4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler 25/ af Jakob Worm Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens gasnet. I et samfund med 100 % vedvarende energi vil der være knaphed på biomasseressourcer, hvis fødevarebehovet skal dækkes, samtidigt med at der er biomasse til kemikalier, plastmaterialer, flybrændstof og langdistance vejtransport. Desuden skal der lagres energi til el- og varmeproduktion i perioder med lav produktion fra sol og vind. I et energisystem med stor vindmølleeffekt vil der samtidigt være brug for at omforme periodevis overskydende el til brint. Der kan derfor være brint til rådighed og der vil også være biogas, som kan opgraderes til naturgaskvalitet. Den producerede brint vil enten skulle lagres og/eller distribueres direkte til forbrugerne, eller den kan anvendes til at opgradere og genvinde kulstof fra biomasse til produktion af metan eller benzin/diesel-substitutter, som er nemmere at opbevare og transportere end brint, men som generelt har større tab i omsætning til mekanisk energi. Brug af el til produktion af brint- og kulstofbaserede brændsler giver meget stor lagerkapacitet. F.eks. er situationen i Tyskland følgende m.h.t. lagermuligheder: - Eksisterende pumpelagre: 0,07 TWh (Uden konvertering af el). - Elbiler (i en fremtid med 45 mio. elbiler): 0,45 TWh (i batterier). - Naturgasnettet: 100 TWh (efter konvertering til metan, inkl. underjordiske kaverner). Det gennemsnitlige elforbrug er i Tyskland på 0,07 TW ( MW), så kun naturgasnettet kan tilbyde langtidslagring af energi, der kan konverteres til el og mekanisk energi. Situationen er tilsvarende i Danmark. Analyser af den fremtidige energiforsyning i det jysk-fynske område viser, at når elproduktionen fra vindmøller overstiger ca. 40 % af det årlige elforbrug, skal el tages ud af elsystemet. El kan så fx anvendes til at spalte vand til brint (H 2) og ilt (O 2) med en simpel Side 1/11

2 elektrolyse, som også afgiver varme (el kan også bruges til varme, f.eks. med varmepumper. Emnet behandles i et andet notat). I designet af det mest effektive energisystem skal man starte med at få mængderne til at passe; hvor meget energi har vi brug for, og hvilke energiressourcer er der til rådighed. Når der kun er godt 150 PJ bæredygtig biomasse til rådighed i Danmark, kan en løsning være at øge den lagerenergi, som biomasse er, via kemisk opgradering af biomassen med brint. Sideløbende kan teknologier med forgasning og anden produktion af brændstoffer til transportsektoren udvikles og kommercialiseres. Denne udvikling skal ske sammen med, at disse teknologier bliver en aktiv del af et samlet og stabilt energisystem. Metanisering af biogas 1 I store del af region Midtjylland er naturgasforbruget på kraftvarmeanlæg betydeligt mindre end biogaspotentialet fra gylle og anden husdyrgødning. Omvendt vil der på landsplan i Danmark kunne produceres langt mindre metan via biogas (15-20 PJ uden metanisering af CO PJ med metanisering) end det aktuelle forbruget af naturgas (145 PJ i 2012). Biogas består af knapt 2/3 metan (CH 4) og godt 1/3 CO 2. Hvis man reagerer brint produceret på vindmøllestrøm med CO 2 i svovlrenset biogas, får man opgraderet biogas til rent metan, dvs. til naturgaskvalitet. Man øger metanproduktionen med 50 % eller mere. Det rene metan kan fx sælges via naturgasnettet eller evt. tryksættes og sælges til transport. Overordnet kombineres teknologierne elektrolyse, biogasopgradering og naturgasnettet, således at: - Elektrolyse skaber brint og varme af vindmøller. - CO 2 i biogas reagerer med H 2 fra elektrolysen og danner CH 4. I nogle processer dannes også - højværdig damp ved at biogas reagerer direkte med H 2 i en katalysator ved høj temperatur. - Naturgasnettet anvendes som distribution og lager for den producerede metan. Produktion af flydende brændsler Der er lavet flere studier af mulighederne for at skaffe motorbrændstoffer, der mere eller mindre direkte kan erstatte benzin og diesel. Force har for Energistyrelsen2 udarbejdet en liste med mulige flydende brændstoffer, som er skabt ud fra biomasse, og eventuelt også el og varme. Den viser en lang række stoffer som metanol, ethanol, biodiesel og produkter af disse som f.eks. DME. Desuden optræder biogas som en motorbrændstof, dog i gasform. Listen viser at man på baggrund af forædlede afgrøder, som korn eller af affaldsprodukter, kan skabe flydende brændstoffer. Der bliver benyttet en række teknologier, som nok er kendte, men specielt for at bruge råmaterialer af lav værdi kræver de mere udvikling og kommercialisering. 1 På Vej Mod Metansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af biogas og kunstig metanfremstilling. Udarbejdet af PlanEnergi m.fl. for Region Midtjylland, november Technology data for advanced bioenergy fuels Force-Technology 2013 for Energistyrelsen. Side 2/11

3 Enkelte firmaer prøver at etablere fabrikker, som f.eks. Solena (USA), der laver flybrændstof på basis af affald. Den første fabrik, som skal forsyne British Airways, skal bygges ved Essex 3 og teknologien er baseret på en højtemperatur plasmaproces. I Danmark arbejder både Aalborg Universitet, DONG og firmaet CWC Biofuels med projekter, hvor halm skal anvendes til produktion af olie. Desuden laver DAKA flydende brændsel af døde dyr. DAKA s biodiesel DAKA indsamler og behandler døde dyr fra landbruget. Det fedt der kommer fra dyrene, kan bl.a. omdannes til brændstof i form a biodiesel. Biodiesel kan anvendes dels som brændstof i dieselmotorer, og dels som biofyringsolie. Den europæiske dieselnorm EN 590 tillader generelt iblanding af op til 5 % biodiesel, mens en række personbiler, lastbiler og busser med mindre ændringer kan køre på 100 % biodiesel. Alle olier/fedtstoffer har principielt samme opbygning, uanset om de hidrører fra planter eller dyr. Disse består i overvejende grad af triglycerider, og kun indholdet af de enkelte fedtsyrer er forskellige. Biodiesel er fedtsyremethylestre (FAME), som er dannet ved en reaktion mellem alkohol og olier/fedtstoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Normalt anvendes metanol (træsprit) som alkohol, men ethanol kan ligeledes anvendes. Ved omdannelsen frigøres glycerin, der er et biprodukt ved fremstilling af biodiesel. DAKA anvender ca ton animalsk fedt om året. Med tilsætning af metanol giver det ca ton biodiesel og ca ton biofyringsolie 4. I DONG Energy s Renescience-koncept behandler man usorteret husholdningsaffald med enzymer. Man trækker de biologiske dele ud af affaldet og genanvender plastik, metal og glas. Ved hjælp af REnescience-teknologien udtrækkes og omdannes det biologiske materiale i husholdningsaffaldet til såkaldt biovæske. Biovæsken adskilles fra den øvrige del af affaldet, f.eks. plastik, metal og glas, som sorteres fra og genanvendes eller bliver brugt i el- og varmeproduktionen. Affaldet behandles i en roterende beholder, hvor affald, vand og enzymer ganske langsomt cirkulerer rundt i timer ved en temperatur på 50 C. Væskens sammensætning betyder, at den kan omdannes til biogas og på sigt også til bioethanol samt andre brændsler og kemikalier Side 3/11

4 Foto: DONG Energy Hvis Renescience anlægget skal opskaleres til fuld skala vil det kunne behandle usorteret husholdningsaffald fra en by med cirka husstande. De ton usorteret dagrenovation vil, med det tilkoblede biogasanlæg, årligt kunne producere 8 millioner kubikmeter biogas, ton plast, ton metal og en ton stor restfraktion til forbrænding. Det er DONG Energy s mål at demonstrere og forfine REnescience-teknologien og på den baggrund sælge teknologi-licenser internationalt. Anlægget kan behandle affaldet til en pris på kroner pr. ton, alt efter de lokale forhold. Det er nogenlunde samme pris som på et forbrændingsanlæg 5. Københavns Kommune har besluttet at etablere et egentligt produktionsanlæg, efter at et forsøgsanlæg har været afprøvet hos Amagerforbrænding i 10 år. Bioethanol ud af halm med Maabjerg Energy Concept Med en årlig tilførsel på ton halm, vil det kommende bioraffinaderi i Maabjerg ved Holstebro, kunne producere 80 millioner liter bioethanol og 50 millioner kubikmeter biogas, samt el og fjernvarme til ca husstande. Derudover vil man levere gødning og næringsstoffer tilbage til landbruget. 5 Side 4/11

5 Figur Hovedprocesser i Maabjerg Energy Concept. DONG Energy har i en årrække drevet et forsøgsanlæg, Inbicon i Kalundborg. Man har senest forbedret processen således, at man blandt andet ikke behøver at koge halmen i processen, hvilket giver et forbedret energiregnskab. Dette danner baggrund for at etablere et egentligt produktionsanlæg på Maabjerg når afsætning og de endelige godkendelser er faldet på plads 6. Produktion af ethanol har været kritiseret for at være for ineffektiv, men det ser nu ud til, at energibalancerne er blevet forbedret. Det skal også tages i betragtning, at Maabjerg Energy Concept kan vise vejen for sammensatte anlæg, hvor mange teknologier tages i anvendelse for at danne en række forskellige produkter. Fig : I teknologikataloget fra Force er ovenstående energibalance hentet. Force angiver at op til 98% af varmetabene kan udnyttes til fjernvarme. Med den forudsætning er effektiviteten af konceptet meget høj. 6 Side 5/11

6 Et andet kritikpunkt har været, at denne teknologiretning ikke spiller sammen med det øvrige energisystem i samme grad som metanisering, hvor overskudsel fra vindmøller er en afgørende energikilde for det samlede system (mere om det senere). Forgasning I CEESA projektet 7 og andre tilsvarende analyser har forgasning af biomasse en stor rolle som ny erstatning for naturgas. I Danmark har vi et par gode eksempel på efterhånden velfungerende forgasningsanlæg. I Harboøre har fjernvarmeværker været vært for en modstrømsforgasser, som har fungeret fornuftigt i en årrække. Et nyere anlæg i Skive, med en fluid-bed forgasser, har haft en del indkøringsproblemer, som dog er løst nu. I forgasningsprocessen omdannes biomassen gennem flere faser. Ved opvarmning til 100 C fordampes vandet. Ved yderligere opvarmning pyrolyseres brændslet til en meget tjæreholdig gas og en koksrest. Koksresten kan derefter forgasses ved C, mens der tilsættes vanddamp og/eller ilt (luft). Afhængig af procesvalg kan tjæren enten afbrændes eller krakkes. Gassen omdannes til el og varme i en gasmotor eller, hvis gassen ikke er ren nok, i en stirlingmotor. Som brændsel kan anvendes træflis, træpiller og briketter, industrielle træaffald, eller energiafgrøder. Modstrømsforgasseren Denne forgasser er karakteriseret ved at brændsel og gas strømmer mod hinanden. Den producerede gas har lav temperatur (~ 75 o C), men et stort indhold af tjære, typisk g/nm 3. Modstrømsforgasseren har været brugt de sidste år til el, varme, damp og industrielle processer såsom brænding af keramik, glasfremstilling, tørring og bygas. Den producerede gas består primært af CH 4, H 2, CO, CO 2, N 2, H 2O og tjære. Brændværdien ligger på 6,6 til 6,8 MJ/Nm 3 for den tørre rensede gas - noget mindre end naturgas. Modstrømsforgasseren er i stand til at regulere op og ned, og derved tilbyde fleksibilitet både i forhold til industrielle anvendelser og til forsyning af varme til fjernvarmenet. På Harboøreanlægget har man vist, at belastningen kan ændres fra 10 til 100% og vice versa inden for få minutter, hvilket ikke er muligt i en konventionel flisfyret dampkedel til kraftvarme. Energiforskerne fra Aalborg Universitet ser store muligheder i termisk forgasning, fordi teknologien er et usædvanligt godt supplement til sol og vind. Gas kan bruges til transport, til fremstilling af flydende brændstoffer, til produktion af el og varme med høj virkningsgrad, og den kan lagres i naturgasnettet, og på den måde være med til at skabe balance i energisystemet. 7 Side 6/11

7 Med et biogasanlæg, der er en kendt og velfungerende teknologi, kan man også få biomassen konverteret til gas, men her er det svært at få omsat mere end halvdelen af energiindholdet til gas. Ved termisk forgasning kan man opnå virkningsgrader på over 90 procent. Biogasanlæggene har dog den fordel, at den del af kulstoffet, som ikke omsættes til gas, føres tilbage til landbrugsjorden, hvilket giver et plus i klimaregnskabet 8. DONG Energy s forgasningsanlæg i Kalundborg leverer grøn gas til Asnæsværket som supplement til afbrænding af kul. Anlægget, der har en effekt på 6 MW, har været i stabil drift siden Demonstrationsanlægget i Kalundborg, der kan levere m 3 gas i timen, skal tilvejebringe den nødvendige viden for at vi kan bygge større, kommercielle anlæg. DONG Energy forventer at kunne idriftsætte et anlæg på 50 MW i Fremtidens kommercielle anlæg, som i DONG s koncept kaldes Pyroneer, forventes at få en størrelse på MW. Anlæggene vil blive i stand til at håndtere mere problematiske brændsler som halm, husdyrgødning og spildevandsslam Potentialer i Danmark CEESA-projektet har gennemregnet scenarier for 100% vedvarende energi i Danmark i 2050 CEESA s forslag til et energisystem er i høj grad baseret på kombinationerne af el fra vindmøller med biomasse. Med et miks af konverteringsteknologier leverer systemet de ønskede energiydelser. I det anbefalede CEESA-scenarie stammer ca. 50 % (250 PJ) fra vindmøller, solenergi, geotermi, bølgekraft m.v., mens 50 % (240 PJ) er baseret på forskellige former for biomasse (træ, halm, energiafgrøder, affald, husdyrgylle m.v.). Et andet projekt, der også byder ind med forslag til et energisystem med 100% vedvarende energi i 2050, er et speciale af civ.ing Rune Grandal. Det viser, hvordan behovet for energi til varme, strøm og transport i Danmark i 2050 kan klares bare med en indenlandsk biomasse PJ - og de vedvarende energikilder som vind, solceller og bølgekraft. Det er muligt at booste den begrænsede mængde biomasse med 1 mio. ton brint, der fremstilles ved elektrolyse til produktion af flydende brændsel og gas. Den boostede biomasse skal forsyne fly, lastbiler og skibe, og energien til elektrolysen produceres af MW vindkraft plus MW solceller og 300 MW bølgekraftkapacitet. Den megen vindkraft i energisystemet vil næsten altid producere el nok til at dække forbruget, og kun i ganske få timer vil der være underskud af strøm. Forholdet mellem el-overskud og -underskud bliver således som 20:1. Beregningerne viser, at det i et 100 pct. vedvarende energiscenarie, slet ikke er relevant at tale om at lagre vindmøllestrøm for at fremstille el af det igen. Rune Grandal har analyseret tre forskellige balanceringsteknologier og deres evne til at integrere varierende mængder vind-, sol- og bølgekraft i et 100 pct. vedvarende energisamfund, der samtidig kun må anvende en begrænset mængde biomasse. Ud over lagring i 8 Side 7/11

8 norsk vandkraft er de undersøgte metoder hydrogenering af syntesegas fra biomasse og/eller opsamling og genanvendelse af CO 2. Hydrogenering er en kemisk proces (også beskrevet ovenfor), hvor syntesegas fra forgasning af biomasse tilsættes brint, som giver flydende biobrændstoffer som metanol eller det diesellignende DME. Den anden teknologi er hydrometanisering, hvor en kemisk reaktion mellem brint og CO 2 i biogas skaber biogas i naturgaskvalitet (også beskrevet ovenfor). Grandal har analyseret de tre teknologier med fokus på både effektivitet og økonomi med udgangspunkt i et basisscenarium, udviklet i CEESA-projektet. Her fandt han, at det kombinerede scenarie 4 var det mest effektive og økonomisk konkurrencedygtige, i forhold til fortsat brug af fossile brændsler 9. Figur 4.3.2: scenarie 3 og 4 i Rune Grandals analyser. Forskellen er, at man i scenarie 4 til højre i stor stil anvender CO 2 sammen med brint til metanisering. Bemærk at forbruget af biomasse falder markant Bæredygtighed Bæredygtigheden i systemet afhænger af de brændsler der anvendes, og hvor effektivt omdannelserne foregår. Se bl.a. kapitlet om biomasse Usikkerheder Der er usikkerheder omkring hvor modne de forskellige teknologier er, f.eks. metanisering af biogas. Der er således brug for fortsat udvikling og demonstrationsanlæg i større skalaafprøvning inden fuldskalaanlæg kan opføres ADOAo&url=http%3A%2F%2Fwww.danskenergi.dk%2F~%2Fmedia%2FBiomasse%2FPraesentationer %2F140522HenrikWenzel.ashx&ei=YtnAU47NLYGGywP_z4DoAg&usg=AFQjCNF6pZVBcvzYYMUfi2X_ IIMK_lG2Ew&bvm=bv ,d.bGQ. Side 8/11

9 4.3.3 Forslag til udnyttelse i Danmark Brint via elektrolyse er en af fremtidens energilagre 11 Overskud af vindstrøm skal konverteres til brint via elektrolyse, så brinten kan bruges i transport og booste biomasse. Elektrolyseteknologien kan blive afgørende for at binde et 100 % vedvarende energisystem sammen. Man kender grundlæggende teknologierne, men de skal udvikles og demonstreres, inden de kan anvendes til energiformål i storskala på den anden side af Der skal arbejdes på både at demonstrere, effektivisere og optimere teknologierne. Der skal også arbejdes med at udvikle de forskellige kemiske og biologiske processer, der kan anvende brint til at booste biomassen: opgradere biogas til naturgas, omdanne fast biomasse til flydende biomasse. Danske virksomheder, bl.a. Haldor Topsøe, er langt fremme med disse teknologier. Det er vigtigt at optimere effektiviteten af el til gas-konverteringen. De tab der bliver i konverteringsprocessen vil ofte kunne udnyttes til fjernvarme. Samlet er det vigtigt i de kommende år at styrke forskning, udvikling og demonstration inden for teknologier som forgasning, elektrolyse, metanisering og tilsvarende konverteringsteknologier. I de kommende 10 år skal der sammen med udbygningen med vindmøller, satses på den generelle elektrificering af energiforbruget i form af elbiler og varmepumpe. Man skal bruge el som energi til biler og til varme via varmepumper. Batterier i elbiler kan være med til at regulere hurtigt op og ned efter variationer i vindkraften, ligesom styring af varmepumper kan være med til at udjævne elsystemet på minut- og timeniveau. I den tunge del af transportsektoren er der ikke så store reguleringsmuligheder - eltog har ikke store reguleringsmuligheder og for vejtransport er løsningerne at bruge brint direkte, og bruge den sparsomme biomasse, boostet med brint. Det er også løsningerne for fly og skibe Politikker til at nå målene Der skal etableres flere demonstrationsprojekter, hvor der både fokuseres på primær produktion af brint og anden VE-gas, samt forædling til de brændselsprodukter der bliver brug for, bl.a. metanisering af biogas og fast biomasse. Fjernvarmeselskaber og andre lokale energiselskaber skal hjælpes til at stå som anlægsværter for disse anlæg med tilskud og garantier. Desuden skal forsknings-og udviklingsindsatsen fortsætte. Det er vigtigt at undersøge hvordan de forskellige teknologier kan realiseres som både decentrale og centrale anlæg. 11 Side 9/11

10 VedvarendeEnergi s forslag om dynamiske elafgifter vil støtte økonomien i elektrolyse, når el fra sol og vind overstiger det øvrige elforbrug Økonomi og miljø Elektrolyse (alkalisk) er en gennemprøvet teknologi, men i fremtidige anlæg kan produktion af brint gennemføres mere effektivt med Topsøes SOEC elektrolyseteknologi med høje temperaturer. Med elektrolyse ved en temperatur på omkring C, kan store dele af spildvarmen udvindes direkte til fjernvarmeformål. Den samlede energieffektivitet af en proces udviklet af det islandske Carbon Recycling International CRI-processen kan således blive forøget fra 53 % til omkring 80 % (FORCE Technology estimat), hvilket svarer til omkring 60 % forbrug af det samlede procesvarmetab. Med et produktionsanlæg der vil producere ton metanol/år vil elforbruget blive ca. 415 GWh el. Optaget af CO2 vil blive ca t/år og der vil desuden dannes ilt som et biprodukt; omkring t/år12. Som tidligere nævnt, er der med anvendelse af biogas-teknologien en vigtig fordel i form af jordforbedrende egenskaber ved, at den afgassede gylle gives tilbage til landbrugsjorden. I termisk forgasning er det dog også muligt at bevare en del af kulstoffet, der kan bruges som jordforbedringsmiddel. Processen kaldes for flash pyrolyse, men i modsætning til termisk forgasning foregår den i et mere iltfrit miljø 13. Mht. miljø skal disse anlæg overholde gældende miljøkrav, som også gælder andre virksomheder. Ved nogle af anlæggene sker der en forbrænding som normalt giver emissioner, men i forgasningsanlæg er formålet med processen, at fange de brændbare kulbrinter og tjærestoffer inden de forlader anlægget Mulighed og behov for folkelig deltagelse Metanisering af biogas skal sandsynligvis ske på biogasanlæg, og skal derfor besluttes af ejerne af biogasanlæggene. Det er endnu for tidligt at fastslå hvilke, størrelse de forskellige konverteringsanlæg vil få, og dermed hvem, der vil blive investorer. Dermed er det svært at vurdere hvor vigtig en bredere Side 10/11

11 folkelig deltagelse vil være. For nogle teknologier, f.eks. elektrolyse, er selve teknologien umiddelbart modulopbygget, så det kan ikke på forhånd fastslås hvilken størrelse, der er optimal. Der kunne i princippet være elektrolyseanlæg på de enkelte vindmøllegrupper. Andre af de foreslåede teknologier, f.eks. produktion af flydende brændsler, kan have skalafordele og vil derfor nok ske på anlæg, der er relativt store og komplicerede, som dagens raffinaderier. Selv for store anlæg, kan der dog deltage offentlige forsyningsselskaber med kommunal deltagelse og forbrugerejede el- og varmeselskaber. Gennem påvirkning af politikere og selskabernes bestyrelser, er det derfor muligt at få taget lokale hensyn m.m. Ligeledes kan der være offentlig debat i forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner, hvor placeringen af disse anlæg vil blive behandlet. Det er vigtigt at få en god offentlig debat om formålet med anlæggene, så der findes plads til dem på fornuftige placeringer Vurdering af virkemidlernes effekt, usikkerheder Det kan umiddelbart være svært at sige noget om økonomien i anlæg under udvikling. Teknologien eksisterer, men der er usikkerhed om fremtidige priser for elektrolyse, forgasning, metanisering m.m. Side 11/11

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i Gastekniske dage 12-13 maj 2015 Anders Bavnhøj Hansen, Chefkonsulent, MSc Energinet.dk, afdeling for energianalyse Energiforligs-analyserne viser flere retninger

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller 8. årgang Nummer 37 September 2011 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Fokus på VE-gasser Bioethanol i dieselbiler giver helt nye perspektiver Metangas kan blive en genvej til brintsamfundet

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Energivisioner for Region Nordjylland med focus på biomassens betydning

2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Energivisioner for Region Nordjylland med focus på biomassens betydning 2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Energivisioner for Region Nordjylland med focus på biomassens betydning v/ Erik C. Wormslev, NIRAS Energivisioner for Region Nordjylland

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere