Kulturhistorien i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturhistorien i Nordjylland"

Transkript

1 Kulturhistorien i Nordjylland Kulturgeografien vejen til forståelse af kulturhistorien Ophavsret Naturturist pdf Overalt i det nordjyske landskab møder vi spor af menneskets aktivitet, lige fra den storslåede vikingeborg Aggersborg til et beskedent gadekær i Fjellerad. Landskabet fortæller kulturhistorie, og næsten intet naturområde er helt upåvirket af menneskets gøremål i tid og rum. Vildmoserne, Ulvedybet, De himmerlandske Heder - alle naturområder fortæller en historie om os og vore forfædre. Kunsten er bare at afkode landskabets historie. Vikingeborgen ved Aggersborg. På findes bl.a. beskrivelser af kulturhistorien på en række nordjyske udflugtsmål. Grundlaget for menneskelig aktivitet består til enhver tid af naturen af terrænets former, jordbunden, klimaet, de hydrologiske forhold, plante- og dyrelivet men alt modificeret, forbedret, ændret - eller ødelagt - af forgangne generationer. For den menneskelige udnyttelse af dette naturgrundlag har faktorer som organisation, økonomi, lovgivning, teknologi, befolkningsvækst, filosofi og politik afgørende betydning. Resultatet er et kulturlandskab, et landskab under stadig forandring. De stedbundne overleveringer fra fortiden - kultursporene - betragtet i deres naturgivne sammenhæng er grundlaget for kulturgeografien, den måde vi beskriver landskabets kulturhistorie på. Kultursporene kan være direkte synlige elementer som gravhøje, herregårde, kirker og landsbyer, eller de kan være mere indirekte elementer som strukturerne i bebyggelsen, veje, gamle marksystemer, hegn og diger. Det er vigtigt, at vi ikke kun interesserer os for de enkelte elementer: marker, enge, overdrev, huse, osv., men også prøver at se på sammenhængen. I biologien taler vi om miljøer og levesteder med udgangspunkt i planter og dyr. I kulturgeografien kan vi tilsvarende tale om kulturmiljøer og levesteder, men med udgangspunkt i mennesket. Et kulturmiljø er et landskab, hvor mennesket bor, arbejder, transporterer sig og rekreerer sig. Landskabet er præget af disse gøremål. Alle kulturhistoriske perioder er i princippet til stede i et givet landskab, men præget er meget forskelligt. Kulturmiljøernes dynamik Når vi beskriver landskabets kulturspor, kan vi betragte dem ud fra en kulturhistorisk synsvinkel og søge og beskrive spor fra en bestemt periode - en historisk synsvinkel. Men vi kan også betragte landskabet som formet af dynamiske kræfter født af den menneskeskabte og/eller den naturgivne baggrund. Vi har her valgt at beskrive kulturmiljøerne ud fra deres indhold af følgende dynamiske elementer: (1 af 10) :14:30

2 princippet om selvforsyningsøkonomi privilegiernes fluktuation og spor ressourceudnyttelsen infrastrukturen landskabsomlægningernes dynamik og funktion Selvforsyningsøkonomi Enkeltgårdslandskaberne Fra bondestenalderens start har princippet om selvforsyning styret bøndernes liv og bosætning. I de magre egne eller i de stærkt kuperede, ofte skovklædte områder var livsgrundlaget ringe, og kun en eller få familier kunne hente sit udkomme inden for rækkevidde af en dags arbejde. Her opstod og findes stadig enkeltgårdslandskaberne. Eksempler på miljøer præget af dette findes i det høje kuperede Vendsyssel, for eksempel i egnen lige nord for Lendum. I 1682 lå over halvdelen af alle gårde i dette fattige område udenfor landsbyernes fællesskab (Chr. V matrikel). Landsbyerne Hvor jordens bonitet var bedre, var fællesskabets fordele med samarbejde og gensidig beskyttelse udløsende for dannelse af landsbyerne. Fortidens landsbyer har bestået i kortere og længere tid, ofte præget af et landbrugsmæssigt behov for at flytte til ny jord. Ofte vandrede landsbyerne dog rundt på et naturligt velafgrænset område, som stort set svarer til den senere middelalderlandsbys ejerlav. Mange af vore landsbyer har således en befolknings-, bebyggelses- og ejerlavskontinuitet, der strækker sig omkring 2000 år tilbage i tiden. Landsbyer, hvis navneendelser peger tilbage til ældre jernalder, er for eksempel Hellum, Bindslev, Byrsted, altså endelserne -um, -lev og -sted. I vikingetiden nærmede landsbyen sig den placering, som vi kender i dag, for eksempel viser udgravninger at vikingebebyggelsen ved både Sdr. Tranders og Nr. Tranders lå under 1 km fra den senere stedfaste kirkelandsby. De fleste nordjyske landsbyer er blevet stedfaste omkring år Det præg, som landsbyerne i dag giver landskabet, er udsprunget både af deres oprindelige form og struktur og af senere tiders omskiftelser. Landsbyerne bestod af toften, som var fællesjord lige i og omkring byen, bymarken - produktionsjorden - som var opdelt i 3 vange og underopdelt i et antal åse, og overdrevet, der var fælles græsningsjord. De enkelte gårdes jorde var smalle agre i de enkelte åse, og de mange spredte jordstykker nødvendiggjorde driftsfællesskab. Hver gård kunne godt have over 100 agre, der til gengæld var meget små (under ½ ha). Landsbyens jorde var samlet i et ejerlav. Trevangsbruget og de praktisk mulige transportafstande gjorde, at der opstod et ens mønster af byer af samme størrelse og med lige stor afstand imellem. Bydannelsen blev dog tilpasset landskabet, for eksempel var tilstedeværelsen af vand væsentlig. Tilgængeligheden af vinterfoder - hø fra engene og en deraf muliggjort opsamling af gødning til markerne - var meget afgørende for placeringen. Driften med vinteropstaldning blev først udviklet i jernalderen, da man fik jernredskaber egnede til at slå den nødvendige mængde hø. Før den tid måtte husdyrene klare sig som de bedst kunne i skov og på overdrev. Ofte ses landsbyerne placeret på grænsen mellem et højere plateau og Den dag i dag er der langt mellem gårdene i Vendsyssels sandede bakker i Jyske Ås. Heder og skov veksler med lommer af opdyrket jord med en enkelt gård. Aalborg Øst gemmer på adskillige jernalderlandsbyer, der har flyttet rundt i området. Særlige landskabsforhold har muliggjort arkæologiske sensationer, f.eks. en velbevaret landsby begravet i flyvesand ved Gigantium og længere mod nordøst en landsby med en nedbrændt stald (ved personerne på billedet), hvor den kalkrige jord har bevaret husdyrenes skeletrester. Landsbyens toft rummede ofte byens gadekær. Gadekæret har i århundreder været en vigtig del af landsbyens liv. Her blev vandet husdyr og vasket redskaber. Smeden afkølede vognringe og kar og tønder blev lagt i vand for at tætnes. Og ikke mindst var det landsbyens branddam. Måske har adgangen til vand oprindeligt udløst landsbyens placering. Her ses det velbevarede gadekær i Axelterp. (2 af 10) :14:30

3 et lavere engområde. Et typisk eksempel er landsbyerne Romdrup, Lillevorde, Skovstrup, Torderup og Gudum langs Romdrup Ådal. Generelt afspejler landsbyernes placering en bevidst ordnet tilpasning til det naturgivne miljø. Landsbyerne kan ud fra deres udformning groft set deles i to typer, randlandsbyen med gårdene liggende i 1-2 rækker langs randen af det høje land eller fortelandsbyen, hvor gårdene ligger omkring et større, dengang ubebygget fællesareal ( forten ). Disse hovedtyper antog en række former ud fra tilpasningen til landskabet. Landsbyer med randbeliggenhed findes intakte i Nordjylland i stort tal. Voldsted er derimod regionens eneste intakte fortelandsby og formodentlig en af landets bedst bevarede. Normalt er forten blevet bebygget. Fiskerlejer og ladepladser Nogle steder var det udnyttelsen af andre ressourcer end landbrugsjorden, som udløste bosætning, f.eks. i fiskerlejerne eller på ladepladserne. Det kunne være rene fiskerlejer og ladepladser som Lønstrup og Blokhus, hvorfra der blev drevet både fiskeri og skudehandel med Norge, eller det kunne være byer, som fik sit udkomme fra en kombination af landbrug og fiskeri, som for eksempel Attrup og Gjøl. Snesevis af nordjyske landsbyer er af typen randlandsbyer, liggende på randen af det høje land med den dyrkede jord ovenfor byen. Her Gravlev med den genskabte Gravlev sø på de tidligere høsletenge i forgrunden. En "helligkilde" bag kirken har været starten til beboelse på stedet. Til toppen Privilegier Siden de første høvdinge samlede dele af landet, har magt været baseret på to grundparametre, fysisk overlegenhed og anvendelsen af privilegier, det vil sige penge. Især det sidste har sat sig tydelige spor i landskabet. Voldsted er en af landets få intakte fortelandsbyer, med en stor ubebygget fælled med gadekær midt i landsbyen. Gårdene ligger i en kreds omkring forten. Hovedgårde Storbonden - "herremanden" - fik skattefrihed mod at stille soldater eller skibe til kongens (herrens) hær. Den økonomiske magt gav grundlaget for at underlægge sig yderligere land ved fæste og drive det ved hoveri. Resultatet i dag er hoved- og herregårdslandskaberne, vore slotte m.m. De første hovedgårde var kun lidt større gårde, alene hovedgårde i kraft af deres privilegier. Først senere muliggjorde den stigende forskel mellem hovedgården og fæstegården, at hovedgården blev flyttet væk fra landsbyen - afsondrede sig. Herremanden lod sine marker indhegne med stengærder (hovedgårdsdiget) for at markere sine enemærker, fri fra alt fællesskab. Med bestemmelserne i 1671 om, at hovedgårde samt eventuelt tilknyttede formuer skulle nedarves udelt til ældste søn (stamhuse og fideikommis er), blev hovedgårdene kraftcentre i det udprægede landbosamfund og trak dermed overskuddet til sig. Det økonomiske grundlag for tidens pragtbyggeri og parkanlæg skabtes. Mange steder i Nordjylland finder vi stadig miljøer præget af herregårdens funktion, om end herregårde med hele hovedgårdsjorden intakt hører til sjældenhederne. Herregårdslandskabet er præget af de meget store markfelter, enkeltstående "maleriske" gamle træer ude på markerne, hovedgårdsdiget, herregården selv med dens park samt alléer m.m. Eksempler på velbevarede miljøer ses ved Oksholm, Lindenborg, Villestrup, Voergård, Visborggård, Baggesvogn, Nørlund m.fl. Den tidligere hovedgård Odden ved Mygdal er et godt eksempel på en nordjysk herregård. Gården er oprindelig anlagt på et middelalderligt voldsted, omgivet af grave, vandløb og sumpe. Den ældste af de to nuværende bygninger er bygget omkring Odden rummer i dag en stor samling af maleren J. F. Villumsens værker. Kirker og klostre Kirken fik - som modydelse for at sikre kontakten til guddommen - ligeledes ret til at udskrive skat kaldet tiende. (3 af 10) :14:30

4 Kirken var en afgørende del af hverdagen for datidens mennesker, hvilket det meget store antal imponerende kirkebygninger fra den tidlige middelalder vidner om. Kirken blev placeret ved landsbyen, nogle gange dog mellem to eller tre landsbyer. Hvor det var muligt, klemte kirken sig ind på fortidens helligsteder eller gravhøje. Stærk medicin var nødvendig, når fortidens guder skulle fordrives. Eksempler på dette er Vennebjerg Kirke, Solbjerg Kirke og Serritslev Kirke. Ofte skulle kirken jo i synlighed og landskabelig markering konkurrere med bronzealderens markante gravhøje. Kirkens og især klostrenes samling af gods gennem arv og gaver gjorde deres magt og indflydelse i middelalderens samfund kolossal. Børglum-bispernes herredømme er legendarisk, men også for eksempel Hundslund Kloster (Dronninglund), Vrejlev Kloster og Vitskøl Kloster markerede sig med store jordbesiddelser, og der opstod en række hoved- og avlsgårde. Kirker og klostre præger stadig landskabet år efter de blev anlagt. Et træbevokset jorddige i landskabet - umiddelbart såre almindeligt. Diget er hovedgårdsdiget, der omkransede jorden under hovedgården Skovsgård sydøst for Hobro. Det har overlevet i år, men kan nemt fjernes på en dag med en gummiged. Diger er dog beskyttede af lovgivningen. Gravhøjen er fra bronzealderen. Forsvarsanlæg Kronen havde som primær opgave at samle landet og forsvare det mod udefra indtrængende. Resultatet ses i en række forsvarsanlæg fra forskellige tider, for eksempel Fyrkat, Aggersborg eller de senere kystskanseanlæg i Hou, Hals, Nørresundby og Frederikshavn. Som modydelse for at styre og forsvare landet havde kronen retten til at inddrive skat eller - i kraft af sin fysiske og økonomiske magt - sælge privilegier til andre eller tildele disse for modtagne tjenesteydelser. Også herregårdene havde ret til at rejse forsvarsanlæg, voldsteder og voldgrave. Efter bondeopstandene blev dette i 1500-tallet snarere en regel end en undtagelse, og vi finder det ved over 50 af de nordjyske herregårde smukt bevaret, for eksempel på Lindenborg, Voergård og Visborggård. Møller og tidlige landindustrier Eksempler på sådanne privilegier som kulturspor er vore vandmøller, som ydermere var forløbere for de tidlige landindustrianlæg, stampemøller, hammermøller, benmøller osv. Mølledriften var ofte knyttet som privilegium til hovedgårde eller klostre. Velbevarede vandmøller ses i dag kun enkelte steder, for eksempel ved Hjerritsdal Mølle og Kelddalsmølle. Af tidligt industrielle anlæg knyttet til vandløb skal især nævnes anlægene omkring Godthåb Hammerværk. Kroer, ålegårde, fiskerier m.m. Andre privilegier var retten til krodrift, færgefart, ålefiskeri, laksegårde, saltsyderi m.m., som i varierende grad i dag præger kulturmiljøerne. Eksempelvis de danske kroer blev oprettet efter kongelig befaling og krodriften tildelt som privilegier. Landet var i middelalderen blevet forbundet med landeveje mellem byerne. Allerede under dronning Margrete d. 1. kom der i 1396 en forordning om, at der skulle bygges en kro for hver 4. mil (ca. 30 km - dagsmarch for en hest). Selvom de fleste kongeligt privilegerede kroer er nedlagt, kan man f.eks. langs den gamle kongevej fra Aalborg til Sæby - i bygninger eller stednavne - genfinde de gamle kroer med en indbyrdes afstand af kun 1 mil (7,5 km). Eksempel på privilegier knyttet til fiskeri er ålekisten ved udløbet fra Glenstrup Sø. Her har man siden 1200 tallet ledt alt åens vand gennem en netfælde, der opsamlede ål på vandring ud fra søen. Ålekisten findes stadig, om end i mere nutidig udformning. Kisten drives af et lav med 8 parthavere, alle bosiddende i Glenstrup Sogn. Ørredgården ved Vegger er et andet eksempel på et gammelt fiskeriprivilegium, hvis fysiske rester stadig kan opleves i landskabet. Vitskøl kloster syd for Ranum er et godt eksempel på kirken som magtfaktor i middelalderen. Ruinerne af klosterkirken er rester af en kolossal romansk basilika, oprindelig planlagt til at blive Danmarks største kirke. En brand forpurrede dog planerne, men kirken har alligevel været imponerende. Koromgangen med de mange apsider (billedet) er enestående i Europa. Den er bygget for penge fra klosterets salg af øen Læsø. Hals skanse ved indløbet af Limfjorden er Danmarks bedst bevarede enkeltskanse fra renæssancen. I 1650 erne indtog svenskerne skansen flere gange, men i forsøgte engelske flådestyrker flere gange forgæves at erobre skansen. (4 af 10) :14:30

5 Købstæderne Et af de vigtigste privilegier for præget på det åbne land var imidlertid købstadsrettighederne, hvis positive og negative påvirkning rakte langt ud i landet. Købstaden med dens monopoler og kontrol af handel og håndværk bremsede udviklingen i de landsbyer i oplandet, hvor en udvikling kunne være fundet sted, og udgjorde samtidig med sin befolkningskoncentration et stabilt marked for landbruget. I Nordjylland var det Aalborg, som længe dominerede udviklingen i hele landsdelen og eksempelvis først i 1727 tillod den nærtliggende Nibe at opnå købstadsrettigheder. Først med grundloven af 1849 opløstes f.eks. monopolerne på håndværk, og en udvikling uden for købstæderne tog fart. Til toppen Sæby Vandmølle er anlagt som kongelig ejendom i 1640, men blev hurtigt afhændet til ejeren af Sæbygård. Møllen gav gode indtægter både fra mølledriften og fra retten til at opkræve bropenge. Den idylliske bindingsvæksbygning er fra Ressourceudnyttelse Ønsket om at udnytte og flytte de tilgængelige ressourcer, varer og råstoffer mest optimalt er også en væsentlig dynamisk kraft i kulturmiljøet. Råstofudnyttelse Råstofudnyttelse og gravning har været kendt siden stenalderen. Spor efter gravning af mergel, sand, grus, ler, kalk, flint, tørv findes overalt. Særligt bemærkelsesværdige miljøer er opstået omkring Aalborg med cementindustriens og eternitfabrikkens store ler- og kalkgrave både nord og syd for fjorden. Et andet særegent råstofmiljø er Vildmosernes tørveog spagnumindvinding og resterne af Kås Briketfabrik i Lundergårds mose. Fabrikken var i drift fra Andelstidens produktionsanlæg Andelsbevægelsen i slutningen af forrige århundrede var resultat af landbrugets omstilling fra kornavl til animalsk produktion, forårsaget af markant faldende verdensmarkedspriser på korn omkring Den var ligeledes udtryk for optimal ressourceudnyttelse gennem samarbejde, en optimering af forarbejdningen af råvarer, grovvarehandel m.v. Kultursporene findes i dag overalt i form af mejeribygninger, brugsforeninger, foderstofforeninger, frysehuse m.v. samt de bygninger, der anlagdes som følge af det sociale liv, der fulgte med andelsbevægelsen - forsamlingshuse, folkehøjskoler, friskoler, frikirker, missionshuse. Gennem århundreder havde gården Veggergaard en eneret til at afspærre Sønderup Å og opfiske laks, havørred og ål. For retten betaltes en afgift til kronen. Resterne af ørredgården kan stadig ses i åen syd for landevejen ved Vegger. Den var i drift også efter anden verdenskrig. Rettigheden bortfaldt i Se foto fra Til toppen Infrastruktur Vejene En naturlig ting i ressourceudnyttelsen er at flytte ting omkring på vogne. Med vognen kom vejen, først ud til de steder, der var aktuelle i hverdagen - marken, skoven, engen, kysten - siden mellem bebyggelser, landsbyer, købstæder, landsdele. Langs vejen opstod nye byer og bebyggelse. Byerne er ikke isolerede dannelser, men skal ses i sammenhæng med vejsystemet. Ved at følge gravhøjene kan man ofte se, hvor de gamle vejforbindelser har løbet. Gravhøjene var datidens statussymboler, stammens eller slægtens signaler om magt og offervilje, som skulle opleves af andre. Når gravhøjene ligger i rækker er det ikke tilfældigt, men simpelthen fordi de lå - langs vejen. Den centrale del af købstaden Aalborg med Budolfi Kirke, set mod syd. Til venstre anes voldanlæget omkring Aalborghus Slot nær havnen. Byen fik købstadsrettigheder allerede i 1342, men har aner tilbage i vikingetiden. Den første beboelse er sket på en øst -vest gående sandbanke, ca. hvor Algade ved Budolfi går i dag. I Lille Vildmose findes spor af udnyttelse af (5 af 10) :14:30

6 Vejene fulgte ofte vandskellene og løb sammen, hvor der fandtes nem overgang over sumpede strækninger og vandløb. Her kunne anlægges et vadested og senere en bro. De første veje var hjulspor uden faste grænser. Når vejen var ubrugelig anlagdes et nyt spor ved siden af det første. På Vokslev Hede opleves et fint miljø med et bredt bånd af parallelle hulveje, som passerer bakkedraget, og på Lundby Hede gemmer lyngen hundredvis af parallelle, smalle hjulspor fra en fjern tid. Et kulturmiljø præget af gravhøje, hulveje og vadested i sammenhæng findes for eksempel i Rold Skov lige syd for Blåkilde. højmosens tørv gennem århundreder: Små tørvegrave i randområderne, Portland-mosens kilometerlange gravebaner fra cementfabrikkernes tørvegravning under krigen og de særprægede nutidige landskaber med indvinding af sphagnum til jordforbedring i haver. Kirker, markedspladser, tingsteder og herregårde var andre parametre, der kunne tvinge vejforløbene til en bestemt lokalitet. Landsbyerne lå ofte ved vejknudepunkter. De gamle landeveje, som gennem århundreder forbandt købstæderne, er forsvundne, men indgår i dag i den eksisterende landevej eller kan genfindes i kulturmiljøerne som snoede biveje, markveje, spor, hegnslinier m.m. Eksempler er Kongevejen nord for Fjerritslev eller den snoede bivej fra Ørsø til Agersted. Først ved handlens opblomstring i begyndelsen af 1800 tallet skete der en gennemgribende udbygning og modernisering af vejnettet. Landevejene blev udrettet, flyttet og brolagt. Rester af det gamle landevejsmiljø kan opleves i Ellidshøj og Sdr. Tranders. Udbygningen af vejnettet betød ny byudvikling, og helt nye landevejsbyer og vejkrydsbyer opstod, for eksempel Mygdal, Tuen, Brønden og Holtet. Før rationaliseringernes tid i 1960érne lå der andelsmejerier i næsten alle sogne. De karakteristiske bygninger findes stadig, omdannet til andre formål, som f.eks. det kommunale aktivitetshus her i Fræer. Resterne af "skummehallen" ses til venstre. Jernbaner og stationsbyer I slutningen af 1880 kom jernbanen til Nordjylland og dermed begyndte en ændring i den ældgamle bystruktur. Talrige jernbanelinier trak deres spor gennem landskabet. Hvor jernbanen kom, skete der en udvikling, og helt nye byer voksede frem. De nye byer skal ses som en funktion af det omgivende landbosamfunds møde med den nye tid. Frygten for det nye betød, at jernbanen ofte placeredes et stykke fra den oprindelige landsby, og dobbeltbyer opstod, for eksempel Sulsted og Sulsted Stationsby. Stationsbyerne fik helt deres selvstændige identitet som kulturmiljø. Deres kulturspor - stationsanlæg, hovedgade på tværs af banen, hotellet med hjørnetårn, købmandsgård, annekskirke, missionshus osv. - fortæller klart og præcist om, hvad der skete i landdistrikterne fra med industrialisering og andelsbevægelse. Skørping og Vaarst er kun to af mange eksempler, beliggende ved henholdsvis en befærdet og en nedlagt jernbane. Med jernbanerne fulgte søndagsturisterne. Jernbanen gav pludselig bybefolkningen en mulighed for at komme ud i skoven. Ved de små stationsbyer skød traktørstederne op. Nogle af dem eksisterer den dag i dag som Bælum skovpavillon, Mosskovpavillonen og Halkær skovpavillon. Andre er forsvundet, f.eks. i Lundby krat. Kanaler Enkelte steder i landet har skibsfart over land ad gravede kanaler sat sig mærkbare spor. Nordjylland har en af landets længste kanaler, Frederik d. 7.'s Kanal med sit eget specielle kanalmiljø. Kanalen er med sine 4,4 km Danmarks længste saltvandskanal. Den var i brug fra 1861 til 1913 og blev bygget for at føre skibsfarten uden om Løgstør Grunde. Skibene blev trukket igennem kanalen af heste eller stude. De hvide huse ved Løgstør og Lendrup var bolig for kanalfogeden og hans personale. I den statelige kanalfogedbolig i Løgstør er der Række af gravhøje fra bronzealderen ved Malle syd for Løgstør. Vejen, der passerer tæt forbi, var senere i vikingetid og middelalder en af hovedforbindelserne mellem Viborg og Aggersborg. Parallelle hulveje hvor den gamle vejkrydsning af Lindenborg Å ved Skillingbro løber op af ådalens vestside ovenfor Thingbæk kalkminer. Hulvejene kan ses fra kommunevejen "Kridtbakken", der løber langs hulvejene. På ådalens modsatte side ovenfor Skillingbro findes hulveje fra det samme vejforløb langs Pumpevejen i Troldeskoven og bag Rold Storkro. (6 af 10) :14:30

7 indrettet museum for Limfjorden. Kanalen er et fredet fortidsminde og et enestående anlæg, som fortæller om en imponerende kraftanstrengelse, da 400 mand gennem 5 år huggede kanalen ud i den hårde kalk langs stenalderhavets kystskrænt. Til toppen Landskabsomlægninger Gennem historien har landskabet undergået en række omlægninger, nogle gradvise, andre over kort tid og som produkt af lovgivning, økonomiske strømninger, folkelige bevægelser eller krig. Det forhistoriske landskab Som basis for alle disse omlægninger ligger det forhistoriske landskab, således som det stadig stedvis præger kulturmiljøerne, for eksempel med store koncentrationer af gravhøje. Andre store fortidsminder som Lindholm Høje og Fyrkat har ligeledes stadig en markant landskabelig virkning. Jernalderens agersystemer findes som et netværk overalt, ofte kun erkendbare som mørke streger i marken en forårsdag. Enkelte steder, for eksempel Skørbæk Hede, De himmerlandske Heder og på Nørtorup Hede, er de så velbevarede, at de sætter præg på landskabet. Andre forhistoriske kulturspor, som stedvis sætter præg på miljøerne, findes ofte bevaret i skovene - hulvejssystemer, gamle diger m.m. Landbrugslandet efter år 1800 Landsbydannelsen med driftsfællesskab og hoveriarbejde prægede landet i hele middelalderen og gennem årene. I slutningen af 1700-tallet begyndte en humanistisk, men også økonomisk rationel tankegang at præge landet. Primærerhvervet, landbruget, skulle styrkes, og bøndernes sociale forhold forbedres. Stavnsbåndets opløsning var starten, og regeringen ønskede samtidig, at landsbyfællesskabet ophørte - at landsbyerne udskiftedes. Udsnit af luftfoto (2006) fra Lundby hede. Man ser tydeligt et lille udsnit af de mange parallelle hjulspor over heden. Læg mærke til den moderne vej. Gå selv på opdagelse i luftfotos af landskabet. COWI Mange jernbanelinier især fra det nordjyske privatbanenet er i dag forsvundet. Enkelte er bevaret som regionale cykelstier, f.eks. Nibe - Hvalpsund og Aalborg - Hadsund stien. Andre er bevaret som veteranbaner, f.eks. Mariager - Handest. Omkring 1790 og de næste 50 år startede den største landskabsomlægning nogensinde. Ejerlavene blev opbrudt, jorden blev værdisat (boniteret) og fordelt, jorden blev udskiftet, gård for gård - fællesskabets tid var forbi. Nogle gårde blev flyttet ud, andre blev i landsbyen. Samtidig blev hoveriet langsomt opløst. Landsbyens fattige daglejere fik mulighed for at erhverve jord, de første husmandsudstykninger på den ringeste jord så dagen. Dette skete både fra landsbyerne og fra hovedgårdene, der derved fastholdt billig arbejdskraft. Udskiftningen førte næsten til en fordobling af det dyrkede areal i Danmark. Samtidig med uskiftningen skete en ændring af brugen af de danske skove. Gennem århundreder havde bønderne haft retten til at udnytte skoven til græsning for kreaturer og svin, brændehugst og høst af kæppe til gærder. Der skete ingen skovdrift, og omkring 1800 var det danske skovareal minimeret og forarmet. Dette forhold, samt tabet af den danske flåde og en deraf akut mangel på skibstømmer medførte fredskovsforordningen af Skovene skulle for stedse bevares som højskov (fredskov) og kreaturer og svin blev forvist fra skovene. For at sikre dette anlagdes diger langs fredskovens grænser for at holde dyrene ude. Frederik VII's kanal er et enestående kulturmiljø. Kanalen blev overflødiggjort, da det blev muligt med maskiner at friholde en sejlrende gennem Løgstør Grunde. I begyndelsen af 1900-tallet skete husmands-udstykninger også (7 af 10) :14:30

8 på bedre jord - de såkaldte statshusmandsbrug, som udstykkedes, hvor staten overtog tidligere herregårdsjord, for eksempel på Visborggård. Det landskab, vi ser i dag, med skel, hegn, marker, diger, gårde, skove, enge, huse er i det væsentligste grundlagt for 200 år siden. Det præger kulturmiljøet overalt i det åbne land, og først de senere årtiers mange sammenlægninger af ejendomme er begyndt at sløre dette præg. Kolonisering, landvinding og naturgenopretning Til det åbne lands præg hører også landskabs-omlægningerne affødt af koloniseringstankerne, som især kom til udtryk efter tabet af Sønderjylland i Betydningen af denne periode for det åbne land kan illustreres af, at det samlede landbrugsareal i Danmark i perioden forøgedes med 25 %, en indsats der i procentsats kun overgås af opdyrkningen af den amerikanske prærie. I 1930 erne begyndte staten at yde tilskud til at lægge dræn. Det havde to formål. Det ene var at skaffe mere landbrugsjord og det andet at få flere i arbejde. Det var derfor i mellemkrigsårene en forudsætning, at arbejdet skete ved håndkraft. Tilskudsordningen blev først ophævet i 1987 og kostede utallige vandhuller, enge og moser livet. I ydede staten tilskud til store landvindingsprojekter, som blandt andet udretningen af Skjern Å. Gennem tiden er ha vådområder forsvundet. I Nordjylland oplevede man opdyrkningen af heden især i Vesthimmerland, dræning og opdyrkning af nogle af de store flader med hævet havbund, for eksempel øst for Gudumholm, opdyrkning af Vildmoserne med enestående kulturmiljøer fra perioden bevaret, især i Store Vildmose, inddæmning af Vejlerne, Tøtterne og Nørrekær Enge nogle af de store reguleringer og opdyrkninger af ådalene, for eksempel Romdrup Å, Lindenborg Å, Halkær Å, Bjørnsholm Å, tørlægningen af talrige søer - for eksempel Lovns Sø, Vilsted Sø, Gravlev Sø, Ingstrup Sø, Nørre Øksesø. I de senere år har man oplevet den mærkværdighed, at de samme landmænd, som engang fik tilskud til at ødelægge naturen, får tilskud til at lade naturen genoprette. Større naturgenopretnings-projekter, der har omskabt mere eller mindre udslidte landvindings-projekter til ny natur ses bl.a. i Vilsted Sø, Halkær Sø, i Østerådalen, langs Halkær Å ved Aars m.fl. Herudover er lavet en lang række mindre projekter, dambrug er blevet nedlagt og ådalen genskabt (f.eks. ved Højris Mølle), der er lavet våde enge som rensnings-anlæg for landbrugets udledning af kvælstof til dræn- og grundvand, nedlagt spærringer i vandløb, udlagt gydebanker for ørred osv. Stævnen af vikingens sidste hvilested skærer sig med stor landskabelig effekt gennem 1000 års nordjysk historie. Lindholm Høje er i dag genskabt som et forhistorisk landskab. Gravplads, boplads og marker har overlevet, beskyttet af sandflugtens dyne, der fordrev vore forfædre fra bakkerne. I dag er sandet fjernet og et fantastisk kulturmiljø blotlagt. Det er især skel og diger samt gårdenes placering, der i dag fortæller historien om udskiftningen for over 200 år siden. Nogle landsbyer bevarede gårdene i landsbyens trygge naboskab, og jorderne blev samlet i "lagkagestykker" med den enkelte gård placeret i stykkets spids. Systemet kaldtes stjerneudskiftning. Mange steder blev landsbyen dog delvis sprængt og gårdene flyttede ud i landskabet. Billedet viser et jorddige med levende hegn, der danner skel mellem to ejendomme i den stjerne- udskiftede landsby Nøvling. 200 års historie - lyslevende, men utroligt sårbar. Anden Verdenskrig i landskabet Af landskabsomlægninger i nyere tid skal især nævnes de betydelige anlægsarbejder, som fulgte i kølvandet på den anden verdenskrig. Kulturmiljøer præget af dette er for eksempel tankspærringerne i Thorup Plantage, bunkers-anlæg på stranden nord for Løkken, befæstningerne af Aggersundbroen, Bangsbofortet ved Frederikshavn, resterne af flygtningelejren "Lille Berlin" ved Fræer og Aalborg Lufthavn med omkringliggende befæstninger. Fritidslandskabet En betydelig omlægning af det åbne land er sket de sidste 40 år på grund af den rekreative udvikling. Fritidslandskabet med de store sommerhusområder har især bredt sig i kystzonens Det gamle fredskovsdige langs sydkanten af Rold Skov i Hesselholt Skov ved Arden. Oprindeligt har diget haft en grøft mod marksiden, og mange diger har tillige haft et anlagt gærde på toppen, opbygget af hasselkæppe. Kun få steder i Nordjylland har der været sten nok til at opbygge (8 af 10) :14:30

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Om kulturmiljøer i Jammerbugten

Om kulturmiljøer i Jammerbugten Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet sområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 01 1 Sammenfatning Som helhed er

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7 Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere