Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler"

Transkript

1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni

2 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011

3 Udbudsrådet Nyropsgade København V Tlf.: Fax: ISBN On-line Layout: Word Specialisten Billedmateriale: istockphoto Grafisk produktion: GP-Tryuk A/S Analysen er udarbejdet af sekretariatet for Udbudsrådet. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Udbudsrådets sekretariat Udbudsrådets sekretariat Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Copenhagen Economics Copenhagen Economics 2

4 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Indhold Kapitel 1 Indledning og resumé 1.1 Indledning Resumé... 5 Kapitel 2 Om rammeaftaler 2.1 Hvad er en rammeaftale? hvorfor anvende rammeaftaler? omfang og udvikling i brug af rammeaftaler Indkøb på forskellige typer og forskellige aktørers rammeaftaler Kapitel 3 Udbudsreglerne og rammeaftaler 3.1 Den retlige regulering af rammeaftaler Hvad siger udbudsreglerne om konkrete forhold vedr. rammeaftaler? Tjekliste Kapitel 4 Økonomien i rammeaftaler Prisgevinsterne ved indkøb under rammeaftaler Faktorer der spiller ind på prisen under rammeaftaler Transaktionsomkostninger ved rammeaftaler Hvornår og hvordan det er økonomisk fordelagtigt at anvende rammeaftaler Kapitel 5 Kvalitet og kvalitetsudvikling gennem rammeaftaler 5.1 Udfordringer med kvalitet i rammeaftaler Udfordringer med kvalitetsudvikling Hvordan kvalitet og kvalitetsudvikling i rammeaftaler stimuleres Hvornår og hvordan kvalitet kan sikres i rammeaftaler

5 UDBUDSRÅDET Kapitel 1 Indledning og resumé - UDARBEJDET AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT 1.1 INDLEDNING Det offentlige foretager årligt indkøb hos private virksomheder for ca. 270 mia. kr. Gennem de seneste år er en stigende del af det offentlige indkøb blevet koordineret, således at flere offentlige myndigheder foretager udbud og indkøb af bestemte varer og tjenester i fællesskab. Tendensen til øget koordinering af indkøbene genfindes både i stat, kommuner og regioner. Rammeaftaler er et vigtigt instrument til offentlige indkøb, fordi det tillader myndigheder at koordinere deres indkøb. Danmark er det land i EU, der anvender rammeaftaler i størst omfang. Andelen af de offentlige indkøb, der sker via rammeaftaler, er endvidere stigende. Brugere og udbydere af rammeaftaler ser rammeaftaler som et instrument, der kan give lave priser og en god kvalitet, når de rette forudsætninger er til stede. Under de rette forudsætninger kan aftalerne lette og smidiggøre indkøb og reducere transaktionsomkostningerne forbundet med udbud, fordi aftalerne kan afløfte udbudspligten og på forhånd fastsætte vilkårene for køb i en aftaleperiode. Det økonomiske pres på den offentlige sektor og et politisk ønske om effektivisering har skabt en efterspørgsel blandt beslutningstagere og indkøbere på viden og redskaber, der kan understøtte det offentliges indkøb via rammeaftaler. Derfor har Udbudsrådet udarbejdet denne analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler for at belyse det forskellige aspekter ved rammeaftaler. Analysen fokuserer på tre aspekter ved rammeaftaler. Det juridiske, det økonomiske og det kvalitetsmæssige. I analysen undersøges rammeaftaler generelt, og dermed inkluderes både centralt og decentralt indgåede rammeaftaler. Analysen behandler derfor også Statens og Kommunernes Indkøbscentral, SKI, og deres brug af rammeaftaler. I forbindelse med udarbejdelsen af analysen er der konstateret en usikkerhed omkring reglerne for brug af rammeaftaler. Årsagen hertil er blandt andet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en vejledende udtalelse i januar 2011 har vurderet, 4

6 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER at en af SKI s rammeaftaler og den anvendte tildelingsmodel ikke var udformet i overensstemmelse med udbudsdirektiverne. Denne og andre juridiske problemstillinger vedrørende indgåelse og anvendelse af rammeaftaler behandles derfor i et kapitel om juraen bag rammeaftaler for at bidrage til klarhed om reglerne på området. Analysen er bygget op over en brugerundersøgelse gennemført for Udbudsrådet af Copenhagen Economics. I brugerundersøgelsen undersøges det, hvordan mere end 100 brugere, udbydere og leverandører af rammeaftaler vurderer rammeaftaler som instrument til offentlige indkøb. Brugerundersøgelsen er brugt til at identificere de problemstillinger omkring indgåelse og anvendelse af rammeaftaler, som brugere, udbydere og leverandører oplever. De identificerede problemstilling belyses i de enkelte kapitler i analysen. Fokus i analysen er udelukkende på rammeaftaler. Det betyder, at analysen ikke sammenligner fordele og ulemper ved forskellige indkøbsformer. Analyser indeholder dermed ikke en vurdering af, hvornår rammeaftaler er relevante at benytte sammenlignet med eksempelvis et almindeligt udbud. Selvom analysen alene behandler rammeaftaler er det ikke et udtryk for, at rammeaftaler altid er den mest hensigtsmæssige indkøbsform for offentlige myndigheder. Valget af indkøbsform er afhængig af en konkret vurdering i den enkelte situation. Der kan eksempelvis være situationer, hvor den efterspurgte vare eller ydelse er af så kompleks karakter, at en rammeaftale ikke er hensigtsmæssig. 1.2 RESUMÉ Offentlige myndigheder anvender rammeaftaler, når der er tvivl om, hvor stor en mængde af et givent produkt eller en given ydelse myndigheden har behov for at indkøbe, og på hvilket tidspunkt myndighedens behov for en leverance må forventes at indtræde. Under de rette forudsætninger er en rammeaftale et nyttigt redskab for myndigheder, fordi den afløfter udbudspligten og fastsætter vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i en given periode. Dette gælder især med hensyn til pris og mængde af varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes. Omkring 32 pct. af alle danske EU-udbud er rammeaftaler, når der ses på antallet af indgåede kontrakter efter EU-udbud. Set i forhold til, at offentlige myndigheder i Danmark i 2009 indgik kontrakter om indkøb hos private leverandører for ca. 270 mia. kr. er det således store beløb, der løber igennem de danske rammeaftaler. Der kan ikke tegnes et præcist billede af, hvordan eller hvor meget der omsættes for på rammeaftaler hos forskellige udbydere. Det skyldes blandt andet, at der ikke registreres, hvor meget der trækkes på indkøbsfællesskabets forskellige rammeaftaler, hos de frivilligt indgåede indkøbsfællesskaber. Statens og Kommunernes 5

7 UDBUDSRÅDET Indkøbscentral, SKI, og Statens Indkøb er de største udbydere af rammeaftaler i Danmark, og der omsættes årligt for henholdsvis 13 mia. kr. og 1,4 mia. kr. på disse udbyderes rammeaftaler. Brugen af rammeaftaler har været stigende over de seneste år. Over halvdelen af respondenterne i brugerundersøgelsen angiver, at de har oplevet en stigning i deres brug af rammeaftaler. Samtidig vurderer ca. 75 pct. af brugerne, at de fremadrettet kan anvende rammeaftaler bedre end i dag. Brugerne vurderer, at der er potentiale for at anvende rammeaftaler yderligere. Det bliver eksempelvist påpeget, at rammeaftaler kan anvendes på nye og flere indkøbsområder end i dag. Samtidig understreges det også, at myndighederne kan blive bedre til at anvende eksisterende rammeaftaler ved at indgå købsforpligtelser eller ved at få decentrale enheder til at trække på rammeaftalerne i større omfang. En prisanalyse gennemført af Copenhagen Economics udført for Udbudsrådet viser, at der for nogle varegrupper er mulighed for at opnå store besparelser ved at købe ind på en rammeaftale. Prisanalysen sammenligner prisen for varer indkøbt på en rammeaftale, og prisen for varer indkøbt uden for en rammeaftale, hvilket typisk er leverandørernes listepriser. Eksempelvis viser analysen, at der på kopipapir er en gennemsnitlig prisgevinst på næsten 20 pct., imens der for rengøringsmidler er en gennemsnitlig gevinst på knap 30 pct. I forbindelse med 9 ud af 10 undersøgte varegrupper kan der identificeres større eller mindre økonomiske gevinster ved brug af en rammeaftale. Brugernes vurdering af, at brugen af rammeaftaler kan udbredes, kombineret med prisanalysens eksempler på besparelse ved brug af rammeaftaler, peger på, at der kan være et potentiale for økonomiske gevinster. Det er ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at kortlægge størrelsen på dette effektiviseringspotentiale. Der er ikke enighed blandt brugerne om, hvorvidt rammeaftaler altid er et bedre instrument til offentlige indkøb end andre indkøbsformer. I brugerundersøgelsen vurderer en række brugere, at rammeaftaler er et bedre instrument end andre indkøbsformer. Ifølge brugerne skyldes dette, at rammeaftaler for det første afløfter udbudspligten, for det andet sikrer bedre priser, og for det tredje er hurtigere og smidigere at anvende end andre indkøbsformer. Der er dog også brugere i undersøgelsen, som vurderer, at rammeaftaler ikke er et bedre instrument. Disse brugere hæfter sig særligt ved, at rammeaftaler ikke kan sikre bedre priser, og at der er uafklarede juridiske problemstillinger omkring rammeaftaler. I brugerundersøgelsen bliver der peget på en række juridiske problemstillinger, hvoraf flere knytter sig til tildeling af kontrakter til leverandører. Via en gennemgang af udbudsdirektivets bestemmelser samt relevant praksis fra Klagenævnet for Udbud og vejledende udtalelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beskrives 6

8 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER problemstillingerne samt eventuelle løsninger i kapitel 3. Kapitlet indeholder afslutningsvist en tjekliste, som kan anvendes i forbindelse med den konkrete indgåelse og anvendelse af en rammeaftale. De behandlede juridiske problemstillinger er oplistet i nedenstående boks 1.1. Boks 1.1: Belyste juridiske problemstillinger I den juridiske del af analysen behandles ti problemstillinger. Disse er: om udbudspligten kan afløftes under rammeaftalen hvilken retstilstand, der gælder, hvis rammeaftaler er ulovlige hvilke tildelingskriterier, der skal anvendes i forbindelse med miniudbud om der løbende kan ske en kvalitetsudvikling af varer under rammeaftalen om miniudbud og direkte tildeling kan anvendes under samme rammeaftale om det er muligt at tilslutte sig en rammeaftale, der allerede er i funktion om en myndighed kan agere selvstændigt og undlade at bruge rammeaftalen hvordan der kan gennemføres tildeling i forbindelse med sortimentsudbud hvordan kontrakter kan overdrages fra en privat leverandør til en anden hvordan kan en mindre leverandør leve op til de økonomiske krav, der stilles af ordregiverne? I forbindelse med den økonomiske del af analysen er det undersøgt, hvordan der kan opnås økonomiske fordelagtige priser ved brug af rammeaftaler. Generelt peger analysen på, at der kan opnås økonomisk fordelagtige priser ved brug af rammeaftaler, når de rette forudsætninger er til stede. En væsentlig forudsætning er, at den efterspurgte ydelse egner sig til at blive indkøbt via en rammeaftale. For visse komplekse ydelsestyper eller ved klart definerede indkøbsbehov er det nødvendigt at vurdere rammeaftaleinstrumentet i forhold til andre indkøbsformer, da rammeaftaler ikke altid er det mest hensigtsmæssige instrument. Brugerundersøgelsen og de opfølgende interviews med offentlige indkøbere og leverandører peger for det første på, at der opnås bedre priser, når der indkøbes store volumener. Analysen viser, at rammeaftaler, som pålægger de offentlige myndigheder en købsforpligtelse ofte resulterer i gode priser, fordi leverandøren opnår stordriftsfordele på grund af en større salgsvolume og en større sikkerhed for salg på rammeaftalen. Det er særligt erfaringen fra Statens Indkøb, som indgår forpligtende rammeaftaler på vegne af statslige myndigheder. Når købsforpligtelse overvejes i forbindelse med indgåelse af en konkret rammeaftale, er det nødven- 7

9 UDBUDSRÅDET digt at den ordregivende myndighed vurderer, om der kan opstå negative langsigtede konsekvenser for markedet, eksempelvis om konkurrencen svækkes og prisniveauet øges på længere sigt ved at tildele én markedsaktør en stor ordre. Standardisering er en anden vej til gode priser på en rammeaftale, fordi det muliggør lavere transaktionsomkostninger for myndighederne til udarbejdelse og gennemføres af udbuddet samt lavere enhedsomkostninger for leverandøren. Samtidig giver standardisering mulighed for at anvende webbaserede løsninger, hvilket reducerer de decentrale enhedernes omkostninger forbundet med anvendelse af rammeaftaler. Besparelsespotentialet via standardisering er dog sammenhængende med opgavens kompleksitet. Mindre komplekse varer og ydelser er lettere at standardisere. Og som konsekvens heraf bliver udbuddet nemmere at gennemføre, transaktionsomkostningerne reduceres og rammeaftalerne kan giv bedre priser. I politisk styrede organisationer, som eksempelvis kommunerne, er det dog ikke altid en ønskelig løsning at indkøbe standardiserede varer fra en central rammeaftale. Det kan eksempelvis skyldes lokale krav til miljøcertificering, som ikke kan imødekommes i centrale aftaler. I disse situationer vil myndigheden ofte skulle acceptere højere transaktionsomkostninger eller højere priser ved selv at indgå en rammeaftale, når de ønskede produkter ikke forekommer på eksisterende rammeaftaler. Når offentlige myndigheder køber ind, er økonomi ikke den eneste beslutningsparameter. Kvaliteten af de leverede varer og ydelser er også centralt. Myndigheder har derfor behov for at kunne håndtere kvalitet og kvalitetsudvikling i forbindelse med rammeaftale. Denne udfordring er særligt aktuel på områder med højteknologiske produkter, eksempelvis pc ers hardware og software, der hurtigt udvikles i kvalitet og indhold. Brugerundersøgelsen indikerer, at det opleves som en væsentlig udfordring at sikre en løbende kvalitetsudvikling i efterspurgte produkter, når der købes ind på en rammeaftale. Derfor har flere udbydere af rammeaftaler eksperimenteret med forskellige kontraktmodeller, som tvinger leverandørerne til skabe en løbende kvalitetsudvikling i de tilbudte produkter på en rammeaftale. Det kræver en balanceret tilgang fra den offentlige myndigheds side at sikre kvalitet og kvalitetsudvikling i varer og ydelser omfattet af en rammeaftale. Det skyldes, at ønsket om høj kvalitet risikerer at føre til kravspecifikationer med meget store krav til de leverede produkter, som dermed virker fordyrende. Det stiller således krav til grundig forberedelse og indgående kendskab til det konkrete produktområde, når der skal udarbejdes en kravspecifikation, for at opnå den rette balancen mellem kvalitet og pris. I overvejelserne om kvalitet er det også væsentligt 8

10 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER at have fokus på tidsperspektivet, da visse varer af høj kvalitet og dermed en højere pris kan vise sig at være den billigste langsigtede løsning. Boks 1.2: Analysens konklusioner Analysen af rammeaftaler viser: I Danmark køber det offentlige ind for ca. 270 mia. kr. årligt hos private leverandører. Samtidig er 32 pct. af danske EU-udbud rammeaftaler målt på antallet af indgåede kontrakter. Dermed omsættes årligt for adskillige milliarder på danske rammeaftaler. Offentlige myndigheder kan opnå væsentlige besparelser ved at indgå rammeaftaler, når de rigtige rammebetingelser er til stede. En prisanalyse viser, at 9 ud af 10 undersøgte produkter kan indkøbes til en lavere pris, hvis indkøbet sker via en rammeaftale. Brugerne af rammeaftaler vurderer, at de kan anvende rammeaftaler bedre fremadrettet ved enten af lade flere indkøbsområder være omfattet af rammeaftaler, ved at acceptere en købsforpligtelse på rammeaftaler, eller ved at forbedre decentrale institutioners loyalitet overfor eksisterende rammeaftaler. Der kan opnås økonomisk fordelagtige priser på en rammeaftale, når indkøbsvolumen på den enkelte rammeaftale er stor. Dette kan opnås ved dels at koordinere indkøbe og dermed være mange brugere på den enkelte aftale, dels ved at lade aftalen være omfattet af en købsforpligtelse overfor myndighederne, fordi leverandørerne herigennem opnår stordriftsfordele på grund af en større salgsvolume og en større sikkerhed for sit salg på rammeaftalen. Endvidere kan standardisering af de efterspurgte produkter mindsker transaktionsomkostninger for den offentlige myndighed og reducerer enhedsomkostninger for leverandøren og herigennem skabe bedre priser. Udviklingen af kvaliteten af et produkt under en rammeaftales løbetid kan være svær at sikre for udbydere af rammeaftaler. Der kræver derfor stor opmærksomhed fra den offentlige myndigheds side, når der udarbejdes kravspecifikationer, for at opnå den rette balance mellem kvalitet og økonomi. Brugere af rammeaftaler vurderer, at rammeaftaler kan anvendes bedre end i dag. Det er derfor relevant at udnytte rammeaftaleinstrumentet bedre samt udbrede anvendelse af rammeaftaler, fordi rammeaftaler under de rette forhold kan hjælpe offentlige myndigheder til en bedre økonomi og reducere transaktionsomkostninger ved indkøb. Hvis potentialet for besparelser skal realiseres kræver det, at offentlige myndigheder anvender rammeaftaler hensigtsmæssigt. Dette indebærer, at brugerne af rammeaftaler skal være gode til at vurdere, hvornår rammeaftaleinstrumentet er hensigtsmæssigt at anvende i forhold til andre indkøbsformer. 9

11 UDBUDSRÅDET Offentlige myndigheder kan, hvilket brugerne også angiver i brugerundersøgelsen, i større udstrækning dels lade sig være omfattet af en købsforpligtelse, dels indkøbe standardiserede varer og ydelser, dels koordinere sine indkøb med andre myndigheder. Købsforpligtelse og indkøb af standardiserede varer og ydelser kan opnås på såvel decentrale som centrale rammeaftaler. Til gengæld gennemføres koordinerede indkøb af store volumener bedst via centrale rammeaftaler med mange koordinerede brugere frem for decentrale rammeaftaler med én eller få brugere. Perspektiverne for den fremadrettede brug af rammeaftaler er, at principperne om købsforpligtelse, standardisering og koordinering udgør den løftestang for offentlige myndigheders anvendelse af rammeaftaler, som kan realisere besparelser og herigennem en forbedret offentlig økonomi. Offentlige indkøbere har efterspurgt konkrete redskaber, der kan lette deres anvendelse af rammeaftaler. For at imødekomme indkøbernes ønske tilbyder denne analyse eksempler på brug af rammeaftaler samt inspiration til indgåelse og anvendelse af rammeaftaler i form af en række opmærksomhedspunker. Opmærksomhedspunkterne i analysen knytter sig til både det juridiske, økonomiske og kvalitetsmæssige aspekt og bringes som afslutning på de enkelte kapitler. Opmærksomhedspunkterne har til formål at anvise, hvordan rammeaftaler kan tilrettelægges, så det bliver nemt at benytte dem samt sætte fokus på, hvornår rammeaftaler er fornuftige at anvende. Der er i alt fem kapitler i analysen. Udbudsrådets sekretariat har skrevet det indledende kapitel samt kapitel 2 om den generelle brug af rammeaftaler. Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har skrevet kapitel 3 om det juridiske aspekt ved rammeaftaler, og Copenhagen Economics har skrevet kapitel 4 og 5 om det økonomiske og kvalitetsmæssige aspekt ved rammeaftaler. 10

12 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Kapitel 2 Om rammeaftaler - UDARBEJDET AF UDBUDSRÅDETS SEKRETARIAT Formålet med dette kapitel er at give et generelt overblik over rammeaftaleinstrumentet samt pege på, hvad der karakteriserer en rammeaftale, og hvorfor og hvornår rammeaftaler af både ordregivere og brugere anses som nyttige at anvende. Kapitlet trækker blandt andet på resultaterne af en brugerundersøgelse, som viser, at brugere af rammeaftaler ikke er entydige i deres vurdering af, hvorvidt rammeaftaler er et bedre instrument til offentlige indkøb end andre indkøbsformer. Brugerne giver udtryk for forskellige opfattelser af rammeaftaleinstrumentet og indikerer dermed, at fordele og ulemper ved rammeaftaler vurderes bedst i de konkrete situationer. Endeligt viser kapitlet, at brugen af rammeaftaler i Danmark har været stigende over de seneste år, og at Danmark er det EU-land, som anvender rammeaftaler mest. Brugerundersøgelsen er gennemført af Copenhagen Economics og omfatter brugere af rammeaftaler, udbydere af rammeaftaler samt private leverandører under offentlige rammeaftaler. 1 Formålet med brugerundersøgelsen har været at afdække udfordringer og fordele ved brug af rammeaftaler til offentlige indkøb. I appendiks 3 uddybes den anvendte metode til gennemførelse af brugerundersøgelsen. 2.1 HVAD ER EN RAMMEAFTALE? Udbudsdirektivet definerer en rammeaftale som en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører (leverandører). En rammeaftale har til formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås på baggrund af rammeaftalen i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og den mængde af varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes. 2 Rammeaftaler er således karakteriseret ved at fastlægge en ramme om de kontrakter, der senere indgås. Formålet med rammeaftaler er således at fastlægge en række af de vilkår, der skal gælde for de efterfølgende kontrakter, der indgås på baggrund af rammeaftaler. 1 Brugerundersøgelsen er gennemført i perioden fra 14. januar til 24. januar 2011 ved hjælp af et webbaseret spørgeskema. Der er i perioden modtaget i alt 109 besvarelser. 2 Udbudsdirektivets art. 1, stk. 5 11

13 UDBUDSRÅDET Rammeaftaler dækker både over aftaler indgået af én myndighed med én eller flere leverandører og aftaler indgået af en indkøbscentral eller et indkøbsfællesskab på vegne af flere myndigheder med flere leverandører. 3 Rammeaftaler med flere leverandører benævnes også parallelle rammeaftaler. En rammeaftale indebærer ikke som udgangspunkt en forpligtelse for ordregiveren til rent faktisk at benytte rammeaftalen. Brugerne af rammeaftaler kan dog forpligte sig til at skulle anvende en rammeaftale via indgåelse af aftale om købspligt. Når der opstår et konkret behov for leverancer omfattet af rammeaftalen, giver rammeaftalen ordregiveren mulighed for at afgive en bestilling til leverandøren på aftalen. Leverandøren er i hele kontraktperioden forpligtet til at imødekomme bestillinger fra ordregiveren på de vilkår, der er fastsat i aftalen HVORFOR ANVENDE RAMMEAFTALER? Det kan være nyttigt for offentlige myndigheder at anvende rammeaftaler, når der er tvivl om, hvor stor en mængde af et givent produkt eller en given ydelse myndigheden har behov for at indkøbe, og på hvilket tidspunkt myndighedens behov for en leverance må forventes at indtræde. Eksempelvis anvender mange offentlige myndigheder en rammeaftale i forhold til indkøb af kopipapir, fordi myndigheden ikke på forhånd ved, hvor stort behovet for kopipapir er over flere måneder. En myndighed, der har haft en rammeaftale i udbud i henhold til udbudsdirektivet, kan tildele en leverandør på rammeaftalen ordrer uden at gennemføre endnu et selvstændigt EU-udbud. Myndigheden behøver således ikke at iværksætte en selvstændig udbudsproces i rammeaftalens løbetid, når det konkrete indkøbsbehov opstår, men kan blot foretage bestillinger direkte hos leverandørerne på rammeaftalen. Rammeaftaler kan ligeledes indgås af en fælles indkøbscentral på vegne af en kreds af ordregivende myndigheder. Ved at foretage konkrete anskaffelser på baggrund af rammeaftalen indgået af indkøbscentralen, kan myndighederne undgå at gennemføre selvstændige udbud. Via en rammeaftale har myndighederne således mulighed for at opnå fleksibilitet i indkøbsprocessen. De ordregivende myndigheder oplever en administrativ lettelse ved ikke at skulle håndtere en udbudsproces. Endvidere kan en rammeaftale reducere transaktionsomkostningerne både for ordregiveren og tilbudsgiverne, da der spares omkostninger til henholdsvis gennemførelse af et selvstændigt udbud og udarbejdelse af tilbud. 3 Udbudsdirektivets art. 1, stk. 10 indeholder en definition af begrebet indkøbscentral 4 Der kan dog aftales mellem parterne, at leverandøren ikke nødvendigvis skal levere. 12

14 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Offentlige myndigheder kan som udgangspunkt lette indkøbsprocesserne og reducere transaktionsomkostninger i forbindelse med udbud ved at anvende rammeaftaler. Det sker, fordi rammeaftalen medfører, at myndigheden kun én gang skal gennemføre et udbud. Hvis myndigheden ikke anvendte en rammeaftale, men i stedet laver nye udbud hver gang et indkøbsbehov opstår, så vil myndigheden bruge mange ressourcer på udarbejdelse og gennemførelse af udbud. Rammeaftalernes evne til at reducere transaktionsomkostninger ved udbud varierer dog. Rammeaftaler, hvor tildelingen sker efter en genåbning af konkurrencen ved miniudbud, vil indebære et vist ressourceforbrug hos myndighederne, da der skal gennemføres en udbudslignende proces. Også på leverandørsiden er et miniudbud forbundet med et vist ressourceforbrug, da der skal udarbejdes et tilbud til ordregiveren, når denne har indledt processen ved miniudbud. Der er således fordele og ulemper forbundet med offentlige myndigheders anvendelse af rammeaftaler. Nogle fordele og ulemper knytter sig endvidere til de forskellige rammeaftaletyper, idet der eksempelvis er forskel på, om en offentlig myndighed anvender egne rammeaftaler eller rammeaftaler indgået af indkøbsfællesskab og indkøbscentraler. Ved centralt indgåede rammeaftaler nævnes i brugerundersøgelsen indkøbscentralens juridiske kompetencer eller tekniske indsigt som en fordel for den ordregivende myndighed. Samtidig beskriver brugerne den begrænsede mulighed for tilpasning til lokale krav og ønsker som en ulempe for den ordregivende myndighed i brugerundersøgelsen. I brugerundersøgelsen er det undersøgt, hvordan en række brugere vurderer udfordringer og fordele ved brug af rammeaftaler i praksis. Brugerundersøgelsen viser, at knap halvdelen af de adspurgte brugere vurderer, at rammeaftaler er et bedre instrument til offentlige indkøb end andre indkøbsformer, jf. Figur 2.1 nedenfor. 13

15 UDBUDSRÅDET Figur 2.1: Er rammeaftaler er bedre instrument til offentlige indkøb end andre indkøbsformer Ja 45,7% Nej, det samme 32,6% Nej, dårligere 13,0% Ved ikke 8,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Copenhagen Economics, se appendiks 3. De brugere, der vurderer at rammeaftaler er et bedre instrument end andre indkøbsformer, angiver som de to væsentligste årsager for deres vurdering, at rammeaftaler for det første afløfter udbudspligten og for det andet sikrer bedre priser. Den tredje mest anførte årsag til en positiv vurdering er, at rammeaftaler er hurtigere og smidigere at anvende. Dermed indikerer brugerne, at reduktion af transaktionsomkostninger ved udbud også har betydning for vurderingen af rammeaftaler. Den samlede fordeling af brugernes begrundelser vises i Figur 2.2 nedenfor. 14

16 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Figur 2.2: Hvorfor er rammeaftaler et bedre instrument? Rammeaftaler giver bedre kvalitet 19,0% Rammeaftaler giver større interesse fra leverandørerne 28,6% Hurtigere og smidigere via rammeaftaler 47,6% Rammeaftaler giver gode priser 71,4% Rammeaftaler giver mulighed for at afløfte udbudspligten 76,2% Ved ikke 0,0% Kilde: Copenhagen Economics, se appendiks 3 0% 20% 40% 60% 80% 100% De brugere, som ikke vurderer, at rammeaftaler er et bedre instrument end andre indkøbsformer, angiver, at der dels er uafklarede juridiske problemstillinger omkring rammeaftaler, dels ikke kan opnås bedre priser via rammeaftaler, jf. Figur

17 UDBUDSRÅDET Figur 2.3: Hvorfor er ikke rammeaftaler et bedre instrument? Rammeaftaler giver ikke god kvalitet 9,5% Det er administrativt besværligt 33,3% Rammeaftaler giver ikke bedre priser Der er uafklarede juridiske problemstillinger Andet 47,6% 47,6% 42,9% Ved ikke 9,5% Kilde: Copenhagen Economics, se appendiks 3 0% 10% 20% 30% 40% 50% Nogle brugere angiver under andet i brugerundersøgelsens kvalitative del en række årsager til, hvorfor de ikke vurderer, at rammeaftaler er et bedre instrument. En bruger angiver, at centrale rammeaftaler ikke tillader den kommunale myndighed at efterleve egne politikker, fx omkring miljøhensyn i indkøb. Andre brugere påpeger, at rammeaftaler er et vanskeligt instrument at anvende, fordi de er besværlige at håndtere i tildelingssituationer, når der er flere leverandører på den enkelte rammeaftale. Samlet set viser brugerundersøgelsen således, at brugerne ikke er enige i vurderingen af rammeaftalers fordele og ulemper, idet de oplevede fordele hos nogle brugere ikke kan genfindes hos andre brugere. Dette indikerer, at fordele og ulemper i forbindelse med rammeaftaler skal vurderes i forhold til det konkrete behov, som den offentlige myndighed har. 2.3 OMFANG OG UDVIKLING I BRUG AF RAMMEAFTA- LER Over de seneste år er brugen af rammeaftaler steget på europæisk plan. I 2009 var ca. 32 pct. af danske kontrakter indgået efter EU-udbud rammeaftaler. Gennem- 16

18 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER snittet for anvendelse af rammeaftale i EU i 2009 er 16 pct. I EU er Danmark således det land, der oftest anvender rammeaftaler. 5 I forbindelse med danske udbud viser en stikprøvesøgning 6 på Mercells udbudsdatabase, at kommunerne stod for ca. 43 pct. af de udbudte rammeaftaler aftaler, imens regioner og stat stod for henholdsvis 18 pct. og 15 pct. Af de resterende rammeaftaler blev 13 pct. udbudt af forsyningsvirksomheder, 2 pct. af Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, og endeligt 10 pct. af andre typer af organisationer, fx boligforeninger og indkøbsfællesskaber. Det skal bemærkes, at selvom SKI kun står for en relativt lille andel af rammeaftalerne, så repræsenterer SKI s rammeaftaler en væsentlig større andel, hvis det opgøres i omsætning. SKI og Statens Indkøb kan ifølge udbudsdirektiverne defineres som indkøbscentraler. Rammeaftaler kan dog også udbydes af mindre organiserede sammenslutninger af offentlige myndigheder end indkøbscentraler. Langt de fleste kommuner er i dag en del af et frivilligt indkøbsfællesskab. Indkøbsfællesskaber er mindre formaliserede indkøbssamarbejder og har ofte ikke et fællessekretariat. Typisk skiftes myndighederne i stedet for til at gennemføre udbud af rammeaftaler på vegne af hele fællesskabet. Rammeaftaler kan således udbydes af mange typer af enheder: indkøbscentraler, indkøbsfællesskaber eller individuelle myndigheder. Der findes i alt 11 kommunale indkøbsfællesskaber i Danmark, jf. boks 2.1. Boks 2.1: Indkøbscentraler og kommunale indkøbsfællesskaber i Danmark Der er to store indkøbscentraler i Danmark, SKI og Statens Indkøb. Herudover findes en række mindre indkøbscentraler, fx Amgros og Kombit. SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, blev etableret i 1994 og er ejet delvist af staten og KL. Alle kommuner, regioner og statslige myndigheder har mulighed for at trække på SKI s aftaler. Statens Indkøb blev etableres i 2006 og i dag ejet af staten med organisatorisk forankring i Økonomistyrelsen. Statens Indkøbs rammeaftaler er på nogle områder obligatoriske for statslige myndigheder at anvende, imens kommuner og regioner frivilligt kan anvende en række af rammeaftalerne i Statens Indkøb. Statens Indkøbsprogram er base ret på principper om standardisering, koordinering og forpligtelse. Alle tre principper bidrager til at sikre blandt andet stordriftsfordele og gennemsigtighed for leverandørerne, hvilket resulterer i lavere priser. 5 PWC for EU-Kommissionen 2011, forthcoming 6 Søgning på udbud i første halvår 2010 med søgeordet rammeaftale. 17

19 UDBUDSRÅDET Der findes 11 organiserede indkøbsfællesskaber i Danmark, der tilsammen organiserer hovedparten af alle danske kommuner. 12-by samarbejdet Fællesindkøb Fyn Fællesudbud Sjælland Indkøbsfællesskabet HHO Indkøbsfællesskabet Nordsjælland Jysk Fællesindkøb Limfjord Vest Sydjysk Kommuneindkøb Vestegnens indkøbsforum Aalborg-modellen Spar 5 Kilde: Brugen af rammeaftaler i Danmark er således udbredt, og rammeaftaler anvendes på alle myndighedsniveauer. Hovedparten af de adspurgte brugere angiver at deres brug af rammeaftaler har været stigende over de seneste år, jf. Figur 2.4. På baggrund af brugerundersøgelsen er det dog ikke muligt at kvantificere, i hvilket omfang brugen af rammeaftaler er steget. 18

20 ANALYSE AF BEDSTE PRAKSIS FOR BRUG AF RAMMEAFTALER Figur 2.4: Hvordan har jeres indkøb under rammeaftaler udviklet sig i de sidste fem år? Faldende 2,2% Uændret 6,5% Svagt stigende 17,4% Noget stigende 45,7% Kraftigt stigende 23,9% Ved ikke 4,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Copenhagen Economics, se appendiks 3. I brugerundersøgelsen angiver brugerne, at årsagen til denne stigning i indkøb under rammeaftaler bl.a. er større fokus på at opnå besparelser, ønske om at undgå klagesager ved at anvende centrale rammeaftaler, mere systematik i udbudsprocessen og endeligt gode erfaringer med rammeaftaleinstrumentet. I forhold til den fremadrettede anvendelse af rammeaftaler er der en udbredt holdning blandt respondenterne om, at der er potentiale for at anvende rammeaftaler bedre. Brugerundersøgelsen viser, at hovedparten af brugerne vurderer, at de kan anvende rammeaftalerne bedre end de gør i dag, jf. Figur 2.5. Brugerne indikerer dermed, at der er et potentiale for yderligere anvendelse af rammeaftaler. Brugerne begrunder deres vurdering i tre overordnede forhold i brugerundersøgelsens kvalitative del. For det første forklarer nogle, at de i stigende grad kan anvende købsforpligtelse, når de indgår rammeaftaler, for derigennem at hente bedre priser. Andre vurderer, at de kan blive bedre til at udnytte eksisterende rammeaftaler, eksempelvis ved at myndighedens institutioner bliver bedre til at anvende og trække på de allerede indgåede rammeaftaler. Den tredje og sidste forklaring, som brugerne angiver i brugerundersøgelsen, er, at der er mulighed for at anvende rammeaftale på nye indkøbsområder, som ikke i dag er omfattet af rammeaftaler. 19

Bedste praksis for brug af rammeaftaler. - en håndbog om rammeaftaler for indkøb

Bedste praksis for brug af rammeaftaler. - en håndbog om rammeaftaler for indkøb Bedste praksis for brug af rammeaftaler - en håndbog om rammeaftaler for indkøb Juni 2011 1 Bedste praksis for brug af rammeaftaler - en håndbog om rammeaftaler for indkøbere Juni 2011 UDBUDSRÅDET Udbudsrådet

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

SKI s rammeaftaler Anja Piening

SKI s rammeaftaler Anja Piening SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI 2 Rammeaftaler - udbudsdirektivets sorte får De er altid undtagelsen til hovedreglen. De er bøvlede at have med at gøre... Ingen gider at tale om dem..

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:145996-2013:text:da:html DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline INDKØBSJURA 2013 Advokat hotline Spørgsmål 1 I et udbud med mange delaftaler eller mange varelinjer kan det være hensigtsmæssigt for både ordregiver og tilbudsgivere, at man kan byde ind på flere delaftaler/varelinjer

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

KOMMUNALE UDBUD. OSJ Consulting- Just a better Bid. Næstved Erhvervsforening 26. nov. 2014. v. Ole Steen Jensen Gallemarksvej 47 4700 Næstved

KOMMUNALE UDBUD. OSJ Consulting- Just a better Bid. Næstved Erhvervsforening 26. nov. 2014. v. Ole Steen Jensen Gallemarksvej 47 4700 Næstved KOMMUNALE UDBUD Næstved Erhvervsforening 26. nov. 2014 OSJ Consulting- Just a better Bid v. Ole Steen Jensen Gallemarksvej 47 4700 Næstved Offentlige indkøb pr. år ca. 300 mia. kr. Heraf udbydes ca. 100

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:339199-2011:text:da:html DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed Varer Del

Læs mere

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:315346-2013:text:da:html Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013 Sterregaard ApS for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets 3. oktober 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle vilkår for udbuddet... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Baggrund for udbudet... 3 1.3.

Læs mere

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode September 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anvendelsesområde... 3 3. Samtidig underretning... 4 3.1. Hvordan skal underretningen

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023565 (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011 K E N D E L S E Atea A/S (selv) mod Ballerup Kommune (advokat Majse Jarlov, København) Den 15. oktober

Læs mere

DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Tjenesteydelsesaftale

DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Tjenesteydelsesaftale DK-København: Kortfremstilling 2005/S 143-142986 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Tjenesteydelsesaftale Kontrakten er omfattet af aftalen om offentlige indkøb (GPA): Ja. DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED I.1) Den ordregivende

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl Maj 2014 Vejle Kommune Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl HVEM Peder van Roest Dahl Cand.Merc.Jur (SDU) Udbudsjurist / Indkøbskonsulent

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER DATO: 30.6.2015 Sagsnr.: 2015-0040593 Dokument nr.: 2015-0040593-2 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Rammeaftale 05.02 Kontorvarer Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 K E N D E L S E Yding Gruppen A/S (advokat Jesper Håkonsson, Horsens) mod Aarhus Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281336-2011:text:da:html DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:262441-2011:text:da:html DK-Odense: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med bygninger beregnet til kunstneriske aktiviteter

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb 7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig

Læs mere

Udbudsjuraen. Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist

Udbudsjuraen. Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist Udbudsjuraen Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist Agenda Udbudsjura Beregning af tærskelværdier Teknisk dialog Sortimentsudbud En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som er muligt at

Læs mere

OFFENTLIGE INDKØB AF VARER OG TJENESTEYDELSER S I D E S I D E S I D E FA K TA OM TÆR SKELVÆRDIER OG KO N T R A K T B EREG N I N G

OFFENTLIGE INDKØB AF VARER OG TJENESTEYDELSER S I D E S I D E S I D E FA K TA OM TÆR SKELVÆRDIER OG KO N T R A K T B EREG N I N G OFFENTLIGE INDKØB AF VARER OG TJENESTEYDELSER FA K TA OM TÆR SKELVÆRDIER OG KO N T R A K T B EREG N I N G HVORNÅR SKAL EN OPGAVE I EU UDBUD? S I D E 6 BRUG AF RAMMEAFTALER S I D E 10 DELKONTRAKTER S I

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation

Læs mere

Bliv klogere på EU-udbud. On-line ISBN 978-87-7029-521-5

Bliv klogere på EU-udbud. On-line ISBN 978-87-7029-521-5 2013 - Bliv klogere på EU-udbud On-line ISBN 978-87-7029-521-5 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence-

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN

UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN 1. Problemstilling 1.1. IKA har bedt BvHD udarbejde et notat, der belyser, om den umiddelbare

Læs mere

Bliv klogere på EU-UDBUD

Bliv klogere på EU-UDBUD Bliv klogere på EU-UDBUD Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-470-6 Tryk ISBN: 978-87-7029-471-3 Oplag:

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

IKA ADVOKAT HOTLINE 2015

IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 Spørgsmål 1 Spørgsmål om aftaler som indeholder både en rammeaftale og kontrakt. Ifølge nugældende regelsæt står der i implementeringsbekendtgørelsens 6 stk. 2, at der er tale

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud Københavns Kommune Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud DFFU den 4. februar 2014 Af Emil Schütze, Specialkonsulent hos Teknik- og Miljøforvaltningen København, den 4. februar 2014 Side 2

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Offentlige indkøb Udbud under tærskelværdien og andre ikke EU-udbud

Offentlige indkøb Udbud under tærskelværdien og andre ikke EU-udbud Offentlige indkøb Udbud under tærskelværdien og andre ikke EU-udbud Statens & Kommunernes Indkøbs Service A/S udbud af Rammeaftale 17.17 Vikarydelser om levering af vikarydelser inden for sundhed & omsorgsområdet

Læs mere

Sagens faktiske omstændigheder Rammeaftale 02.18 er udbudt ved udbudsbekendtgørelse nr. 2008/S 9-010105 af 15. januar 2008.

Sagens faktiske omstændigheder Rammeaftale 02.18 er udbudt ved udbudsbekendtgørelse nr. 2008/S 9-010105 af 15. januar 2008. Region Midtjylland Att. Peter Nielsen Skottenborg 26 8800 Viborg 28. april 2010 Sag 4/0420-0100-0160 / KBN Deres ref. Henvendelse vedrørende SKIs anvendelse af rammeaftale 02.18 i relation til en konkret

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13 UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus April 2015 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Ordregiver... 4 2.1. Ordregivers

Læs mere

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Rammeaftale 12.01 Nærværende bilag er gældende fra 14. september 2010. Bilaget erstatter tidligere Kontraktbilag 08 således at tildelinger foretaget

Læs mere

Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen. EU udbud Udbudsbetingelser. Køb af biler til Fiskerikontrollen.

Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen. EU udbud Udbudsbetingelser. Køb af biler til Fiskerikontrollen. Ministeriet for Miljø og Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen EU udbud Udbudsbetingelser Køb af biler til Fiskerikontrollen. Rammeaftale 0 Indhold Introduktion... 2 Den ordregivende myndighed... 2 Den udbudte

Læs mere

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Faxe Kommunes opgave er at skabe fælles løsninger for kommunens borgere, at yde service og sikre velfærd, trivsel og fremgang. For at løse de mange opgaver er det nødvendigt

Læs mere

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler 04.10 Forbrugsartikler Vejledning www.ski.dk/forbrugsartikler Om denne vejledning SKI ønsker at gøre det nemt for offentlige enheder at bruge vores rammeaftaler. Vi har derfor udarbejdet denne vejledning

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger Bilag 1 Udbudsformer 1. Love, regler og aftaleforhold Den efterfølgende beskrivelse af love, regler og aftaleforhold er en kort præsentation af elementer i det lovkompleks og principperne bag, som regulerer

Læs mere

Klagenævnet for Udbud

Klagenævnet for Udbud Klagenævnet for Udbud J.nr.:2010-0023440 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Niels Sørensen) 27. juni 2011 K E N D E L S E Hotel Maritime ApS (selv) mod Økonimistyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evaluering af tilbud Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evalueringen afslutter en udbudsproces Evalueringen skal danne grundlag for tildeling og afslag og dermed kontraktindgåelse

Læs mere

www.ski.dk/publikationer Vejledning: Profylaksebekendtgørelse (frivillig bekendtgørelse og stand still)

www.ski.dk/publikationer Vejledning: Profylaksebekendtgørelse (frivillig bekendtgørelse og stand still) www.ski.dk/publikationer Vejledning: Profylaksebekendtgørelse (frivillig bekendtgørelse og stand still) Februar 2012 Brug af profylaksebekendtgørelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop anbefalet

Læs mere

Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge

Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge Fællesindkøb Fyn Att.: Indkøbskonsulent Bjarne S. Petersen Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge 26. februar 2010 Sag 4/0420-0100-0205 / PMK Deres ref. Klage over Fællesindkøb Fyn vedr. accept af dokumentation

Læs mere

Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse.

Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse. Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse. Udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 205-363082 Det er ikke tilladt at gengive

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Offentlige indkøb af varer og tjenester. Introduktion til tærskelværdier og kontraktberegning

Offentlige indkøb af varer og tjenester. Introduktion til tærskelværdier og kontraktberegning Offentlige indkøb af varer og tjenester Introduktion til tærskelværdier og kontraktberegning 2010 FORORD Kære læser, INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvilke myndigheder skal følge udbudsreglerne?...4 1.1 Hvilket

Læs mere