4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.3 Naturgasnettets fremtid, VEgasser og flydende brændsler 25/ af Jakob Worm Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens gasnet. I et samfund med 100 % vedvarende energi vil der være knaphed på biomasseressourcer, hvis fødevarebehovet skal dækkes, samtidigt med at der er biomasse til kemikalier, plastmaterialer, flybrændstof og langdistance vejtransport. Desuden skal der lagres energi til el- og varmeproduktion i perioder med lav produktion fra sol og vind. I et energisystem med stor vindmølleeffekt vil der samtidigt være brug for at omforme periodevis overskydende el til brint. Der kan derfor være brint til rådighed og der vil også være biogas, som kan opgraderes til naturgaskvalitet. Den producerede brint vil enten skulle lagres og/eller distribueres direkte til forbrugerne, eller den kan anvendes til at opgradere og genvinde kulstof fra biomasse til produktion af metan eller benzin/diesel-substitutter, som er nemmere at opbevare og transportere end brint, men som generelt har større tab i omsætning til mekanisk energi. Brug af el til produktion af brint- og kulstofbaserede brændsler giver meget stor lagerkapacitet. F.eks. er situationen i Tyskland følgende m.h.t. lagermuligheder: - Eksisterende pumpelagre: 0,07 TWh (Uden konvertering af el). - Elbiler (i en fremtid med 45 mio. elbiler): 0,45 TWh (i batterier). - Naturgasnettet: 100 TWh (efter konvertering til metan, inkl. underjordiske kaverner). Det gennemsnitlige elforbrug er i Tyskland på 0,07 TW ( MW), så kun naturgasnettet kan tilbyde langtidslagring af energi, der kan konverteres til el og mekanisk energi. Situationen er tilsvarende i Danmark. Analyser af den fremtidige energiforsyning i det jysk-fynske område viser, at når elproduktionen fra vindmøller overstiger ca. 40 % af det årlige elforbrug, skal el tages ud af elsystemet. El kan så fx anvendes til at spalte vand til brint (H 2) og ilt (O 2) med en simpel Side 1/11

2 elektrolyse, som også afgiver varme (el kan også bruges til varme, f.eks. med varmepumper. Emnet behandles i et andet notat). I designet af det mest effektive energisystem skal man starte med at få mængderne til at passe; hvor meget energi har vi brug for, og hvilke energiressourcer er der til rådighed. Når der kun er godt 150 PJ bæredygtig biomasse til rådighed i Danmark, kan en løsning være at øge den lagerenergi, som biomasse er, via kemisk opgradering af biomassen med brint. Sideløbende kan teknologier med forgasning og anden produktion af brændstoffer til transportsektoren udvikles og kommercialiseres. Denne udvikling skal ske sammen med, at disse teknologier bliver en aktiv del af et samlet og stabilt energisystem. Metanisering af biogas 1 I store del af region Midtjylland er naturgasforbruget på kraftvarmeanlæg betydeligt mindre end biogaspotentialet fra gylle og anden husdyrgødning. Omvendt vil der på landsplan i Danmark kunne produceres langt mindre metan via biogas (15-20 PJ uden metanisering af CO PJ med metanisering) end det aktuelle forbruget af naturgas (145 PJ i 2012). Biogas består af knapt 2/3 metan (CH 4) og godt 1/3 CO 2. Hvis man reagerer brint produceret på vindmøllestrøm med CO 2 i svovlrenset biogas, får man opgraderet biogas til rent metan, dvs. til naturgaskvalitet. Man øger metanproduktionen med 50 % eller mere. Det rene metan kan fx sælges via naturgasnettet eller evt. tryksættes og sælges til transport. Overordnet kombineres teknologierne elektrolyse, biogasopgradering og naturgasnettet, således at: - Elektrolyse skaber brint og varme af vindmøller. - CO 2 i biogas reagerer med H 2 fra elektrolysen og danner CH 4. I nogle processer dannes også - højværdig damp ved at biogas reagerer direkte med H 2 i en katalysator ved høj temperatur. - Naturgasnettet anvendes som distribution og lager for den producerede metan. Produktion af flydende brændsler Der er lavet flere studier af mulighederne for at skaffe motorbrændstoffer, der mere eller mindre direkte kan erstatte benzin og diesel. Force har for Energistyrelsen2 udarbejdet en liste med mulige flydende brændstoffer, som er skabt ud fra biomasse, og eventuelt også el og varme. Den viser en lang række stoffer som metanol, ethanol, biodiesel og produkter af disse som f.eks. DME. Desuden optræder biogas som en motorbrændstof, dog i gasform. Listen viser at man på baggrund af forædlede afgrøder, som korn eller af affaldsprodukter, kan skabe flydende brændstoffer. Der bliver benyttet en række teknologier, som nok er kendte, men specielt for at bruge råmaterialer af lav værdi kræver de mere udvikling og kommercialisering. 1 På Vej Mod Metansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af biogas og kunstig metanfremstilling. Udarbejdet af PlanEnergi m.fl. for Region Midtjylland, november Technology data for advanced bioenergy fuels Force-Technology 2013 for Energistyrelsen. Side 2/11

3 Enkelte firmaer prøver at etablere fabrikker, som f.eks. Solena (USA), der laver flybrændstof på basis af affald. Den første fabrik, som skal forsyne British Airways, skal bygges ved Essex 3 og teknologien er baseret på en højtemperatur plasmaproces. I Danmark arbejder både Aalborg Universitet, DONG og firmaet CWC Biofuels med projekter, hvor halm skal anvendes til produktion af olie. Desuden laver DAKA flydende brændsel af døde dyr. DAKA s biodiesel DAKA indsamler og behandler døde dyr fra landbruget. Det fedt der kommer fra dyrene, kan bl.a. omdannes til brændstof i form a biodiesel. Biodiesel kan anvendes dels som brændstof i dieselmotorer, og dels som biofyringsolie. Den europæiske dieselnorm EN 590 tillader generelt iblanding af op til 5 % biodiesel, mens en række personbiler, lastbiler og busser med mindre ændringer kan køre på 100 % biodiesel. Alle olier/fedtstoffer har principielt samme opbygning, uanset om de hidrører fra planter eller dyr. Disse består i overvejende grad af triglycerider, og kun indholdet af de enkelte fedtsyrer er forskellige. Biodiesel er fedtsyremethylestre (FAME), som er dannet ved en reaktion mellem alkohol og olier/fedtstoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Normalt anvendes metanol (træsprit) som alkohol, men ethanol kan ligeledes anvendes. Ved omdannelsen frigøres glycerin, der er et biprodukt ved fremstilling af biodiesel. DAKA anvender ca ton animalsk fedt om året. Med tilsætning af metanol giver det ca ton biodiesel og ca ton biofyringsolie 4. I DONG Energy s Renescience-koncept behandler man usorteret husholdningsaffald med enzymer. Man trækker de biologiske dele ud af affaldet og genanvender plastik, metal og glas. Ved hjælp af REnescience-teknologien udtrækkes og omdannes det biologiske materiale i husholdningsaffaldet til såkaldt biovæske. Biovæsken adskilles fra den øvrige del af affaldet, f.eks. plastik, metal og glas, som sorteres fra og genanvendes eller bliver brugt i el- og varmeproduktionen. Affaldet behandles i en roterende beholder, hvor affald, vand og enzymer ganske langsomt cirkulerer rundt i timer ved en temperatur på 50 C. Væskens sammensætning betyder, at den kan omdannes til biogas og på sigt også til bioethanol samt andre brændsler og kemikalier Side 3/11

4 Foto: DONG Energy Hvis Renescience anlægget skal opskaleres til fuld skala vil det kunne behandle usorteret husholdningsaffald fra en by med cirka husstande. De ton usorteret dagrenovation vil, med det tilkoblede biogasanlæg, årligt kunne producere 8 millioner kubikmeter biogas, ton plast, ton metal og en ton stor restfraktion til forbrænding. Det er DONG Energy s mål at demonstrere og forfine REnescience-teknologien og på den baggrund sælge teknologi-licenser internationalt. Anlægget kan behandle affaldet til en pris på kroner pr. ton, alt efter de lokale forhold. Det er nogenlunde samme pris som på et forbrændingsanlæg 5. Københavns Kommune har besluttet at etablere et egentligt produktionsanlæg, efter at et forsøgsanlæg har været afprøvet hos Amagerforbrænding i 10 år. Bioethanol ud af halm med Maabjerg Energy Concept Med en årlig tilførsel på ton halm, vil det kommende bioraffinaderi i Maabjerg ved Holstebro, kunne producere 80 millioner liter bioethanol og 50 millioner kubikmeter biogas, samt el og fjernvarme til ca husstande. Derudover vil man levere gødning og næringsstoffer tilbage til landbruget. 5 Side 4/11

5 Figur Hovedprocesser i Maabjerg Energy Concept. DONG Energy har i en årrække drevet et forsøgsanlæg, Inbicon i Kalundborg. Man har senest forbedret processen således, at man blandt andet ikke behøver at koge halmen i processen, hvilket giver et forbedret energiregnskab. Dette danner baggrund for at etablere et egentligt produktionsanlæg på Maabjerg når afsætning og de endelige godkendelser er faldet på plads 6. Produktion af ethanol har været kritiseret for at være for ineffektiv, men det ser nu ud til, at energibalancerne er blevet forbedret. Det skal også tages i betragtning, at Maabjerg Energy Concept kan vise vejen for sammensatte anlæg, hvor mange teknologier tages i anvendelse for at danne en række forskellige produkter. Fig : I teknologikataloget fra Force er ovenstående energibalance hentet. Force angiver at op til 98% af varmetabene kan udnyttes til fjernvarme. Med den forudsætning er effektiviteten af konceptet meget høj. 6 Side 5/11

6 Et andet kritikpunkt har været, at denne teknologiretning ikke spiller sammen med det øvrige energisystem i samme grad som metanisering, hvor overskudsel fra vindmøller er en afgørende energikilde for det samlede system (mere om det senere). Forgasning I CEESA projektet 7 og andre tilsvarende analyser har forgasning af biomasse en stor rolle som ny erstatning for naturgas. I Danmark har vi et par gode eksempel på efterhånden velfungerende forgasningsanlæg. I Harboøre har fjernvarmeværker været vært for en modstrømsforgasser, som har fungeret fornuftigt i en årrække. Et nyere anlæg i Skive, med en fluid-bed forgasser, har haft en del indkøringsproblemer, som dog er løst nu. I forgasningsprocessen omdannes biomassen gennem flere faser. Ved opvarmning til 100 C fordampes vandet. Ved yderligere opvarmning pyrolyseres brændslet til en meget tjæreholdig gas og en koksrest. Koksresten kan derefter forgasses ved C, mens der tilsættes vanddamp og/eller ilt (luft). Afhængig af procesvalg kan tjæren enten afbrændes eller krakkes. Gassen omdannes til el og varme i en gasmotor eller, hvis gassen ikke er ren nok, i en stirlingmotor. Som brændsel kan anvendes træflis, træpiller og briketter, industrielle træaffald, eller energiafgrøder. Modstrømsforgasseren Denne forgasser er karakteriseret ved at brændsel og gas strømmer mod hinanden. Den producerede gas har lav temperatur (~ 75 o C), men et stort indhold af tjære, typisk g/nm 3. Modstrømsforgasseren har været brugt de sidste år til el, varme, damp og industrielle processer såsom brænding af keramik, glasfremstilling, tørring og bygas. Den producerede gas består primært af CH 4, H 2, CO, CO 2, N 2, H 2O og tjære. Brændværdien ligger på 6,6 til 6,8 MJ/Nm 3 for den tørre rensede gas - noget mindre end naturgas. Modstrømsforgasseren er i stand til at regulere op og ned, og derved tilbyde fleksibilitet både i forhold til industrielle anvendelser og til forsyning af varme til fjernvarmenet. På Harboøreanlægget har man vist, at belastningen kan ændres fra 10 til 100% og vice versa inden for få minutter, hvilket ikke er muligt i en konventionel flisfyret dampkedel til kraftvarme. Energiforskerne fra Aalborg Universitet ser store muligheder i termisk forgasning, fordi teknologien er et usædvanligt godt supplement til sol og vind. Gas kan bruges til transport, til fremstilling af flydende brændstoffer, til produktion af el og varme med høj virkningsgrad, og den kan lagres i naturgasnettet, og på den måde være med til at skabe balance i energisystemet. 7 Side 6/11

7 Med et biogasanlæg, der er en kendt og velfungerende teknologi, kan man også få biomassen konverteret til gas, men her er det svært at få omsat mere end halvdelen af energiindholdet til gas. Ved termisk forgasning kan man opnå virkningsgrader på over 90 procent. Biogasanlæggene har dog den fordel, at den del af kulstoffet, som ikke omsættes til gas, føres tilbage til landbrugsjorden, hvilket giver et plus i klimaregnskabet 8. DONG Energy s forgasningsanlæg i Kalundborg leverer grøn gas til Asnæsværket som supplement til afbrænding af kul. Anlægget, der har en effekt på 6 MW, har været i stabil drift siden Demonstrationsanlægget i Kalundborg, der kan levere m 3 gas i timen, skal tilvejebringe den nødvendige viden for at vi kan bygge større, kommercielle anlæg. DONG Energy forventer at kunne idriftsætte et anlæg på 50 MW i Fremtidens kommercielle anlæg, som i DONG s koncept kaldes Pyroneer, forventes at få en størrelse på MW. Anlæggene vil blive i stand til at håndtere mere problematiske brændsler som halm, husdyrgødning og spildevandsslam Potentialer i Danmark CEESA-projektet har gennemregnet scenarier for 100% vedvarende energi i Danmark i 2050 CEESA s forslag til et energisystem er i høj grad baseret på kombinationerne af el fra vindmøller med biomasse. Med et miks af konverteringsteknologier leverer systemet de ønskede energiydelser. I det anbefalede CEESA-scenarie stammer ca. 50 % (250 PJ) fra vindmøller, solenergi, geotermi, bølgekraft m.v., mens 50 % (240 PJ) er baseret på forskellige former for biomasse (træ, halm, energiafgrøder, affald, husdyrgylle m.v.). Et andet projekt, der også byder ind med forslag til et energisystem med 100% vedvarende energi i 2050, er et speciale af civ.ing Rune Grandal. Det viser, hvordan behovet for energi til varme, strøm og transport i Danmark i 2050 kan klares bare med en indenlandsk biomasse PJ - og de vedvarende energikilder som vind, solceller og bølgekraft. Det er muligt at booste den begrænsede mængde biomasse med 1 mio. ton brint, der fremstilles ved elektrolyse til produktion af flydende brændsel og gas. Den boostede biomasse skal forsyne fly, lastbiler og skibe, og energien til elektrolysen produceres af MW vindkraft plus MW solceller og 300 MW bølgekraftkapacitet. Den megen vindkraft i energisystemet vil næsten altid producere el nok til at dække forbruget, og kun i ganske få timer vil der være underskud af strøm. Forholdet mellem el-overskud og -underskud bliver således som 20:1. Beregningerne viser, at det i et 100 pct. vedvarende energiscenarie, slet ikke er relevant at tale om at lagre vindmøllestrøm for at fremstille el af det igen. Rune Grandal har analyseret tre forskellige balanceringsteknologier og deres evne til at integrere varierende mængder vind-, sol- og bølgekraft i et 100 pct. vedvarende energisamfund, der samtidig kun må anvende en begrænset mængde biomasse. Ud over lagring i 8 Side 7/11

8 norsk vandkraft er de undersøgte metoder hydrogenering af syntesegas fra biomasse og/eller opsamling og genanvendelse af CO 2. Hydrogenering er en kemisk proces (også beskrevet ovenfor), hvor syntesegas fra forgasning af biomasse tilsættes brint, som giver flydende biobrændstoffer som metanol eller det diesellignende DME. Den anden teknologi er hydrometanisering, hvor en kemisk reaktion mellem brint og CO 2 i biogas skaber biogas i naturgaskvalitet (også beskrevet ovenfor). Grandal har analyseret de tre teknologier med fokus på både effektivitet og økonomi med udgangspunkt i et basisscenarium, udviklet i CEESA-projektet. Her fandt han, at det kombinerede scenarie 4 var det mest effektive og økonomisk konkurrencedygtige, i forhold til fortsat brug af fossile brændsler 9. Figur 4.3.2: scenarie 3 og 4 i Rune Grandals analyser. Forskellen er, at man i scenarie 4 til højre i stor stil anvender CO 2 sammen med brint til metanisering. Bemærk at forbruget af biomasse falder markant Bæredygtighed Bæredygtigheden i systemet afhænger af de brændsler der anvendes, og hvor effektivt omdannelserne foregår. Se bl.a. kapitlet om biomasse Usikkerheder Der er usikkerheder omkring hvor modne de forskellige teknologier er, f.eks. metanisering af biogas. Der er således brug for fortsat udvikling og demonstrationsanlæg i større skalaafprøvning inden fuldskalaanlæg kan opføres ADOAo&url=http%3A%2F%2Fwww.danskenergi.dk%2F~%2Fmedia%2FBiomasse%2FPraesentationer %2F140522HenrikWenzel.ashx&ei=YtnAU47NLYGGywP_z4DoAg&usg=AFQjCNF6pZVBcvzYYMUfi2X_ IIMK_lG2Ew&bvm=bv ,d.bGQ. Side 8/11

9 4.3.3 Forslag til udnyttelse i Danmark Brint via elektrolyse er en af fremtidens energilagre 11 Overskud af vindstrøm skal konverteres til brint via elektrolyse, så brinten kan bruges i transport og booste biomasse. Elektrolyseteknologien kan blive afgørende for at binde et 100 % vedvarende energisystem sammen. Man kender grundlæggende teknologierne, men de skal udvikles og demonstreres, inden de kan anvendes til energiformål i storskala på den anden side af Der skal arbejdes på både at demonstrere, effektivisere og optimere teknologierne. Der skal også arbejdes med at udvikle de forskellige kemiske og biologiske processer, der kan anvende brint til at booste biomassen: opgradere biogas til naturgas, omdanne fast biomasse til flydende biomasse. Danske virksomheder, bl.a. Haldor Topsøe, er langt fremme med disse teknologier. Det er vigtigt at optimere effektiviteten af el til gas-konverteringen. De tab der bliver i konverteringsprocessen vil ofte kunne udnyttes til fjernvarme. Samlet er det vigtigt i de kommende år at styrke forskning, udvikling og demonstration inden for teknologier som forgasning, elektrolyse, metanisering og tilsvarende konverteringsteknologier. I de kommende 10 år skal der sammen med udbygningen med vindmøller, satses på den generelle elektrificering af energiforbruget i form af elbiler og varmepumpe. Man skal bruge el som energi til biler og til varme via varmepumper. Batterier i elbiler kan være med til at regulere hurtigt op og ned efter variationer i vindkraften, ligesom styring af varmepumper kan være med til at udjævne elsystemet på minut- og timeniveau. I den tunge del af transportsektoren er der ikke så store reguleringsmuligheder - eltog har ikke store reguleringsmuligheder og for vejtransport er løsningerne at bruge brint direkte, og bruge den sparsomme biomasse, boostet med brint. Det er også løsningerne for fly og skibe Politikker til at nå målene Der skal etableres flere demonstrationsprojekter, hvor der både fokuseres på primær produktion af brint og anden VE-gas, samt forædling til de brændselsprodukter der bliver brug for, bl.a. metanisering af biogas og fast biomasse. Fjernvarmeselskaber og andre lokale energiselskaber skal hjælpes til at stå som anlægsværter for disse anlæg med tilskud og garantier. Desuden skal forsknings-og udviklingsindsatsen fortsætte. Det er vigtigt at undersøge hvordan de forskellige teknologier kan realiseres som både decentrale og centrale anlæg. 11 Side 9/11

10 VedvarendeEnergi s forslag om dynamiske elafgifter vil støtte økonomien i elektrolyse, når el fra sol og vind overstiger det øvrige elforbrug Økonomi og miljø Elektrolyse (alkalisk) er en gennemprøvet teknologi, men i fremtidige anlæg kan produktion af brint gennemføres mere effektivt med Topsøes SOEC elektrolyseteknologi med høje temperaturer. Med elektrolyse ved en temperatur på omkring C, kan store dele af spildvarmen udvindes direkte til fjernvarmeformål. Den samlede energieffektivitet af en proces udviklet af det islandske Carbon Recycling International CRI-processen kan således blive forøget fra 53 % til omkring 80 % (FORCE Technology estimat), hvilket svarer til omkring 60 % forbrug af det samlede procesvarmetab. Med et produktionsanlæg der vil producere ton metanol/år vil elforbruget blive ca. 415 GWh el. Optaget af CO2 vil blive ca t/år og der vil desuden dannes ilt som et biprodukt; omkring t/år12. Som tidligere nævnt, er der med anvendelse af biogas-teknologien en vigtig fordel i form af jordforbedrende egenskaber ved, at den afgassede gylle gives tilbage til landbrugsjorden. I termisk forgasning er det dog også muligt at bevare en del af kulstoffet, der kan bruges som jordforbedringsmiddel. Processen kaldes for flash pyrolyse, men i modsætning til termisk forgasning foregår den i et mere iltfrit miljø 13. Mht. miljø skal disse anlæg overholde gældende miljøkrav, som også gælder andre virksomheder. Ved nogle af anlæggene sker der en forbrænding som normalt giver emissioner, men i forgasningsanlæg er formålet med processen, at fange de brændbare kulbrinter og tjærestoffer inden de forlader anlægget Mulighed og behov for folkelig deltagelse Metanisering af biogas skal sandsynligvis ske på biogasanlæg, og skal derfor besluttes af ejerne af biogasanlæggene. Det er endnu for tidligt at fastslå hvilke, størrelse de forskellige konverteringsanlæg vil få, og dermed hvem, der vil blive investorer. Dermed er det svært at vurdere hvor vigtig en bredere Side 10/11

11 folkelig deltagelse vil være. For nogle teknologier, f.eks. elektrolyse, er selve teknologien umiddelbart modulopbygget, så det kan ikke på forhånd fastslås hvilken størrelse, der er optimal. Der kunne i princippet være elektrolyseanlæg på de enkelte vindmøllegrupper. Andre af de foreslåede teknologier, f.eks. produktion af flydende brændsler, kan have skalafordele og vil derfor nok ske på anlæg, der er relativt store og komplicerede, som dagens raffinaderier. Selv for store anlæg, kan der dog deltage offentlige forsyningsselskaber med kommunal deltagelse og forbrugerejede el- og varmeselskaber. Gennem påvirkning af politikere og selskabernes bestyrelser, er det derfor muligt at få taget lokale hensyn m.m. Ligeledes kan der være offentlig debat i forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner, hvor placeringen af disse anlæg vil blive behandlet. Det er vigtigt at få en god offentlig debat om formålet med anlæggene, så der findes plads til dem på fornuftige placeringer Vurdering af virkemidlernes effekt, usikkerheder Det kan umiddelbart være svært at sige noget om økonomien i anlæg under udvikling. Teknologien eksisterer, men der er usikkerhed om fremtidige priser for elektrolyse, forgasning, metanisering m.m. Side 11/11

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Gastekniske Dage 2016

Gastekniske Dage 2016 Gastekniske Dage 2016 GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede mål er

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Seminar om termisk forgasning i Danmark

Seminar om termisk forgasning i Danmark Muligheder med anvendelse af gassen til Bio-SNG Seminar om termisk forgasning i Danmark FORCE Technology 17 november 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Muligheder

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater... Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Om Maabjerg Energy Concept

Om Maabjerg Energy Concept Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Elværkernes rolle i brintvisionen

Elværkernes rolle i brintvisionen Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen?

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen? ENERGI TIL SAMFUNDET Hvordan fornyer vi løbende forsyningen? Som forbrugere tager vi for det meste for givet. Det er der bare. Og sådan skal det være. Derfor skal vi hele tiden forny s for at sikre, at

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI

VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI Forgasningsgas i naturgasnettet VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI HMN Naturgas - Gladsaxe 09 december 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Hvad er forgasning? Hvad

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Skandinaviens Biogaskonference

Skandinaviens Biogaskonference Skandinaviens Biogaskonference GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere