Kulturhistorien i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturhistorien i Nordjylland"

Transkript

1 Kulturhistorien i Nordjylland Kulturgeografien vejen til forståelse af kulturhistorien Ophavsret Naturturist pdf Overalt i det nordjyske landskab møder vi spor af menneskets aktivitet, lige fra den storslåede vikingeborg Aggersborg til et beskedent gadekær i Fjellerad. Landskabet fortæller kulturhistorie, og næsten intet naturområde er helt upåvirket af menneskets gøremål i tid og rum. Vildmoserne, Ulvedybet, De himmerlandske Heder - alle naturområder fortæller en historie om os og vore forfædre. Kunsten er bare at afkode landskabets historie. Vikingeborgen ved Aggersborg. På findes bl.a. beskrivelser af kulturhistorien på en række nordjyske udflugtsmål. Grundlaget for menneskelig aktivitet består til enhver tid af naturen af terrænets former, jordbunden, klimaet, de hydrologiske forhold, plante- og dyrelivet men alt modificeret, forbedret, ændret - eller ødelagt - af forgangne generationer. For den menneskelige udnyttelse af dette naturgrundlag har faktorer som organisation, økonomi, lovgivning, teknologi, befolkningsvækst, filosofi og politik afgørende betydning. Resultatet er et kulturlandskab, et landskab under stadig forandring. De stedbundne overleveringer fra fortiden - kultursporene - betragtet i deres naturgivne sammenhæng er grundlaget for kulturgeografien, den måde vi beskriver landskabets kulturhistorie på. Kultursporene kan være direkte synlige elementer som gravhøje, herregårde, kirker og landsbyer, eller de kan være mere indirekte elementer som strukturerne i bebyggelsen, veje, gamle marksystemer, hegn og diger. Det er vigtigt, at vi ikke kun interesserer os for de enkelte elementer: marker, enge, overdrev, huse, osv., men også prøver at se på sammenhængen. I biologien taler vi om miljøer og levesteder med udgangspunkt i planter og dyr. I kulturgeografien kan vi tilsvarende tale om kulturmiljøer og levesteder, men med udgangspunkt i mennesket. Et kulturmiljø er et landskab, hvor mennesket bor, arbejder, transporterer sig og rekreerer sig. Landskabet er præget af disse gøremål. Alle kulturhistoriske perioder er i princippet til stede i et givet landskab, men præget er meget forskelligt. Kulturmiljøernes dynamik Når vi beskriver landskabets kulturspor, kan vi betragte dem ud fra en kulturhistorisk synsvinkel og søge og beskrive spor fra en bestemt periode - en historisk synsvinkel. Men vi kan også betragte landskabet som formet af dynamiske kræfter født af den menneskeskabte og/eller den naturgivne baggrund. Vi har her valgt at beskrive kulturmiljøerne ud fra deres indhold af følgende dynamiske elementer: (1 af 10) :14:30

2 princippet om selvforsyningsøkonomi privilegiernes fluktuation og spor ressourceudnyttelsen infrastrukturen landskabsomlægningernes dynamik og funktion Selvforsyningsøkonomi Enkeltgårdslandskaberne Fra bondestenalderens start har princippet om selvforsyning styret bøndernes liv og bosætning. I de magre egne eller i de stærkt kuperede, ofte skovklædte områder var livsgrundlaget ringe, og kun en eller få familier kunne hente sit udkomme inden for rækkevidde af en dags arbejde. Her opstod og findes stadig enkeltgårdslandskaberne. Eksempler på miljøer præget af dette findes i det høje kuperede Vendsyssel, for eksempel i egnen lige nord for Lendum. I 1682 lå over halvdelen af alle gårde i dette fattige område udenfor landsbyernes fællesskab (Chr. V matrikel). Landsbyerne Hvor jordens bonitet var bedre, var fællesskabets fordele med samarbejde og gensidig beskyttelse udløsende for dannelse af landsbyerne. Fortidens landsbyer har bestået i kortere og længere tid, ofte præget af et landbrugsmæssigt behov for at flytte til ny jord. Ofte vandrede landsbyerne dog rundt på et naturligt velafgrænset område, som stort set svarer til den senere middelalderlandsbys ejerlav. Mange af vore landsbyer har således en befolknings-, bebyggelses- og ejerlavskontinuitet, der strækker sig omkring 2000 år tilbage i tiden. Landsbyer, hvis navneendelser peger tilbage til ældre jernalder, er for eksempel Hellum, Bindslev, Byrsted, altså endelserne -um, -lev og -sted. I vikingetiden nærmede landsbyen sig den placering, som vi kender i dag, for eksempel viser udgravninger at vikingebebyggelsen ved både Sdr. Tranders og Nr. Tranders lå under 1 km fra den senere stedfaste kirkelandsby. De fleste nordjyske landsbyer er blevet stedfaste omkring år Det præg, som landsbyerne i dag giver landskabet, er udsprunget både af deres oprindelige form og struktur og af senere tiders omskiftelser. Landsbyerne bestod af toften, som var fællesjord lige i og omkring byen, bymarken - produktionsjorden - som var opdelt i 3 vange og underopdelt i et antal åse, og overdrevet, der var fælles græsningsjord. De enkelte gårdes jorde var smalle agre i de enkelte åse, og de mange spredte jordstykker nødvendiggjorde driftsfællesskab. Hver gård kunne godt have over 100 agre, der til gengæld var meget små (under ½ ha). Landsbyens jorde var samlet i et ejerlav. Trevangsbruget og de praktisk mulige transportafstande gjorde, at der opstod et ens mønster af byer af samme størrelse og med lige stor afstand imellem. Bydannelsen blev dog tilpasset landskabet, for eksempel var tilstedeværelsen af vand væsentlig. Tilgængeligheden af vinterfoder - hø fra engene og en deraf muliggjort opsamling af gødning til markerne - var meget afgørende for placeringen. Driften med vinteropstaldning blev først udviklet i jernalderen, da man fik jernredskaber egnede til at slå den nødvendige mængde hø. Før den tid måtte husdyrene klare sig som de bedst kunne i skov og på overdrev. Ofte ses landsbyerne placeret på grænsen mellem et højere plateau og Den dag i dag er der langt mellem gårdene i Vendsyssels sandede bakker i Jyske Ås. Heder og skov veksler med lommer af opdyrket jord med en enkelt gård. Aalborg Øst gemmer på adskillige jernalderlandsbyer, der har flyttet rundt i området. Særlige landskabsforhold har muliggjort arkæologiske sensationer, f.eks. en velbevaret landsby begravet i flyvesand ved Gigantium og længere mod nordøst en landsby med en nedbrændt stald (ved personerne på billedet), hvor den kalkrige jord har bevaret husdyrenes skeletrester. Landsbyens toft rummede ofte byens gadekær. Gadekæret har i århundreder været en vigtig del af landsbyens liv. Her blev vandet husdyr og vasket redskaber. Smeden afkølede vognringe og kar og tønder blev lagt i vand for at tætnes. Og ikke mindst var det landsbyens branddam. Måske har adgangen til vand oprindeligt udløst landsbyens placering. Her ses det velbevarede gadekær i Axelterp. (2 af 10) :14:30

3 et lavere engområde. Et typisk eksempel er landsbyerne Romdrup, Lillevorde, Skovstrup, Torderup og Gudum langs Romdrup Ådal. Generelt afspejler landsbyernes placering en bevidst ordnet tilpasning til det naturgivne miljø. Landsbyerne kan ud fra deres udformning groft set deles i to typer, randlandsbyen med gårdene liggende i 1-2 rækker langs randen af det høje land eller fortelandsbyen, hvor gårdene ligger omkring et større, dengang ubebygget fællesareal ( forten ). Disse hovedtyper antog en række former ud fra tilpasningen til landskabet. Landsbyer med randbeliggenhed findes intakte i Nordjylland i stort tal. Voldsted er derimod regionens eneste intakte fortelandsby og formodentlig en af landets bedst bevarede. Normalt er forten blevet bebygget. Fiskerlejer og ladepladser Nogle steder var det udnyttelsen af andre ressourcer end landbrugsjorden, som udløste bosætning, f.eks. i fiskerlejerne eller på ladepladserne. Det kunne være rene fiskerlejer og ladepladser som Lønstrup og Blokhus, hvorfra der blev drevet både fiskeri og skudehandel med Norge, eller det kunne være byer, som fik sit udkomme fra en kombination af landbrug og fiskeri, som for eksempel Attrup og Gjøl. Snesevis af nordjyske landsbyer er af typen randlandsbyer, liggende på randen af det høje land med den dyrkede jord ovenfor byen. Her Gravlev med den genskabte Gravlev sø på de tidligere høsletenge i forgrunden. En "helligkilde" bag kirken har været starten til beboelse på stedet. Til toppen Privilegier Siden de første høvdinge samlede dele af landet, har magt været baseret på to grundparametre, fysisk overlegenhed og anvendelsen af privilegier, det vil sige penge. Især det sidste har sat sig tydelige spor i landskabet. Voldsted er en af landets få intakte fortelandsbyer, med en stor ubebygget fælled med gadekær midt i landsbyen. Gårdene ligger i en kreds omkring forten. Hovedgårde Storbonden - "herremanden" - fik skattefrihed mod at stille soldater eller skibe til kongens (herrens) hær. Den økonomiske magt gav grundlaget for at underlægge sig yderligere land ved fæste og drive det ved hoveri. Resultatet i dag er hoved- og herregårdslandskaberne, vore slotte m.m. De første hovedgårde var kun lidt større gårde, alene hovedgårde i kraft af deres privilegier. Først senere muliggjorde den stigende forskel mellem hovedgården og fæstegården, at hovedgården blev flyttet væk fra landsbyen - afsondrede sig. Herremanden lod sine marker indhegne med stengærder (hovedgårdsdiget) for at markere sine enemærker, fri fra alt fællesskab. Med bestemmelserne i 1671 om, at hovedgårde samt eventuelt tilknyttede formuer skulle nedarves udelt til ældste søn (stamhuse og fideikommis er), blev hovedgårdene kraftcentre i det udprægede landbosamfund og trak dermed overskuddet til sig. Det økonomiske grundlag for tidens pragtbyggeri og parkanlæg skabtes. Mange steder i Nordjylland finder vi stadig miljøer præget af herregårdens funktion, om end herregårde med hele hovedgårdsjorden intakt hører til sjældenhederne. Herregårdslandskabet er præget af de meget store markfelter, enkeltstående "maleriske" gamle træer ude på markerne, hovedgårdsdiget, herregården selv med dens park samt alléer m.m. Eksempler på velbevarede miljøer ses ved Oksholm, Lindenborg, Villestrup, Voergård, Visborggård, Baggesvogn, Nørlund m.fl. Den tidligere hovedgård Odden ved Mygdal er et godt eksempel på en nordjysk herregård. Gården er oprindelig anlagt på et middelalderligt voldsted, omgivet af grave, vandløb og sumpe. Den ældste af de to nuværende bygninger er bygget omkring Odden rummer i dag en stor samling af maleren J. F. Villumsens værker. Kirker og klostre Kirken fik - som modydelse for at sikre kontakten til guddommen - ligeledes ret til at udskrive skat kaldet tiende. (3 af 10) :14:30

4 Kirken var en afgørende del af hverdagen for datidens mennesker, hvilket det meget store antal imponerende kirkebygninger fra den tidlige middelalder vidner om. Kirken blev placeret ved landsbyen, nogle gange dog mellem to eller tre landsbyer. Hvor det var muligt, klemte kirken sig ind på fortidens helligsteder eller gravhøje. Stærk medicin var nødvendig, når fortidens guder skulle fordrives. Eksempler på dette er Vennebjerg Kirke, Solbjerg Kirke og Serritslev Kirke. Ofte skulle kirken jo i synlighed og landskabelig markering konkurrere med bronzealderens markante gravhøje. Kirkens og især klostrenes samling af gods gennem arv og gaver gjorde deres magt og indflydelse i middelalderens samfund kolossal. Børglum-bispernes herredømme er legendarisk, men også for eksempel Hundslund Kloster (Dronninglund), Vrejlev Kloster og Vitskøl Kloster markerede sig med store jordbesiddelser, og der opstod en række hoved- og avlsgårde. Kirker og klostre præger stadig landskabet år efter de blev anlagt. Et træbevokset jorddige i landskabet - umiddelbart såre almindeligt. Diget er hovedgårdsdiget, der omkransede jorden under hovedgården Skovsgård sydøst for Hobro. Det har overlevet i år, men kan nemt fjernes på en dag med en gummiged. Diger er dog beskyttede af lovgivningen. Gravhøjen er fra bronzealderen. Forsvarsanlæg Kronen havde som primær opgave at samle landet og forsvare det mod udefra indtrængende. Resultatet ses i en række forsvarsanlæg fra forskellige tider, for eksempel Fyrkat, Aggersborg eller de senere kystskanseanlæg i Hou, Hals, Nørresundby og Frederikshavn. Som modydelse for at styre og forsvare landet havde kronen retten til at inddrive skat eller - i kraft af sin fysiske og økonomiske magt - sælge privilegier til andre eller tildele disse for modtagne tjenesteydelser. Også herregårdene havde ret til at rejse forsvarsanlæg, voldsteder og voldgrave. Efter bondeopstandene blev dette i 1500-tallet snarere en regel end en undtagelse, og vi finder det ved over 50 af de nordjyske herregårde smukt bevaret, for eksempel på Lindenborg, Voergård og Visborggård. Møller og tidlige landindustrier Eksempler på sådanne privilegier som kulturspor er vore vandmøller, som ydermere var forløbere for de tidlige landindustrianlæg, stampemøller, hammermøller, benmøller osv. Mølledriften var ofte knyttet som privilegium til hovedgårde eller klostre. Velbevarede vandmøller ses i dag kun enkelte steder, for eksempel ved Hjerritsdal Mølle og Kelddalsmølle. Af tidligt industrielle anlæg knyttet til vandløb skal især nævnes anlægene omkring Godthåb Hammerværk. Kroer, ålegårde, fiskerier m.m. Andre privilegier var retten til krodrift, færgefart, ålefiskeri, laksegårde, saltsyderi m.m., som i varierende grad i dag præger kulturmiljøerne. Eksempelvis de danske kroer blev oprettet efter kongelig befaling og krodriften tildelt som privilegier. Landet var i middelalderen blevet forbundet med landeveje mellem byerne. Allerede under dronning Margrete d. 1. kom der i 1396 en forordning om, at der skulle bygges en kro for hver 4. mil (ca. 30 km - dagsmarch for en hest). Selvom de fleste kongeligt privilegerede kroer er nedlagt, kan man f.eks. langs den gamle kongevej fra Aalborg til Sæby - i bygninger eller stednavne - genfinde de gamle kroer med en indbyrdes afstand af kun 1 mil (7,5 km). Eksempel på privilegier knyttet til fiskeri er ålekisten ved udløbet fra Glenstrup Sø. Her har man siden 1200 tallet ledt alt åens vand gennem en netfælde, der opsamlede ål på vandring ud fra søen. Ålekisten findes stadig, om end i mere nutidig udformning. Kisten drives af et lav med 8 parthavere, alle bosiddende i Glenstrup Sogn. Ørredgården ved Vegger er et andet eksempel på et gammelt fiskeriprivilegium, hvis fysiske rester stadig kan opleves i landskabet. Vitskøl kloster syd for Ranum er et godt eksempel på kirken som magtfaktor i middelalderen. Ruinerne af klosterkirken er rester af en kolossal romansk basilika, oprindelig planlagt til at blive Danmarks største kirke. En brand forpurrede dog planerne, men kirken har alligevel været imponerende. Koromgangen med de mange apsider (billedet) er enestående i Europa. Den er bygget for penge fra klosterets salg af øen Læsø. Hals skanse ved indløbet af Limfjorden er Danmarks bedst bevarede enkeltskanse fra renæssancen. I 1650 erne indtog svenskerne skansen flere gange, men i forsøgte engelske flådestyrker flere gange forgæves at erobre skansen. (4 af 10) :14:30

5 Købstæderne Et af de vigtigste privilegier for præget på det åbne land var imidlertid købstadsrettighederne, hvis positive og negative påvirkning rakte langt ud i landet. Købstaden med dens monopoler og kontrol af handel og håndværk bremsede udviklingen i de landsbyer i oplandet, hvor en udvikling kunne være fundet sted, og udgjorde samtidig med sin befolkningskoncentration et stabilt marked for landbruget. I Nordjylland var det Aalborg, som længe dominerede udviklingen i hele landsdelen og eksempelvis først i 1727 tillod den nærtliggende Nibe at opnå købstadsrettigheder. Først med grundloven af 1849 opløstes f.eks. monopolerne på håndværk, og en udvikling uden for købstæderne tog fart. Til toppen Sæby Vandmølle er anlagt som kongelig ejendom i 1640, men blev hurtigt afhændet til ejeren af Sæbygård. Møllen gav gode indtægter både fra mølledriften og fra retten til at opkræve bropenge. Den idylliske bindingsvæksbygning er fra Ressourceudnyttelse Ønsket om at udnytte og flytte de tilgængelige ressourcer, varer og råstoffer mest optimalt er også en væsentlig dynamisk kraft i kulturmiljøet. Råstofudnyttelse Råstofudnyttelse og gravning har været kendt siden stenalderen. Spor efter gravning af mergel, sand, grus, ler, kalk, flint, tørv findes overalt. Særligt bemærkelsesværdige miljøer er opstået omkring Aalborg med cementindustriens og eternitfabrikkens store ler- og kalkgrave både nord og syd for fjorden. Et andet særegent råstofmiljø er Vildmosernes tørveog spagnumindvinding og resterne af Kås Briketfabrik i Lundergårds mose. Fabrikken var i drift fra Andelstidens produktionsanlæg Andelsbevægelsen i slutningen af forrige århundrede var resultat af landbrugets omstilling fra kornavl til animalsk produktion, forårsaget af markant faldende verdensmarkedspriser på korn omkring Den var ligeledes udtryk for optimal ressourceudnyttelse gennem samarbejde, en optimering af forarbejdningen af råvarer, grovvarehandel m.v. Kultursporene findes i dag overalt i form af mejeribygninger, brugsforeninger, foderstofforeninger, frysehuse m.v. samt de bygninger, der anlagdes som følge af det sociale liv, der fulgte med andelsbevægelsen - forsamlingshuse, folkehøjskoler, friskoler, frikirker, missionshuse. Gennem århundreder havde gården Veggergaard en eneret til at afspærre Sønderup Å og opfiske laks, havørred og ål. For retten betaltes en afgift til kronen. Resterne af ørredgården kan stadig ses i åen syd for landevejen ved Vegger. Den var i drift også efter anden verdenskrig. Rettigheden bortfaldt i Se foto fra Til toppen Infrastruktur Vejene En naturlig ting i ressourceudnyttelsen er at flytte ting omkring på vogne. Med vognen kom vejen, først ud til de steder, der var aktuelle i hverdagen - marken, skoven, engen, kysten - siden mellem bebyggelser, landsbyer, købstæder, landsdele. Langs vejen opstod nye byer og bebyggelse. Byerne er ikke isolerede dannelser, men skal ses i sammenhæng med vejsystemet. Ved at følge gravhøjene kan man ofte se, hvor de gamle vejforbindelser har løbet. Gravhøjene var datidens statussymboler, stammens eller slægtens signaler om magt og offervilje, som skulle opleves af andre. Når gravhøjene ligger i rækker er det ikke tilfældigt, men simpelthen fordi de lå - langs vejen. Den centrale del af købstaden Aalborg med Budolfi Kirke, set mod syd. Til venstre anes voldanlæget omkring Aalborghus Slot nær havnen. Byen fik købstadsrettigheder allerede i 1342, men har aner tilbage i vikingetiden. Den første beboelse er sket på en øst -vest gående sandbanke, ca. hvor Algade ved Budolfi går i dag. I Lille Vildmose findes spor af udnyttelse af (5 af 10) :14:30

6 Vejene fulgte ofte vandskellene og løb sammen, hvor der fandtes nem overgang over sumpede strækninger og vandløb. Her kunne anlægges et vadested og senere en bro. De første veje var hjulspor uden faste grænser. Når vejen var ubrugelig anlagdes et nyt spor ved siden af det første. På Vokslev Hede opleves et fint miljø med et bredt bånd af parallelle hulveje, som passerer bakkedraget, og på Lundby Hede gemmer lyngen hundredvis af parallelle, smalle hjulspor fra en fjern tid. Et kulturmiljø præget af gravhøje, hulveje og vadested i sammenhæng findes for eksempel i Rold Skov lige syd for Blåkilde. højmosens tørv gennem århundreder: Små tørvegrave i randområderne, Portland-mosens kilometerlange gravebaner fra cementfabrikkernes tørvegravning under krigen og de særprægede nutidige landskaber med indvinding af sphagnum til jordforbedring i haver. Kirker, markedspladser, tingsteder og herregårde var andre parametre, der kunne tvinge vejforløbene til en bestemt lokalitet. Landsbyerne lå ofte ved vejknudepunkter. De gamle landeveje, som gennem århundreder forbandt købstæderne, er forsvundne, men indgår i dag i den eksisterende landevej eller kan genfindes i kulturmiljøerne som snoede biveje, markveje, spor, hegnslinier m.m. Eksempler er Kongevejen nord for Fjerritslev eller den snoede bivej fra Ørsø til Agersted. Først ved handlens opblomstring i begyndelsen af 1800 tallet skete der en gennemgribende udbygning og modernisering af vejnettet. Landevejene blev udrettet, flyttet og brolagt. Rester af det gamle landevejsmiljø kan opleves i Ellidshøj og Sdr. Tranders. Udbygningen af vejnettet betød ny byudvikling, og helt nye landevejsbyer og vejkrydsbyer opstod, for eksempel Mygdal, Tuen, Brønden og Holtet. Før rationaliseringernes tid i 1960érne lå der andelsmejerier i næsten alle sogne. De karakteristiske bygninger findes stadig, omdannet til andre formål, som f.eks. det kommunale aktivitetshus her i Fræer. Resterne af "skummehallen" ses til venstre. Jernbaner og stationsbyer I slutningen af 1880 kom jernbanen til Nordjylland og dermed begyndte en ændring i den ældgamle bystruktur. Talrige jernbanelinier trak deres spor gennem landskabet. Hvor jernbanen kom, skete der en udvikling, og helt nye byer voksede frem. De nye byer skal ses som en funktion af det omgivende landbosamfunds møde med den nye tid. Frygten for det nye betød, at jernbanen ofte placeredes et stykke fra den oprindelige landsby, og dobbeltbyer opstod, for eksempel Sulsted og Sulsted Stationsby. Stationsbyerne fik helt deres selvstændige identitet som kulturmiljø. Deres kulturspor - stationsanlæg, hovedgade på tværs af banen, hotellet med hjørnetårn, købmandsgård, annekskirke, missionshus osv. - fortæller klart og præcist om, hvad der skete i landdistrikterne fra med industrialisering og andelsbevægelse. Skørping og Vaarst er kun to af mange eksempler, beliggende ved henholdsvis en befærdet og en nedlagt jernbane. Med jernbanerne fulgte søndagsturisterne. Jernbanen gav pludselig bybefolkningen en mulighed for at komme ud i skoven. Ved de små stationsbyer skød traktørstederne op. Nogle af dem eksisterer den dag i dag som Bælum skovpavillon, Mosskovpavillonen og Halkær skovpavillon. Andre er forsvundet, f.eks. i Lundby krat. Kanaler Enkelte steder i landet har skibsfart over land ad gravede kanaler sat sig mærkbare spor. Nordjylland har en af landets længste kanaler, Frederik d. 7.'s Kanal med sit eget specielle kanalmiljø. Kanalen er med sine 4,4 km Danmarks længste saltvandskanal. Den var i brug fra 1861 til 1913 og blev bygget for at føre skibsfarten uden om Løgstør Grunde. Skibene blev trukket igennem kanalen af heste eller stude. De hvide huse ved Løgstør og Lendrup var bolig for kanalfogeden og hans personale. I den statelige kanalfogedbolig i Løgstør er der Række af gravhøje fra bronzealderen ved Malle syd for Løgstør. Vejen, der passerer tæt forbi, var senere i vikingetid og middelalder en af hovedforbindelserne mellem Viborg og Aggersborg. Parallelle hulveje hvor den gamle vejkrydsning af Lindenborg Å ved Skillingbro løber op af ådalens vestside ovenfor Thingbæk kalkminer. Hulvejene kan ses fra kommunevejen "Kridtbakken", der løber langs hulvejene. På ådalens modsatte side ovenfor Skillingbro findes hulveje fra det samme vejforløb langs Pumpevejen i Troldeskoven og bag Rold Storkro. (6 af 10) :14:30

7 indrettet museum for Limfjorden. Kanalen er et fredet fortidsminde og et enestående anlæg, som fortæller om en imponerende kraftanstrengelse, da 400 mand gennem 5 år huggede kanalen ud i den hårde kalk langs stenalderhavets kystskrænt. Til toppen Landskabsomlægninger Gennem historien har landskabet undergået en række omlægninger, nogle gradvise, andre over kort tid og som produkt af lovgivning, økonomiske strømninger, folkelige bevægelser eller krig. Det forhistoriske landskab Som basis for alle disse omlægninger ligger det forhistoriske landskab, således som det stadig stedvis præger kulturmiljøerne, for eksempel med store koncentrationer af gravhøje. Andre store fortidsminder som Lindholm Høje og Fyrkat har ligeledes stadig en markant landskabelig virkning. Jernalderens agersystemer findes som et netværk overalt, ofte kun erkendbare som mørke streger i marken en forårsdag. Enkelte steder, for eksempel Skørbæk Hede, De himmerlandske Heder og på Nørtorup Hede, er de så velbevarede, at de sætter præg på landskabet. Andre forhistoriske kulturspor, som stedvis sætter præg på miljøerne, findes ofte bevaret i skovene - hulvejssystemer, gamle diger m.m. Landbrugslandet efter år 1800 Landsbydannelsen med driftsfællesskab og hoveriarbejde prægede landet i hele middelalderen og gennem årene. I slutningen af 1700-tallet begyndte en humanistisk, men også økonomisk rationel tankegang at præge landet. Primærerhvervet, landbruget, skulle styrkes, og bøndernes sociale forhold forbedres. Stavnsbåndets opløsning var starten, og regeringen ønskede samtidig, at landsbyfællesskabet ophørte - at landsbyerne udskiftedes. Udsnit af luftfoto (2006) fra Lundby hede. Man ser tydeligt et lille udsnit af de mange parallelle hjulspor over heden. Læg mærke til den moderne vej. Gå selv på opdagelse i luftfotos af landskabet. COWI Mange jernbanelinier især fra det nordjyske privatbanenet er i dag forsvundet. Enkelte er bevaret som regionale cykelstier, f.eks. Nibe - Hvalpsund og Aalborg - Hadsund stien. Andre er bevaret som veteranbaner, f.eks. Mariager - Handest. Omkring 1790 og de næste 50 år startede den største landskabsomlægning nogensinde. Ejerlavene blev opbrudt, jorden blev værdisat (boniteret) og fordelt, jorden blev udskiftet, gård for gård - fællesskabets tid var forbi. Nogle gårde blev flyttet ud, andre blev i landsbyen. Samtidig blev hoveriet langsomt opløst. Landsbyens fattige daglejere fik mulighed for at erhverve jord, de første husmandsudstykninger på den ringeste jord så dagen. Dette skete både fra landsbyerne og fra hovedgårdene, der derved fastholdt billig arbejdskraft. Udskiftningen førte næsten til en fordobling af det dyrkede areal i Danmark. Samtidig med uskiftningen skete en ændring af brugen af de danske skove. Gennem århundreder havde bønderne haft retten til at udnytte skoven til græsning for kreaturer og svin, brændehugst og høst af kæppe til gærder. Der skete ingen skovdrift, og omkring 1800 var det danske skovareal minimeret og forarmet. Dette forhold, samt tabet af den danske flåde og en deraf akut mangel på skibstømmer medførte fredskovsforordningen af Skovene skulle for stedse bevares som højskov (fredskov) og kreaturer og svin blev forvist fra skovene. For at sikre dette anlagdes diger langs fredskovens grænser for at holde dyrene ude. Frederik VII's kanal er et enestående kulturmiljø. Kanalen blev overflødiggjort, da det blev muligt med maskiner at friholde en sejlrende gennem Løgstør Grunde. I begyndelsen af 1900-tallet skete husmands-udstykninger også (7 af 10) :14:30

8 på bedre jord - de såkaldte statshusmandsbrug, som udstykkedes, hvor staten overtog tidligere herregårdsjord, for eksempel på Visborggård. Det landskab, vi ser i dag, med skel, hegn, marker, diger, gårde, skove, enge, huse er i det væsentligste grundlagt for 200 år siden. Det præger kulturmiljøet overalt i det åbne land, og først de senere årtiers mange sammenlægninger af ejendomme er begyndt at sløre dette præg. Kolonisering, landvinding og naturgenopretning Til det åbne lands præg hører også landskabs-omlægningerne affødt af koloniseringstankerne, som især kom til udtryk efter tabet af Sønderjylland i Betydningen af denne periode for det åbne land kan illustreres af, at det samlede landbrugsareal i Danmark i perioden forøgedes med 25 %, en indsats der i procentsats kun overgås af opdyrkningen af den amerikanske prærie. I 1930 erne begyndte staten at yde tilskud til at lægge dræn. Det havde to formål. Det ene var at skaffe mere landbrugsjord og det andet at få flere i arbejde. Det var derfor i mellemkrigsårene en forudsætning, at arbejdet skete ved håndkraft. Tilskudsordningen blev først ophævet i 1987 og kostede utallige vandhuller, enge og moser livet. I ydede staten tilskud til store landvindingsprojekter, som blandt andet udretningen af Skjern Å. Gennem tiden er ha vådområder forsvundet. I Nordjylland oplevede man opdyrkningen af heden især i Vesthimmerland, dræning og opdyrkning af nogle af de store flader med hævet havbund, for eksempel øst for Gudumholm, opdyrkning af Vildmoserne med enestående kulturmiljøer fra perioden bevaret, især i Store Vildmose, inddæmning af Vejlerne, Tøtterne og Nørrekær Enge nogle af de store reguleringer og opdyrkninger af ådalene, for eksempel Romdrup Å, Lindenborg Å, Halkær Å, Bjørnsholm Å, tørlægningen af talrige søer - for eksempel Lovns Sø, Vilsted Sø, Gravlev Sø, Ingstrup Sø, Nørre Øksesø. I de senere år har man oplevet den mærkværdighed, at de samme landmænd, som engang fik tilskud til at ødelægge naturen, får tilskud til at lade naturen genoprette. Større naturgenopretnings-projekter, der har omskabt mere eller mindre udslidte landvindings-projekter til ny natur ses bl.a. i Vilsted Sø, Halkær Sø, i Østerådalen, langs Halkær Å ved Aars m.fl. Herudover er lavet en lang række mindre projekter, dambrug er blevet nedlagt og ådalen genskabt (f.eks. ved Højris Mølle), der er lavet våde enge som rensnings-anlæg for landbrugets udledning af kvælstof til dræn- og grundvand, nedlagt spærringer i vandløb, udlagt gydebanker for ørred osv. Stævnen af vikingens sidste hvilested skærer sig med stor landskabelig effekt gennem 1000 års nordjysk historie. Lindholm Høje er i dag genskabt som et forhistorisk landskab. Gravplads, boplads og marker har overlevet, beskyttet af sandflugtens dyne, der fordrev vore forfædre fra bakkerne. I dag er sandet fjernet og et fantastisk kulturmiljø blotlagt. Det er især skel og diger samt gårdenes placering, der i dag fortæller historien om udskiftningen for over 200 år siden. Nogle landsbyer bevarede gårdene i landsbyens trygge naboskab, og jorderne blev samlet i "lagkagestykker" med den enkelte gård placeret i stykkets spids. Systemet kaldtes stjerneudskiftning. Mange steder blev landsbyen dog delvis sprængt og gårdene flyttede ud i landskabet. Billedet viser et jorddige med levende hegn, der danner skel mellem to ejendomme i den stjerne- udskiftede landsby Nøvling. 200 års historie - lyslevende, men utroligt sårbar. Anden Verdenskrig i landskabet Af landskabsomlægninger i nyere tid skal især nævnes de betydelige anlægsarbejder, som fulgte i kølvandet på den anden verdenskrig. Kulturmiljøer præget af dette er for eksempel tankspærringerne i Thorup Plantage, bunkers-anlæg på stranden nord for Løkken, befæstningerne af Aggersundbroen, Bangsbofortet ved Frederikshavn, resterne af flygtningelejren "Lille Berlin" ved Fræer og Aalborg Lufthavn med omkringliggende befæstninger. Fritidslandskabet En betydelig omlægning af det åbne land er sket de sidste 40 år på grund af den rekreative udvikling. Fritidslandskabet med de store sommerhusområder har især bredt sig i kystzonens Det gamle fredskovsdige langs sydkanten af Rold Skov i Hesselholt Skov ved Arden. Oprindeligt har diget haft en grøft mod marksiden, og mange diger har tillige haft et anlagt gærde på toppen, opbygget af hasselkæppe. Kun få steder i Nordjylland har der været sten nok til at opbygge (8 af 10) :14:30

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9.

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9. NOTAT 9. NOVEMBER 2005 FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER Forundersøgelsen består af to rapporter: o Dels en arbejdsrapport Karakteristik af hovedtræk, der belyser Møns natur, landskab, kulturhistorie

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Pilgrimme fra Norden, dvs. Island, Norge og Sverige sejlede til Danmark for at komme på de europæiske vandreveje til de store pilgrimsmål.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER. Skarregaard

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER. Skarregaard Skarregaard Tid: Ca. 1845-i dag Skarregaard fortæller landbrugshistorie i bogstaveligste forstand. Gården, der altid har været en enegård uden for landsbyfællesskabet, ejes af Morsø Kommune og drives i

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune )

Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune ) Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune ) Indhold Indhold og forord...3 Aalborg Kommune...24 Øvrige kulturmiljøer... 228 4 Forord Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Hirtshals. Hjørring. Vrå. Pandrup Kaas Åbybro. Sulsted. Vadum. Klarup. Aalborg. Gistrup Svenstrup. Nibe. Støvring. Skørping. Haverslev. Arden.

Hirtshals. Hjørring. Vrå. Pandrup Kaas Åbybro. Sulsted. Vadum. Klarup. Aalborg. Gistrup Svenstrup. Nibe. Støvring. Skørping. Haverslev. Arden. R U B I N Fjerritslev Løgstør Ranum Bykvaliteter og bosætning i nordjyske byer Farsø Løkken Brovst Aars Nibe Hirtshals Hjørring Pandrup Kaas Åbybro Vadum Aalborg Støvring Haverslev Nørager Vrå Brønderslev

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Efterfølgende tilladelse til fjernelse af beskyttet mose mod etablering af erstatningsareal på Pebringsvej 21, 8700 Horsens

Efterfølgende tilladelse til fjernelse af beskyttet mose mod etablering af erstatningsareal på Pebringsvej 21, 8700 Horsens Ejendomsselskabet Annasminde Aps Annasmindevej 26 8700 Horsens Plan og Natur Tjørnevej 6-10 7171 Uldum T: 7975 5000 F: www.hedensted.dk D: 7975 5692 M: peder.nygaard@hedensted.dk Sagsnr. 1793327 Doknr.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET i skoleåret 2015-2016 Information til alle skoler - marts 2015 INDLEDNING Dette hæfte giver en række aktuelle informationer om mulighederne for at bruge Vingsted Historiske

Læs mere

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt pr. mail:

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

29.04.2015. I bussen mellem Roskilde Jernbanestation og Skibby Sognegård

29.04.2015. I bussen mellem Roskilde Jernbanestation og Skibby Sognegård Jørgen Møller. Lektor, Arkitekt MAA. Aalborg Universitet. Institut for planlægning Et buscauseri. Dette er et talepapir. Ikke en artikel. Fremtidens Landskaber. 29.04.2015. I bussen mellem Roskilde Jernbanestation

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf.

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf. Side 1 af 2 Rasmussen, Bente Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 11:42 Til: 'lbj@revisionlimfjord.dk' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testområde til vindmøller Birgitte og Lars Ballebye Jensen - 11

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007 Vandmøller 3 Rødemølle havde overfaldskværne/ nederfaldskværne/overfaldshjul, som der stod i sidste nummer. Det betyder at vandet ledes ind

Læs mere