RINGSTED CAMPUSHAL CHRISTENSEN & CO. ARKITEKTER / GRONTMIJ / MARIANNE LEVINSEN SEPTEMBER 2012

Transkript

1 RINGSTED CAMPUSHAL CHRISTENSEN & CO. ARKITEKTER / GRONTMIJ / MARIANNE LEVINSEN SEPTEMBER 2012

2 CAMPUSHAL RINGSTED Team Arkitekt: Christensen & Co. Arkitekter as Ingeniør: Grontmij Landskabsarkitekt: Marianne Levisen Landskabsarkitektur

3 INDHOLD introduktion 4 ArkitektuR 6 STRØG OG CAMPUS 8 HALLEN 10 Indgang og forhal 10 Hallen og depoter 11 Planer 12 Snit 14 Dagslys 18 Facader 20 HELHEDSPLAN og udearealer 22 AREALER 24

4 INTRODUKTION Den nye campushal har et enormt potentiale for ikke blot at iscenesætte hallens forskellige funktioner i en levende og nutidig arkitektonisk ramme, men også for at sikre, at hallen gennem sit design og sin organisering beriger sine nære omgivelser og kommer til at udgøre et vigtigt samlingspunkt i det samlede campus. Det er vigtigt at se campushallen som en mulighed for at skabe et nyt helhedsorienteret omdrejningspunktet for det dynamiske liv på campus, hvor krop og bevægelse er centrale elementer i den samlede oplevelse. s. 4

5 Den nye campushal skaber således en levende ramme for al den sportslige aktivitet, der udfolder sig på spillefladerne, men samtidigt er det vigtigt at skabe rammer for det liv, der udspilles på sidelinjen, før, under og efter spillet omkring bygningen. Med udgangspunkt i denne ambition har vi bearbejdet de funktionelle krav og ønsker og skabt en åben og tilgængelig arena, der indbyder til aktivitet og leg, men også ophold og samvær. AKTIVITET LANDSKAB En ny arena, som i bogstaveligste forstand tilbyder lige så meget til det sociale liv og tilskuerne som til spillet og udøverne. ryg mod Næstvedvej - åben mod campus m s. 5

6 ARKITEKTUR Hallen skal forholde til meget forskellige landskabelige situationer lags de forskelige sider. Mod campusstrøget mod vest må bygningen indgå i et dynamisk og levende samspil med disse aktiviteter, mens bygningen langs de øvrige sider integreres i landskabet, som trækkes op langs facaderne så bygningen forenes med landskabet. Hallens gulv placeres 1,5 meter under det nuværende terræn og det overskydende jord anvendes til at skabe en landskabelig bastion omkring hallen. Arkitektonisk består hallen således af tre væsentlige arkitektoniske elementer: Basen, som mod nord, øst og syd er beplantet og landskabelig, mens den mod vest er mere skulpturel med sidekanter, ramper, trappeforløb og forskellige niveauer. Hen over basen næsten svæver taget som et let element, der tilbyder overdækkede zoner og rumligheder. Et glasbånd adskiller bygningens landskabelige base fra taget og tilbyder kig ind til livet og aktiviteterne i hallen og de tre møderum. Med dette udgangspunkt kan intentionerne i vort forslag sammenfattes således: En campushal som integreres i den overordnede vision for hele campus. Et design, som samler funktionerne i et stærkt og enkelt greb som beriger stedet og omgivelserne og inviterer til bevægelse og leg. En levende og skulpturel arkitektur, som udspringer af de dominerende materialer og stofligheder i det samlede campus og med attraktive og lyse rum og flydende overgange mellem ude og inde. Et hus, som er baseret på og gennemprøvede løsninger og materialer, med lave vedligeholdelsesomkostninger. En bygning hvor der er balance mellem energiforbrug og energiproduktion. s. 6

7 N N N N 1. byggefelt i direkte forbindelse med campusstrøg 3. udgravet jord genbruges som volde omkring nord, øst og vest side 5. mindst aktive rum placeres nederst, hvor der er mindst dagslys. 7. et glasbånd mod nord, syd og vest giver hallen en lys, åben og imødekommende hal. N N N N 2. bygning anlægges 1.5 m under terræn 4. volden gennembrydes med flot og iscenesat hovedindgang 6. mest aktive rum placeres øverst, hvor der er lys og luft. 8. taget overdækker terrasser og svæver over jorden. s. 7

8 Livet i campus kobles direkte sammen med aktiviteterne inde i hallen. s. 8

9 Strøg og Campus Helhedsplanens vision om et gennemgående aktivt strøg er udgangspunktet for hallens disponering og placering. Mod nord, vest og syd åbner hallen sig op og henvender sig til det øvrige campus og forbipasserende. Campushallen og strøget forenes med teglklædte landskabeligt iscenesatte ramper og trapper, som danner en levende front langs vestfacaden. Livet her kobles direkte sammen med aktiviteterne inde i hallen. Basen skaber mulighed for ophold og aktivitet for både hallens brugere og det øvrige liv på campus. Den skulpturelle udformning af basen understøtter bevægelse, tilbyder kanter til skatere niveauspring til parcour folket og plateauer og niveauer, som man kan sidde eller ligge på og samtidig følge med i livet ude og inde. s. 9

10 hallen spilleflade Indgang og forhal Adgangens sker ad ramper og trapper til hovedindgangen i hallens syd-vestlige hjørne. Hovedindgangen er placeret således at denne er eksponeret og synlig oplevet fra hele campus og samtidig sådan at den er let at nå fra parkeringspladsen øst for hallen. teknikrum Forhallen udgør et åbent højloftet rum og herfra får besøgende et flot kig ind i hallen og op til de forskellige møderum på første sal. Forhallen er indrettet således at der opfordres til ophold og forhallen giver de besøgende en øjeblikkelig forståelse af bygningens indretning. Størrelsen af forhallen er tilpasset, så den er passende, hvis en hel klasse skal gennem den og samtidig ikke opleves tom, hvis der kun er få brugere. depot dommerområde/ holdbænke omklædning hovedindgang toilet- og elevatorkerne Niveau 00 s. 10

11 spilleflade Hallen og depoter Fra forhallen er der direkte adgang til omklædningsfaciliteterne og trafik med f.eks. fodboldstøvler inde i bygningen minimeres. Og der er mulighed for direkte udgang til terræn uden at man behøver gå gennem forhallen. En åben og spatiøs trappe leder op til første salen hvor de tre møderum med tilhørende depoter er placeret. Fra møderummene er der mulighed for udgang til landskabet på bastionen og overalt er der flot udsigt over campus og ind til selve hallen. Hvis visse funktioner har et diskretionsbehov kan møderummene forsynes med gardiner i nødvendigt omfang. Depoter og plads til dommerbord samt udskiftningsbænke er placeres langs syd og vestfacaden og denne disponering sikre en meget arealeffektiv indretning med få gangarealer og spildarealer. Depotet kan opdeles i forskellige dele til forskellige typer opbevaring og der endvidere mulighed for direkte adgang til depotet udefra uden gennemgang i hallen. terrasse rum 1 terrasse hovedindgang rum 3 toilet- og elevatorkerne rum 2 Niveau 01 s. 11

12 Plan, niveau 00, 1:200 s. 12

13 Plan, niveau 01, 1:200 s. 13

14 Snit A-A, 1:200 s. 14

15 Snit B-B, 1:200 Snit C-C, 1:200 s. 15

16 Spillefladens lyse parket vil dominere oplevelsen af hele hallen. Øvrige rum i bygningen følger dette eksempel med lyse og naturlige overflader. Indvendige vægge i hallen fremtræder med betonoverflader i natur eller hvidmalet. Vægge omkring møderum udføres som lette vægge. Lofter og de høje dele af vægge i hallen udføres med effektive akustisk regulerende flader. Som en vigtig undtagelse fremstår toilet- og elevatorkernen, der står i fuld højde i forhallen og er synlig fra alle rum, som en særlig æske inde i bygningen. Eventuelt kunne den beklædes med et perforeret mønster inspireret af gymnasiebygningens fællesrum. Vi ønkser at skabe direkte referencer til det øvrige gymnasiekompleks, her kunne fællesrummets bruges som inspiration. Finéroverflader på gulve (som parket) og eventuelt til møblering. Glittet betongulv ved omklædningen er både robust og karakterfuld. s. 16

17 Spillefladens lyse parket vil dominere oplevelsen af hele hallen. Øvrige rum i bygningen følger dette eksempel med lyse og naturlige overflader. s. 17

18 Dagslys Som et vigtigt element er en stor del af hallen åben mod omgivelserne for at skabe en stærk sammenhæng med udearealerne. Der er desuden stærke dagslysmæsige fordele ved at få naturligt lys ind i hallen. FORDELE VED DAGSLYS I HAL Energibesparelser. Dagslyset reducerer behøvet for kunstig belysning, og kan i en stor hal have betragtelige, driftøkonomiske fordele. Reduceret CO2 udledning. Ringsted Kommune har i Klimaplan 2011 et specifikt mål om at nedsætte kommunens udledning af CO2 med 2% årligt frem til Brug af dagslys i hallen er en oplagt måde at imødekomme dette på. Grøn profil. Symbolværdien af grønne tiltag ses ofte benyttet positiv i PR sammenhænge, hvilket kan udnyttes af både kommune og gymnasiet. Velvære. Flere undersøgelser viser klar sammenhæng mellem dagslys og f.eks børns koncentration og indlæringsevne. Ligeledes reduceres sygfravær ved øget dagslyseksponering (dog kun dokumenteret i kontormijøer). Lovkrav. Det nye byggereglement (BR10) har skærpede energikrav, som dagslys hjælper med at imødekomme. Brugsmønster. Hallen skal i langt overvejende grad benyttes til funktioner, hvor dagslys er en fordel. Opvarming. I kolde måneder vil hallens behov for opvarmning være reduceret pga. passiv solvarme i hallen. ULEMPER VED DAGSLYS I HAL Blænding. Hvis dagslysindtaget ikke placeres med omhu kan der forkomme ubehags- og synsnedsættende blænding på spillefladen. Dette opleves ved forekomsten af tilstrækkeligt store kontraster i lysniveauer inden for en begrænset gulv-, væg- eller loftflade. Overophedning. I perioder i sommermånederne kan uafskærmede glaspartier give varmegener. Graden af dette afhænger af rummet størrelse, forholdsmæssig vinduesareal, materialevalg og orientering. Uønsket indkig. Selvom dette ikke er direkte relateret til dagslysproblematikken, er det et aspekt af hallens store grad af transperans, der bør håndteres. 0,8% Dagslysfaktoren er forholdet mellem belysningsstyrken på en flade inde og den samtidige belysningsstyrke på en vandret flade i det fri, når himlen er jævnt overskyet uden skyggende bygninger. Tallet har ikke direkte nogen dokumenteret betydning for gene- eller symptomfrekvens, men det siger noget om behovet for at bruge elektrisk belysning. En dagslysfaktor større end 2% vil give et passende dagslysniveau for en normal arbejdsdag, og har i en årrække været Arbejdstilsynets krav til dagslysforholdene (for arbejdspladser). 1.5% 2,2% 3% s. 18

19 ANALYSER Hallens orientering og placering af vest- og nordvendte åbninger betyder at hallen nyder godt af indirekte himmellys det meste af dagen, og skygger for direkte lys i de perioder, hvor hallen benyttes mest intensivt. Simuleringerne viser at på skyfri dage vil der førstforekomme direkte sollys inde i hallen sidst på eftermiddagen til først på aftenen ca. kl til ca. kl fra april til august. i disse perioder vil komfort-afskræmning i form af gardiner være en simpel og effektiv måde at undgå blændingsgener og i øvrigt uønsket indkig. Det bør desuden bemærkes at solbelastningen er størst i perioder, hvor hallen benyttes mindst. I simuleringerne benyttes poleret træparketgulv og hvide vægge med mellemglans og facadeglas med transmittans 0.70% og en skyfri himmel. Software: VELUX Daylight Vizualizer 2, Location: Copenhagen 55.4 N, 12.3 E, Orientation 70 Rendertype: luminance. Glasareal: 404 m² glasbånd (inkl. rammer). Transmittans: 0.70% Fast solafskærmning: 1 m strækmetal nedhængt. Transmittans: 10% Interiør: ca. 7 m fri højde. Halgeometri: Geometri som i konkurrenceforslag Jan Feb mar apr maj Jun Jul aug sep okt nov dec s. 19

20 Facader, 1:200 Hallens udtryk i det ydre er domineret af varme rødbrune toner. Basen holdes i teglsten for, at sikre sammenhæng med området øvrige bebyggelse og tagets kanter beklædes strækmetal i rustrødt corteen stål. Mellem tagets og basens røde og teksturfyldte ydre står glasbåndet som en let og spinkel lys midte, med lyse sprosser. Tagets udhæng sikre at der kun er behov for solafskærmning i meget begrænset omfang og hvis der er behov kan glasarealerne forsynes med indvendige gardiner, hvis der ved eksamen eller andre aktiviteter er behov for at skærme af. Taget kan, hvis budgettet tillader det med fordel udføres som grønt tag, hvilket vil reducere behovet for afvanding og forsinke risici ved skybrud. Nordfacade Rustet metal (Corten) Sydfacade Tegl i varierede, røde nuancer s. 20

21 Facader, 1:200 Østfacade Vestfacade s. 21

22 heldsplan og Udearealer Landskabsbearbejdningen tager udgangspunkt i den udarbejdede masterplan med det sammenbindende urbane strøg hvor de nye bygninger i den samlede campusplan kobler sig på, en beplantet kantzone med parkering og jordformationer som afskærmning ud mod Næstvedvej. Samt den grønne samlende sportsfælled som binder hele campusområdet sammen omkring de sportslige og rekreative aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. En slynget sti binder sammen fra nord til syd. I forlængelse af masterplanen tilføjes yderligere nogle hovedelementer som rumlige og sammenbindende elementer for campusområdet: Store grupper af plantninger som binder fælleden sammen i en rumlig struktur Terrænformationer i samspil med beplantningsgrupperne på sportsfælleden som skaber varierede rumligheder for ophold og bevægelse. Udvidelse af stiforbindelsen - som en rundløjpe der binder sportsaktivitet og bygningsfunktioner sammen s. 22

23 Situationsplan, 1:1500 s. 23

24 AREAKSKEMA Udbud Skitse Hal Depot hal Depot Rum Rum Rum Omklædning Omklædning enkeltmands Toiletter Teknikrum Rengøring nettoareal bruttoareal b/n faktor 1,19 1,18 s. 24

25 s. 25