Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler"

Transkript

1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni

2 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011

3 Udbudsrådet Nyropsgade København V Tlf.: Fax: ISBN On-line Layout: Word Specialisten Billedmateriale: istockphoto Grafisk produktion: GP-Tryuk A/S Analysen er udarbejdet af sekretariatet for Udbudsrådet. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Udbudsrådets sekretariat Udbudsrådets sekretariat Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Copenhagen Economics Copenhagen Economics 2

4 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Indhold Kapitel 1 Indledning og resumé 1.1 Indledning Resumé... 5 Kapitel 2 Om rammeaftaler 2.1 Hvad er en rammeaftale? hvorfor anvende rammeaftaler? omfang og udvikling i brug af rammeaftaler Indkøb på forskellige typer og forskellige aktørers rammeaftaler Kapitel 3 Udbudsreglerne og rammeaftaler 3.1 Den retlige regulering af rammeaftaler Hvad siger udbudsreglerne om konkrete forhold vedr. rammeaftaler? Tjekliste Kapitel 4 Økonomien i rammeaftaler Prisgevinsterne ved indkøb under rammeaftaler Faktorer der spiller ind på prisen under rammeaftaler Transaktionsomkostninger ved rammeaftaler Hvornår og hvordan det er økonomisk fordelagtigt at anvende rammeaftaler Kapitel 5 Kvalitet og kvalitetsudvikling gennem rammeaftaler 5.1 Udfordringer med kvalitet i rammeaftaler Udfordringer med kvalitetsudvikling Hvordan kvalitet og kvalitetsudvikling i rammeaftaler stimuleres Hvornår og hvordan kvalitet kan sikres i rammeaftaler

5 UDBUDSRÅDET Kapitel 1 Indledning og resumé - UDARBEJDET AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT 1.1 INDLEDNING Det offentlige foretager årligt indkøb hos private virksomheder for ca. 270 mia. kr. Gennem de seneste år er en stigende del af det offentlige indkøb blevet koordineret, således at flere offentlige myndigheder foretager udbud og indkøb af bestemte varer og tjenester i fællesskab. Tendensen til øget koordinering af indkøbene genfindes både i stat, kommuner og regioner. Rammeaftaler er et vigtigt instrument til offentlige indkøb, fordi det tillader myndigheder at koordinere deres indkøb. Danmark er det land i EU, der anvender rammeaftaler i størst omfang. Andelen af de offentlige indkøb, der sker via rammeaftaler, er endvidere stigende. Brugere og udbydere af rammeaftaler ser rammeaftaler som et instrument, der kan give lave priser og en god kvalitet, når de rette forudsætninger er til stede. Under de rette forudsætninger kan aftalerne lette og smidiggøre indkøb og reducere transaktionsomkostningerne forbundet med udbud, fordi aftalerne kan afløfte udbudspligten og på forhånd fastsætte vilkårene for køb i en aftaleperiode. Det økonomiske pres på den offentlige sektor og et politisk ønske om effektivisering har skabt en efterspørgsel blandt beslutningstagere og indkøbere på viden og redskaber, der kan understøtte det offentliges indkøb via rammeaftaler. Derfor har Udbudsrådet udarbejdet denne analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler for at belyse det forskellige aspekter ved rammeaftaler. Analysen fokuserer på tre aspekter ved rammeaftaler. Det juridiske, det økonomiske og det kvalitetsmæssige. I analysen undersøges rammeaftaler generelt, og dermed inkluderes både centralt og decentralt indgåede rammeaftaler. Analysen behandler derfor også Statens og Kommunernes Indkøbscentral, SKI, og deres brug af rammeaftaler. I forbindelse med udarbejdelsen af analysen er der konstateret en usikkerhed omkring reglerne for brug af rammeaftaler. Årsagen hertil er blandt andet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en vejledende udtalelse i januar 2011 har vurderet, 4

6 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER at en af SKI s rammeaftaler og den anvendte tildelingsmodel ikke var udformet i overensstemmelse med udbudsdirektiverne. Denne og andre juridiske problemstillinger vedrørende indgåelse og anvendelse af rammeaftaler behandles derfor i et kapitel om juraen bag rammeaftaler for at bidrage til klarhed om reglerne på området. Analysen er bygget op over en brugerundersøgelse gennemført for Udbudsrådet af Copenhagen Economics. I brugerundersøgelsen undersøges det, hvordan mere end 100 brugere, udbydere og leverandører af rammeaftaler vurderer rammeaftaler som instrument til offentlige indkøb. Brugerundersøgelsen er brugt til at identificere de problemstillinger omkring indgåelse og anvendelse af rammeaftaler, som brugere, udbydere og leverandører oplever. De identificerede problemstilling belyses i de enkelte kapitler i analysen. Fokus i analysen er udelukkende på rammeaftaler. Det betyder, at analysen ikke sammenligner fordele og ulemper ved forskellige indkøbsformer. Analyser indeholder dermed ikke en vurdering af, hvornår rammeaftaler er relevante at benytte sammenlignet med eksempelvis et almindeligt udbud. Selvom analysen alene behandler rammeaftaler er det ikke et udtryk for, at rammeaftaler altid er den mest hensigtsmæssige indkøbsform for offentlige myndigheder. Valget af indkøbsform er afhængig af en konkret vurdering i den enkelte situation. Der kan eksempelvis være situationer, hvor den efterspurgte vare eller ydelse er af så kompleks karakter, at en rammeaftale ikke er hensigtsmæssig. 1.2 RESUMÉ Offentlige myndigheder anvender rammeaftaler, når der er tvivl om, hvor stor en mængde af et givent produkt eller en given ydelse myndigheden har behov for at indkøbe, og på hvilket tidspunkt myndighedens behov for en leverance må forventes at indtræde. Under de rette forudsætninger er en rammeaftale et nyttigt redskab for myndigheder, fordi den afløfter udbudspligten og fastsætter vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i en given periode. Dette gælder især med hensyn til pris og mængde af varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes. Omkring 32 pct. af alle danske EU-udbud er rammeaftaler, når der ses på antallet af indgåede kontrakter efter EU-udbud. Set i forhold til, at offentlige myndigheder i Danmark i 2009 indgik kontrakter om indkøb hos private leverandører for ca. 270 mia. kr. er det således store beløb, der løber igennem de danske rammeaftaler. Der kan ikke tegnes et præcist billede af, hvordan eller hvor meget der omsættes for på rammeaftaler hos forskellige udbydere. Det skyldes blandt andet, at der ikke registreres, hvor meget der trækkes på indkøbsfællesskabets forskellige rammeaftaler, hos de frivilligt indgåede indkøbsfællesskaber. Statens og Kommunernes 5

7 UDBUDSRÅDET Indkøbscentral, SKI, og Statens Indkøb er de største udbydere af rammeaftaler i Danmark, og der omsættes årligt for henholdsvis 13 mia. kr. og 1,4 mia. kr. på disse udbyderes rammeaftaler. Brugen af rammeaftaler har været stigende over de seneste år. Over halvdelen af respondenterne i brugerundersøgelsen angiver, at de har oplevet en stigning i deres brug af rammeaftaler. Samtidig vurderer ca. 75 pct. af brugerne, at de fremadrettet kan anvende rammeaftaler bedre end i dag. Brugerne vurderer, at der er potentiale for at anvende rammeaftaler yderligere. Det bliver eksempelvist påpeget, at rammeaftaler kan anvendes på nye og flere indkøbsområder end i dag. Samtidig understreges det også, at myndighederne kan blive bedre til at anvende eksisterende rammeaftaler ved at indgå købsforpligtelser eller ved at få decentrale enheder til at trække på rammeaftalerne i større omfang. En prisanalyse gennemført af Copenhagen Economics udført for Udbudsrådet viser, at der for nogle varegrupper er mulighed for at opnå store besparelser ved at købe ind på en rammeaftale. Prisanalysen sammenligner prisen for varer indkøbt på en rammeaftale, og prisen for varer indkøbt uden for en rammeaftale, hvilket typisk er leverandørernes listepriser. Eksempelvis viser analysen, at der på kopipapir er en gennemsnitlig prisgevinst på næsten 20 pct., imens der for rengøringsmidler er en gennemsnitlig gevinst på knap 30 pct. I forbindelse med 9 ud af 10 undersøgte varegrupper kan der identificeres større eller mindre økonomiske gevinster ved brug af en rammeaftale. Brugernes vurdering af, at brugen af rammeaftaler kan udbredes, kombineret med prisanalysens eksempler på besparelse ved brug af rammeaftaler, peger på, at der kan være et potentiale for økonomiske gevinster. Det er ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at kortlægge størrelsen på dette effektiviseringspotentiale. Der er ikke enighed blandt brugerne om, hvorvidt rammeaftaler altid er et bedre instrument til offentlige indkøb end andre indkøbsformer. I brugerundersøgelsen vurderer en række brugere, at rammeaftaler er et bedre instrument end andre indkøbsformer. Ifølge brugerne skyldes dette, at rammeaftaler for det første afløfter udbudspligten, for det andet sikrer bedre priser, og for det tredje er hurtigere og smidigere at anvende end andre indkøbsformer. Der er dog også brugere i undersøgelsen, som vurderer, at rammeaftaler ikke er et bedre instrument. Disse brugere hæfter sig særligt ved, at rammeaftaler ikke kan sikre bedre priser, og at der er uafklarede juridiske problemstillinger omkring rammeaftaler. I brugerundersøgelsen bliver der peget på en række juridiske problemstillinger, hvoraf flere knytter sig til tildeling af kontrakter til leverandører. Via en gennemgang af udbudsdirektivets bestemmelser samt relevant praksis fra Klagenævnet for Udbud og vejledende udtalelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beskrives 6

8 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER problemstillingerne samt eventuelle løsninger i kapitel 3. Kapitlet indeholder afslutningsvist en tjekliste, som kan anvendes i forbindelse med den konkrete indgåelse og anvendelse af en rammeaftale. De behandlede juridiske problemstillinger er oplistet i nedenstående boks 1.1. Boks 1.1: Belyste juridiske problemstillinger I den juridiske del af analysen behandles ti problemstillinger. Disse er: om udbudspligten kan afløftes under rammeaftalen hvilken retstilstand, der gælder, hvis rammeaftaler er ulovlige hvilke tildelingskriterier, der skal anvendes i forbindelse med miniudbud om der løbende kan ske en kvalitetsudvikling af varer under rammeaftalen om miniudbud og direkte tildeling kan anvendes under samme rammeaftale om det er muligt at tilslutte sig en rammeaftale, der allerede er i funktion om en myndighed kan agere selvstændigt og undlade at bruge rammeaftalen hvordan der kan gennemføres tildeling i forbindelse med sortimentsudbud hvordan kontrakter kan overdrages fra en privat leverandør til en anden hvordan kan en mindre leverandør leve op til de økonomiske krav, der stilles af ordregiverne? I forbindelse med den økonomiske del af analysen er det undersøgt, hvordan der kan opnås økonomiske fordelagtige priser ved brug af rammeaftaler. Generelt peger analysen på, at der kan opnås økonomisk fordelagtige priser ved brug af rammeaftaler, når de rette forudsætninger er til stede. En væsentlig forudsætning er, at den efterspurgte ydelse egner sig til at blive indkøbt via en rammeaftale. For visse komplekse ydelsestyper eller ved klart definerede indkøbsbehov er det nødvendigt at vurdere rammeaftaleinstrumentet i forhold til andre indkøbsformer, da rammeaftaler ikke altid er det mest hensigtsmæssige instrument. Brugerundersøgelsen og de opfølgende interviews med offentlige indkøbere og leverandører peger for det første på, at der opnås bedre priser, når der indkøbes store volumener. Analysen viser, at rammeaftaler, som pålægger de offentlige myndigheder en købsforpligtelse ofte resulterer i gode priser, fordi leverandøren opnår stordriftsfordele på grund af en større salgsvolume og en større sikkerhed for salg på rammeaftalen. Det er særligt erfaringen fra Statens Indkøb, som indgår forpligtende rammeaftaler på vegne af statslige myndigheder. Når købsforpligtelse overvejes i forbindelse med indgåelse af en konkret rammeaftale, er det nødven- 7

9 UDBUDSRÅDET digt at den ordregivende myndighed vurderer, om der kan opstå negative langsigtede konsekvenser for markedet, eksempelvis om konkurrencen svækkes og prisniveauet øges på længere sigt ved at tildele én markedsaktør en stor ordre. Standardisering er en anden vej til gode priser på en rammeaftale, fordi det muliggør lavere transaktionsomkostninger for myndighederne til udarbejdelse og gennemføres af udbuddet samt lavere enhedsomkostninger for leverandøren. Samtidig giver standardisering mulighed for at anvende webbaserede løsninger, hvilket reducerer de decentrale enhedernes omkostninger forbundet med anvendelse af rammeaftaler. Besparelsespotentialet via standardisering er dog sammenhængende med opgavens kompleksitet. Mindre komplekse varer og ydelser er lettere at standardisere. Og som konsekvens heraf bliver udbuddet nemmere at gennemføre, transaktionsomkostningerne reduceres og rammeaftalerne kan giv bedre priser. I politisk styrede organisationer, som eksempelvis kommunerne, er det dog ikke altid en ønskelig løsning at indkøbe standardiserede varer fra en central rammeaftale. Det kan eksempelvis skyldes lokale krav til miljøcertificering, som ikke kan imødekommes i centrale aftaler. I disse situationer vil myndigheden ofte skulle acceptere højere transaktionsomkostninger eller højere priser ved selv at indgå en rammeaftale, når de ønskede produkter ikke forekommer på eksisterende rammeaftaler. Når offentlige myndigheder køber ind, er økonomi ikke den eneste beslutningsparameter. Kvaliteten af de leverede varer og ydelser er også centralt. Myndigheder har derfor behov for at kunne håndtere kvalitet og kvalitetsudvikling i forbindelse med rammeaftale. Denne udfordring er særligt aktuel på områder med højteknologiske produkter, eksempelvis pc ers hardware og software, der hurtigt udvikles i kvalitet og indhold. Brugerundersøgelsen indikerer, at det opleves som en væsentlig udfordring at sikre en løbende kvalitetsudvikling i efterspurgte produkter, når der købes ind på en rammeaftale. Derfor har flere udbydere af rammeaftaler eksperimenteret med forskellige kontraktmodeller, som tvinger leverandørerne til skabe en løbende kvalitetsudvikling i de tilbudte produkter på en rammeaftale. Det kræver en balanceret tilgang fra den offentlige myndigheds side at sikre kvalitet og kvalitetsudvikling i varer og ydelser omfattet af en rammeaftale. Det skyldes, at ønsket om høj kvalitet risikerer at føre til kravspecifikationer med meget store krav til de leverede produkter, som dermed virker fordyrende. Det stiller således krav til grundig forberedelse og indgående kendskab til det konkrete produktområde, når der skal udarbejdes en kravspecifikation, for at opnå den rette balancen mellem kvalitet og pris. I overvejelserne om kvalitet er det også væsentligt 8

10 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER at have fokus på tidsperspektivet, da visse varer af høj kvalitet og dermed en højere pris kan vise sig at være den billigste langsigtede løsning. Boks 1.2: Analysens konklusioner Analysen af rammeaftaler viser: I Danmark køber det offentlige ind for ca. 270 mia. kr. årligt hos private leverandører. Samtidig er 32 pct. af danske EU-udbud rammeaftaler målt på antallet af indgåede kontrakter. Dermed omsættes årligt for adskillige milliarder på danske rammeaftaler. Offentlige myndigheder kan opnå væsentlige besparelser ved at indgå rammeaftaler, når de rigtige rammebetingelser er til stede. En prisanalyse viser, at 9 ud af 10 undersøgte produkter kan indkøbes til en lavere pris, hvis indkøbet sker via en rammeaftale. Brugerne af rammeaftaler vurderer, at de kan anvende rammeaftaler bedre fremadrettet ved enten af lade flere indkøbsområder være omfattet af rammeaftaler, ved at acceptere en købsforpligtelse på rammeaftaler, eller ved at forbedre decentrale institutioners loyalitet overfor eksisterende rammeaftaler. Der kan opnås økonomisk fordelagtige priser på en rammeaftale, når indkøbsvolumen på den enkelte rammeaftale er stor. Dette kan opnås ved dels at koordinere indkøbe og dermed være mange brugere på den enkelte aftale, dels ved at lade aftalen være omfattet af en købsforpligtelse overfor myndighederne, fordi leverandørerne herigennem opnår stordriftsfordele på grund af en større salgsvolume og en større sikkerhed for sit salg på rammeaftalen. Endvidere kan standardisering af de efterspurgte produkter mindsker transaktionsomkostninger for den offentlige myndighed og reducerer enhedsomkostninger for leverandøren og herigennem skabe bedre priser. Udviklingen af kvaliteten af et produkt under en rammeaftales løbetid kan være svær at sikre for udbydere af rammeaftaler. Der kræver derfor stor opmærksomhed fra den offentlige myndigheds side, når der udarbejdes kravspecifikationer, for at opnå den rette balance mellem kvalitet og økonomi. Brugere af rammeaftaler vurderer, at rammeaftaler kan anvendes bedre end i dag. Det er derfor relevant at udnytte rammeaftaleinstrumentet bedre samt udbrede anvendelse af rammeaftaler, fordi rammeaftaler under de rette forhold kan hjælpe offentlige myndigheder til en bedre økonomi og reducere transaktionsomkostninger ved indkøb. Hvis potentialet for besparelser skal realiseres kræver det, at offentlige myndigheder anvender rammeaftaler hensigtsmæssigt. Dette indebærer, at brugerne af rammeaftaler skal være gode til at vurdere, hvornår rammeaftaleinstrumentet er hensigtsmæssigt at anvende i forhold til andre indkøbsformer. 9

11 UDBUDSRÅDET Offentlige myndigheder kan, hvilket brugerne også angiver i brugerundersøgelsen, i større udstrækning dels lade sig være omfattet af en købsforpligtelse, dels indkøbe standardiserede varer og ydelser, dels koordinere sine indkøb med andre myndigheder. Købsforpligtelse og indkøb af standardiserede varer og ydelser kan opnås på såvel decentrale som centrale rammeaftaler. Til gengæld gennemføres koordinerede indkøb af store volumener bedst via centrale rammeaftaler med mange koordinerede brugere frem for decentrale rammeaftaler med én eller få brugere. Perspektiverne for den fremadrettede brug af rammeaftaler er, at principperne om købsforpligtelse, standardisering og koordinering udgør den løftestang for offentlige myndigheders anvendelse af rammeaftaler, som kan realisere besparelser og herigennem en forbedret offentlig økonomi. Offentlige indkøbere har efterspurgt konkrete redskaber, der kan lette deres anvendelse af rammeaftaler. For at imødekomme indkøbernes ønske tilbyder denne analyse eksempler på brug af rammeaftaler samt inspiration til indgåelse og anvendelse af rammeaftaler i form af en række opmærksomhedspunker. Opmærksomhedspunkterne i analysen knytter sig til både det juridiske, økonomiske og kvalitetsmæssige aspekt og bringes som afslutning på de enkelte kapitler. Opmærksomhedspunkterne har til formål at anvise, hvordan rammeaftaler kan tilrettelægges, så det bliver nemt at benytte dem samt sætte fokus på, hvornår rammeaftaler er fornuftige at anvende. Der er i alt fem kapitler i analysen. Udbudsrådets sekretariat har skrevet det indledende kapitel samt kapitel 2 om den generelle brug af rammeaftaler. Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har skrevet kapitel 3 om det juridiske aspekt ved rammeaftaler, og Copenhagen Economics har skrevet kapitel 4 og 5 om det økonomiske og kvalitetsmæssige aspekt ved rammeaftaler. 10

12 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Kapitel 2 Om rammeaftaler - UDARBEJDET AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Formålet med dette kapitel er at give et generelt overblik over rammeaftaleinstrumentet samt pege på, hvad der karakteriserer en rammeaftale, og hvorfor og hvornår rammeaftaler af både ordregivere og brugere anses som nyttige at anvende. Kapitlet trækker blandt andet på resultaterne af en brugerundersøgelse, som viser, at brugere af rammeaftaler ikke er entydige i deres vurdering af, hvorvidt rammeaftaler er et bedre instrument til offentlige indkøb end andre indkøbsformer. Brugerne giver udtryk for forskellige opfattelser af rammeaftaleinstrumentet og indikerer dermed, at fordele og ulemper ved rammeaftaler vurderes bedst i de konkrete situationer. Endeligt viser kapitlet, at brugen af rammeaftaler i Danmark har været stigende over de seneste år, og at Danmark er det EU-land, som anvender rammeaftaler mest. Brugerundersøgelsen er gennemført af Copenhagen Economics og omfatter brugere af rammeaftaler, udbydere af rammeaftaler samt private leverandører under offentlige rammeaftaler. 1 Formålet med brugerundersøgelsen har været at afdække udfordringer og fordele ved brug af rammeaftaler til offentlige indkøb. I appendiks 3 uddybes den anvendte metode til gennemførelse af brugerundersøgelsen. 2.1 HVAD ER EN RAMMEAFTALE? Udbudsdirektivet definerer en rammeaftale som en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører (leverandører). En rammeaftale har til formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås på baggrund af rammeaftalen i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og den mængde af varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes. 2 Rammeaftaler er således karakteriseret ved at fastlægge en ramme om de kontrakter, der senere indgås. Formålet med rammeaftaler er således at fastlægge en række af de vilkår, der skal gælde for de efterfølgende kontrakter, der indgås på baggrund af rammeaftaler. 1 Brugerundersøgelsen er gennemført i perioden fra 14. januar til 24. januar 2011 ved hjælp af et webbaseret spørgeskema. Der er i perioden modtaget i alt 109 besvarelser. 2 Udbudsdirektivets art. 1, stk. 5 11

13 UDBUDSRÅDET Rammeaftaler dækker både over aftaler indgået af én myndighed med én eller flere leverandører og aftaler indgået af en indkøbscentral eller et indkøbsfællesskab på vegne af flere myndigheder med flere leverandører. 3 Rammeaftaler med flere leverandører benævnes også parallelle rammeaftaler. En rammeaftale indebærer ikke som udgangspunkt en forpligtelse for ordregiveren til rent faktisk at benytte rammeaftalen. Brugerne af rammeaftaler kan dog forpligte sig til at skulle anvende en rammeaftale via indgåelse af aftale om købspligt. Når der opstår et konkret behov for leverancer omfattet af rammeaftalen, giver rammeaftalen ordregiveren mulighed for at afgive en bestilling til leverandøren på aftalen. Leverandøren er i hele kontraktperioden forpligtet til at imødekomme bestillinger fra ordregiveren på de vilkår, der er fastsat i aftalen HVORFOR ANVENDE RAMMEAFTALER? Det kan være nyttigt for offentlige myndigheder at anvende rammeaftaler, når der er tvivl om, hvor stor en mængde af et givent produkt eller en given ydelse myndigheden har behov for at indkøbe, og på hvilket tidspunkt myndighedens behov for en leverance må forventes at indtræde. Eksempelvis anvender mange offentlige myndigheder en rammeaftale i forhold til indkøb af kopipapir, fordi myndigheden ikke på forhånd ved, hvor stort behovet for kopipapir er over flere måneder. En myndighed, der har haft en rammeaftale i udbud i henhold til udbudsdirektivet, kan tildele en leverandør på rammeaftalen ordrer uden at gennemføre endnu et selvstændigt EU-udbud. Myndigheden behøver således ikke at iværksætte en selvstændig udbudsproces i rammeaftalens løbetid, når det konkrete indkøbsbehov opstår, men kan blot foretage bestillinger direkte hos leverandørerne på rammeaftalen. Rammeaftaler kan ligeledes indgås af en fælles indkøbscentral på vegne af en kreds af ordregivende myndigheder. Ved at foretage konkrete anskaffelser på baggrund af rammeaftalen indgået af indkøbscentralen, kan myndighederne undgå at gennemføre selvstændige udbud. Via en rammeaftale har myndighederne således mulighed for at opnå fleksibilitet i indkøbsprocessen. De ordregivende myndigheder oplever en administrativ lettelse ved ikke at skulle håndtere en udbudsproces. Endvidere kan en rammeaftale reducere transaktionsomkostningerne både for ordregiveren og tilbudsgiverne, da der spares omkostninger til henholdsvis gennemførelse af et selvstændigt udbud og udarbejdelse af tilbud. 3 Udbudsdirektivets art. 1, stk. 10 indeholder en definition af begrebet indkøbscentral 4 Der kan dog aftales mellem parterne, at leverandøren ikke nødvendigvis skal levere. 12

14 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Offentlige myndigheder kan som udgangspunkt lette indkøbsprocesserne og reducere transaktionsomkostninger i forbindelse med udbud ved at anvende rammeaftaler. Det sker, fordi rammeaftalen medfører, at myndigheden kun én gang skal gennemføre et udbud. Hvis myndigheden ikke anvendte en rammeaftale, men i stedet laver nye udbud hver gang et indkøbsbehov opstår, så vil myndigheden bruge mange ressourcer på udarbejdelse og gennemførelse af udbud. Rammeaftalernes evne til at reducere transaktionsomkostninger ved udbud varierer dog. Rammeaftaler, hvor tildelingen sker efter en genåbning af konkurrencen ved miniudbud, vil indebære et vist ressourceforbrug hos myndighederne, da der skal gennemføres en udbudslignende proces. Også på leverandørsiden er et miniudbud forbundet med et vist ressourceforbrug, da der skal udarbejdes et tilbud til ordregiveren, når denne har indledt processen ved miniudbud. Der er således fordele og ulemper forbundet med offentlige myndigheders anvendelse af rammeaftaler. Nogle fordele og ulemper knytter sig endvidere til de forskellige rammeaftaletyper, idet der eksempelvis er forskel på, om en offentlig myndighed anvender egne rammeaftaler eller rammeaftaler indgået af indkøbsfællesskab og indkøbscentraler. Ved centralt indgåede rammeaftaler nævnes i brugerundersøgelsen indkøbscentralens juridiske kompetencer eller tekniske indsigt som en fordel for den ordregivende myndighed. Samtidig beskriver brugerne den begrænsede mulighed for tilpasning til lokale krav og ønsker som en ulempe for den ordregivende myndighed i brugerundersøgelsen. I brugerundersøgelsen er det undersøgt, hvordan en række brugere vurderer udfordringer og fordele ved brug af rammeaftaler i praksis. Brugerundersøgelsen viser, at knap halvdelen af de adspurgte brugere vurderer, at rammeaftaler er et bedre instrument til offentlige indkøb end andre indkøbsformer, jf. Figur 2.1 nedenfor. 13

15 UDBUDSRÅDET Figur 2.1: Er rammeaftaler er bedre instrument til offentlige indkøb end andre indkøbsformer Ja 45,7% Nej, det samme 32,6% Nej, dårligere 13,0% Ved ikke 8,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Copenhagen Economics, se appendiks 3. De brugere, der vurderer at rammeaftaler er et bedre instrument end andre indkøbsformer, angiver som de to væsentligste årsager for deres vurdering, at rammeaftaler for det første afløfter udbudspligten og for det andet sikrer bedre priser. Den tredje mest anførte årsag til en positiv vurdering er, at rammeaftaler er hurtigere og smidigere at anvende. Dermed indikerer brugerne, at reduktion af transaktionsomkostninger ved udbud også har betydning for vurderingen af rammeaftaler. Den samlede fordeling af brugernes begrundelser vises i Figur 2.2 nedenfor. 14

16 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Figur 2.2: Hvorfor er rammeaftaler et bedre instrument? Rammeaftaler giver bedre kvalitet 19,0% Rammeaftaler giver større interesse fra leverandørerne 28,6% Hurtigere og smidigere via rammeaftaler 47,6% Rammeaftaler giver gode priser 71,4% Rammeaftaler giver mulighed for at afløfte udbudspligten 76,2% Ved ikke 0,0% Kilde: Copenhagen Economics, se appendiks 3 0% 20% 40% 60% 80% 100% De brugere, som ikke vurderer, at rammeaftaler er et bedre instrument end andre indkøbsformer, angiver, at der dels er uafklarede juridiske problemstillinger omkring rammeaftaler, dels ikke kan opnås bedre priser via rammeaftaler, jf. Figur

17 UDBUDSRÅDET Figur 2.3: Hvorfor er ikke rammeaftaler et bedre instrument? Rammeaftaler giver ikke god kvalitet 9,5% Det er administrativt besværligt 33,3% Rammeaftaler giver ikke bedre priser Der er uafklarede juridiske problemstillinger Andet 47,6% 47,6% 42,9% Ved ikke 9,5% Kilde: Copenhagen Economics, se appendiks 3 0% 10% 20% 30% 40% 50% Nogle brugere angiver under andet i brugerundersøgelsens kvalitative del en række årsager til, hvorfor de ikke vurderer, at rammeaftaler er et bedre instrument. En bruger angiver, at centrale rammeaftaler ikke tillader den kommunale myndighed at efterleve egne politikker, fx omkring miljøhensyn i indkøb. Andre brugere påpeger, at rammeaftaler er et vanskeligt instrument at anvende, fordi de er besværlige at håndtere i tildelingssituationer, når der er flere leverandører på den enkelte rammeaftale. Samlet set viser brugerundersøgelsen således, at brugerne ikke er enige i vurderingen af rammeaftalers fordele og ulemper, idet de oplevede fordele hos nogle brugere ikke kan genfindes hos andre brugere. Dette indikerer, at fordele og ulemper i forbindelse med rammeaftaler skal vurderes i forhold til det konkrete behov, som den offentlige myndighed har. 2.3 OMFANG OG UDVIKLING I BRUG AF RAMMEAFTA- LER Over de seneste år er brugen af rammeaftaler steget på europæisk plan. I 2009 var ca. 32 pct. af danske kontrakter indgået efter EU-udbud rammeaftaler. Gennem- 16

18 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER snittet for anvendelse af rammeaftale i EU i 2009 er 16 pct. I EU er Danmark således det land, der oftest anvender rammeaftaler. 5 I forbindelse med danske udbud viser en stikprøvesøgning 6 på Mercells udbudsdatabase, at kommunerne stod for ca. 43 pct. af de udbudte rammeaftaler aftaler, imens regioner og stat stod for henholdsvis 18 pct. og 15 pct. Af de resterende rammeaftaler blev 13 pct. udbudt af forsyningsvirksomheder, 2 pct. af Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, og endeligt 10 pct. af andre typer af organisationer, fx boligforeninger og indkøbsfællesskaber. Det skal bemærkes, at selvom SKI kun står for en relativt lille andel af rammeaftalerne, så repræsenterer SKI s rammeaftaler en væsentlig større andel, hvis det opgøres i omsætning. SKI og Statens Indkøb kan ifølge udbudsdirektiverne defineres som indkøbscentraler. Rammeaftaler kan dog også udbydes af mindre organiserede sammenslutninger af offentlige myndigheder end indkøbscentraler. Langt de fleste kommuner er i dag en del af et frivilligt indkøbsfællesskab. Indkøbsfællesskaber er mindre formaliserede indkøbssamarbejder og har ofte ikke et fællessekretariat. Typisk skiftes myndighederne i stedet for til at gennemføre udbud af rammeaftaler på vegne af hele fællesskabet. Rammeaftaler kan således udbydes af mange typer af enheder: indkøbscentraler, indkøbsfællesskaber eller individuelle myndigheder. Der findes i alt 11 kommunale indkøbsfællesskaber i Danmark, jf. boks 2.1. Boks 2.1: Indkøbscentraler og kommunale indkøbsfællesskaber i Danmark Der er to store indkøbscentraler i Danmark, SKI og Statens Indkøb. Herudover findes en række mindre indkøbscentraler, fx Amgros og Kombit. SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, blev etableret i 1994 og er ejet delvist af staten og KL. Alle kommuner, regioner og statslige myndigheder har mulighed for at trække på SKI s aftaler. Statens Indkøb blev etableres i 2006 og i dag ejet af staten med organisatorisk forankring i Økonomistyrelsen. Statens Indkøbs rammeaftaler er på nogle områder obligatoriske for statslige myndigheder at anvende, imens kommuner og regioner frivilligt kan anvende en række af rammeaftalerne i Statens Indkøb. Statens Indkøbsprogram er base ret på principper om standardisering, koordinering og forpligtelse. Alle tre principper bidrager til at sikre blandt andet stordriftsfordele og gennemsigtighed for leverandørerne, hvilket resulterer i lavere priser. 5 PWC for EU-Kommissionen 2011, forthcoming 6 Søgning på udbud i første halvår 2010 med søgeordet rammeaftale. 17

19 UDBUDSRÅDET Der findes 11 organiserede indkøbsfællesskaber i Danmark, der tilsammen organiserer hovedparten af alle danske kommuner. 12-by samarbejdet Fællesindkøb Fyn Fællesudbud Sjælland Indkøbsfællesskabet HHO Indkøbsfællesskabet Nordsjælland Jysk Fællesindkøb Limfjord Vest Sydjysk Kommuneindkøb Vestegnens indkøbsforum Aalborg-modellen Spar 5 Kilde: Brugen af rammeaftaler i Danmark er således udbredt, og rammeaftaler anvendes på alle myndighedsniveauer. Hovedparten af de adspurgte brugere angiver at deres brug af rammeaftaler har været stigende over de seneste år, jf. Figur 2.4. På baggrund af brugerundersøgelsen er det dog ikke muligt at kvantificere, i hvilket omfang brugen af rammeaftaler er steget. 18

20 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Figur 2.4: Hvordan har jeres indkøb under rammeaftaler udviklet sig i de sidste fem år? Faldende 2,2% Uændret 6,5% Svagt stigende 17,4% Noget stigende 45,7% Kraftigt stigende 23,9% Ved ikke 4,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Copenhagen Economics, se appendiks 3. I brugerundersøgelsen angiver brugerne, at årsagen til denne stigning i indkøb under rammeaftaler bl.a. er større fokus på at opnå besparelser, ønske om at undgå klagesager ved at anvende centrale rammeaftaler, mere systematik i udbudsprocessen og endeligt gode erfaringer med rammeaftaleinstrumentet. I forhold til den fremadrettede anvendelse af rammeaftaler er der en udbredt holdning blandt respondenterne om, at der er potentiale for at anvende rammeaftaler bedre. Brugerundersøgelsen viser, at hovedparten af brugerne vurderer, at de kan anvende rammeaftalerne bedre end de gør i dag, jf. Figur 2.5. Brugerne indikerer dermed, at der er et potentiale for yderligere anvendelse af rammeaftaler. Brugerne begrunder deres vurdering i tre overordnede forhold i brugerundersøgelsens kvalitative del. For det første forklarer nogle, at de i stigende grad kan anvende købsforpligtelse, når de indgår rammeaftaler, for derigennem at hente bedre priser. Andre vurderer, at de kan blive bedre til at udnytte eksisterende rammeaftaler, eksempelvis ved at myndighedens institutioner bliver bedre til at anvende og trække på de allerede indgåede rammeaftaler. Den tredje og sidste forklaring, som brugerne angiver i brugerundersøgelsen, er, at der er mulighed for at anvende rammeaftale på nye indkøbsområder, som ikke i dag er omfattet af rammeaftaler. 19

Bedste praksis for brug af rammeaftaler. - en håndbog om rammeaftaler for indkøb

Bedste praksis for brug af rammeaftaler. - en håndbog om rammeaftaler for indkøb Bedste praksis for brug af rammeaftaler - en håndbog om rammeaftaler for indkøb Juni 2011 1 Bedste praksis for brug af rammeaftaler - en håndbog om rammeaftaler for indkøbere Juni 2011 UDBUDSRÅDET Udbudsrådet

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes Indkøbspolitik er vedtaget i byrådet den 25. marts 2008. Indkøbspolitikken skal sikre, at vi i Hjørring Kommune opnår

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

SKI Att.: Adm. direktør Signe Lynggaard Madsen Zeppelinerhallen Islands Brygge København S

SKI Att.: Adm. direktør Signe Lynggaard Madsen Zeppelinerhallen Islands Brygge København S SKI Att.: Adm. direktør Signe Lynggaard Madsen Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 2300 København S 04-01-2011 4/0420-0204-0005 Vejledende udtalelse om anvendelse af SKIs rammeaftale 17.07, herunder om

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Lightregimet Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Program 1. Hvad er udbud? 2. Hvilke regler gælder? 3. Beregningsregler - kontraktberegning 4. Udbud efter light-regimet 5.

Læs mere

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer December 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Markedet for AV-biblioteksmaterialer... 3 2.1. Eneretsaftaler 2.2. Indhold af indkøbet

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:145996-2013:text:da:html DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION Sagsnr. 25024-1 NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION 1. Indledning Norddjurs Kommune (herefter benævnt Kommunen ) har bedt Bender von

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:37224-2011:text:da:html DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I:

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Noget om OPI og innovationspartnerskaber. 10. marts 2016

Noget om OPI og innovationspartnerskaber. 10. marts 2016 Noget om OPI og innovationspartnerskaber 10. marts 2016 Program Kl. 10:00 Velkomst, v/ Kristian Hjort Larsen, Welfare Tech Kl. 10:15 Noget om OPI og innovationspartnerskaber v/ Jesper Petersen Bach, DELACOUR

Læs mere

Rammeaftaler. v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen

Rammeaftaler. v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen Rammeaftaler v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen Regulering af rammeaftaler Udtrykkeligt reguleret i Udbudsdirektivet: Definition, jf. artikel 1, stk. 5. Beregning af kontraktværdi, jf. art. 9, stk.

Læs mere

Kontrakt vedr. oversættelse af materialer til»de utrolige år tumlinge«og»de utrolige år børnehave & skole«.

Kontrakt vedr. oversættelse af materialer til»de utrolige år tumlinge«og»de utrolige år børnehave & skole«. Kontrakt vedr. oversættelse af materialer til»de utrolige år tumlinge«og»de utrolige år børnehave & skole«. Info Version 2 URL http://com.mercell.com/permalink/47027098.aspx Ekstern udbuds ID 335357-2014

Læs mere

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER Denne pjece er målrettet offentlige myndigheder, der overvejer at udbyde en rammeaftale for rådgiverydelser 1. > Er der behov for at udbyde en rammeaftale

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Danmark-Viborg: Elektronisk sikkerhedslås 2015/S 094-168797. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Viborg: Elektronisk sikkerhedslås 2015/S 094-168797. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:168797-2015:text:da:html Danmark-Viborg: Elektronisk sikkerhedslås 2015/S 094-168797 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv

Læs mere

Indkøbspolitik Dragør Kommune. (revideret den 3. juni 2016)

Indkøbspolitik Dragør Kommune. (revideret den 3. juni 2016) Indkøbspolitik Dragør Kommune (revideret den 3. juni 2016) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Omfang og afgrænsning... 3 3. Indhold og prioriteter... 4 4. Indkøbsaftaler... 5 4.1 Udbud af indkøbsaftaler...

Læs mere

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917.

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt - 2015/S 201-363917. Indholdsfortegnelse 1. ORDREGIVER... 3 2. DE RETLIGE

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION: LANGUAGE: DA CATEGORY: ORIG FORM: F05 VERSION: R2.0.9.S01 SENDER: ENOTICES CUSTOMER: ECAS_naersana NO_DOC_EXT: 2016-146863 SOFTWARE VERSION: 9.3.0 ORGANISATION: ENOTICES COUNTRY: EU PHONE: / E-mail: ana@lett.dk

Læs mere

Officielt navn: CVR-nummer: 2

Officielt navn: CVR-nummer: 2 Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Del I: Ordregivende enhed I.1) Navn og adresser 1 (angiv alle ordregivende enheder med ansvar for

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh Netværksmøde Udbud med forhandling v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh mal@kammeradvokaten.dk 1 Agenda 1. 2. 3. 4. Hvornår kan udbud med forhandling anvendes? Fordele og ulemper forskelle ift

Læs mere

DANSKE ARK og FRI input til ny Udbudslov Tak for muligheden for at komme med input til en dansk Udbudslov.

DANSKE ARK og FRI input til ny Udbudslov Tak for muligheden for at komme med input til en dansk Udbudslov. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att. Chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath vu@kfst.dk DANSKE ARK og FRI input til ny Udbudslov Tak for muligheden for at komme med input til

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81164-2014:text:da:html Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF Del I:

Læs mere

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline INDKØBSJURA 2013 Advokat hotline Spørgsmål 1 I et udbud med mange delaftaler eller mange varelinjer kan det være hensigtsmæssigt for både ordregiver og tilbudsgivere, at man kan byde ind på flere delaftaler/varelinjer

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

DK-Esbjerg: Ortopædisk fodtøj 2010/S UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Esbjerg: Ortopædisk fodtøj 2010/S UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:363446-2010:text:da:html DK-Esbjerg: Ortopædisk fodtøj 2010/S 238-363446 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I: ORDREGIVENDE

Læs mere

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb OPP Offentligt-Privat Partnerskab Udbudsproces og tidsplan Udbud & Indkøb 1. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Rammebetingelserne for udbud af OPP-projekter... 3 2. Generelt om offentligt udbud og begrænset

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:339199-2011:text:da:html DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed Varer Del

Læs mere

DK-København: Rådgivning i forbindelse med byggeri 2012/S 143-239414. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

DK-København: Rådgivning i forbindelse med byggeri 2012/S 143-239414. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:239414-2012:text:da:html DK-København: Rådgivning i forbindelse med byggeri 2012/S 143-239414 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Analyse. Udbudskulturen i Danmark

Analyse. Udbudskulturen i Danmark Analyse Udbudskulturen i Danmark 2014 KAPITEL 1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Analysen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Udbudsloven hvad er nyt? Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ind på vegne af en offentlig myndighed? Få her en kort oversigt over, hvad de nye regler betyder. Indhold 3

Læs mere

Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer

Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:276304-2015:text:da:html Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed

Læs mere

DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/7 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281081-2010:text:da:html DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Del I: Ordregivende myndighed/enhed. Supplement til Den Europæiske Unions Tidende. I.1) Navn og adresser

Del I: Ordregivende myndighed/enhed. Supplement til Den Europæiske Unions Tidende. I.1) Navn og adresser Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed Denne bekendtgørelse vedrører

Læs mere

EU s standardformularer kan findes på SIMAPs hjemmeside:

EU s standardformularer kan findes på SIMAPs hjemmeside: SIDE 155 JANUAR 2016 Foruden de krav, der fremgår af udbudsloven i forhold til indholdet af kontraktbetingelserne, skal man som ordregiver være opmærksom på, at der kan gælde forskellige særregler, som

Læs mere

SKI s rammeaftaler Anja Piening

SKI s rammeaftaler Anja Piening SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI 2 Rammeaftaler - udbudsdirektivets sorte får De er altid undtagelsen til hovedreglen. De er bøvlede at have med at gøre... Ingen gider at tale om dem..

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler September 2014 Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler Indhold: 1. Formål... 3 2. Udbud... 3 3. Den tekniske dialog... 4 5. Kravspecifikation... 5 6. Tildelingsfasen...

Læs mere

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Udbudsloven. - den foreløbige version. Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens

Læs mere

Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver

Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Att.: Jesper Halvorsen Socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K cas@sm.dk 2. marts 2011 MLR Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Konkurrence-

Læs mere

DK-Århus: Vaskemidler 2010/S UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Århus: Vaskemidler 2010/S UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:288882-2010:text:da:html DK-Århus: Vaskemidler 2010/S 189-288882 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

EN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK

EN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK UDBUDSLOVEN EN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK DELACOURs mini-guide om udbudsloven for ordregivere Side 2 HAR DU STYR PÅ UDBUDSLOVEN? Udbudsloven sætter en ny dagsorden for gennemførelse

Læs mere

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

INDKØB. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Indkøb. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. INDKØB i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Indkøb af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indhold 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem gælder retningslinjerne

Læs mere

Kapitel 6. Indkøbsmetoder og fælles indkøb. 6.1 Indledning. Hvad er nyt? 6.2) ) ). afsnit ).

Kapitel 6. Indkøbsmetoder og fælles indkøb. 6.1 Indledning. Hvad er nyt? 6.2) ) ). afsnit ). SIDE 101 JANUAR 2016 Kapitel 6 Indkøbsmetoder og fælles indkøb 6.1 Indledning Hvad er nyt?» Rammeaftaler kan indgås på grundlag af alle udbudslovens procedurer (se afsnit 6.2).» Mulighed for at anvende

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Danmark-Søborg: Specialiseret personbefordring ad vej 2014/S 242-426394. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Søborg: Specialiseret personbefordring ad vej 2014/S 242-426394. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:426394-2014:text:da:html Danmark-Søborg: Specialiseret personbefordring ad vej 2014/S 242-426394 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013 Sterregaard ApS for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets 3. oktober 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle vilkår for udbuddet... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Baggrund for udbudet... 3 1.3.

Læs mere

Danmark-København: Tekniske undersøgelser, analyser og rådgivning 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Tekniske undersøgelser, analyser og rådgivning 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1 / 5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:19668-2017:text:da:html -København: Tekniske undersøgelser, analyser og rådgivning 2017/S 013-019668 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Officielt navn: CVR-nummer: 2

Officielt navn: CVR-nummer: 2 Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Del I: Ordregivende myndighed I.1) Navn og adresser 1 (angiv alle ordregivende myndigheder med ansvar

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 K E N D E L S E Smørum Kraftvarme AmbA (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

12. marts 2015 1. Velkommen til workshop om: Den nye udbudslov. De fleksible procedurer og adgangen til dialog med markedet

12. marts 2015 1. Velkommen til workshop om: Den nye udbudslov. De fleksible procedurer og adgangen til dialog med markedet 12. marts 2015 1 Velkommen til workshop om: Den nye udbudslov De fleksible procedurer og adgangen til dialog med markedet 12. marts 2015 2 Peter Moesgaard Kring Konst. chef for Jura & CSR, SKI 12. marts

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere