Sainsbury s, Marks & Spencer, Migros, Young s/findus, Unilever, Cadbury, The Body Shop, L Oreal, Asda og Coop Switzerland. Generelt har disse top-10 virksomheder gjort fremskridt ved at være aktive medlemmer af RSPO, have politikker omkring palmeolie, have fastsat målsætninger, lavet handlingsplaner og ved at have begyndt at bruge CSPO. I 2011 er andre europæiske virksomheder allerede godt på vej til et større markedsskift i retning af at efterspørge ansvarligt producerede afgrøder. Mange supermarkedskæder i Europa har forpligtet sig til at have 100 procent certificeret palmeolie i alle produkter senest i Eksempler fra England Generelt er der større fokus på miljø, klima og ansvarlige indkøb i forbindelse med fødevarer i England, end det ses i Danmark. Storbritannien er det land i Europa med flest medlemmer i RSPO (i alt 83 pr. juli til sammenligning har Danmark 5 medlemmer). De britiske RSPO-medlemmer tæller virksomheder i de fleste sektorer, blandt andet detailhandel som Sainsbury s, Marc & Spencer og Asda, fødevareproducenter som Young s/findus og Cadbury samt rengøringsmidler og kropspleje fra Unilever og The Body Shop. Eksempel fra Schweiz Flere detailhandlere har meldt sig ind i RSPO og lover 100 procent CSPO fra eksempelvis Migros og COOP Switzerland. Derudover er Nestlé også med i RSPO. Eksempel fra Holland I april 2011 underskrev alle palmeolieleverandører og opkøbere på det hollandske marked aftalen Taskforce Sustainable Palm Oil, hvor landet som helhed sætter sig for kun at købe CSPO-certificeret palmeolie fra I årene frem vil de således udfase konventionel produceret palmeolie. Aftalen blev sat i gang af Dutch Product Board for Margarine, Fats and Oils (MVO), som også er medlem af RSPO. Holland er en afgørende spiller inden for forarbejdning af fødevarer, hvorfor denne aftale vil give store positive resultater for alle medlemmer af RSPO. RSPO er en mulig konkurrencemæssig fordel Der er adskillige fordele ved at begynde at efterspørge CSPO nu. Der ses potentielt nye PR- og CSR-relaterede fordele for de virksomheder og brands, der rykker først. Flere danske virksomheder er betydelige aktører på de europæiske markeder, hvilket betyder, at engagement for og implementering af ansvarlig indkøbspolitik i disse selskaber har/ kan få store positive effekter, ved at skabe opmærksomhed om palmeolieproblematikkerne gennem kommunikation af problematikkerne, øge den fysiske efterspørgsel på CSPO, og medvirke til at gøre RSPO til den nye markedsstandard. De danske myndigheder har ligeledes et ansvar for at skabe bedre rammebetingelser for bæredygtig produktion. side 32

33 WWF Verdensnaturfonden mener: Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International At de danske virksomheder ved at blive medlem af RSPO og sætte en målsætning om 100 procent CSPO i 2015 kan komme på niveau med CSR-politikken blandt konkurrenterne i de førende europæiske lande og herved opnå komparative fordele på CSR området i forhold til de øvrige konkurrenter. side 33

34 WWF Verdensnaturfonden 7. Konklusion Det globale forbrug af naturressourcer lægger et enormt pres på økosystemer over hele verden, og medfører omfattende tab af biodiversitet. Der sker en global afskovning på mere end 13 millioner hektar pr. år, hvilket svarer til tre gange Danmarks areal. UNEP har identificeret, at oliepalmeplantager er den primære drivkraft bag permanent afskovning i Malaysia og Indonesien, som er de to lande, der producerer stort set al den palmeolie, der importeres til Danmark. Presset på verdens skove vil forøges i takt med befolkningstilvæksten og i takt med, at forbruget øges. Rapporten viser, at danske importører og forarbejder af palmeolie befinder sig i en overgangsfase. Det er en positiv udvikling, der kan være med til at reducere presset på Jordens ressourcer, men det kræver fortsat vilje gennem hele værdikæden, fra plantageejer til forbruger, før der opnås en omfattende ansvarlig palmeolieproduktion, der tager hensyn til det omkringliggende miljø. Samtidig må de danske myndigheder begynde at støtte op omkring denne udvikling og fremme omstillingen. Der er sket positive ændringer siden 2006, da virksomhederne i dag giver udtryk for et langt stærkere fokus på CSR og er mere positive overfor RSPO og ønsker at gå i dialog med NGO er. Der mangler dog forsat konkret handling fra størstedelen af de danske virksomheder. Den nuværende aktivitet på området skyldes i høj grad efterspørgslen uden for Danmark og i langt færre tilfælde, at danske virksomheder ønsker at tager ansvar og være foregangsmænd. Et generelt problem er, at der kun stilles bagudrettede krav i værdikæden, og at der ikke lægges pres på detailhandlen, myndigheder og forbrugerne. Importører og forarbejdere venter på detailhandlen, mens detailhandlen venter på NGO er og forbrugere. Detailhandlen har en meget lang overvejelsesperiode og er generelt for passive. Selvom de store detailkæder har erkendt, at der er et problem med produktionen af konventionel palmeolie, tager de ikke det ansvar, som ligger hos dem. Detailhandlen afventer i stedet et forbrugerpres efter RSPO, hvilket er en passiv tilgang til deres CSR-politikker og derfor mere kan betegnes som tilpasning til markedskrav end som CSR. Kun Rema 1000 har valgt at arbejde progressivt for at reducere miljøpåvirkningerne fra palmeolie ved at melde sig ind i RSPO og sætte mål for andelen af certificeret palmeolie. Først når myndighederne og detailhandlen begynder at tage miljøproblemerne ved palmeolie mere alvorligt kan der ske en faktisk omlægning af det danske palmeolieforbrug. Forbrugerne og NGO er kan i den forbindelse være med til lægge pres på disse to aktører. Rapporten konkluderer, at mange af de danske aktører i palmeolieværdikæden halter bagefter de lande og udenlandske virksomheder, som de normalt sammenligner sig med. side 34

35 WWF Verdensnaturfonden anbefaler at: Danske virksomheder i palmeolieværdikæden sætter en målsætning om 100 procent CSPO (Certified Sustainable Palm Oil) senest i 2015, og med det samme begynder at efterspørge og promovere den certificerede palmeolie. Det gælder i særdeleshed detailkæderne, der kan gøre en stor forskel ved at ændre adfærd. Danske virksomheder lægger vægt på at efterspørge segregated CSPO, så der i stigende grad anvendes certificeret palmeolie i produkterne på de danske hylder. Myndighederne gennemfører analyser af området, udbreder kendskabet til problematikkerne, udarbejder incitamenter for virksomheder til at omlægge til CSPO, og vedtager bindende offentlig indkøbspolitik om 100 procent CSPO senest i Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International Relevante danske interesseorganisationer indenfor landbrugs- og fødevareområdet sætter fokus på RSPO, gerne gennem krav til medlemmernes andel af CSPO, som det er set i Holland. Danske forbrugere i højere grad opfordres af virksomheder og myndigheder til at efterspørge RSPO-certificerede produkter. side 35

36 WWF Verdensnaturfonden 8. Referencer CAPOMA, La Soja Mata & Chaya Comunicación (2009): Soy and Agribusiness Expansion in Northwest Argentina - Legalized deforestation and community resistance. The cases of the Wichí communities of the Itiyuro River Basin and several other communities. Cerri et al (2007): Predicted soil organic carbon stocks and changes in the Brazilian Amazon between 2000 and Agriculture, Ecosystems & Environment, 122 (1), in Campbell et al 2008: Carbon emissions from forest loss in protected areas: Summary. UNEP WCMC. COOP (2009): Ansvarlighedsrapport Tilgængelig online (20. februar 2011): com%2fv%2flight%2flayout.xml&showflipbtn=true DeFries, R.S., Rudel, T., Uriarte, M. & Hansen, M. (2010): Deforestation driven by urban population growth and agricultural trade in the twenty-first century. Nature Geoscience. Udgivet online: 7. februar Deumling, D., Wackernagel, M. & Monfreda, C. (2003): Eating up the Earth: How sustainable food systems shrink our ecological footprint. Redefining Progress, Agriculture Footprint Brief, Juli Department for Environment, Food and Rural Affairs: Review of policy options relating to sustainable palm oil procurement. Tilgængelig online (7. juni 2011) tp://randd.defra.gov.uk/ Document.aspx?Document=EV0459_10153_FRP.pdf Department for Environment, Food and Rural Affairs: Mapping and understanding the UK palm oil use. April Tilgængelig online (6. juli 2011): preview/resource/mapping-and-understanding-uk-palm-oil-supply-chain-defra-report/ DLG (2010): Årsrapport. Tilgængelig online (21. februar 2011): Ewers, R. & Didham, R. (2006): Confounding factors in the detection of species responses to habitat fragmentation. Biological Reviews 81: 1; FAO (2010): Key Findings. Global Forest Resources Assessment Tilgængelig online (9. marts 2011): FDB (2009): FDB s ansvarlighedsrapport Tilgængelig online (20. februar 2011): Ansvarlighedsrapport-lav.pdf Fitzherbert, E.B., Struebig, M. J., Morel, A., Danielsen, F., Brühl, C. A., Donald P. F. & Phalan B. (2008): How will oil palm expansion affect biodiversity? Review article. Trends Ecol. Evol. 23; GreenPalm (2011): What is Palm Oil? Tilgængelig online (18. april 2011): Hawker, C. (2011): The Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO) may finally be winning the battle within the paper and pulp industry to obtain less harmful methods of producing palm oil. Tilgængelig online (11. april 2011): greenpalm_leads_the_way_in_trading_certified_sustainable_palm_oil/ side 36

37 Palmeolierapport 2011 Hertwich, E., et al., UNEP (2010): Assessing the Environmental Impacts of Consumption and Production: Priority Products and Materials, WG Report on the Environmental Impacts of Products and Materials to the UNEP IPSRM. Hickingbottom, S. (2009): Date with Destiny. Demand will pick up for green palm oil. Global Oils & Fats Business Magazine 6 (4); 27. IAASTD (2009): Agriculture at the Crossroads. UNDP, FAO, World Bank, UNEP, UNESCO, WHO, GEF. Global Report and Exec. Summary of the Synthesis Report. Tilgængelig online (18. april 2011): Knudsen, J. V. (2011): Kriseforbrug sætter dagsordenen i Hvem er Hvem Dansk Dagligvarehandel. Dansk Handelsblad A/S. Århus. Tilgængelig online (12. april 2011): Landbrug & Fødevarer, 2011: Beskæftigelse og eksport. Tilgængelig online (25. marts 2011): Notat%20eksport%20og%20besk.ashx Nellemann, C., Miles, L., Kaltenborn, B.P. Virtue, M. & Ahlenius H. (2007): The last stand of the orangutan State of emergency: Illegal logging, fire and palm oil in Indonesia s national parks. UNEP. Nierenberg, D. (2005): Happier meals. Rethinking the global meat industry. World Watch Paper nr RSPO (2011): RSPO Certified. As of to date. Tilgængelig online (11. april 2011): RSPO (2007): Principles and Criteria for Sustainable Palm Oil Production. Including Indicators and Guidance. Tilgængelig online (11. april 2011): RSPO (2011:1) RSPO factsheet. Tilgængelig online (6. juli 2011): RSPO (2011:2): How to begin. Tilgængelig online (22. april 2011): Rudel, T. K. DeFries, R., Asner, G. P., Laurance, W. F. (2009): The changing drivers of deforestation: Do shifting threats to biodiversity provide new opportunities for conservation? Conservation Biology 23; Schober, T. M. (2010): Why Chinese Imports Stand to Alter Grain Markets. Tilgængelig online (2. marts 2011): Steffen, W. & Elliot, S. (2004): Global Change and the Earth System: A Planet Under Pressure. Executive Summary. IGBP Secretariat. Stockholm. Tican (2011): Miljøforhold. Tilgængelig online (20.februar 2011): Turner, I.M. (1996): Species loss in fragments of tropical rain forest: a review of the evidence. Journal of Applied Ecology 33; side 37

38 WWF Verdensnaturfonden Uryu, Y. et al (2008): Deforestation, Forest Degradation, Biodiversity Loss and CO2- emmisions in Riau, Sumatra, Indonesia. WWF Indonesia Technical Report, Jakarta, Indonesia. van Gelder, J. W. (2004): Greasy palms palm oil, the environment and big buisiness. Friends of the Earth. WWF (2011): Fire jordkloder efterlyses. Levende Natur, marts 2011; WWF (2010): Living Planet Report Biodiversity, biocapacity and development. Gland, Schweiz. WWF (2006_1): Danmarks globale fodaftryk en analyse af Danmarks forbrug af fornybare naturressourcer med fokus på de offentlige indkøb. WWF Verdensnaturfonden Danmark. Tilgængelig online (8. marts 2011): Globalt+fodaftryk/Rapporter+mv./Danmarks+globale+fodaftryk.pdf WWF (2006_2): Madens globale fodaftryk en analyse af det globale fodaftryk fra Danmarks produktion og forbrug af mad med fokus på soja og palmeolie. WWF Verdensnaturfonden Danmark. Tilgængelig online (11. april 2011): Service/Bibliotek/Globalt+fodaftryk/Rapporter+mv./Madens+globale+fodaftryk.pdf WWF (2004): Living Planet Report Biodiversity, biocapacity and development. Gland, Schweiz. I FAO 2010 II Fitzherbert et al 2008 III Nellemann et al 2007 IV DeFries et al 2010 V Turner 1996; Ewers & Didham 2006 VI Nellemann et al 2007 VII CAPOMA 2009 VIII RSPO 2011:1 IX Hawker 2011 side 38

39 Palmeolierapport 2011 James Morgan / WWF International side 39

40 lar kort om WWF Verdensnaturfonden WWF er en udfordrende, konstruktiv, videnskabsbase-ret og troværdig organisation. De danske mærkesager er: Hav & fiskeri, skov, klima og den danske marine natur. WWF har mere end 100 kontorer i hele verden. Det er en af verdens største og mest indflydelsesrige NGO er med mere end 5 mio. støtter globalt. WWFs stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. Why we are here To stop the degradation of the planet s natural environment and to build a future in which humans live in harmony and nature. Læs mere om vores arbejde på wwf.dk Why we are here To stop the degradation of the planet s natural environment and to build a future in which humans live in harmony with nature. Det danske WWF kontor arbejder både i Danmark og i udviklingslandene. Projekterne er koncentreret i Mekongregionen, Koraltrekanten i Asien samt i den østlige del af Afrika. WWFs mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske del af World Wide Fund for Nature. oktober 2011

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja RAPPORT DK 2011 soja Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja Zig Koch / WWF indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. nuværende sojaproduktion rydder tropiskskov 2.1 Afskovning i

Læs mere

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja RAPPORT DK 2011 soja Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja Zig Koch / WWF indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. nuværende sojaproduktion rydder tropiskskov 2.1 Afskovning i

Læs mere

Burger King og afskovning

Burger King og afskovning Burger King og afskovning Som verdens næststørste burgerkæde bruger Burger King enorme mængder af soja, kød og palmeolie i sin mad. Hver dag langes 11 millioner Whoppers, Crispy Chickens Jr., Bacon Kings

Læs mere

International palmeolie-indkøbspolitik

International palmeolie-indkøbspolitik International palmeolie-indkøbspolitik Version: August 2015 Vores udgangspunkt ALDI Nord-koncernen (herefter ALDI Nord ) handler enkelt, ansvarligt og pålideligt. I over 100 år har traditionelt købmandsskab

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations

Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations NOTAT 17. september 2010 J.nr. 1603/1108-0005 Ref. Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations Politiken har i en række artikler fokuseret på miljø- og arbejdsforhold på United Plantations

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af MIU alm. del samrådsspørgsmål C-G vedrørende Energistyrelsens United Plantation redegørelse.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af MIU alm. del samrådsspørgsmål C-G vedrørende Energistyrelsens United Plantation redegørelse. Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af MIU alm. del samrådsspørgsmål C-G vedrørende Energistyrelsens United Plantation redegørelse. Samråd vedr. UP: Samrådsspørgsmål MIU alm. del. Spørgsmål

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen ERHVERVSKLIMAPANELET Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen Oplæg til mødet i Erhvervsklimapanelet Marts 2009 Baggrund Det strategiske partnerskab for klimaansvar

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

1 Indledning... 4 2 Præsentation af problemstillingen for palmeolie... 7

1 Indledning... 4 2 Præsentation af problemstillingen for palmeolie... 7 1 Forord Denne rapport præsenterer et 6. semesters bachelorprojekt udarbejdet af tre geografistuderende på Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden d. 10. februar til d. 2. juni 2014. I

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Verdens Skoves klimaposition

Verdens Skoves klimaposition Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Danmarks rolle i de globale værdikæder for konventionel og certificeret soja og palmeolie Bosselmann, Aske Skovmand; Gylling, Morten

Danmarks rolle i de globale værdikæder for konventionel og certificeret soja og palmeolie Bosselmann, Aske Skovmand; Gylling, Morten university of copenhagen Københavns Universitet Danmarks rolle i de globale værdikæder for konventionel og certificeret soja og palmeolie Bosselmann, Aske Skovmand; Gylling, Morten Publication date: 2012

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Madens globale fodaftryk

Madens globale fodaftryk Madens globale fodaftryk En analyse af det globale fodaftryk fra Danmarks produktion og forbrug af mad med fokus på soja og palmeolie Foto: WWF/Emma Duncan Foto: WWF-Canon / Edward Parker Juni 2006 Madens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

International kaffe-indkøbspolitik

International kaffe-indkøbspolitik nternational kaffe-indkøbspolitik Version: Juli 2016 Vores målsætning Enkelt, ansvarsbevidst, pålidelig: mere end 100 år har traditionelle købmandsværdier dannet grundlag for ALDs vedvarende succes. Vores

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Case study program. Gratis eskpertrådgivning i ansvarlig sourcing af palmeolie, soja og oksekød

Case study program. Gratis eskpertrådgivning i ansvarlig sourcing af palmeolie, soja og oksekød Case study program Gratis eskpertrådgivning i ansvarlig sourcing af palmeolie, soja og oksekød Risikabel import Ved du hvor din palmeolie, soja og kvægprodukter kommer fra? Palmeolie, oksekød og soja er

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013.

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Ansvarlighed i praksis 31. marts 2014 ENA Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. Indhold 1. Politik og rapportering... 1 2. LD udtrådte

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie Bosselmann, Aske Skovmand; Lind, Kim Martin Hjorth; Gylling, Morten

Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie Bosselmann, Aske Skovmand; Lind, Kim Martin Hjorth; Gylling, Morten university of copenhagen Københavns Universitet Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie Bosselmann, Aske Skovmand; Lind, Kim Martin Hjorth; Gylling, Morten Publication date: 2014 Document Version

Læs mere

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 14. marts 2013 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Minus US $ 7,30 pr. short ton Minus US $ 7,60 pr. short

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere